5. Alkohol i graviditeten og graviditetsudfald
Apgar score og iltmangel
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Enkelte undersøgelser har set på Apgar score efter 1 minut (Apgar1) og/eller efter 5 minutter (Apgar5). Der er fundet 11/2-2 gange øget risiko for Apgar1 mindre end 6-7 ved et alkoholforbrug på 
10-14 genstande/uge.43,50,58 Tilsvarende er fundet øget risiko for nedsat Apgar5 ved indtagel se af 10-14 genstande/uge,48,58 og risikoen er muligvis større end risikoen for nedsat Apgar1.58 Et studie fandt faldende Apgar5 med stigende alkoholforbrug.125 To studier fandt angiveligt ingen sammenhæng mellem alkohol og Apgar score, men ingen af studierne viser data.66,127
Der er endvidere i enkelte studier af nyfødte børn af alkoholikere beskrevet asfyksi (iltmangel) hos 31%51 og øget risiko for svær meconium (tykt grønt fostervand).50 Der er desuden fundet øget risiko for hypoglykæmi og hypocalcæmi51 og en næsten 12 gange øget risiko for infektioner i første levemåned.50
Sammenfattende synes der at være øget risiko for Apgar score mindre end 6-7 efter såvel 1 som 5 minutter og for iltmangel ved indtagelse af 10-14 genstande/uge eller mere.
Kun enkelte studier har set på sammenhængen mellem alkoholindtagelse og moderkageløsning (abruptio placentae). Tre studier fandt øget risiko for moderkageløsning ved indtagelse af 2-3 genstande/dag.50,58,182 Risikoen var næsten tre gange større end for kvinder, der drak mindre.58 Moderkageløsning bidrager til den perinatale dødelighed,172 og i en af undersøgelserne141,182 var indtagelse af 3 genstande/dag forbundet med en 3 gange øget risiko for dødfødsel p.g.a. moderkageløsning i forhold til andre årsager til dødfødsel. I forhold til levendefødte var risikoen for dødfødsel p.g.a. moderkageløsning mere end 7 gange forøget.
To studier fandt ingen sammenhæng mellem alkohol og moderkageløsning,183,184 hvilket dog i begge studier kan forklares ved et meget lille antal tilfælde i den højeste alkoholkategori (1 og 3 tilfælde henholdsvis).
Sammenfattende ser det ud til, at indtagelse af 2-3 genstande/dag eller mere øger risikoen for moderkageløsning med samtidig væsentligt øget risiko for dødfødsel.
Antallet af dødfødsler i Danmark har siden begyndelsen af 1980erne ligget nogenlunde konstant omkring 4,7/1000 fødsler.172,185
En mulig sammenhæng mellem alkohol og dødfødsel blev beskrevet allerede for 100 år siden blandt alkoholiserede kvinder.6 Jo flere år moderens alkoholmisbrug havde varet, jo større var risikoen. Nyere studier har fundet sammenhæng mellem dødfødsler og forskellige niveauer af alkoholforbrug. Et studie fandt øget risiko for dødfødsel med stigende forbrug, omend en væsentligt øget risiko først syntes at indtræde ved indtagelse af 6 genstande/uge.154 Et studie fandt en mere end 7 gange øget risiko ved alkoholindtagelse i forhold til afholdenhed,86 og to studier fandt en ca. 21/2 gange øget risiko ved indtagelse af 2-3 genstande/dag.58,141
Flere studier har imidlertid ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og dødfødsler.34,48,50,127,142,186 En del af disse studier er baseret på meget få dødfødsler48,50,127,142 og ville således næppe kunne påvise en eventuelt eksisterende sammenhæng. Et studie inddelte alkoholindtagelsen i to kategorier: +/- alkohol34 og ville derfor næppe heller kunne påvise en eventuel sammenhæng, hvis risikoen kun er øget for kvinder, der drikker dagligt. Endelig sammenlignede et studie alkoholikere med alle andre kvinder, uanset om de var afholdende eller drak små eller moderate mængder alkohol.50 Såfremt alkoholindtagelse i mindre doser, end dem der indtages af alkoholikere, rent faktisk medfører dødfødsel, ville heller ikke dette studie kunne påvise en sammenhæng p.g.a. misklassifikation.
Sammenfattende ser det ud til, at indtagelse af 1-3 genstande/dag eller mere kan øge risikoen for dødfødsel. Som nævnt i foregående afsnit skyldes en del af den øgede risiko for dødfødsel formentlig øget risiko for moderkageløsning.
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen