Graviditet og alkohol

5. Alkohol i graviditeten og graviditetsudfald

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]


5. Alkohol i graviditeten og graviditetsudfald

Spontane aborter

 

Studier af spontane aborter vanskeliggøres af, at hovedparten af aborterne sker inden graviditeten kan erkendes klinisk, fx p.g.a. udebleven menstruation. Enkelte studier har målt hCGd) i urinen hos kvinder gennem mange måneder og på denne måde fundet, at 30-40% af alle graviditeter ender som spontane aborter.116,117 Mere end 70% af disse spontane aborter er klinisk uerkendte.116,117 Kun en mindre del af de spontane aborter bliver altså i praksis erkendt, og studier af mulige årsager til spontan abort vil derfor bygge på mindre end 1/3 af det faktiske antal spontane aborter. De fleste prospektive studier indsamler desuden først oplysninger om alkoholvaner i forbindelse med den første og/eller senere kontakter med sundhedsvæsenet, og meget tidlige, klinisk erkendte, spontane aborter vil derfor heller ikke nødvendigvis være repræsenteret. Mange retrospektive studier bygger kun på kvinder, der har været indlagt på sygehus i forbindelse med den spontane abort, og de fleste studier skelner ikke mellem spontan abort i 1. og 2. trimester.

Flere studier har beskrevet sammenhæng mellem alkoholindtagelse i graviditeten og spontan abort.35,37,50,68,118-122 Et studie fandt en næsten 4 gange øget risiko for spontan abort i de første 10 uger af graviditeten ved indtagelse af >3 genstande/uge med stigende risiko frem til og med 10. graviditetsuge, og en 2 gange øget risiko for spontan abort i 1. og 2. trimester samlet ved indtagelse af >3 genstande/uge i 1. trimester.122 Et andet studie fandt en 21/2 gange øget risiko ved alkoholindtagelse Større end2 gange/uge,37 men de, der aborterede, var i dette studie ikke helt sammenlignelige med dem der ikke aborterede. Andre studier fandt en øget risiko for spontan abort i 1. trimester ved indtagelse af 1-10 genstande/uge,121 eller i 1. og 2. trimester68 henholdsvis kun i 2. trimester35 ved indtagelse af Større end7 genstande/uge. Et studie fandt, at hver daglig genstand øgede risikoen for spontane aborter med 26%.123 Der er ligeledes rapporteret øget risiko for spon-tan abort og gentagne aborter (abortus habitualis) blandt alkoholikere.119 Flere studier har desuden vist øget risiko med stigende forbrug (dosis-respons sammenhæng).35,37,123-125 Et studie fandt nedsat risiko for spontan abort ved indtagelse af >7 genstande vin/uge før graviditeten.126

En række andre studier har ikke vist sammenhæng mellem alkohol og spontane aborter.38,44,109,126-129 En oversigt over de citerede studier ses i tabel 3.

Dyreforsøg viser samstemmende, at alkohol medfører øget hyppighed af resorptioner (svarende til meget tidlige, ikke-erkendte spontane aborter) og føtal død.67,115,130-133 Enkeltdoser af alkohol har desuden i dyreforsøg vist at kunne medføre kromosomdefekter (fejl i arvemassen) umiddelbart efter befrugtningen,134 og da mindst 55-60% af klinisk erkendte spontane aborter har kromosomdefekter,135,136 kunne dette forklare en del af sammenhængen mellem alkohol og spontane aborter. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt store mængder alkohol på én gang (binge drinking) kan medføre spontan abort hos mennesker.

Sammenfattende bygger beskrivelser af sammenhængen mellem alkohol og spontane aborter alene på analyser af klinisk erkendte spontane aborter svarende til mindre end 1/3 af alle spontane aborter, og konklusionerne er derfor usikre og desuden modstridende. Der er muligvis øget risiko for spontan abort i både 1. og 2. trimester ved indtagelse af 7 genstande/uge eller mere under graviditeten. Der er muligvis tale om en dosis-respons sammenhæng.

 

Væksthæmning og fødselsvægt

Væksthæmning

Væksthæmning er i de fleste undersøgelser defineret som lavvægtig i forhold til gestationsalder: Small for gestational age (SGA), som regel under 10 percentilen, i enkelte tilfælde under 5 percentilene). Enkelte studier taler om intrauterin væksthæmning: Intrauterine growth retardation (IUGR), dvs. at fosteret ikke opfylder sit eget vækstpotentiale, men da dette vækstpotentiale er ukendt/umåleligt, defineres IUGR i praksis på samme måde som SGA.

Et studie har fundet 3 gange øget risiko for væksthæmning ved indtagelse af Større end3 genstande/uge.137 Andre studier har fundet 11/2-21/2 gange øget risiko for væksthæmning ved indtagelse af Større end1 genstand/dag under graviditeten138,139 eller >8 genstande/uge før graviditeten.140 Endelig har flere studier beskrevet 11/2-4 gange øget risiko ved indtagelse af >3 genstande/dag.49,82, 141,142 Også for alkoholikere er der beskrevet øget risiko for væksthæmning50-52 enten isoleret eller som en del af Føtalt alkoholsyndrom (se afsnit 6). I et studie af alkoholikere fødte >90% væksthæmmede børn.51

Enkelte studier har fundet en beskeden (ikke-signifikant) sammenhæng mellem alkohol og væksthæmning,143,144 og andre studier har ikke fundet nogen sammenhæng.32,45,62,66,70,145,146

Blandt de studier, der har fundet en beskeden (ikke-signifikant) eller slet ingen sammenhæng har et studie inddelt alkoholindtagelsen i to kategorier: +/— alkohol,32 et studie sammenlignede kun den gennemsnitlige alkoholindtagelse/dag143 og ville dermed kunne have svært ved at påvise en eventuel sammenhæng over en mulig tærskel. Et studie analyserede alkohol som en lineær funktion,145 og forudsætter dermed, at der nok er en lineær sammenhæng. En oversigt over de citerede studier ses i tabel 4.

Fødselsvægt

Sammenhængen mellem alkohol og fødselsvægt er hyppigt undersøgt. Hovedparten af de studier, der har undersøgt denne sammenhæng, har enten analyseret fødselsvægt som et kontinuert mål (og forudsætter dermed en lineær sammenhæng) eller sammenlignet den gennemsnitlige fødselsvægt for forskellige niveauer af alkoholindtagelse. En del studier har også sammenlignet alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med lav fødselsvægt <2500 g, med alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med fødselsvægt Større end2500 g. Et væsentligt problem ved sidstnævnte studier er, at børn med lav fødselsvægt er en inhomogen gruppe af børn, der enten måske er normale, men bare har et genetisk lille vækstpotentiale, er født for tidligt, men strengt taget har normal vægt i forhold til gestationsalder, eller reelt er væksthæmmede.

Flere studier har fundet nedsat fødselsvægt ved forskellige niveauer af alkoholindtagelse: Et nyere studie har fundet, at indtagelse af Større end3 genstande/uge nedsætter vægten med ca. 150 g.137 Et studie fandt, at 1-13 genstande/uge nedsætter vægten med gennemsnitligt 120 g.147 Det mest konsistente fund er imidlertid, at indtagelse af Større end1 genstand/dag nedsætter fødselsvægten95,138,148,149 med op til 270 g,148 og at Større end10 genstande/uge43,59,63,82,150 nedsætter den gennemsnitlige fødselsvægt med mellem 100 g43 og 700 g.59 I den danske del af et af disse studier sås stigende effekt med stigende forbrug Større end10 genstande/uge.43 Indtagelse af Større end14 genstande/uge er fundet at nedsætte fødselsvægten med gennemsnitligt ca. 90-500 g,147,150 og endelig har to franske studier fundet, at >3 genstande/dag nedsætter fødselsvægten med 60 g eller 180 g.141,142 Et enkelt studie har vist øget risiko for nedsat fødselsvægt efter en enkelt drikkeepisode (binge drinking).72 Det er ligeledes vist, at alkoholikeres børn gennemsnitligt har lavere fødselsvægt end børn af kvinder, der drikker mindre,50,52,151,153 i flere studier 6-700 g lavere vægt.151-153 Der er tilsyneladende ingen ekstra risiko for nedsat fødselsvægt, når man når over 6-8 genstande/dag.52 Derimod er der beskrevet et større fald i den gennemsnitlige vægt, jo længere forbruget har varet, gennemsnitligt 900 g ved misbrug over 10 år.52

Blandt de studier der har sammenlignet alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med lav fødselsvægt <2500 g, med alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med fødselsvægt Større end2500 g, har et studie fundet 3 gange øget risiko for lav fødselsvægt ved indtagelse af 11/2 genstand/uge,70 og to studier har fundet en ca. 2 gange øget risiko for lav fødselsvægt ved indtagelse af Større end3-5 genstande/uge.137,154 Et studie fandt, at kvinder, der fødte børn med lav fødselsvægt, havde et væsentligt højere gennemsnitligt alkoholforbrug end andre kvinder.143 Endelig har enkelte studier fundet 2-3 gange øget risiko for lav fødselsvægt blandt børn af alkoholikere,50,151 og et studie fandt 18 gange øget hyppighed af lav fødselsvægt ved alkoholafhængighed.155

Flere studier har vist, at alkohols effekt på fødselsvægten muligvis afhænger af, om kvinden er ryger eller ikke-ryger.59,63,137,149,156 Alkohol og rygning synes i disse studier at have en synergistisk effekt.f) Fødselsvægten er således vist at være gennemsnitligt ca. 200 g lavere for børn af kvinder, der ryger, og som drikker >8-10 genstande/uge i forhold til ikke-rygere.59,149,156 To studier har vist, at hvis kvinden ryger Større end10-15 cigaretter/dag nedsættes barnets fødslsvægt med gennemsnitligt ca. 500 g i forhold til ikke-rygere, hvis hun samtidig drikker Større end3 genstande/uge137 eller Større end10 genstande/uge.59,137 En tilsvarende synergistisk effekt er beskrevet i et enkelt studie om væksthæmning50 og et studie, der undersøgte lav fødselsvægt.63 Et enkelt studie har tilsvarende fundet en synergistisk effekt mellem alkohol og koffein, så at fødselsvægten gennemsnitligt nedsættes med ca. 300 g, hvis kvinden drikker >11/2 kop kaffe/dag og samtidig drikker Større end3 genstande/uge.137 For kvinder der både ryger Større end10-15 cigaretter/dag, drikker >11/2-4 kopper kaffe/dag og drikker Større end3-8 genstande/uge, er der fundet tilsvarende synergistisk effekt med et fald i den gennemsnitlige fødselsvægt på 350-800 g i forhold til kvinder, der drikker og ryger mindre.137,157 Andre studier, der undersøgte den mulige synergistiske effekt mellem alkohol og rygning, fandt ikke en sådan effekt ved undersøgelse af fødselsvægt147,154 eller væksthæmning.66

Nogle studier har fundet en beskeden (ikke-signifikant) tendens til nedsat fødselsvægt65,88,158,159 på ca. 90-250 g ved indtagelse Større end2 genstande/uge65 eller >7 genstande/uge.158,159 Andre studier har tilsvarende fundet beskeden (ikke-signifikant) tendens til øget risiko for lav fødselsvægt.41,63,65,127

Andre studier har slet ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og fødselsvægt30,39,45,48,58,62,125,160 eller risiko for lav fødselsvægt <2500 g.58

Flere studier har fundet en dosis-respons sammenhæng, dvs. faldende fødselsvægt med stigende alkoholforbrug.95,138,147-149,154,161 Et studie fandt, at hver daglig genstand nedsatte fødselsvægten med 270 g;148 et andet studie fandt, at hver ugentlig genstand øger risikoen for lav fødselsvægt med 1%.154 Tilsvarende fandt et studie øget risko for væksthæmning med stigende alkoholforbrug.138

Blandt de studier, der inddeler alkoholindtagelsen i mere end to kategorier, fin-der flere en sammenhæng, der kan beskrives som en omvendt J-formet kurve. Gravide, der er afholdende, skulle således have en svagt øget risiko for nedsat fødselsvægt i forhold til kvinder, der indtager beskedne mængder alkohol både før og under graviditet,62 66,70,95,137 i tre studier faktisk en betydeligt (signifikant) højere vægt ved et lettere alkoholforbrug.64,70,72 Den omvendt J-formede kurve kan have flere årsager (se afsnit 2), men da underrapportering som nævnt er et velkendt fænomen i alkoholforskningen, er underrapportering en nærliggende forklaring på den omvendt J-formede kurve. Da der desuden for de afholdende er tale om en meget beskeden risiko, der i næsten alle tilfælde alene kan forklares ved tilfældigheder, er der således næppe grund til at antage, at et lille alkoholforbrug skulle være gavnligt. En oversigt over de citerede studier ses i tabel 5.

Nogle studier har fundet, at øl skulle have større negativ effekt på fødselsvægt end vin og spiritus. Se venligst afsnit 8 for en diskussion heraf.

Enkelte studier har vist, at børn af kvinder med moderat alkoholforbrug gennemsnitligt kan opnå normal fødselsvægt, hvis kvinden nedsætter sit alkoholforbrug i graviditeten.137,162 I to studier af alkoholikere fandt man i det ene, at kvinder, der er afholdende fra 1. trimester, fødte børn med gennemsnitligt normal fødselsvægt,99 mens de i det andet opnåede højere men ikke normal fødselsvægt.152

Flere studier har desuden vist nedsat væksthastighed både under graviditeten og indtil 8 måneder efter fødslen.163,164

Dyreforsøg synes at bekræfte, at alkohol medfører væksthæmning67 og nedsat fødselsvægt.115,132,165-168

Sammenfattende er det mest konsistente fund, at indtagelse af 1 genstand/dag eller mere nedsætter den gennemsnitlige fødselsvægt med flere hundrede gram og øger risikoen for væksthæmning. Der er muligvis tale om en dosis-respons sammenhæng. Børn af kvinder, der nedsætter deres alkoholforbrug under graviditeten, opnår normal eller næsten normal fødselsvægt i forhold til børn af kvinder, der ikke ændrer deres alkoholforbrug. Kvinder, der både drikker alkohol og ryger mere end 10 cigaretter/dag, har muligvis væsentligt større risiko.

 



[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]

Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen