2. Undersøgelsesmetoder og fejlkilder
Timing
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Det er sandsynligt, at alkohol medfører forskellige skader afhængig af, hvornår i graviditeten det indtages:55
— Alkoholindtagelse omkring tidspunktet for konceptionen (undfangelsen) og i de første uger herefter kan tænkes at medføre celledød og kromosomdefekter (cytotoksisk og mutagen effekt), der muligvis kan føre til spontane aborter og dødfødsler.
— Alkoholindtagelse i graviditetens første 4-10 uger kan medføre celledød, især i centralnervesystemet, og abnorm cellevandring (migration), så at nogle organer enten slet ikke anlægges (agenesi), anlægges forkerte steder (heterotopi) eller anlægges forkert. Dette kunne forklare en række misdannelser.
— Alkoholindtagelse fra 8.-10. graviditetsuge og frem kan medføre desorganisering af vævsstrukturer og forsinket cellevandring. Disse skader kan muligvis i et vist omfang bedres på længere sigt, men vedvarende skader kunne forklare neurologiske skader og adfærdsforstyrrelser p.g.a. skader i nervesystemet, der udvikles under hele graviditeten.
Det er derfor næppe helt ligegyldigt, hvilken periode i graviditeten, man indsamler alkoholoplysninger om, medmindre alkoholforbruget antages at være konstant gennem hele graviditeten (se afsnit 3). Spørger man i slutningen af graviditeten, hvor meget den gravide drikker på det tidspunkt, har det næppe nogen sammenhæng med fx misdannelser hos barnet, der typisk vil skyldes alkoholindtagelsen tidligt i graviditeten.
Forskellige undersøgelser har indsamlet oplysninger om alkoholforbruget på vidt forskellige tidspunkter før og under graviditeten og har spurgt bredt til det gennemsnitlige forbrug under hele graviditeten eller specifikt til bestemte perioder (oftest svarende til første, andet eller tredje trimester). Et dansk studie har vist, at to sæt oplysninger om alkoholindtagelsen for samme graviditet men indsamlet på forskellige tidspunkter og om forskellige perioder af graviditeten, viste forskellig sammenhæng mellem alkohol og fødselsvægt, sådan at jo senere i graviditeten oplysningerne om alkoholindtagelsen var indsamlet, jo stærkere var sammenhængen med fødselsvægt.17
Årsagsforveksling kan opstå, hvis en konkurrerende sygdomsårsag, fx rygning, er skævt fordelt mellem kvinder, der drikker alkohol, og kvinder der ikke gør. Det er fx velkendt, at rygning kan medføre væksthæmning hos fosteret.56,57 Hvis kvinder, der ryger, også drikker mere alkohol end kvinder, der ikke ryger, kunne man måske påvise en sammenhæng mellem alkohol og væksthæmning, der i virkeligheden skyldes rygning. De fleste undersøgelser om alkohol og graviditet tager højde for sådanne konkurrerende sygdomsårsager enten i deres design (ved matchning) eller i de statistiske analyser (ved stratificering eller multivariate regressionsmetoder). Det er imidlertid meget forskelligt, hvilke konkurrerende sygdomsårsager, der tages højde for. Blandt undersøgelser af fx fødselsvægt tager et studie højde for moderens alder, vægt, race, rygevaner, tidligere antal fødsler, tidligere dødfødsler og provokerede aborter, uddannelsesniveau, barnets køn og graviditetsvarigheden,58 et andet studie tager højde for moderens alder, rygevaner, tidligere antal fødsler, uddannelsesniveau og graviditetsvarigheden,59 og et tredje studie nævner blot, at man har ledt efter mulig årsagsforveksling uden at specificere det nærmere.41 Sådanne forskelle kan vanskeliggøre sammenligning af de forskellige studier.
Det er sandsynligt, at der blandt kvinder med et meget stort alkoholforbrug i højere grad findes andre faktorer, der kan forklare en tilsyneladende sammenhæng mellem alkohol og graviditetsudfald, end blandt kvinder med et lavt til moderat alkoholforbrug.
I sammenfatningen i de enkelte afsnit 4 til 6 er der ved den samlede vurdering af alle undersøgelser taget højde dels for størrelsen af de enkelte undersøgelser, dels for i hvilket omfang de enkelte undersøgelser har taget højde for konkurrerende sygdomsårsager.
Undersøgelser, der finder en sammenhæng mellem alkoholindtagelse i graviditeten og graviditetsudfald, opfattes af mange forskere og tidsskriftsredaktører som mere interessante end undersøgelser, der ikke viser nogen sammenhæng. Resultater fra undersøgelser, der finder en sammenhæng, vil derfor nok have lettere ved at blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. En generel overvægt af undersøgelser, der finder en sammenhæng mellem alkohol og graviditetsudfald, kan således bl.a. skyldes, dels at forskerne selv er mere tilbøjelige til at offentliggøre studier, der finder en sammenhæng, dels at tidsskriftsredaktørerne stiller større metodemæssige krav til undersøgelser, der ikke finder en sammenhæng. Især for "sjældne" graviditetsudfald som moderkageløsning (afsnit 5) og visse misdannelser (afsnit 6), kunne man forestille sig, at denne problematik er særligt relevant.
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen