2. Undersøgelsesmetoder og fejlkilder

Denne rapport bygger på resultaterne af flere hundrede forskellige undersøgelser om alkohol og graviditet. Oplysninger om alkoholforbruget er indsamlet på meget forskellige måder og på forskellige tidspunkter i graviditeten i de enkelte undersøgelser. Dette kan alene være med til at påvirke undersøgelsernes resultater. I dette afsnit følger derfor en kort gennemgang af nogle af de vigtigste metodemæssige overvejelser, man må gøre sig, når de mange undersøgelsesresultater skal sammenlignes.

Metoder til dataindsamling

Når man ønsker at undersøge alkohols indflydelse på graviditetsforløb, fødsel og børns udvikling, må man indsamle oplysninger om de gravides alkoholforbrug under og eventuelt før graviditeten. Sådanne oplysninger stammer i de fleste tilfælde fra spørgeskemaer eller interviews, enten telefoninterviews eller personlige, face to face interviews. Når det drejer sig om alkohol, vil man i de fleste tilfælde stole mest på den metode, der måler det højeste forbrug.¹⁵ Der er i flere undersøgelser både blandt gravide og ikke-gravide fundet god overensstemmelse mellem oplysninger om alkoholforbruget fra spørgeskema og interview.^16-19 I nogle tilfælde opgiver den gravide et højere forbrug i interviewet end i spørgeskemaet,¹⁹ i andre et højere forbrug i spørgeskemaet end i interviewet.¹⁷ Et studium viste, at man med den ene metode (interview) finder en stærkere sammenhæng mellem alkoholforbrug og lav fødselsvægt end med den anden metode (spørgeskema).¹⁷

I enkelte studier blandt ikke-gravide har man bedt deltagerne udfylde alkoholdagbøger og har derved vist, at folk generelt rapporterer et lavere alkoholforbrug i spørgeskema og ved interview end i alkoholdagbøger.^20-22 Det er en udbredt opfattelse, at alkoholikere er mere tilbøjelige til at underrapportere eller helt benægte deres forbrug end personer med et lavt eller moderat forbrug. Et studie har dog peget på, at det der har størst betydning for pålideligheden af de oplysninger, man får om alkohol, er spørgsmålenes kvalitet, klarheden af de instruktioner der gives, graden af fortrolighed mellem interviewer og interviewet hvis der er tale om et interview, og hvor præcist man har defineret det tidsrum, man ønsker oplysninger om.²³ Derimod spiller undersøgelsespersonens personlige karakteristika²³ og mængden og typen af den alkohol der indtages¹⁶ nok ikke så stor en rolle. Under alle omstændigheder må man dog nok regne med, at man i de fleste undersøgelser vedrørende alkohol og graviditet, der benytter spørgeskema og interview, generelt har opnået for lave tal for det reelle forbrug.

Nogle studier har undersøgt, om man ved hjælp af blodprøver kunne udtale sig om en persons alkoholforbrug. Hos gravide har man bl.a. undersøgt middelcellevolumen (MCV), gamma-glutamyltransferase, alanin aminotransferase (ALAT) og kulhydrat deficient transferrin (CDT). Bortset måske fra kvinder med meget højt alkoholforbrug, har blodprøver indtil videre i praksis vist sig at være uegnede til at kontrollere alkoholindtagelsen.¹⁹

Dataindsamlingstidspunkt

Oplysninger om alkoholindtagelse under graviditet kan indsamles enten under graviditeten (prospektivt dvs. fremadrettet) eller efter graviditeten (retrospektivt, dvs. bagudrettet). Nogle studier har dog også spurgt retrospektivt under graviditeten, fx hvor meget den gravide drak før hun blev gravid. De fleste studier finder, at prospektive oplysninger om alkoholforbruget under graviditeten generelt er lavere end senere indhentede, retrospektivt oplysninger om alkoholforbruget under den samme graviditet, uanset om oplysningerne er indsamlet 5 dage eller 5 år efter graviditeten.^24-28 Blandt årsagerne nævnes, at det kan være stigmatiserende at drikke alkohol under graviditet,²⁶ at den gravide forsøger at beskytte sig selv mod selvbebrejdelser, hvis hun fx skulle føde et handicappet barn — en "beskyttelse" hun ikke længere har brug for efter fødslen, forudsat hun har født et rask barn;²⁷ eller simpelthen at de fleste kvinder sætter deres alkoholforbrug op efter fødslen, og at dette højere forbrug influerer på de retrospektive oplysninger.

Enkelte studier, bl.a. et dansk, har dog beskrevet det modsatte fænoment, at prospektive oplysninger om alkoholforbruget under graviditeten generelt er højere end senere indhentede, retrospektivt oplysninger om alkoholforbruget under den samme graviditet.^17,29,30 Et studie fandt således, at kvinder med graviditetskomplikationer retrospektivt underrapporterede deres alkoholforbrug mere end kvinder med "normale" forløb.²⁹

Der synes at være en generel tendens til, at dataindsamlingstidspunktet ikke ændrer på sammenhængen mellem alkohol og graviditetsudfaldet,²⁴ svarende til studier inden for cancer- forskningen,³¹ men et dansk studie har dog modsat fundet, at dataindsamlingstidspunkt i nogle tilfælde kan ændre på sammenhængen mellem eksponering (alkohol) og effektmål (fødselsvægt).¹⁷

Når det drejer sig om alkohol og graviditet er det således ikke umiddelbart klart, hvornår det er bedst at indsamle sine oplysninger.

Om at spørge og kategorisere

Forskellige studier bruger vidt forskellige måder at spørge om alkoholforbruget på. Enkelte studier har kun spurgt, om den gravide har drukket alkohol i graviditeten eller ej.^32-34 Nogle studier spørger, hvor mange genstande den gravide drikker i gennemsnit per dag,³⁵ mens andre spørger, hvor mange genstande den gravide drikker i gennemsnit per uge.³⁶ Generelt gælder nok, at spørgsmål om gennemsnitligt dagligt forbrug oftere giver svar om intet forbrug i forhold til spørgsmål om gennemsnitligt ugentligt forbrug.¹⁷ Andre spørger, hvor tit personen indtager alkohol (hvor mange gange per uge eller måned), og derefter hvor meget alkohol personen indtager på en sådan dag,^37,38 mens andre desuden spørger om variationer i forbruget.³⁹ Det er muligvis mest hensigtsmæssigt at spørge om gennemsnitligt forbrug per dag eller uge, hvis man ønsker at studere sammenhænge mellem alkoholindtagelse og graviditetsudfald, mens det er mere hensigtsæssigt at spørge om konkret forbrug i sidste uge, hvis man ønsker oplysninger om forbrugsmønster.⁴⁰

På baggrund af de indsamlede oplysninger bliver alkoholindtagelsen herefter udregnet på mange forskellige måder, fx:

— alkoholforbrug ja/nej⁴¹

— antal gange der blev indtaget alkohol, uden mængdeangivelse³⁷

— antal genstande/dag³⁰

— antal genstande/uge⁴²

— gram alkohol/uge⁴³

— ounces alkohol/dag⁴⁴, a)

— ounces alkohol/trimester⁴⁵

— antal perioder med binge drinking, dvs. 5 genstande ved en enkelt lejlighed.⁴⁶

Selvom to studier har valgt at udregne indtagelsen på samme måde, inddeler de sjældent forbruget i de samme kategorier. Tre studier, der alle har udregnet alkoholforbruget i gram alkohol/uge, har fx valgt følgende inddelinger:

— 0 g; 1-19 g; 20-49 g; 50-99 g; 100 g⁴⁷

— 0 g; 1-29 g; 30-59 g; 60-89 g; 90-119 g; 120-149 g; 150 g⁴³

— 0 g; 1-49 g; 50-69 g; 70-99 g; 100-119 g; 120 g.⁴⁸

Andre vælger helt anderledes og personlige måder at inddele alkoholforbruget på, fx:⁴⁹

— afholdende (indtager alkohol <1 gang/måned)

— moderat forbrug (alle der ikke er afholdende eller storforbrugere)

-— storforbrugere (>45ml absolut alkohol/dag og 5 genstande ved enkelte lejligheder).

Disse store forskelle imellem undersøgelserne gør dem ofte vanskelige at sammenligne. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at en genstand i Danmark er defineret som 12 g ren alkohol, mens en genstand i England er ca. 8 g ren alkohol.¹² Indtager man således bare 24 g alkohol vil man i Danmark have drukket 2 genstande men 3 genstande i England.

Alkoholisme og alkoholmisbrug (alcohol abuse) er i de fleste studier dårligt eller slet ikke defineret, og ofte betegnes en studiegruppe som "alkoholikere" uden at alkoholforbrugets størrelse eller forbrugsmønsteret beskrives nærmere.^50,51 Kun enkelte studier har forsøgt at definere alkoholisme.⁵²

Man skal desuden være opmærksom på, at et samlet mål for en persons alkoholforbrug ikke nødvendigvis giver et reelt billede af det faktiske forbrugsmønster: Drikker en person fx gennemsnitligt 7 genstande/uge, ved man ikke, om personen drikker 1 genstand/dag jævnt hen over ugen eller måske 7 genstande lørdag aften, fordi det samlede mål ikke skelner mellem hyppigt let forbrug og sjældnere stort forbrug.^53,54 En amerikansk undersøgelse af ikke-gravide har dog vist, at de fleste mennesker med et lavt alkoholforbrug næppe har et dagligt forbrug, og at de der har et dagligt forbrug generelt ikke har et lavt forbrug.⁵⁴ Binge drinking er nærmere omtalt i afsnit 8.

I de enkelte afsnit i denne rapport er alle oplysninger om alkoholindtagelse omregnet til omtrentligt antal genstande/uge eller antal genstande/dag med henblik på lettere at kunne overskue og sammenligne de enkelte undersøgelsesresultater.

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]

Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen