1. Indledning

Det har været kendt i årtusinder, at alkoholindtagelse kan nedsætte forplantningsevnen og kan skade det nyfødte barn. Aristoteles beskriver i sine Problemata, at alkohol nedsætter sædkvaliteten og potensen,¹ og i Historia animalium beskriver han, at modermælk fra kvinder, der drikker vin, kan give krampeanfald hos det diende barn.² Det har ligeledes været kendt, at alkoholindtagelse under graviditet kan skade fosteret. Under gin-epidemien i 1700-tallets England bad datidens engelske lægeforening Parlamentet om at genindføre kontrol med destillation, fordi gin var "årsag til svagelige og humørsyge børn".³ Små hundrede år senere var en bevægelse igang, der opfordrede til slet ikke at drikke alkohol, hverken under graviditeten eller i ammeperioden, fordi man som Aristoteles mente, at alkohol i modermælken kunne forårsage krampeanfald hos spædbørn.⁴ I 1848 kom den første større befolkningsundersøgelse af evnesvage i Massachusetts, USA, hvoraf godt halvdelen havde alkoholiserede forældre^,5 og i 1899 beskrev W.C. Sullivan 600 børn af 120 fængselsindsatte, alkoholiserede kvinder:⁶ Godt hvert tiende barn af en alkoholiker var dødfødt, og halvdelen døde inden de var fyldt to år, oftest p.g.a. kramper. Jo længere moderen havde drukket, desto større var risikoen for, at barnet døde, men Sullivan kunne også vise, at hvis moderen blev tvunget til afholdenhed i fængslet, øgede det chancen for at barnet overlevede. I begyndelsen af det 20. århundrede var alkohol i graviditeten yderligere sat i forbindelse med spontane aborter, misdannelser og for tidlig fødsel.³

Efter forbudstiden i 1920erne og 1930erne ændredes synet på alkohol og graviditet radikalt i den engelsksprogede videnskabelige litteratur, hvor de mange beskrivelser af alkohols skadelige effekter blev fejet af bordet.³ Først med (gen)opdagelsen af det Føtale alkoholsyndrom i 1973⁷ blev alkohol i graviditeten igen et stort forskningsområde. Det er i dag almindeligt accepteret, at indtagelse af store mængder alkohol under graviditeten kan være skadeligt for fosteret. Men hvor meget — eller rettere hvor lidt skal der til, før fosteret tager skade?

Sundhedsstyrelsen har i en årrække anbefalet, at det er sikrest at undgå alkohol, når man er gravid.⁸ Denne anbefaling er i overensstemmelse med anbefalinger i flere andre lande, bl.a. Norge,⁹ Canada¹⁰ og USA.¹¹ Derimod har der i de senere år blandt læger i England været en bevægelse henimod en mindre restriktiv alkoholpolitik overfor gravide, idet man her anbefaler gravide højest at indtage 1 genstand/dag.^12-14

Denne rapport er en gennemgang af den nyere videnskabelige litteratur om, i hvilket omfang alkoholindtagelse i graviditeten påvirker graviditetsforløbet, fødslen og barnets senere udvikling. Gennemgangen munder ud i en generel anbefaling om, hvordan man bør forholde sig, hvis man planlægger en graviditet eller opdager, at man er gravid.

Litteraturgennemgangen er baseret på systematiske søgninger i litteraturdatabaserne Medline, Embase, Biosis Previews og CAB Abstracts samt på artikler fundet i enkeltartiklers referencelister.

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]

Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen