Tilbage til oldtiden har det været kendt, at alkoholindtagelse hos gravide kan skade fosteret og allerede i 1800 tallet kom de første resultater fra egentlige befolkningsundersøgelser, der viste, at alkohol i større mængder i graviditeten kan give fosterskader.
Sundhedsstyrelsen har i mange år haft en restriktiv holdning til alkoholindtagelse i graviditeten og har opereret med en "nul" grænse. Denne grænse byggede primært på undersøgelser af det Føtale alkoholsyndrom, på et tidspunkt hvor den nedre grænse for alkoholindtagelse var meget usikker. Denne anbefaling var helt i overensstemmelse med de fleste andre vestlige lande.
Sundhedsstyrelsen nedsatte i efteråret 1998 en arbejdsgruppe med henblik på vurdering af retningslinjer for alkoholindtagelse i graviditeten. Som baggrundsmateriale blev anvendt en gennemgang af den tilgængelige videnskabelige litteratur, foretaget af læge Ulrik Kesmodel. Arbejdsgruppen bestod af professor, overlæge, dr. med. Jørgen Falck Larsen, Amtssygehuset i Herlev, chefjordemoder Hanne Kjærgaard Nielsen, Hvidovre Hospital, professor Jørn Olsen, Institut for Epidemiologi & Socialmedicin, Århus Universitet, professor, overlæge Niels Jørgen Secher, Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Skejby Sygehus, læge Ulrik Kesmodel, Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Skejby Sygehus og afdelingslæge May Olofsson, Hvidovre Hospital. Fra Sundhedstyrelsen har deltaget afdelingslæge, dr. med. Lars Møller.
Arbejdsgruppen har på baggrund af den videnskabelige litteratur vurderet, at der ikke længere er videnskabeligt belæg for at opretholde en nul grænse, men at det til gengæld er vigtigt, at den gravide ikke drikker mere end højest en genstand i døgnet og ikke hver dag.
Sundhedsstyrelsen takker arbejdsgruppen for deres bidrag til de nye publikationer, der udover denne publikation, som er en litteraturgennemgang til brug for social- og sundhedspersonale og andre interesserede, omfatter en pjece til brug for de gravide kvinder.
Det er styrelsens håb, at den grundige litteraturgennemgang vil være en støtte i det arbejde, der skal foregå i konsultationerne og på jordemodercentrene. Selv om der reelt er tale om en mindre restriktiv anbefaling, håber styrelsen, at et eventuelt alkoholforbrug hos de gravide kvinder vil blive reduceret, således at risikoen for fosterskader kan mindskes.
København, marts 1999
Einar Krag
Medicinaldirektør
Vibeke Graff
Kontorchef
Det har været kendt i årtusinder, at alkoholindtagelse kan nedsætte forplantningsevnen og kan skade det nyfødte barn. Aristoteles beskriver i sine Problemata, at alkohol nedsætter sædkvaliteten og potensen,1 og i Historia animalium beskriver han, at modermælk fra kvinder, der drikker vin, kan give krampeanfald hos det diende barn.2 Det har ligeledes været kendt, at alkoholindtagelse under graviditet kan skade fosteret. Under gin-epidemien i 1700-tallets England bad datidens engelske lægeforening Parlamentet om at genindføre kontrol med destillation, fordi gin var "årsag til svagelige og humørsyge børn".3 Små hundrede år senere var en bevægelse igang, der opfordrede til slet ikke at drikke alkohol, hverken under graviditeten eller i ammeperioden, fordi man som Aristoteles mente, at alkohol i modermælken kunne forårsage krampeanfald hos spædbørn.4 I 1848 kom den første større befolkningsundersøgelse af evnesvage i Massachusetts, USA, hvoraf godt halvdelen havde alkoholiserede forældre,5 og i 1899 beskrev W.C. Sullivan 600 børn af 120 fængselsindsatte, alkoholiserede kvinder:6 Godt hvert tiende barn af en alkoholiker var dødfødt, og halvdelen døde inden de var fyldt to år, oftest p.g.a. kramper. Jo længere moderen havde drukket, desto større var risikoen for, at barnet døde, men Sullivan kunne også vise, at hvis moderen blev tvunget til afholdenhed i fængslet, øgede det chancen for at barnet overlevede. I begyndelsen af det 20. århundrede var alkohol i graviditeten yderligere sat i forbindelse med spontane aborter, misdannelser og for tidlig fødsel.3
Efter forbudstiden i 1920erne og 1930erne ændredes synet på alkohol og graviditet radikalt i den engelsksprogede videnskabelige litteratur, hvor de mange beskrivelser af alkohols skadelige effekter blev fejet af bordet.3 Først med (gen)opdagelsen af det Føtale alkoholsyndrom i 19737 blev alkohol i graviditeten igen et stort forskningsområde. Det er i dag almindeligt accepteret, at indtagelse af store mængder alkohol under graviditeten kan være skadeligt for fosteret. Men hvor meget — eller rettere hvor lidt skal der til, før fosteret tager skade?
Sundhedsstyrelsen har i en årrække anbefalet, at det er sikrest at undgå alkohol, når man er gravid.8 Denne anbefaling er i overensstemmelse med anbefalinger i flere andre lande, bl.a. Norge,9 Canada10 og USA.11 Derimod har der i de senere år blandt læger i England været en bevægelse henimod en mindre restriktiv alkoholpolitik overfor gravide, idet man her anbefaler gravide højest at indtage 1 genstand/dag.12-14
Denne rapport er en gennemgang af den nyere videnskabelige litteratur om, i hvilket omfang alkoholindtagelse i graviditeten påvirker graviditetsforløbet, fødslen og barnets senere udvikling. Gennemgangen munder ud i en generel anbefaling om, hvordan man bør forholde sig, hvis man planlægger en graviditet eller opdager, at man er gravid.
Litteraturgennemgangen er baseret på systematiske søgninger i litteraturdatabaserne Medline, Embase, Biosis Previews og CAB Abstracts samt på artikler fundet i enkeltartiklers referencelister.
Denne rapport bygger på resultaterne af flere hundrede forskellige undersøgelser om alkohol og graviditet. Oplysninger om alkoholforbruget er indsamlet på meget forskellige måder og på forskellige tidspunkter i graviditeten i de enkelte undersøgelser. Dette kan alene være med til at påvirke undersøgelsernes resultater. I dette afsnit følger derfor en kort gennemgang af nogle af de vigtigste metodemæssige overvejelser, man må gøre sig, når de mange undersøgelsesresultater skal sammenlignes.
Når man ønsker at undersøge alkohols indflydelse på graviditetsforløb, fødsel og børns udvikling, må man indsamle oplysninger om de gravides alkoholforbrug under og eventuelt før graviditeten. Sådanne oplysninger stammer i de fleste tilfælde fra spørgeskemaer eller interviews, enten telefoninterviews eller personlige, face to face interviews. Når det drejer sig om alkohol, vil man i de fleste tilfælde stole mest på den metode, der måler det højeste forbrug.15 Der er i flere undersøgelser både blandt gravide og ikke-gravide fundet god overensstemmelse mellem oplysninger om alkoholforbruget fra spørgeskema og interview.16-19 I nogle tilfælde opgiver den gravide et højere forbrug i interviewet end i spørgeskemaet,19 i andre et højere forbrug i spørgeskemaet end i interviewet.17 Et studium viste, at man med den ene metode (interview) finder en stærkere sammenhæng mellem alkoholforbrug og lav fødselsvægt end med den anden metode (spørgeskema).17
I enkelte studier blandt ikke-gravide har man bedt deltagerne udfylde alkoholdagbøger og har derved vist, at folk generelt rapporterer et lavere alkoholforbrug i spørgeskema og ved interview end i alkoholdagbøger.20-22 Det er en udbredt opfattelse, at alkoholikere er mere tilbøjelige til at underrapportere eller helt benægte deres forbrug end personer med et lavt eller moderat forbrug. Et studie har dog peget på, at det der har størst betydning for pålideligheden af de oplysninger, man får om alkohol, er spørgsmålenes kvalitet, klarheden af de instruktioner der gives, graden af fortrolighed mellem interviewer og interviewet hvis der er tale om et interview, og hvor præcist man har defineret det tidsrum, man ønsker oplysninger om.23 Derimod spiller undersøgelsespersonens personlige karakteristika23 og mængden og typen af den alkohol der indtages16 nok ikke så stor en rolle. Under alle omstændigheder må man dog nok regne med, at man i de fleste undersøgelser vedrørende alkohol og graviditet, der benytter spørgeskema og interview, generelt har opnået for lave tal for det reelle forbrug.
Nogle studier har undersøgt, om man ved hjælp af blodprøver kunne udtale sig om en persons alkoholforbrug. Hos gravide har man bl.a. undersøgt middelcellevolumen (MCV), gamma-glutamyltransferase, alanin aminotransferase (ALAT) og kulhydrat deficient transferrin (CDT). Bortset måske fra kvinder med meget højt alkoholforbrug, har blodprøver indtil videre i praksis vist sig at være uegnede til at kontrollere alkoholindtagelsen.19
Oplysninger om alkoholindtagelse under graviditet kan indsamles enten under graviditeten (prospektivt dvs. fremadrettet) eller efter graviditeten (retrospektivt, dvs. bagudrettet). Nogle studier har dog også spurgt retrospektivt under graviditeten, fx hvor meget den gravide drak før hun blev gravid. De fleste studier finder, at prospektive oplysninger om alkoholforbruget under graviditeten generelt er lavere end senere indhentede, retrospektivt oplysninger om alkoholforbruget under den samme graviditet, uanset om oplysningerne er indsamlet 5 dage eller 5 år efter graviditeten.24-28 Blandt årsagerne nævnes, at det kan være stigmatiserende at drikke alkohol under graviditet,26 at den gravide forsøger at beskytte sig selv mod selvbebrejdelser, hvis hun fx skulle føde et handicappet barn — en "beskyttelse" hun ikke længere har brug for efter fødslen, forudsat hun har født et rask barn;27 eller simpelthen at de fleste kvinder sætter deres alkoholforbrug op efter fødslen, og at dette højere forbrug influerer på de retrospektive oplysninger.
Enkelte studier, bl.a. et dansk, har dog beskrevet det modsatte fænoment, at prospektive oplysninger om alkoholforbruget under graviditeten generelt er højere end senere indhentede, retrospektivt oplysninger om alkoholforbruget under den samme graviditet.17,29,30 Et studie fandt således, at kvinder med graviditetskomplikationer retrospektivt underrapporterede deres alkoholforbrug mere end kvinder med "normale" forløb.29
Der synes at være en generel tendens til, at dataindsamlingstidspunktet ikke ændrer på sammenhængen mellem alkohol og graviditetsudfaldet,24 svarende til studier inden for cancer- forskningen,31 men et dansk studie har dog modsat fundet, at dataindsamlingstidspunkt i nogle tilfælde kan ændre på sammenhængen mellem eksponering (alkohol) og effektmål (fødselsvægt).17
Når det drejer sig om alkohol og graviditet er det således ikke umiddelbart klart, hvornår det er bedst at indsamle sine oplysninger.
Forskellige studier bruger vidt forskellige måder at spørge om alkoholforbruget på. Enkelte studier har kun spurgt, om den gravide har drukket alkohol i graviditeten eller ej.32-34 Nogle studier spørger, hvor mange genstande den gravide drikker i gennemsnit per dag,35 mens andre spørger, hvor mange genstande den gravide drikker i gennemsnit per uge.36 Generelt gælder nok, at spørgsmål om gennemsnitligt dagligt forbrug oftere giver svar om intet forbrug i forhold til spørgsmål om gennemsnitligt ugentligt forbrug.17 Andre spørger, hvor tit personen indtager alkohol (hvor mange gange per uge eller måned), og derefter hvor meget alkohol personen indtager på en sådan dag,37,38 mens andre desuden spørger om variationer i forbruget.39 Det er muligvis mest hensigtsmæssigt at spørge om gennemsnitligt forbrug per dag eller uge, hvis man ønsker at studere sammenhænge mellem alkoholindtagelse og graviditetsudfald, mens det er mere hensigtsæssigt at spørge om konkret forbrug i sidste uge, hvis man ønsker oplysninger om forbrugsmønster.40
På baggrund af de indsamlede oplysninger bliver alkoholindtagelsen herefter udregnet på mange forskellige måder, fx:
— alkoholforbrug ja/nej41
— antal gange der blev indtaget alkohol, uden mængdeangivelse37
— antal genstande/dag30
— antal genstande/uge42
— gram alkohol/uge43
— ounces alkohol/dag44, a)
— ounces alkohol/trimester45
— antal perioder med binge drinking, dvs. /Større end/5 genstande ved en enkelt lejlighed.46
Selvom to studier har valgt at udregne indtagelsen på samme måde, inddeler de sjældent forbruget i de samme kategorier. Tre studier, der alle har udregnet alkoholforbruget i gram alkohol/uge, har fx valgt følgende inddelinger:
— 0 g; 1-19 g; 20-49 g; 50-99 g; /Større end/100 g47
— 0 g; 1-29 g; 30-59 g; 60-89 g; 90-119 g; 120-149 g; /Større end/150 g43
— 0 g; 1-49 g; 50-69 g; 70-99 g; 100-119 g; /Større end/120 g.48
Andre vælger helt anderledes og personlige måder at inddele alkoholforbruget på, fx:49
— afholdende (indtager alkohol <1 gang/måned)
— moderat forbrug (alle der ikke er afholdende eller storforbrugere)
-— storforbrugere (>45ml absolut alkohol/dag og /Større end/5 genstande ved enkelte lejligheder).
Disse store forskelle imellem undersøgelserne gør dem ofte vanskelige at sammenligne. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at en genstand i Danmark er defineret som 12 g ren alkohol, mens en genstand i England er ca. 8 g ren alkohol.12 Indtager man således bare 24 g alkohol vil man i Danmark have drukket 2 genstande men 3 genstande i England.
Alkoholisme og alkoholmisbrug (alcohol abuse) er i de fleste studier dårligt eller slet ikke defineret, og ofte betegnes en studiegruppe som "alkoholikere" uden at alkoholforbrugets størrelse eller forbrugsmønsteret beskrives nærmere.50,51 Kun enkelte studier har forsøgt at definere alkoholisme.52
Man skal desuden være opmærksom på, at et samlet mål for en persons alkoholforbrug ikke nødvendigvis giver et reelt billede af det faktiske forbrugsmønster: Drikker en person fx gennemsnitligt 7 genstande/uge, ved man ikke, om personen drikker 1 genstand/dag jævnt hen over ugen eller måske 7 genstande lørdag aften, fordi det samlede mål ikke skelner mellem hyppigt let forbrug og sjældnere stort forbrug.53,54 En amerikansk undersøgelse af ikke-gravide har dog vist, at de fleste mennesker med et lavt alkoholforbrug næppe har et dagligt forbrug, og at de der har et dagligt forbrug generelt ikke har et lavt forbrug.54 Binge drinking er nærmere omtalt i afsnit 8.
I de enkelte afsnit i denne rapport er alle oplysninger om alkoholindtagelse omregnet til omtrentligt antal genstande/uge eller antal genstande/dag med henblik på lettere at kunne overskue og sammenligne de enkelte undersøgelsesresultater.
Det er sandsynligt, at alkohol medfører forskellige skader afhængig af, hvornår i graviditeten det indtages:55
— Alkoholindtagelse omkring tidspunktet for konceptionen (undfangelsen) og i de første uger herefter kan tænkes at medføre celledød og kromosomdefekter (cytotoksisk og mutagen effekt), der muligvis kan føre til spontane aborter og dødfødsler.
— Alkoholindtagelse i graviditetens første 4-10 uger kan medføre celledød, især i centralnervesystemet, og abnorm cellevandring (migration), så at nogle organer enten slet ikke anlægges (agenesi), anlægges forkerte steder (heterotopi) eller anlægges forkert. Dette kunne forklare en række misdannelser.
— Alkoholindtagelse fra 8.-10. graviditetsuge og frem kan medføre desorganisering af vævsstrukturer og forsinket cellevandring. Disse skader kan muligvis i et vist omfang bedres på længere sigt, men vedvarende skader kunne forklare neurologiske skader og adfærdsforstyrrelser p.g.a. skader i nervesystemet, der udvikles under hele graviditeten.
Det er derfor næppe helt ligegyldigt, hvilken periode i graviditeten, man indsamler alkoholoplysninger om, medmindre alkoholforbruget antages at være konstant gennem hele graviditeten (se afsnit 3). Spørger man i slutningen af graviditeten, hvor meget den gravide drikker på det tidspunkt, har det næppe nogen sammenhæng med fx misdannelser hos barnet, der typisk vil skyldes alkoholindtagelsen tidligt i graviditeten.
Forskellige undersøgelser har indsamlet oplysninger om alkoholforbruget på vidt forskellige tidspunkter før og under graviditeten og har spurgt bredt til det gennemsnitlige forbrug under hele graviditeten eller specifikt til bestemte perioder (oftest svarende til første, andet eller tredje trimester). Et dansk studie har vist, at to sæt oplysninger om alkoholindtagelsen for samme graviditet men indsamlet på forskellige tidspunkter og om forskellige perioder af graviditeten, viste forskellig sammenhæng mellem alkohol og fødselsvægt, sådan at jo senere i graviditeten oplysningerne om alkoholindtagelsen var indsamlet, jo stærkere var sammenhængen med fødselsvægt.17
Årsagsforveksling kan opstå, hvis en konkurrerende sygdomsårsag, fx rygning, er skævt fordelt mellem kvinder, der drikker alkohol, og kvinder der ikke gør. Det er fx velkendt, at rygning kan medføre væksthæmning hos fosteret.56,57 Hvis kvinder, der ryger, også drikker mere alkohol end kvinder, der ikke ryger, kunne man måske påvise en sammenhæng mellem alkohol og væksthæmning, der i virkeligheden skyldes rygning. De fleste undersøgelser om alkohol og graviditet tager højde for sådanne konkurrerende sygdomsårsager enten i deres design (ved matchning) eller i de statistiske analyser (ved stratificering eller multivariate regressionsmetoder). Det er imidlertid meget forskelligt, hvilke konkurrerende sygdomsårsager, der tages højde for. Blandt undersøgelser af fx fødselsvægt tager et studie højde for moderens alder, vægt, race, rygevaner, tidligere antal fødsler, tidligere dødfødsler og provokerede aborter, uddannelsesniveau, barnets køn og graviditetsvarigheden,58 et andet studie tager højde for moderens alder, rygevaner, tidligere antal fødsler, uddannelsesniveau og graviditetsvarigheden,59 og et tredje studie nævner blot, at man har ledt efter mulig årsagsforveksling uden at specificere det nærmere.41 Sådanne forskelle kan vanskeliggøre sammenligning af de forskellige studier.
Det er sandsynligt, at der blandt kvinder med et meget stort alkoholforbrug i højere grad findes andre faktorer, der kan forklare en tilsyneladende sammenhæng mellem alkohol og graviditetsudfald, end blandt kvinder med et lavt til moderat alkoholforbrug.
I sammenfatningen i de enkelte afsnit 4 til 6 er der ved den samlede vurdering af alle undersøgelser taget højde dels for størrelsen af de enkelte undersøgelser, dels for i hvilket omfang de enkelte undersøgelser har taget højde for konkurrerende sygdomsårsager.
Undersøgelser, der finder en sammenhæng mellem alkoholindtagelse i graviditeten og graviditetsudfald, opfattes af mange forskere og tidsskriftsredaktører som mere interessante end undersøgelser, der ikke viser nogen sammenhæng. Resultater fra undersøgelser, der finder en sammenhæng, vil derfor nok have lettere ved at blive offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. En generel overvægt af undersøgelser, der finder en sammenhæng mellem alkohol og graviditetsudfald, kan således bl.a. skyldes, dels at forskerne selv er mere tilbøjelige til at offentliggøre studier, der finder en sammenhæng, dels at tidsskriftsredaktørerne stiller større metodemæssige krav til undersøgelser, der ikke finder en sammenhæng. Især for "sjældne" graviditetsudfald som moderkageløsning (afsnit 5) og visse misdannelser (afsnit 6), kunne man forestille sig, at denne problematik er særligt relevant.
Når de gravide som nævnt i afsnit 2 nok generelt underrapporterer deres alkoholforbrug under graviditet, vil det alt andet lige være sværere at finde en eventuel sammenhæng mellem alkohol og graviditetsudfald, også selvom der faktisk er en sådan sammenhæng (nondifferentieret misklassifikation).60
Nogle undersøgelser finder en dosis-respons sammenhæng mellem alkoholindtagelsen og fx fødselsvægt, dvs. at jo mere man drikker, jo lavere bliver barnets fødselsvægt. Andre finder først en effekt over et vist forbrug men ingen effekt overhovedet under dette forbrug (tærskeleffekt). Man skal her være opmærksom på, at underrapportering af alkoholforbruget kan maskere en eventuel tærskeleffekt som en dosis-respons sammenhæng.40 Hvis referencegruppen, som alle andre sammenlignes med (som regel de afholdende/gravide med lavt alkoholforbrug), er meget stor, som det oftest er tilfældet blandt gravide, vil eventuel underrapportering dog ikke iøvrigt have nogen større betydning.40 En eventuel tærskel vil dog have tendens til at blive sat for lavt.
Blandt de studier af fødselsvægt og for tidlig fødsel, der inddeler alkoholindtagelsen i mere end to kategorier, finder flere en sammenhæng, der kan beskrives som en J-formet kurve (præterm fødsel) eller omvendt J-formet kurve (fødselsvægt). Gravide, der er afholdende, skulle således have en svagt øget risiko for nedsat fødselsvægt og for tidlig fødsel i forhold til kvinder, der indtager beskedne mængder alkohol.48,61-70
/j-kurve/
Den J-formede kurve kan skyldes flere forhold:71,72
— Healthy drinker effect, dvs. at kvinder der er sunde og raske vil have større tilbøjelighed til at indtage alkohol end kvinder med fx kroniske sygdomme. Gruppen af afholdende indeholder dermed flere personer med fx kroniske sygdomme eller tidligere alkoholikere, der kunne udgøre en risikogruppe uafhængigt af alkoholindtagelsen.71,72
— Underrapportering eller fuldstændig benægtelse af alkoholforbruget blandt storforbrugerne kan give den viste sammenhæng på grund af misklassifikation.73
— En biologisk effekt, fx at alkohol i små doser fremskynder implantationen,74 -accellererer cellevæksten og celledifferentieringen tidligt i graviditeten,75 øger proteinsyntesen i fosteret76 og/eller øger blodgennemstrømningen i moderkagen.71
Da underrapportering som nævnt er et velkendt fænomen i alkoholforskningen, er underrapportering en nærliggende forklaring på den J-formede kurve. Da der desuden for de afholdende er tale om en meget beskeden risiko, der i næsten alle tilfælde alene kan forklares ved tilfældigheder, er der således næppe grund til at antage, at et lille alkoholforbrug skulle være decideret gavnligt.
Flere undersøgelser har vist, at 70-80% af danske gravide indtager alkohol under graviditet,77,78 og der er dermed færre afholdende gravide i Danmark end i andre europæiske lande, herunder Frankrig, Spanien og Portugal.43,79 Den gennemsnitlige indtagelse er ca. 11/2-2 genstande/uge.19,80 Mellem 0,6 og 2,4% drikker i gennemsnit /Større end/10 genstande/uge.19,77 Godt 1/3 af det ugentlige forbrug indtages om lørdagen og godt 2/3 fra fredag til søndag.19 Atten procent har ved mindst én lejlighed drukket mere end 7 genstande77,80 (binge drinking) mod ca. 1-3% i fx Canada.81
Langt hovedparten af gravide angiver således et mindre eller slet intet forbrug, og fordelingen af alkoholindtagelse er tilsvarende skæv.
/andel af gravide/alkoholforbrug/
Der er i en dansk undersøgelse fundet stor overensstemmelse mellem den gravides og partnerens alkoholindtagelse under graviditeten.78
I modsætning til andre lande (bl.a. USA) synes der ikke i Danmark at være forskel på rygere og ikke-rygeres alkoholvaner under graviditet.77,82 Til gengæld har de ældre og bedst uddannede gravide gennemsnitligt det største alkoholforbrug.19,77
Der foreligger ikke undersøgelser over udviklingen i alkoholforbruget blandt danske gravide gennem de senere år, men tal fra Norge viste en halvering i det gennemsnitlige alkoholforbrug blandt gravide i perioden fra 1985 til 1990.83 I USA faldt forbruget blandt gravide ligeledes markant i perioden 1985 til 1992, men forbruget har siden været konstant stigende,84,85 og en kroatisk undersøgelse har vist, at 70% flere gravide indtager alkohol i dag end for 15 år siden.86 Det største fald i alkoholindtagelsen er sket blandt kvinder, der overvejende drikker vin og spiritus, mens kvinder, der overvejende drikker øl, ikke har sænket deres indtagelse tilsvarende.87
Alle undersøgelser — både danske og udenlandske — peger på, at både kvinders gennemsnitlige alkoholforbrug og antallet af binge-episoder falder væsentligt, når de opdager, at de er gravide.19,48,61,66,88-96 Den største undersøgelse af alkoholadfærd blandt alkoholikere (41 misbrugere) viste, at omtrent 50% nedsatte deres gennemsnitlige forbrug, mens til gengæld 20% øgede antallet af binge-episoder.97 Efter det umiddelbare fald i alkoholindtagelsen først i graviditeten, viste en undersøgelse, at alkoholforbruget var konstant gennem hele graviditeten,92 mens en anden viste et yderligere fald i forbruget hen over graviditeten.48 Muligvis er forbruget nogenlunde konstant hen over graviditeten for dem, der fra begyndelsen drikker lidt, mens der sker et fald i alkoholforbruget hen over hele graviditeten for dem, der drikker mest.94
De væsentligste grunde, som de gravide angiver til at nedsætte forbruget, er dels frygt for barnets sundhed,91,92 dels at de er blevet rådet til det af sundhedspersonale, medier og/eller venner.91 Dog har både en dansk og en norsk undersøgelse vist, at egentlige interventionsprogrammer og oplysningskampagner er uden synderlig effekt på gravides alkoholforbrug.80,96 Derimod synes kvalme/sygdom ikke at være en væsentlig årsag til nedsat alkoholforbrug91 og i givet fald nok væsentligst blandt dem, der drikker >1 genstand/dag.92 Det har også været foreslået, at det nedsatte forbrug kunne skyldes en endogen aversion imod alkohol under graviditet p.g.a. et fald i forholdet mellem koncentrationerne af østron og østrogen.92
Gravide synes iøvrigt at være mere tilbøjelige til at nedsætte deres alkoholforbrug end til at ændre rygevaner.93
Flere undersøgelser har som beskrevet i de følgende afsnit fundet, at fødselsvægt, -længde og hovedomfang kan normaliseres hos børn af alkoholikere, der nedsætter deres forbrug væsentligt98 eller helt ophører med at drikke i første eller andet trimester.99 Der ses desuden færre misdannelser i kranium og ansigt hos børn af kvinder, der nedsætter deres forbrug i begyndelsen af graviditeten.88
En undersøgelse af ikke-gravide har vist, at de, der har svært ved at sige nej til alkohol, har et større dagligt forbrug og større maksimalt forbrug, når de drikker end andre.100 Samme undersøgelse fandt, at personer, der forventer at miste kontrollen over alkoholindtagelsen, når de drikker, drikker oftere og mere end andre.100
Et studie har vist øget risiko for nedsat fekunditetb) med stigende alkoholforbrug (dosis-respons sammenhæng).101 Fekunditeten var nedsat med godt 1/3 ved indtagelse af 1-5 genstande/uge.101 Enkelte studier har fundet ca. 11/2 gange øget risiko for nedsat fekunditet ved indtagelse af /Større end/8 genstande/uge102 blandt kvinder, der havde opnået en graviditet, og ca. 11/2 gange øget risiko for nedsat fekunditet blandt kvinder med et større alkoholforbrug, der aldrig tidligere havde været gravide.103 Et studie fandt tilsvarende 11/2 gange øget risiko for nedsat fekunditet og fertilitetc) p.g.a. manglende ægløsning eller endometriose.104 Der var derimod ingen sammenhæng med nedsat fekunditet eller fertilitet af andre årsager. Et studie har derudover påvist nedsat fertilitet ved indtagelse af /Større end/6 genstande/dag,105 og alkoholikere har i nogle studier øget hyppighed af amenoré (udeblivende menstruation) og dermed nedsat fertilitet i forhold til raske.106
Flere studier har imidlertid ikke kunnet påvise sammenhæng mellem alkohol og nedsat fekunditet og fertilitet, heller ikke hos alkoholikere.107-112
De fleste dyreforsøg har vist sammenhæng mellem alkoholindtagelse og nedsat fertilitet,74,113-115 i alt fald for større doser.74 Disse undersøgelser tyder imidlertid også på væsentlige genetiske forskelle mellem forskellige dyr,114 og dyreforsøgenes resultater kan således ikke umiddelbart overføres til mennesker.
Sammenfattende er der modstridende oplysninger om sammenhængen mellem alkohol og fekunditet og fertilitet. Alkohol i større mængder kan muligvis nedsætte fekunditeten/fertiliteten, men en nærmere afklaring af denne sammenhæng må afvente yderligere undersøgelser.
Studier af spontane aborter vanskeliggøres af, at hovedparten af aborterne sker inden graviditeten kan erkendes klinisk, fx p.g.a. udebleven menstruation. Enkelte studier har målt hCGd) i urinen hos kvinder gennem mange måneder og på denne måde fundet, at 30-40% af alle graviditeter ender som spontane aborter.116,117 Mere end 70% af disse spontane aborter er klinisk uerkendte.116,117 Kun en mindre del af de spontane aborter bliver altså i praksis erkendt, og studier af mulige årsager til spontan abort vil derfor bygge på mindre end 1/3 af det faktiske antal spontane aborter. De fleste prospektive studier indsamler desuden først oplysninger om alkoholvaner i forbindelse med den første og/eller senere kontakter med sundhedsvæsenet, og meget tidlige, klinisk erkendte, spontane aborter vil derfor heller ikke nødvendigvis være repræsenteret. Mange retrospektive studier bygger kun på kvinder, der har været indlagt på sygehus i forbindelse med den spontane abort, og de fleste studier skelner ikke mellem spontan abort i 1. og 2. trimester.
Flere studier har beskrevet sammenhæng mellem alkoholindtagelse i graviditeten og spontan abort.35,37,50,68,118-122 Et studie fandt en næsten 4 gange øget risiko for spontan abort i de første 10 uger af graviditeten ved indtagelse af >3 genstande/uge med stigende risiko frem til og med 10. graviditetsuge, og en 2 gange øget risiko for spontan abort i 1. og 2. trimester samlet ved indtagelse af >3 genstande/uge i 1. trimester.122 Et andet studie fandt en 21/2 gange øget risiko ved alkoholindtagelse /Større end/2 gange/uge,37 men de, der aborterede, var i dette studie ikke helt sammenlignelige med dem der ikke aborterede. Andre studier fandt en øget risiko for spontan abort i 1. trimester ved indtagelse af 1-10 genstande/uge,121 eller i 1. og 2. trimester68 henholdsvis kun i 2. trimester35 ved indtagelse af /Større end/7 genstande/uge. Et studie fandt, at hver daglig genstand øgede risikoen for spontane aborter med 26%.123 Der er ligeledes rapporteret øget risiko for spon-tan abort og gentagne aborter (abortus habitualis) blandt alkoholikere.119 Flere studier har desuden vist øget risiko med stigende forbrug (dosis-respons sammenhæng).35,37,123-125 Et studie fandt nedsat risiko for spontan abort ved indtagelse af >7 genstande vin/uge før graviditeten.126
En række andre studier har ikke vist sammenhæng mellem alkohol og spontane aborter.38,44,109,126-129 En oversigt over de citerede studier ses i tabel 3.
Dyreforsøg viser samstemmende, at alkohol medfører øget hyppighed af resorptioner (svarende til meget tidlige, ikke-erkendte spontane aborter) og føtal død.67,115,130-133 Enkeltdoser af alkohol har desuden i dyreforsøg vist at kunne medføre kromosomdefekter (fejl i arvemassen) umiddelbart efter befrugtningen,134 og da mindst 55-60% af klinisk erkendte spontane aborter har kromosomdefekter,135,136 kunne dette forklare en del af sammenhængen mellem alkohol og spontane aborter. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt store mængder alkohol på én gang (binge drinking) kan medføre spontan abort hos mennesker.
Sammenfattende bygger beskrivelser af sammenhængen mellem alkohol og spontane aborter alene på analyser af klinisk erkendte spontane aborter svarende til mindre end 1/3 af alle spontane aborter, og konklusionerne er derfor usikre og desuden modstridende. Der er muligvis øget risiko for spontan abort i både 1. og 2. trimester ved indtagelse af 7 genstande/uge eller mere under graviditeten. Der er muligvis tale om en dosis-respons sammenhæng.
Væksthæmning er i de fleste undersøgelser defineret som lavvægtig i forhold til gestationsalder: Small for gestational age (SGA), som regel under 10 percentilen, i enkelte tilfælde under 5 percentilene). Enkelte studier taler om intrauterin væksthæmning: Intrauterine growth retardation (IUGR), dvs. at fosteret ikke opfylder sit eget vækstpotentiale, men da dette vækstpotentiale er ukendt/umåleligt, defineres IUGR i praksis på samme måde som SGA.
Et studie har fundet 3 gange øget risiko for væksthæmning ved indtagelse af /Større end/3 genstande/uge.137 Andre studier har fundet 11/2-21/2 gange øget risiko for væksthæmning ved indtagelse af /Større end/1 genstand/dag under graviditeten138,139 eller >8 genstande/uge før graviditeten.140 Endelig har flere studier beskrevet 11/2-4 gange øget risiko ved indtagelse af >3 genstande/dag.49,82, 141,142 Også for alkoholikere er der beskrevet øget risiko for væksthæmning50-52 enten isoleret eller som en del af Føtalt alkoholsyndrom (se afsnit 6). I et studie af alkoholikere fødte >90% væksthæmmede børn.51
Enkelte studier har fundet en beskeden (ikke-signifikant) sammenhæng mellem alkohol og væksthæmning,143,144 og andre studier har ikke fundet nogen sammenhæng.32,45,62,66,70,145,146
Blandt de studier, der har fundet en beskeden (ikke-signifikant) eller slet ingen sammenhæng har et studie inddelt alkoholindtagelsen i to kategorier: +/— alkohol,32 et studie sammenlignede kun den gennemsnitlige alkoholindtagelse/dag143 og ville dermed kunne have svært ved at påvise en eventuel sammenhæng over en mulig tærskel. Et studie analyserede alkohol som en lineær funktion,145 og forudsætter dermed, at der nok er en lineær sammenhæng. En oversigt over de citerede studier ses i tabel 4.
Sammenhængen mellem alkohol og fødselsvægt er hyppigt undersøgt. Hovedparten af de studier, der har undersøgt denne sammenhæng, har enten analyseret fødselsvægt som et kontinuert mål (og forudsætter dermed en lineær sammenhæng) eller sammenlignet den gennemsnitlige fødselsvægt for forskellige niveauer af alkoholindtagelse. En del studier har også sammenlignet alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med lav fødselsvægt <2500 g, med alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med fødselsvægt /Større end/2500 g. Et væsentligt problem ved sidstnævnte studier er, at børn med lav fødselsvægt er en inhomogen gruppe af børn, der enten måske er normale, men bare har et genetisk lille vækstpotentiale, er født for tidligt, men strengt taget har normal vægt i forhold til gestationsalder, eller reelt er væksthæmmede.
Flere studier har fundet nedsat fødselsvægt ved forskellige niveauer af alkoholindtagelse: Et nyere studie har fundet, at indtagelse af /Større end/3 genstande/uge nedsætter vægten med ca. 150 g.137 Et studie fandt, at 1-13 genstande/uge nedsætter vægten med gennemsnitligt 120 g.147 Det mest konsistente fund er imidlertid, at indtagelse af /Større end/1 genstand/dag nedsætter fødselsvægten95,138,148,149 med op til 270 g,148 og at /Større end/10 genstande/uge43,59,63,82,150 nedsætter den gennemsnitlige fødselsvægt med mellem 100 g43 og 700 g.59 I den danske del af et af disse studier sås stigende effekt med stigende forbrug /Større end/10 genstande/uge.43 Indtagelse af /Større end/14 genstande/uge er fundet at nedsætte fødselsvægten med gennemsnitligt ca. 90-500 g,147,150 og endelig har to franske studier fundet, at >3 genstande/dag nedsætter fødselsvægten med 60 g eller 180 g.141,142 Et enkelt studie har vist øget risiko for nedsat fødselsvægt efter en enkelt drikkeepisode (binge drinking).72 Det er ligeledes vist, at alkoholikeres børn gennemsnitligt har lavere fødselsvægt end børn af kvinder, der drikker mindre,50,52,151,153 i flere studier 6-700 g lavere vægt.151-153 Der er tilsyneladende ingen ekstra risiko for nedsat fødselsvægt, når man når over 6-8 genstande/dag.52 Derimod er der beskrevet et større fald i den gennemsnitlige vægt, jo længere forbruget har varet, gennemsnitligt 900 g ved misbrug over 10 år.52
Blandt de studier der har sammenlignet alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med lav fødselsvægt <2500 g, med alkoholindtagelsen blandt kvinder, der fødte børn med fødselsvægt /Større end/2500 g, har et studie fundet 3 gange øget risiko for lav fødselsvægt ved indtagelse af 11/2 genstand/uge,70 og to studier har fundet en ca. 2 gange øget risiko for lav fødselsvægt ved indtagelse af /Større end/3-5 genstande/uge.137,154 Et studie fandt, at kvinder, der fødte børn med lav fødselsvægt, havde et væsentligt højere gennemsnitligt alkoholforbrug end andre kvinder.143 Endelig har enkelte studier fundet 2-3 gange øget risiko for lav fødselsvægt blandt børn af alkoholikere,50,151 og et studie fandt 18 gange øget hyppighed af lav fødselsvægt ved alkoholafhængighed.155
Flere studier har vist, at alkohols effekt på fødselsvægten muligvis afhænger af, om kvinden er ryger eller ikke-ryger.59,63,137,149,156 Alkohol og rygning synes i disse studier at have en synergistisk effekt.f) Fødselsvægten er således vist at være gennemsnitligt ca. 200 g lavere for børn af kvinder, der ryger, og som drikker >8-10 genstande/uge i forhold til ikke-rygere.59,149,156 To studier har vist, at hvis kvinden ryger /Større end/10-15 cigaretter/dag nedsættes barnets fødslsvægt med gennemsnitligt ca. 500 g i forhold til ikke-rygere, hvis hun samtidig drikker /Større end/3 genstande/uge137 eller /Større end/10 genstande/uge.59,137 En tilsvarende synergistisk effekt er beskrevet i et enkelt studie om væksthæmning50 og et studie, der undersøgte lav fødselsvægt.63 Et enkelt studie har tilsvarende fundet en synergistisk effekt mellem alkohol og koffein, så at fødselsvægten gennemsnitligt nedsættes med ca. 300 g, hvis kvinden drikker >11/2 kop kaffe/dag og samtidig drikker /Større end/3 genstande/uge.137 For kvinder der både ryger /Større end/10-15 cigaretter/dag, drikker >11/2-4 kopper kaffe/dag og drikker /Større end/3-8 genstande/uge, er der fundet tilsvarende synergistisk effekt med et fald i den gennemsnitlige fødselsvægt på 350-800 g i forhold til kvinder, der drikker og ryger mindre.137,157 Andre studier, der undersøgte den mulige synergistiske effekt mellem alkohol og rygning, fandt ikke en sådan effekt ved undersøgelse af fødselsvægt147,154 eller væksthæmning.66
Nogle studier har fundet en beskeden (ikke-signifikant) tendens til nedsat fødselsvægt65,88,158,159 på ca. 90-250 g ved indtagelse /Større end/2 genstande/uge65 eller >7 genstande/uge.158,159 Andre studier har tilsvarende fundet beskeden (ikke-signifikant) tendens til øget risiko for lav fødselsvægt.41,63,65,127
Andre studier har slet ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og fødselsvægt30,39,45,48,58,62,125,160 eller risiko for lav fødselsvægt <2500 g.58
Flere studier har fundet en dosis-respons sammenhæng, dvs. faldende fødselsvægt med stigende alkoholforbrug.95,138,147-149,154,161 Et studie fandt, at hver daglig genstand nedsatte fødselsvægten med 270 g;148 et andet studie fandt, at hver ugentlig genstand øger risikoen for lav fødselsvægt med 1%.154 Tilsvarende fandt et studie øget risko for væksthæmning med stigende alkoholforbrug.138
Blandt de studier, der inddeler alkoholindtagelsen i mere end to kategorier, fin-der flere en sammenhæng, der kan beskrives som en omvendt J-formet kurve. Gravide, der er afholdende, skulle således have en svagt øget risiko for nedsat fødselsvægt i forhold til kvinder, der indtager beskedne mængder alkohol både før og under graviditet,62 66,70,95,137 i tre studier faktisk en betydeligt (signifikant) højere vægt ved et lettere alkoholforbrug.64,70,72 Den omvendt J-formede kurve kan have flere årsager (se afsnit 2), men da underrapportering som nævnt er et velkendt fænomen i alkoholforskningen, er underrapportering en nærliggende forklaring på den omvendt J-formede kurve. Da der desuden for de afholdende er tale om en meget beskeden risiko, der i næsten alle tilfælde alene kan forklares ved tilfældigheder, er der således næppe grund til at antage, at et lille alkoholforbrug skulle være gavnligt. En oversigt over de citerede studier ses i tabel 5.
Nogle studier har fundet, at øl skulle have større negativ effekt på fødselsvægt end vin og spiritus. Se venligst afsnit 8 for en diskussion heraf.
Enkelte studier har vist, at børn af kvinder med moderat alkoholforbrug gennemsnitligt kan opnå normal fødselsvægt, hvis kvinden nedsætter sit alkoholforbrug i graviditeten.137,162 I to studier af alkoholikere fandt man i det ene, at kvinder, der er afholdende fra 1. trimester, fødte børn med gennemsnitligt normal fødselsvægt,99 mens de i det andet opnåede højere men ikke normal fødselsvægt.152
Flere studier har desuden vist nedsat væksthastighed både under graviditeten og indtil 8 måneder efter fødslen.163,164
Dyreforsøg synes at bekræfte, at alkohol medfører væksthæmning67 og nedsat fødselsvægt.115,132,165-168
Sammenfattende er det mest konsistente fund, at indtagelse af 1 genstand/dag eller mere nedsætter den gennemsnitlige fødselsvægt med flere hundrede gram og øger risikoen for væksthæmning. Der er muligvis tale om en dosis-respons sammenhæng. Børn af kvinder, der nedsætter deres alkoholforbrug under graviditeten, opnår normal eller næsten normal fødselsvægt i forhold til børn af kvinder, der ikke ændrer deres alkoholforbrug. Kvinder, der både drikker alkohol og ryger mere end 10 cigaretter/dag, har muligvis væsentligt større risiko.
Flere undersøgelser har fundet sammenhæng mellem alkoholforbrug i graviditeten og nedsat gennemsnitlig fødselslængde hos barnet.43,82,99,143,148,151,153,169 Længden reduceres hos børn af kvinder med et forbrug /Større end/10 genstande/uge,43 og længden reduceres yderligere med stigende forbrug.82,151 Samtidig brug af alkohol og kokain nedsætter fødselslængden mere end alkohol alene.169
Andre undersøgelser fandt ingen betydende sammenhæng mellem alkohol og fødselslængde.39,45,62,88,125,144,170 To af undersøgelserne fandt dog tendens til lidt nedsat længde ved stort forbrug,88,144 og i alle syv tilfælde er der tale om små undersøgelser.
Tre undersøgelser fandt, at børn af kvinder med moderat eller meget højt alkoholforbrug opnåede normal fødselslængde, hvis kvinden nedsatte sit forbrug væsentligt inden tredje trimester98,162 eller helt ophørte med at drikke i første eller andet trimester.99,162
Der er ligeledes fundet øget risiko for lille hovedomfang ved indtagelse af /Større end/8-10 genstande/uge,43,48,49,82,143,148,151,153 eller ved alkoholindtagelse >1 gang/uge eller ved indtagelse af /Større end/5 genstande ved en enkelt lejlighed.170 Et studie fandt kun sammenhæng for udvalgte gestationsaldre,127 et andet fandt faldende hovedomfang med stigende alkoholforbrug før graviditeten men ingen sammenhæng med alkoholindtagelsen under graviditeten,148 og et studie fandt lille hovedomfang blandt børn af kvinder, der angav problemer med deres alkoholforbrug før graviditeten.125
Fem studier fandt ingen betydende sammenhæng mellem alkohol og hovedomfang.39,45,62,88,144 To af undersøgelserne fandt dog tendens til lidt nedsat omfang ved stort forbrug,88,144 og i alle fem tilfælde er der tale om små undersøgelser.
Tre undersøgelser fandt, at børn af kvinder med moderat eller meget højt alkoholforbrug opnåede normalt hovedomfang, hvis kvinden nedsatte sit forbrug98,162 eller helt ophørte med at drikke i første eller andet trimester.99,162 Et andet studie viste, at børn med lille hovedomfang ved fødslen havde normal væksthastighed efter fødslen men ikke opnåede normalisering af hovedomfanget.163
Et studie har desuden for såvel længde som hovedomfang vist nedsat væksthastighed både under graviditeten og indtil 8 måneder efter fødslen.163,164
Flere studier har fundet sammenhæng mellem alkohol og nedsat vægt af placenta (moderkagen).142 Vægten faldt med stigende forbrug over 3 genstande/dag,141 og for alkoholikere var vægten af placenta reduceret med gennemsnitligt 125 g.151 Et studie fandt ingen systematisk sammenhæng mellem alkohol og placentavægt.151
Sammenfattende ser det ud til, at et forbrug på 10 genstande/uge eller mere medfører nedsat fødselslængde, og at længden falder med stigende forbrug. Et forbrug på 8-10 genstande/uge eller mere kan medføre nedsat hovedomfang. Børn af alkoholikere kan opnå normal længde og hovedomfang, hvis kvinden helt ophører med at drikke i første trimester. Vægten af placenta synes at falde med stigende forbrug over 3 genstande/dag.
Præterm fødsel (dvs. fødsel inden 37 fulde uger) er en væsentlig årsag til perinatal sygelighed og dødelighed,171 omend dødeligheden i Danmark p.g.a. præterm fødsel er halveret siden begyndelsen af 1980erne.172
Flere undersøgelser har fundet en øget risiko for præterm fødsel ved indtagelse af /Større end/10-14 genstande/uge.36,42,142,148,173 En undersøgelse har fundet 3 gange øget risiko for præterm fødsel ved indtagelse af alkohol helt ned til 11/2 genstand/uge i slutningen af graviditeten.70 En undersøgelse har fundet en øget risiko for præterm fødsel ved indtagelse af 4 genstande/uge62 men har ikke taget hensyn til andre risikofaktorer, og en undersøgelse har fundet øget risiko for meget præterm fødsel mellem 29 og 33 fulde uger ved indtagelse af bare 2 genstande/uge.174 De fleste af undersøgelserne finder, at risikoen for præterm fødsel er 2-4 gange større ved de nævnte forbrug end ved et lavere forbrug, og risikoen stiger muligvis med stigende forbrug.70 Studier, der har set på alkoholikere, finder også øget risiko for præterm fødsel.49,88,99
Flere studier finder ligeledes en øget risiko for kortere gestationsalder med stigende alkoholforbrug.30,45,48,82,137
Et studie af meget præterme født før 31 fulde uger fandt en 5-7 gange øget risiko for hjerneblødning og 9 gange øget risiko for skader i den hvide hjernesubstans hos børn af mødre, der drak /Større end/7 genstande/uge eller /Større end/3 genstande når de drak.175
Nogle studier har fundet en beskeden (ikke-signifikant) tendens til øget risiko for præterm fødsel ved indtagelse af 7-14 genstande/uge.58,63,69,176,177
Andre studier fandt ingen sammenhæng med hverken præterm fødsel32,33,139,142,143,145,146,156,158,178 eller gestationsalder.47,58
Blandt de studier, der inddeler alkoholindtagelsen i mere end to kategorier, finder flere en sammenhæng, der kan beskrives som en J-formet kurve. Gravide, der er afholdende, skulle således have en svagt øget risiko for præterm fødsel i forhold til kvinder, der indtager beskedne mængder alkohol.36,61,63,64,69 Den J-formede kurve kan have flere årsager (se afsnit 2), men da underrapportering som nævnt er et velkendt fænomen i alkoholforskningen, er underrapportering en nærliggende forklaring på den J-formede kurve. Da der desuden for de afholdende er tale om en meget beskeden risiko, der i næsten alle tilfælde alene kan forklares ved tilfældigheder, er der således næppe grund til at antage, at et lille alkoholforbrug skulle være gavnligt. En oversigt over de citerede studier ses i tabel 6.
For gestationsalder gælder, at den i de fleste tilfælde er beregnet ud fra sidste menstruations første dag eller ud fra en postnatal undersøgelse af barnet ad modum Dubowitz.179 Sidste menstruations første dag er vist at være et usikkert mål i op til ca. 25% af graviditeter,180 og begge metoder vil alt andet lige tendere til at overestimere gestationsalderen (for Dubowitz-alderen med ca. 1-2 uger) og dermed undervurdere antallet af præterme fødsler.180,181 Dette vil alt andet lige mindske chancen for at påvise en risiko, selvom den er til stede. I de tilfælde, hvor kvinden oplever en blødning først i graviditeten, og forveksler den med en egentlig menstruation, kan beregning af gestationsalderen ud fra sidste menstruations første dag dog medføre en underestimering af gestationsalderen og dermed en overvurdering af antallet af præterme fødsler.
Blandt de studier, der ikke fandt nogen sammenhæng, inddelte to studier alkoholindtagelsen i to kategorier: +/- alkohol,32,33 og et af studierne analyserede alkohol som en lineær funktion.145 Hvis der er tale om en tærskeleffekt omkring 10 genstande/uge, ville disse studier således heller ikke have været i stand til at påvise en sådan sammenhæng.
Sammenfattende ser det ud til, at indtagelse af 10 genstande/uge eller mere muligvis øger risikoen for præterm fødsel.
Enkelte undersøgelser har set på Apgar score efter 1 minut (Apgar1) og/eller efter 5 minutter (Apgar5). Der er fundet 11/2-2 gange øget risiko for Apgar1 mindre end 6-7 ved et alkoholforbrug på /Større end/10-14 genstande/uge.43,50,58 Tilsvarende er fundet øget risiko for nedsat Apgar5 ved indtagel se af /Større end/10-14 genstande/uge,48,58 og risikoen er muligvis større end risikoen for nedsat Apgar1.58 Et studie fandt faldende Apgar5 med stigende alkoholforbrug.125 To studier fandt angiveligt ingen sammenhæng mellem alkohol og Apgar score, men ingen af studierne viser data.66,127
Der er endvidere i enkelte studier af nyfødte børn af alkoholikere beskrevet asfyksi (iltmangel) hos 31%51 og øget risiko for svær meconium (tykt grønt fostervand).50 Der er desuden fundet øget risiko for hypoglykæmi og hypocalcæmi51 og en næsten 12 gange øget risiko for infektioner i første levemåned.50
Sammenfattende synes der at være øget risiko for Apgar score mindre end 6-7 efter såvel 1 som 5 minutter og for iltmangel ved indtagelse af 10-14 genstande/uge eller mere.
Kun enkelte studier har set på sammenhængen mellem alkoholindtagelse og moderkageløsning (abruptio placentae). Tre studier fandt øget risiko for moderkageløsning ved indtagelse af /Større end/2-3 genstande/dag.50,58,182 Risikoen var næsten tre gange større end for kvinder, der drak mindre.58 Moderkageløsning bidrager til den perinatale dødelighed,172 og i en af undersøgelserne141,182 var indtagelse af /Større end/3 genstande/dag forbundet med en 3 gange øget risiko for dødfødsel p.g.a. moderkageløsning i forhold til andre årsager til dødfødsel. I forhold til levendefødte var risikoen for dødfødsel p.g.a. moderkageløsning mere end 7 gange forøget.
To studier fandt ingen sammenhæng mellem alkohol og moderkageløsning,183,184 hvilket dog i begge studier kan forklares ved et meget lille antal tilfælde i den højeste alkoholkategori (1 og 3 tilfælde henholdsvis).
Sammenfattende ser det ud til, at indtagelse af 2-3 genstande/dag eller mere øger risikoen for moderkageløsning med samtidig væsentligt øget risiko for dødfødsel.
Antallet af dødfødsler i Danmark har siden begyndelsen af 1980erne ligget nogenlunde konstant omkring 4,7/1000 fødsler.172,185
En mulig sammenhæng mellem alkohol og dødfødsel blev beskrevet allerede for 100 år siden blandt alkoholiserede kvinder.6 Jo flere år moderens alkoholmisbrug havde varet, jo større var risikoen. Nyere studier har fundet sammenhæng mellem dødfødsler og forskellige niveauer af alkoholforbrug. Et studie fandt øget risiko for dødfødsel med stigende forbrug, omend en væsentligt øget risiko først syntes at indtræde ved indtagelse af /Større end/6 genstande/uge.154 Et studie fandt en mere end 7 gange øget risiko ved alkoholindtagelse i forhold til afholdenhed,86 og to studier fandt en ca. 21/2 gange øget risiko ved indtagelse af /Større end/2-3 genstande/dag.58,141
Flere studier har imidlertid ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og dødfødsler.34,48,50,127,142,186 En del af disse studier er baseret på meget få dødfødsler48,50,127,142 og ville således næppe kunne påvise en eventuelt eksisterende sammenhæng. Et studie inddelte alkoholindtagelsen i to kategorier: +/- alkohol34 og ville derfor næppe heller kunne påvise en eventuel sammenhæng, hvis risikoen kun er øget for kvinder, der drikker dagligt. Endelig sammenlignede et studie alkoholikere med alle andre kvinder, uanset om de var afholdende eller drak små eller moderate mængder alkohol.50 Såfremt alkoholindtagelse i mindre doser, end dem der indtages af alkoholikere, rent faktisk medfører dødfødsel, ville heller ikke dette studie kunne påvise en sammenhæng p.g.a. misklassifikation.
Sammenfattende ser det ud til, at indtagelse af 1-3 genstande/dag eller mere kan øge risikoen for dødfødsel. Som nævnt i foregående afsnit skyldes en del af den øgede risiko for dødfødsel formentlig øget risiko for moderkageløsning.
Flere undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem alkohol og dødelighed. Sammenligninger af de forskellige undersøgelser er imidlertid vanskelig, fordi undersøgelserne ser på dødelighed i forskellige tidsrum før, under og efter fødslen. Mens sammenhængen mellem alkohol og dødfødsler i de fleste studier er analyseret selvstændigt som beskrevet i afsnit 5, er dødeligheden efter fødslen opgjort enten som:
— perinatal dødelighed (antal dødfødte efter udgangen af 28. svangerskabsuge og dødsfald blandt levendefødte i første leveuge per 1000 levende- og dødfødte),
— tidlig neonatal dødelighed (antal levendefødte børn der dør i 1.-7. levedøgn per 1000 levendefødte),
— neonatal dødelighed (antal levendefødte børn der dør i 1.-28. levedøgn per 1000 levende fødte), eller
— spædbørnsdødelighed (antal levendefødte børn der dør i 1. leveår per 1000 levendefødte).
I Danmark er den perinatale dødelighed ca. 8‰ og spædbørnsdødeligheden ca. 7‰.185
En mulig sammenhæng mellem alkohol og øget børnedødelighed blev beskrevet for 100 år siden blandt alkoholiserede kvinder i England.6 Knap halvdelen af børnene (45%) døde inden 2-års alderen, oftest af kramper, og jo flere år moderens misbrug havde varet, jo større var risikoen.6
Enkelte nyere studier har vist en øget risiko for perinatal dødelighed blandt børn af alkoholikere50,187 og en svag tendens til øget neonatal dødelighed.50 Et studie har desuden fundet øget risiko for spædbørnsdødelighed med stigende alkoholforbrug, dog væsentligst ved indtagelse af /Større end/6 genstande/uge.154 To studier fandt en øget risiko for perinatal dødelighed blandt børn af kvinder, der ikke drak alkohol.34,72
Andre studier har ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og tidlig neonatal dødelighed,142 neonatal dødelighed127 eller spædbørnsdødelighed.188
Dødelighed blandt nyfødte og spædbørn kan have mange årsager.172 Med de nuværende hyppigheder af dødelighed kræves der store undersøgelser for at kunne påvise en eventuel sammenhæng mellem alkoholindtagelse under graviditeten og dødelighed. Hovedparten af de nævnte undersøgelser er mindre studier, nogle med meget få eller slet ingen dødsfald blandt kvinder med et bare moderat alkoholforbrug.127,142
Sammenfattende er der meget modstridende oplysninger om sammenhængen mellem alkohol under graviditet og dødelighed omkring fødslen og i første leveår. En nærmere afklaring af denne sammenhæng må afvente større undersøgelser.
FAS blev første gang beskrevet af Lemoine i 1968189 men først reelt anerkendt efter engelsksprogede beskrivelser fra USA i 1973.7,190 Syndromet er karakteriseret ved:11,191
1) -væksthæmning før og efter fødslen (vægt og/eller længde eller højde <10 percentilen),g)
2) -skader i centralnervesystemet (fx adfærdsforstyrrelser, retardering, neurologiske abnormiteter eller mikrocephali), og
3) -karakteristiske ansigtstræk (fx korte øjenspalter, langstrakt midtansigt, affladet maxilla (overkæbe), tynd overlæbe og lang affladet filtrum).
Symptomer i alle tre kategorier er nødvendige for at stille diagnosen FAS,191 og i de mildere tilfælde forudsætter diagnosen desuden kendskab til moderens alkoholmisbrug. Da især skader i centralnervesystemet kan være svære at diagnosticere tidligt, benytter forskellige undersøgelser forskellig terminologi, når kun en del af kriterierne er opfyldt, bl.a. Føtale alkoholeffekter (FAE, Fetal Alcohol Effects),11 Alkohol relaterede fødselsskader (ARBD, Alcohol Related Birth Defects),191 og foreneligt med føtalt alkoholsyndrom (CFAS, Compatible with Fetal Alcohol Syndrome).30 En liste over de symptomer og fund, der er beskrevet i forbindelse med FAS, og deres omtrentlige hyppighed er angivet i tabel 1.
FAS ses ved kronisk indtagelse af mindst 7-8 genstande/dag.50,192,193 I enkeltstående tilfælde er FAS beskrevet i sit fulde omfang efter en enkelt drikkeepisode,192 men disse beskrivelser skyldes muligvis rapporteringsbias.
Hyppigheden af FAS varierer i forskellige undersøgelser i reglen mellem 0,4 og 3,0‰,194,195 men hyppigheder helt ned til 0,02‰ er angivet,72 og afhængig af hvilken beregningsmetode der anvendes, fås på verdensplan et gennemsnit på omkring 0,5-1,9‰.194 Hyppigheden er formentlig lidt lavere i Europa end i USA194,195 og ligger i Sverige omkring 1,4-1,7‰.99 Hyppigheden blandt alkoholikere er ca. 42-59‰. Diagnosen FAS blev først indført i Danmark i 1994. Hyppigheden i Danmark er derfor vanskelig at angive, men der er ikke umiddelbart grund til at tro, at den skulle være lavere end i fx Sverige.
Blandt børn og unge mellem 9 og 19 år født med FAS er 40-50% fortsat væksthæmmede, omend godt 1/3 af de tidligere væksthæmmede på dette tidspunkt vil ligge i normalområdet for højde og hovedomfang.196,197 Pigerne vil desuden have større tendens til at være normalvægtige end drenge.197 Væsentligst er formentlig, at børnene fortsat er hyperaktive,198,199 intelligenskvotienten er relativt uændret over tid, og kun 30% har i ungdomsårene en alderssvarende IQ.198,199 Godt halvdelen af de der begyndte i normal skole endte i skoler for elever med indlæringsvanskeligheder.197,198 Godt 2/3 har fortsat mikrocephali, og selvom mange af de beskrevne misdannelser bliver mindre udtalte, vil især ansigtsmisdannelserne fortsat være til stede i ungdomsårene.197 Det er ligeledes vist, at spiseforstyrrelser, fobier og koncentrationsbesvær bedres med årene.198
FAS er i dag den hyppigste årsag til mental retardering i USA foran både Downs syndrom og rygmarvsbrok194,200 og er også samfundsøkonomisk dyrere end mental retardering p.g.a. Downs syndrom og cerebral parese.
Sammenfattende ses Føtalt alkoholsyndrom kun efter langvarig indtagelse af mindst 7-8 genstande/dag. Hyppigheden i Danmark er ikke kendt men er formentlig 1-2‰. Blandt børn født med Føtalt alkoholsyndrom er godt halvdelen fortsat væksthæmmede i ungdomsårene, 2/3 har fortsat mikrocephali og ca. 70% er mentalt retarderede.
| Vækst | ||
| -Væksthæmning før og efter fødslen (vægt og/eller længde eller højde <10 percentilen) | >80% | |
| Nedsat mængde fedtvæv | >50% | |
| Ansigt og kranium | ||
| -Mikrocephali (ringe udvikling af hovedet, specielt kraniet) | >80% | |
| Kort øjenspalte | >80% | |
| Ptose | 26-50% | |
| Retrognati hos børn | >80% | |
| -Mikrognati hos teenagere (unormalt lille underkæbe) | >50% | |
| -Hypoplasi (mangelfuld dannelse/udvikling) af maxilla (overkæbebenet) | >50% | |
| Hypoplastisk, lang og glat filtrum | >80% | |
| Tynd overlæbe | >80% | |
| Kort, opadvendt næse | >50% | |
| Neurologi | ||
| Mental retardering | >80% | |
| Forsinket udvikling | ||
| Dårlig finmotorik | ||
| Irritabilitet | >80% | |
| Hyperaktivitet | >50% | |
| Hypotoni | >50% | |
| Nedsat opmærksomhed | ||
| - | -Sprogproblemer (expressivt og/eller impressivt, uafhængigt af læbe-ganespalte) | >50% |
| Dårlig koordinationsevne | >50% | |
| -Kognitive, adfærdsmæssige og psykosociale problemer | ||
| Søvn- og spiseforstyrrelser hos teenagere | <25% | |
| -Enuresis og encoprese hos teenagere (ufrvillig vandladning og tarmtømning) | <25% | |
| Skelet | ||
| Tragtbryst (pectus excavatum) | 26-50% | |
| -Leddefekter (fx camptodactyli, fleksionskontrakturer i albuer, medfødt hofteluxation) | <25% | |
| Radioulnar synostose | ||
| Hypoplastiske fingre og tånegle | <25% | |
| Abnormiteter i cervicale del af rygsøjlen | ||
| Supinationshæmning | <25% | |
| Hjerte | ||
| Atrieseptum defekt | 26-50% | |
| Ventrikelseptum defekt | <25% | |
| Fallots tetralogi/misdannelser af de store kar | <25% | |
| Andet | ||
| Ændret furemønster i håndfladen | 26-80% | |
| Læbe eller læbe-ganespalte | <25% | |
| -Epichanthus (hudfold som dækker den indre øjenkrog) | 26-70% | |
| Nærsynethed | <25% | |
| Skelen | 26-50% | |
| Malokklusion | ||
| Høretab (konduktivt, sensorineuralt eller centralt) | >25% | |
| Hæmangiomer | 26-50% | |
| Hypoplastiske skamlæber | 26-50% | |
| Mikroophtalmi, blepharophimosis | <25% | |
| Små tænder og defekt emalje | <25% | |
| Hypospadi, små roterede nyrer, hydronefrose | <25% | |
| Hirsutisme (ekstraordinært kraftig behåring) | <25% | |
| Hernier (brok) i mellemgulv, navle eller lår | <25% | |
Som omtalt i afsnit 6, og som det fremgår af tabel 1, kan indtagelse af /Større end/7-8 genstande/dag gennem længere tid medføre en lang række misdannelser. Tilsvarende misdannelser er beskrevet blandt børn af alkoholikere, der ikke iøvrigt havde tegn på Føtalt alkoholsyndrom.49 51,105,151,203-205 Derudover er der blandt børn af alkoholikere beskrevet enkelte tilfælde af DiGeorge syndrom,206 anencephali,203 holoprosencephalon (kraniel dysrafisme)207 og klumpfod.203
Flere undersøgelser har fundet en dosis-respons sammenhæng mellem alkohol og medfødte misdannelser i ansigt og kranium,88,208 urinveje og kønsorganer209 og muskler og skelet,210 herunder brok.209 Et studie viste ved hjælp af forskellige måder at opgøre alkoholindtaget på, at der muligvis kunne være en tærskeleffekt for udvikling af misdannelser ved en alkoholindtagelse på 1-2 genstande/dag.211 Flere studier finder da også øget risiko for misdannelser allerede ved indtagelse af ca. 1-2 genstande/dag:127,188,209,210 Der er således fundet en ca. 2 gange øget risiko for misdannelser i kønsorganer og skelet,209,210 en mere end 5 gange øget risiko for brok209 og måske øget risiko for neuralrørsdefekter og ganespalte127 ved alkoholindtagelse på dette niveau. Andre studier finder øget risiko for klumpfod, 2 gange øget risiko for misdannelser i urinveje og kønsorganer209 og en 3 gange øget risiko for misdannelser i kranium og ansigt ved indtagelse af /Større end/3 genstande/dag.88,142 Endelig er der beskrevet øget risiko for isolerede ekstremitetsdefekter ved indtagelse af alkohol i graviditeten.205,212 Et studie viste, at nedsat forbrug i 1. trimester blandt kvinder, der drak mere end 21 genstande/uge, medførte færre misdannelser i kranium og ansigt.88
De beskrevne misdannelser, og det mindste alkoholniveau de forskellige misdannelser er beskrevet ved, er vist i tabel 2.
Andre studier har ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og misdannelser.30,45,62,72,213 Tre af disse er dog meget små, prospektive studier30,45,62 og ville derfor næppe kunne påvise en eventuel sammenhæng.
Dyreforsøg synes at bekræfte ovenstående fund. Dyreforsøg har således også vist en mulig dosis-respons sammenhæng mellem alkohol og misdannelser.115 I flere dyreforsøg med alkohol er desuden fundet misdannelser svarende til dem, der findes hos mennesker, dvs. ganespalte og andre misdannelser i ansigtets skelet,67,131 neuralrørsdefekter,168 ekstremitetsdefekter67,131 og misdannelser i skelettet.168
Dyreforsøg har peget på, at alkohols teratogene effekt afhænger mere af alkoholkoncentrationen i blodet end af totaldosis per dag/uge.131 Dette kunne tyde på, at store mængder alkohol på én gang (binge drinking) kan give misdannelser,130,131 men dette er ikke bekræftet i studier af mennesker. Endelig har dyreforsøg vist, at alkohol er årsag til forskellige misdannelser i forskellige musetyper, måske p.g.a. genetiske forskelle.130
Sammenfattende ser der ud til at være en dosis-respons sammenhæng mellem alkohol og medfødte misdannelser. Indtagelse af 1-2 genstande/dag eller mere øger formentlig risikoen for misdannelser i kønsorganer og skelet og risikoen for brok. Større mængder alkohol øger risikoen for ekstremitetsdefekter og misdannelser i ansigt, kranium og urinveje samt en lang række andre organer. Det er biologisk set plausibelt, at store mængder alkohol på én gang skulle kunne medføre misdannelser hos mennesker, men dette er ikke påvist.
| Dosis-respons sammenhæng mellem alkohol og: | |
| — misdannelser i ansigt og kranium | |
| — misdannelser i urinveje og kønsorganer | |
| — misdannelser i muskler og skelet | |
| — brok. | |
| 1-2 genstande/dag eller /Større end/7 genstande/uge kan medføre: | |
| — misdannelser i kønsorganer | |
| — misdannelser i skelettet | |
| — brok | |
| — neuralrørsdefekter? | |
| — ganespalte? | |
| 3 genstande/dag eller /Større end/21 genstande/uge kan medføre: | |
| — klumpfødder | |
| — misdannelser i ansigt og kranium. | |
| Alkoholisme kan medføre: | |
| — misdannelser i ansigt og kranium | |
| -mikrocephali, kort øjenspalte, ptose, retrognati hos børn, mikrognati hos teenagere, hypoplasi af maxilla (overkæbebenet), hypoplastisk, lang og glat filtrum, tynd overlæbe, kort, opadvendt næse | |
| — misdannelser i skelettet | |
| -tragtbryst (pectus excavatum), leddefekter (fx camptodactyli, fleksionskontrakturer i albuer, medfødt hofteluxation), radioulnar synostose, hypoplastiske fingre og tånegle, abnormiteter i cervicale del af rygsøjlen, supinationshæmning | |
| — ekstremitetsdefekter | |
| — misdannelser i hjertet | |
| -atrieseptum defekt, ventrikelseptum defekt, Fallots tetralogi/misdannelser af de store kar | |
| — læbe eller læbe-ganespalte | |
| — epichanthus (hudfold som dækker den indre øjenkrog) | |
| — misdannelser i mellemøret og det indre øre | |
| — hæmangiomer | |
| — hypoplastiske skamlæber | |
| — mikroophtalmi, blepharophimosis | |
| — små tænder og defekt emalje | |
| — hypospadi, små roterede nyrer, hydronefrose | |
| — hernier (brok) i mellemgulv, navle eller lår. | |
De fleste studier, der har undersøgt børns udvikling umiddelbart efter fødslen, har anvendt enten Brazelton Neonatal Assessment Scale eller Einstein Neonatal Behavioural Assessment Schedule.
Børn af alkoholikere kan fødes med abstinenssymptomer i form af tremor, hypertoni, uro og søvnløshed, irritabilitet, hyperaktivitet, abnorme reflexer, påvirket sutteevne, udspiling af maven, opistotonus og kramper.214,215
Enkelte studier har fundet, at indtagelse af >3-4 genstande/dag kan medføre abnorme refleksforhold,162,216 øget aktivitetsniveau og hæmmet motorisk udvikling og tremor.216,217 Andre studier har ikke fundet sammenhæng med refleksforhold,144,218-220 motorik,144,162,218,219,221 eller aktivitetsniveau.221 Der er heller ikke påvist sammenhæng mellem alkoholforbrug og øget irritabilitet hos barnet.219-221
Et studie har fundet en dosis-respons sammenhæng mellem moderens alkoholforbrug og barnets evne til at sutte, mens det ammes,217 en effekt der var betydelig ved indtagelse af /Større end/2 genstande/dag. Også børn med Føtalt alkoholsyndrom har nedsat evne til at sutte ved amning.199
Der er ligeledes fundet en dosis-respons sammenhæng mellem alkoholforbrug under graviditet og nedsat evne hos det nyfødte barn til at tilbageholde respons på irrelevante stimuli,217,221 en effekt der var betydelig ved indtagelse af >2 genstande/dag.
Nogle studier har vist, at børn af alkoholikere, også alkoholikere der er afholdende under graviditeten,99 og kvinder med enkeltstående drikkeepisoder (binge drinking)222 har funktionel hjernepåvirkning målt ved EEG.
Sammenfattende kan børn af alkoholikere fødes med abstinenssymptomer. Med hensyn til refleksforhold, motorisk udvikling og aktivitetsniveau for børn af ikke-alkoholikere er der modstridende oplysninger, idet de fleste studier dog ikke finder nogen sammenhæng. Indtagelse af mere end 2-4 genstande/dag under graviditeten hæmmer muligvis det nyfødte barns evne til at sutte, mens det ammes, og nedsætter det nyfødte barns evne til at tilbageholde respons på irrelevante stimuli.
Som nævnt i afsnit 6 er 40-50% af børn født med Føtalt alkoholsyndrom fortsat væksthæmmede i teenageårene. Herudover har flere studier fundet nedsat vægt, højde og hovedomfang i 8-måneders alderen hos børn, der var født væksthæmmede,163,164,223 men børnene havde herefter normal væksthastighed. Et studie fandt en dosis-respons sammenhæng mellem alkoholindtagelsen i graviditeten og vægt, højde og hovedomfang i 6-års alderen.224 Sammenlignet med børn af afholdende kvinder vejede børn af kvinder, der drak >1 genstand/dag ca. 1 kg mindre, var 1 cm lavere og havde et hovedomfang, der var 4-5 mm kortere.
Andre studier har ikke påvist sammenhæng mellem alkoholforbrug og børnenes vægt, højde eller hovedomfang fra 6-måneders til 14-års alderen,164,225-227 heller ikke for børn af alkoholikere.226
Sammenfattende er der helt op i teenage årene fundet nedsat vækst af børn født med Føtalt alkoholsyndrom. For børn, der er født væksthæmmede, er der fundet tendens til nedsat vægt, højde og hovedomfang indtil 8-måneders alderen.
Efter dette tidspunkt er der ikke fundet overbevisende sammenhæng mellem alkoholforbrug og vækst.
En lang række undersøgelser har set på den mentale og adfærdsmæssige udvikling hos børn i alderen fra 8 måneder til 15 år. For børn i alderen 8-24 måneder har de fleste undersøgelser benyttet Bayley Scales of Infant Development, for børn omkring 2 år desuden Reynell Scales, Griffiths Development Scales, McCarthy Scales of Children´s Abilities og Home Observation for Measurement of the Environment. For børn omkring 3-4 år er benyttet Reynell Scales, McCarthy Scales, Peaboby Vocabulary Test Form, Wechsler Scales og Vigilance Task. For ældre børn er anvendt Wechsler Scales og Wide Range Achievement Test samt en lang række andre tests.
Som nævnt i afsnit 6 er en stor del af børn født med Føtalt alkoholsyndrom mentalt retarderede, irritable og hyperaktive, de har sprogvanskeligheder, dårlig koordination, søvnforstyrrelser og kognitive, adfærdsmæssige og psykosociale problemer. En stor del af disse problemer genfindes ved senere undersøgelser i teenageårene.197,199 Undersøgelser af børn født af alkoholikere men uden Føtalt alkoholsyndrom viser tilsvarende, at intelligenskvotienten (IQ) gennemsnitligt er nedsat med 15-25 points, børnene er hyperaktive, lette at aflede og har indlæringsvanskeligheder og nedsat opmærksomhed på alle alderstrin fra 18 måneder til 18 år.153,228-232 Børn af alkoholikere har desuden hyppigere psykiatriske og psykopatologiske symptomer.226 En undersøgelse peger dog på, at børnenes adfærdsforstyrrelser og svækkede mentale udvikling i alt fald tildels måske kan tilskrives følelsesmæssigt stress i opvæksten snarere end den direkte skadelige effekt af alkohol på centralnervesystemet.230 Denne forklaring underbygges af, at børn fra hjem, hvor kun den ene af forældrene var alkoholiker, ikke generelt var mentalt udviklingshæmmede i modsætning til børn fra hjem, hvor begge forældre var misbrugere.226
Indtagelse af /Større end/2-4 genstande/dag under graviditeten er vist at kunne medføre svækket mental udvikling233-235 og dårlig sprogudvikling235 i alderen 8-13 måneder, mens andre studier ikke har kunnet påvise en sådan sammenhæng.225,236-238 For børn i alderen 11/2-31/2 år har to undersøgelser fundet sammenhæng mellem det gennemsnitlige alkoholforbrug under graviditetet og mental udvikling i henholdsvis 2-års alderen (men ikke i 1-års alderen)236 og i 3-års alderen.239 Andre studier har ikke kunnet påvise nogen sammenhæng.237,238,240-243
Indtagelse af /Større end/2-4 genstande/dag under graviditeten er vist at kunne nedsætte barnets gennemsnitlige IQ med 5-7 points,244,245 øge reaktionstiden,246,247 svække opmærksomheden217,246,247 og iøvrigt påvirke barnets kognitive funktioner248 i 4-71/2-års alderen. Indtagelse af >1 genstand/dag under graviditeten er vist at kunne medføre hyperaktivitet og nedsat opmærksomhed i 5-års alderen249 og nedsat læse- og staveevne i 6-års alderen.250 Andre studier har ikke kunnet påvise sådanne sammenhænge for 4-5 årige.238,239
Et studie af 15 årige fandt ingen sammenhæng mellem moderens alkoholforbrug under graviditet (maximum-indtagelse ca. 2 genstande/dag) og barnets IQ, adfærd, informationsbearbejdelse og håndkoordination.249
Det skal bemærkes, at en stor del af de studier, der finder en sammenhæng mellem alkoholindtagelse og svækket mental udvikling, primært er udført på den samme gruppe børn i USA.199,217,221,223,233,244-247,251,252
Sammenfattende ser det ud til, at børn af alkoholikere har øget risiko for nedsat IQ og eventuelt mental retardering, indlæringsvanskeligheder og nedsat opmærksomhed, kognitive, adfærdsmæssige og psykosociale problemer, ligesom de kan være hyperaktive. For lavere niveauer af alkoholindtagelse er der modstridende oplysninger, men indtagelse af 2-4 genstande/dag eller mere under graviditeten kan muligvis medføre nedsat IQ, indlæringsvanskeligheder, øget reaktionstid og hyperaktivitet. En stor del af disse fund er dog primært beskrevet på en enkelt gruppe børn.
Som nævnt i afsnit 6 har børn født med Føtalt alkoholsyndrom nedsat motorisk funktionsniveau. Børn uden Føtalt alkoholsyndrom født af alkoholikere er desuden fundet at have svækket grovmotorik.253 En undersøgelse, der har fulgt den samme gruppe børn igennem flere år, fandt desuden nedsat motorisk udvikling i 8-måneders233 og 4-års alderen252 blandt børn af kvinder, der indtog /Større end/2-4 genstande/dag under graviditeten.
Bortset fra denne gruppe af børn har ingen studier påvist sammenhæng mellem alkoholforbrug under graviditet og hæmmet motorisk udvikling blandt børn i alderen 1 måned - 71/2 år.144,219,234-236,239-243,248,249,251
Sammenfattende er der fundet nedsat motorisk funktionsniveau hos børn født af alkoholikere. Bortset fra denne gruppe er der næppe sammenhæng mellem moderens alkoholforbrug under graviditet og børns motoriske udvikling.
Aristoteles beskrev i sin Historia animalium, at modermælk fra kvinder, der drikker vin, kan give krampeanfald hos det diende barn,2 en beskrivelse man genfinder i 1840ernes England.4 Koncentrationen af alkohol i modermælken svarer til koncentrationen i moderens blod,254 og det diende barn får ved amning kun overført mindre mængder alkohol.254-257 Alkohol i store doser er vist at kunne hæmme nedløbsrefleksen.258 Et studium har vist, at modermælk ændrer lugt og dermed muligvis også smag efter indtagelse af bare 1-2 genstande alkohol.255 Lugtændringen var størst 1/2-1 time efter alkoholindtagelsen svarende til det tidspunkt, hvor alkoholkoncentrationen i modermælken er højest,254 men lugtændringen holdt sig op til et par timer og viste nøje sammenhæng med alkoholindholdet i modermælken. De diende børn drak i gennemsnit 25% mindre mælk, hvis moderen havde drukket alkohol istedet for juice inden amningen.255 Alkohol i ammemælken er vist at kunne påvirke børnenes søvnmønster, så de har flere soveepisoder, hvor de til gengæld sover mindre.255 Et studie har desuden vist hæmmet motorisk udvikling i 1-års alderen med stigende alkoholforbrug i ammeperioden (dosis-respons sammenhæng), og børn af kvinder, der drak /Større end/1 genstand/dag i ammeperioden, havde dårligere motorisk udvikling end børn af kvinder med et mindre gennemsnitligt forbrug, uafhængigt af hvor meget kvinden havde drukket under graviditeten.259 Den mentale udvikling var derimod ikke påvirket.
Dyreforsøg har desuden vist, at alkoholindtagelse i ammeperioden måske kan svække immunsystemet ved at hæmme det cellulære immunrespons.256
Sammenfattende er der kun få oplysninger om alkohol i modermælks indflydelse på barnets udvikling. De gennemførte undersøgelser har vist, at alkoholindtagelse i ammeperioden kan ændre modermælkens lugt og nedsætte den mængde mælk barnet indtager. Alkohol i modermælken kan muligvis ændre barnets sovemønster, hæmme dets motoriske udvikling i alt fald i 1-års alderens og muligvis svække immunsystemet. En nærmere afklaring af dette område må afvente flere undersøgelser.
Nogle dyreforsøg har vist, at det muligvis er den maximale blodkoncentration af alkohol, der er afgørende for alkohols skadelige virkninger snarere end den totale mængde alkohol, der indtages.260,261 At det altså med andre ord er mere skadeligt at drikke meget på én gang i stedet for at fordele den samme mængde alkohol over flere gange. Fænomenet kaldes "binge drinking" og defineres i de fleste studier som indtagelse af /Større end/5 genstande ved en enkelt lejlighed.192
Binge drinking synes i alt fald for ikke-gravide at være en normal social adfærd i den vestlige verden.192 En dansk undersøgelse fra midten af 1980erne viste, at ca. 18% af gravide mindst én gang har drukket >7 genstande ved en enkelt lejlighed under graviditeten.77
Blandt gravide er effekten af binge drinking uafhængigt af den samlede alkoholindtagelse ikke særlig velundersøgt. Et studie har fundet, at binge drinking kan nedsætte den gennemsnitlige fødselsvægt med 68 g72 og et andet at binge drinking kan medføre nedsat hovedomfang.170 Et dansk studie fandt, at det gennemsnitlige alkoholforbrug var af langt større betydning for fødselsvægt end binge drinking,59 og andre studier fandt ingen sammenhæng mellem binge drinking og gennemsnitlig eller lav fødselsvægt46,95,170 fødselslængde,46,170 hovedomfang, gestationsalder eller Apgar score ved 1 og 5 minutter.46 Et dansk studie fandt sammenhæng med kort øjenspalte lige efter fødslen men ikke efter 18 måneder og fandt iøvrigt ikke sammenhæng med andre ansigtsmisdannelser,262 ligesom et andet studie heller ikke fandt sammenhæng med misdannelser.72
Der er derimod fundet sammenhæng mellem binge drinking og EEG-forandringer hos det nyfødte barn,222 forandringer der ikke alene skyldes abstinenssymptomer,263 og som viser sammenhæng med senere problemer i den motoriske og mentale udvikling. Hos børn i alderen 41/2-71/2 år er der fundet sammenhæng mellem binge drinking og indlæringsvanskeligheder, nedsat opmærksomhed, svækket hukommelse og nedsat fleksibilitet ved problemløsning.192,245,251
Dyreforsøg har vist, at binge-lignende alkoholindtagelse kan medføre hæmmet motorisk udvikling og nedsat hjernevægt264,265 men ikke kropsvægt.264
Sammenfattende er der ikke indtil nu fundet overbevisende sammenhæng mellem binge drinking og fødselsvægt, længde, hovedomfang, gestationsalder, Apgar score eller misdannelser. Derimod kan binge drinking muligvis medføre indlæringsvanskeligheder hos børn fra omkring 41/2-års alderen.
Som beskrevet i afsnit 5 er der grund til at mene, at alkohol generelt nedsætter fødselsvægten og øger risikoen for lav fødselsvægt <2500 g. Nogle studier har vist, at øl i denne sammenhæng skulle være mere skadeligt end vin og spiritus,43,48,141,159,266 og to studier har faktisk beskrevet, at 2 øl/måned skulle kunne nedsætte fødselsvægten med gennemsnitligt 8,4 g,159 henholdsvis at ølindtagelse /Større end/20 gange/måned skulle nedsætte fødselsvægten med gennemsnitligt 100 g.266 Andre studier har ikke fundet forskel på forskellige typer af alkohol.70,95,145 Fundet af en forskel kan skyldes flere forhold:266
1. Det er lettere at huske hvor meget øl man ca. har drukket, fordi øl i de fleste -lande kommer i afmålte enheder (1 flaske/1 dåse), der for almindelige (ikke stærke eller lyse) øl indeholder præcis 1 genstand. De gravide vil derfor måske kunne give mere præcise oplysninger om ølforbruget end om vin- og spiritusforbruget, der underrapporteres.
2. Ølindtagelsen i studier, der beskriver øget risiko for øl i forhold til vin og spiritus, er højere end for vin/spiritus.
3. Øl indeholder thiocyanater og nitrosaminer.267,268 Der er i studier af sammenhængen mellem cigaretrygning og væksthæmning beskrevet sammenhæng mellem thiocyanater og væksthæmning.269
4. For storforbrugere kunne kalorier fra øl erstatte kalorier fra andre fødevarer, -hvilket kunne medføre væksthæmning p.g.a. underernæring.
5. Gravide, der overvejende drikker øl, har muligvis en anden social baggrund end kvinder, der overvejende drikker vin og spiritus, og har derfor generelt større risiko for væksthæmning af årsager, der ikke har med øl som sådan at gøre.
Kun i punkt 3 er øl den direkte årsag til nedsat fødselsvægt og væksthæmning. Hvilken eller hvilke af ovenstående forklaringer der kommer sandheden nærmest er ikke afklaret.
Sammenfattende er der ikke påvist overbevisende forskel på effekten af øl, vin og spiritus hos gravide.
En række studier har vist, at mandlige alkoholikere kan have nedsat sædkvalitet, nedsat potens og en række hormonale forandringer.1,270-273 Et studie har derudover fundet lidt øget risiko for nedsat fertilitet ved indtagelse af /Større end/10 genstande/uge.110 Andre studier har ikke fundet sammenhæng mellem mænds alkoholforbrug og sædkvalitet274-276 eller fertilitet101,111,272,275 selv ved indtagelse af >3 genstande/dag. Sammenhængen mellem mænds alkoholforbrug og graviditetsforløb og graviditetsudfald er kun belyst i få studier. En enkelt mindre undersøgelse har fundet, at hvis faderen indtager /Større end/2 genstande/dag eller /Større end/5 genstande ved en enkelt lejlighed mindst en gang/måned før graviditeten, falder barnets fødselsvægt med gennemsnitligt 181 gram.277 Andre studier har imidlertid ikke fundet sammenhæng mellem mænds alkoholindtag og spontane aborter,38,68,128 væksthæmning,137 lav fødselsvægt,137,278 præterm fødsel278 eller misdannelser.279 En ældre undersøgelse viste heller ingen sammenhæng mellem alkoholisme hos barnefaderen og dødelighed blandt børnene.6
Sammenfattende ser det ud til, at kronisk misbrug af alkohol nedsætter mænds sædkvalitet og potens, mens selv et større forbrug over de anbefalede grænser for mænd (>21 genstande/uge) ikke fysisk påvirker graviditetsforløbet i negativ retning.
Det er velkendt at en række lægemidler kan påvirke omsætningen af alkohol, ligesom alkohol kan påvirke omsætningen af en række lægemidler.280 For ikke-gravide gælder for eksempel, at samtidig indtagelse af alkohol og visse H2-receptorantagonister kan øge koncentrationen af alkohol i blodet.280,281 Kronisk alkoholindtagelse kan medføre levernekrose ved samtidig indtagelse af paracetamol i terapeutiske doser,280,281 og samtidig indtagelse af alkohol og aspirin eller/og NSAID-præparater øger muligvis risikoen for blødning i mave-tarmkanalen.280,282 Præparater med di-sulfiramlignende virkninger kan hæmme omdannelsen af alkohol og give kvalme og opkastninger.280
Sådanne medikamentelle vekselvirkninger (interaktioner) er imidlertid dårligt belyst hos gravide, og de grænser for alkohols skadelige virkninger, der omtales i denne rapport, gælder derfor sandsynligvis ikke ved samtidig indtagelse af lægemidler, der påvirker omsætningen af alkohol.
Alkohol (etanol, CH3 CH2OH) er et organisk stof. Der er betydelig interindividuel og intraindividuel variation i, hvor meget alkohol der absorberes fra mave-tarmkanalen.280,283 Alkohol omdannes primært i leveren, først og fremmest v.h.a. enzymet alkohol dehydrogenase (ADH) til acetaldehyd og derfra videre til acetat v.h.a. enzymet aldehyd dehydrogenase (se figuren).
/omsaetning/
Ved forbrænding af alkohol i organismen frigives 29,7 kJ/g alkohol. Efter indtagelse af den samme mængde alkohol er det vist, at alkoholkoncentrationen i blodet er ens hos ellers afholdende mennesker og alkoholikere, mens koncentrationen af acetaldehyd varierer og er højest hos de alkoholikere, der føder børn med Føtalt alkoholsyndrom, formentlig p.g.a. forskelle i aktiviteten af aldehyd dehydrogenase.284,285 Dette kunne betyde, at høje koncentrationer af acetaldehyd er ansvarlige for en del af de skader, som alkohol forårsager.
Omvendt er det vist, at alkohol men ikke acetaldehyd hæmmer celleadhæsionen (se nedenfor), og alkohol hæmmer proteinomsætningen ved lavere koncentrationer end acetaldehyd.286
Det er derfor uklart, om alkohols skadelige virkninger primært skyldes alkohol eller acetaldehyd, men mest taler for alkohol.
Alkohol passerer let over moderkagen til fosteret.287,288 Der er da også en tæt sammenhæng mellem alkoholkoncentrationen i moder og foster, og den maksimale alkoholkoncentration i blodet efter indtagelse er ens hos moder og foster.288
Der er beskrevet mange mulige mekanismer for alkohols virkninger under graviditet. Nedenfor er de hyppigst beskrevne kort gennemgået.
Nogle amerikanske studier har vist, at sorte amerikanere har større risiko for væksthæmning og lav fødselsvægt,32,154,289 for tidlig fødsel,32,33,177,289 dødfødsel,154 spædbørnsdødelighed154 og Føtalt alkoholsyndrom195 end hvide amerikanere. Andre har argumenteret for, at denne sammenhæng skyldes sociale forskelle snarere end genetiske.195 Som omtalt i afsnit 4 er der i dyreforsøg vedrørende alkohol og fertilitet fundet væsentlige genetiske forskelle mellem forskellige dyr.114 Genetiske forskelle i omsætningshastigheden af alkohol kan måske også delvis forklare, hvorfor nogle mennesker er mere modtagelige for alkoholskader end andre.290
Det er vist, at alkohol i alt fald midlertidigt kan hæmme blodgennemstrømningen i navlesnoren og derved skabe iltmangel hos fosteret hos både dyr og mennesker,291,292 og kronisk alkoholindtagelse er hos rotter vist at kunne nedsætte blodforsyningen til moderkagen.293 Dette kan medvirke til væksthæmning og mental retardering.
Det er vist, at alkohol kan medføre kromosomdefekter (fejl i arvemassen) i bindevævsceller,294 ligesom enkeltdoser af alkohol i dyreforsøg er vist at kunne medføre kromosomdefekter (aneuploidi) umiddelbart efter befrugtningen.134 Dette kunne muligvis forklare, at alkohol kan være årsag til spontane aborter og senere fosterdød.
Prostaglandiner spiller en vigtig rolle i forbindelse med fosterudvikling og fødsel. Dyreforsøg har vist, at alkohol øger dannelsen af prostaglandiner, bl.a. PGE, herunder PGE2.260,295-299 Prostaglandiner øger aktiviteten af cAMP og hæmmer derved celledelingen.297,299 Celledelingen hæmmes proportionalt med alkoholindtagelsen,299 og der er fundet sammenhæng mellem højt nineau af cAMP og lav fødselsvægt.260 Forbehandling med aspirin, der hæmmer prostaglandindannelsen,296 forud for alkoholindtagelse er vist at kunne øge fødselsvægten hos mus, dog ikke til normalt niveau.168 Hos alkoholikere og deres børn er der fundet øget udskillelse af prostaglandiner og thromboxaner.300 Et øget niveau af fx PGE2 og PGF2 kan muligvis forårsage spontane aborter og fosterdød, væksthæmning, for tidlig fødsel og misdannelser.298
Retinolsyre er signalmolekyle for den normale celleudvikling og dermed nødvendigt med henblik på normal morfogenese, især i centralnervesystemet, ekstremiteterne og ansigtet.301,302 Alkoholdehydrogenaser katalyserer (fremmer) både omdannelsen af alkohol og retinol. Ved tilstedeværelse af alkohol vil alkohol imidlertid beslaglægge ADH (kompetitiv inhibering) og dermed kunne hæmme omdannelsen af retinol til retinolsyre.301-303 Derudover regulerer retinolsyre ADH-genet (positiv feedback), men når alkohol hæmmer dannelsen af retinolsyre vil denne positive feedback mindskes (se figuren).303
Dette kunne forklare, hvorfor alkoholindtagelse under graviditeten kan medføre misdannelser og udviklingshæmning.
Alkohol hæmmer udviklingen af det serotonerge system i både den motoriske og sensoriske del af hjernebarken.304-307 Alkohol hæmmer også udviklingen af det dopaminerge system,308 der har indflydelse på udviklingen af centralnervesystemet. Dette kunne medføre neurologiske effekter hos fosteret.
Dyreforsøg har vist, at alkohol hæmmer den L1-medierede celleadhæsion.309 Da L1 spiller en rolle i den neuronale udvikling og indlæring, kunne denne mekanisme være ansvarlig for en del af de neurologiske effekter af alkohol.
/Alkohol og retinol/
Det er i dyreforsøg vist, at alkohol hæmmer optagelsen af aminosyrer i placenta.133,286,310 Der er desuden vist nedsat dannelse og mængde af DNA og RNA260,311-313 og deraf følgende nedsat proteindannelse i bl.a. hjernevæv og indre organer133,260,314 og nedsat proteinindhold i bl.a. centralnervesystemet.311,313 Efter langvarig alkoholindtagelse hos dyr er der desuden fundet øget proteinnedbrydning.315
Hos mennesker er der bl.a. fundet nedsatte niveauer af a-føtoprotein og b-glykoprotein hos alkoholikere.316 Dette kunne forklare væksthæmning og visse misdannelser.
Alkohol kan hæmme nydannelsen af glukose og hæmme aktiviteten i citronsyrecyklus og derved skabe lavt blodsukker (hypoglykæmi).317,318 Det er desuden vist, at alkohol kan medføre nedsat glukoseoptagelse i moderkage og fosterhjerne og nedsætte indholdet i leverens glykogendepoter.317,319 Der er fundet sammenhæng mellem lavt blodsukker og væksthæmning319,320 og perinatal dødelighed.320
Omsætningen af alkohol medfører iøvrigt et fald i forholdet mellem NAD/NADH. Dette vil kunne øge syreproduktionen (laktat)288,318 og medføre føtal acidose, primært på metabolisk basis.288 Dyreforsøg har vist, at acidosen forværres efter at alkoholindtagelsen er ophørt.288
Alkohol øger dannelsen af kolesterol321 og øger kolesterolindholdet i central-nervesystemet.322 Dette kan gøre cellemembranerne stivere. Der er desuden beskrevet ændret omsætning af fosfolipider, galaktolipider og gangliosider i centralnervesystemet.313,321,322 Der er endvidere i dyreunger påvist ændringer i fedtomsætningen, hvis moderen indtager alkohol under amning.322 Dette kan muligvis medvirke til skader i centralnervesystemet.
Hos alkoholikere er beskrevet nedsatte niveauer af gonadotropiner og østrogen i forbindelse med amenoré (udebleven menstruation),106 og nedsatte niveauer af gonadotropiner og øget niveau af østradiol i forbindelse med lutealfasedefekt og anovulation.106 Dette kunne muligvis være en medvirkende årsag til nedsat fertilitet.
Hos gravide alkoholikere er desuden fundet forhøjede niveauer af prolaktin og lave niveauer af østradiol og progesteron,106,323 overvejende hos kvinder der har født børn med Føtalt alkoholsyndrom.323
Kronisk alkoholindtagelse øger udskillelsen af zink.270 Zink er involveret i dannelsen af DNA og fedtsyreomsætningen,261 og der er fundet sammenhæng mellem zinkmangel og væksthæmning og misdannelser.324
Omtrent 80% af danske gravide indtager alkohol under graviditet. Den gennemsnitlige indtagelse er ca. 11/2-2 genstande/uge, og mellem 0,6 og 2,4% drikker i gennemsnit /Større end/10 genstande/uge. Mere end 10% har i løbet af graviditeten haft mindst én episode af binge drinking, det vil sige indtagelse af /Større end/5 genstande ved en enkelt lejlighed. Både kvindernes gennemsnitlige alkoholforbrug og antallet af binge-episoder falder væsentligt, når de opdager, at de er gravide.
Der er fundet sammenhæng mellem alkoholindtagelse i graviditeten på forskellige niveauer og en række graviditetsudfald, fødselskomplikationer og børnenes efterfølgende udvikling. Det mindste alkoholniveau de forskellige graviditetsudfald, fødsels- og udviklingsmæssige komplikationer er beskrevet i næste spalte.
Ingen sammenhæng sandsynlig mellem alkohol og:
— dødelighed efter fødslen.
Dosis-respons sammenhæng mulig mellem alkohol og:
— nedsat fødselsvægt
— misdannelser
— fekunditet og fertilitet?
/Større end/3-5 genstande/uge kan muligvis medføre:
— spontane aborter?
— intrauterin væksthæmning?
— nedsat fødselsvægt?
/Større end/1 genstand/dag eller /Større end/7 genstande/uge kan medføre:
— nedsat fekunditet og fertilitet?
— spontane aborter
— intrauterin væksthæmning
— nedsat fødselsvægt.
/Større end/1-2 genstande/dag eller /Større end/10-14 genstande/uge kan medføre:
— nedsat fødselslængde
— nedsat hovedomfang
— præterm fødsel
— lav Apgar score ved 1 og 5 minutter
— dødfødsel
— misdannelser.
/Større end/2-4 genstande/dag kan medføre:
— nedsat vægt af placenta
— placentaløsning
— nedsat evne hos det nyfødte barn til at sutte, mens det ammes
— nedsat evne hos det nyfødte barn til at tilbageholde respons på irrelevante stimuli
— nedsat IQ hos børn
— indlæringsvanskeligheder hos børn
— øget reaktionstid hos børn
— hyperaktivitet hos børn.
/Større end/7-10 genstande/dag og alkoholisme kan medføre:
— føtalt alkoholsyndrom
— nedsat IQ/mental retardering hos børn
— nedsat opmærksomhed hos børn
— kognitive, adfærdsmæssige og psykosociale problemer hos børn
— hyperaktivitet hos børn
— hæmmet motorisk udvikling hos børn.
Binge drinking kan medføre:
— indlæringsvanskeligheder hos børn fra omkring 41/2-års alderen.
Alkohol i ammemælken kan muligvis medføre:
— nedsat fødeindtagelse ved amning?
— ændring af barnets søvnmønster?
— hæmmet motorisk udvikling?
Fødselsvægt, -længde og hovedomfang kan normaliseres hos børn af alkoholikere, der nedsætter deres forbrug væsentligt eller helt ophører med at drikke i første eller andet trimester. Der ses desuden færre misdannelser i kranium og ansigt hos børn af kvinder, der nedsætter deres forbrug i begyndelsen af graviditeten.
En eventuel tærskel for alkohols skadelige effekter vil have tendens til at blive sat for lavt p.g.a. underrapportering af alkoholforbruget. Underrapportering vil desuden kunne maskere en eventuel tærskeleffekt som en dosis-respons sammenhæng.
Medikamentelle vekselvirkninger (interaktioner) er dårligt belyst for gravide, og ovenstående grænser gælder derfor sandsynligvis ikke ved samtidig indtagelse af lægemidler, der påvirker omsætningen af alkohol.
Det må på denne baggrund konkluderes, at indtagelse af /Større end/1 genstand/dag (/Større end/7 genstande/uge) kan være skadeligt for fosteret.
En generel anbefaling om gravides alkoholindtagelse kan tage udgangspunkt i to forskellige argumenter, der begge kan begrundes i den foreliggende viden som beskrevet i denne rapport:
— Enten at der reelt ikke er påvist skadelig effekt af indtagelse af små mængder alkohol i graviditeten, og at gravide derfor sandsynligvis uden problemer kan indtage små mængder alkohol;
— eller at det ikke er vist, at indtagelse af små mængder alkohol under graviditet ikke er skadeligt, og at man derfor fortsat bør anbefale gravide slet ikke at indtage alkohol under graviditet.
De nuværende anbefalinger i det meste af den vestlige verden tager udgangspunkt i sidstnævnte argument. Argumentet er imidlertid fundamentalt problematisk. Megen nutidig forskning tager udgangspunkt i hypotesen om, at indtagelse af små mængder alkohol under graviditet er uskadeligt for fosteret. Ifølge Karl Popper kan hypotesen imidlertid aldrig bevises. Det kan således aldrig med sikkerhed bevises, at alkoholindtagelse under graviditet er helt uskadeligt for fosteret, men hvis det gang på gang ikke lykkes at modbevise hypotesen er det sandsynligt, at den er rigtig.
Hypotesen om, at indtagelse af små mængder alkohol skulle være uskadeligt er reelt aldrig blevet modbevist. Det er på den baggrund usandsynligt, at indtagelse af små mængder alkohol skulle være skadeligt.
På denne baggrund anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide modtager følgende information:
— Undgå så vidt muligt alkohol i graviditeten.
— Hvis du drikker alkohol, så drik aldrig mere end 1 genstand i døgnet.
— Drik ikke hver dag.
| Forfatter (år) |
Studieland Population (Studieår) |
Design | Alkoholkategorier (studiedefinition) |
Konfounderkontrol | Analysemetode | Resultat |
| Warburton118 (1979) |
USA C=413 R=428 (1974-78) |
CR | Aldrig/sjældent Månedligt Ugentligt Dagligt |
Ingen | Ukorrigeret OR | OR=2,83 (2,52-3,17) ved ugentligt forbrug OR=5,81 (4,65-7,26) ved dagligt forbrug |
| Harlap35 | USA | OU | Afholdende | Rygning, alder, paritet, race, | Stratitificeret | RR=1,98 (1,04-3,77) ved |
| (1980) | 32.019 (1974-77) |
<1 gnst/dag 1-2 gnst/dag ≥3 gnst/dag |
tidligere spontane og inducerede aborter (nulliparae) | analyse (rygning) Multipel lineær regression | 1-2 gnst/dg RR=3,53 (1,77-7,01) ved ≥3 gnst/dg |
|
| Kline37 (1980) |
USA C=616 R=632 (1974-78) |
CR | Aldrig /Mindre end/2 gange/md <2 gange/uge 2-6 gange/uge Dagligt |
Rygning, kaffein, marijuana, alkohol før graviditet, alder, race, vægt, gestationsalder, kvalme, tidligere spontane aborter | Multivariat logistisk regression | OR=2,62 (1,62-4,24) ved alkoholforbrug /Større end/2 gange/uge Øget risiko med stigende forbrug |
| Sokol50,119 (1980) |
USA 12.127 204 alkoholikere (før 1980) |
OU | Alkoholikere Alle andre | Rygning, alder, race, vægt, højde, vægtøgning, uddannelse, paritet, svangreomsorg | Multiple bivariate analyser | RR=1,7 ved aborter i tidligere graviditeter RR=2,3 ved habituelle aborter (p=0,02) |
| Kline124 (1981) |
USA C=ca.840 R=1343 (1974-80) |
CR | Afholdende 1-3 gnst/md 4-8 gnst/md 9-14 gnst/md 15-23 gnst/md 30+ gnst/md 24-29 gnst/md |
Rygning, alder, uddannelse | Multivariat logistisk regression |
OR=2,53 ved dagligt forbrug blandt ikke-rygere OR=4,08 ved dagligt forbrug blandt rygere Øget risiko med stigende forbrug Ingen interaktion mlm. alkohol og rygning |
| Davis127 (1982) |
England 973 (1980) |
OU | 0 ml/dag¥ 1-10 ml/dag 11-20 ml/dag 21-30 ml/dag 31-40 ml/dag 41-50 ml/dag 51-70 ml/dag 70+ ml/dag |
Ingen | x2-test | Ingen sammenhæng |
| Russell125 (1988) |
USA 244 (1978-79) |
OU | 1) Kontinuert funktion: Gennemsnitligt forbrug (ounces/dag)‡ 2) Index for alkoholproblemer |
Alder, uddannelse, civilstand %idealvægt/højde, moderens, helbredstilstand, barnets køn, vægtøgning, gestationsalder, tidligere spontane aborter | Multivariat logistisk regression | RR=1,25 (1,02-1,54) Øget risiko med stigende forbrug |
| Becker109 (1989) |
Danmark C=51 R=51 (?) |
CR | Alkoholikere (>4 gnst/dag i >2år) Kontroller |
Alder, social status | Stratificeret analyse (social status) |
Ingen sammenhæng (<dagligt forbrug) |
| Walpole120 (1989) |
Australien 665 (1982-84) |
OU | <2,8 ml/dag¥ 2,8-27,9 ml/dag >28 ml/dag |
Ingen | ANOVA | Øget risiko for kvinder, der drikker øl (p<0,05) Ingen sammenhæng mlm. vin/ spiritus og spontane aborter |
| Halmesmäki128 (1989) |
Finland C=80 R=81 (?) |
CR | Gennemsnitligt forbrug (g/uge) før og under graviditeten | Ingen | Student’s t-test med Bonferroni-korrektion | Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng med faderens alkoholforbrug |
| Parazzini38 (1990) |
Italien C=94 R=176 (1987-88) |
CR | Afholdende <2 gnst/dag /Større end/2 gnst/dag |
Rygning, kaffe, alder, socio- økonomiske faktorer | Stratificeret analyse | RR=0,9 (0,5-1,6) ved <2 gnst/dag RR=0,8 (0,4-1,6) ved /Større end/2 gnst/dag Ingen trend Ingen sammenhæng med faderens alkoholforbrug |
| Windham68 (1992) |
USA C=626 R=1300 (1986-87) |
CR | <1/2 gnst/uge 1-3 gnst/uge 4-6 gnst/uge /Større end/7 gnst/uge |
Rygning, passiv rygning, alder, (kvalme) | Stratificeret analyse Multivariat logistisk regression | OR=1,9 (1,1-3,4) ved /Større end/7 gnst/uge Ingen sammenhæng med faderens alkoholforbrug |
| Armstrong123 (1992) |
Canada 35.848 (1982-84) |
Historisk OU |
Afholdende 1-2 gnst/uge 3-6 gnst/uge 7-20 nst/uge /Større end/21 gnst/uge |
Rygning, kaffe, alder, race, uddannelse, tilknytning til arbejds- markedet, tidligere spontane aborter og levendefødte | Multivariat logistisk regression | OR=1,11 (1,05-1,18) ved 1-2 gnst/uge OR=1,82 (1,21-2,34) ved /Større end/21 gnst/uge Øget risiko med stigende forbrug |
| Long121 (1994) |
England C=95 R=3348 (?) |
CR | Afholdende 1-10 gnst/uge 11-14 gnst/uge /Større end/15 gnst/uge |
Alkohol før graviditet, rygning før graviditet, alder, race, paritet | Multivariat logistisk regression | OR=3,79 (1,18-12,17) ved 1-10 gnst/uge OR=8,36 (2,52-27,69) ved 11-14 gnst/uge OR=5,08 (1,18-21,84) ved /Større end/15 gnst/uge |
| Parazzini126 (1994) |
Italien C=462 R=814 (1990-93) |
CR | <1 gnst/uge 1-7 gnst/uge >7 gnst/uge |
Rygning, kaffe, alder, uddannelse, tidligere spontane aborter og levendefødte | Stratificeret analyse Multivariat logistisk regression | Ingen sammen ved alkoholforbrug før eller under graviditeten generelt OR=0,5 (0,4-0,8) ved >7 gnst vin/ uge før graviditeten |
| Dlugosz44 (1996) |
USA 2839 (1988-92) |
OU | 0 ounces/dag‡ 0,01-0,10 ounce/d 0,11-0,50 ounce/d >0,50 ounces/d |
Rygning, kaffein, alder, gestationsalder ved interview | Multivariat logistisk regression | OR=1,37 (0,67-2, 8) ved >7 gnst/uge |
| Zhang129 (1996) |
USA 2849 (1988-91) |
OU | Afholdende Ikke afholdende |
Rygning, passiv rygning, kaffein, marijuana, alder, race, civilstand, uddannelse, erhverv, paritet, hormonbehandling | Træbaseret metode Multivariat logistisk regression | Ingen sammenhæng |
| Windham122 (1997) |
USA 5342 (1990-91) |
OU | Afholdende 0,5 gnst/uge 1-3 gnst/uge >3 gnst/uge |
Rygning, kaffein, alder, tidligere spontane aborter, gestations- alder | Multivariat logistisk regression (mlr) Cox regression(cr) |
OR=2,3 (1,1-4,5) ved >3 gnst/uge(mlr) OR=2,3 (1,3-4,2) ved >3 gnst/uge(cr) |
| Forfatter (år) | Studieland Population (Studieår) |
Design | Alkoholkategorier (studiedefinition) | Definition af væksthæmning | Konfounderkontrol | Analysemetode | Resultat |
| Ouellette49 (1977) |
USA 633 (1974-75) |
OU | >1 gang/md Alle andre>45 ml/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejl.¥ | SGA | Ingen | x2-test | p<0,001 for højindtags- gruppen sammenlignet med andre |
| Russell52 (1977) |
USA C=223 R=276 (1968-74) |
CR | Kvinder med alkoholrelateret psykiatrisk diagnose (C) Kvinder uden sådan diagnose (R) | IUGR (1501-2500 g & /Større end/260 dage) |
Antal års alkoholmisbrug indkomst, uddannelse, antal børn i familien, gestationsalder | x2-test Multipel lineær regression | Øget risiko for IUGR (p<0,001 for alkoholikere sammenlignet med andre) |
| Tennes45 (1980) |
USA 278 (?) |
OU | Kontinuert funktion: Samlet alkohollforbrug i hele graviditeten |
SGA | Rygning, kaffein, marijuana, alder, højde, vægt, socioøkonomisk status, paritet, stress, misdannelser | Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng |
| Sokol50 (1980) |
USA 12.127 204 alko-holikere [før 1980) |
OU | Alkoholikere
Alle andre |
SGA (/Mindre end/10 percentillen) |
Rygning | Stratificeret | RR=2,4 for ikke-rygende alkoholikere RR=3,9 for rygende alkoholikere |
| Kaminski142 (1981) |
Frankrig 2878 (1976) |
CR | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
SGA (/Mindre end/5 percentillen) |
Ingen | x2-test, t-test | Ingen sammenhæng |
| Kaminski141,142 (1981/1978) |
Frankrig 8090 (1962-69) |
OU | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
SGA (/Mindre end/3 &- /Mindre end/10 percentillen) |
Rygning, alder, civilstand, paritet, blødning, tidligere SGA |
x2-test, t-test, Cochran’s metode, diskriminant analyse |
p<0,01 ved indtagelse af >3 gnst/dag. Større effekt af øl end af vin |
| Kaminski142 (1981) |
Frankrig 1487 (1976-77) |
OU | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
SGA (/Mindre end/5 percentilen) |
Ingen | x2-test, t-test | p<0,1 ved >3 gnst/dag |
| Halliday51 (1982) |
Nordirland 23 alkoholiere (?) |
OU | Alkoholikere (<10 percentinlen) |
SGA | Ingen | Beskrivende | 91% var SGA |
| Wright140 (1983) |
England 900 (?) |
OU | <50 g/uge§ 50-100 g/uge >100 g/uge |
SGA (/Mindre end/10 percentilen) |
Rygning, social status | Stratificeret analyse | RR=2,27 (1,36-3,86) ved >8 gnst/uge før graviditeten |
| Rosett82 (1983) |
USA 469 (1976-79) |
OU | <1 gang/md Alle andre >45 ml/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejl. i begyndelse af graviditeten, senere nedsat forbrug>45 ml/dag +/Større end/5 gnst. ved enkelte lejl. gnm hele graviditeten¥ |
SGA (<10 percentilen) |
Rygning, marijuana | x2-test + stratificeret analyse gnst/dag + /Større end/5 gnst ved graviditeten | 12 gange øget risiko for SGA (p<0,001) ved >3 enkelte lejl. gnm. hele |
| Mills138 (1984) |
USA 31.604 (1974-77) |
OU | 0 gnst/dag /Mindre end/1 gnst/dag 1-2 gnst/dag 3-5 gnst/dag /Større end/6 gnst/dag |
SGA (<10 percentilen) |
Rygning, alder, højde, vægt, race, uddannelse, paritet, tidl. spontane aborter, hypertension, præeklampsi, barnets køn | Multivariat logistisk regression 1-2 gnst/dag | OR=1,11 (1,00-1,23) ved /Mindre end/1 gnst/dag OR=1,62 (1,26-2,09) ved Derefter øget risiko med stigende forbrug |
| Ernhart144 (1985) |
USA 359 (1981-82) |
OU | 1) Kontinuert funktion: Gennemsnitligt forbrug (ounces/ dag)‡ 2) MAST+/— |
IUGR (kontinuert: percentil ækvivalenter svarende til |
Rygning, marijuana, illegale stoffer, alder, forældres størrelse, kost, paritet, barnets køn gestationsalder | Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng |
| Halmesmäki62 (1987) |
Finland 530 (1983-85) |
OU | Afholdende§ 1-600 g i graviditeten 601-1200 g i grav. >1200 g i grav. |
SGA (<10 percentilen) |
Ingen | t-test | Ingen sammenhæng |
| Day143 (1989) |
USA 595 [før 1989) |
OU | Gennemsnitligt forbrug (gnst/dag) | SGA (<10 percentilen) |
Rygning, marijuana, illegale stoffer, alder, højde, race, indkomst, vægtøgning |
Multivariat logistisk regression | Højere gennemsnitligt forbrug blandt kvinder med SGA-børn (ikke-signifikant) |
| Arbuckle145 (1989) |
Canada 806 (1970-73) |
TV | Kontinuert funktion: Gennemsnitligt forbrug (ounces/md)‡ |
SGA (<10 percentilen) og samtidig ikke præterm |
Rygning, kaffein, alder, højde, vægt, uddannelse, indkomst, menarche, paritet, kost, diaré, hæmoglobin, S-protein | Multivariat logistisk regression | Ingen sammenhæng |
| Wen32 (1990) |
USA 17.149 (1983-87) |
OU | Afholdende ikke-afholdende |
SGA (/Mindre end/10 percentilen) |
Rygning, stoffer, alder, højde, vægt, civilstand, race, uddannelse, paritet, vægtøgning, tidl. præterm fødsel | Multivariat logistisk regression | Ingen sammenhæng |
| Bonati66 (1991) |
Italien 4966 (1989) |
OU | Afholdende Blev afholdende under graviditeten Dagligt forbrug v/ måltider Dagligt forbrug også mlm. måltider | SGA (<10 percentilen) |
Rygning, alder, uddannelse, paritet | x2-test + x2-test for trend + multivariat logistisk regression | OR=0,72 for kvinder med dagligt forbrug v/måltider Ellers ingen sammenhæng Ingen trend Ingen interaktion mlm. alkohol og rygning |
| McDonald64 (1992) |
Canada 40.445 (1982-84) |
OU | Afholdende 1-2 gnst/uge 3-6 gnst/uge 7-20 gnst/uge /Større end/21 gnst/uge |
IUGR (/Mindre end/5 percentilen) |
Rygning, kaffe, alder, vægt, uddannelse, race, erhverv, paritet, tidligere spontane aborter, tidligere børn med lav fødselsvægt |
Multivariat logistisk regression | OR=0,80 (0,70-0,91) ved1-2 gnst/uge OR=1,19 (0,65-2,19) ved/Større end/21 gnst/uge J-formetsammenhæng |
| Windham137 (1995) |
USA 1233 (1986-87) |
CR (kun referencegruppen) |
Afholdende 0,1-2 gnst/uge 3-5 gnst/uge /Større end/6 gnst/uge |
IUGR (/Mindre end/5 percentilen & /Mindre end/10 percentilen) |
Rygning, kaffein, alder, civilstand, race, uddannelse, erhverv, forsikringsstatus, paritet, hypertension | Multivariat logi-stisk regression | OR=2,3 (1,2-4,6) ved/Større end/3 gnst/uge OR=5,6 (1,8-17,6) ved /Større end/3 gnst/uge og >10 cig/d Ingen sammenhæng med faderens alkoholforbrug |
| Zhang146 (1995) |
USA 3861 (1980-82) |
OU | 4 uspecificerede niveauer (ounces/ dag)‡ | Rygning, passiv rygning, kaffein, marijuana, alder, race, civilstand, uddannelse, erhverv, paritet, hormonbehandling | Træ-baseret metode Multivariat logistisk regresseion |
Ingen sammenhæng | |
| Nordentoft139 (1996) |
Danmark 2432 (1990-92) |
OU | <dagligt forbrug dagligt forbrug |
IUGR (<10 percentilen) |
Rygning, alder, uddannelse, socialt netværk, stress |
Multivariat logistisk regression | OR=2,65 (0,97-7,19) ved dagligt forbrug |
| Lundsberg70 (1997) |
USA 2714 (1988-91) |
OU | Afholdende‡ /Mindre end/0,10 ounce/dag 0,11-0,25 ou/dag 0,26-1,00 ou/dag >1,00 ou/dag |
IUGR (/Mindre end/10 percentilen) |
Rygning, højde, vægt, race, paritet, blødning, hypertension, præeklampsi, barnets køn | Multivariat logistisk regression | Alkohol i 1. måned: J-formet sammenhæng med lavest risiko ved11/2-31/2 gnst/ (OR=0,39 (0,20-0,76))uge |
| Forfatter (år) |
Studieland Population (Studieår) |
Design | Alkoholkategorier (studiedefinition) |
Fødselsvægt svarende til alkoholgrupper (g) | Konfounderkontrol | Analysemetode | Resultat |
| Little150 (1977) |
USA 264 (før 1977) |
CRnK | Kontinuert funktion: Gennemsnitligt forbrug (ounces/dag)‡ | Rygning, alder, højde, paritet, gestationsalder, barnets køn | Multipel lineær regression | /Større end/2 gnst/dag før graviditeten nedsætter fødsels- vægten med ca. 91 g/Større end/2 gnst/dag i sidste del af graviditeten nedsætter fødselsvægten med ca. 160 g - | |
| Russell52 (1977) |
USA C=223 R=276 (1968-74) |
CR | Misbrug fra /Større end/6 år efter fødslen Misbrug fra 0-5 år efter fødslen 0-5 års misbrug 6-10 års misbrug /Større end/11 års misbrug Kvinder uden sådan diagnose (R) |
3497 3097 2930 2878 2363 |
Indkomst, uddannelse, antal børn i familien, gestationsalder | Multipel lineær regression | Hvert års misbrug nedsætter fødselsvægten med 24 g Ingen øget risiko ved alkoholindtagelse /Større end/6-8 gnst/dag |
| Tennes45 (1980) |
USA 278 (?) |
OU | Kontinuert funktion: Samlet alkoholforbrug i hele graviditeten | Rygning, kaffein, marijuana, alder, vægt, socioøkonomisk status, paritet, stress, vægtøgning, misdannelser | Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng | |
| Sokol50 (1980) |
USA 12.127 204 alkolikere (før 1980) |
OU | Alkoholikere Alle andre |
2903 3090 |
Rygning | Stratificeret analyse fødselsvægt <2500 ved | p<0,001 for alkoholikere RR=1,8 (p<0,03) for alkoholisme |
| Little152 (1980) |
USA 150 (før 1980) |
CR | Alkoholikere Alkoholikere, afholdende i graviditeten Kontroller (<11/2 gnst/uge) | 2786 3137 3520 |
Alder, højde, paritet, gestationsalder, barnets køn | Multivariat logistisk regression+ x2-test + t-test | p<0,05 for alkoholikere RR=3,3 (p<0,05) for fødselsvægt <2500 g ved alkoholisme |
| Kaminski142 (1981) |
Frankrig 3072 (1976) |
CR | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
3308 3324 |
Rygning, vægt, paritet, tidligere børn med lav fødselsvægt | Multipel lineær regression? | Ingen sammenhæng |
| Kaminski141,142 (1981/1978) |
Frankrig 8901 (1962-69) |
OU | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
3313 3255 |
Rygning, alder, civilstand, paritet, blødning, tidligere SGA | Multipel lineær regression | p<0,05 ved >3 gnst/dag |
| Kaminski142 (1981) |
Frankrig 1529 (1976-77) |
OU | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
3236 3054 |
Ingen | t-test | p<0,05 ved >3 gnst/dag |
| Hingson30 (1982) |
USA 1690 (1977-79) |
OU | Gennemsnitligt forbrug (gnst/dag) før og under graviditeten | Rygning, marijuana, alder, vægt, race, vægtøgning, barnets køn, gestationsalder | Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng | |
| Davis127 (1982) |
England 933 (1980) |
OU | 0 ml/dag¥ 1-10 ml/dag 11-20 ml/dag 21-30 ml/dag 31-40 ml/dag 41-50 ml/dag 51-70 ml/dag 70+ ml/dag |
Rygning | t-test | Tendens til nedsat fødselsvægt ved 11/2 gnst/ dag (ikke-signifikant) | |
| Rosett82 (1983) |
USA 469 (1976-79) |
OU | <1 gang/md Alle andre >45 ml/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejl. i begyndelse af gravi- diteten, senere nedsat forbrug >45 ml/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejl. gnm hele graviditeten¥ |
3298 3217 3119 2596 |
Rygning, vægt, uddannelse, paritet, gestationsalder | Multipel lineær regression | p<0,001 for >3 gnst/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejligheder gnm. hele graviditeten Nedsat risiko ved nedsat forbrug i graviditeten |
| Olsen161 (1983) |
Danmark 2259 (1978-79) |
OU | 0 gnst/uge 1-4 gnst/uge 5-9 gnst/uge /Større end/10 gnst/uge |
Rygning, p-piller, alder, uddannelse, paritet, ventetid til graviditet | Multipel lineær regression | Dosis-respons sammenhæng | |
| Marbury58 (1983) |
USA 12.240 (før 1983) |
OU | 0 gnst/uge 1-13 gnst/uge /Større end/14 gnst/uge |
3290 3346 3261 |
Rygning, alder, civilstand, race, uddannelse, paritet, tidligere føtal død, tidligere provokerede aborter | Multivariat logistisk regression | Ingen forskel i gennemsnitlig fødselsvægt hen over alkoholkategorier OR=1,1 (0,4-3,4) for fødselsvægt <2500 g |
| Hollstedt151 (1983) |
Sverige C=92 R=92 (før 1983) |
CR | Reference Misbrug udviklet efter graviditeten Misbrug i graviditeten |
3530 3349 2955 |
Ingen | x2-test + ANOVA | p<0,001 ved sammenligning af gennemsnitlig fødselsvægt p<0,05 for fødselsvægt /Mindre end/2500 g |
| Mills138 (1984) |
USA 31.604 (1974-77) |
OU | 0 gnst/dag <1 gnst/dag 1-2 gnst/dag 3-5 gnst/dag /Mindre end/6 gnst/dag |
3433 3442 3296 3183 3243 |
Rygning, alder, højde, vægt, race, uddannelse, paritet, tidl. spontane aborter, hypertension, præeklampsi, barnets køn |
Multipel lineær regression | Middeldifferens -14 g (-26;-2,8) ved <1 gnst/dag Middeldifferens -83 g(-119;-47) ved 1-2 gnst/dag Middeldifferens -165 g (-256;-74) ved 3-5 gnst/dag Middeldifferens -127 g (-289;34) ved /Mindre end/6 gnst/dag |
| Grisso160 (1984) |
Australien 1197 (1972-73) |
OU | Før graviditet: Afholdende Af og til Hver dag |
3155 3237 3322 |
Rygning, alder, social status, paritet |
Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng |
| Larsson153 (1985) |
Sverige C=40 R=40 |
CR | <30 g/dag(R)§ 30-125 g/dag >125 g/dag |
3529 3428 2834 |
Ingen (før 1985) |
Student’s t-test | p<0,001 ved >10 gnst/dag |
| Little148 (1986) |
USA 144 (1979-80) |
OU | Før/under graviditet: <7,5 g/dag 7,5-<15 g/dag /Mindre end/15 g/dag |
Før/under: 3608/3484 3330/3062 2898/2848 |
Alder, højde, vægt, social status, paritet, vægtøgning, gestationsalder, barnets køn | Tukeys metode + mulitpel linær regression | Fødselsvægten reduceres med 270 g ved 1 gnst/dag før graviditeten og for drengebørn med 276 g ved 1 gnst/dag i 1. trimester |
| Halmesmäki62 (1987) |
Finland 530 (1983-85) |
OU | Afholdende§ 1-600 g i 1. Trimester 601-1200 g i 1. trim. >1200 g i 1. trim. |
3573 3474 3525 3616 |
Ingen | Student’s t-test | Ingen sammenhæng |
| Kline159 (1987) |
USA 2815 (1975-83) |
OU | Afholdende <1 gang/uge 1 gang/uge 2 gange/uge 3-6 gange/uge Dagligt |
alder, vægt, uddannelse, race, sprog, fødsted, pari- tet, tidligere spontan abort, tidligere barn med lav fødselsvægt, barnets køn | Multipel lineær regression + stratificeret ana- lyse (rygning) | Fødselsvægten reduceres med 93,4 g (-238,5;51,7) ved /Mindre end/1 gnst/dag Fødselsvægt en reduceres med 16,8 g ved /Mindre end/1 øl/ uge (p<0,01) |
|
| Sulaiman48 (1988) |
Skotland 901 (1985-86) |
OU | 0 g/uge§ 1-49 g/uge 50-99 g/uge 100-119 g/uge /Mindre end/120 g/uge |
3277 3281 3268 3168 2778 |
Rygning, kaffe, kost, stoffer, alder, højde, gestationsalder, barnets køn, hypertension, diabetes | Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng |
| Russell125 (1988) |
USA 244 (1978-79) |
OU | 1) Kontinuert funktion: Gennemsnitligt forbrug(ounces/dag)‡ 2) Index for alkohol- problemer |
%idealvægt/højde, moderens | Alder, uddannelse, civilstand, regression helbredstilstand, barnets køn, vægtøgning, gestationsalder, tidligere spontane aborter | Multipel lineær | Ingen sammenhæng |
| Brooke/ Peacock 149,157 (1989/1991) |
England 1513149 414 rygere157 (før 1989) |
OU | O g/uge§ 1-19 g/uge 20-49 g/uge 50-99 g/uge /Mindre end/100 g/uge |
3637¶ 3619 3602 3570 3500 |
Højde, paritet, gestationsalder, barnets køn, kaffein | Variansanalyse+ multipel lineær regression | Fødselsvægten reduceres med 7-8% ved >8 gnst/ uge blandt rygere Fødselsvægten reduceres med 10-18% ved >8 gnst/uge + /Mindre end/13 cigaret- ter /dag + >4 kopper kaffe/dag |
| Day143 (1989) |
USA 595 (før 1989) |
OU | 1) Gennemsnitligt forbrug (gnst/dag) 2) Afholdende <2,9 gnst/uge 3-6 gnst/uge /Mindre end/1 gnst/dag |
Rygning, marijuana, illegale stoffer, alder, højde, race, indkomst, vægtøgning | Multivariat logistisk regression | RR=1,46 (p<0,05 fødselsvægt <2500 g) for | |
| Bell72 (1989) |
Australien 6785 (1985) |
Historisk OU |
Afholdende Af og til 3-7 gnst/uge 2-3 gnst/uge /Mindre end/4 gnst/dag Binge drinking |
3420 3459 ? ? ? 3352 |
Rygning | t-test + x2-test | Højere fødselsvægt ved alkohol af og til end ved afholdenhed (p<0,01) Lavere risiko for fødselsvægt <2500 g ved alkoholindtagelse (p<0,025) Lavere fødselsvægt ved binge drinking (p<0,05) |
| Walpole39 (1990) |
Australien 665 (1982-84) |
OU | Gennemsnitligt forbrug før graviditeten | 3422 (gennemsnit) |
Rygning, alder, højde, vægt, uddannelse, paritet, gestationsalder | Multipel lineær regression | Ingen sammenhæng |
| Rostand88 (1990) |
Frankrig 202 (1985-86) |
OU | 0-20 gnst/uge /Mindre end/21 gnst/uge alkoholikere |
3301 3368 3014 |
Rygning, alder, uddannelse, paritet, vægtøgning, tidligere præterm fødsel | Mantel Haenszel test + multipel lineær regression | Lavere fødselsvægt ved alkoholisme (ikke-signifikant) |
| Virji147 (1991) |
USA 5400 (1980) |
OU | Afholdende 1-3 gnst/md 1-13 gnst/uge/Mindre end/2 gnst/dag |
3301 3300 3181 2808 |
Rygning, alder, uddannelse, paritet, vægtøgning, gestationsalder | Variansanalyse+ x2-test + multipel lineær regression | Dosis-respons-sammen- hæng (p<0,0001) Fødselsvægten reduceres med 493 g ved /Mindre end/2 gnst/ dag Ingen interaktion med rygning |
| Olsen59 (1991) |
Danmark 11.698 (1984-87) |
OU | 0 g/uge§ 1-29 g/uge 30-59 gnst/uge 60-89 gnst/uge 90-119 gnst/uge /Mindre end/120 gnst/uge |
Rygning, alder, uddannelse, paritet |
Stratificeret analyse (rygning) + variansanalyse, multivariat logistisk regression | Fødselsvægten reduceres med 44 g ved /Mindre end/10 gnst/ uge blandt ikke-rygere Fødselsvægten reduceres med 206-245 g ved /Mindre end/10 gnst/uge blandt rygere OR=2,7 (1,5-4,8) for fød- selsvægt <2500 g ved /Mindre end/10 gnst/uge Interaktion med rygning | |
| Ogston43 (1992) |
Europa (multicenter) 8453 (1988-90) |
OU | 0 g/uge§ 1-29 g/uge 30-59 g/uge 60-89 g/uge 90-119 g/uge 120-149 g/uge /Mindre end/150 g/uge |
3314 3347 3332 3314 3288 3214 3245 |
Rygning, alder, uddannelse, paritet, gestationsalder, barnets køn |
Multipel lineær regression | Fødselsvægt reduceres med 33 g ved 7,5-10 gnst/uge (ikke-signifikant) Fødselsvægten reduceres med 66 g ved /Mindre end/10 gnst/ uge |
| McDonald64 (1992) |
Canada 40.445 (1982-84) |
OU | Afholdende 1-2 gnst/uge 3-6 gnst/uge 7-20 gnst/uge /Mindre end/21 gnst/uge |
Rygning, kaffe, alder, vægt, uddannelse, race, erhverv, paritet, tidligere spontane aborter, tidligere børn med lav fødselsvægt | Multivariat logistisk regression | OR=0,79 (0,70-0,90) for fødselsvægt /Mindre end/2500 g ved1-2 gnst/uge OR=1,59 (0,92-2,73) for/Mindre end/21 gnst/uge J-formet sammenhæng | |
| Borges155 (1993) |
Mexico C=169 R=1029 (?) |
CR | Afholdende Sjældent Mindre hyppigt Hyppigt Alkoholafhængig |
Rygning | Multivariat logistisk regression | OR=16,29 (1,65-160,9) for lav fødselsvægt ved alkoholafhængighed | |
| Lazzaroni63 (1993) |
Italien 1886 (1989-90) |
OU | Afholdende§ 1-10 g/dag 11-20 g/dag >20 g/dag |
3310 3339 3315 3291 |
Rygning, kaffein, alder, udannelse, graviditet, vægtøgning, enkelt-/flerfolds- gestationsalder, barnets køn |
Multipel lineær regession | J-formet sammenhæng OR=2,80 (0,,55-10,18) for fødselsvægt <2500 g ved /Mindre end/12 gnst/uge Interaktion med rygning: Fødselsvægten reduceres med 48 g per gnst/d hos rygere (ikke-signifikant) |
| Verkerk156 (1993) |
Holland 2901 (1978-79) |
OU | Afholdende§ 1-50 g/uge 51-120 g/uge >120 g/uge |
Rygning, ægtefælles rygning, alder, uddannelse, civilstand, erhverv | Multipel lineær regression | Fødselsvægten reduceres med 7,2% svarende til 250 g ved >10 gnst/uge blandt rygere | |
| Verkerk158 (1994) |
Holland 2025 (1988-89) |
OU | 0 gnst/uge 1 gnst/uge 2-7 gnst/uge >7 gnst/uge |
Rygning, alder, højde, race, social status, erhverv | Multipel lineær regression |
Fødselsvægten reduceres med 7,2% svarende til250 g ved >7 gnst/uge (p=0,07) |
|
| Shu65 (1995) |
USA 712 (1987-89) |
OU | Afholdende <1 gnst/uge 1-<2 gnst/uge /Mindre end/2 gnst/uge |
3404 3441 3426 3124 |
Rygning, indkomst, paritet, gestationsalder | Multipel lineær regression | Fødselsvægten reduceres med 155 g ved /Mindre end/2 gnst/ uge i 1. trimester, 75 g ved /Mindre end/2 gnst/uge i 2. trimester og 57 g ved /Mindre end/2 gnst/uge i 3. trimester (ikke-signifikant) Ingen interaktion mellem alkohol og rygning |
| Windham137 (1995) |
USA 1233 (1986-87) |
CR (kun referencegruppen) |
Afholdende 0,1-2 gnst/uge 3-5 gnst/uge /Mindre end/6 gnst/uge |
3310 3340 3205 2910 |
Rygning, kaffein, alder, civilstand, race, uddannelse, erhverv, forsikringsstatus, paritet |
Variansanalyse + multipel lineær regression+ multivariat logistisk regression | OR=2,6 (1,2-5,8) for fødselsvægt <2500 g ved /Større end/3 gnst/uge OR=6,6 (2,1-21,0) for fødselsvægt <2500 g ved/Større end/3 gnst/uge +>10 cig/dag Fødselsvægten reduceres med 143 g ved /Større end/3 gnst/ uge, med 593 g ved /Større end/3 gnst/uge + >10 cig/dag, og med 868 g ved /Større end/3 gnst/uge + >10 cig/dag + 11/2 kop kaffe/dag |
| Passaro95 (1996) |
England 10.539 (1990-92) |
OU | Afholdende <1 dag/uge 1-6 dage/uge 1-2 gnst/dag gnst/dag Forskellige kombina- tioner med binging |
3400 3413 3412 3293 3192 |
Rygning, marijuana, kaffein, alder, BMI, race, civilstand, uddannelse, paritet, gestationsalder, barnets køn, faderens alkoholforbrug, rygning, marijuana | Multipel lineær regression | J-formet sammenhæng dog kun let øget risiko for dem, der også var afholdende før graviditeten Fødselsvægten reduceres med 91 g ved 1-2 gnst/dag og med 135 g ved gnst/ dag før graviditeten Fødselsvægten reduceres med 133 g ved 1-2 gnst/ dag og med 76 g ved gnst/dag under graviditeten |
| Faden154 (1997) |
USA 9953 (1988) |
OU | Afholdende <1 gnst/måned 1 gnst/måned 2-3 gnst/måned 1 gnst/uge 2 gnst/uge 3-5 gnst/uge /Større end/6 gnst/uge |
3351 3408 3402 3299 3389 3390 3149 3102 |
Rygning, alder, højde, BMI, race, uddannelse, paritet, barnets køn | Multipel lineær regression + multvariat logistisk regression | Dosis-respons sammenhæng (ikke-signifikant) Hver gnst/uge øger risikoen for fødselsvægt<2500 g med 1% Ingen interaktion mlm. alkohol og rygning |
| Lundsberg70 (1997) |
USA 2714 (1988-91) |
OU | Afholdende‡ /Mindre end/,0,10 ounce/dag 0,11-0,25 ou/dag0,26-1,00 ou/dag >1,00 ou/dag |
Rygning, højde, vægt, race, erhverv, paritet, blødning, hypertension, præeklampsi, misdannelser, placentaproblemer, barnets køn | Multivariat logi-stisk regression | OR=3,20 (1,87-5,46) for fødselsvægt <2500 g ved <11/2 gnst/uge (men dog et forbrug) i 7. måned OR=1,36 (0,48-3,88) for fødselsvægt <2500 g ved 11/2 gnst/uge i 7. måned Ingen sammenhæng med alkohol i 1. måned |
|
| Barbato41 (1997) |
USA 877 (1987-93) |
OU Alkohol i 7. måned: |
Afholdende Ikke-afholdende |
x2-test + Fischer exact test |
RR=1,68 (0,61-4,65) Ingen sammenhæng |
| Forfatter (år) |
Studieland Populati on (Studieår) |
Design | Alkoholkategorier (studiedefinition) |
Gestations-beregning | Præterm rate | Konfounderkontrol | Analysemetode | Resultat |
| Ouellette49 (1977) |
USA 633 (1974-75) |
OU | >1 gang/md Alle andre >45 ml/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejl.¥ |
Postnatalt ad modum Dubowitz |
6,0% | Ingen | x2-test | p=0,003 for højindtagsgruppen vs. andre |
| Olegård99 (1979) |
Sverige 34 (retro) 52 (prosp) (1977-78) |
TV OU |
Alkoholikere | ? | 13,5%(TV) 13,0%(OU) |
Ingen | Procentvis sammenligning med normalpopulation | 3 gange øget risiko for alkoholikere |
| Tennes45 (1980) |
USA 278 (?) |
OU | Kontinuert funktion: Samlet alkoholforbrug i hele graviditeten | SMD | Rygning, kaffein, marihuana, alder, socioøkonomisk status, stress, paritet, antal misdannelser | Multipel lineær regression | Alkohol medfører kortere gestationsalder Regressionskoefficient= —0,14;R2=2% | |
| Kaminski142 (1981) |
Frankrig 2916 (1976) |
CR | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
SMD | 5,3% | Alder, uddannelse, arbejde, social status, paritet, antal prænatale undersøgelser | Diskriminant analyse | OR=2,4 (2,08-2,77) |
| Kaminski 141,142 (1981/78) |
Frankrig 5575 (1962-69) |
OU | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
SMD | 7% | Ingen | x2-test, t-test | Ingen sammenhæng |
| Kaminski142 (1981) |
Frankrig 1494 (1976-77) |
OU | /Mindre end/40 cl/dag¥ >40 cl/dag |
SMD | 3% | Ingen | x2-test | Ingen sammenhæng |
| Berkowitz42,173 (1981) |
USA C=175 R=313 (1977-78) |
CR | Kontinuert funktion: Antal genstand/uge173 <1 gnst/uge42 1-6 gnst/uge 7-13 gnst/uge /Større end/14 gnst/uge |
Postnatalt ad modum Dubowitz+ SMD |
7% | Rygning, vægt, civilstand, socioøkonomisk status, infertilitet, tidligere provokerede aborter, blødning, vægtøgning, fysisk aktivitet, holdning til graviditet | Multivariat logistisk regression OR=3,8 (1,1-13,0) ved | OR=1,83 (1,1-3,1) ved alkohol i 2. trimester OR=2,6 (0,7-8,9) for/Større end/14 gnst/uge i 1. trim. /Større end/14 gnst/uge i 2. trim. OR=3,0 (0,9-9,7) ved/Større end/14 gnst/uge i 3. trim. |
| Hingson30 (1982) |
USA 1365 (1977-79) |
Historisk OU |
1)Kontinuert funktion: Gennemsnitligt antal gnst/dag før gravi-ditet samt under Graviditet 2) drikkefrekvens, 3) typisk forbrug på en dag hvor der drikkes |
Postnatalt ad modum Dubowitz |
Rygning, kaffe, psykoaktive stoffer, marijuana, vitaminer, alder,højde, vægt, race, uddannelse, tidligere aborter, kost, vægtændring, maternelle sygdomme og risikofaktorer under graviditet, faderens alkoholforbrug | Multipel lineær regression | Kortere gestationsalder med stigende forbrug før graviditet. R2=5% | |
| Rosett82 (1983) |
USA 469 (1976-79) |
OU | <1 gang/md Alle andre >45 ml/dag + /Større end/5 gnst ved enkelte lejl. gnm hele graviditeten¥ >45 ml/dag + /Større end/5 ved enkelte lejl. i begyndelse af graviditeten, senere nedsat forbrug¥ |
Postnatalt ad modum Dubowitz |
faderens alkoholforbrug | Rygning, marijuana, jerntilskud, alder, vægt, race, uddannelse, paritet, tidligere aborter, 38,1 uge (stort forbrug) | Multipel lineær regression39,5 uger (>1 gang/md) 39,3 uger (moderat forbrug) |
Kortere gestationsalder med stigende forbrug: p: <0,001 |
| Marbury58 (1983) |
USA 12.440 (før 1983) |
Retrospektiv OU |
0 gnst/uge 1-2 gnst/uge 3-6 gnst/uge 7-13 gnst/uge /Større end/14 gnst/uge |
7,5% | Rygning, alder, civillstand, race, uddannelse, paritet, tidligere føtal død, tidligere provokerede aborter |
Multivariat logistisk regression Multipel lineær regression | OR=1,5 (0,9-2,5) ved /Større end/14 gnst/uge | |
| Little148 (1986) |
England 144 (1979-80) |
OU | <7,5 g alkohol/dag§ 7,5-14,9 g/dag /Større end/15 g/dag |
SMD + ultralyd | 12% | Ingen | x2 + ANNOVA | Gestationsalder 0,9 uge kortere (p<0,01) og øget hyppighed (28%) af præterme (p<0,01) ved >9 gnst/uge |
| Shiono176 (1986) |
USA 30.596 (1974-77) |
OU | Afholdende <1 gnst/dag /Større end/1 gnst/dag |
SMD | 7,2% | Rygning, alder, race, civilstand, uddannelse, erhverv, paritet, tidligere aborter, deltagelse i svangreprofylakse, præklampsi, misdannelser | Multivariat logistisk regression | OR=1,3 (1,0-1,7) ved /Større end/1 gnst/dag (<37 uger) OR=1,2 (0,6-2,2) ved/Større end/1 gnst/dag (<33 uger) |
| Halmesmäki62 | Finland 530 (1983-85) |
OU | Afholdende i 1. trim. <300 g i 1. trimester§ 301-599 g i 1. trim. >600 g i 1. trimester |
Ingen | Ukorrigeret OR + t-test | OR=2,13 (1,17-3,89) ved >4 gnst/uge i 1. trimester | ||
| Sulaiman48 (1988) |
Skotland 901 (1985-86) |
OU | 0 g/uge§ 1-49 g/uge 50-99 g/uge 100-119 g/uge /Større end/120 g/uge |
Ultralyd + postnatalt ad modum Dubowitz | Rygning, kaffe, kost, stoffer, alder, højde, barnets køn, hypertension, diabetes, placenta praevia, abruptio placentae | Multipel lineær regression | Gestationsalder 2,09 uger kortere ved /Større end/10 gnst/uge | |
| Day143 (1989) |
USA 595 (før 1989) |
OU | Gennemsnitligt forbrug/dag | Postnatalt ad modum Dubowitz | 8% | Rygning, marijuana, illegale stoffer, alder, højde, race, indkomst, vægtøgning | Multivariat logistisk regression | Ingen sammenhæng med præterm fødsel |
| Arbuckle145 (1989) |
Canada 806 (1970-73) |
TV | Kontinuert funktion: Gennemsnitligt forbrug (ounces/md)‡ | Journaloplysning | 8,6% | Rygning, kaffein, alder, højde, vægt, uddannelse, indkomst, menarche, paritet, kost, diaré, hæmoglobin, S-protein | Multivariat logistisk regression | Ingen sammenhæng |
| Rostand88 (1990) |
Frankrig 202 (1985-86) |
OU | 0-6 gnst/uge 7-20 gnst/uge /Større end/21 gnst/uge (men ikke alkoholikere) Alkoholikere |
Rygning, alder, uddannelse, vægtøgning, paritet, tidligere præterm fødsel | x2 + ANOVA + multivariat logistisk regression | Getionsalder 0,8 uge kortere (p<0,05) for alkoholikere | ||
| Wen32 (1990) |
USA 17.149 (1983-87) |
OU | Afholdende Ikke-afholdende |
SMD + ultralyd | 12,6% | Rygning, stoffer, alder, højde, vægt, civilstand, race, uddan- nelse, paritet, vægtøgning, tidl. præterm fødsel | Multivariat logistisk regression | OR=0,97 (ikke signifikant) |
| Virji177 (1991) |
USA C=775 R=5823 (1980) |
CRnK | Afholdende 1-3 gnst/md 1-13 gnst/uge /Større end/2 gnst/dag |
SMD | 13,3% | Rygning, alder, race, uddannelse, vægtøgning, deltagelse i svangreprofylakse | Multivariat logistisk regression | OR=1,42 (0,68-2,95) ved /Større end/2 gnst/dag |
| McDonald64 (1992) |
Canada 40.445 (1982-84) |
OU | Afholdende 1-2 gnst/uge 3-6 gnst/uge 7-20 gnst/uge /Større end/21 gnst/uge |
7,0% | Rygning, kaffe, alder, vægt, uddannelse, race, erhverv, paritet, tidligere spontane aborter, tidligere børn med lav fødselsvægt | Multivariat logistisk regression | OR=0,86 (0,77-0,96) ved1-2 gnst/uge OR=1,21 (0,68-2,17) ved /Større end/21 gnst/uge J-formet sammenhæng |
|
| Kramer178 (1992) |
Canada 13.102 (1980-89) |
OU | <1 gnst/dag /Større end/1 gnst/dag |
SMD + ultralyd | 5,9% | Rygning, alder, civil- stand, uddannelse, lav højde, diabetes, hypertension, urinvejsinfektion, tidl. præterm fødsel el. lav fødselsvægt | Multivariat logistisk regression | OR=0,94 (0,46-1,96) ved/Større end/1 gnst/dag (<37 uger) OR=1,63 (0,59-4,47) ved/Større end/1 gnst/dag (<32 uger) |
| Lazzaroni63 (1993) |
Italien 1886 (1989-90) |
OU | Afholdende§ 1-10 g/dag 11-20 g/dag >20 g/dag |
SMD | 6,5% | Rygning, alder, fødselsvægt, køn | Multivariat logistisk regression | OR=0,64 (0,29-1,15) ved1-6 gnst/uge (<37 uger) OR=1,69 (0,84-3,40) ved7-11 gnst/uge OR=2,35 (0,98-5,59) ved /Større end/12 gnst/uge |
| Verkerk156 (1993) |
Holland 2901 (1978-79) |
OU | Afholdende§ 1-50 g/uge 51-120 g/uge >120 g/uge |
SMD + klinisk vurdering | 4,1% | Rygning, alder, civil- stand, uddannelse, erhverv | Multivariat logistisk regression | OR=0,60-1,05 (NS) for alle alkoholkategorier i både 1., 2. og 3. trimester |
| Verkerk158 (1994) |
Holland 2025 (1988-89) |
OU | 0 gnst/uge 1 gnst/uge /Større end/2 gnst/uge |
SMD + klinisk vurdering | 5,3% | Rygning, alder, højde, race, social status, erhverv | Multivariat logistisk regression | OR=0,80 (0,47-1,36) ved 1 gnst/uge OR=0,15 (0,02-1,15) ved/Større end/2 gnst/uge |
| Passaro61 (1994) |
England 8895 (1990-92) |
OU | Afholdende <1 dag/uge 1-6 dage/uge 1-2 gnst/dag /Større end/3 gnst/dag |
5,9% | Rygning, marijuana, kaffein, alder, vægt, paritet | Stratificeret analyse | J-formet sammenhæng med lavest risiko ved forbrug <1 dag/uge | |
| Windham137 (1995) |
USA 1233 (1986-87) |
CR (kun referencegruppen) |
Afholdende 0,1-2 gnst/uge 3-5 gnst/uge /Større end/6 gnst/uge |
SMD | 14% | Rygning, kaffein, alder, race, paritet | Multipel lineær regression | Gestationsalder 2,2 (1,0-3,4) uger kortere ved /Større end/6 gnst/uge (rygere) Ingen sammenhæng for ikke-rygere |
| Adams174 (1995) |
USA 1825 (1987-90) |
OU | Afholdende ikke-afholdende |
Ultralyd + SMD + postnatal klinisk undersøgelse | 11,9% | Rygning, alder, højde, BMI, race, civilstand, paritet, svangreprofylakse, STD, anæmi | Proportional hazard regression | HR=1,0 (0,3-3,2) for 20-28 uger HR=2,9 (1,2-6,8) for29-32 uger HR=1,6 (0,9-2,7) for33-36 uger HR=2,9 (1,4-5,9) for igangsatte preterme HR=1,4 (0,8-2,5) for spontant præterme |
| Zhang146 (1995) |
USA 3861 (1980-82) |
OU | 4 uspecificerede niveauer (ounces/dag)‡ | SMD | 5,3% | Rygning, passiv rygning, kaffein, marijuana, alder, race, civilstand, uddannelse, erhverv, paritet, hormonbehandling | Træ-baseret metode | Ingen sammenhæng |
| Peacock47 (1995) |
England 1860 (1982-84) |
OU | Afholdende§ 1-19 g/uge 20-49 g/uge 50-99 g/uge /Større end/100 g/uge |
SMD + ultralyd | 7,5% | Ingen | x2 + x2-test for trend + Fisher’s exact test | Ingen sammenhæng for de enkelte alkoholniveauer eller trend hen over niveauer |
| Mercer33 (1996) |
USA 1218 Fø 1711 Fl (1992-94) |
OU | Afholdende ikke-afholdende |
SMD + ultralyd | 8,2% (Fø) 11,9% (Fl) |
Ingen | Ukorrigeret RR | RR=0,67 (0,30-1,49) for førstegangsfødende RR=0,81 (0,53-1,27) for flergangsfødende |
| Harrlow69 (1996) |
USA 14.948 (?) |
OU | I 2-ugers periode: Afholdende 1 gnst 2 gnst /Større end/3 gnst |
SMD + ultralyd | 5,0% | Ingen | Ukorrigeret RR | Spontan præterm fødsel: Ingen sammenhæng PROM: J-formet sammen- hæng med lavest risiko ved forbrug <1-2 gnst/2 uger Igangsatte præterme: Øget risiko med stigende forbrug (ikke signifikant) |
| Nordentoft139 (1996) |
Danmark 2432 (1990-92) |
OU | <dagligt forbrug dagligt forbrug |
SMD + ultralyd | 8,7% | Ingen | Ukorrigeret OR | OR=0,31 (0,04-2,24) ved dagligt forbrug |
| Lundsberg70 (1997) |
USA 2714 (1988-91) |
OU | Afholdende‡ /Mindre end/0,10 ounce/dag 0,11-0,25 ou/dag >0,26-1,00 ou/dag |
Postnatalt ad modum Ballard + SMD |
3,0% | Rygning, kaffein, alder, højde, motion, paritet, blødning, hypertension, præeklampsi, misdannelser, placentaproblemer | Multivariat logistisk regression | Alkohol i 1. måned: Ingen sammenhæng Alkohol i 7. måned: OR=2,88 (1,64-5,05) ved<11/2 gnst/uge OR=2,96 (1,32-6,67) ved 11/2-31/2 gnst/uge |
| Kesmodel36 (1998) |
Danmark 18.445 (1989-96) |
OU | <1 gnst/uge 1-2 gnst/uge 3-4 gnst/uge 5-9 gnst/uge /Større end/10 gnst/uge |
Ultralyd + SMD | 4,2% | Rygning, kaffein, alder, højde, vægt, civilstand, uddannelse, erhverv, paritet, tidligere spontane aborter, mis- dannelser, barnets køn, kroniske sygdomme hos moderen | Multivariat logistik regression | J-formet sammenhæng med lavest risiko ved3-9 gnst/uge. RR=2,90 (1,51-5,77) ved10 gnst/uge |
1 Aristoteles. Problemata III, 4. LOEB ed. WS Hett. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 1961.
2 Aristoteles. Historia animalium IX, 588a6. LOEB ed. DM Balme. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 1991.
3 Warner RH, Rosett HL. The effects of drinking on offspring: an historical survey of the American and British literature. J Stud Alcohol 1975;36:1395-1420.
4 Beaumont T. Remarks made in opposition to the views of Dr. Clutterbuck on abstinence from spirituous liquors. Lancet 1842;2:340-343.
5 J. E. Reports on idiocy. Am J Med Sci 1849;17:421-441.
6 Sullivan WC. A note on the influence of maternal inebriety on the offspring. J Ment Sci 1899;45:489-503.
7 Jones KL, Smith DW. Recognition of the fetal alcohol syndrome in early infancy. Lancet 1973;2:999-1001.
8 Sundhedsstyrelsen. Graviditet & Alkohol. København, 1997.
9 Statens helsetilsyn. Veileder i svangerskapsomsorg for kommunehelsetjenesten. Rapport nr. 5-95: 46-47. Oslo, 1995.
10 Joint statement: Prevention of fetal alcohol syndrome (FAS) and fetal alcohol effects (FAE) in Canada. Health Canada, Ottawa, 1996.
11 American Academy of Pediatrics Committee on Substance Abuse and Committee on Children with Disabilities: Fetal alcohol syndrome and fetal alcohol effects. Pediatrics 1993;91:1004-1006.
12 Royal College of Obstetricians and Gynaecologists. RCOG guideline: alcohol consumption in pregnancy. London, 1996.
13 Barrison IG, Waterson EJ, Murray Lyon IM. Adverse effects of alcohol in pregnancy. Br J Addict 1985;80:11-22.
14 Taylor DJ. Pregnancy alcohol consumption. Fetal Matern Med Rev 1993;5:121-135.
15 Midanik LT. Validity of self-reported alcohol use: a literature review and assessment. Br J Addict 1988;83:1019-1030.
16 Grønbæk MN, Heitmann BL. Hvor gode oplysninger får vi om indtag af øl, vin og spiritus i befolkningsundersøgelser? Ugeskr Læger 1997;159:3151-3154.
17 da Costa Pereira A, Olsen J, Ogston S. Variability of self reported measures of alcohol consumption: implications for the association between drinking in pregnancy and birth weight. J Epidemiol Community Health 1993;47:326-330.
18 Olsen J, Frische G. Comparison between data obtained through questionnaires and interviews: life-style habits of pregnant women. Scand J Soc Med 1988;16:49-52.
19 Niemann, I. Gravides alkoholforbrug — et studie af forbrugsstørrelse og validitet. Diplomopgave. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 1994.
20 Poikolainen K, Karkkainen P. Diary gives more accurate information about alcohol consumption than questionnaire. Drug Alcohol Depend 1983;11:209-216.
21 Uchalik DC. A comparison of questionnaire and self-monitored reports of alcohol intake in a nonalcoholic population. Addict Behav 1979;4:409-413.
22 Flegal KM. Agreement between two dietary methods in reported intake of beer, wine and liquor. J Stud Alcohol 1991;52:174-179.
23 Babor TF, Stephens RS, Marlatt GA. Verbal report methods in clinical research on alcoholism: response bias and its minimization. J Stud Alcohol 1987;48:410-424.
24 Verkerk PH, Buitendijk SE, Verloove Vanhorick SP. Differential misclassification of alcohol and cigarette consumption by pregnancy outcome. Int J Epidemiol 1994;23:1218-1225.
25 Little RE, Mandell W, Schultz FA. Consequences of retrospective measurement of alcohol consumption. J Stud Alcohol 1977;38:1777-1780.
26 Jacobson SW, Jacobson JL, Sokol RJ, Martier SS, Ager JW, Kaplan MG. Maternal recall of alcohol, cocaine, and marijuana use during pregnancy. Neurotoxicol Teratol 1991;13:535-540.
27 Ernhart CB, Morrow Tlucak M, Sokol RJ, Martier S. Underreporting of alcohol use in pregnancy. Alcohol Clin Exp Res 1988;12:506-511.
28 Morrow Tlucak M, Ernhart CB, Sokol RJ, Martier S, Ager J. Underreporting of alcohol use in pregnancy: relationship to alcohol problem history. Alcohol Clin Exp Res 1989;13:399-401.
29 Feldman Y, Koren G, Mattice K, Shear H, Pellegrini E, MacLeod SM. Determinants of recall and recall bias in studying drug and chemical exposure in pregnancy. Teratology 1989;40:37-45.
30 Hingson R, Alpert JJ, Day N, et al. Effects of maternal drinking and marijuana use on fetal growth and development. Pediatrics 1982;70:539-546.
31 Giovannucci E, Stampfer MJ, Colditz GA, et al. Recall and selection bias in reporting past alcohol consumption among breast cancer cases. Cancer Causes Control 1993;4:441-448.
32 Wen SW, Goldenberg RL, Cutter GR, Hoffman HJ, Cliver SP. Intrauterine growth retardation and preterm delivery: prenatal risk factors in an indigent population. Am J Obstet Gynecol 1990;162:213-218.
33 Mercer BM, Goldenberg RL, Das A, et al. The preterm prediction study: a clinical risk assessment system. Am J Obstet Gynecol 1996;174:1885-1893.
34 Greenwood R, McCaw Binns A. Does maternal behaviour influence the risk of perinatal death in Jamaica? Paediatr Perinat Epidemiol 1994;8 Suppl 1:54-65.
35 Harlap S, Shiono PH. Alcohol, smoking, and incidence of spontaneous abortions in the first and second trimester. Lancet 1980;2:173-176.
36 Kesmodel U, Olsen SF, Secher NJ. Does alcohol increase the risk of preterm delivery?[abstract] DESorientering 1998;5:14.
37 Kline J, Shrout P, Stein Z, Susser M, Warburton D. Drinking during pregnancy and spontaneous abortion. Lancet 1980;2:176-180.
38 Parazzini F, Bocciolone L, La Vecchia C, Negri E, Fedele L. Maternal and paternal moderate daily alcohol consumption and unexplained miscarriages. Br J Obstet Gynaecol 1990;97:618-622.
39 Walpole I, Zubrick S, Pontre J. Is there a fetal effect with low to moderate alcohol use before or during pregnancy? J Epidemiol Community Health 1990;44:297-301.
40 Verkerk PH. The impact of alcohol misclassification on the relationship between alcohol and pregnancy outcome. Int J Epidemiol 1992;21 Suppl 1:S33-7.
41 Barbato M, Bitto A, Gray RH, et al. Effects of timing of conception on birth weight and preterm delivery of natural family planning users. Adv Contracept 1997;13:215-228.
42 Berkowitz GS, Holford TR, Berkowitz RL. Effects of cigarette smoking, alcohol, coffee and tea consumption on preterm delivery. Early Hum Dev 1982;7:239-250.
43 Ogston SA, Parry GJ. EUROMAC. A European concerted action: maternal alcohol consumption and its relation to the outcome of pregnancy and child development at 18 months. Results — strategy of analysis and analysis of pregnancy outcome. Int J Epidemiol 1992;21 Suppl 1:S45-71.
44 Dlugosz L, Belanger K, Hellenbrand K, Holford TR, Leaderer B, Bracken MB. Maternal caffeine consumption and spontaneous abortion: a prospective cohort study. Epidemiology 1996;7:250-255.
45 Tennes K, Blackard C. Maternal alcohol consumption, birth weight, and minor physical anomalies. Am J Obstet Gynecol 1980;138:774-780.
46 Tolo KA, Little RE. Occasional binges by moderate drinkers: implications for birth outcomes. Epidemiology 1993;4:415-420.
47 Peacock JL, Bland JM, Anderson HR. Preterm delivery: effects of socioeconomic factors, psychological stress, smoking, alcohol, and caffeine. BMJ 1995;311:531-535.
48 Sulaiman ND, Florey CD, Taylor DJ, Ogston SA. Alcohol consumption in Dundee primigravidas and its effects on outcome of pregnancy. Br Med J Clin Res Ed 1988;296:1500-1503.
49 Ouellette EM, Rosett HL, Rosman NP, Weiner L. Adverse effects on offspring of maternal alcohol abuse during pregnancy. N Engl J Med 1977;297:528-530.
50 Sokol RJ, Miller SI, Reed G. Alcohol abuse during pregnancy: an epidemiologic study. Alcohol Clin Exp Res 1980;4:135-145.
51 Halliday HL, Reid MM, McClure G. Results of heavy drinking in pregnancy. Br J Obstet Gynaecol 1982;89:892-895.
52 Russell M. Intrauterine growth in infants born to women with alcohol-related psychiatric diagnoses. Alcohol Clin Exp Res 1977;1:225-231.
53 Giovannucci E, Colditz G, Stampfer MJ, et al. The assessment of alcohol consumption by a simple self-administered questionnaire. Am J Epidemiol 1991;133:810-817.
54 Knupfer G. Drinking for health: the daily light drinker fiction. Br J Addict 1987;82:547-555.
55 Pratt OE. Introduction: what do we know of the mechanisms of alcohol damage in utero? Ciba Found Symp 1984;105:1-7.
56 Hjortdal JØ, Hjortdal VE, Foldspang A. Tobacco smoking and fetal growth — a review. Scand J Soc Med 1989;Suppl 45:1-22.
57 Sundhedsstyrelsen. Graviditet og rygning. Dokumentation og intervention. 1995/5. København, 1995.
58 Marbury MC, Linn S, Monson R, Schoenbaum S, Stubblefield PG, Ryan KJ. The association of alcohol consumption with outcome of pregnancy. Am J Public Health 1983;73:1165-1168.
59 Olsen J, Pereira A, Olsen SF. Does maternal tobacco smoking modify the effect of alcohol on fetal growth? Am J Public Health 1991;81:69-73.
60 Rothman KJ, Greenland S (ed.). Modern Epidemiology, 2. udgave. Philadelphia: Lippincott-Raven, 1998.
61 Passaro K-AT, Little RE. Childbearing and alcohol use. In: Gender and alcohol. 1997:90-113.
62 Halmesmäki E, Raivio KO, Ylikorkala O. Patterns of alcohol consumption during pregnancy. Obstet Gynecol 1987;69:594-597.
63 Lazzaroni F, Bonassi S, Magnani M, et al. Moderate maternal drinking and outcome of pregnancy. Eur J Epidemiol 1993;9:599-606.
64 McDonald AD, Armstrong BG, Sloan M. Cigarette, alcohol, and coffee consumption and prematurity. Am J Public Health 1992;82:87-90.
65 Shu XO, Hatch MC, Mills J, Clemens J, Susser M. Maternal smoking, alcohol drinking, caffeine consumption, and fetal growth: results from a prospective study. Epidemiology 1995;6:115-120.
66 Bonati M, Fellin G. Changes in smoking and drinking behaviour before and during pregnancy in Italian mothers: implications for public health intervention. ICGDUP (Italian Collaborative Group on Drug Use in Pregnancy). Int J Epidemiol 1991;20:927-932.
67 Padmanabhan R, Pallot DJ. Aspirin-alcohol interaction in the production of cleft palate and limb malformations in the TO mouse. Teratology 1995;51:404-417.
68 Windham GC, Fenster L, Swan SH. Moderate maternal and paternal alcohol consumption and the risk of spontaneous abortion. Epidemiology 1992;3:364-370.
69 Harlow BL, Frigoletto FD, Cramer DW, et al. Determinants of preterm delivery in low-risk pregnancies. The RADIUS Study Group. J Clin Epidemiol 1996;49:441-448.
70 Lundsberg LS, Bracken MB, Saftlas AF. Low-to-moderate gestational alcohol use and intrauterine growth retardation, low birthweight, and preterm delivery. Ann Epidemiol 1997;7:498-508.
71 Little RE, MacGillivray I. Abstinence from alcohol before pregnancy and reproductive outcome. Paediatr Perinat Epidemiol 1995;9:105-108.
72 Bell R, Lumley J. Alcohol consumption, cigarette smoking and fetal outcome in Victoria, 1985. Community Health Stud 1989;13:484-491.
73 Weinberg CR, Umbach DM, Greenland S. When will nondifferential misclassification of an exposure preserve the direction of a trend? Am J Epidemiol 1994;140:565-571.
74 Mitchell JA. Effects of alcohol on blastocyst implantation and fecundity in the rat. Alcohol Clin Exp Res 1994;18:29-34.
75 Leach RE, Stachecki JJ, Armant DR. Development of in vitro fertilized mouse embryos exposed to ethanol during the preimplantation period: accelerated embryogenesis at subtoxic levels. Teratology 1993;47:57-64.
76 Fisher SE, Barnicle MA, Steis B, Holzman I, Van Thiel DH. Acute ethanol exposure and protein synthesis in the fetal rat. Alcohol Clin Exp Res 1980;4:214
77 Olsen J, Frische G, Kirchheiner H, Poulsen AO. Alkoholvaner blandt gravide i Odense 1985-1986. Ugeskr Læger 1987;149:1420-1422.
78 Rubin DH, Krasilnikoff PA, Leventhal JM, Berget A, Weil B. Cigarette smoking and alcohol consumption during pregnancy by Danish women and their spouses — a potential source of fetal morbidity. Am J Drug Alcohol Abuse 1988;14:405-417.
79 Olsen J. Alkohol og graviditet. Månedsskr Prakt Lægegern 1993;71:817-822.
80 Olsen J, Frische G, Poulsen AO, Kirchheiner H. Changing smoking, drinking, and eating behaviour among pregnant women in Denmark. Evaluation of a health campaign in a local region. Scand J Soc Med 1989;17:277-280.
81 Gladstone J, Levy M, Nulman I, Koren G. Characteristics of pregnant women who engage in binge alcohol consumption. Can Med Assoc J 1997;156:789-794.
82 Rosett HL, Weiner L, Lee A, Zuckerman B, Dooling E, Oppenheimer E. Patterns of alcohol consumption and fetal development. Obstet Gynecol 1983;61:539-546.
83 Ihlen BM, Amundsen A, Tronnes L. Reduced alcohol use in pregnancy and changed attitudes in the population. Addiction 1993;88:389-394.
84 Serdula M, Williamson DF, Kendrick JS, Anda RF, Byers T. Trends in alcohol consumption by pregnant women. 1985 through 1988. JAMA 1991;265:876-879.
85 Ebrahim SH, Luman ET, Floyd RL, Murphy CC, Bennett EM, Boyle CA. Alcohol consumption by pregnant women in the United States during 1988-1995. Obstet Gynecol 1998;92:187-192.
86 Kapamadzija A, Horvat K. Alkohol u trudnoci. Med Pregl 1991;44:41-44.
87 Streissguth AP, Darby BL, Barr HM, Smith JR, Martin DC. Comparison of drinking and smoking patterns during pregnancy over a six-year interval. Am J Obstet Gynecol 1983;145:716-724.
88 Rostand A, Kaminski M, Lelong N, et al. Alcohol use in pregnancy, craniofacial features, and fetal growth. J Epidemiol Community Health 1990;44:302-306.
89 Ihlen BM, Amundsen A, Sande HA, Daae L. Changes in the use of intoxicants after onset of pregnancy. Br J Addict 1990;85:1627-1631.
90 Barrison IG, Wright JT, Murray-Lyon IM. The hazards of moderate drinking during pregnancy. Alcohol Alcohol 1981;16:188-199.
91 Kruse J, Le Fevre M, Zweig S. Changes in smoking and alcohol consumption during pregnancy: a population-based study in a rural area. Obstet Gynecol 1986;67:627-632.
92 Little RE. Maternal alcohol use during pregnancy: a review. In: Abel EL, ed. Fetal alcohol syndrome, vol. II: human studies. Boca Raton: CRC Press, 1982;47-64.
93 Prager K, Malin H, Spiegler D, Van Natta P, Placek PJ. Smoking and drinking behavior before and during pregnancy of married mothers of live-born infants and stillborn infants. Public Health Rep 1984;99:117-127.
94 Fried PA, Watkinson B, Grant A, Knights RM. Changing patterns of soft drug use prior to and during pregnancy: a prospective study. Drug Alcohol Depend 1980;6:323-343.
95 Passaro KT, Little RE, Savitz DA, Noss J. The effect of maternal drinking before conception and in early pregnancy on infant birthweight. The ALSPAC Study Team. Avon Longitudinal Study of Pregnancy and Childhood. Epidemiology 1996;7:377-383.
96 Meberg A, Halvorsen B, Holter B, et al. Moderate alcohol consumption — need for intervention programs in pregnancy? Acta Obstet Gynecol Scand 1986;65:861-864.
97 Little RE, Streissguth AP. Drinking during pregnancy in alcoholic women. Alcohol Clin Exp Res 1978;2:179 183.
98 Rosett HL, Weiner L, Zuckerman B, McKinlay S, Edelin KC. Reduction of alcohol consumption during pregnancy with benefits to the newborn. Alcohol Clin Exp Res 1980;4:178-184.
99 Olegard R, Sabel KG, Aronsson M, et al. Effects on the child of alcohol abuse during pregnancy. Retrospective and prospective studies. Acta Paediatr Scand Suppl 1979;275:112-121.
100 Lee NK, Oei TP. The importance of alcohol expectancies and drinking refusal self-efficacy in the quantity and frequency of alcohol consumption. J Subst Abuse 1993;5:379-390.
101 Jensen TK, Hjøllund NHI, Henriksen TB, et al. Does moderate alcohol consumption affect fertility? Follow up study among couples planning first pregnancy. BMJ 1998;317:505-510.
102 Olsen J, Bolumar F, Boldsen J, Bisanti L. Does moderate alcohol intake reduce fecundability? A European multicenter study on infertility and subfecundity. European Study Group on Infertility and Subfecundity. Alcohol Clin Exp Res 1997;21:206-212.
103 Olsen J, Rachootin P, Schiødt AV, Damsbo N. Tobacco use, alcohol consumption and infertility. Int J Epidemiol 1983;12:179-184.
104 Grodstein F, Goldman MB, Cramer DW. Infertility in women and moderate alcohol use. Am J Public Health 1994;84:1429-1432.
105 Wilsnack SC, Klassen AD, Wilsnack RW. Drinking and reproductive dysfunction among women in a 1981 national survey. Alcohol Clin Exp Res 1984;8:451-458.
106 Mello NK, Mendelson JH, Teoh SK. Neuroendocrine consequences of alcohol abuse in women. Ann N Y Acad Sci 1989;562:211-240.
107 Zaadstra BM, Looman CW, te Velde ER, Habbema JD, Karbaat J. Moderate drinking: no impact on female fecundity. Fertil Steril 1994;62:948-954.
108 Spinelli A, Figa Talamanca I, Osborn J. Time to pregnancy and occupation in a group of Italian women. Int J Epidemiol 1997;26:601-609.
109 Becker U, Tønnesen H, Kaas Claesson N, Gluud C. Menstrual disturbances and fertility in chronic alcoholic women. Drug Alcohol Depend 1989;24:75-82.
110 Florack EI, Zielhuis GA, Rolland R. Cigarette smoking, alcohol consumption, and caffeine intake and fecundability. Prev Med 1994;23:175-180.
111 Curtis KM, Savitz DA, Arbuckle TE. Effects of cigarette smoking, caffeine consumption, and alcohol intake on fecundability. Am J Epidemiol 1997;146:32-41.
112 Joesoef MR, Beral V, Aral SO, Rolfs RT, Cramer DW. Fertility and use of cigarettes, alcohol, marijuana, and cocaine. Ann Epidemiol 1993;3:592-594.
113 Abel EL. A surprising effect of paternal alcohol treatment on rat fetuses. Alcohol 1995;12:1-6.
114 Riesenfeld A, Oliva H. The effect of nicotine and alcohol on the fertility and life span of rats. A cytological analysis. Acta Anat Basel 1987;128:45-50.
115 Rasmussen BB, Christensen N. Teratogenic effect of maternal alcohol consumption on the mouse fetus. a histological study. Acta Pathol Microbiol Scand A 1980;88:285-289.
116 Miller JF, Williamson E, Glue J, Gordon YB, Grudzinskas JG, Sykes A. Fetal loss after implantation. A prospective study. Lancet 1980;2:554-556.
117 Wilcox AJ, Weinberg CR, O’Connor JF, et al. Incidence of early loss of pregnancy. N Engl J Med 1988;319:189-194.
118 Warburton D, Susser M, Stein Z, Kline J. Genetic and epidemiologic investigation of spontaneous abortion: relevance to clinical practice. Birth Defects 1979;15:127-136.
119 Sokol RJ. Alcohol and spontaneous abortion [letter]. Lancet 1980;2:1079
120 Walpole I, Zubrick S, Pontre J. Confounding variables in studying the effects of maternal alcohol consumption before and during pregnancy. J Epidemiol Community Health 1989;43:153-161.
121 Long MG, Waterson EJ, MacRae KD, Murray-Lyon IM. Alcohol consumption and the risk of first trimester miscarriage. J Obstet Gynaecol 1994;14:69-70.
122 Windham GC, Von Behren J, Fenster L, Schaefer C, Swan SH. Moderate maternal alcohol consumption and risk of spontaneous abortion. Epidemiology 1997;8:509-514.
123 Armstrong BG, McDonald AD, Sloan M. Cigarette, alcohol, and coffee consumption and spontaneous abortion. Am J Public Health 1992;82:85-87.
124 Kline J, Levin B, Stein Z, Susser M, Warburton D. Epidemiologic detection of low dose effects on the developing fetus. Environ Health Perspect 1981;42:119-126.
125 Russell M, Skinner JB. Early measures of maternal alcohol misuse as predictors of adverse pregnancy outcomes. Alcohol Clin Exp Res 1988;12:824-830.
126 Parazzini F, Tozzi L, Chatenoud L, Restelli S, Luchini L, La Vecchia C. Alcohol and risk of spontaneous abortion. Hum Reprod 1994;9:1950-1953.
127 Davis PJ, Partridge JW, Storrs CN. Alcohol consumption in pregnancy. How much is safe? Arch Dis Child 1982;57:940-943.
128 Halmesmäki E, Valimaki M, Roine R, Ylikahri R, Ylikorkala O. Maternal and paternal alcohol consumption and miscarriage. Br J Obstet Gynaecol 1989;96:188-191.
129 Zhang H, Bracken MB. Tree-based, two-stage risk factor analysis for spon-taneous abortion. Am J Epidemiol 1996;144:989-996.
130 Stuckey E, Berry CL. The effects of high dose sporadic (binge) alcohol intake in mice. J Pathol 1984;142:175-180.
131 Webster WS, Walsh DA, McEwen SE, Lipson AH. Some teratogenic properties of ethanol and acetaldehyde in C57BL/6J mice: implications for the study of the fetal alcohol syndrome. Teratology 1983;27:231-243.
132 Padmanabhan R, Hameed MS. Effects of acute doses of ethanol administered at pre-implantation stages on fetal development in the mouse. Drug Alcohol Depend 1988;22:91-100.
133 Henderson GI. Maternal ethanol consumption and fetal development: two potential mechanisms. Dev Pharmacol Ther 1982;4 Suppl:66-78.
134 Kaufman MH. Ethanol-induced chromosomal abnormalities at conception. Nature 1983;302:258-260.
135 Stein Z, Susser M, Warburton D, Wittes J, Kline J. Spontaneous abortion as a screening device. The effect of fetal survival on the incidence of birth defects. Am J Epidemiol 1975;102:275-290.
136 Apgar BS, Churgay CA. Spontaneous abortion. Prim Care 1993;20:621-627.
137 Windham GC, Fenster L, Hopkins B, Swan SH. The association of moderate maternal and paternal alcohol consumption with birthweight and gestational age. Epidemiology 1995;6:591-597.
138 Mills JL, Graubard BI, Harley EE, Rhoads GG, Berendes HW. Maternal alcohol consumption and birth weight. How much drinking during pregnancy is safe? JAMA 1984;252:1875-1879.
139 Nordentoft M, Lou HC, Hansen D, et al. Intrauterine growth retardation and premature delivery: the influence of maternal smoking and psychosocial factors. Am J Public Health 1996;86:347-354.
140 Wright JT, Waterson EJ, Barrison IG, et al. Alcohol consumption, pregnancy, and low birthweight. Lancet 1983;1:663-665.
141 Kaminski M, Rumeau C, Schwartz D. Alcohol consumption in pregnant women and the outcome of pregnancy. Alcohol Clin Exp Res 1978;2:155-163.
142 Kaminski M, Franc M, Lebouvier M, du Mazaubrun C, Rumeau Rouquette C. Moderate alcohol use and pregnancy outcome. Neurobehav Toxicol Teratol 1981;3:173-181.
143 Day NL, Jasperse D, Richardson G, et al. Prenatal exposure to alcohol: effect on infant growth and morphologic characteristics. Pediatrics 1989;84:536-541.
144 Ernhart CB, Wolf AW, Linn PL, Sokol RJ, Kennard MJ, Filipovich HF. Alcohol-related birth defects: syndromal anomalies, intrauterine growth retardation, and neonatal behavioral assessment. Alcohol Clin Exp Res 1985;9:447-453.
145 Arbuckle TE, Sherman GJ. Comparison of the risk factors for pre-term delivery and intrauterine growth retardation. Paediatr Perinat Epidemiol 1989;3:115-129.
146 Zhang H, Bracken MB. Tree-based risk factor analysis of preterm delivery and small-for-gestational-age birth. Am J Epidemiol 1995;141:70-78.
147 Virji SK. The relationship between alcohol consumption during pregnancy and infant birthweight. An epidemiologic study. Acta Obstet Gynecol Scand 1991;70:303-308.
148 Little RE, Asker RL, Sampson PD, Renwick JH. Fetal growth and moderate drinking in early pregnancy. Am J Epidemiol 1986;123:270-278.
149 Brooke OG, Anderson HR, Bland JM, Peacock JL, Stewart CM. Effects on birth weight of smoking, alcohol, caffeine, socioeconomic factors, and psychosocial stress. BMJ 1989;298:795-801.
150 Little RE. Moderate alcohol use during pregnancy and decreased infant birth weight. Am J Public Health 1977;67:1154-1156.
151 Hollstedt C, Dahlgren L, Rydberg U. Outcome of pregnancy in women treated at an alcohol clinic. Acta Psychiatr Scand 1983;67:236-248.
152 Little RE, Streissguth AP, Barr HM, Herman CS. Decreased birth weight in infants of alcoholic women who abstained during pregnancy. J Pediatr 1980;96:974-977.
153 Larsson G, Bohlin AB, Tunell R. Prospective study of children exposed to variable amounts of alcohol in utero. Arch Dis Child 1985;60:316-321.
154 Faden VB, Graubard BI, Dufour M. The relationship of drinking and birth outcome in a US national sample of expectant mothers. Paediatr Perinat Epidemiol 1997;11:167-180.
155 Borges G, Lopez Cervantes M, Medina Mora ME, Tapia Conyer R, Garrido F. Alcohol consumption, low birth weight, and preterm delivery in the National Addiction Survey (Mexico). Int J Addict 1993;28:355-368.
156 Verkerk PH, van Noord Zaadstra BM, Florey CD, de Jonge GA, Verloove Vanhorick SP. The effect of moderate maternal alcohol consumption on birth weight and gestational age in a low risk population. Early Hum Dev 1993;32:121-129.
157 Peacock JL, Bland JM, Anderson HR. Effects on birthweight of alcohol and caffeine consumption in smoking women. J Epidemiol Community Health 1991;45:159-163.
158 Verkerk PH, Zaadstra BM, Reerink JD, Herngreen WP, Verloove Vanhorick SP. Social class, ethnicity and other risk factors for small for gestational age and preterm delivery in The Netherlands. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol 1994;53:129-134.
159 Kline J, Stein Z, Hutzler M. Cigarettes, alcohol and marijuana: varying associations with birthweight. Int J Epidemiol 1987;16:44-51.
160 Grisso JA, Roman E, Inskip H, Beral V, Donovan J. Alcohol consumption and outcome of pregnancy. J Epidemiol Community Health 1984;38:232-235.
161 Olsen J, Rachootin P, Schiodt AV. Alcohol use, conception time, and birth weight. J Epidemiol Community Health 1983;37:63-65.
162 Smith IE, Coles CD, Lancaster J, Fernhoff PM, Falek A. The effect of volume and duration of prenatal ethanol exposure on neonatal physical and behavioral development. Neurobehav Toxicol Teratol 1986;8:375 -381.
163 Geva D, Goldschmidt L, Stoffer D, Day NL. A longitudinal analysis of the effect of prenatal alcohol exposure on growth. Alcohol Clin Exp Res 1993;17:1124-1129.
164 Sampson PD, Bookstein FL, Barr HM, Streissguth AP. Prenatal alcohol exposure, birthweight, and measures of child size from birth to age 14 years. Am J Public Health 1994;84:1421-1428.
165 Snyder AK, Singh SP, Pullen GL. Ethanol-induced intrauterine growth retardation: correlation with placental glucose transfer. Alcohol Clin Exp Res 1986;10:167-170.
166 Sauerbier I. Circadian influence on ethanol-related intrauterine growth retardation in mice. Chronobiol Int 1988;5:211-216.
167 Abel EL, Dintcheff BA. Factors affecting the outcome of maternal alcohol exposure: I. Parity. Neurobehav Toxicol Teratol 1984;6:373-377.
168 Padmanabhan R, Wasfi IA, Craigmyle MB. Effect of pre-treatment with aspirin on alcohol-induced neural tube defects in the TO mouse fetuses. Drug Alcohol Depend 1994;36:175-186.
169 Singer L, Arendt R, Song LY, Warshawsky E, Kliegman R. Direct and indirect interactions of cocaine with childbirth outcomes. Arch Pediatr Adolesc Med 1994;148:959-964.
170 Godel JC, Pabst HF, Hodges PE, Johnson KE, Froese GJ, Joffres MR. Smoking and caffeine and alcohol intake during pregnancy in a northern population: effect on fetal growth. CMAJ 1992;147:181-188.
171 Rush RW, Keirse MJ, Howat P, Baum JD, Anderson AB, Turnbull AC. Contribution of preterm delivery to perinatal mortality. BMJ 1976;2:965-968.
172 Helweg Larsen K, Bille H. Den perinatale dødelighed i Danmark. En analyse of udviklingen vurderet i sammenhæng med medicinsk indicerede abortindgreb i perioden 1980-1993. Ugeskr Læger 1996;158:7216- 7222.
173 Berkowitz GS. An epidemiologic study of preterm delivery. Am J Epidemiol 1981;113:81-92.
174 Adams MM, Sarno AP, Harlass FE, Rawlings JS, Read JA. Risk factors for preterm delivery in a healthy cohort. Epidemiology 1995;6:525-532.
175 Holzman C, Paneth N, Little R, Pinto Martin J. Perinatal brain injury in premature infants born to mothers using alcohol in pregnancy. Neonatal Brain Hemorrhage Study Team. Pediatrics 1995;95:66-73.
176 Shiono PH, Klebanoff MA, Rhoads GG. Smoking and drinking during pregnancy. Their effects on preterm birth. JAMA 1986;255:82-84.
177 Virji SK, Cottington E. Risk factors associated with preterm deliveries among racial groups in a national sample of married mothers. Am J Perinatol 1991;8:347-353.
178 Kramer MS, McLean FH, Eason EL, Usher RH. Maternal nutrition and spontaneous preterm birth. Am J Epidemiol 1992;136:574-583.
179 Dubowitz LM, Dubowitz V, Goldberg C. Clinical assessment of gestational age in the newborn infant. J Pediatr 1970;77:1-10.
180 Hall MH, Carr Hill RA, Fraser C, Campbell D, Samphier ML. The extent and antecedents of uncertain gestation. Br J Obstet Gynaecol 1985;92:445-451.
181 Spinnato JA, Sibai BM, Shaver DC, Anderson GD. Inaccuracy of Dubowitz gestational age in low birth weight infants. Obstet Gynecol 1984;63:491-495.
182 Goujard J, Kaminski M, Rumeau Rouquette C, Schwartz D. Maternal smoking, alcohol consumption, and abruptio placentae [letter]. Am J Obstet Gynecol 1978;130:738-739.
183 Raymond EG, Mills JL. Placental abruption. Maternal risk factors and associated fetal conditions. Acta Obstet Gynecol Scand 1993;72:633-639.
184 Williams MA, Lieberman E, Mittendorf R, Monson RR, Schoenbaum SC. Risk factors for abruptio placentae. Am J Epidemiol 1991;134:965-972.
185 Sundhedsministeriets Middellevetidsudvalg. Børnedødelighed i relation til fødsel og første leveår — en belysning af udviklingen og en analyse af forklaringsfaktorer. 8. delrapport. København, 1994.
186 Little RE, Weinberg CR. Risk factors for antepartum and intrapartum stillbirth. Am J Epidemiol 1993;137:1177-1189.
187 Jones KL, Smith DW, Streissguth AP, Myrianthopoulos NC. Outcome in offspring of chronic alcoholic women. Lancet 1974;1:1076-1078.
188 van den Berg BJ. Epidemiologic observations of prematurity: effects of tobacco, coffee and alcohol. In: Reed DM, Stanley FJ (ed.): Epidemiology of prematurity. 1977: 157-76.
189 Lemoine P, Harousseau H, Borteyru J-P, Menuet J-C. Les enfants de parents alcooliques. Anomalies observées. Ouest-Médical 1968;21:476-482.
190 Jones KL, Smith DW, Ulleland CN, Streissguth P. Pattern of malformation in offspring of chronic alcoholic mothers. Lancet 1973;1:1267-1271.
191 Sokol RJ, Clarren SK. Guidelines for use of terminology describing the impact of prenatal alcohol on the offspring. Alcohol Clin Exp Res 1989;13:597-598.
192 Gladstone J, Nulman I, Koren G. Reproductive risks of binge drinking during pregnancy. Reprod Toxicol 1996;10:3-13.
193 Murray-Lyon IM. Alcohol and foetal damage. Alcohol Alcohol 1985;20:185-188.
194 Abel EL, Sokol RJ. Incidence of fetal alcohol syndrome and economic impact of FAS-related anomalies. Drug Alcohol Depend 1987;19:51-70.
195 Abel EL. An update on incidence of FAS: FAS is not an equal opportunity birth defect. Neurotoxicol Teratol 1995;17:437-443.
196 Spohr HL, Willms J, Steinhausen HC. The fetal alcohol syndrome in adolescence. Acta Paediatr Suppl 1994;404:19-26.
197 Spohr HL, Willms J, Steinhausen HC. Prenatal alcohol exposure and long-term developmental consequences. Lancet 1993;341:907-910.
198 Spohr HL, Steinhausen HC. Clinical, psychopathological and developmental aspects in children with the fetal alcohol syndrome: a four-year follow-up study. Ciba Found Symp 1984;105:197-217.
199 Streissguth AP, LaDue RA. Fetal alcohol. Teratogenic causes of developmental disabilities. Monogr Am Assoc Ment Defic 1987;1-32.
200 Abel EL, Sokol RJ. Fetal alcohol syndrome is now leading cause of mental retardation [letter]. Lancet 1986;2:1222
201 Majewski F. Über einige durch teratogene Noxen induzierte Fehlbildungen. Monatsschr Kinderheilkd 1977;125:609-620.
202 Church MW, Eldis F, Blakley BW, Bawle EV. Hearing, language, speech, vestibular, and dentofacial disorders in fetal alcohol syndrome. Alcohol Clin Exp Res 1997;21:227-237.
203 Friedman JM. Can maternal alcohol ingestion cause neural tube defects? J Pediatr 1982;101:232-234.
204 Sandor GGS, Smith DF, MacLeod PM. Cardiac malformations in the fetal alcohol syndrome. J Pediatr 1981;98:771-773.
205 Froster UG, Baird PA. Congenital defects of the limbs and alcohol exposure in pregnancy: data from a population based study. Am J Med Genet 1992;44:782-785.
206 Ammann AJ, Wara DW, Cowan MJ, Barrett DJ, Stiehm ER. The DiGeorge syndrome and the fetal alcohol syndrome. Am J Dis Child 1982;136:906-908.
207 Ronen GM, Andrews WL. Holoprosencephaly as a possible embryonic alcohol effect. Am J Med Genet 1991;40:151-154.
208 Ernhart CB, Sokol RJ, Martier S, et al. Alcohol teratogenicity in the human: a detailed assessment of specificity, critical period, and threshold. Am J Obstet Gynecol 1987;156:33-39.
209 Mills JL, Graubard BI. Is moderate drinking during pregnancy associated with an increased risk for malformations? Pediatrics 1987;80:309-314.
210 McDonald AD, Armstrong BG, Sloan M. Cigarette, alcohol, and coffee consumption and congenital defects. Am J Public Health 1992;82:91-93.
211 Ernhart CB, Sokol RJ, Ager JW, Morrow Tlucak M, Martier S. Alcohol-related birth defects: assessing the risk. Ann N Y Acad Sci 1989;562:159-172.
212 Aro T. Maternal diseases, alcohol consumption and smoking during pregnancy associated with reduction limb defects. Early Hum Dev 1983;9:49-57.
213 Correy JF, Newman NM, Collins JA, Burrows EA, Burrows RF, Curran JT. Use of prescription drugs in the first trimester and congenital malformations. Aust N Z J Obstet Gynaecol 1991;31:340-344.
214 Pierog S, Chandavasu O, Wexler I. Withdrawal symptoms in infants with the fetal alcohol syndrome. J Pediatr 1977;90:630-633.
215 Coles CD, Smith IE, Fernhoff PM, Falek A. Neonatal ethanol withdrawal: characteristics in clinically normal, nondysmorphic neonates. J Pediatr 1984;105:445-451.
216 Coles CD, Smith I, Fernhoff PM, Falek A. Neonatal neurobehavioral characteristics as correlates of maternal alcohol use during gestation. Alcohol Clin Exp Res 1985;9:454-460.
217 Streissguth AP, Barr HM, Martin DC. Alcohol exposure in utero and functional deficits in children during the first four years of life. Ciba Found Symp 1984;105:176-196.
218 Staisey NL, Fried PA. Relationships between moderate maternal alcohol consumption during pregnancy and infant neurological development. J Stud Alcohol 1983;44:262-270.
219 Jacobson SW, Fein GG, Jacobson JL, Schwartz PM, Dowler JK. Neonatal correlates of prenatal exposure to smoking, caffeine, and alcohol. Infant Behav Dev 1984;7:253-265.
220 Walpole I, Zubrick S, Pontre J, Lawrence C. Low to moderate maternal alcohol use before and during pregnancy, and neurobehavioural outcome in the newborn infant. Dev Med Child Neurol 1991;33:875-883.
221 Streissguth AP, Barr HM, Martin DC. Maternal alcohol use and neonatal habituation assessed with the Brazelton scale. Child Dev 1983;54:1109-1118.
222 Ioffe S, Chernick V. Development of the EEG between 30 and 40 weeks gestation in normal and alcohol-exposed infants. Dev Med Child Neurol 1988;30:797-807.
223 Barr HM, Streissguth AP, Martin DC, Herman CS. Infant size at 8 months of age: relationship to maternal use of alcohol, nicotine, and caffeine during pregnancy. Pediatrics 1984;74:336-341.
224 Day NL, Richardson GA, Geva D, Robles N. Alcohol, marijuana, and tobacco: effects of prenatal exposure on offspring growth and morphology at age six. Alcohol Clin Exp Res 1994;18:786-794.
225 O’Connor MJ, Brill NJ, Sigman M. Alcohol use in primiparous women older than 30 years of age: relation to infant development. Pediatrics 1986;78:444-450.
226 Nordberg L, Rydelius PA, Zetterström R. Children of alcoholic parents: health, growth, mental development and psychopathology until school age. Results from a prospective longitudinal study of children from the general population. Acta Paediatr Suppl 1993;387:1-24.
227 Halmesmäki E, Ylikorkala O. A retrospective study on the safety of prenatal ethanol treatment. Obstet Gynecol 1988;72:545-549.
228 Aronson M, Kyllerman M, Sabel KG, Sandin B, Olegard R. Children of alcoholic mothers. Developmental, perceptual and behavioural characteristics as compared to matched controls. Acta Paediatr Scand 1985;74:27-35.
229 Aronson M, Hagberg B. Uppföljningsstudie av barn till alkoholiserade mödrar. Hur har det gätt for de alkoholskadade barnen? Läkartidningen 1993;90:2214-2219.
230 Nordberg L, Rydelius PA, Zetterstrom R. Parental alcoholism and early child development. Acta Paediatr Suppl 1994;404:14-18.
231 Shaywitz SE, Cohen DJ, Shaywitz BA. Behavior and learning difficulties in children of normal intelligence born to alcoholic mothers. J Pediatr 1980;96:978-982.
232 Mattson SN, Riley EP, Gramling L, Delis DC, Jones KL. Heavy prenatal alcohol exposure with or without physical features of fetal alcohol syndrome leads to IQ deficits. J Pediatr 1997;131:718-721.
233 Streissguth AP, Barr HM, Martin DC, Herman CS. Effects of maternal alcohol, nicotine, and caffeine use during pregnancy on infant mental and motor development at eight months. Alcohol Clin Exp Res 1980;4:152 -164.
234 Seagull FN, Mowery JL, Simpson PM, et al. Maternal assessment of infant development: associations with alcohol and drug use in pregnancy. Clin Pediatr Phila 1996;35:621-628.
235 Gusella JL, Fried PA. Effects of maternal social drinking and smoking on offspring at 13 months. Neurobehav Toxicol Teratol 1984;6:13-17.
236 Fried PA, Watkinson B. 12- and 24-month neurobehavioural follow-up of children prenatally exposed to marihuana, cigarettes and alcohol. Neurotoxicol Teratol 1988;10:305-313.
237 Greene T, Ernhart CB, Martier S, Sokol R, Ager J. Prenatal alcohol exposure and language development. Alcohol Clin Exp Res 1990;14:937-945.
238 Greene T, Ernhart CB, Ager J, Sokol R, Martier S, Boyd T. Prenatal alcohol exposure and cognitive development in the preschool years. Neurotoxicol Teratol 1991;13:57-68.
239 Fried PA, Watkinson B. 36- and 48-month neurobehavioral follow-up of children prenatally exposed to marijuana, cigarettes, and alcohol. J Dev Behav Pediatr 1990;11:49-58.
240 Parry GJ, Ogston SA. EUROMAC. A European concerted action: maternal alcohol consumption and its relation to the outcome of pregnancy and child development at 18 months. Results — child development at age 18 months. Int J Epidemiol 1992;21 Suppl 1:S72-8.
241 Forrest F, Florey CD, Taylor D, McPherson F, Young JA. Reported social alcohol consumption during pregnancy and infants’ development at 18 months. BMJ 1991;303:22-26.
242 Olsen J. Effects of moderate alcohol consumption during pregnancy on child development at 18 and 42 months. Alcohol Clin Exp Res 1994;18:1109-1113.
243 Richardson GA, Day NL, Goldschmidt L. Prenatal alcohol, marijuana, and tobacco use: infant mental and motor development. Neurotoxicol Teratol 1995;17:479-487.
244 Streissguth AP, Barr HM, Sampson PD, Darby BL, Martin DC. IQ at age 4 in relation to maternal alcohol use and smoking during pregnancy. Dev Psychol 1989;25:3-11.
245 Streissguth AP, Barr HM, Sampson PD. Moderate prenatal alcohol exposure: effects on child IQ and learning problems at age 7 1/2 years. Alcohol Clin Exp Res 1990;14:662-669.
246 Streissguth AP, Martin DC, Barr HM, Sandman BM, Kirchner GL, Darby BL. Intrauterine alcohol and nicotine exposure: attention and reaction time in 4-year-old children. Develop Psychol 1984;20:533-541.
247 Streissguth AP, Barr HM, Sampson PD, Parrish Johnson JC, Kirchner GL, Martin DC. Attention, distraction and reaction time at age 7 years and prenatal alcohol exposure. Neurobehav Toxicol Teratol 1986;8:717-725.
248 Larroque B, Kaminski M, Dehaene P, Subtil D, Delfosse MJ, Querleu D. Moderate prenatal alcohol exposure and psychomotor development at preschool age. Am J Public Health 1995;85:1654-1661.
249 Verkerk PH. Alcohol, pregnancy and child development. Ph.D.-afhandling, Leiden, 1996.
250 Goldschmidt L, Richardson GA, Stoffer DS, Geva D, Day NL. Prenatal alcohol exposure and academic achievement at age six: a nonlinear fit. Alcohol Clin Exp Res 1996;20:763-770.
251 Streissguth AP, Bookstein FL, Sampson PD, Barr HM. Neurobehavioral effects of prenatal alcohol: Part III. PLS analyses of neuropsychologic tests. Neurotoxicol Teratol 1989;11:493-507.
252 Streissguth AP, Sampson PD, Barr HM. Neurobehavioral dose-response effects of prenatal alcohol exposure in humans from infancy to adulthood. Ann N Y Acad Sci 1989;562:145-158.
253 Kyllerman M, Aronson M, Sabel KG, Karlberg E, Sandin B, Olegard R. Children of alcoholic mothers. Growth and motor performance compared to matched controls. Acta Paediatr Scand 1985;74:20-26.
254 Kesäniemi YA. Ethanol and acetaldehyde in the milk and peripheral blood of lactating women after ethanol administration. J Obstet Gynaecol Br Commonw 1974;81:84-86.
255 Mennella JA, Beauchamp GK. The transfer of alcohol to human milk. Effects on flavor and the infant’s behavior. N Engl J Med 1991;325:981-985.
256 Gottesfeld Z, LeGrue SJ. Lactational alcohol exposure elicits long-term immune deficits and increased noradrenergic synaptic transmission in lymphoid organs. Life Sci 1990;47:457-465.
257 Lindmark B. Maternal use of alcohol and breast-fed infants [letter; comment]. N Engl J Med 1990;322:338-339.
258 Cobo E. Effect of different doses of ethanol on the milk-ejecting reflex in lactating women. Am J Obstet Gynecol 1973;115:817-821.
259 Little RE, Anderson KW, Ervin CH, Worthington Roberts B, Clarren SK. Maternal alcohol use during breast-feeding and infant mental and motor development at one year. N Engl J Med 1989;321:425-430.
260 Pennington S, Kalmus G. Brain growth during ethanol-induced hypoplasia. Drug Alcohol Depend 1987;20:279-286.
261 Zajac CS, Abel EL. Animal models of prenatal alcohol exposure. Int J Epidemiol 1992;21 Suppl 1:S24-32.
262 Olsen J, Tuntiseranee P. Is moderate alcohol intake in pregnancy associated with the craniofacial features related to the fetal alcohol syndrome? Scand J Soc Med 1995;23:156-161.
263 Ioffe S, Childiaeva R, Chernick V. Prolonged effects of maternal alcohol ingestion on the neonatal electroencephalogram. Pediatrics 1984;74:330-335.
264 Goodlett CR, Thomas JD, West JR. Long-term deficits in cerebellar growth and rotarod performance of rats following "binge-like" alcohol exposure during the neonatal brain growth spurt. Neurotoxicol Teratol 1991;13:69-74.
265 Bonthius DJ, Goodlett CR, West JR. Blood alcohol concentration and severity of microencephaly in neonatal rats depend on the pattern of alcohol administration. Alcohol 1988;5:209-214.
266 Kuzma JW, Sokol RJ. Maternal drinking behavior and decreased intrauterine growth. Alcohol Clin Exp Res 1982;6:396-402.
267 Bottoms SF, Judge NE, Kuhnert PM, Sokol RJ. Thiocyanate and drinking during pregnancy. Alcohol Clin Exp Res 1982;6:391-395.
268 Frommberger R. N-nitrosodimethylamine in German beer. Food Chem Toxicol 1989;27:27-29.
269 Pettigrew AR, Logan RW, Willocks J. Smoking in pregnancy — effects on birth weight and on cyanide and thiocyanate levels in mother and baby. Br J Obstet Gynaecol 1977;84:31-34.
270 Hadi HA, Hill JA, Castillo RA. Alcohol and reproductive function: a review. Obstet Gynecol Surv 1987;42:69-74.
271 Kley HK, Teschke R. Alkohol und Fertilität: Sexualhormone. Z Hautkr 1985;60:1017-1025.
272 Feichtinger W. Environmental factors and fertility. Hum Reprod 1991;6:1170-1175.
273 Close CE, Roberts PL, Berger RE. Cigarettes, alcohol and marijuana are related to pyospermia in infertile men. J Urol 1990;144:900-903.
274 Marshburn PB, Sloan CS, Hammond MG. Semen quality and association with coffee drinking, cigarette smoking, and ethanol consumption. Fertil Steril 1989;52:162-165.
275 Dunphy BC, Barratt CL, Cooke ID. Male alcohol consumption and fecundity in couples attending an infertility clinic. Andrologia 1991;23:219-221.
276 Goverde HJ, Dekker HS, Janssen HJ, Bastiaans BA, Rolland R, Zielhuis GA. Semen quality and frequency of smoking and alcohol consumption — an explorative study. Int J Fertil Menopausal Stud 1995;40:135-138.
277 Little RE, Sing CF. Association of father’s drinking and infant’s birth weight [letter]. N Engl J Med 1986;314:1644-1645.
278 Savitz DA, Zhang J, Schwingl P, John EM. Association of paternal alcohol use with gestational age and birth weight. Teratology 1992;46:465-471.
279 Savitz DA, Schwingl PJ, Keels MA. Influence of paternal age, smoking, and alcohol consumption on congenital anomalies. Teratology 1991;44:429-440.
280 Fraser AG. Pharmacokinetic interactions between alcohol and other drugs. Clin Pharmacokinet 1997;33: 79-90.
281 Lægemiddelkataloget 1998. København, 1998.
282 Henry D, Dobson A, Turner C. Variability in the risk of major gastrointestinal complications from nonaspirin nonsteroidal anti-inflammatory drugs. Gastroenterology 1993;105:1078-1088.
283 Fraser AG, Rosalki SB, Gamble GD, Pounder RE. Inter-individual and intra-individual variability of ethanol concentration-time profiles: comparison of ethanol ingestion before or after an evening meal. Br J Clin Pharmacol 1995;40:387-392.
284 Veghelyi PV. Fetal abnormality and maternal ethanol metabolism [letter]. Lancet 1983;2:53-54.
285 Keegan A, Batey R. Ethanol consumption by rats is inversely related to hepatic alcohol dehydrogenase activity. J Gastroenterol Hepatol 1994;9:205-206.
286 Henderson GI, Turner D, Patwardhan RV, Lumeng L, Hoyumpa AM, Schenker S. Inhibition of placental valine uptake after acute and chronic maternal ethanol consumption. J Pharmacol Exp Ther 1981;216:465-472.
287 Idänpään Heikkilä J, Jouppila P, Åkerblom HK, Isoaho R, Kauppila E, Koivisto M. Elimination and metabolic effects of ethanol in mother, fetus, and newborn infant. Am J Obstet Gynecol 1972;112:387-393.
288 Mann LI, Bhakthavathsalan A, Liu M, Makowski P. Placental transport of alcohol and its effect on maternal and fetal acid-base balance. Am J Obstet Gynecol 1975;122:837-844.
289 Lang JM, Lieberman E, Cohen A. A comparison of risk factors for preterm labor and term small-forgestational-age birth. Epidemiology 1996;7:369-376.
290 Loser H, Gravinghoff K, Rustemeyer P. Schwachformen der Alkoholembryopathie nach exzessivem Alkoholgenuss. Monatsschr Kinderheilkd 1989;137:764-769.
291 Savoy Moore RT, Dombrowski MP, Cheng A, Abel EA, Sokol RJ. Low dose alcohol contracts the human umbilical artery in vitro. Alcohol Clin Exp Res 1989;13:40-42.
292 Mukherjee AB, Hodgen GD. Maternal ethanol exposure induces transient impairment of umbilical circulation and fetal hypoxia in monkeys. Science 1982;218:700-702.
293 Jones PJ, Leichter J, Lee M. Placental blood flow in rats fed alcohol before and during gestation. Life Sci 1981;29:1153-1159.
294 McMorrow LE. Chromosome damage induced by ethanol. Ann N Y Acad Sci 1991;625:830-831.
295 Legido A. Exposicion intrauterina a drogas. Rev Neurol 1997;25:691-702.
296 Anton RF, Becker HC, Randall CL. Ethanol increases PGE and thromboxane production in mouse pregnant uterine tissue. Life Sci 1990;46:1145-1153.
297 Pennington S. Ethanol-induced growth inhibition: the role of cyclic AMP-dependent protein kinase. Alcohol Clin Exp Res 1988;12:125-129.
298 Randall CL, Anton RF, Becker HC. Alcohol, pregnancy, and prostaglandins. Alcohol Clin Exp Res 1987;11:32-36.
299 Pennington SN, Boyd JW, Kalmus GW, Wilson RW. The molecular mechanism of fetal alcohol syndrome (FAS). I. Ethanol-induced growth suppression. Neurobehav Toxicol Teratol 1983;5:259-262.
300 Ylikorkala O, Halmesmäki E, Viinikka L. Urinary prostacyclin and thromboxane metabolites in drinking pregnant women and in their infants: relations to the fetal alcohol effects. Obstet Gynecol 1988;71:61-66.
301 Duester G. A hypothetical mechanism for fetal alcohol syndrome involving ethanol inhibition of retinoic acid synthesis at the alcohol dehydrogenase step. Alcohol Clin Exp Res 1991;15:568-572.
302 Whitmire D, Bowen JP, Shim JY, Whitmire PS. Computational modeling of a putative fetal alcohol syndrome mechanism. Alcohol Clin Exp Res 1995;19:1587-1593.
303 Shean ML, Duester G. The role of alcohol dehydrogenase in retinoic acid homeostasis and fetal alcohol syndrome. Alcohol Alcohol Suppl 1993;2:51-56.
304 Tajuddin N, Druse MJ. Effects of in utero ethanol exposure on cortical 5-HT2 binding sites. Alcohol 1988;5:461-464.
305 Druse MJ, Paul LH. Effects of in utero ethanol exposure on serotonin uptake in cortical regions. Alcohol 1988;5:455-459.
306 Druse MJ, Kuo A, Tajuddin N. Effects of in utero ethanol exposure on the developing serotonergic system. Alcohol Clin Exp Res 1991;15:678-684.
307 Tajuddin N, Druse MJ. Chronic maternal ethanol consumption results in decreased serotonergic 5-HT1 sites in cerebral cortical regions from offspring. Alcohol 1988;5:465-470.
308 Druse MJ, Tajuddin N, Kuo A, Connerty M. Effects of in utero ethanol exposure on the developing dopaminergic system in rats. J Neurosci Res 1990;27:233-240.
309 Ramanathan R, Wilkemeyer MF, Mittal B, Perides G, Charness ME. Alcohol inhibits cell-cell adhesion mediated by human L1. J Cell Biol 1996;133:381-390.
310 Henderson GI, Patwardhan RV, McLeroy S, Schenker S. Inhibition of placental amino acid uptake in rats following acute and chronic ethanol exposure. Alcohol Clin Exp Res 1982;6:495-505.
311 Inselman LS, Fisher SE, Spencer H, Atkinson M. Effect of intrauterine ethanol exposure on fetal lung growth. Pediatr Res 1985;19:12-14.
312 Pratt OE. The importance of understanding the mechanism of alcohol damage to the brain in utero. Ciba Found Symp 1984;105:284-286.
313 Prasad VV. Maternal alcohol consumption and undernutrition in the rat: effects on gangliosides and their catabolizing enzymes in the CNS of the newborn. Neurochem Res 1989;14:1081-1088.
314 Henderson GI, Hoyumpa AM, Jr., Rothschild MA, Schenker S. Effect of ethanol and ethanol-induced hypothermia on protein synthesis in pregnant and fetal rats. Alcohol Clin Exp Res 1980;4:165-177.
315 Jollie WP. Effects of sustained dietary ethanol on the ultrastructure of the visceral yolk-sac placenta of the rat. Teratology 1990;42:541-552.
316 Halmesmäki E, Autti I, Granstrom ML, Heikinheimo M, Raivio KO, Ylikorkala O. Alpha-fetoprotein, human placental lactogen, and pregnancy-specific beta 1-glycoprotein in pregnant women who drink: relation to fetal alcohol syndrome. Am J Obstet Gynecol 1986;155:598-602.
317 Lal JJ, Kumar CV, Suresh MV, Indira M, Vijayammal PL. Effect of coconut palm wine (Toddy) on carbohydrate metabolism in pregnant rats and fetuses. Plant Foods Hum Nutr 1997;50:71-79.
318 Bleich HL, Boro ES. Metabolic and hepatic effects of alcohol. N Engl J Med 1977;296:612-616.
319 Singh SP, Snyder AK, Pullen GL. Maternal alcohol ingestion inhibits fetal glucose uptake and growth. Neurotoxicol Teratol 1989;11:215-219.
320 Abell DA. The significance of abnormal glucose tolerance (hyperglycaemia and hypoglycaemia) in pregnancy. Br J Obstet Gynaecol 1979;86:214-221.
321 Lalitha T, Aarti T, Rohini P, Narayanasamy K, Ramakrishnan CV, Telang SD. Alcohol exposure and undernutrition: effects on lipid metabolism and alcohol partitioning in rat brain regions in vitro. Alcohol Alcohol 1990;25:477-482.
322 Lalitha T, Kumar K, Ramakrishnan CV, Telang SD. Effect of maternal alcohol consumption on the lipid composition of CNS in the offspring. J Neurochem 1988;50:1346-1351.
323 Halmesmäki E, Autti I, Granstrom ML, Stenman UH, Ylikorkala O. Estradiol, estriol, progesterone, prolactin, and human chorionic gonadotropin in pregnant women with alcohol abuse. J Clin Endocrinol Metab 1987;64:153-156.
324 Jameson S. Zinc status in pregnancy: the effect of zinc therapy on perinatal mortality, prematurity, and placental ablation. Ann N Y Acad Sci 1993;678:178-192.
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen