Bilagsdel til forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsfors¿g og selvmord i Danmark


 

Overskrift niveau 1:
 Forord 
 
 PŒ opfordring af Sundhedsministeren blev der i sommeren 1997 i Sundhedsstyrelsens regi nedsat et udvalg, der havde til opgave at formulere et forslag til handlingsplan vedr¿rende forebyggelse af selvmord og selvmordsfors¿g i Danmark. Som en del af dette arbejde har et underudvalg udarbejdet en rapport vedr¿rende aktuel status for selvmordsadf¾rd i Danmark. Der har v¾ret indhentet statistisk materiale fra Center for Selvmordsforskning, Danmarks Statistik, Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi og Sundhedsstyrelsen. 
 Ê 
 Underudvalget har haft f¿lgende sammens¾tning: 
 Ê 
 Overl¾ge Merete Nordentoft (formand),Bispebjerg Hospital, psykiatrisk afdeling 
 Ê 
 Seniorforsker Unni Bille-Brahe,Center for Selvmordsforskning 
 Ê 
 Overl¾ge Preben Bo Mortensen,Afdeling for Psykiatrisk Demografi ved Institut for Psykiatrisk Grundforskning 
 Ê 
 Embedsl¾ge Kate Runge,Embedsl¾geinstitutionen i �rhus Amt 
 Ê 
 Fuldm¾gtig Kirsten Frederiksen,Sundhedsstyrelsen 
 Ê 
 Kontorchef Olaf IngerslevSundhedsstyrelsen. 

Overskrift niveau 1:
 Del I 
 
 Selvmordsadf¾rd i Danmark 
 Ê 
 Statusopg¿relse 1998 

Overskrift niveau 2:
 Ê 
 

Overskrift niveau 2:
 1.	Indledning 
 
 Ê 
 Som en del af arbejdet med udarbejdelse af forslag til handlingsplan vedr¿rende forebyggelse af selvmord har et underudvalg fŒet til opgave at give en aktuel status over selvmord og selvmordsfors¿g i Danmark, og at relatere den til forholdene i de ¿vrige nordiske lande. De statistiske oplysninger er sat i relation til forskningsresultater fra dansk, nordisk eller international forskning. Lignende data vedr¿rende perioden 1955-1991 har v¾ret pr¾senteret i Middellevetidsudvalgets Delrapport vedr¿rende Selvmordsd¿delighed 1. En del af det materiale, der pr¾senteres i det f¿lgende, er en opdatering af dette arbejde. Status er s¿gt opgjort sŒledes, at der fokuseres pŒ eventuelle forebyggelsesmuligheder. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 2.	Definitioner 
 
 Ê 
 I WHO har man defineret selvmord som: 
 Ê 
 En handling med d¿delig udgang, som afd¿de med viden eller forventning om et d¿deligt udfald, selv havde foranstaltet og gennemf¿rt med det formŒl at fremkalde de af den afd¿de ¿nskede forandringer. 
 Ê 
 I denne definition er det ikke forudsat, at den afd¿de skal have haft et d¿ds¿nske, men kun at den afd¿de skal have ¿nsket forandringer. Det er hensigtsm¾ssigt, da d¿ds¿nsket ofte er ambivalent og under alle omst¾ndigheder vanskeligt at fastslŒ hos en afd¿d. Personer, der foretager selvmordshandlinger har ikke altid klare forestillinger om handlingens farlighed, og det er derfor vigtigt, at der stŒr at afd¿de skal have haft viden eller forventning om et d¿deligt udfald. 
 Ê 
 Selvmordsfors¿g eller parasuicidium er defineret som: 
 Ê 
 En handling uden d¿delig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis af medicin eller lignende eller udviser anden ikke vanem¾ssig adf¾rd, der vil v¾re skadevoldende for personen, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har v¾ret at fremme vedkommendes ¿nskede forandringer via handlingens forventede fysiske konsekvenser. 
 Ê 
 Heller ikke denne definition g¿r tilstedev¾relsen af et d¿ds¿nske til en foruds¾tning for, at en selvdestruktiv handling falder ind under definitionen. I definitionen har man med vendingen ikke vanem¾ssig adf¾rd s¿rget for, at vanem¾ssig forgiftning med alkohol eller medicin hos alkohol- eller medicinmisbrugere ikke klassificeres som selvmordsfors¿g. Det er v¾rd at notere sig, at definitionen pŒ selvmordsfors¿g ikke indeholder krav vedr¿rende den somatiske farlighed af handlingen. 
 Selvmordsadf¾rd omfatter selvmord, selvmordsfors¿g, selvmordstrusler. 
 Ê 
 Selvmordstanker omfatter et ret bredt spektrum sp¾ndende fra en kortvarigt strejfende tanke til plagsomme, konstant tilstedev¾rende selvmordsovervejelser. I unders¿gelser af selvmordstanker er anvendt forskellige formuleringer, og formuleringerne er i h¿j grad styrende for afgr¾nsning af det f¾nomen, der belyses. 
 Selvmordshyppigheder opgives i selvmordsrater, beregnet som antal selvmord per 100.000 i befolkningen per Œr. Normalt opgives raten for den voksne befolkning, dvs. 15 Œr og ¾ldre. Grunden er, at da selvmord forekommer sj¾ldent blandt b¿rn under 15 Œr, vil rater beregnet pŒ de totale befolkningstal undervurdere hyppigheden i den voksne befolkning. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 3.	Selvmord i Danmark 
 
 Ê 
 Der eksisterer i Danmark et righoldigt materiale vedr¿rende selvmord, idet dansk selvmordsstatistik gŒr helt tilbage til 1835. Figur 1 viser udviklingen i selvmordshyppigheden gennem de 160 Œr statistikken er blevet f¿rt. Som man kan se, har der i perioden v¾ret store variationer i selvmordshyppigheden med meget h¿je rater i sidste halvdel af forrige Œrhundrede og igen omkring 1980, mens der i de senere Œr har v¾ret et markant fald. Da raterne ikke er alders-standardiserede, hvilket datagrundlaget ikke tillader, og raterne er beregnet pŒ grundlag af totalbefolkningen (0+), kan ¾ndringer i befolkningens aldersm¾ssige sammens¾tning forklare noget af variationen. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 3.1	K¿ns- og aldersfordeling i historisk belysning 
 
 Som i de fleste andre lande, har selvmordsraten gennem alle Œrene v¾ret h¿jere for m¾nd end for kvinder. Forskellene mellem k¿nnene er dog blevet mindre, hvad man tydeligt kan se af figur 2. Kurven viser de aldersstandardiserede selvmordsrater fordelt pŒ k¿n i perioden 1922-1996. 
 I 1996 var det samlede antal af selvmord i Danmark 892 (hvoraf et blev begŒet af en dreng under 15 Œr), hvilket er et fald pŒ 3 procent i forhold til Œret f¿r. Det skal dog bem¾rkes, at sammenligning mellem tallene fra 1996 og Œrene forinden skal g¿res med en vis forsigtighed, idet reglerne for anvendelsen af d¿dsmŒden "uoplyst", der omfatter tvivlstilf¾lde, nu er ¾ndret. I 1996 blev 9 procent af d¿dsfaldene registreret under d¿dsmŒden "uoplyst", i de tidligere Œr har procenten v¾ret omkring 6. Af de 892 personer, der var d¿de ved selvmord, var 630 m¾nd, svarende til 29,7 per 100.000 (15 Œr og derover), og 261 kvinder, svarende til 11,8 per 100.000 (15 Œr og derover). Antallet af d¿de ved selvmord var sŒledes godt 1 1/2 gang st¿rre end antal d¿dsfald i trafikken. 
 Ê 
 Figur 3 viser udviklingen i aldersspecifikke selvmordsrater fordelt pŒ k¿n for perioden 1922 - 1995. Generelt er der for m¾ndenes vedkommende en stigende selvmordshyppighed med stigende alder, mens selvmordsraten for kvindernes vedkommende i mange Œr har haft sit maksimum blandt de 50-59 Œrige. I de senere Œr har der dog ogsŒ for kvindernes vedkommende vist sig en klar sammenh¾ng mellem alder og selvmordshyppighed. 
 Ê 
 For m¾ndenes vedkommende har selvmordsraten generelt vist en faldende tendens fra 1980 til 1995, bortset fra for de yngste (15-19 Œr), hvor den har v¾ret forholdsvis stabil. Blandt de ¾ldste (70 Œr og derover) har tendensen v¾ret svagt stigende i perioden 1972-1995. For kvindernes vedkommende har der i det sidste Œrti i alle aldersgrupper v¾ret en faldende tendens, der dog i den yngste aldersgruppe har v¾ret ret ubetydelig. Af tabel 1 fremgŒr, at der blandt de 10-14 Œrige er sket gennemsnitligt 2-3 selvmord Œrligt i perioden 1970-1974 til 1990-1994. I internationale sammenligninger er det et generelt fund, at selvmord forekommer hyppigst hos ¾ldre, og unders¿gelser tyder pŒ, at de i ringere grad end yngre meddeler selvmordstanker f¿r selvmordet. 2 
 Ê 
 Der er ingen entydige forklaringer pŒ de ¾ndringer selvmordsraten har undergŒet. Det fald, der er sket i selvmordsraten i Danmark siden 1980 er fors¿gt forklaret med: 
 Ê 
 *	Introduktionen af de nye antidepressive stoffer, der dog f¿rst blev introduceret i 1990'rne, dvs. l¾nge efter at faldet var en realitet. 
 *	Den store medieomtale og de initiativer, der er taget for at forebygge selvmord har haft en gavnlig virkning. 
 *	De stoffer, der anvendes til selvforgiftninger er mindre giftige nu, end de var tidligere. 
 *	Der har i det danske samfund siden 1980 udviklet sig en st¿rre grad af f¾lles opfattelse, normer og v¾rdier. Der foreligger ikke unders¿gelser, der kan belyse disse hypoteser. 

Overskrift niveau 3:
 3.2	Geografisk variation 1972-1995 
 
 Af figur 4 fremgŒr, at forskellen pŒ selvmordshyppigheden mellem hovedstaden og det ¿vrige land er blevet betydeligt mindre i perioden 1972-1995. Det fald, der er sket i de samlede danske selvmordsrater skyldes f¿rst og fremmest nedgang i antal selvmord i hovedstaden. Denne udvikling g¿r sig g¾ldende is¾r for m¾nd og i mindre grad for kvinder. For m¾ndenes vedkommende er der tale om en n¾sten fuldst¾ndig udj¾vning af de forskelle, der tidligere har v¾ret mellem land og by. For kvindernes vedkommende er der imidlertid fortsat en betydelig h¿jere selvmordsrate i hovedstaden end i de ¿vrige omrŒder. Selvmordsraten blandt kvinder er dobbelt sŒ h¿j i hovedstaden som i landkommunerne. OgsŒ i andre lande som Norge og Nordirland er beskrevet en udj¾vning af de forskelle, der tidligere har v¾ret mellem selvmordshyppigheden i forskellige geografiske regioner. Der er ikke l¾ngere sŒ stor forskel pŒ selvmordshyppigheden i byen og pŒ landet. Dette mŒ indeb¾re, at en selvmordsforebyggende indsats ikke udelukkende skal rettes mod byomrŒder. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 3.3	Udviklingen i selvmordsmetoder 1922-1995 
 
 Som det fremgŒr af figur 5, er der i perioden 1922 til 1995 sket store ¾ndringer i metodevalg ved selvmord. Ved periodens begyndelse var h¾ngning den mest almindelige metode blandt bŒde m¾nd og kvinder, men senere blev selvforgiftning den mest brugte metode, navnlig blandt kvinder. I begyndelsen af halvfjerdserne udgjorde forgiftningsselvmord stadig den st¿rste andel af selvmordene ogsŒ blandt m¾nd (45 procent), men andelen er efterhŒnden faldet til omkring 30 procent. Blandt m¾nd er h¾ngning nu den hyppigst anvendte metode. 
 BŒde for m¾nds og kvinders vedkommende er der tale om et meget markant fald i antallet af selvmord ved forgiftning. Den faldende tendens i selvmordshyppigheden siden 1980 kan, som det fremgŒr af figur 5 bŒde for m¾nds og kvindernes vedkommende, forklares n¾sten udelukkende som et resultat af fald i antallet af forgiftningsselvmord. En gennemgang af data i d¿dsŒrsagsregisteret tyder pŒ, at en v¾sentlig del af dette fald kan tilskrives de restriktioner, der er gennemf¿rt med hensyn til tilg¾ngelighed af potentielt farlig medicin (afregistrering af barbiturater som sovemedicin, begr¾nsning af udskrivelse af dextropopoxifen gennem registreringspligt) og ¾ndret udskrivningspraksis i forhold til antidepressiv medicin (nye antidepressive midler har afl¿st ¾ldre midler, der potentielt var mere farlige). I de senere Œr er der en tendens til, at andelen af selvmord med voldsomme metoder er stigende bŒde blandt kvinder og m¾nd. Det g¾lder bŒde h¾ngning, skydning, drukning og andre metoder (herunder udspring fra h¿jt sted, selvmord foran tog eller andet transportmiddel). Specielt blandt m¾nd sker der efterhŒnden flere selvmord ved skydning. Sammenlignet med de ¿vrige nordiske lande er der i Danmark langt flere, der begŒr selvmord ved forgiftninger 3. 
 I tabel 2 er vist selvmordsmetoder i 1994 og 1995 for m¾nd og kvinder. Det bem¾rkes, at metoden selvpŒf¿rt gasforgiftning anvendes ved over 100 selvmord Œrligt. Der er knapt 15 selvmord med svage smertestillende midler Œrligt. Hertil kommer, at der er yderligere knapt 10 d¿delige selvforgiftninger med svage smertestillende midler, fejlklassificeret i gruppen andre og uspecificerede l¾gemidler, hvor der Œrligt i alt er knapt 100 d¿dsfald. For at ¿ge mulighederne for monitorering af specielt selvmord ved forgiftning, mŒ pŒtegning af type af l¾gemiddel pŒ d¿dsattesten for forgiftningsselvmord g¿res obligatorisk. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 4.	Selvmordsstatistikkens pŒlidelighed 
 
 Ê 
 En sammenligning af selvmordshyppigheder i forskellige lande og over tid foruds¾tter at opg¿relserne over selvmord er pŒlidelige og sammenlignelige. Det betyder, at selvmordshyppighederne mŒ vurderes med en vis forsigtighed i lande, hvor registrerings-procedurerne ikke er fuldt udbyggede, eller hvor selvmord ford¿mmes meget strengt. Selvmords-statistikkernes pŒlidelighed og sammenlignelighed har gennem Œrene v¾ret et meget omdebatteret emne, men i de senere Œr synes der blandt de fleste forskere at v¾re en vis enighed om, at eventuelle forskelle i registreringspraksis og procedure ikke kan forklare forskellene mellem landene og over tid4. 
 Der har siden 1977 v¾ret et betydeligt fald i den samlede obduktionsfrekvens i Danmark, og det har v¾ret dr¿ftet, om dette fald har haft betydning for pŒlideligheden af den danske selvmordsstatistik. Obduktionsfrekvensen ved forskellige d¿dsmŒder samt ved d¿dssted (hospital versus andre steder), er derfor unders¿gt. Som det fremgŒr af figur 6 er der ikke sket ¾ndringer i obduktionsfrekvensen blandt personer med d¿dsmŒden selvmord eller uoplyst d¿dsmŒde. Der er et stort fald i obduktionsfrekvensen i forhold til alle d¿dsfald pŒ hospital. Det er dette fald, der forklarer det samlede fald i obduktionsfrekvensen, og det skyldes f¿rst og fremmest faldet i obduktioner af personer d¿de ved naturlig d¿dsmŒde og i nogen grad faldet i obduktioner af personer d¿de ved ulykker. Der er derfor ikke grund til at tro, at faldet i det samlede antal obduktioner pŒvirker pŒlideligheden af selvmordsstatistikken. 
 Af figur 7 fremgŒr, at andelen af retslige obduktioner blandt personer d¿de ved selvmord og uoplyst d¿dsmŒde siden 1977 har ligget h¿jt. Der har v¾ret en klar stigende tendens, sŒledes at der nu blandt de obducerede med disse to d¿dsmŒder foretages retslig obduktion i n¾sten alle tilf¾lde. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 5.	Internationale sammenligninger	 
 
 Ê 
 Selvmordshyppigheden viser internationalt meget store forskelle. I de nordiske lande ligger selvmordsraten relativt h¿jt sammenlignet med andre lande, specielt visse sydeurop¾iske lande. De forskelle, der har kunnet observeres mellem katolske og andre lande, kunne indicere, at religionens ford¿mmelse af selvmord, eller det h¿je sociale integrationsniveau, der tidligere har karakteriseret et st¾rkt religi¿st samfund, har virket d¾mpende pŒ selvmordsraten. Selvom selvmordshyppigheden er forskellig i forskellige lande og kulturer, er selvmord dog globalt forekommende. I langt de fleste lande stiger selvmordshyppigheden med alderen. I alle lande undtagen Kina er selvmordshyppigheden st¿rre blandt m¾nd end blandt kvinder. I de baltiske lande og i de tidligere ¿stbloklande ligger selvmordshyppigheden nu blandt verdens h¿jeste. De betydelige ¾ndringer viser, at selvmordshyppigheden pŒvirkes af st¿rre samfundsm¾ssige ¾ndringer. Der har i de senere Œr tegnet sig to meget tydelige tendenser. Selvmordsraten i de vesteurop¾iske lande er faldet betydeligt, mens de ¿steurop¾iske lande har oplevet en markant stigning i selvmordsraten. 
 Ê 
 Selvmordshyppigheden i Gr¿nland er meget h¿j. Der er n¾ppe tvivl om, at dette kan ses som udtryk for, at selvmordshyppigheden er afh¾ngig af samfundsm¾ssige forhold. Specielt for Gr¿nlands vedkommende spiller kulturelle forhold og ikke mindst ¾ndringer i disse forhold givetvis en stor rolle, og hertil kommer en r¾kke forhold vedr¿rende arbejdsl¿shed, alkoholforbrug og tilg¾ngeligheden af skydevŒben. 
 Figur 8 viser en oversigt over de aldersstandardiserede selvmordsrater for forskellige europ¾iske lande. 

Overskrift niveau 2:
 Ê 
 

Overskrift niveau 2:
 6.	Selvmordsfors¿g i Danmark 
 
 Ê 
 I mods¾tning til hvad der g¾lder for fuldbyrdede selvmord, findes der ikke hverken i Danmark eller i andre lande landsd¾kkende statistikker over selvmordsfors¿g. Som led i et st¿rre f¾lleseurop¾isk projekt initieret af WHO, er der siden 1989 i Fyns Amt sket en l¿bende registrering af alle selvmordsfors¿g, der kommer behandlingssystemet til kendskab. Det kan tilf¿jes, at befolkningen i Fyns Amt udg¿r knap 10 procent af den danske befolkning, og at unders¿gelser af en r¾kke parametre vedr¿rende sociodemografiske, socio¿konomiske og helbredsm¾ssige forhold har vist, at den fynske befolkning udg¿r et repr¾sentativt udsnit af den samlede danske befolkning 5. 
 Ê 
 I overensstemmelse med resultaterne fra internationale unders¿gelser viser de fynske opg¿relser, at der sker mindst 8-10 gange sŒ mange behandlingskr¾vende selvmordsfors¿g som fuldbyrdede selvmord. I 1996 var fors¿gsraten 171 per 100.000 (15 Œr og over), fordelt pŒ 163 per 100.000 for m¾nd og 218 per 100.000 for kvinder. 
 Ê 
 OgsŒ hyppigheden af selvmordsfors¿g har v¾ret faldende gennem registreringsperioden, bortset fra for de 15-19 Œrige pigers vedkommende, hvor der i halvfemserne er sket en markant stigning. 
 Ê 
 I Landspatientregisteret i Sundhedsstyrelsen er der bŒde en betydelig underdiagnosticering og fejlregistrering af selvmordsfors¿g, derfor pr¾senteres alene data fra Fyns Amt. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 6.1	Alder og k¿nsfordeling, udvikling over tid 
 
 Antallet af personer, der har foretaget selvmordsfors¿g per 100.000 i baggrundsbefolkningen i Fyns Amt er faldet fra 1989 til 1996 for begge k¿ns vedkommende se tabel 3. 
 Af figur 9 fremgŒr, at flere kvinder end m¾nd foretager selvmordsfors¿g, der f¿rer til kontakt med sygehusv¾senet. 
 Ê 
 NŒr personer, der har foretaget selvmordsfors¿g opg¿res i aldersgrupper, viser det sig, at der er f¾rrest i de ¾ldre aldersgrupper og flest i yngre aldersgrupper, figur 10. De seneste opg¿relser viser, at den h¿jeste rate aktuelt findes blandt 15-19 Œrige piger, og at raterne med en enkelt aldergruppes undtagelse er h¿jere blandt kvinder end blandt m¾nd. I mods¾tning til selvmord, hvor hyppigheden er h¿jest blandt m¾nd og blandt ¾ldre, er det altsŒ f¿rst og fremmest yngre mennesker, og is¾r yngre kvinder, der fors¿ger selvmord. BŒde alders- og k¿nsfordelingen for selvmordsfors¿g er dermed helt forskellig fra alders- og k¿nsfordelingen for selvmord. 
 Ê 
 Et s¾rligt problem er de mange gengangere. I gennemsnit tegner hver person, der fors¿ger selvmord sig inden for et Œr for 1,25 fors¿g. I en 6 Œrs opf¿lgningsunders¿gelse fra Registeret for Selvmordsfors¿g i Fyns Amt fra 1989-90 er det vist, at der blandt personer, der behandles i sundhedsv¾senet efter f¿rste selvmordsfors¿g, er godt 30 procent, der gentager fors¿get i l¿bet af en 6 Œrs opf¿lgningsperiode, mens det blandt personer, der havde foretaget selvmordsfors¿g en eller flere gange tidligere, er over 50 procent, der i opf¿lgningsperioden gentager fors¿get. 
 Ê 
 I en unders¿gelse gennemf¿rt af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE) blev en repr¾sentativ stikpr¿ve af voksne danskere pŒ 16 Œr og derover i 1994 kontaktet som led i en befolkningsunders¿gelse. I alt 1362 personer svarede pŒ sp¿rgsmŒl vedr¿rende selvmordsadf¾rd, og disse var stort set repr¾sentative for de adspurgte (lidt flere gifte og lidt flere yngre blandt svarerne). I alt 6,9 procent af de adspurgte oplyste, at de inden for det sidste Œr havde haft tanker om at tage deres eget liv, og 3,4 procent svarede bekr¾ftende pŒ sp¿rgsmŒl, om de nogensinde havde foretaget selvmordsfors¿g. Kun i ca. halvdelen af tilf¾ldene havde selvmordsfors¿gene f¿rt til kontakt med sundhedsv¾senet. Af tabel 4 fremgŒr fordelingen af selvmordstanker og selvmordsfors¿g i forskellige aldersgrupper. Som det fremgŒr af tabellen, er selvmordstanker mest hyppigt forekommende blandt unge, mens der ikke var statistisk sikre forskelle pŒ aldersgrupperne med hensyn til selvmordsfors¿g. En sp¿rgeskemaunders¿gelse blandt 15-24 Œrige i det danske uddannelsessystem har vist, at 40 procent pŒ et tidspunkt havde haft alvorlige selvmordstanker, og at 5 procent havde foretaget mindst et selvmordsfors¿g 6. 
 I figur 11 er vist resultaterne af en registreringsunders¿gelse, som er initieret af WHO i forskellige omrŒder i Europa. Det fremgŒr, at i alle omrŒder undtagen to er selvmordsfors¿g hyppigere blandt kvinder end blandt m¾nd. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 6.2	Metodevalg ved selvmordsfors¿g 
 
 Selvforgiftning er langt den hyppigste metode ved selvmordsfors¿g og anvendes som metode i et flertal af de selvmordsfors¿g, der kommer til behandling i hospitalsv¾senet. SŒkaldt voldelige metoder er i forskellige opg¿relser fundet anvendt i ca. 20 procent af de registrerede selvmordsfors¿g 7,8. 
 Ê 
 I den fynske registreringsunders¿gelse fra Center for Selvmordsforskning 9,10 var n¾sten tre fjerdedele af selvmordsfors¿gene i perioden 1989 - 1996 forgiftningstilf¾lde, figur 12. Mest almindelig var overdosis af medicin, som oftest beroligende medicin eller sovemedicin (benzodiazepinpr¾parater, 47 procent af alle selvmordsfors¿g ) eller svage smertestillende midler (paracetamol eller kodimagnyl, 20 procent af alle selvmordsfors¿g). Selvforgiftning var den hyppigst anvendte metode ved selvmordsfors¿g bŒde blandt kvinder og blandt m¾nd. Den n¾st hyppigste metode var snit- og stikl¾sioner, som regel i hŒndleddet. Fordelingen af metodevalg viste sig at v¾re meget stabil, og i figur 12 er derfor vist den gennemsnitlige fordeling pŒ metoder i perioden 1989-1996. 
 En dansk unders¿gelse har vist, at der i perioden 1977 til 1992 skete en betydelig stigning i indl¾ggelser pga. forgiftning med svage smertestillende midler11. Det skal bem¾rkes, at disse indl¾ggelser omfattede bŒde indl¾ggelser pŒ grund af bevidst selvforgiftning og ulykkestilf¾lde, men at langt den overvejende del skyldtes bevidst selvforgiftning. Af figur 13 fremgŒr udviklingen i det Œrlige antal personer indlagt med forgiftning med svage smertestillende midler i perioden fra 1977 til 1996. Antallet er n¾sten femdoblet siden 1977, idet det er steget fra 266 til 1211 personer. Det Œrlige antal indl¾ggelser med forgiftning med svage smertestillende midler er steget mere end antallet af personer, hvilket er udtryk for, at en stigende andel foretager flere selvmordsfors¿g Œrligt. I 1984 blev paracetamol og kodimagnyl frigivet som hŒndk¿bsmedicin. F¿r 1984 var antallet af personer indlagt med forgiftning med svage smertestillende midler under 600 Œrligt. Den ret bratte stigning i antallet af personer, indlagt med forgiftning med svage smertestillende midler, sker imidlertid f¿rst i begyndelsen af 1990-erne. Der er ingen umiddelbar forklaring pŒ denne stigning, som optr¾der flere Œr efter, at de svage smertestillende midler er frigivet som hŒndk¿bsmedicin. Tidligere var der nogenlunde lige mange forgiftninger med paracetamol og acetylsalicylsyre, men i de senere Œr har der v¾ret langt flest paracetamolforgiftninger. Af figur 14 ses personer indlagt med forgiftning med svage smertestillende midler i 1996 fordelt pŒ forskellige aldersgrupper. Det fremgŒr, at indl¾ggelse med forgiftning optr¾der hyppigst hos unge piger. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 7.	Forklaringsmodeller 
 
 Ê 
 Problemet selvmord er komplekst og mŒ belyses ud fra flere forstŒelsesrammer. Der er en stigende erkendelse af, at selvmordsadf¾rd er et multifaktorielt f¾nomen, og at de forskellige forklaringsmodeller ikke n¿dvendigvis er i modstrid med hinanden, men tv¾rtimod ofte supplerer hinanden. Tv¾rvidenskabelighed og tv¾rfaglighed bliver derfor en v¾sentlig foruds¾tning for at opnŒ den forstŒelse for selvmordsadf¾rd, der er foruds¾tningen for en effektiv forebyggende indsats. 
 Forklaringsmodeller, der fokuserer pŒ nogle dimensioner udelukker ikke n¿dvendigvis forklaringsmodeller med et andet fokus. SŒledes findes sociologiske forklaringsmodeller, der pŒ overordnet niveau fokuserer pŒ kulturelle, sociale, ¿konomiske, politisk og religi¿se tr¾k og mekanismer i samfundet, der kan pŒvirke menneskers tilb¿jelighed til selvmordsadf¾rd. Centralt stŒr her den franske sociolog Emile DŸrkheim, der opererer med n¿glebegrebet social integration12, men ogsŒ fra nyere forskere er der kommet en r¾kke v¾rdifulde bidrag13-17, hvor kulturelle, juridiske, sociale og religi¿se forhold er belyst i sammenh¾ng med selvmordsadf¾rd. 
 Ê 
 De psykologiske forklaringsmodeller fokuserer ofte pŒ individuelle forhold og besk¾ftiger sig med samspillet mellem det enkelte individ og omgivelserne. De psykiatriske forklaringsmodeller besk¾ftiger sig med sammenh¾nge mellem psykiske lidelser og selvmordsadf¾rd, og som et specielt felt inden for denne forklaringsmodel har nyere neurobiologisk forskning belyst sammenh¾ngen mellem signalstoffer i hjernen og selvmordsadf¾rd. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 8.	Risikofaktorer for selvmord og selvmordsfors¿g 
 
 Ê 
 BŒde i de individuelle og i de generelle forklaringsmodeller kan man operere med begrebet risikofaktorer for selvmordsadf¾rd. Personer med en risikofaktor har en st¿rre risiko for at udvise selvmordsadf¾rd sammenlignet personer uden den pŒg¾ldende risikofaktor. En risikogruppe er en gruppe mennesker, der er karakteriseret ved en risikofaktor. At tilh¿re en risikogruppe indeb¾rer en for¿get risiko for selvmord, men da selvmord er en sj¾ldent forekommende begivenhed, og da de kendte risikofaktorer for selvmord er uspecifikke, betyder det at tilh¿re en risikogruppe ikke, at den enkeltes risiko for selvmord er meget stor. Langt st¿rstedelen af personerne i en risikogruppe vil ikke d¿ ved selvmord. Selvmordsraten i et samfund kan i en simpel model ses som et samspil mellem selvmordsraten i forskellige risikogrupper og disse risikogruppers st¿rrelse. De store forskelle, som der, internationalt set, er i selvmordshyppighederne, kan imidlertid ikke alene forklares ved forskellig forekomst af nogle af de hidtil mest unders¿gte risikofaktorer, som for eksempel depression. Hvis en model ogsŒ skal kunne forklare internationale forskelle i selvmordsrisiko, mŒ den blive mere kompleks og inddrage faktorer, der ikke n¿dvendigvis er knyttede til enkeltindivider; som fx kultur og religion. 
 Ê 
 De risikofaktorer, som er bedst dokumenterede inden for selvmordsforskningen, er psykisk sygdom, fysisk sygdom, misbrug, tidligere selvmordsfors¿g, selvmord eller selvmordsfors¿g i familien og sociale og familiem¾ssige forhold. 
 Ê 
 Risikofaktorer unders¿ges oftest inden for de individuelle forklaringsmodeller, men begrebet kan ogsŒ anvendes i forklaringsmodeller, hvor sŒ blot de unders¿gte enheder bliver meget st¿rre, for eksempel forskellige landes befolkninger, forskellige religi¿se grupper eller kulturer. Ved at fokusere pŒ risikofaktorer er der en fare for at overse faktorer, der er sv¾re at registrere, eller som er uspecifikke og vanskelige at afgr¾nse. Eksempler pŒ dette kan v¾re ringe traditioner for medmenneskelig omsorg eller generelt dŒrlig evne til at hŒndtere livskriser. SŒdanne forhold vil v¾re sv¾re at indfange og beskrive i en risikofaktormodel. Hvis sŒdanne forhold har indflydelse pŒ selvmordshyppigheden, vil det v¾re meget vanskeligt at vise. 
 BŒde for selvmord og selvmordsfors¿g mŒ en r¾kke forhold indgŒ i vurderingen af en risikofaktors v¾gt i en forebyggelsespolitisk sammenh¾ng: 
 1.	Hvor veldokumenteret er sammenh¾ngen mellem risikofaktoren og forekomsten af selvmord eller selvmordsfors¿g? 
 2.	Hvor st¾rk er sammenh¾ngen mellem risikofaktoren, selvmord og selvmordsfors¿g? 
 3.	Hvor udbredt er den pŒg¾ldende risikofaktor? 
 4.	Findes der en mulighed for at g¿re risikofaktoren mindre udbredt? 
 5.	Findes der mulighed for at mindske effekten af risikofaktoren? 
 6.	Er den gruppe mennesker, som risikofaktoren findes i, tilg¾ngelig for intervention? 
 Ê 
 Disse generelle overvejelser kan v¾re retningsgivende for hvilke interventioner, som er hensigtsm¾ssige og mulige. 
 Ê 
 I individuelle forklaringsmodeller anvendes ofte risikofaktorer, der kan kategoriseres i sociale forhold, psykiatrisk og somatisk sygdom, kontakt til sundhedssektoren, psykologiske og biologiske risikofaktorer samt tidligere selvmordsadf¾rd. I generelle forklaringsmodeller indgŒr sociale og kulturelle risikofaktorer, men ogsŒ generelle forhold som fx lysforhold. 
 Ê 
 I nogle unders¿gelser er risikofaktorers betydning for selvmord og selvmordsfors¿g analyseret enkeltvist, men det optimale er, hvis samspillet mellem forskellige risikofaktorer kan belyses. OgsŒ internationalt mangler unders¿gelser, der kan belyse dette samspil18. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 8.1	Individuelle forhold 
 
 I det f¿lgende gennemgŒs en r¾kke individuelle risikofaktorer inden for hovedgrupperne sociale forhold, psykisk og somatisk sygdom, tidligere selvmordsadf¾rd og psykologiske forhold. 
 Ê 
 Samspillet imellem en r¾kke risikofaktorer er belyst i Danmark vedr¿rende selvmord i perioden 1981-1994 i et tilf¾ldigt udsnit pŒ 5% af den danske befolkning i aldersgruppen 17-74 Œr (Mortensen PB, personlig meddelelse). I unders¿gelsen indgik i alt ca. 250.000 personer, og i unders¿gelsesperioden var der i denne gruppe 811 selvmord. Disse blev for hvert tilf¾lde af selvmord sammenlignet med 10 kontrolpersoner, der ikke havde begŒet selvmord, og blev analyseret ved hj¾lp af den statistiske metode betinget logistisk regression. Analysen gennemf¿rtes sŒledes, at hver enkelt risikofaktor dels blev studeret, blot korrigeret for k¿n og alder, dels blev analyseret med justering for andre risikofaktorer. De forel¿bige hovedresultater, som endnu ikke er offentliggjort, vises i tabel 5. Tallene i f¿rste kolonne refererer til en analyse, hvor risikofaktoren kun er analyseret med justering for k¿n og alder, mens resultaterne i anden kolonne stammer fra en analyse, hvor den risiko, der knytter sig til den enkelte risikofaktor, er justeret for betydningen af de andre risikofaktorer i tabellen ud over k¿n og alder. 
 Ê 
 Samspillet mellem forskellige risikofaktorer og selvmordsfors¿g i Danmark er belyst i en r¾kke unders¿gelser, baserede pŒ interview med personer, der i et bestemt optageomrŒde kommer i kontakt med behandlingssystemet efter selvmordsfors¿g. 8,19-23 I enkelte af disse unders¿gelser er baggrundsbefolkningen inddraget som en kontrolgruppe. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.1	Familieforhold 
 
 Af tabel 5 fremgŒr, at enlige og herunder is¾r enlige uden b¿rn havde ¿get selvmordsrisiko sammenlignet med samboende, hvorimod personer med b¿rn under to Œr i s¾rlig grad havde nedsat selvmordsrisiko. Betydningen af familieforhold viste sig dog ikke at spille sŒ stor selvst¾ndig rolle, idet den faldt betydeligt, nŒr man analyserede den i samspil med de ¿vrige forhold, herunder specielt psykisk sygdom. 
 I forbindelse med udarbejdelsen af den finske handlingsplan for forebyggelse af selvmord gennemf¿rtes en stor unders¿gelse af alle de 1067 personer, der i 1987 var d¿de ved selvmord. I denne unders¿gelse viste det sig, at der blandt de, der var d¿de ved selvmord var flere enlige end i baggrundsbefolkningen24. 
 Sammenlignes personer, der har foretaget selvmordsfors¿g med sammenlignelige grupper i baggrundsbefolkningen hvad angŒr alder og k¿n, viser unders¿gelser, at f¾rre er gifte, flere bor alene eller er alene med et barn end det er tilf¾ldet i baggrundsbefolkningen8,20. I den unders¿gelse, som Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi gennemf¿rte i 1994 viste det sig, at bŒde selvmordstanker og selvmordsfors¿g optrŒdte hyppigere hos ugifte, separerede og skilte end hos gifte. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.2	Indkomstforhold 
 
 BŒde hvad angŒr indkomst og formue viser analyserne, der kun er justeret for k¿n og alder, at selvmord "vender den tunge ende nedad" med h¿jere selvmordsrisiko jo lavere indkomst eller formue. Det var bem¾rkelsesv¾rdigt, at efter korrektion for tidligere psykisk lidelse blev denne relation vendt om, sŒledes at det var de mest velstillede indkomstgrupper, der havde den h¿jeste selvmordsrisiko. Dette skyldtes, at risikoen var st¿rst for selvmord blandt psykiatriske patienter med de h¿jeste indkomster, hvorimod det omvendte gjorde sig g¾ldende for den del af befolkningen, der ikke havde v¾ret psykiatrisk indlagt. Forklaringen pŒ dette kendes ikke, og der findes ingen internationale unders¿gelser, som det kan sammenlignes med. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.3	Arbejdsmarkedstilknytning 
 
 I tabel 5 sŒvel som i andre unders¿gelser viste arbejdsl¿shed sig som en risikofaktor for selvmord. Betydningen af denne variabel svandt betydeligt og var netop kun signifikant, nŒr der blev justeret for andre risikofaktorer. Hvad angŒr arbejdsmarkeds-tilknytningen i ¿vrigt, viste det sig, at risikoen var forh¿jet bŒde blandt modtagere af bistandshj¾lp og pensionister. Ved n¾rmere analyse viste det sig dog, at den ¿gede risiko i s¾rlig grad var knyttet til personer pŒ folkepension eller efterl¿n, dvs. ¾ldre, der i forvejen har en for¿get risiko. F¿rtidspensionister havde ikke signifikant ¿get risiko, nŒr der vel at m¾rke var taget h¿jde for andre risikoforhold inklusiv psykisk sygdom. Lignende kommentarer kan knyttes til dem, der havde modtaget sygedagpenge i en periode over 14 dage Œret f¿r selvmordet. 
 Ê 
 Arbejdsl¿shed forekommer hyppigere end forventet hos personer, der har foretaget selvmordsfors¿g, og i flere unders¿gelser optrŒdte arbejdsl¿shed og f¿rtidspension tilsammen mere hyppigt hos personer med selvmordsfors¿g end forventet ud fra baggrundsbefolkningens forhold 8,20,23,25-38. 
 Ê 
 Unders¿gelsen fra Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 1994 viste, at bŒde selvmordstanker og selvmordsfors¿g optrŒdte hyppigere hos 16-66 Œrige ikke erhvervsaktive end hos erhvervsaktive i samme aldersgruppe. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.4	Erhverv 
 
 L¾ger har en h¿jere selvmordshyppighed end baggrundsbefolkningen, specielt ved selvmord ved forgiftning39-42. Der er ikke ¿get hyppighed af selvmord med voldelige metoder39. L¾gers viden om og adgang til medikamenter, der kan v¾re d¿delige mŒ antages at spille en vigtig rolle for den h¿je d¿delighed ved forgiftningsselvmord. Andre erhvervsgrupper med h¿j selvmordsd¿delighed er hotel- og restaurationsbranchen og grupper uden for erhverv43,44. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.5	Psykosociale belastninger 
 
 Unders¿gelser af hvilke belastninger, der har v¾ret inden selvmordet og selvmordsfors¿get, m¿der mange metodologiske vanskeligheder, men det er dog et samstemmende fund, at personer, der foretager selvmordshandlinger befinder sig i belastede situationer. Alvorlige livsbegivenheder er sat i forbindelse med selvmordshandlinger, og der foreligger unders¿gelser, der tyder pŒ at alvorlige livsbegivenheder ofte gŒr forud for selvmordsfors¿g8,26,45,46, og at konflikter med de n¾rmeste i mange tilf¾lde var den anledning, der udl¿ste selvmordsfors¿get. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.6	¯vrige sociale risikofaktorer 
 
 Emigration har i flere unders¿gelser vist at ¿ge selvmordsrisikoen. Is¾r blandt de emigranter, der tager fra lande med en lav selvmordsrate til lande med en h¿jere selvmordsrate, har man fundet, at emigranternes selvmordsrate er h¿jere end selvmordsraten bŒde i oprindelseslandet og i det nye v¾rtsland. I Danmark er der for fŒ udenlandske statsborgere til at udregne forskelle i selvmordsrater. 
 Ê 
 I en svensk unders¿gelse47 er fundet en for¿get risiko i en r¾kke indvandrergrupper. Dette drejede sig dog is¾r om indvandrere fra Finland og ¯steuropa. Det er indvandrergrupper, der kun udg¿r en meget begr¾nset andel af indvandrere i Danmark, og resultaterne er derfor sv¾re at overf¿re til danske forhold. 
 Ê 
 Unders¿gelse af den sociale integration blandt personer, der har foretaget selvmordsfors¿g, er foretaget i to unders¿gelser8,19, hvori det konkluderes, at patienterne i hvert fald med hensyn til integration i n¾rmilj¿et og samfundslivet er dŒrligere socialt integreret end baggrundsbefolkningen. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.7	Psykisk sygdom 
 
 Metoden psykologisk autopsi har v¾ret anvendt til at bed¿mme baggrunden for selvmord. Psykologisk autopsi er en metode, hvor man unders¿ger alle tilg¾ngelige informationskilder vedr¿rende en afd¿d og s¿ger at danne sig indtryk af psykisk sygdom, forl¿bet op til selvmordet, kontakter til sundhedsv¾sen, netv¾rk, etc. Unders¿gelser, der har anvendt denne metode, er samstemmende nŒet frem til, at de, der er d¿de ved selvmord, i langt de fleste tilf¾lde havde en behandlingskr¾vende psykisk sygdom.4,48-55. Da disse unders¿gelser er gennemf¿rt efter den pŒg¾ldendes d¿d ved selvmord, kan omgivelserne imidlertid v¾re mere tilb¿jelige til at forklare afd¿des tilstand og adf¾rd forud for selvmordet som et udtryk for psykisk sygdom, end tilf¾ldet ville v¾re, hvis samme tilstand og adf¾rd skulle forklares hos en person, der ikke var d¿d ved selvmord. 
 Ê 
 Opf¿lgningsunders¿gelser af psykiatriske patienter viser imidlertid ogsŒ, at der blandt disse er en stor overd¿delighed ved selvmord. SŒvel ubehandlet som behandlet psykisk sygdom ses sŒledes at spille en betydelig rolle for senere selvmord. Selvmordshyppigheden er h¿j i flere forskellige diagnostiske kategorier, men specielt depressive tilstande optr¾der hyppigt og er forbundet med en h¿j selvmordsrate56. 
 Ê 
 OgsŒ danske unders¿gelser viser, at psykiatriske patienter har en h¿j og stigende d¿delighed af selvmord. D¿deligheden har ydermere v¾ret stigende i en periode, hvor resten af befolkningens selvmordsd¿delighed i ¿vrigt har v¾ret faldende. I en unders¿gelse blandt skizofrene patienter57 viste det sig, at bl.a. de ¾ndringer, der er sket i indl¾ggelsesforl¿bet med kortere indl¾ggelser og hyppigere genindl¾ggelser, kunne v¾re en del af forklaringen pŒ denne stigning. Unders¿gelsen viste ogsŒ, at d¿deligheden var s¾rlig forh¿jet umiddelbart efter udskrivelse af skizofrene patienter, et fund, der ogsŒ genfindes generelt for psykiatriske patienter ( jvf. tabel 5). 
 Af tabel 5 ses, at risikoen for selvmord blandt psykiatriske patienter i sammenligning med indflydelsen af andre risikofaktorer er ekstremt forh¿jet, specielt inden for det f¿rste Œr efter udskrivelse, samt under indl¾ggelse. I s¾rlig grad er risikoen st¾rkt forh¿jet umiddelbart efter udskrivelse. Ca. halvdelen af alle personer, der begik selvmord i unders¿gelsesperioden havde tidligere eller aktuelt v¾ret psykiatrisk indlagt, og knap 30% af alle selvmord blev begŒet af mennesker, der enten aktuelt var indlagt eller havde v¾ret indlagt inden for det seneste Œr. Da psykisk sygdom behandlet uden indl¾ggelse pŒ psykiatriske afdelinger ikke er systematisk registeret i Danmark, kunne dette ikke inkluderes i unders¿gelsen. Dette vil medf¿re, at selv de meget h¿je risikoestimater fundet i denne unders¿gelse antagelig er for smŒ, hvis man vil vurdere den samlede betydning af psykisk sygdom for selvmordsd¿deligheden i Danmark. Det fremgŒr af de enkelte diagnosegrupper i tabel 5, at der var forskelle mellem grupperne, sŒledes at mennesker med maniodepressiv psykose og reaktive psykoser, som ogsŒ i h¿j grad omfatter depressioner, havde en lidt h¿jere risiko. Det skal dog erindres, at disse diagnosegrupper kun refererer til aktuelt eller tidligere indlagte patienter, hvilket vil sige, at risikoen sammenlignes med andre psykiatriske patienter, der jo alle har et meget h¿jt niveau. Resultaterne giver derfor ikke anledning til at udv¾lge enkelte mindre grupper psykiatriske patienter som s¾rligt sŒrbare eller relevante for intervention, hvorimod mere generelle tiltag over for hele patientgruppen synes mere relevante. 
 Ê 
 I en tidligere unders¿gelse fra Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Afdeling for Psykiatrisk Demografi har man fundet, at der i perioden 1970 til 1987 er sket en fordobling af Standard Mortality Rate (SMR) blandt patienter med funktionelle psykoser (ikke-organiske psykoser, f¿rst og fremmest skizofreni og manio-depressiv psykose). Selvmordshyppigheden var alligevel ved unders¿gelsens begyndelse langt h¿jere end i baggrundsbefolkningen, og i l¿bet af de 17 Œr unders¿gelsen strakte sig over, blev den markant h¿jere1,58. Figur 15 viser hvordan SMR er steget bŒde for m¾nd og kvinder, der har v¾ret i behandling for funktionelle psykoser. En anden unders¿gelse viser, at for patienter, der diagnosticeres som skizofrene, er den relative risiko for selvmord st¿rst blandt de yngste, og st¿rst i de f¿rste Œr efter at behandling er pŒbegyndt samt, at risikoen har v¾ret stigende i perioden 1971 - 1987 59. Dette er illustreret i figur 16. 
 Ê 
 OgsŒ selvmordsfors¿g optr¾der meget hyppigere hos psykiatriske patienter end i baggrundsbefolkningen. En unders¿gelse af psykiatriske patienter i K¿benhavn i 1991 viste, at 2 procent foretog selvmordsfors¿g under indl¾ggelse i l¿bet af en tre mŒneders observationsperiode (Nordentoft, M personlig meddelelse), og i en gruppe af k¿benhavnske patienter med langvarig kontakt med det psykiatriske behandlingssystem var det 6 procent, der havde foretaget selvmordsfors¿g i l¿bet af det sidste Œr60. Selvom litteraturen vedr¿rende selvmordsfors¿g blandt psykiatriske patienter ikke er omfattende, er der ingen tvivl om, at psykiske lidelser, specielt depression og personlighedsforstyrrelser er forbundet med ¿get hyppighed af selvmordsfors¿g. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.8	Somatisk sygdom 
 
 Somatisk sygdom er en kendt risikofaktor for selvmord. Blandt de 923 personer, der var d¿de ved selvmord i 1995 var 75 registreret i Cancerregistret. Af disse var det imidlertid kun halvdelen, der havde fŒet diagnosticeret cancer efter 1989, og for enkeltes vedkommende var cancerdiagnosen 40 Œr gammel. Overd¿deligheden ved selvmord hos personer, der har fŒet diagnosticeret cancer, er mellem 1,5 og 2,0, st¿rst den f¿rste tid efter diagnosen61-65. OgsŒ dissemineret sklerose, diabetes, AIDS og andre somatiske sygdomme er forbundet med overd¿delighed ved selvmord66-71, specielt har en nyligt offentliggjort unders¿gelse vist, at der blandt patienter med hjernebl¿dning eller blodprop i hjernen (slagtilf¾lde) er en ¿get selvmordshyppighed72. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.9	Kontakt til sundhedsv¾senet 
 
 Blandt de 923, der d¿de ved selvmord i 1995, havde 60 procent v¾ret i kontakt med sygehusv¾senet i Œret op til selvmordet, se tabel 6. I alt 78 personer, svarende til 8 procent, begik selvmord under dag- eller d¿gnindl¾ggelse, heraf godt 2/3 (54 personer) pŒ en psykiatrisk afdeling. Godt 100 personer gik i uafsluttet ambulant behandling, mens de resterende 366 (40 procent) var udskrevet eller havde afsluttet et ambulant forl¿b indenfor det sidste Œr op til selvmordet. Kontakt med alment praktiserende l¾ger, praktiserende speciall¾ger eller psykologer er ikke medregnet i denne opg¿relse. 
 Ê 
 Fordelingen pŒ kontaktgrupperne ( ingen sygehuskontakt i Œret op til selvmord, selvmord under indl¾ggelse, afsluttet kontakt hhv. uafsluttet ambulant behandling) var ikke signifikant afh¾ngig af alderen, hverken for m¾nd eller kvinder. Derimod var der en signifikant forskel mellem k¿nnene, idet m¾ndende oftere end kvinder var uden sygehuskontakt. Mere specifikt begik flere kvinder selvmord under en indl¾ggelse eller gik i uafsluttet ambulant behandling pŒ selvmordstidspunktet, hvorimod m¾nd og kvinder lige ofte havde afsluttet en kontakt i Œret op til selvmordet. 
 Ê 
 Metodevalget varierede i kontaktgrupperne. For begge k¿n gjaldt, at gruppen af personer, der begik selvmord under en dag- eller d¿gnindl¾ggelse var karakteriseret ved f¾rre forgiftninger, skydninger og drukninger samt flere h¾ngninger og udspring end de ¿vrige kontaktgrupper. Dog var gruppen i uafsluttet ambulant behandling for kvindernes vedkommende identisk med gruppen, der begik selvmord under en indl¾ggelse, hvad angik metodevalg. 
 Ê 
 For de 366 personer, der havde en afsluttet kontakt fremgŒr tidspunktet for sidste kontakt af tabel 7. Psykiatriske kontakter ligger signifikant t¾ttere pŒ selvmordsdatoen end kontakter med somatiske sygehusafdelinger. 
 Ê 
 Ser man pŒ alle kontakter inden for det sidste Œr op til selvmordet, havde i alt 240 svarende til 26 procent af de personer, der begik selvmord i 1995, v¾ret i kontakt med en psykiatrisk sygehusafdeling mindst Žn gang, eller de var aktuelt i behandling pŒ en psykiatrisk afdeling. 
 Ê 
 I alt 64 personer er registreret med kontaktŒrsag selvmordsfors¿g mindst Žn gang tidligere i Œret op til selvmordet, heraf er 8 registreret med 2 fors¿g og en enkelt med tre fors¿g. Dette er formentlig en undervurdering af det faktiske antal, dels indgŒr kun de selvmordsfors¿g, der f¿rer til sygehuskontakt, og dels er der en underrapportering af selvmordsfors¿g i Landspatientregisteret. En signifikant st¿rre andel kvinder (30 svarende til 10 procent) end m¾nd (34 svarende til 5,5 procent) er registreret med tidligere selvmordsfors¿g. Langt hovedparten af de ufuldbyrdede selvmordsfors¿g er forgiftninger, sŒledes er 55 af de 64 personer registreret med selvmordsfors¿g ved forgiftning. Der er ikke signifikant forskel pŒ det endelige metodevalg mellem gruppen med, henholdsvis uden, selvmordsfors¿g i Œret op til selvmordet, hverken for kvinder eller m¾nd. 
 Ê 
 I forbindelse med udarbejdelsen af den finske handlingsplan unders¿gtes alle, der var d¿de ved selvmord i 1987 ved hj¾lp af psykologisk autopsi. Man fandt, at over halvdelen havde haft kontakt inden for de sidste 4 uger, heraf 10 procent pŒ selve dagen. Ved kontakten var selvmord blev dr¿ftet i 22 procent af tilf¾ldene, fortrinsvis ved samtaler med psykiater73. 
 Ê 
 OgsŒ unders¿gelser af personer indbragt til sygehus efter selvmordsfors¿g viser, at en stor del af dem har haft kontakt med sundhedssektoren kort forud for selvmordsfors¿get. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.10	Misbrug 
 
 I en stor dansk unders¿gelse74 af over 18.000 brugere af et K¿benhavns alkoholambulatorium fandt man ved en opf¿lgningsunders¿gelse, at selvmordshyppigheden var markant st¿rre end i baggrundsbefolkningen (Standard Mortality Rate 20, Hanne T¿nnesen, personlig meddelelse). Unders¿gelser af selvmordsadf¾rd blandt klientellet i alkoholambulatorier og blandt patienter indlagt pŒ psykiatrisk afdeling med alkoholmisbrug har vist, at mere end en tredjedel tidligere har foretaget selvmordsfors¿g75. If¿lge Sundhedsstyrelsen er der i Danmark i dag ca. 80.000 alkoholmisbrugere, hvortil kommer et ukendt antal mennesker for hvem forbrug af alkohol er et stort problem, der sk¿nnes 4 - 500.000. Talm¾ssigt er der altsŒ tale om en meget stor risikogruppe. 
 Ê 
 I en unders¿gelse baseret pŒ d¿dsŒrsagsregisteret er der konstateret en stigning narkotikarelateret d¿delighed i Danmark i perioden 1970 - 199376, og selvmord udgjorde 7 procent af de registrerede d¿dsfald. Specielt ved forgiftningsd¿dsfald hos stofmisbrugere kan d¿dsmŒden v¾re meget sv¾r at fastslŒ, og der kan v¾re et betydeligt m¿rketal. Antallet af stofmisbrugere i Danmark kan kun sk¿nsm¾ssigt fasts¾ttes. Der anslŒs aktuelt at v¾re 12.500 stofmisbrugere i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 1997). 
 Ê 
 BŒde i danske og udenlandske unders¿gelser er det dokumenteret, at misbrug af alkohol og stoffer er risikofaktorer for selvmord og selvmordsfors¿g77-80. Der vil i ¿vrigt ofte v¾re et betydeligt overlap imellem personer med misbrug og andre psykiske lidelser, idet hyppigheden af misbrug er st¾rkt forh¿jet blandt patienter med psykiske sygdomme, ligesom mennesker med alkohol- og stofmisbrug har en betydelig overrisiko for undervejs at udvikle andre psykiske lidelser. Betydningen af disse to risikofaktorer kan derfor v¾re vanskelige at vurdere hver for sig. 

Overskrift niveau 4:
 8.1.11	Tidligere selvmordsfors¿g 
 
 Ved opf¿lgningsunders¿gelser af personer, der har foretaget selvmordsfors¿g, er det vist, at mellem 5 og 10 procent d¿r ved fuldbyrdet selvmord i l¿bet af en opf¿lgningstid pŒ 5 til 10 Œr69,81. I en stor unders¿gelse fra K¿benhavn har man fundet, at der ogsŒ er en betydelig overd¿delighed af andre d¿dsŒrsager end selvmord, at selvmordshyppigheden i unders¿gelsesgruppen var 30 gange h¿jere end i en tilsvarende gruppe i baggrundsbefolkningen. Det viste sig, at flere tidligere selvmordsfors¿g, stigende alder og det at bo alene var faktorer, der pr¾dikterede selvmord i opf¿lgningsperioden81. I opf¿lgningsunders¿gelser i Fyns Amt af personer, interviewet efter selvmordsfors¿g har f¿rtidspension, alvorlig psykisk lidelse, misbrug, dŒrligt socialt funktionsniveau, enlig stand, somatisk sygdom og tidligere selvmordsfors¿g vist sig som v¾rende pr¾diktorer for gentagne selvmordshandlinger70,82. Det overlap, der er imellem selvmordsfors¿g og psykiske lidelser samt misbrug betyder, at det er sv¾rt at vurdere betydningen af selvmordsfors¿g alene uden samtidig hensyntagen til psykisk sygdom og misbrug. Imidlertid eksisterer der ingen landsd¾kkende registrering af selvmordsfors¿g, hvilket hidtil har gjort det umuligt at vurdere disse faktorer samtidig. 
 Tidligere selvmordsfors¿g er sŒledes en vigtig risikofaktor for senere selvmord og jo flere tidligere selvmordsfors¿g, jo st¿rre risiko for fornyede selvmordshandlinger81,83. 
 En s¾rlig gruppe blandt de personer, der har foretaget selvmordsfors¿g er gengangerne, dvs. personer, der tidligere har foretaget et eller flere selvmordsfors¿g. Flere unders¿gelser har fokuseret pŒ forskellen mellem gengangerne og de ¿vrige patienter23,32-35,83,84 og har fundet, at gruppen af gengangere har lavere social status, er dŒrligere socialt fungerende, i f¾rre tilf¾lde er gifte, oftere bor alene, oftere har en psykisk lidelse eller misbrug, oftere er i aktuel psykiatrisk behandling og oftere har en socialt belastet opv¾kst. 
 Ê 
 Ê 
 I en unders¿gelse af personer med selvmordsfors¿g i Fyns Amt, tabel 7, var der blandt de 170 personer, der f¿rste gang havde foretaget selvmordsfors¿g, 31 procent der i en opf¿lgnings-periode pŒ 6 Œr gentog fors¿get mindst en gang, mens 53 procent af de i alt 220 personer, der tidligere havde fors¿gt selvmord, foretog et eller flere selvmordsfors¿g i l¿bet af den 6 Œrige opf¿lgningsperiode9,10. 
 Ê 
 De personer, der har foretaget flere selvmordsfors¿g repr¾senterer en gruppe, der udg¿r en h¿jrisikogruppe med hensyn til senere selvmord og selvmordsfors¿g. Med hensyn til forskellige af de unders¿gte sociale og psykiatriske karakteristika ligner denne gruppe mere gruppen af personer, der er d¿de ved selvmord end den ¿vrige population af personer, der har foretaget selvmordsfors¿g. I en unders¿gelse er det pŒvist, at sundhedspersonale i nogle tilf¾lde har en afvisende holdning over for personer, der en eller flere gange indl¾gges med selvforgiftning85. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.12	Social og genetisk arv 
 
 Der er en tendens til at selvmord er ophobet i familier. Ved danske adoptionsstudier har man fundet at der kan v¾re tale om en genetisk betinget ophobning86. Andre unders¿gelser peger pŒ, at selvmordshyppigheden ogsŒ er ophobet blandt ikke besl¾gtede individer, der er bragt sammen i en familie, og at det derfor ogsŒ kan dreje sig om social arv. Man har opstillet den hypotese, at ophobning af selvmordshandlinger i en familie eller en gruppe kan v¾re udtryk for, at selvmordshandlinger l¾res som accepterede l¿sningsmodeller.87-89. Unders¿gelser over forekomst af selvmord og selvmordsfors¿g i familien8,51,87,90,91 viser, at selvmord og selvmordsfors¿g har optrŒdt s¾rligt hyppigt i familierne til personer, der har foretaget selvmordsfors¿g. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.13	Psykologiske risikofaktorer 
 
 I unders¿gelserne af de psykologiske forhold er fokuseret pŒ specifikke personlighedsm¾ssige tr¾k som impulsivitet, aggressionstendens, manglende fleksibilitet, passivitet, f¿lelse af meningsl¿shed, hŒbl¿shed og manglende nuancering i t¾nkningen. En unders¿gelse af selvmordshandlingers betydning som kommunikationsmiddel har vist, at personer med selvmordsadf¾rd ofte har vanskeligt ved at formulere og udtrykke sine tanker, og at de ofte har et meget unuanceret syn pŒ sig selv og sin omverden89. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.1.14	Biologiske risikofaktorer 
 
 I Sverige er en betydelig forskning koncentreret om biologiske korrelater til suicidal adf¾rd, og man har opdaget, at tilstedev¾relsen af bestemte biokemiske mark¿rer tyder pŒ ¿get selvmordstilb¿jelighed og ¿get aggressionstendens. Unders¿gelser af rygmarvsv¾sken tyder pŒ, at en s¾rlig lav koncentration af serotonin-nedbrydningsproduktet 5-HIAA, (5 hydroxy indol amino acid) pr¾dikterer senere selvmord med voldsomme metoder og anden impulspr¾get/ aggressiv adf¾rd92-94. En metaanalyse, baseret pŒ 27 forskningsrapporter konkluderer, at der er st¾rk evidens for, at der er en sammenh¾ng mellem lav koncentration af 5-HIAA og voldsom selvmordsadf¾rd 95. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 8.2	Generelle forhold 
 
 Den franske sociolog ´Emile Durkheim har haft stor gennemslagskraft i sine fors¿g pŒ at forklare den tilsyneladende lovm¾ssige forekomst af selvmordet i en st¿rrelsesorden, der kun langsomt ¾ndrer sig. Hans udgangspunkt var, at mennesket er et socialt v¾sen, afh¾ngig af sociale f¾llesskaber, og han sŒ h¿j selvmordshyppighed som et udtryk for uhensigtsm¾ssigt samspil mellem samfund, f¾llesskab og individ. I det klassiske v¾rk "Le Suicide" 12 fra 1897 har han opstillet den hypotese, at selvmordsforekomsten er afh¾ngig af den sociale integration i et samfund. If¿lge hans teori er selvmordshyppigheden afh¾ngig af styrken af normer og krav til individet fra f¾llesskabets/ samfundets side, og af hvilken grad af f¾llesskabsf¿lelse det enkelte individ har overfor samfundet/ f¾llesskabet. Teorien opererer altsŒ bŒde pŒ et samfundsm¾ssigt og et individuelt plan, og hypotesen er, at bŒde for t¾tte og for l¿se bŒnd mellem individ og f¾llesskab kan f¿re til ¿get selvmordshyppighed. 
 OgsŒ en r¾kke andre sociologisk orienterede forskere har unders¿gt sammenh¾ngen mellem selvmord og forskellige samfundsm¾ssige forhold. Forhold som arbejdsl¿shed, skilsmisser og familieforhold i ¿vrigt, ensomhed, mobning, religion, juridiske forhold, og befolkningens holdninger til personer med selvmordsadf¾rd er unders¿gt. 
 Ê 
 PŒ europ¾isk plan har man i perioden 1961- 1963 og elleve Œr frem registreret sociale forhold, der korrelerede med selvmordsforekomsten.96. Man fandt, at selvmord i 1961-1963 var korrelerede til forhold, der tydede pŒ opbrud i tidligere familiem¿nstre, sŒ som skilsmissehyppighed, andelen af kvinder i arbejde. Sammenligning mellem ¾ndringer i selvmordsrater og ¾ndringer i sociale forhold viste, at forhold, der var relaterede til kvinders ¾ndrede status, samt forhold, der tydede pŒ mindre social integration og socio¿konomiske forandringer korrelerede med ¿gning i selvmordsraten. Dette studie er fors¿gt eftervist 16 Œr senere i de samme lande 97. Ved gentagelsen af unders¿gelsen fandt man, at de samme forhold fortsat karakteriserede lande med h¿j selvmordsrate (flere skilsmisser, flere kvinder i arbejde, flere drab og f¾rre b¿rn). Det var imidlertid ikke de samme ¾ndringer i sociale forhold, der korrelerede med ¾ndringer i selvmordsraterne. I lande, der karakteriseres som "moderne" med mange skilsmisser og mange kvinder pŒ arbejdsmarkedet, var der i den sidste unders¿gelsesperiode et fald i selvmordsraten, mens lande med et mere traditionelt familiem¿nster har oplevet en stigning i selvmordshyppigheden. Konklusionerne pŒ disse store unders¿gelser, er at sociale korrelater til selvmordshyppigheden ¾ndrer sig med samfundenes udvikling. 
 Ê 
 Lovgivning og strafferamme omkring selvmord (omkring assistance, rŒdgivning eller tilskyndelse til selvmord) i forskellige europ¾iske lande er i en stor unders¿gelse sammenholdt med befolkningens holdninger til selvmordsadf¾rd og selvmordshyppigheden 16. Man fandt, at i lande, hvor der var en mindre restriktiv lovgivning omkring selvmord, var der ogsŒ en forstŒende holdning i befolkningen over for selvmord og en h¿jere selvmordsrate. 
 Med hensyn til selvmordsfors¿g foreligger ikke lignende store unders¿gelser, og i de f¾rreste lande er det statistiske materiale vedr¿rende selvmordsfors¿g sŒ d¾kkende, at en sŒdan type unders¿gelser kan gennemf¿res. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.2.1	Imitationseffekt 
 
 I selvmordsforskningen er der flere eksempler pŒ, at offentlig omtale af kendte personers selvmord kan f¿re til en b¿lge af selvmord og selvmordsfors¿g 98-105. OgsŒ TV-fremstilling af fiktive selvmordshandlinger har vist sig at kunne f¿re til et ¿get antal selvmord, specielt i befolkningsgrupper af samme alder og k¿n som den fiktive selvmorder 106,107. PŒ den baggrund har man blandt selvmordsforskere haft mange diskussioner om, hvordan man bedst behandler emnet i medierne uden at risikere at fremkalde imitationshandlinger. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.2.2	Tilg¾ngelighed af metoder 
 
 Let tilg¾ngelighed af selvmordsmetoder kan betragtes som en risikofaktor for selvmord og selvmordsfors¿g. Tilg¾ngelighed af selvmordsmetoder vil ofte pŒ samfundsm¾ssigt plan have en vis sammenh¾ng med lovgivning desangŒende og holdninger til selvmord. Der er internationalt set store forskelle i valget af selvmordsmetoder, og disse forskelle afspejler ofte netop forskelle i tilg¾ngeligheden. I USA, hvor vŒbenlovgivningen er meget lidt restriktiv, er selvmordsmetoden skydning langt mere almindelig end i Europa. Det forhold, at l¾ger har en h¿j selvmordsrate ved forgiftningsselvmord, peger pŒ at detaljeret viden om de enkelte stoffers farlighed og let adgang til medikamenter kan v¾re en v¾sentlig faktor. Det er desuden vist, at mindskning af tilg¾ngelighed af en selvmordsmetode ikke bare f¿rer til at metoden afl¿ses af en anden. Opf¿lgningsunders¿gelser har vist at blandt personer, der har foretaget selvmordsfors¿g, er det kun et mindretal (ca. 10 procent) som siden hen d¿r ved selvmord. Dette taler for, at selvmordshyppigheden kan mindskes, hvis farlige selvmordsmetoder g¿res mindre tilg¾ngelige. Fx er katalysator obligatorisk i alle nye biler, og dette reducerer drastisk farligheden af selvmordsfors¿g med udst¿dningsgas. Disse forhold peger samlet pŒ, at det er formŒlstjenligt at mindske tilg¾ngeligheden af farlige medikamenter og andre mulige selvmordsmetoder. 
 Ê 

Overskrift niveau 4:
 8.2.3	S¾sonvariation 
 
 Der er smŒ variationer i selvmordshyppigheden i l¿bet af ugen og i l¿bet af Œret. Der er lidt flere selvmord i ugens f¿rste dage end i de sidste og pŒ Œrsbasis er april den mŒned, hvor der optr¾der flest selvmord. For selvmordsfors¿g g¾lder, at der er lidt flere pŒ s¿ndage og mht. Œrstid flest i forŒret og forsommeren 108,109. 
 Ê 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 9.	Effekt af behandling 
 
 Der er meget dŒrlig dokumentation for effekten af forskellige behandlingstiltag overfor selvmordstruede personer. De f¾rreste unders¿gelser er gennemf¿rt med randomisering (baseret pŒ lodtr¾kningsprincip) og er derfor pr¾get af, at det er meget vanskeligt at adskille effekten af behandlingen fra de forhold hos den enkelte, der afg¿r om vedkommende s¿ger behandling eller ej. Det er derfor vanskeligt at afg¿re, om det er behandlingen, der har en god effekt eller om det er de personer, der s¿ger behandlingstilbuddet, som under alle omst¾ndigheder ville have en bedre prognose. 
 Ê 
 Af de fŒ randomiserede fors¿g, der er foretaget, viser en metaanalyse, at kun kognitiv adf¾rdsterapeutisk behandling sŒ ud til at have en effekt pŒ senere selvmordshandlinger 110, og selv denne konklusion hviler pŒ et metodologisk tvivlsomt grundlag. 
 En forel¿big evalueringsrapport fra Center for Forebyggelse af Selvmord blandt unge i K¿benhavn viste, at den behandlede gruppe som helhed havde fŒet det bedre ved et Œrs opf¿lgning, og at den behandlede gruppes st¿rrelse var for lille til at en effekt pŒ senere selvmord kunne bed¿mmes 7. 
 Ê 
 Der er iv¾rksat en international unders¿gelse med det formŒl at belyse effekten af interventioner i forhold til personer, der har fors¿gt selvmord 111. 

Overskrift niveau 2:
 Ê 
 

Overskrift niveau 2:
 10.	Dansk forskning 
 
 Ê 
 Hverken i Danmark eller i andre lande er selvmordsforskningen sŒ langt udviklet, at en r¾kke fundamentale sp¿rgsmŒl vedr¿rende baggrunden for status og udvikling i antal selvmord og selvmordsfors¿g kan besvares. SŒledes er det for eksempel ikke muligt at give andet end hypotetiske svar pŒ sp¿rgsmŒlet om, hvorfor selvmordsforekomsten toppede i 1980, og hvorfor den fra 1980 til 1996 er blevet n¾sten halveret. 
 Ê 
 Centralt i selvmordsforskningen stŒr sp¿rgsmŒl om: 
 Ê 
 -	Hvor mange begŒr eller fors¿ger selvmord? 
 -	Kan der peges pŒ grupper, der af en eller anden grund er s¾rligt udsatte for forh¿jet risiko for selvmord eller selvmordsfors¿g? 
 -	Hvad ved man om de bagvedliggende og udslagsgivende Œrsager? 
 -	Hvad kan man g¿re for at forebygge selvmordsadf¾rd? 
 -	Hvilke konsekvenser er der for de efterladte og omgivelserne? 
 Ê 
 Til trods for de h¿je selvmords- og selvmordsfors¿gstal har der i Danmark, i mods¾tning til de fleste ¿vrige lande i den vestlige verden, gennem Œrene v¾ret en forholdsvis begr¾nset forskningsm¾ssig interesse for problemet. I de senere Œr er aktivitetsniveauet dog blevet noget optrappet, hvilket fremgŒr af den litteraturs¿gning vedr¿rende dansk selvmordsforskning, der indgŒr i statusopg¿relsen. 
 Ê 
 Selvom dansk selvmordsforskning i sammenligning med andre lande er lille, har danske forskere og forskningsgrupper i et vist omfang igennem mange Œr bidraget til selvmordsforskningen. Det har blandt andet drejet sig om forskning i forekomst og udbredelse af selvmordsfors¿g, opf¿lgning af mennesker behandlet for selvmordsfors¿g, statistiske opg¿relser over hyppigheden af selvmord i Danmark, samt unders¿gelser af forekomst af risikofaktorer for selvmord blandt psykiatriske patienter, herunder effekten af behandling. 
 Ê 
 I efterŒret 1997 publiceredes en rapport fra Institut for Social Udvikling vedr¿rende dansk selvmordsforskning, hvor det konstateredes, at Center for Selvmordsforskning i Odense er den eneste institution, der modtager midler udelukkende til selvmordsforskning, at dansk selvmordsforskning er lavt prioriteret, og at der savnedes bredde og koordination i den forskning, der foregŒr i Danmark 112. 
 Ê 
 Der er i l¿bet af de seneste 10 Œr forsvaret 2 doktordisputatser inden for omrŒdet. Det drejer sig om J¿rgen Thorslunds disputats: "Ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Gr¿nland"113 og August Wangs disputats: "Suicidal Behaviour in a Low-incidence Population"114 (F¾r¿erne). Herudover er udkommet tre Ph.D. afhandlinger, forsvaret ved Odense Universitet og en MPH-afhandling. De er alle baseret pŒ interview og opf¿lgningsunders¿gelser af personer, der har foretaget selvmordsfors¿g 70,82,89,115. Herudover har en r¾kke danske forskere publiceret forskningsarbejde inden for selvmordsomrŒdet. Som bilag til denne redeg¿relse er optrykt en bibliografi vedr¿rende dansk forskning om selvmord og selvmordsadf¾rd, offentliggjort i perioden 1987 til 1998. 
 Ê 
 PŒ visse omrŒder har forskningsaktiviteten v¾ret lille. Det drejer sig om biologisk selvmordsforskning, forskning i psykologiske aspekter i forbindelse med selvmordsadf¾rd, forskning vedr¿rende betydningen af kulturelle forhold, holdninger, lovgivning, kommunikation, etc., samt forskning, der benytter sig af metoden psykologisk autopsi. Sidstn¾vnte er ellers en metode, hvorigennem selvmordsforskere i andre lande har indhentet betydelig viden om selvmordsadf¾rd og forebyggelsesmuligheder. Inden for andre omrŒder byder Danmark pŒ gode forskningsmuligheder. Danmark er et af de lande i verden, hvor muligheden for registerforskning er st¿rst, og der er gode muligheder for at etablere banebrydende projekter inden for det registerbaserede epidemiologiske omrŒde. Dette g¾lder ogsŒ selvmordsforskning blandt psykiatriske patienter, idet man i Danmark rŒder over det eneste landsd¾kkende psykiatriske register i verden. Tilsvarende vil en bedre registrering af selvmordsfors¿g afg¿rende bidrage til mulighederne for forskning inden for dette omrŒde. 
 Ê 
 Der efterlyses ogsŒ internationale unders¿gelser, der pŒ befolkningsplan kan belyse samspillet mellem forskellige risikofaktorer for selvmord og selvmordsfors¿g18, og der vil v¾re s¾rligt gode muligheder for dette i Danmark, blandt andet ved den registerbaserede forskning n¾vnt ovenfor. 
 Ê 
 Forskningen foregŒr ved mange institutioner, inddragende mange forskellige faggrupper uden nogen st¿rre grad af koordinering. En institution, Center for Selvmordsforskning i Odense, har som led i udm¿ntningen af Socialministeriets satsreguleringspulje siden 1994 v¾ret finansieret over finansloven. Centeret har aktuelt fem ansatte og et Œrligt budget pŒ 1,9 mill.kr. Centrets to registre vedr¿rende henholdsvis selvmord og selvmordsfors¿g er godkendt som offentlige registre. Centret har siden 1994 haft status som "WHO Collaborating Centre for Prevention of Suicide." Udover forskningsopgaver har centret haft en betydelig aktivitet med hensyn til videnformidling og undervisning. 
 Ê 
 Ud over bevillingen til Center for Selvmordsforskning er der ingen faste bevillinger til selvmordsforskning i Danmark. Forskningen finansieres ved enkeltstŒende projektbevillinger, eller som delprojekter i andre studier, der ikke har selvmordsforskning som hovedtema. 
 Ê 

Overskrift niveau 1:
 Figurer og tabeller 
 

Overskrift niveau 2:
 Ê 
 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 1.	Antal d¿de ved ulykke, tvivlstilf¾lde og selvmord i aldergrupperne 5 - 9 og 10 - 14 Œrige 1970 - 1995 (fem-Œrs gennemsnit) 
 
Billede: Tabel over antal d¿de ved ulykker, tvivlstilf¾lde og selvmord i aldersgrupperne 5-9 og 10-14 Œrige 1970-1995 (fem-Œrs gennemsnit)
 
 Kilde:	Registeret for Selvmord, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 2. Antal selvmord fordelt pŒ k¿n og metodevalg (ICD10), 1994, 1995 (procent i parentes) 
 
Billede: tabel2
 
 Kilde:	Registeret for Selvmord, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 3. Selvmordsfors¿g i Fyns Amt, 1989 - 1996 
 
Billede: Tabel over selvmordsfors¿g i Fyns Amt, 1989-1996
 
 Kilde:	Registeret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 4. 	Forekomst af suicidal adf¾rd blandt m¾nd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Dansk Instut for Klinisk Epidemiologi 1994. Procent 
 
Billede: Tabel over forekomst af suicidal adf¾rd blandt m¾nd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi 1994. Procent.
 
 Kilde:	Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, 1994 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 5. Risikofaktorer for selvmord i Danmark, 1982-1994 (se ogsŒ f¿lgende tabel) 
 
Billede: Tabel over risikofaktorer for selvmord i Danmark, 1982-1994
 
 * Omfatter f¿rtidspensionister, folkepensionister og efterl¿nsmodtagere 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 5. Risikofaktorer for selvmord i Danmark, 1982-1994 
 
Billede: Tabel over risikofaktorer for selvmord i Danmark, 1982-1994, fortsat
 
 Kilde:	Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for Psykiatrisk Grundforskning 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 6. Kontakt med sygehus i Œret op til selvmord for 923 personer d¿de ved selvmord i 1995 
 
Billede: Tabel over kontakt med sygehus i Œret op til selvmord for 923 personer d¿de ved selvmord i 1995
 
 Kilde:	Sundhedsstyrelsen, Landspatientregistret og D¿dsŒrsagsregistret 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 7. 	Tidspunkt for sidste kontakt med sygehus det sidste Œr for 366 personer, d¿de ved selvmord i 1995 og i Œret op til selvmordet udskrevet efter indl¾ggelse eller afsluttet efter ambulant forl¿b 
 
Billede: Tabel over tidspunkt for sidste kontakt med sygehus det sidste Œr for 366 personer, d¿de ved selvmord i 1995 og i Œret op til selvmordet udskrevet efter indl¾ggelse eller afsluttet efter ambulant forl¿b
 
 Kilde:	Sundhedsstyrelsen, Landspatientregistret og D¿dsŒrsagsregistret 

Overskrift niveau 2:
 Tabel 8. 	Selvmordsfors¿gere, registreret i perioden 01.04.89 - 31.03.90 fordelt pŒ recidiv.6 Œrs opf¿lgningsperiode 
 
Billede: Tabel over selvmordsfors¿gere, registreret i perioden 01.04.89-31.03.90 fordelt pŒ recidiv. 6 Œrs opf¿lgningsperiode.
 
 Kilde:	Registret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 1.	Selvmordsrater per 100.000 (0 Œr og over) fordelt pŒ k¿n, 5 Œrs gennemsnit, 1835-1996 
 
Billede: Kurver over selvmordsrater per 100.000 (0Œr og over) fordelt pŒ k¿n, 5 Œrs gennemsnit, 1835-1996
 
 Kilde:	Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik 1984:16, Registeret for Selvmord, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 2.	Aldersstandardiserede selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n, 1922-1996 (standardiseringsŒr 1955) 
 
Billede: Kurver over aldersstandardiserede selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n, 1922-1996 (standardiseringsŒr 1955)
 
 Kilde:	Registret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 3.	Aldersspecifikke selvmordsrater per 100.000 fordelt pŒ k¿n og alder, 1922-1995 
 
Billede: Kurver over aldersspecifikke selvmordsrater per 100.000 fordelt pŒ k¿n og alder, 1922-1995
 
 Kilde:	Registret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 4.	Aldersstandardiserede selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n og geokoder, 1972-1996 (standardiseringsŒr 1984) 
 
Billede: Kurver over aldersstandardiserede selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n og geokoder, 1972-1996 (standardiseringsŒr 1984)
 
Billede: Oversigt over geokoder
 
 Kilde:	Registret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 5.	Selvmordsrater per 100.000 (15Œr og over) fordelt pŒ k¿n og metoder, 1922-1995 
 
Billede: Kurver over selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n og metoder, 1922-1995
 
 Kilde:	Registeret for Selvmord, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 6.	Obduktionsfrekvensen procentvis fordelt pŒ d¿dsmŒde (selvmord, uoplyst, ulykke, total) og d¿dssted (sygehus hvv. andet), 1977-1996 
 
Billede: Kurver over obduktionsfrekvensen procentvis fordelt pŒ d¿dsmŒde (selvmord, uoplyst, ulykke, total) og d¿dssted (sygehus hvv. andet) 1977-1996
 
 Kilde:	D¿dsŒrsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 7.	Andelen af retslige obduktioner fordelt pŒ d¿dsmŒde (selvmord, uoplyst, ulykke, total), 1975-1996 
 
Billede: Kurver over andelen af retslige obduktioner fordelt pŒ d¿dsmŒde (selvmord, uoplyst, ulykke, total), 1975-1996
 
 Kilde:	D¿dsŒrsagsregisteret, Sundhedsstyrelsen 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 8.	Selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) i forskellige europ¾iske lande fordelt pŒ k¿n (sidste offentliggjorte tal i perioden 1990-1995) 
 
Billede: Stavdiagram over selvmordsrater per 100.000 (15 Œr og over) i forskellige europ¾iske lande fordelt pŒ k¿n (sidste offentliggjorte tal i perioden 1990-1995)
 
 Kilde:	Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 9.	Selvmordsfors¿gsrater (h¾ndelser) per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n, Fyns Amt 1989-1996 
 
Billede: Kurver over selvmordsfors¿gsrater (h¾ndelser) per 100.000 (15 Œr og over) fordelt pŒ k¿n, Fyns Amt 1989-1996
 
 Kilde:	Registeret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 10.	Aldersspecifikke selvmordsfors¿gsrater (personer) per 100.000, Fyns Amt 1989-1996 
 
Billede: Kurver over aldersspecifikke selvmordsfors¿gsrater (personer) per 100.000, Fyns Amt 1989-1996
 
 Kilde: Registeret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 11.	Aldersstandardiserede selvmordsfors¿gsrater per 100.000 (15 Œr og over) i forskellige europ¾iske omrŒder, gennemsnit 1989-1993 (standard: den europ¾iske standardbefolkning i hht. FN: World Population Prospects 1992) 
 
Billede: Stavdiagram over aldersstandardiserede selvmordsfors¿gsrater per 100.000 (15 Œr og over) i forskellige europ¾iske omrŒder, gennemsnit 1989-1993 (standard: den europ¾iske standardbefolkning i hht. FN: World Population Prospects 1992)
 
 Kilde: Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 12.	Selvmordsfors¿g (h¾ndelser) blandt m¾nd og kvinder procentvis fordelt pŒ metode, gennemsnit 1989-1996 
 
Billede: Lagkagediagram over selvmordsfors¿g (h¾ndelser) blandt m¾nd og kvinder procentvis fordelt pŒ metode, gennemsnit 1989-1996
 
 Kilde:	Registeret for Selvmordsfors¿g, Center for Selvmordsforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 13.	Antal personer indlagt efter forgiftninger med svage smertestillende midler, 1977-1996 
 
Billede: Kurve over antal personer indlagt efter forgiftninger med svage smertestillende midler, 1977-1996
 
 Kilde:	Sundhedsstyrelsen, Landspatientregistret 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 14.	Personer indlagt i 1996 efter forgiftning med svage smertestillende midler fordelt pŒ k¿n og alder 
 
Billede: Kurver over personer indlagt i 1996 efter forgiftning med svage smertestillende midler fordelt pŒ k¿n og alder
 
 Kilde:	Sundhedsstyrelsen, Landspatientregistret 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 15.	Risiko for selvmord, funktionelle psykoser i forhold til totalbefolkningen 
 
Billede: S¿jlediagram over risiko for selvmord, funktionelle psykoser i forhold til totalbefolkningen
 
 Kilde:	Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for Psykiatrisk Grundforskning 

Overskrift niveau 2:
 Fig. 16.	Selvmord blandt skizofrene, relativ risiko fordelt pŒ alder, k¿n og opf¿lgningsperiode 
 
Billede: Kurver over selvmord blandt skizofrene, relativ risiko fordelt pŒ alder, k¿n og opf¿lgningsperiode
 
 Kilde:	Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for Psykiatrisk Grundforskning 

Overskrift niveau 1:
 Litteratur 
 
 1.	Middellevetidsudvalget.Sundhedsministeriet. Udviklingen i selvmordsd¿delighed i Danmark 1955-1991. K¿benhavn: Sundhedsministeriet, 1994;1-47 
 Ê 
 2.	De Leo D, Ormskerk SC. Suicide in the Elderly: general characteristics. Crisis 1991; 12:3-17 
 Ê 
 3.	Bille-Brahe U, Jessen G. Suicide in Denmark, 1922-1991: The Choice of Method. Acta Psychiatr Scand 1994;90:91-96. 
 Ê 
 4.	Sainsbury P. The epidemiology of suicide. In: Roy A, ed. Suicide. 1988;17-40,Williams & Williams, Baltimore, 1988. 
 Ê 
 5.	Bille-Brahe U. LevekŒrene i Fyns Amt: en analyse pŒ grundlag af Socialforskningsinstituttets Velf¾rdsunders¿gelse. Odense Universitet, Odense 1982. 
 Ê 
 6.	Jessen G, Andersen K, Bille-Brahe U. Selvmordstanker og selvmordsfors¿g blandt 15-24 Œrige i det danske uddannelsessystem. Ugeskr for L¾ger 1996;158:5026-5029. 
 Ê 
 7.	Mikkelsen D, Drejer K, Jensen HJ, Nordentoft M. Evalueringsrapport vedr¿rende Center for Forebyggelse af Selvmord hos unge i K¿benhavn. 1995;1-71. 
 Ê 
 8.	Nordentoft M, Rubin PJ. Mental illnes and social integration among suicide attempters in Copenhagen: comparison with the general population and a four-year follow-up study of 100 patients. Acta Psychiatr Scand 1993; 88:278-285. 
 Ê 
 9.	Schmidtke A, Bille-Brahe U, DeLeo D, et al. Attempted suicide in Europe: rates, trends and sociodemographic charachteristics of suicide attempters during the period 1898-1992. Results of the WHO/EORO Multicentre Study on Parasuicede. Acta Psychiatr Scand 1996;93:327-338. 
 Ê 
 10.	Bille-Brahe U. Selvmordsfors¿g i Fyns Amt 1989/1990. Ugeskr Laeger 1991;153:1119-1122. 
 Ê 
 11.	Nielsen AS, Nielsen B. M¿nstret i pr¾paratvalg ved intenderede selvforgiftninger - med s¾rligt henblik pŒ ¾ndringer i ordinationsm¿nstret. Ugeskr Laeger 1992;154:1972-1976. 
 Ê 
 12.	Durkheim E. Le suicide. Paris: Felix Alcan, 1897; Dansk udgave, FREMAD, K¿benhavn, 1978. 
 Ê 
 13.	Stack S. The sociological study of suicide: methodological issues. Suicide Life Threat Behav 1987;17:133-150. 
 Ê 
 14.	Gibbs JP, Martin WT. Status Integration and Suicide. Eugene: University of Oregan Books, 1964; 
 Ê 
 15.	Giddens A. Studies in Social and Political Theory. London: Hutchinson, 1977; 
 Ê 
 16.	MŠkinen IH. On suicide in European countries. Some theoretical, legal and historical views on suicide mortality and its concomitants. Stockholm: Almquist & Wiksell International, 1997; 
 Ê 
 17.	Hammerlin Y, Schelderup G. NŒr livet blir en byrde. Oslo: Ad Notam Gyldendal A/S, 1994; 
 Ê 
 18.	Kreitman N. Research issues in the epidemiological and public health aspect of parasuicide and suicide. In: Goldberg D, Tantam D, eds. The public health impact of mental disorder. Toronto, Lewinston, NY, Gšttingen: Hogrefe & Huber Publishers, 1990;73-82. 
 Ê 
 19.	Bille-Brahe U, Wang AG. Attempted suicide in Denmark II: Social Integration. Soc Psychiatry 1985;20:45-62. 
 Ê 
 20.	Bille-Brahe U, Hansen W, Kolmos L, Wang AG. Attempted suicide in Denmark I. Some basic social characteristics. Acta Psychiatr Scand 1985;71:217-226. 
 Ê 
 21.	Bille-Brahe U, Jessen G, Nielsen E, Schi¿dt H, Niealsen AS. Attempted suicide in a Danish region 1989-1992. In: Kerkhof AJFM, Schmidtke A, Bille-Brahe U, Deleo D, Lšnnquist J, eds. Attempted suicide in Europe. Findings from the multicentre study on parasuicide by the WHO regional office for Europe. DSWO PRESS, Leiden 1994. 
 Ê 
 22.	Hansen W, Wang AG. Suicide attempt in a Danish region. Soc Psychiatry 1984;19:197-201. 
 Ê 
 23.	Welcher B, Rubin PJ, Nordentoft M. Admission of self-poisened patients during one year at the Poisoning Treatment Centre, Copenhagen, Denmark. Acta Psychiatr Scand Suppl 1993;87:38-44. 
 Ê 
 24.	Heikkinen ME, IsometsŠ ET, Marttunen MJ, Aro HM, Lšnnquist JK. Social factors in suicide. Br J Psychiatry 1995;167:747-753. 
 Ê 
 25.	Jones SC, Forster DP, Hassanyeh F. The role of unemployment in parasuicide. Psychol Med 1991;21:169-176. 
 Ê 
 26.	Kreitman N. Parasuicide. London: John Wiley and Sons Ltd. 1977; 
 Ê 
 27.	Jensen JB, L¾rum H, Rasmussen S, S¿rensen T. Veneficium medicamentale:102 tilf¾lde af bevidst selvforgiftning indlagt pŒ en medicinsk afdeling. Ugeskr Laeger 1975;137:1247-1253. 
 Ê 
 28.	Nordentoft M, Rubin PJ, Welcher B. Suicide and suicide attempts among young persons in Copenhagen. Nord J Psychiatry 1993;47:61-69. 
 Ê 
 29.	Holding TA, Buglass D, Duffy JC, Kreitman N. Parasuicide in Edinburgh - A Seven-Year Review 1968-1974. Br J Psychiatry 1977;130:534-543. 
 Ê 
 30.	Bry¿-Jensen J. Selvmordshandlinger. Ugeskr Laeger 1978;16:931-937. 
 Ê 
 31.	Rygnestad TK. A prospective 5-years follow-up study of self-poisened patients. Acta Psychiatr Scand 1988;77:328-331. 
 Ê 
 32.	Kreitman N, Casey P. Repetition of parasuicide: an epidemiological and clinical study. Br J Psychiatry 1988;153:792-800. 
 Ê 
 33.	Wang AG, Nielsen B, Bille-Brahe U, Hansen W, Kolmos L. Attempted suicide in Denmark III. Assesment af repeated suicidal behavior. Acta Psychiatr Scand 1985;72:389-394. 
 Ê 
 34.	Buglass D, Horton J. The repetition of Parasuicide: A comparision of Three Cohorts. Br J Psychiatry 1974;125:168-174. 
 Ê 
 35.	Ojehagen A, Regnell G, Traskman Bendz L. Deliberate self-poisoning: repeaters and nonrepeaters admitted to an intensive care unit. Acta Psychiatr Scand 1991;84:266-271. 
 Ê 
 36.	Platt S, Kreitman N. Parasuicide and unemployment among men in Edinburgh 1968-82. Psychol Med 1985;15:113-123. 
 Ê 
 37.	Bille-Brahe U, Wang AG. Attempted suicide in Denmark. II. Social integration. Soc Psychiatry 1985;20:163-170. 
 Ê 
 38.	Runeson B, Eklund G, Wasserman D. Living conditions of female suicide attempters: a case-control study. Acta Psychiatr Scand 1996;94:125-132. 
 Ê 
 39.	Juel K, Mosbech J, Hansen ES. D¿delighed og d¿dsŒrsager blandt danske l¾ger 1973-1992. Ugeskr Laeger 1997;159:6512-6518. 
 Ê 
 40.	Nordentoft M. Selvmord blandt l¾ger. Oversigtsartikel. Ugeskr Laeger 1988;150:2440-2443. 
 Ê 
 41.	Bille-Brahe U. L¾ger og selvmord. MŒnedsskr for praktisk l¾gegerning 1995;73:409-410. 
 Ê 
 42.	Anonymous Occupational Mortality in the Nordic Countries 1971-1980. K¿benhavn: Nordisk Statistisk Skriftserie, 1988; 
 Ê 
 43.	Andersen O. D¿delighed og erhverv 1970-1980. Statistiske Unders¿gelser nr. 41 (Mortality and employment 1970 - 1980. Statistical research nr. 41). Copenhagen: Danmarks Statistik, 1985; 
 Ê 
 44.	Ingerslev O, Madsen M, Andersen O. Sociale forskelle i d¿delighed i Danmark. K¿benhavn: Sundhedsministeriet, 1994; 
 Ê 
 45.	Arcel LT, Mantonakis J, Petersson B, Jemos J, Kaliteraki E. Suicide attempts among Greek and Danish women and the quality of their relationship with husbands and boyfriends. Acta Psychiatr Scand 1992;85:189-195. 
 Ê 
 46.	Marttunen MJ, Hillevi MA, Lšnnqvist J. Precipitant stressors in adolescent suicide. J Am Acad Child Psychiatry 1993;32:1178-1183. 
 Ê 
 47.	Johansson LM, Sundquist J, Johansson SE. Suicide among foreign-born minorities and native Swedes; an epidemiological follow-up study of a defined population. Soc Sci Med 1997;44:181-187. 
 Ê 
 48.	Barraclough B, Bunch J, Nelson B, Sainsbury P. A hundred cases of suicide: Clinical aspects. Br J Psychiatry 1974;125:355-373. 
 Ê 
 49.	Marttunen MJ, Aro HM, Henriksson MM, Lšnnquist JK. Mental disorders in adolescent suicide:DSM-III-R Axes I and II diagnoses in suicides among 13 to 19 years olds in Finland. Arch Gen Psychiatry 1991;48:834-839. 
 Ê 
 50.	Robins E, Murphy GE, Wilkinson RH, Gassner S, Kayes J. Some clinical considerations in the prevention of suicide based on a study of 134 succesful suicides. Am J Public Health 1959;49:888-899. 
 Ê 
 51.	�sgŒrd U. A psychiatric study of suicide among urban women in Sweden. Acta Psychiatr Scand 1990;82:115-124. 
 Ê 
 52.	Beskow J. Suicide and mental disorder in Swedish men. Acta Psychiatr Scand Suppl 1979;277: 
 Ê 
 53.	Foster T, Gillespie K, McClelland R. Mental disorders and suicide in Northern Ireland. Br J Psychiatry 1997;170:447-452. 
 Ê 
 54.	Henriksson MM, Aro HM, Marttunen MJ, et al. Mental Disorder and Comorbidity in Suicide. Am J Psychiatry 1993;150: 
 Ê 
 55.	Runeson BS, Rich CL. Diagnostic comorbidity of mental disorder among young suicides. Int Rev Psykiatr 1992;4:197-203. 
 Ê 
 56.	Nordentoft M, Rubin PJ. Selvmord blandt psykiatriske patienter.Oversigtsartikel. Ugeskr Laeger 1992;154:1481-1486. 
 Ê 
 57.	Rossau CD, Mortensen PB. Risk factors for suicide in schizophrenic patients. A nested case-control study. Br J Psychiatry 1997;171:355-359. 
 Ê 
 58.	Mortensen PB, Juel K. Mortality and Causes of Death in First Admitted Schizophrenic Patients. Br J Psychiatry 1993;163:183-189. 
 Ê 
 59.	Mortensen PB. Suicide among Schizophrenic patients: Occurence and risk factors. Clin Neuropharmacol 1995;18:1-8. 
 Ê 
 60.	Knudsen HC, Jessen-Petersen B, Klitgaard V, Krasnik A, Nordentoft M, S¾lan H. Distriktspsykiatri i K¿benhavn. En evaluering af de f¿rste to Œr. K¿benhavn: Institut for Social Medicin K¿benhavns Universitet, 1992; 
 Ê 
 61.	Storm HH, Christensen N, Jensen OM. Suicides among Danish patients with cancer: 1971 to 1986. Cancer 1992;69:1507-1512. 
 Ê 
 62.	Allebeck P, Bolund C, RingbŠck G. Increased suicide rates in cancer patients. J Clin Epidem 1989;42:611-616. 
 Ê 
 63.	Allebeck P, Bolund C. Suicides and suicide attempts in cancer patients. Psychol Med 1991;21:979-984. 
 Ê 
 64.	Stenager EN, Bille-Brahe U, Jensen K. Kr¾ft og selvmord. Ugeskr Laeger 1991;153:764-768. 
 Ê 
 65.	Olafsen OM. Suicide Among Cancer Patiens in Norway. In: Anonymous Depression and suicide. Pergamon Press 1, 1981;587-591. 
 Ê 
 66.	Stenager EN, Stenager E, Jensen K. Attempted suicide, depression and physical diseases: A 1-year follow-up study. Psychother Psychosom 1994;61:65-73. 
 Ê 
 67.	Stenager EN, Stenager E, Koch-Henriksen N, et al. Suicide and multible sclerosis: an epidemiological investigation. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1992;55:542-545. 
 Ê 
 68.	Stenager EN, Koch-Henriksen N, Stenager E. Risk for suicide in multible sclerosis. Psychother Psychosom 1996;65:86-90. 
 Ê 
 69.	Nielsen B, Wang AG, Bille-Brahe U. Attempted suicide in Denmark. IV. A five-year follow-up. Acta Psychiatr Scand 1990;81:250-254. 
 Ê 
 70.	Nielsen B. Pr¾diktorer for gentagen suicidal adf¾rd. Et klinisk epidemiologisk studie. Eget forlag, Odense,1994. 
 Ê 
 71.	Kyvik KO, Stenager EN, Green A, Svendsen A. Suicide in men with IDDM. Diabetes Care 1994;17:210-212. 
 Ê 
 72.	Stenager EN, Madsen C, Stenager E, Boldsen J. Suicide in patinets with stroke: epidemiological study. BMJ 1998;316:1206 
 Ê 
 73.	IsometsŠ ET, Heikkinen ME, Marttunen MJ, Henriksson MM, Aro HM, Lšnnquist JK. The last appointment before suicide: Is suicide intent communicated? Am J Psychiatry 1995;152:919-922. 
 Ê 
 74.	Tonnesen H, Andersen JR, Jensen E, Juel K. Cancer morbidity in alcohol abusers. Br J Cancer 1994;69:327-332. 
 Ê 
 75.	Benjaminsen SE, Thomsen RLT, Balsl¿v KD, et al. Faktorer relateret til suicidal adf¾rd blandt alkoholmisbrugere. Ugeskr Laeger 1998;160:3551-3556. 
 Ê 
 76.	Juel K, Helweg-Larsen K. Narkotikarelateret d¿delighed i Danmark. In: Sundhedsstyrelsen, ed. D¿dsfald blandt stofmisbrugere 1970-1995 - stigning, stagnation, forandring. K¿benhavn: Sundhedsstyrelsen, 1996;8-15. 
 Ê 
 77.	Miller NS, Mahler JC, Gold MS. Suicide risk associated with drug and alcohol dependence. J Addict Dis 1991;10:49-61. 
 Ê 
 78.	Nielsen AS, Bille-Brahe U, Hjelmeland H, et al. Alcohol problems among suicide attempters in the Nordic countries. Crisis 1996;17:157-166. 
 Ê 
 79.	Stenager EN. [Prevention and after-care of suicidal behavior--a literature review]. Nord Med 1991;106:160-163. 
 Ê 
 80.	Hawton K, Fagg J, McKeown SP. Alcoholism, alcohol and attempted suicide. Alcohol Alcohol 1989;24:3-9. 
 Ê 
 81.	Nordentoft M, Breum L, Munck LC, Nordestgaard AG, Hunding A, Bj¾ldager PAL. High mortality by natural and unnatural causes: a 10 year follow up study of patients admitted to a poisoning treatment centre after suicide attempts. BMJ 1993;306:1637-1641. 
 Ê 
 82.	Stenager EN. Attempted Suicide - Treatment and Outcome. Odense: Odense Universitetsforlag, 1996; 
 Ê 
 83.	Bille-Brahe U, Jessen G. Repeated suicidal behaviour: A two-year follow-up. Crisis 1994;15:77-82. 
 Ê 
 84.	…jehagen A, RegnŽll G, TrŠskman-Bendz L. Deliberate self-poisoning: repeaters and nonrepeaters admitted to an intensive care unit. Acta Psychiatr Scand 1991;84:266-271. 
 Ê 
 85.	Wasserman DW. The Intensive Care Unit and the Suicide Attempt Patient. Acta Psychiatr Scand 1985;71:581-595. 
 Ê 
 86.	Schulsinger F, Kety SS, Rosenthal D, Wender PH. A family study of suicide. In: Schou M, Stršmgren E, eds. Origin, prevention and treatment of affective disorden. London: Academic Press, 1979;277-287. 
 Ê 
 87.	Kreitman N, Smith P, Tan ES. Attempted suicide in social networks. Br J Prev Soc Med 1969;23:116-123. 
 Ê 
 88.	Kreitman N, Smith P, Tan ES. Attempted suicide as a language: an empirical study. Br J Psychiatry 1970;116:465-473. 
 Ê 
 89.	Fleischer E. Selvmord som non-verbal kommunikation - selvmordsfors¿g som talehandling. 1997; 
 Ê 
 90.	Murphy G, Wetzel RD. Family history of suicidal behavior among suicide attempters. Nervous and Mental Disease 1982;170:86-90. 
 Ê 
 91.	Roy A. Family history of suicide in manic-depressive patients. Affective Disorders 1985;8:187-189. 
 Ê 
 92.	�sberg M, TrŠskman L, Thoren P. 5-HIAA in the Cerebrospinal Fluid: A biochemical suicide predictor? Arch Gen Psychiatry 1976;33:1193-1197. 
 Ê 
 93.	Nordstršm P, �sberg M, �berg-Wistedt A, Nordin C. Attempted suicide predicts suicide risk in mood disorders. Acta Psychiatr Scand 1995;92:345-350. 
 Ê 
 94.	TrŠskman-Bendz L, Alling C, AlsŽn M, Regnell G, Simonsen P, …hman R. The role of monoamines in suicidal behavior. Acta Psychiatr Scand Suppl 1993;371:45-47. 
 Ê 
 95.	Lester D. The concentration of neurotransmitter metabolites in the cerebrospinal fluid of suicidal individuals: a metaanalysis. Pharmacopsychiatry 1995;28:45-50. 
 Ê 
 96.	Sainsbury P, Jenkins J, Levey A. The Social Correlates of Suicide in Europe. In: Farmer R, Hirsch S, eds. The Suicide Syndrome. London: Croom Helm, 1980;38-53. 
 Ê 
 97.	MŠkinen IH. Are there social correlates to suicide? Soc Sci Med 1998; 
 Ê 
 98.	Bollen KA, Philips DP. Imitiative suicides: a national study of the effects of television news stories. Am Sociological Rev 1982;47:802-809. 
 Ê 
 99.	Philips DP. The influence of suggestion on suicide: Substantive and theoretical implications of the Werther-effect. Am Sociological Rev 1974;39:340-354. 
 Ê 
 100.	Philips DP, Carstensen L. Clustering of teenage suicides after television news stories about suicide. N Engl J Med 1986;315:685-689. 
 Ê 
 101.	Barraclough B, Shepard D, Jennings C. Do newspaper repoorts on coroner'r inquest incite people to commit suicide? Br J Psychiatry 1977;131:528-532. 
 Ê 
 102.	Fishman G, Weiman G. Motives to commit suicide: Statistical versus mass-mediated reality. Arch Suicide Research 1997;3:199-212. 
 Ê 
 103.	Goldney RD. Suicide: the role of the media. Aust N Z J Psychiatry 1989;23:30-34. 
 Ê 
 104.	Stack S. The media and suicide: A nonadditional model, 1968-80. Suicide Life Threat Behav 1993;23:63-66. 
 Ê 
 105.	Wasserman IM. Imitation and suicide: a reexamination of the werther effect. Am Sociological Rev 1984;49:427-436. 
 Ê 
 106.	Schmidtke A, HŠfner H. The Werther effect after television films: new evidence for an old hypothesis. Psychol Med 1988;18:665-676. 
 107.	Philips DP, Paight DJ. The impact of televised movies about suicide: a replicative study. N Engl J Med 1987;317:809-811. 
 Ê 
 108.	Jessen G, Steffensen P, Jensen BF. Season and meteorological factors in suicidal behaviour. Some preliminary results and methodological considerations. Archives of Suicide Research 1998;3: 
 Ê 
 109.	Jessen G, Andersen K. Temporal fluctuations and seasonality in attempted suicide in Europe. Archives of Suicide Research 1998;4: 
 Ê 
 110.	Van der Sande R, Buskens E, Allart E, Van der Graaf Y, Van Engeland H. Psychosocial intervention following suicide attempt: a systematic review of treatment interventions. Acta Psychiatr Scand 1997;96:43-50. 
 Ê 
 111.	Hawton K, Arensman E, Townsend E. Systematic review of treatment studies of patients who have attempted suicide (protocol). Cochrane Library 1997;4:1. Forlag. 
 Ê 
 112.	Winther IW, H¿gsbro K. Kortl¾gning af dansk forskning vedr¿rende selvmord. 1997;1-50. Institut for social udvikling, K¿benhavn, 1997. 
 Ê 
 113.	Thorslund J. Ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Gr¿nland. K¿benhavn: Forlaget SOCPOL, 1992; K¿benhavn 1992. 
 Ê 
 114.	Wang AG. Suicidal behaviour in a low-incidence population. A Study of the Faroe Islanders. 1996;1-116. Fr—skaparfelag, Torshavn, 1996. 
 Ê 
 115.	Nordentoft M. Selvmord og selvmordsfors¿g. Nordiska HŠlsovŒrdhšgskolan1994;5:1-46. 

Overskrift niveau 1:
 Bibliografi over 
 

Overskrift niveau 1:
 Dansk forskning om selvmord og selvmordsadf¾rd 
 
 F¿lgende udg¿r resultatet af en s¿gning udf¿rt af Forskningsbiblioteket pŒ Psykiatrisk Hospital i �rhus. S¿gningen omfatter tidsskriftsartikler fra peer reviewed videnskabelige tidsskrifter vedr. selvmord og selvmordsfors¿g. De inkluderede artikler er enten udf¿rt af danske forskere, er udf¿rt ved danske forskningsinstitutioner, eller ber¿rer danske forhold. Sidstn¾vnte betyder, at der ogsŒ er inkluderet enkelte arbejder, der kun mere perifert inddrager danske oplysninger til sammenligning med forhold i andre lande. S¿gningen vedr¿rer udelukkende forskning offentliggjort i perioden 1987 til primo 1998. Inkluderet er ogsŒ Ph.D- og doktorafhandlinger fra danske universiteter og h¿jere l¾reanstalter. 
 Ê 
 NedenstŒende skal opfattes som en oversigt snarere end en komplet bibliografi, da visse tidsskrifter ikke er optaget i de anvendte litteraturbaser, og da indekseringen s¾rligt af akademiske afhandlinger kan v¾re inkomplet. 
 Ê 
 Ê 
 Ê 
 Preben Bo Mortensen 
 Overl¾ge, dr. med. 

Overskrift niveau 3:
 Reference 
 
 Ê 
 Ahrens B, Grof P, Moller HJ, Muller-Oerlinghausen B, Wolf T. Extended survival of patients on longterm lithium treatment. Canadian Journal of Psychiatry Revue Canadienne de Psychiatrie 1995;40(5):241-6. 
 Ê 
 Albrektsen SB, Thomsen JL. [Fatal gunshot injuries in East Denmark]. Ugeskr Laeger 1989;151(28):1803-5. 
 Ê 
 Anonymous. [Cancer and suicide (letter)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1991;153(20):1433-4. 
 Ê 
 Arcel LT, Mantonakis J, Petersson B, Jemos J, Kaliteraki E. Suicide attempts among Greek and Danish women and the quality of their relationships with husbands or boyfriends. Acta Psychiatrica Scandinavica 1992;85(3):189-95. 
 Ê 
 Aunsholt NA. Prolonged QT interval and hypokalemia caused by haloperidol. Acta Psychiatrica Scandinavica 1989;79(4):411-2. 
 Ê 
 Bak S, Stenager EN, Stenager E, Boldsen J. Suicide in patients with motor neuron disease. Behavioural Neurology 1994;7(3-4):181-4. 
 Ê 
 Bech P. Assessment of illness severity and suicidal risk in mood disorders. Depression 1995;3(3):129-30. 
 Ê 
 Bech P. The Hamilton disorders. Psychotherapy & Psychosomatics 1993;60(3-4):113-5. 
 Ê 
 Benjaminsen S, Krarup G, Lauritsen R. Personality, parental rearing behaviour and parental loss in attempted suicide: a comparative study. Acta Psychiatrica Scandinavica 1990;82(5):389-97. 
 Ê 
 Benjaminsen SE, Thomsen RL, Balsl¿v KD, G¿tzsche-Larsen K, Berthou E, Rask PH, Petersen P, Nielsen AS, Nielsen B. Fatorer relateret til suicidal adf¾r blandt alkoholmisbrugere. Ugeskr l¾ger 1998; 160/24:3551-3556. 
 Ê 
 Bhattacharya BB. Rural mental health [10]. Medical Journal of Australia 1993;158(2):140 
 Ê 
 Biering-Sorensen F, Pedersen W, Muller PG. [Spinal cord injuries caused by suicide attempts]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1993;155(37):2881-4. 
 Ê 
 Biering-Sorensen F, Pedersen W, Muller PG. Spinal cord injury due to suicide attempts. Paraplegia 1992;30(2):139-44. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. Measuring social integration and social support. Nordic Journal of Psychiatry 1996;50(Suppl 37):41-6. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Jessen G, Jensen B. Monitoring repeated suicidal behavior: Methodological problems. Brian L.Mishara, Ed. (eds.). The impact of suicide. New York, NY, US: Springer Publishing Co; 1995:156-66. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. Suicidal adf¾rd blandt l¾ger. MŒnedsskr Prakt L¾gegern 1995;409-416. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. Death diagnoses among suicides: an overview based on official Danish records, 1972-1993. Nord J Psychiatry 1997;5(51):19-29. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. Suicide in relation to other causes of death in Denmark, 1922-1991. Nordic Journal of Psychiatry 1994;48(4):257-61. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. Langtidsvirkning af stigninger i forekomsten af suicidal adfaerd: Suicidal transmission blandt born og unge. / Longterm consequences of increasing rates of suicide and attempted suicide: Suicidal transmission among children and adolescents. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 1991;45(3):185-8. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Kerkhof A, De Leo D, Schmidtke A, Crepet P, Lonnqvist J, Michel K, Salander-Renberg E, Stiles TC, Wasserman D, et al. A repetition-prediction study of European parasuicide populations: a summary of the first report from part II of the WHO/EURO Multicentre Study on Parasuicide in co-operation with the EC concerted action on attempted suicide. Acta Psychiatrica Scandinavica 1997;95(2):81-6. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Andersen K, Wasserman D, Schmidtke A, Bjerke T, Crepet P, De Leo D, Haring C, Hawton K, Kerkhof A, et al. The WHOEURO Multicentre Study: risk of parasuicide and the comparability of the areas under study. Crisis 1996;17(1):32-42. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Kerkhof A, De Leo D, Schmidtke A, Crepet P, Lonnqvist J, Michel K, Salander-Renberg E, Stiles TC, Wasserman D, et al. A repetition-prediction study on European parasuicide populations. Part II of the WHO/Euro Multicentre Study on Parasuicide in cooperation with the EC Concerted Action on Attempted Suicide. Crisis 1996;17(1):22-31. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Jessen G. [Suicide in Denmark over 70 years, 19221991. General tendencies (see comments)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994;156(18):2759-63. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Jessen G. The frequency of suicide in individual Danish birth cohorts, 1922-1991. Suicide & Life-Threatening Behavior 1994;24(3):275-81. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Jessen G. Repeated suicidal behavior: a two-year follow-up. Crisis 1994;15(2):77-82. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Jessen G. Suicide in Denmark, 1922-1991: the choice of method. Acta Psychiatrica Scandinavica 1994;90(2):91-6. 
 Ê 
 Bille-Brahe U, Jensen B, Jessen G. Suicide among the Danish elderly: now and in years to come. Crisis 1994;15(1):37-43. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. The role of sex and age in suicidal behavior. [Review] [5 refs]. Acta Psychiatrica Scandinavica, Supplementum 1993;371:21-7. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. [Attempted suicides in the county of Funen in 1989/1990]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1991;153(16):1119-22. 
 Ê 
 Bille-Brahe U. II. Suicide and social integration. A pilot study of the integration levels in Norway and Denmark. Acta Psychiatrica Scandinavica 1987;76(SUPPL. 336):45-62. 
 Ê 
 Bolwig TG. [Suicide among the elderly a failure of care? (editorial)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1996;158(5):577. 
 Ê 
 Brodsgaard I, Hansen AC, Vesterby A. Two cases of lethal nitrazepam poisoning. American Journal of Forensic Medicine & Pathology 1995;16(2):151-3. 
 Ê 
 Buchholtz-Hansen PE, Wang AG, Kragh-Sorensen P. Mortality in major affective disorder: relationship to subtype of depression. The Danish University Antidepressant Group. Acta Psychiatrica Scandinavica 1993;87(5):329-35. 
 Ê 
 Christensen HB. Caustic ingestion in adults-epidemiology and prevention. Journal of Toxicology Clinical Toxicology 1994;32(5):557-68. 
 Ê 
 Christensen HB. [Ingestion of caustic agents. Epidemiology, pathogenesis, course, complications and prognosis]. [Review] [40 refs] [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1993;155(31):2379-82. 
 Ê 
 Dahl S. [Suicide among cancer patients (letter)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1991;153(20):1432-3. 
 Ê 
 Damsbo N, Friborg S. [The suicidal patient. 2. Methods of suicide, diagnoses and social conditions]. Ugeskr Laeger 1989;151(13):828-32. 
 Ê 
 Damsbo N, Friborg S. [The suicidal patient. 1. Occurrence and relevance of contact with a general practitioner prior to the suicidal actions]. Ugeskr Laeger 1989;151(13):826-8. 
 Ê 
 Dewulf L, Nordentoft M, Breum L, Munck LK, Nordestgaard AG, Bjaeldager PAL, Hunding A. Attempted suicide: Are affective disorders missed? [7]. British Medical Journal 1993;307(6908):866 
 Ê 
 Dyrborg J, Wang A. Adolescent psychiatric patients with child psychiatric debut. A description of diagnostic stability and change. Nordic Journal of Psychiatry 1997;51(3):153-8. 
 Ê 
 Ekedahl A, Lidbeck J, Lithman T, Noreen D, Melander A. Benzodiazepine prescribing patterns in a high-prescribing Scandinavian community. European Journal of Clinical Pharmacology 1993;44(2):141-6. 
 Ê 
 Engberg M. Mortality and suicide rates of involuntarily committed patients. Acta Psychiatrica Scandinavica 1994;89(1):35-40. 
 Ê 
 Eriksen L, Rovsing L. [Attempted suicide among adolescents-therapeutic possibilities in general practice and health and social services institutions]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1990;152(4):220-2. 
 Ê 
 Espensen AE, Krog-Meyer I, Borup C, Larsen JK. [Preventive aspects of suicidal behavior]. Ugeskr Laeger 1988;150(24):1464-7. 
 Ê 
 Falkenberg P, Jensen A. Time of incision in subcutaneous injection of paraffin. Injury 1991;22(4):331. 
 Ê 
 Ferrada-Noli M. A cross-cultural breakdown of Swedish suicide. Acta Psychiatrica Scandinavica 1997;96(2):108-16. 
 Ê 
 Fisker NJ, Andersen PK. [Death after earlier deliberate self-poisoning. A 10-year material from an intensive care unit]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1993;155(24):1857-61. 
 Ê 
 Fisker NJ, Garcia RS, Andersen PK. [Proved self-poisoning. A 10-year case load from an intensive care unit]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1991;153(12):840-4. 
 Ê 
 Fleischer E. Selvmord som non-verbal kommunikation - Selvmordsfors¿g om som talehandling. Ph.d.-afhandling. Odense Universitet, 1997. 
 Ê 
 Gjerris A. Are depressive disorders optimally treated in general practice? Nordic Journal of Psychiatry, Supplement 1997;51(38):49-51. 
 Ê 
 Goddard N, Subotsky F, Fombonne E. Ethnicity and adolescent deliberate self-harm. Journal of Adolescence 1996;19(6):513-21. 
 Ê 
 Gottlieb P, Gabrielsen G. The future of homicide offenders: Results from a homicide project in Copenhagen. International Journal of Law and Psychiatry 1990;13(3):191-205. 
 Ê 
 Gottlieb P, Kramp P, Gabrielsen G. The practice of forensic psychiatry in cases of homicide in Copenhagen, 1959 to 1983. Acta Psychiatrica Scandinavica 1987;76(5):514-22. 
 Ê 
 Gram LF, Isacsson G, Bergman U, Freeman H. Moclobemide [24]. Lancet 1994;343(8898):679-80. 
 Ê 
 Gram LF. [Antidepressive drug therapy, suicidal tendency and suicide, 2 cases reported in connection with moclobemide (Aurorix) therapy]. Ugeskr Laeger 1994;156(38):5542. 
 Ê 
 Gram LF. Risk factors in antidepressant therapy. NORD J PSYCHIATRY SUPPL 1993;47(30):33-9. 
 Ê 
 Gram LF. Risk factors in antidepressant therapy. European Neuropsychopharmacology 1993;3(3):279-80. 
 Ê 
 Gregersen M. [Students arranged public meeting on suicide in youths]. Sygeplejersken 1988;88(37):36-8. 
 Ê 
 Hansen AC, Kristensen IB, Dragsholt C, Hansen JP. [Alcohol, drugs and narcotics in suicides in the Aarhus police district]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1995;157(11):1524-7. 
 Ê 
 Hansen AU, Simonsen J. The manner and cause of death in a forensic series of chronic alcoholics. Forensic Science International 1991;49(2):171-8. 
 Ê 
 Hansen HL. Surveillance of deaths on board Danish merchant ships, 1986-93: implications for prevention. Occupational & Environmental Medicine 1996;53(4):269-75. 
 Ê 
 Hansen PE, Wang AG, Kragh-Sorensen P. [Mortality suicide and natural death among depressed patients. Relation to type of depression]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994; 156(48):7224-8. 
 Ê 
 Hawton K, Arensman E, Wasserman D, HultŽn A, Bille-Brahe U, Bjerke T, Crepet P, Deisenhammer E, Kerkhof A, De Leo D, Michel K, Ostamo A, Philippe A, Querejeta I, Salander-Renberg E, Schmidtke A, Temesv‡ry B. Relation between attempted suicide and suicide rates among young people in Europe. J Epidemiol Community Health 1998;52:191-194. 
 Ê 
 Henningsen GJ. [Attempted suicide among children and adolescents therapeutic possibilities within the health care (letter)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1990;(12):832-3. 
 Ê 
 Hjelmeland H, Stiles TC, Bille-Brahe U, Ostamo A, Salander-Renberg E, Wasserman D. Parasuicide: The value of suicidal intent and various motives as predictors of future suicidal behaviour. Archives of Suicide Research 1998;4(3):209-225. 
 Ê 
 Jarnvig IL, Eriksen HO. [Acute adult respiratory distress syndrome (ARDS) in a patient with amitriptyline poisoning]. Ugeskr Laeger 1991;153(11):793-4. 
 Ê 
 Jensen JB. Zolpidem-Euphoria, confusion/hallucination and suicide attempt. Ugeskrift for Laeger 1995;157(10):1369 
 Ê 
 Jensen S, Hansen AC, Kjeldsen NJ. [Salicylic acid poisoning]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1992;154(48):3417-23. 
 Ê 
 Jessen G, Arensman E. Developing a European Network for suicidology. Crisis 1996;17(4):184-5. 
 Ê 
 Jessen G, Andersen K, Bille-Brahe U. [Suicidal thoughts and suicidal attempts among 15-24 years old individuals in the Danish educational system]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1996;158(36):5026-9. 
 Ê 
 Jessen G, Steffensen P, Jensen BF. Seasons and meteorological factors in suicidal behaviour. Findings and methodological considerations from a Danish Study. Archives of Suicide Research 1998;4(3):263-280. 
 Ê 
 Jorgensen P. Course and outcome in delusional beliefs. Psychopathology 1994;27(12):89-99. 
 Ê 
 Jorgensen P, Mortensen PB. Cause of death in reactive psychosis. Acta Psychiatrica Scandinavica 1992;85(5):351-3. 
 Ê 
 Juel K. [Suicide in Denmark (letter; comment)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994;156(32):4594-5. 
 Ê 
 Juel K. [The number of suicides in Denmark is not increasing (letter)]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994;156(39):5714-5. 
 Ê 
 Kaa E, Teige B. Drug-related deaths during the 1980s. A comparative study of drug addict deaths examined at the institutes of forensic medicine in Aarhus, Denmark and Oslo, Norway. International Journal of Legal Medicine 1993;106(1):5-9. 
 Ê 
 Kaa E, Gregersen M. [Fatal poisonings in Jutland 19801989]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1993;155(32):2466-71. 
 Ê 
 Kaa E, Gregersen M. Fatal poisonings in Jutland (Denmark) during the 1980s. International Journal of Legal Medicine 1992;105(3):133-8. 
 Ê 
 Knudsen L, Lonka L, Sorensen BH, Kirkegaard L, Jensen OV, Jensen S. Benzodiazepine intoxication treated with flumazenil (Anexate, RO 151788). Anaesthesia 1988;43(4):274-6. 
 Ê 
 Knudsen PJ, Theilade P. Terminal ballistics of the 7.62 mm NATO bullet. Autopsy findings. International Journal of Legal Medicine 1993;106(2):61-7. 
 Ê 
 Kolmos L, Bach E. Sources of error in registering suicide. Acta Psychiatrica Scandinavica 1987;76(SUPPL. 336):22-43. 
 Ê 
 Kolmos L. Suicide in Scandinavia. An epidemiological analysis. Acta Psychiatrica Scandinavica 1987;76(SUPPL. 336):11-6. 
 Ê 
 Korner A, Nielsen BM, Eschen F, M¿ller-Madsen S, Stender A, Christensen EM, Aggernaes H, Kastrup M, Larsen JK. Quantifying depressive symptomatology: inter-rater reliability and inter-item correlations. Journal of Affective Disorders 1990;20(2):143-9. 
 Ê 
 Kragh-Sorensen P. Pharmacotherapy of the suicidal patient. Acta Psychiatrica Scandinavica 1993;87(371):Suppl 57-59. 
 Ê 
 Krarup G, Nielsen B, Rask P, Petersen P. Childhood experiences and repeated suicidal behavior. Acta Psychiatrica Scandinavica 1991;83(1):16-9. 
 Ê 
 Krarup G, Kristensen KS, Kvist J. [Suicide among children and young people under 30]. Ugeskr Laeger 1988;150(48):2956-8. 
 Ê 
 Kringsholm B, Kaa E, Steentoft A, Worm K, Simonsen KW. Deaths among drug addicts in Denmark in 1987-1991. Forensic Science International 1994;67(3):185-95. 
 Ê 
 Kringsholm B, Filskov A, Kock K. Autopsied cases of drowning in Denmark 1987-1989. Forensic Science International 1991;52(1):85-92. 
 Ê 
 Kristensen IB, Nielsen KR. [Suicide among the elderly in the county of Arhus. A 10-year retrospective study of suicide among persons aged 65 and over]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1996;158(5):579-83. 
 Ê 
 Kristensen IB, Hansen AC. [Methanol poisoning in alcohol abusers]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994;156(15):2250-1. 
 Ê 
 Kroon S, Worm AM. Zidovudine overdose. International Journal of STD & AIDS 1991;2(1):56-7. 
 Ê 
 Kyvik KO, Stenager EN, Green A, Svendsen A. Suicides in men with IDDM. Diabetes Care 1994;17(3):210-2. 
 Ê 
 Larsen FS, Clemmesen JO, Hansen BA. [Hemorrhagic pancreatitis. A rare complication of paracetamol poisoning]. Ugeskr Laeger 1995;157(7):898-9. 
 Ê 
 Larsen FW, Dahl V, Hallum E. A 30-year follow-up study of a child psychiatric clientele. I. Demographic description. Acta Psychiatrica Scandinavica 1990;81(1):39-45. 
 Ê 
 Laursen SB, Nielsen P, Hartmann-Andersen JF. [Massive theophylline poisoning. A case with survival without hemoperfusion]. Ugeskr Laeger 1993;155(43):3489-90. 
 Ê 
 Leander P, Hove LD, Ott P. [Who dies of morphine and dextropropoxyphene intoxication? Danish experiences from the period 1979-1992]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1997;159(16):2370-4. 
 Ê 
 Lester D. Suicide rates in cohorts over time in Denmark. Perceptual & Motor Skills 1994;79(2):974. 
 Ê 
 Leth P, Vesterby A. Homicidal hanging masquerading as suicide. Forensic Science International 1997;85(1):65-71. 
 Ê 
 Leth P, Hart-Madsen M. Suicide by self-incineration. American Journal of Forensic Medicine & Pathology 1997;18(2):113-8. 
 Ê 
 Leth, P.M. Omkommet ved brand (ph.d.afhandling) 1998; Odense Universitet; 
 Ê 
 Lomholdt JD, Mosbech J. [Deaths due to paracetamol poisoning in Denmark 1979-1992]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1995;157(7):874-6. 
 Ê 
 Lutz FU, Reuhl J. [Epidemiology of suicide]. [Review] [23 refs] [German]. Versicherungsmedizin 1994;46(1):7-11. 
 Ê 
 Lystbaek BB, Norregaard P. [A case of paracetamol retard poisoning with fatal outcome]. Ugeskr Laeger 1995;157(7):899-900. 
 Ê 
 Milroy CM. The epidemiology of homicidesuicide (dyadic death). Forensic Science International 1995;71(2):117-22. 
 Ê 
 M¿ller LM, Pedersen B. [High-dose adrenaline in the treatment of severe hypotensive crisis caused by a disulfiram-ethanol reaction]. Ugeskr Laeger 1990;152(34):2437-8. 
 Ê 
 Mortensen PB, Juel K. Mortality and causes of death in first admitted schizophrenic patients. British Journal of Psychiatry 1993;163:183-9. 
 Ê 
 Mortensen PB, Juel K. Mortality and causes of death in schizophrenic patients in Denmark. Acta Psychiatrica Scandinavica 1990;81(4):372-7. 
 Ê 
 Mortensen PB. Ambidirectional studies an extension of longitudinal studies in psychiatry. Psychiatric Developments 1988;6(2):173-81. 
 Ê 
 Munk-Jorgensen P, Kastrup M, Mortensen PB. The epidemiology of mental disorders in Denmark. Nordic Journal of Psychiatry, Supplement 1996;50(36):15-24. 
 Ê 
 Munk-Jorgensen P, Mortensen PB. Is schizophrenia really on the decrease? European Archives of Psychiatry & Clinical Neuroscience 1993;242(4):244-7. 
 Ê 
 MŸller-Oerlinghausen B, Wolf T, Ahrens B, Glaenz T, Schou M, Grof E, Grof P, Lenz G, Simhandl C, Thau K, et al. Mortality of patients who dropped out from regular lithium prophylaxis: a collaborative study by the International Group for the Study of Lithium-treated patients (IGSLI). Acta Psychiatrica Scandinavica 1996;94(5):344-7. 
 Ê 
 MŸller-Oerlinghausen B, Wolf T, Ahrens B, Schou M, Grof E, Grof P, Lenz G, Simhandl C, Thau K, Wolf R. Mortality during initial and during later lithium treatment. A collaborative study by the International Group for the Study of Lithium-treated Patients. Acta Psychiatrica Scandinavica 1994;90(4):295-7. 
 Ê 
 MŸller-Oerlinghausen B, Ahrens B, Volk J, Grof P, Grof E, Schou M, Vestergaard P, Lenz G, Simhandl C, Thau K, Wolf R. Reduced mortality of manic-depressive patients in long-term lithium-treatment: An international collaborative study by IGSLI. Psychiatry Res 1991; 36:329-331. 
 Ê 
 MŸller-Oerlinghausen B, Ahrens B, Grof E, Grof P, Lenz G, Schou M, Simhandl C, Thau K, Volk J, Wolf R, Wolf T. The effect of long-term lithium treatment on the mortality of patients with manic-depressive or schizo-affective illness. Acta Psychiatr Scand 1992;86: 218-222. 
 Ê 
 Nielsen AS, Bille-Brahe U, Hjelmeland H, Jensen B, Ostamo A, Salander-Renberg E, Wasserman D. Alcohol problems among suicide attempters in the Nordic countries. Crisis 1996;17(4):157-66. 
 Ê 
 Nielsen AS, Nielsen B. M¿nstret i pr¾paratvalg ved intenderede selvforgiftninger - med s¾rligt henblik pŒ ¾ndringer i ordinationsm¿nstret. Ugeskr L¾ger 1992;154/23:1972-1976. 
 Ê 
 Nielsen AS, Nielsen B, Bille-Brahe U. Selv-forgiftninger og pr¾paratvalg. B¿r unders¿gelser baseres pŒ henvendelser eller patienter? Nord J Psychiatry 1992;46:195-199. 
 Ê 
 Nielsen AS, Stenager E, Brahe UB. Attempted suicide, suicidal intent, and alcohol. Crisis 1993;14(1):32-8. 
 Ê 
 Nielsen AS, Nielsen B. [Pattern of choice in preparation of attempted suicide by poisoning with particular reference to changes in the pattern of prescriptions]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1992;154(28):1972-6. 
 Ê 
 Nielsen AS, Nielsen B, Bille-Brahe U. Selv-forgiftninger og praeparatvalg. Bor undersogelser baseres pa henvendelser eller patienter? / Self-poisonings and choice of toxic agent: Should calculations be based on number of events or on number of persons? Nordic Journal of Psychiatry 1992;46(3):195-9. 
 Ê 
 Nielsen B. Can suicide be predicted? Nordic Journal of Psychiatry, Supplement 1997;51(38):15-9. 
 Ê 
 Nielsen B, Petersen P, Rask PH, Krarup G. [Suicide and other causes of death in patients admitted for attempted suicide. 10-year follow-up]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1995;157(15):2149-53. 
 Ê 
 Nielsen, B. Pr¾diktorer for gentagen suicidal adf¾rd (ph.d.-afhandling) 1994; Odense Universitet. 
 Ê 
 Nielsen B, Wang AG, Brille-Brahe U. Attempted suicide in Denmark. IV. A five-year follow-up. Acta Psychiatrica Scandinavica 1990;81(3):250-4. 
 Ê 
 Nielsen K. [Hyperpyrexia following poisoning with a monoamine oxidase inhibitor]. Ugeskr Laeger 1989;151(12):774-5. 
 Ê 
 Nordentoft M, Breum L, Munck LK, Nordestgaard AG, Hunding A, Bjaeldager PA. [High mortality from both natural and unnatural causes. A 10-year follow-up of patients admitted to a center for poisoning treatment after attempted suicide]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994;156(42):6210-5. 
 Ê 
 Nordentoft M, Rubin P, Welcher B. / Suicide and suicide attempts among young persons in Copenhagen. Nordic Journal of Psychiatry 1993;47(1):61-9. 
 Ê 
 Nordentoft M, Breum L, Munck LK, Nordestgaard AG, Hunding A, Laursen Bjaeldager PA. High mortality by natural and unnatural causes: A 10 year follow up study of patients admitted to a poisoning treatment centre after suicide attempts. British Medical Journal 1993;306(6893):1637-41. 
 Ê 
 Nordentoft M, Rubin P. Mental illness and social integration among suicide attempters in Copenhagen. Comparison with the general population and a four-year follow-up study of 100 patients. Acta Psychiatrica Scandinavica 1993;88(4):278-85. 
 Ê 
 Nordentoft M, Rubin PJ. [Suicide among psychiatric patients]. Ugeskr Laeger 1992;154(21):1481-6. 
 Ê 
 Nordentoft M, Mogensen K, Engsig A, Winther A, Johansson M, Ronde B, Jensen BO. [Working and living conditions of Danish medical assistant]. [Danish]. Nordisk Medicin 1991;106(10):279-84. 
 Ê 
 Nordentoft M. [Suicide among physicians]. Ugeskr Laeger 1988;150(41):2440-3. 
 Ê 
 O'Grady JG. Paracetamol hepatotoxicity: how to prevent. Journal of the Royal Society of Medicine 1997;90(7):368-70. 
 Ê 
 Ott P, Clemmesen JO, Larsen FS, Ring-Larsen H. [Poisonings due to analgesics during a period of 14 years in Denmark a registry study of the period 1979-1992]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1995;157(7):881-5. 
 Ê 
 Ott P, Dalhoff K, Hansen PB, Loft S, Poulsen HE. Consumption, overdose and death from analgesics during a period of over-the-counter availability of paracetamol in Denmark. Journal of Internal Medicine 1990;227(6):423-8. 
 Ê 
 Ott P, Hansen PB, Dalhoff KP, Loft SH, Poulsen HE. [Consumption of, overdose and fatal poisoning with analgesics in Denmark 1979-1986]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1990;152(4):250-2. 
 Ê 
 Pedersen KE. [Mortality trends related to suicide in Denmark and Copenhagen?]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1994;156(23):3504-5. 
 Ê 
 Platt S, Bille-Brahe U, Kerkhof A, Schmidtke A, Bjerke T, Crepet P, De Leo D, Haring C, Lšnnqvist J, Michel K, Phillippe A, Pommereau X, Querejeta I, Salander-Renberg E, Temesvary B, Wasserman D, Sampaio Faria J. Parasuicide in Europe: the WHO/Euro multicentre study on parasuicide I. Introduction and preliminary analysis for 1989. Acta Psychiatr Scand 1992;85:97-104. 
 Ê 
 Rasmussen N. Long-term treatment with antidepressants. Nordic Journal of Psychiatry, Supplement 1997;51(38):43-7. 
 Ê 
 Retterstol N, Gjertsen F, Ekeland H, Olving JH. [Suicide among young people aged 15-29 years in Oslo. The development in the Nordic countries and regional variations in Norway]. [Norwegian]. Tidsskrift for Den Norske Laegeforening 1993;113(16):1969-74. 
 Ê 
 Retterstol N. Suicide in the Nordic countries. Psychopathology 1992;25(5):254-65. 
 130. Rogde S, Hougen HP, Poulsen K. Suicides in two Scandinavian capitals a comparative study. Forensic Science International 1996;80(3):211-9. 
 Ê 
 Rosenberg NK. Psychotherapy of the suicidal patient. Acta Psychiatrica Scandinavica 1993;87(371):Suppl 54-56. 
 Ê 
 Rossau CD, Mortensen PB. Risk factors for suicide in patients with schizophrenia: nested case-control study. British Journal of Psychiatry 1997;171:355-9. 
 Ê 
 Rovsing L, Eriksen L. [Prevention of attempted suicide among young people]. Nord Med 1989;104(12):337-9. 
 Ê 
 Roy A. Genetic and biologic risk factors for suicide in depressive disorders. Psychiatric Quarterly 1993;64(4):345-58. 
 Ê 
 Roy A. Are there genetic factors in suicide? International Review of Psychiatry 1992;4(2):169-75. 
 Ê 
 Sartorius N. Recent changes in suicide rates in selected Eastern European and other European countries. International Psychogeriatrics 1995;7(2):301-8. 
 Ê 
 Schmidt VM. [Paracetamol and suicide (letter; comment)]. Ugeskr Laeger 1995;157(14):2022. 
 Ê 
 Schmidtke A, Bille-Brahe U, Kerkhof A et. al. The WHO/EURO multicentre project on parasuicide - State of the Art. Giornale Italiano di Suicidologia 1993;3(2):83-95. 
 Ê 
 Schmidtke A, Bille-Brahe U, De Leo D et. al. Attempted Suicide in Europe: rates, trends and sociodemographic characteristics of suicide attempters during the period 1989-1992. Results of the WHO/EURO Multicentre Study on Parasuicide. Acta Psychiatr Scand 1996; 93: 327-338. 
 Ê 
 Schou M. Mortality-lowering effect of prophylactic lithium treatment: A look at the evidence. Pharmacopsychiatry 1995;28(1):1. 
 Ê 
 Schou M, Weeke A. Did manic-depressive patients who committed suicide receive prophylactic or continuation treatment at the time? British Journal of Psychiatry 1988;153:324-7. 
 Ê 
 Segest E, Harris CN, Bay H. Dextropropoxyphene deaths in Denmark from the health authority point of view. Medicine & Law 1993;12(12):141-51. 
 Ê 
 Severinsen IK, Nielsen HK. [Nortriptyline poisoning with severe, treatable hypotension]. Ugeskr Laeger 1991;153(21):1501-2. 
 Ê 
 Simonsen E, Parnas J. Personality research in Denmark. Journal of Personality Disorders 1993;7(3):187-95. 
 Ê 
 Skielboe M, Andersen PM, Weber M, Jarnvig IL, Sztuk F, Jorgensen I. Reversal of benzodiazepine intoxication by flumazenil. Resuscitation 1991;22(3):245-52. 
 Ê 
 Skog OJ, Teixeira Z, Barrias J, Moreira R. Alcohol and suicide the Portuguese experience. Addiction 1995;90(8):1053-61. 
 Ê 
 Skog OJ. Alcohol and suicide in Denmark 1911-24 experiences from a 'natural experiment'. Addiction 1993;88(9):1189-93. 
 Ê 
 S¿rensen SA, Fenger K. Causes of death in patients with Huntington's disease and in unaffected first degree relatives. Journal of Medical Genetics 1992;29(12):911-4. 
 Ê 
 Steentoft A, Teige B, Holmgren P, Vuori E, Kristinsson J, Kaa E, Wethe G, Ceder G, Pikkarainen J, Simonsen KW. Drug addict deaths in the Nordic countries: a study based on medicolegally examined cases in the five Nordic countries in 1991. Forensic Science International 1996;77(1-2):109-18. 
 Ê 
 Steentoft A, Worm K. Cases of fatal intoxication with Ketogan. Journal Forensic Science Society 1994;34(3):181-5. 
 Ê 
 Steentoft A, Worm K. [Triazolam (Halcion) poisoning]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1991;153(7):500-3. 
 Ê 
 Stenager E, Christensen LL, Jepsen I, Krarup G. Selvmordsforsog, diagnose og behandling./ Attempted suicide, diagnosis and treatment. Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 1992;46(1):33-9. 
 Ê 
 Stenager E, Stenager EN, Jensen K, Collard M, Davous P, Tillier JN, Torrent J. Multiple sclerosis and suicide [1]. Revue Neurologique 1992;148(1):72-3. 
 Ê 
 Stenager EN, Koch-Henriksen NJ, Stenager E. [Risk factors for suicide in patients with disseminated sclerosis]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1997;159(18):2690-3. 
 Ê 
 Stenager EN, Koch Henriksen N, Stenager E. Risk factors for suicide in multiple sclerosis. Psychotherapy and Psychosomatics 1996;65(2):86-90. 
 Ê 
 Stenager EN. Attempted suicide treatment and outcome: a clinical psychiatric study. Odense: Odense University Press, 1996. 
 Ê 
 Stenager EN, Stenager E, Jensen K. Attempted suicide, depression and physical diseases: A 1-yr follow-up study. Psychotherapy and Psychosomatics 1994;61(1-2):65-73. 
 Ê 
 Stenager EN, Jensen K. Attempted suicide and contact with the primary health authorities. Acta Psychiatrica Scandinavica 1994;90(2):109-13. 
 Ê 
 Stenager EN, Wermuth L, Stenager E, Boldsen J. Suicide in patients with Parkinson's disease. An epidemiological study. Acta Psychiatrica Scandinavica 1994;90(1):70-2. 
 Ê 
 Stenager EN, Stenager E. Suicide and patients with neurologic diseases: Methodologic problems. Archives of Neurology 1992;49(12):1296-303. 
 Ê 
 Stenager EN, Stenager E, Koch Henriksen N, Bronnum Hansen H. Suicide and multiple sclerosis: An epidemiological investigation. Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry 1992;55(7):542-5. 
 Ê 
 Stenager EN, Bille-Brahe U, Jensen K. [Cancer and suicide. Review of the literature]. [Danish]. Ugeskrift for Laeger 1991;153(11):764-8. 
 Ê 
 Stenager EN, Christensen LL, Jepsen IM, Krarup G, Petersen P, Rasmussen GT, Benjaminsen S. [Attempted suicide and depression]. Ugeskr Laeger 1991;153(12):836-9. 
 Ê 
 Stenager EN. [Prevention and after-care of suicidal behavior a literature review]. Nord Med 1991;106(5):160-3. 
 Ê 
 Stenager EN, Stenager E, Jensen K. [Suicide in patients with disseminated sclerosis. 5 case reports (letter)]. Ugeskr Laeger 1989;151(35):2216-7. 
 Ê 
 Stiles T, Bille-Brahe U, Bjerke T, Lšnnqvist J, Jacobsson L, Wasserman D. WHO (Nordic) Multicentre Study on Parasuicide: Description and Present Status. Nor J Psychiatr 1993; 47:281-286. 
 Ê 
 Storm HH, Christensen N, Jensen OM. Suicides among Danish patients with cancer: 1971 to 1986. Cancer 1992;69(6):1507-12. 
 Ê 
 Tang D. Psychotherapy for train drivers after railway suicide. Social Science & Medicine 1994;38(3):477-8. 
 Ê 
 Taylor CJA. Physical complications of alcohol misuse. Current Opinion in Psychiatry 1990;3(3):380-3. 
 Ê 
 Theilade P. Carbon monoxide poisoning. Five-years' experience in a defined population. American Journal of Forensic Medicine & Pathology 1990;11(3):219-25. 
 Ê 
 Thomsen CB, Munch M. [Paraquat poisoning. Treatment and prognosis]. Ugeskr Laeger 1995;157(31):4355-7. 
 Ê 
 Thomsen JL. Diseases of the airways and lungs in forensic autopsy material of alcoholics. Medicine, Science & the Law 1997;37(1):23-6. 
 Ê 
 Thomsen JL. Chronic alcoholism in a forensic material. 2. Causes and manners of death in alcoholics. Medicine, Science & the Law 1996;36(3):209-16. 
 Ê 
 Thomsen JL. Mental disease in a forensic autopsy population of alcoholics. Science & Justice 1996;36(2):89-92. 
 Ê 
 Thomsen JL, Frohlich B. Drug abuse and intoxication in alcoholics. Alcohol & Alcoholism 1995;30(3):379-83. 
 Ê 
 Thomsen JL, Albrektsen SB. External appearance of forensic autopsy material of alcoholics. Forensic Science International 1995;71(1):65-71.' 
 Ê 
 Thomsen JL, Albrektsen SB. An investigation of the pattern of firearms fatalities before and after the introduction of new legislation in Denmark. Medicine, Science & the Law 1991;31(2):162-6. 
 Ê 
 Thomsen PH. A 22- to 25-year follow-up study of former child psychiatric patients: a register-based investigation of the course of psychiatric disorder and mortality in 546 Danish child psychiatric patients. Acta Psychiatrica Scandinavica 1996;94(6):397-403. 
 Ê 
 Thorslund, J. Ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Gr¿nland (disputats) 1992; Roskilde Universitetscenter; 
 Ê 
 Thorslund J. Suicide among Inuit youth in Greenland 1977-86. Arctic Medical Research 1991;Suppl:299-302. 
 Ê 
 Vestergaard P, Aagaard J. Five-year mortality in lithium-treated manic-depressive patients. Journal of Affective Disorders 1991;21(1):33-8. 
 Ê 
 Wang A. Suicidal behaviour in a low-incidence population a study of the Faroe islanders. Torshavn: F¿roya Fodskaparfelag, 1996. 
 Ê 
 Wasserman D, Fellman M, Bille-Brahe U, Bjerke T, Jacobsson L, Jessen G, Lonnqvist JK, Njastad O, Ostamo A, Salander-Renberg E. Parasuicide in the Nordic countries. Scandinavian Journal of Social Medicine 1994;22(3):170-7. 
 Ê 
 Welcher B, Rubin P, Nordentoft M. Admission of self-poisoned patients during one year at the Poisoning Treatment Centre, Copenhagen, Denmark. Acta Psychiatrica Scandinavica, Supplementum 1993;371:38-44. 
 Ê 
 Winther G. Psychotherapy with manic-depressives: Problems in interaction between patient and therapist. Group Analysis 1994;27(4):467-74. 
 Ê 
 Worm K, Kringsholm B, Steentoft A. Clozapine cases with fatal, toxic or therapeutic concentrations. [Review] [8 refs]. International Journal of Legal Medicine 1993;106(3):115-8. 

Overskrift niveau 1:
 Del II 
 

Overskrift niveau 2:
 1	Foresp¿rgsel vedr¿rende forebyggelses- og behandlingstiltag i Danmark 
 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 1.1 	Metode 
 
 For at danne sig et billede af, hvad der eksisterer af danske initiativer og aktiviteter vedr¿rende forebyggelse af selvmord og selvmordsfors¿g samt unders¿ge den aktuelle behandlingsindsats pŒ omrŒdet, har udvalget lavet en foresp¿rgsel til alle landets amter samt kommuner med over 20.000 indbyggere (56). I unders¿gelsen inddrages desuden arbejdsgruppens egen viden pŒ omrŒdet og oplysninger om projekter st¿ttet af Socialministeriet og Sundhedsministeriets puljer. 
 Ê 
 Enslydende sp¿rgsmŒl er udsendt til direkt¿rerne/forvaltningscheferne inden for social- og sundhedsv¾senet og b¿rne-ungeafdelingen i amterne, Frederiksberg og K¿benhavns Kommuner samt til social- og sundhedsforvaltningen i kommunerne. Forvaltningscheferne i amterne blev bedt om at udpege lokale kontaktpersoner, som kunne v¾re behj¾lpelige med at indsamle oplysningerne, og som arbejdsgruppen kunne henvende sig til for uddybning og supplement. 
 Ê 
 FormŒlet med unders¿gelsen har prim¾rt v¾ret at fŒ et overblik over, hvad der findes af specifikke tiltag og procedurer omkring de selvmordstruede og i hvilket regi de ellers behandles mhp. at kunne danne sig et indtryk af status, der kunne medvirke til udvalgets anbefalinger pŒ selvmordsomrŒdet. 
 Ê 
 Alle amter har besvaret henvendelsen. Besvarelserne er imidlertid meget uens og svarer ikke til en fuldst¾ndig d¾kning af alle aktiviteter. Dette skyldes bl.a. manglende kendskab fra amternes side om hvad, der foregŒr pŒ kommunalt plan. Derudover har kontaktpersonerne i mange tilf¾lde valgt, at lade Žn n¿gleperson fra amtet indsamle oplysninger og besvare sp¿rgsmŒlene. Svagheden ved denne fremgangsmŒde har i nogle tilf¾lde v¾ret, at n¿glepersonen ikke har v¾ret opm¾rksom pŒ eller haft kendskab til tilbud i de forskellige sektorer og heller ikke haft tilstr¾kkeligt kendskab til private organisationer eller projekter. Dette var grunden til ovenn¾vnte rundsp¿rge til kommunerne. 
 Ê 
 Med det indsamlede materiale forekommer det rimeligt at afl¾se nogle generelle tendenser i det selvmordsforebyggende arbejde, bŒde hvad angŒr nyere initiativer, forbilledlige indsatser og mangelfuldt d¾kkede omrŒder. Vi er opm¾rksomme pŒ, at beskrivelsen ikke er fuldst¾ndigt d¾kkende, men det kan antages at det indsamlede materiale giver et billede af bredden i indsatsen over for selvmordstruede personer. 
 Ê 
 Det er vurderet af arbejdsgruppen, at materialet har v¾ret relevant til at danne basis for udvalgets konklusioner, men ikke til at gengive i sin fulde version i bilagsdelen. Udvalget har derfor valgt at give en mere uddybende beskrivelse pŒ de fŒ specifikke tilbud, der eksisterer pŒ nuv¾rende tidspunkt samt give eksempler pŒ projekter og andre tilbud, hvor selvmordstruede indgŒr i den samlede mŒlgruppe. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 1.2	Sp¿rgsmŒl sendt til relevante akt¿rer i amter og kommuner 
 
 Ê 
 1.	Findes der i kommunen specifikke opf¿lgnings- eller behandlingstilbud til selvmordstruede personer (personer med selvmordstanker og -fors¿g), udover muligheden for henvisning til psykologer tilmeldt den offentlige sygesikring? Hvis ja, hvilke? 
 2.	Hvilke tilbud er der om psykiatrisk tilsyn til selvmordsfors¿gere, der er blevet behandlet pŒ en somatisk afdeling? 
 3. 	Hvortil visiteres medicinsk f¾rdigbehandlede selvmordsfors¿gere, der ikke tilbydes eller ikke vil modtage behandling i psykiatrisk regi? 
 4.	Hvilke selvmordsforebyggende initiativer findes der i kommunen rettet mod s¾rlige grupper? (fx unge, ¾ldre, misbrugere, indvandrere, kronisk syge). 
 5.	Findes der tilbud til efterladte ved selvmord udover fra psykologer tilmeldt den offentlige sygesikring? Hvis ja, hvilke? 
 6.	Hvilke specifikke st¿ttemuligheder findes der til selvmordstruedes pŒr¿rende (selvhj¾lpsgrupper, telefonlinier mm)? 
 7. 	Findes der mulighed for d¿gnŒbent/vagt, hvor en person, med selvmordstanker kan gŒ hen? 
 Ê 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 2.	Specifikke Forebyggelsestiltag 
 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 2.1	Center til forebyggelse af selvmord i K¿benhavn 
 
 Ê 
 Baggrund 
 Center for Forebyggelse af Selvmord i K¿benhavn (CFFS) blev etableret som et 5-Œrigt behandlingsprojekt, finansieret af Sygekassernes Helsefond, Sundhedspuljen og K¿benhavns Kommune. Centret, der begyndte sin virksomhed den 01.09.92, blev tilknyttet psykiatrisk afd. E, Bispebjerg Hospital, men blev placeret i Sct. Joseph-komplekset pŒ N¿rrebro. En geografisk placering uden for hospitalsrammer blev anset for vigtigt, da erfaringen er, at Centrets mŒlgruppe ikke oplever sig som h¿rende ind under psykiatrien. 
 Ê 
 Organisatorisk tilh¿rsforhold 
 Pr. 01.01.98 overgik Centret til Hovedstadens Sygehusf¾llesskab, in casu Bispebjerg Hospital. Centret vil organisatorisk v¾re en del af psykiatrisk voksenafdeling med status som afsnit, med reference til chefpsykolog under afdelingsledelsens samlede ansvarsomrŒde. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Centret er et tilbud til borgere mellem 16 og 45 Œr, der inden for den sidst forudgŒende mŒned inden henvisningen har fors¿gt selvmord eller udvist selvmordsadf¾rd. MŒlgruppen er mennesker, der ikke er sindssyge og heller ikke har sv¾re misbrugsproblemer. Mennesker, der ikke omfattes af mŒlgruppen visiteres fortsat til det psykiatriske behandlingssystem og behandlingssystemer for misbrugere. 
 Ê 
 Visitation til Centret 
 Klienterne skal henvises af l¾ge for at v¾re l¾geligt afklaret pŒ henvisningstidspunktet. 
 Ê 
 Arbejdets organisering 
 �bningstid: Centret tilbyder d¿gnophold i op til 14 dage for 6 personer ad gangen. Det betyder, at centret er d¿gnŒbent alle ugens dage med mulighed for akut at modtage klienter, hvis der er ledige pladser. Hvis ikke, tilbydes et planlagt d¿gnophold snarest muligt. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning: PŒ baggrund af erfaringer med en mere bredt sammensat faggruppe har man fundet, at den efterspurgte ekspertise, kombineret med mulighederne inden for kortvarig d¿gnbehandling betyder, at indsatsen skal v¾re af psykologisk og social karakter. Aktuelt bestŒr personalegruppen sŒledes af fire psykologer (incl. centerlederen), tre socialrŒdgivere og fem psykologistuderende, der udg¿r nattevagtkorpset, samt en sekret¾r. 
 Arbejdsopgaver 
 Behandling: 
 Som n¾vnt er denne organiseret som et tilbud om d¿gnbehandling i fjorten dage. 
 Ê 
 Under denne foregŒr der: 
 *	St¿tte til bearbejdning af krisereaktioner i forbindelse med den aktuelle situation 
 *	Kortl¾gning af psykologiske og sociale problemomrŒder, der har s¾rlig relevans som baggrund og udl¿sende faktorer for selvmordsfors¿g 
 *	Tr¾ning i at identificere, prioritere og mobilisere l¿sninger pŒ problemer 
 *	Udarbejdelse af en handleplan 
 *	PŒbegyndelse af denne 
 *	Samarbejde med klienternes pŒr¿rende 
 Ê 
 Andre opgaver: 
 Overvejende information og undervisning af professionelle samarbejdspartnere. Dette er ressourcekr¾vende og har i v¾sentlig grad pŒhvilet centerlederen. Der er foregŒet f¿lgeforskning vedr. bl.a. beskrivelse af klienterne og deres tilfredshed med tilbuddet. 
 Ê 
 Samarbejdsrelationer: 
 De afdelinger, der behandler selvmordsfors¿gere er selvsagt n¾re samarbejdspartnere. Praktiserende l¾ger kunne ogsŒ v¾re det, men henvisningstallet fra disse har v¾ret lavt. 
 I forbindelse med ophold pŒ centret sker der megen social koordinering, som bringer centret i kontakt med f¿rst og fremmest det sociale system, men ogsŒ med privatpraktiserende psykologer og frivillige organisationer. Som n¾vnt opfattes pŒr¿rende og det private netv¾rk som vigtige samarbejdspartnere. 
 Ê 
 Opf¿lgning: 
 Alle klienter indkaldes til opf¿lgningssamtaler 1 mŒned, 3 mdr., 6 mdr. og 1 Œr efter ophold i Centret. 
 Ê 
 Erfaringer og fremtidsperspektiv. 
 Erfaringerne er beskrevet i henholdsvis Œrsberetninger og f¿lgeforskning. Hertil skal knyttes nogle kvalitative kommentarer. 
 Centret har v¾ret n¿dt til at tilbyde enlige fors¿rgere med b¿rn dagbehandling, da d¿gnbehandling ikke passer til denne gruppes behov. Det er opfattelsen, at der skal ske en intensiv indsats i den f¿rste tid efter selvmordsfors¿g for at sikre klienternes samarbejde og tiltro til behandlingstilbuddet. 
 Ê 
 Det er centrets ¿nske at have mulighed for at tilbyde ambulante samtaler til klienter, som ikke ¿nsker ophold. 
 Ê 
 Fra opf¿lgningssamtalerne og f¿lgeforskningen vides, at 70 procent er tilfredse med opholdet og klarer sig rimeligt. 30 procent er tilfredse med tilbuddet, men klarer sig lige sŒ dŒrligt som pŒ henvisningstidspunktet. Centret kunne ¿nske at konstruere et ambulant efterbehandlingstilbud til denne gruppe, da henvisning til anden instans tilsyneladende ikke har v¾ret tilstr¾kkelig st¿ttende. Gruppen har gerne ville forts¾tte i Centret, hvor de profiterer af den direkte og strukturerende behandlingsstil, mens de har haft vanskeligheder ved at skifte behandlingskontakt. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 2.2	Center for Forebyggelse af Selvmordsadf¾rd, Odense 
 
 Ê 
 Baggrund 
 Centret blev etableret i maj 1992 finansieret af Sygekassernes Helsefond, Sundhedspuljen og Fyns Amt m.h.p. at varetage behandlingen i Odense Kommune af mennesker, der havde fors¿gt selvmord. Fra 1. januar 1998 overgik centret fra at v¾re et tidsbegr¾nset projekt til at v¾re et permanent center, der planl¾gger at d¾kke Fyns Amt. Finansieringen er nu amtskommunal. 
 Ê 
 Organisatorisk tilh¿rsforhold 
 Organisatorisk er centret en del af Psykiatrisk Afdeling pŒ Odense Universitetshospital, og Centret er placeret i en villa t¾t ved Odense Universitetshospital. Denne placering g¿r samarbejdet let med hensyn til muligheden for fremm¿de pŒ sŒvel de somatiske som psykiatriske afdelinger. Samtidig anses det for at v¾re en fordel for klienterne, der kan finde det stigmatiserende at skulle m¿de pŒ en psykiatrisk afdeling. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Fra starten var mŒlgruppen mennesker, der havde bop¾l i Odense Kommune og som havde fors¿gt selvmord. Mennesker med langvarigt misbrug, velkendt psykiatrisk lidelse og selvmordstruende klienter falder udenfor mŒlgruppen. Centret har endvidere, i kraft af en explicit mŒls¾tning herom, ydet et gruppebehandlingstilbud til efterladte ved selvmord. 
 Ê 
 Visitationsprocedurer 
 Som f¿lge af fokus pŒ mennesker med et nyligt selvmordsfors¿g er der etableret faste procedurer. Som hovedregel fŒr centret via skadekort oplysninger fra de medicinske afdelinger, hvad der g¿r det muligt for centrets medarbejdere at kontakte de pŒg¾ldende afdelinger og evt. etablere en aftale med klienten, inden denne forlader afdelingen. Samarbejdet med somatisk skadestue er endnu t¾ttere, idet afdelingsl¾gen i centret dagligt indhenter skadekort pŒ patienter med selvtilf¿jet skade og eller forgiftning. Herefter indhenter skadestuepersonale tilladelse til, at centret mŒ kontakte den pŒg¾ldende. F¿r udskrivning gives tidspunkt for f¿rste kontakt pŒ centret og der medgives pjece om centret. Da der er satset meget pŒ at opfange klienterne under indl¾ggelse, er der relativt fŒ henvisninger fra praktiserende l¾ger, som ogsŒ ville kunne henvise efter behandling. Andre professionelle instanser, der erfarer, at der hos en klient/patient har v¾ret tale om et selvmordsfors¿g, kan ligeledes henvende sig. 
 Ê 
 Arbejdets Organisering 
 �bningstider: Centret har Œbent i almindelig dagarbejdstid ugens fem f¿rste dage. Ved behov herfor tr¾ffes der aftale med Psykiatrisk Skadestue om, at klienten kan henvende sig der uden for Œbningstiden og uden l¾gehenvisning, som ellers er et krav. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning: Centret har fem medarbejdere; en afdelingsl¾ge, der er daglig leder, 1 socialrŒdgiver, 2 sygeplejersker, 1 sekret¾r. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 *	Udredning/kontaktetablering 
 Rent praktisk lagde man i centret i starten v¾gt pŒ, at f¿rste samtale skulle tilbydes som hjemmebes¿g, men den kan ogsŒ finde sted i Centret eller pŒ en hospitalsafdeling. Der l¾gges v¾gt pŒ en hurtig kontaktetablering som grundlag for at forhindre gentagne selvmordsfors¿g. Der arbejdes med vurdering af risikoen herfor og "antiselvmordskontrakter", samtidig med at baggrunden for selvmordsfors¿get kortl¾gges. 
 Ê 
 Behandlingstilbud 
 *	RŒdgivning 
 *	Kriseintervention 
 *	St¿ttende og p¾dagogiske samtaler 
 *	Kognitiv adf¾rdsterapi 
 *	Efterladte ved selvmord tilbydes deltagelse i sorggruppe 
 Ê 
 Undervisning og konsulentarbejde 
 Undervisning af professionelle prioriteres h¿jt, og der er et fast tilbud til sygepleje- og l¾gestuderende ved hospitalet om undervisning i selvmordsadf¾rd. 
 Konsulenthj¾lp ydes over for professionelle og fx skoleklasser, hvor en elev har fors¿gt eller begŒet selvmord. 
 Ê 
 Samarbejdsrelationer 
 Odense Universitetshospital, alment praktiserende l¾ger, Social- og Sundhedsforvaltningen, B¿rne- og UngerŒdgivning og de frivillige organisationer. 
 Ê 
 Opf¿lgning 
 Der tilbydes opf¿lgende samtaler 3 mdr. og 6 mdr. efter afslutning. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 2.3	Center for Selvmordsforebyggelse i �rhus 
 
 Ê 
 Baggrund 
 Centret Œbnede 1. marts 1996 og udvidede aktiviteterne i efterŒret 1996 pŒ baggrund af en till¾gsbevilling fra amtet med det formŒl at etablere kontaktsteder ved henholdsvis Randers og Silkeborg Centralsygehuse. Desuden var der krav om udvidet Œbningstid, dvs. l¿rdag mellem 9 og 14 og onsdag til kl 19. 
 Ê 
 Organisatorisk tilh¿rsforhold 
 Organisatorisk h¿rer Centret under afdeling C pŒ Psykiatrisk Hospital, hvorunder den Psykiatriske Modtagelse ligeledes er placeret. Lokalem¾ssigt bebor centret en tidligere distriktsafdeling i udkanten af det psykiatriske hospitals omrŒde. Placeringen muligg¿r en t¾t kontakt med modtagelsen, alle de voksenpsykiatriske afdelinger samt B¿rne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, der er placeret i samme omrŒde. Da Centret betjener tre hospitaler i �rhus samt sygehuse placeret i Randers, Silkeborg, Odder og GrenŒ, ville der formentlig ikke opnŒs sŒ meget ved en placering pŒ fx Kommunehospitalet i �rhus, hvilket har v¾ret genstand for grundig overvejelse. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Personer, der har fors¿gt selvmord (tilsigtet selvbeskadigelse) eller haft alvorlige selvmordstanker. Personer, der ikke tilh¿rer mŒlgruppen jvnf. nedenstŒende, men hvor det sk¿nnes, at en indsats fra Centret kan motivere klienten til at modtage et relevant behandlingstilbud. 
 Ê 
 Klienternes pŒr¿rende inddrages gerne i behandlingen. I visse tilf¾lde modtages efterladte ved selvmord. Det vil i givet fald v¾re i den helt akutte fase, f¿r kontakt kan etableres til sygesikringspsykolog. 
 Ikke mŒlgruppe 
 Patienter, der er i behandling inden for psykiatrien eller i anden sufficient behandling, samt de, der d¾kkes af et andet specialiseret behandlingstilbud (fx ved spiseforstyrrelser). Mennesker med sv¾rt misbrug, eller misbrug som prim¾rproblem henvises til alkoholklinikkerne, forsorgshjem eller psykiatriske afdelinger. 
 Ê 
 Visitationsprocedurer 
 Alle kan henvise, sŒvel private som professionelle. Henvisning kan ske skriftligt eller telefonisk. I sidstn¾vnte tilf¾lde udsp¿rges om selvmordsadf¾rd, og om den pŒg¾ldende evt. er i behandling andet sted. Fra de relevante somatiske afdelinger faxes oplysninger om patienten f¿r udskrivning. Ofte aftales der et f¿rste bes¿g pŒ Centret, inden patienten forlader afdelingen. I modsat fald vil de blive kontaktet telefonisk (om muligt) samme dag eller dagen efter med henblik pŒ aftale om fremm¿detidspunkt. Modtagelsen pŒ Psykiatrisk Hospital passer Centrets telefon uden for Œbningstid og kan hver aften/nat g¿re brug af to akuttider i Centret n¾ste dag. Hver morgen modtages fax fra Modtagelsen om evt. nye klienter. Internt visiteres klienter dagligt og ¿vrige henvendelser dr¿ftes med henblik pŒ ansvarsfordeling hver morgen for at sikre opf¿lgning pŒ henvendelser og evt. udeblivelser. ¯nsker klienten ikke at oplyse sin identitet, er der mulighed for anonym behandling. 
 Ê 
 Arbejdets organisering 
 �bningstider: Aktuelt har Centret Œbent ugens fem f¿rste dage fra 8-16, desuden til kl 18 om onsdagen. Som ovenfor beskrevet kan henvendelse ske telefonisk d¿gnet rundt. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning: Fra starten en sekret¾r, en socialrŒdgiver, en afdelingsl¾ge og to psykologer, den ene som daglig leder. Efter udvidelse med kontaktsteder blev der ansat yderligere to psykologer. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 Visitation/Udredning 
 De f¿rste 1-3 samtaler anvendes til vurdering af selvmordsrisiko, diagnosticering, problemformulering og dr¿ftelse af hvilket behandlingstilbud, der skal gives i centret. Herunder en tv¾rfaglig vurdering, der omfatter vurdering af behov for medikamentel behandling og eventuelt viderevisitation. 
 Ê 
 Behandling 
 Denne vil ofte dreje sig om hj¾lp til at komme videre med aktuelle problemer, men i mange tilf¾lde vil klienten v¾re interesseret i at fokusere pŒ ¾ndring i selvv¾rdsf¿lelse, evne til at mestre kriser og modgang samt hj¾lp til at frig¿re sig fra hŒbl¿shed vedr. livssituationen. 
 Der tilbydes kun korttidsterapi, overvejende ud fra en kognitiv referenceramme, med max. 10 samtaler. 
 Ê 
 Andre arbejdsopgaver 
 *	Oplysningsvirksomhed 
 *	RŒdgivning og konsulentfunktion over for sŒvel professionelle som private 
 *	Funktion som videncenter 
 *	Koordinering af den selvmordsforebyggende indsats i �rhus Amt. 
 Ê 
 Projekter 
 Fra Socialministeriet har Centret i en etŒrig periode haft midler til en deltidsans¾ttelse af en psykolog til "projekt Ops¿gende Indsats" over for s¾rligt udsatte grupper af selvmordstruede personer. De v¾sentligste tiltag, der blev iv¾rksat var: 
 Ê 
 *	Iv¾rks¾ttelse af opf¿lgningssamtaler tre mŒneder efter afsluttet behandling 
 *	Ops¿gende hjemmebes¿g over for udeblevne klienter eller ved ikke aftalt afbrydelse af behandling 
 *	Samtalegruppe for efterladte ved selvmord 
 Ê 
 Auditforum 
 Med deltagelse af embedsl¾ge, psykolog i ungerŒdgivning og afdelingsl¾ge fra Centret er der etableret et kontinuerligt auditforum. FormŒlet er at analysere alle selvmordene i �rhus Amt ved hj¾lp af ligsynsrapporter og andet tilg¾ngeligt materiale for at vurdere, om nogle selvmord kunne have v¾ret forebygget og i bekr¾ftende fald hvordan. Desuden udsendes sp¿rgeskema til de involverede praktiserende l¾ger, ligeledes for at samle information om mulige forebyggelsestiltag i fremtiden. 
 Ê 
 Selvv¾rdsgruppe 
 Der har v¾ret etableret en sŒdan som et kursus for unge, der havde afsluttet behandling, men som oplevede sig usikre i mange sociale situationer. Den konkrete gruppe var pr¾get af en del frafald bl.a. pŒ grund af eksamenstid, men det er en form, som Centret har lyst til at eksperimentere med. 
 Ê 
 Studiekreds 
 Hospitalspr¾sten har inviteret til en sŒdan for Centrets klienter. Indholdet var bl.a. k¾rlighed belyst ved dansk litteratur. 
 Ê 
 De P¾dagogisk-Psykologiske rŒdgivninger (PPR) 
 Da disse varetager det helt unge skoles¿gende klientel, er der dannet et amtsd¾kkende netv¾rk via kontaktpersoner pŒ disse, og Centret indkalder til m¿de og undervisning to gange Œrligt. 
 Ê 
 Samarbejdsrelationer 
 De prim¾re samarbejdsparter er Modtagelsen pŒ Psykiatrisk Hospital og de somatiske afdelinger i amtet. De alment praktiserende l¾ger henviser i stigende grad til Centret. Inden for b¿rne- og ungeomrŒdet og familieafdelingerne i socialforvaltningerne er Centret godt kendt. Den sociale D¿gnvagt og frivillige organisationer som selvhj¾lpsgrupperne og Cafe Lytten henviser nogle enkelte om Œret. 
 Ê 
 Opf¿lgning 
 Ud fra erfaringerne gennem "Projekt Ops¿gende Indsats" besluttedes det at permanentg¿re tilbuddet om en enkelt opf¿lgende samtale tre mŒneder efter afsluttet behandling. Det har betydet, at en del klienter har fŒet tilbudt et nyt samtaleforl¿b, nŒr der er sket et tilbagefald. Der er ikke kapacitet til at tilbyde flere opf¿lgende samtaler, men det er ogsŒ indtrykket, at det er tilstr¾kkeligt til at sikre, at klienterne husker muligheden for genhenvendelse og henvender sig i en evt. kommende sv¾r situation. Dette skal ses pŒ baggrund af, at mange klienter er i behandling over flere mŒneder op til et Œrstid med lange intervaller mellem samtalerne. 
 Ê 
 Erfaringer og Fremtidsperspektiv 
 Det er lykkedes for centret at blive kendt blandt sŒvel professionelle som private. Princippet om, at adgang til behandling skal v¾re let og hurtig uden venteliste har kunnet opretholdes. I 1997 var klienttilgangen 384, mens 69 blev overf¿rt fra 1996 som v¾rende i behandling den 1. januar 1997. Konsulentopgaverne fylder meget, overvejende som telefonkontakter fra mennesker, der beder om rŒd og viden i en aktuel situation. Antallet af disse g¿res ikke op i tal, men registreres pŒ en fortl¿bende liste. 
 Ê 
 Etableringen af kontaktstederne i Randers og Silkeborg har fungeret til alles tilfredshed, hvorfor de er permanentgjorte. Efter et Œr med l¿rdagsŒbent blev den udvidede Œbningstid evalueret. Udfra erfaringerne med "Projekt Ops¿gende Indsats" vil Centret gerne oprette en guidende funktion overfor efterladte ved selvmord, da disse i den akutte fase har brug for et sted, der kan pŒtage sig specialistfunktionen og v¾re vejledende mht., hvilken hj¾lp de er berettiget til. Centret har desv¾rre ikke ressourcer til at tilbyde gruppeterapi til denne gruppe, da erfaringen fra projektet var, at blot det at samle en gruppe kr¾vede en meget aktiv indsats. 
 Ê 
 Det kliniske arbejde tager kr¾fterne fra de andre opgaver, sŒ hvis alle Centrets opgaver skulle l¿ses pŒ et tilfredsstillende niveau, ville det kr¾ve mere personale. Det er indtrykket, at en selvmordsproces kan bringes til oph¿r og endnu bedre, at det f¿rste selvmordsfors¿g kan forhindres. Deri ligger efter Centrets mening den st¿rste forebyggelse, hvorimod det kan v¾re tvivlsomt, om Centrets eksistens nogensinde kan dokumenteres at have en effekt pŒ selvmordstallet i �rhus amt. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 2.4	AskovgŒrden - LEV LIVET 
 
 Ê 
 Baggrund 
 LEV LIVET er et selvmordsforebyggende tilbud under AskovgŒrden, finansieret af Socialministeriet for en 2-Œrig periode (1.1.96-31.12.97). Tilbuddet er indtil videre forl¾nget til efterŒret 1998. 
 Ê 
 Organisatorisk tilh¿rsforhold 
 Projektet er et privat projekt og sŒledes ikke organisatorisk underlagt nogen. AskovgŒrden har til huse centralt pŒ N¿rrebro i K¿benhavn. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Tilbuddets mŒlgruppe er selvmordstruede personer, fortrinsvis yngre voksne mellem 18-40 Œr, men der tages i praksis mod alle. Undtagelser er personer med alvorligt misbrug, psykose eller andre alvorlige lidelser, som b¿r behandles med udgangspunkt i denne lidelse. 
 Ê 
 Visitation 
 Ca. halvdelen af mŒlgruppen visiteres fra Frederiksberg Hospitals intensive afdeling, hvor alle selvmordsfors¿gere bliver orienteret om AskovgŒrden og fŒr udleveret en folder. Hospitalet fŒr klientens skriftlige samtykke til at videregive navn, adresse og telefonnummer til os, sŒledes at AskovgŒrden kan kontakte vedkommende. Foruden visitationsaftalen med Frederiksberg Hospital kan alle visitere dertil, fx fra andre hospitaler/ skadestuer, fra Center for forebyggelse af selvmord, ungdomsrŒdgivninger, telefonrŒdgivninger, socialforvaltninger, praktiserende l¾ger, psykologer m.v. PŒr¿rende, venner og i nogle tilf¾lde den selvmordstruede selv, kan ogsŒ henvende sig. 
 Ê 
 �bningstider 
 I dagtimerne. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning 
 Det har indtil nu v¾ret knyttet 3 psykologer og 25 frivillige medarbejdere til projektet. Fra efterŒret 1998 vil projektet ikke l¾ngere have frivillige medarbejdere tilknyttet. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 Tilbuddet har indtil nu bestŒet af en afklarende samtale og tre elementer: psykologisk behandlingsforl¿b, kontaktmedarbejder-ordning og kursusforl¿b. Tidsrammen aftales individuelt ­ med kontakt i op til et Œr. 
 Ê 
 Der er ingen registrering, oplysninger videregives ikke, og tilbuddet har indtil nu v¾ret gratis. 
 Ê 
 I afklaringssamtalen vurderes den selvmordstruedes situation og behov. Samtidig er samtalen den f¿rste etablering af kontakt, der kan r¾kke videre ind i et behandlingsforl¿b, hvis det er relevant. Der kan ogsŒ v¾re tale om kortvarende krisehj¾lp, evt. over nogle gange. Eller viderevisitation til d¿gnbehandling, til anden form for behandling, til sociale tilbud m.v. I disse tilf¾lde slippes kontakten ikke med den selvmordstruede, f¿r der er etableret personlig kontakt med det nye sted ­ jf. ovenfor om gruppens sŒrbarhed. 
 Ê 
 Det psykologiske behandlingsforl¿b er tilrettelagt som individuel terapi med fokus pŒ det udviklingsorienterede. 
 Ê 
 Opf¿lgning 
 NŒr det psykologiske behandlingsforl¿b er afsluttet (klienten kan stadig have opf¿lgningssamtaler med psykologen), kan klienten deltage i et kursusforl¿b over 8 gange, en gang om ugen i 2 timer. MŒlet med kurset er at udvikle en overordnet forstŒelses- og refleksionsevne i forhold til almenmenneskelige (sociale, psykologiske, eksistentielle) emner, der erfaringsm¾ssigt er relevante for mŒlgruppen: Probleml¿sning, f¿lelseshŒndtering, kontakt, parforhold, venskaber, stresshŒndtering, livsmening m.v. Emner som pŒ den ene eller anden mŒde er bearbejdet personligt i det psykologiske behandlingsforl¿b. 
 Ê 
 Erfaring og fremtidsperspektiv 
 Der er ved at blive udarbejdet en rapport om erfaringerne fra projektperioden, inkl. statistisk materiale, herunder baggrunden for ¾ndringen af tilbuddets oprindelige model. 
 Ê 
 Det er hensigten at g¿re tilbuddet permanent, da de forel¿bige erfaringer viser et stort behov for tilbuddet. Fremover vil LEV LIVET's selvmordsforebyggende tilbud bestŒ af 3 elementer: 
 *	Visitationssamtale 
 *	Psykologisk behandlingsforl¿b, individuelt eller i gruppe 
 *	Opf¿lgningskursus. 
 Ê 
 Herudover vil der tilbydes formidling af viden og erfaringer om selvmordstruedes situation og behov for hj¾lp gennem foredrag og undervisning/kurser. 
 Ê 
 De v¾sentligste ¾ndringer er: 
 *	Det psykologiske behandlingsforl¿b kan foregŒ individuelt eller i gruppe. 
 *	Individuel tilrettel¾ggelse af behandlingsforl¿bets varighed. 
 *	®ndring af kontaktpersonordningen. De frivillige medarbejdere skal ikke indgŒ l¾ngere som kontaktpersoner, da dette forl¿b ofte har vist sig at v¾re belastende for begge parter. 
 *	Opf¿lgningskurset, bestŒende af en kombination af undervisning og samtalegruppe, erstatter opf¿lgningssamtalerne. 
 Ê 
 Projektet vil overgŒ til brugerbetaling. Betalingen sker efter Psykologforeningens almindelige taktster for psykologisk behandling. S¾rskilt folder om de konkrete priser er under udarbejdelse. Ved betaling over den sociale lovgivning skal der foreligge et betalingstilsagn, f¿r behandlingen iv¾rks¾ttes. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 2.5	Andre specifikke tiltag 
 
 Ê 
 Handlingsplan til forebyggelse af selvmord i Frederiksborg Amt 
 Frederiksborg Amt vedtog i oktober 1993 en forebyggelsesplan, hvori forebyggelse af selvmord er et prioriteret indsatsomrŒde. I november 1996 udgav amtet et forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmord i Frederiksborg Amt. 
 Ê 
 Af de fremsatte forslag er f¿lgende projekter sat i v¾rk: 
 1) Et fors¿gsprojekt for unge, der har fors¿gt selvmord, hvor projektets formŒl er at give unge selvmordsfors¿gere et hurtigt tilbud om behandling, samt at registrere behovet for en sŒdan indsats. I samarbejde med afdelingerne pŒ Amtets sygehuse, tilbydes unge, som ikke er psykisk syge, kontakt med en behandler pŒ B¿rnerŒdgivningen sŒ hurtigt som muligt. 
 (Der er endnu ikke taget samlet stilling til forslagene i rapporten fra social- og sundhedssektorerne). 
 Ê 
 Forslag til strategiplan til forebyggelse af selvmordsadf¾rd i Vejle Amt 
 Vejle Amt har i marts 1997 nedsat en tv¾rfaglig arbejdsgruppe, som i forŒret 1998 har udarbejdet en strategiplan med henblik pŒ at styrke forebyggelsen af selvmord i amtet. Arbejdsgruppen anbefaler amtet at varetage 3 store opgaver i forebyggelsen af selvmord: For det f¿rste b¿r amtet st¿tte de lokale tiltag, der allerede eksisterer. For det andet b¿r amtet afd¾kke behov og igangs¾tte nye forebyggelsestiltag og for det tredje b¿r amtet konkret sikre koordinering af alle amtets tilbud og tiltag, samt forestŒ vidensopsamling, undervisning og supervision af personale, som arbejder med forebyggelse af selvmord eller som ¿nsker at gŒ i gang. Handlingsplanen er nu politisk vedtaget. 
 Ê 
 V¾lg Livet 
 K¿benhavns Kommune har i 1996 udgivet en forskningsrapport V¾lg Livet (rapport 0-5) et Œrsprojekt til kortl¾gning, prioritering og forberedelse af forebyggende indsats mod selvmordsadf¾rd hos unge i K¿benhavns Kommune. Kortl¾gningen er finansieret af Social- og Sundhedsdirektoratet i K¿benhavns Kommune, Sundhedspuljen og DSB. (Kortl¾gningen har if¿lge K¿benhavns Kommune ikke resulteret i nye initiativer). 
 Ê 
 HŒndbog til st¿tte i arbejdet med selvmordstruede unge 
 Socialafdelingen i �rhus Kommune har jvf. afsnit 2.3 nedsat en faglig styregruppe, som bl.a. har taget initiativ til oprettelse af et "Auditforum". Styregruppen er initiativtager til en hŒndbog til fagpersonale, som via deres arbejde kommer i kontakt med unge, der er selvmordstruede. HŒndbogen udkom i december 1997 og er t¾nkt anvendt som et fagligt redskab, indeholdende bŒde forskellige forstŒelser af selvmordsadf¾rd, faktaoplysninger samt retningslinjer/metoder til handling og behandling. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 2.6	Eksempler pŒ opf¿lgningstilbud og visitationsprocedurer 
 
 PŒ nogle skadestuer har man iv¾rksat opf¿lgnings- og efterbehandlingsprocedurer. Disse skal kort n¾vnes her som eksempler pŒ mindsteindgrebsprincipper. 
 Ê 
 Det Tv¾rfaglige udviklingsprojekt pŒ �lborg Sygehus 
 Ê 
 Baggrund 
 I perioden 1.9.93-31.8. 94 blev det pŒ medicinsk og kirurgisk skadestue besluttet at iv¾rks¾tte et tv¾rfagligt udviklingsprojekt, som fik st¿tte fra Sundhedsministeriets Sundhedspulje. FormŒlet var at etablere rŒdgivnings/opf¿lgningstilbud til de selvmordsfors¿gere, som ikke blev indlagt, men forlod skadestuen efter endt behandling, med henblik pŒ at finde det bedst mulige behandlingstilbud til den enkelte. Samtidig blev der foretaget en registrering og beskrivelse af selvmord og selvmordsfors¿g i denne periode. 
 Ê 
 Behandlingsmodel 
 Det ambulante rŒdgivningstilbud bestŒr af en enkeltstŒende samtale, hvor patienten opfordres til at medinddrage pŒr¿rende. Herefter inddrages eller visiteres til relevante offentlige instanser, fagpersoner eller private organisationer. Der indgŒr en opf¿lgning en mŒned efter. Modellen er inspireret af den norske B¾rummodel. OgsŒ patienter, der indl¾gges pŒ sengeafdeling, fŒr hvis det sk¿nnes relevant, tilbudt samtale med opf¿lgning. Projektet er herefter gjort permanent, og i Nordjyllands Amt/Aalborg sygehus og Aalborg Sygehus Brovst sygehus findes der nu specifikke opf¿lgnings- og visitationstilbud til alle indlagte efter selvmordsfors¿g. Der er etableret en Œben rŒdgivning pŒ Skadestuen hver tirsdag kl. 13, hvor ogsŒ pŒr¿rende opfordres til at deltage i samtalen. Samtalens formŒl er visitation til socialt tilbud eller behandlingstilbud. Egen l¾ge orienteres sŒ godt som altid. 
 Ê 
 Skadestueprojekt pŒ Horsens Sygehus: "Lad ikke selvmordsfors¿gene i st(r)ikken" 
 Ê 
 Baggrund 
 PŒ skadestue/modtagelsen pŒ Horsens Sygehus er udviklet en model til forebyggelse af gentagne selvmordsfors¿g. Man har pŒ afdelingen oplevet en betydelig frustration blandt personalet over, at man reelt ikke har noget at tilbyde unge mennesker, der har fors¿gt selvmord, udover den f¿rste akutte medicinske behandling. Derefter har man ikke mange andre muligheder, end at sende patienten hjem. Projektet er st¿ttet af Socialministeriet. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Unge mennesker op til ca. 25 Œr, der har fors¿gt selvmord. 
 Ê 
 FormŒl 
 FormŒlet med projektet er at undgŒ gentagne selvmordsfors¿g ved dels at give personalet redskaber til at hŒndtere denne gruppe, og dels at have konkrete tilbud om opf¿lgning til det unge menneske, der har fors¿gt selvmord. 
 Ê 
 Projektaktiviteter 
 Tilbud om kontraktaftale med unge, der har fors¿gt at begŒ selvmord. Kontrakten forpligter bŒde patienter og sygehuset. Kontrakten, som er et frivilligt tilbud, anviser mulig efterbehandling i form af samtaler med egen l¾ge, psykiater, socialrŒdgiver, studievejleder, sygehuspr¾st eller anden relevant fagperson afh¾ngig af patientens egne ¿nsker. Skadestuens personale tager pŒ patientens vegne kontakt til den ¿nskede "hj¾lpeperson". 
 Ê 
 Erfaring 
 Projektet er blevet meget positivt modtaget af "opf¿lgerne". Fx har ca. 80 procent af de praktiserende l¾ger i omrŒdet givet udtryk for, at de gerne vil modtage en patient henvist fra skadestuen med meget kort varsel, dvs. samme dag eller n¾ste. 
 Ê 
 Projektet er lige udviklet, og derfor ikke evalueret endnu. 
 Ê 
 Der bliver samtidig lavet en sygeplejerapport om de unge selvmordsfors¿gere. I forbindelse med projektet er der afholdt to temadage for personalet pŒ skadestuen. 
 Ê 
 Andre tilbud 
 Ê 
 Lignende efterbehandlingstilbud er etableret i Storstr¿ms Amt pŒ centralsygehusene i N¾stved og Nyk¿bing F. 
 Ê 
 Indsatsen ved N¾stved Centralsygehus blev etableret i 1995 med tilskud fra amtets forebyggelsespulje. Senere er projektet videref¿rt frem til april 1998 med tilskud fra Socialministeriet. I projektet indgŒr, efter akut behandling for selvmordsfors¿g, mulighed for ca. 10 efterbehandlingssamtaler med enten sygehussocialrŒdgiver, sygeplejerske og psykolog. Den prim¾re mŒlgruppe er patienter, som ikke har en psykiatrisk lidelse eller er misbrugere. Patienterne ops¿ges, mens de fortsat er indlagt pŒ sygehuset, af socialrŒdgiver, som varetager den indledende samtale og visiterer videre til efterbehandling i projektet. 
 Ê 
 Ved Centralsygehuset i Nyk¿bing F. er mŒlgruppen den samme, men proceduren for visitation er forskellig fra ovenn¾vnte projekt, idet de respektive sygehusafdelinger/skadestue kontakter den privatpraktiserende psykolog, som er tilknyttet projektet. Efterbehandlingen bestŒr i ca. 10 samtaler med psykologen. 
 Ved begge sygehuse er der udarbejdet procedurer, sŒledes at bŒde skadesedler og epikriser, hvori indgŒr selvmordsdiagnose, tilgŒr patientens egen l¾ge efter samtykke fra patienten. 
 Ê 
 Amtssygehuset i Herlev gennemf¿rte i 1995-96 et fors¿gsprojekt for patienter, der har fors¿gt selvmord og efterf¿lgende har v¾ret indlagt pŒ medicinsk afdeling. Projektet, der blev varetaget af socialrŒdgiverkontoret, tilb¿d disse patienter 1-3 afklarende, st¿ttende samtaler med henblik pŒ visitation/ kontakt til socialforvaltning, psykiatrisk afdeling, psykolog, offentlige og private tilbud m.m. Dette tilbud er efter fors¿gsperioden implementeret i sygehusets medicinske afdelingers praksis. 
 Ê 
 PŒ Viborg Sygehus har man pŒ grund af henvendelser fra personalegrupper, som ¿nsker kendskab til krisehj¾lp, udgivet en folder, som orienterer generelt om forskellige muligheder for krisehj¾lp i kommunen. Forebyggende indsats over for udsatte grupper, hvor en betragtelig del er selvmordstruede. 
 Ê 

Overskrift niveau 2:
 3.	Forebyggende indsats over for udsatte grupper, hvor en betragtelig del er selvmordstruede 
 
 Ê 
 Mange amter har tilbud til psykisk syge, narko- og alkoholmisbrugere, unge mm., men forebyggelsestiltag og behandlingstilbud specifikt rettet mod selvmordstruede eksisterer ikke i mange amter, men inddrages i de generelle sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter. Behandling af selvmordstruede foregŒr oftest i psykiatrisk regi eller i forbindelse med tilbud til s¾rlige risikogrupper, hvor tilbuddene ikke er rettet specifikt mod selvmordsproblematikken. 
 Ê 
 I besvarelserne fra amter og kommuner svares der ofte, at der ingen specifikke tilbud er. 
 Nedenn¾vnte generelle tilbud er derfor g¾ldende for alle amter. 
 Ê 
 Psykiatriske tilbud 
 Inden for psykiatrien findes der tilbud, hvor selvmordstruede med psykiatrisk diagnose eller andre personer, der sk¿nnes at v¾re til fare for sig selv, kan indgŒ. 
 Ê 
 Akutte d¿gnŒbne tilbud 
 Der indgŒr ligeledes d¿gnŒbne somatiske skadestuer og i nogle amter psykiatriske skadestuer, hvor selvmordsfors¿gere kan henvende sig eller bliver indlagt. 
 Ê 
 Indl¾ggelse 
 Alle amter har en eller flere psykiatriske afdelinger enten knyttet til centralsygehuse eller som selvst¾ndige psykiatriske hospitaler. 
 Ê 
 I de fleste amter er der ungdomspsykiatriske afsnit, som i nogle tilf¾lde indgŒr i samarbejde med B¿rne-og ungerŒdgivningen, nŒr der fx er usikkerhed mht. hvor den unge er bedst placeret. 
 Ê 
 Ambulant psykiatri 
 Patienter, der tilh¿rer sygesikringens gruppe 1, kan henvises af egen l¾ge til privatpraktiserende psykiater, og kan herefter fŒ op til 15 samtaler pr. Œr gratis med mulighed for supplering. Patienter, der tilh¿rer gruppe 2, kan henvende sig uden l¾gehenvisning, men skal selv betale honoraret. 
 Ê 
 Distriktspsykiatrien er ogsŒ et generelt tilbud, som kan benyttes af selvmordstruede personer. Som eksempel i Vejle Amt er private hj¾lpeorganisationer i Fredericia gŒet i samarbejde med Distriktspsykiatrisk Hus (som h¿rer under psykiatrien i Kolding) for at udvikle en f¾lles model til forebyggelse af selvmord og selvmordsfors¿g. 
 Ê 
 Ambulant psykologisk rŒdgivning 
 Psykologer tilknyttet sygesikringsordningen har if¿lge sygesikringsloven bl.a. som opgave at give psykologhj¾lp til personer, der har fors¿gt selvmord, pŒr¿rende ved d¿dsfald og pŒr¿rende til alvorligt psykisk syge. Falck tilbyder psykologisk krisehj¾lp til privatabonnenter, inden der er gŒet 6 uger efter den udl¿sende begivenhed. 
 Ê 
 Psykiatrisk tilsyn efter behandling pΠsomatisk afdeling 
 Mange amter og kommuner n¾vner, at der pŒ sygehusenes somatiske afdelinger er tilbud om psykiatrisk tilsyn efter selvmordsfors¿g. I andre amter er der ingen faste procedurer. Det generelle indtryk fra foresp¿rgslen er, at der hersker uens praksis fra sygehus til sygehus, og at procedurer omkring tilsyn inden udskrivelse fra somatisk afdeling til personer, som har fors¿gt selvmord, er forskellige. Generelt er det de enkelte afdelingers ansvar at tilrettel¾gge procedurer omkring tilsyn samt at vurdere, om der i det enkelte tilf¾lde er behov for et tilsyn. Der er hermed heller ikke fastlagt retningslinjer fra de forskellige amters side vedr¿rende mŒl for tilsynsprocedurer. 
 Ê 
 Visitationsmuligheder for somatisk f¾rdigbehandlede selvmordsfors¿gere 
 De fleste amter n¾vner, at der udover muligheden for at fŒ psykiatrisk tilsyn i forbindelse med somatisk behandling, findes ringe mulighed for at fŒ behandlings- og opf¿lgningstilbud af psykologisk karakter. Ved tilsyn tyder det pŒ, at den tilkaldte psykiater ligeledes mangler eller ikke kender til visitationsmuligheder for selvmordstruede, der ikke kan eller skal tilbydes behandling i psykiatrisk regi eller ikke ¿nsker at tage imod dette. Hvis patienten ikke vil tage imod psykiatrisk tilsyn er der oftest ingen anden mulighed end udskrivelse til eget hjem uden videre foranstaltninger. Dette opleves ofte som meget frustrerende for personalet. Derfor n¾vnes videre visitation og opf¿lgning som et punkt, som ¿nskes forbedret i mange amter. 
 Ê 
 St¿ttemuligheder til selvmordstruedes pŒr¿rende og for efterladte 
 Der findes kun fŒ specifikke st¿ttemuligheder rettet mod selvmordstruedes pŒr¿rende og efterladte pŒ trods af, at pŒr¿rende kan v¾re en udsat gruppe, dels fordi de selv kan v¾re i krise, dels fordi de gŒr med en konstant trussel om tab. Af de pŒr¿rende udg¿r de efterladte en s¾rlig udsat gruppe, da de efter alt at d¿mme selv udg¿r en risikogruppe. 
 Ê 
 Samtaler via sygesikringsordningen er en mulighed for efterladte. De kan indgŒ i private og offentlige sorg-krisegrupper eller selvhj¾lpsgrupper i de amter og kommuner, hvor sŒdanne eksisterer. 
 Ê 
 Som eksempler pŒ tilbud kan n¾vnes, at Center til forebyggelse af selvmordsadf¾rd i Odense har etableret en sorggruppe for efterladte. Der er tale om gratis behandling, hvor mŒlgruppen kun er mennesker, som har mistet en n¾r pŒr¿rende ved selvmord. Gruppen ledes af 2 medarbejdere fra Forebyggelsescentret. PŒ forebyggelsescentret i �rhus har der igennem "Projekt Ops¿gende indsats" v¾ret tilbud om deltagelse i en gruppe for efterladte over 18 Œr, som har mistet en n¾rtstŒende ved selvmord inden for de sidste to Œr. Da projektet er ved at v¾re afsluttet, vil der efter alt at d¿mme ikke v¾re ressourcer til en pŒr¿rendegruppe, men man bestr¾ber sig pŒ at tage akutte samtaler med de pŒr¿rende. Samtidig er pŒr¿rende, der selv har selvmordstanker en del af centrets mŒlgruppe. 
 Ê 
 PŒ nogle psykiatriske afdelinger n¾vnes det, at personalet henvender sig med henblik pŒ samtale med efterladte, hvis den selvmordsd¿de har haft kontakt med afdelingen. Men ogsŒ her er praksis h¿jst uensartet, og nogle steder forekommer dette tilbud ikke. 
 Ê 
 I K¿benhavns Amt har 5 kommuner indgŒet et samarbejde om en sorg-krisegruppe, hvor efterladte ved selvmord, som en af mŒlgrupperne, kan indgŒ i en st¿ttegruppe sammen med andre borgere, der har v¾ret udsat for et d¿dsfald eller anden voldsom social begivenhed. 
 Ê 
 Tilbud til selvmordstruede personer under/over 18 Œr uden for dagtimerne 
 Som n¾vnt tidligere kan personer, der tr¾nger til psykologisk/psykiatrisk hj¾lp eller fŒr selvmordstanker uden for dagtimerne, henvende sig pŒ de somatiske sŒvel som psykiatriske skadestuer eller kontakte l¾gevagten. Det er imidlertid ikke alle amter, der har psykiatriske skadestuer, og tilbuddene er derfor meget varierende fra amt til amt. Mange amter n¾vner, at de har v¾resteder for psykisk syge, misbrugere eller udst¿dte, men meget fŒ amter har v¾resteder eller d¿gnŒbent med det formŒl at v¾re direkte selvmordsforebyggende. Telefonisk kontakt n¾vnes som en mulighed, nŒr en person fŒr selvmordstanker, men ofte er tilbuddet en telefonsvarer i aften-nattetimerne, der aflyttes n¾ste morgen. Der henvises til nationale telefonlinjer sŒ som Livslinien, SIND-Linien og Nikolaitjenesten. Livslinien er imidlertid ogsŒ lukket om natten. 
 Ê 
 Ud fra amter og kommuners svar er indtrykket derfor, at det ud over henvendelse pŒ landets skadestuer og l¾gevagter generelt er problematisk at fŒ hj¾lp for personer med selvmordstanker uden for kontortid. �lborg Sociale skadestue skal n¾vnes som et eksempel pŒ et v¾rested, hvor personer i krise eller med selvmordstanker kan henvende sig efter kontortid. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 3.1	Den sociale Skadestue i �lborg 
 
 Ê 
 Baggrund 
 Den sociale Skadestue i Aalborg startede i september 95 og finansieres, dels af Socialministeriet (Storbypulje og PUF-pulje) og dels af Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. 
 Ê 
 Organisation 
 Den sociale Skadestue er en selvejende institution med en bred repr¾sentativ sammensat bestyrelse, hvor sŒvel det offentlige som forskellige frivillige organisationer er repr¾senteret. Det drejer sig om Socialforvaltningen, Politiet, Sygehuset/Psyk. afdeling og frivillige organisationer som KFUM´s sociale Arbejde, SIND og De frivilliges Hus. 
 Ê 
 FormŒl 
 At v¾re et alternativt og supplerende tilbud til det offentlige ­ beregnet for borgere, som i aften- og nattetimerne har akut behov for rŒdgivning og omsorg, hvor man sŒ efterf¿lgende dag kan henvise til relevante institutioner. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Den sociale Skadestue er Œben for alle borgere i Aalborg og Nordjyllands Amt. Personer, som i adf¾rd og problemstillinger mŒ karakteriseres som deciderede udst¿dte, henvises dog straks til den lokale NATVARMESTUE (Kirkens Korsh¾r). 
 Ê 
 Arbejdets organisering 
 �bningstid: 20.00 aften til 9.00 morgen alle ugens dage incl. helligdage 
 Ê 
 Personalesammens¾tning: 5 fastansatte socialarbejdere og ca. 50 frivillige ­ hvoraf flere tidligere eller aktuelt har ber¿ring med andet socialt arbejde eller social uddannelse. ­ Hidtil, hvor der kun har v¾ret 4 fastansatte, har bemandingen i Œbningstiden v¾ret 1 fastansat + 2 frivillige pr. aften/nat. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 Et Œbent hus med im¿dekommenhed og varme, rŒdgivning og midlertidig omsorg ­ evt. som en undtagelse med mulighed for at overnatte. Opgaven er efterf¿lgende, at fŒ hjulpet brugerne videre i "systemet", hen til rette "hj¾lpe-instans". 
 Erfaringer 
 Aktuelle situation: Der har siden Œbningen v¾ret en stigende antal henvendelser. Pr. mŒned nu omkring 300 henvendelser ­ d.v.s. ca. 10 pr. aften/nat. I perioden 25/9 ­ 25/3 1997: 3.832 henvendelser i alt fordelt pŒ 1.252 personer. Den hidtidige personalenormering har vist sig utilstr¾kkelig bŒde pŒ grund af henvendelsesantallet og henvendelsernes sv¾rhedsgrad. De str¾kker sig fra seksuelle overgreb, alvorlige ensomhedsproblemer, psykisk uligev¾gt/sygdom ­ og til seri¿se selvmordstanker eller fors¿g. 
 Ê 
 Statistik: For de 1.252 personer/3.832 henvendelser fra Den sociale Skadestues f¿rste 1 1/2 Œr er anf¿rt som Œrsag eller en af Œrsagerne til henvendelsen, at 101 har fors¿gt selvmord ­ og 247 har haft det seri¿st i deres overvejelser. Ellers er de hyppigste angivende Œrsager ensomhed og psykisk sygdom. Karakteristisk for henvendelserne i Den sociale Skadestue er alvorlige personlige problemer eller psykisk sygdom ­ med behov for stor im¿dekommenhed, lydh¿rhed og kvalificeres rŒdgivning og omsorg. 
 Ê 
 Den sociale Skadestue betragter sig som et godt og relevant tilbud, hvor det er legalt at komme med hvad som helst. Der undgŒs sŒledes at klientg¿re en s¾rlig gruppe (de selvmordstruede i dette tilf¾lde), nŒr alle problemstillinger og samfundslag er repr¾senteret. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 3.2	Frederiksberg UngdomsrŒdgivning 
 
 Ê 
 Baggrund 
 UngdomsrŒdgivningen er en anonym rŒdgivning, hvor unge mellem 15 og 30 Œr gratis kan modtage rŒdgivning og behandling, uanset problemernes karakter, ved socialrŒdgivere, psykologer og jurist. RŒdgivningen h¿rer under socialforvaltningen. 
 Ê 
 Visitation 
 Nogle unge er anbefalet at s¿ge rŒdgivningen af fx privatpraktiserende l¾ger, studievejledere eller sagsbehandlere, andre har h¿rt om stedet via venner eller er st¿dt pŒ en pjece eller en annonce. Inden for Œbningstiden vil enhver, der henvender sig, umiddelbart fŒ en afklarende samtale, oftest ved en socialrŒdgiver, der afd¾kker henvendelsesŒrsag, problemstilling og en vurdering af hvilke tilbud der kan/b¿r tilbydes yderligere. TelefonrŒdgivning er ogsŒ en mulighed, der imidlertid oftest resulterer i, at den unge kommer til en personlig samtale. 
 Ê 
 Et mindretal henvender sig umiddelbart efter et ikke-registreret selvmordsfors¿g eller umiddelbart efter en kortvarig indl¾ggelse pŒ hospitalet. I 1996 modtog rŒdgivningen 30 unge, der allerede ved f¿rste kontakt var selvmordstruede. Hertil kommer sŒ et ikke opgjort antal unge, der ved en senere samtale, typisk nŒr tillid er skabt mellem den unge og rŒdgiveren/ behandleren, afsl¿rer en selvmordsproblematik. 
 Ê 
 RŒdgivningen ops¿ges af en del unge, der er pŒr¿rende til selvmordsfors¿gere eller efterladte. Voksne, typisk for¾ldre til selvmordsd¿de eller b¿rn med selvmordsadf¾rd, henvender sig ogsŒ, ligesom l¾rere, der har haft en selvmordsproblematik inde pŒ livet i en klasse. Disse kan ydes kortvarig bistand i rŒdgivningen og henvises, om ¿nsket, til andre relevante behandlingstilbud, fx FamilierŒdgivningen. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 Gennem undervisning og et s¾rligt focus pŒ selvmordsproblematikken er rŒdgiverne tr¾net i at sp¿rge ved mistanke om selvmordsadf¾rd. Der er f¾lles retningslinier for, hvorledes sŒdanne unge behandles og disse ´sager´ dr¿ftes pŒ det ugentlige tv¾rfaglige m¿de. 
 Ê 
 Samtlige unge, der udviser selvmordsadf¾rd eller -truethed tilbydes samtaler med psykolog. Dersom der ikke akut er pladser hos stedets psykologer, unders¿ges andre akutte muligheder. Ingen unge med en selvmordsadf¾rd s¾ttes pŒ psykologernes venteliste eller ´slippes´ f¿r et alternativt behandlingstilbud foreligger. 
 Ê 
 De unge, der ved f¿rste samtale fremf¿rer en selvmordsproblematik vil, hvor det er muligt at forts¾tte behandlingen umiddelbart i rŒdgivningen, oftest blive tilbudt en ugentlig samtale, dog med mulighed for mere intensive forl¿b. Desuden forsikres de om, at de altid kan ringe mellem samtalerne og udstyres med adresser og telefonnumre pŒ steder, hvor de kan s¿ge hj¾lp uden for almindelig kontortid. I enkelte tilf¾lde, hvor det sk¿nnes n¿dvendigt, udleveres behandlers private telefonnummer. Det er behandlernes erfaring, at dette giver en stor tryghedsf¿lelse og i ¿vrigt, at muligheden kun yderst sj¾ldent benyttes. 
 Ê 
 Behandlingen af selvmordstruede unge ligner den beskrevet under AskovgŒrdens behandlingstilbud, bortset fra at der ikke er nogen ¿vre tidsbegr¾nsning for behandlingsarbejdet, ingen kontaktpersonordning og ej heller kursusvirksomhed. 
 Ê 
 Efter, eller sidel¿bende med, at den unge er hjulpet igennem den livskritiske ´fase´, focuseres mere bredt eller alment pŒ den unges livssituation, erfaringer og relationer, mestringsstrategier probleml¿sning m.v. 
 Ê 
 NŒr et behandlingsforl¿b er afsluttet oplyses den unge om muligheden for at vende tilbage til rŒdgivningen, dersom nye vanskeligheder eller livskriser opstŒr. 
 Ê 
 Erfaring 
 Kun ganske fŒ unge undlader at fort¾lle hvem de er, is¾r efter at god kontakt er etableret. Men det er erfaringen, at det er et meget vigtigt signal til de unge, at de kan v¾lge, om de vil v¾re anonyme eller ej. 
 Ê 
 Samarbejdspartnere 
 RŒdgivningen arbejder sammen med bistandsafdelingerne, is¾r Ungegruppen med de 18-15-Œrige, i en r¾kke tilf¾lde. Det foruds¾tter imidlertid at den unge indvilger i dette og i disse tilf¾lde er villige til at oph¾ve deres anonymitet. I langt de fleste tilf¾lde er der fuld forstŒelse blandt sagsbehandlerne for, at bistandsydelser skal udl¿ses i tilf¾lde af selvmordsadf¾rd, der hvor ingen andre relevante muligheder foreligger. 
 Ê 
 Visitation til andre behandlingsmuligheder afh¾nger af en vurdering af den unge og dennes situation. Den unge kan eksempelvis visiteres til: 
 psykiatrisk indl¾ggelse, ambulant psykiatrisk behandling, f.eks. via egen l¾ge, Center for Selvmordsforebyggelse, AskovgŒrdens behandlingstilbud, sygesikringspsykolog eller privatpraktiserende psykolog enten ved egenbetaling (meget fŒ kan dette) eller betalt af bistandsafdelingen. 
 Ê 
 Visitation til andet behandlingssted sker altid efter klientens ¿nske og efter en grundig orientering om hvad de forskellige behandlingssteder kan yde. Som n¾vnt er det et ufravigeligt princip, at selvmordstruede ikke blot fŒr opridset nogle muligheder, som de selv kan ops¿ge, men at medarbejderne baner vejen, sŒledes at den unge med sikkerhed bliver taget imod det nye sted. Af og til er det betryggende at en medarbejder f¿lger den unge til den modtagende institution/person og/eller at de, med den unges samtykke, s¾tter den nye behandler ind i den unges situation og forhold. 
 Ê 
 NŒr den unge er ´overleveret´ til relevant behandler, meddeles det, at den unge altid kan henvende sig pŒny, og det unders¿ges om den unge har behov for, sidel¿bende, at tale med en socialrŒdgiver om sine sociale forhold. Dette er oftest tilf¾ldet, medmindre den modtagende institution selv kan yde den unge socialrŒdgiverbistand. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 3.3	HF/Gymnasie-rŒdgivningen pŒ Frederiksberg. 
 
 Ê 
 Frederiksberg UngdomsrŒdgivning yder en s¾rlig service til elever, der gŒr pŒ de tre gymnasieskoler i kommunen. Denne rŒdgivning er normeret med Žn socialrŒdgiver og en deltidspsykolog, med en ugentlig tr¾ffetid pŒ skolerne. Eleverne kan fŒ rŒd, vejledning og behandling. 
 Tr¾ffetiden anvendes hovedsagligt til f¿rstegangssamtaler, medens l¾ngerevarende samtaleforl¿b/ behandling foregŒr i Frederiksberg UngdomsrŒdgivning, som HF/GymnasierŒdgivningen h¿rer under. Her kan eleverne desuden tr¾kke pŒ de ¿vrige medarbejderes ekspertise, bl.a. pŒ stedets jurist og ¿vrige tilbud fx besk¾ftigelsesvejledning, projekter m.v. 
 Eleverne kan, foruden pŒ skolerne, tillige ops¿ge HF/GymnasierŒdgivningens medarbejdere direkte, altsŒ helt uden om skolen, i UngdomsrŒdgivningen. HF/GymnasierŒdgivningen er et anonymt tilbud og der beh¿ves ingen henvisning. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 3.4	Vedr¿rende gymnasiepsykologordningen i Fyns Amt. 
 
 Ê 
 I efterŒret 1991 blev stillingen som gymnasiepsykolog oprettet som et led i et 2-Œrigt fors¿g ved de fynske gymnasier og HF. Stillingen er besat med 1 klinisk psykolog, cand.psych. FormŒlet med ordningen var at hindre elever, der ellers er egnede og i gang med et skoleforl¿b, at droppe ud fx pŒ grund af problemer i hjemmet. Det vigtigste middel i realiseringen af mŒls¾tningen var, at psykologen i dialog med og som st¿ttefunktion for studievejlederne medvirkede til, at disses ressourcer blev anvendt mest effektivt. 
 Ê 
 Organisering 
 Gymnasiepsykologordningen er organisatorisk placeret i Kultur- og Specialundervisningsafdelingen. Ordningen er finansieret af gymnasiernes vikarmidler. 
 Ê 
 Ordningen betjener 12 gymnasier (lidt under 6000 elever), hvortil der til det ene gymnasium er tilknyttet en kostafdeling. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver: 
 *	At give korterevarende terapi (ca. 10-12 gange) til elever, som har problemer eller er i krise. Visiteringen skal prim¾rt ske gennem studievejleder og rektor. Ordningen stŒr dog n¾vnt i skolens blade, sŒ de unge har mulighed for at henvende sig direkte. 
 *	At v¾re "bagland" for studievejlederne. Hermed menes at give konsulent- og supervisionstilbud til studievejledernes arbejde med akut krisehj¾lp og anden personlig rŒdgivning. 
 *	At v¾re mellemled til andre former for behandling. 
 *	Hvis den unges problem er af en sŒ alvorlig karakter (spiseforstyrrelser, incest, psykoser, borderline-forstyrrelser og alvorlige depressioner), at det skal behandles i fx psykiatrisk regi, s¿rger gymnasiepsykologen for at henvise og koordinere behandlingen. 
 Ê 
 Der henvises endvidere, til fx amtets B¿rne- og UngerŒdgivninger, Forebyggelsescenteret for selvmord og privat praktiserende psykologer under sygesikringen. 
 Ê 
 *	At undervise og arrangere kurser for studievejlederne, rektorer og inspektorer. 
 	F¿lgende kurser kan fx n¾vnes: forebyggelse af eksamensangst, forebyggelse og behandling af klasserumsproblemer, hvordan kan skolen hj¾lpe, nŒr en elev rammes af sorg, og hvad vil det sige at have en elev pŒ skolen/i klassen, der har en spiseforstyrrelse, er deprimeret, har en psykisk lidelse. 
 Ê 
 Erfaring 
 Gymnasiepsykologen har siden ordningens start v¾ret direkte involveret i ca. 100 elevsager pr. Œr. I de f¿rste Œr af ordningens etablering, havde psykologen samtaler med de 80 procent af eleverne. De sidste 20 procent m¿dte psykologen ikke personligt, men var involveret indirekte fx i form samtaler med studievejlederne, som kontaktled mellem skolen og anden behandling, etc. 
 Ê 
 Der synes helt klart at v¾re en direkte sammenh¾ng mellem faldet i direkte kontakter mellem psykolog og den unge, og studievejledernes efteruddannelse. De studievejledere, der har modtaget meget supervision og undervisning, er blevet bedre i stand til at hj¾lpe de unge pŒ en hensigtsm¾ssig mŒde, samtidig med at deres henvendelser til psykologen, er mere relevante. Studievejlederne bliver ikke uddannet til at v¾re "lommepsykologer" ­ de skal v¾re "professionelle" voksne, som har en fornemmelse for, hvornŒr den unges problem er sŒ alvorligt, at det kr¾ver psykologisk behandling. 
 Ê 
 Amtet har ingen ordning om psykologhj¾lp til VUC og erhvervsskolerne. 

Overskrift niveau 2:
 4.	Det frivillige sociale arbejde 
 
 Ê 
 Gennem de senere Œr er der fra puljer i Socialministeriet og Sundhedsministeriet ydet st¿tte til en r¾kke projekter til forebyggelse af selvmord og selvmordsfors¿g. Projekterne blev gennemgŒet pŒ en temadag i forŒret 1997, og det fremgŒr af rapporten derfra, at der er givet st¿tte til projekter sŒvel i offentligt som frivilligt regi. Projekter kan yderligere opdeles efter mŒlgruppe, hvoraf der er to typer: Specifikke tilbud, der alene har selvmordstruede eller personer, der har fors¿gt at begŒ selvmord som mŒlgruppe og tilbud til andre mŒlgrupper. 
 Ê 
 For yderligere information om selvmordsforebyggende projekter henvises til rapport fra Netv¾rkstemadag for selvmordsforebyggende projekter, afholdt for Socialministeriet den 20. marts 1997, udgivet af Formidlingscentret Stork¿benhavn. 
 Ê 
 Af specifikke tilbud i den frivillige sektor er der f¿lgende: telefonrŒdgivning, oplysnings- og netv¾rksarbejde, samt v¾rested og selvhj¾lpsgrupper. 
 Ê 
 Tilbud i friviligt regi, hvor selvmordstruede eller personer, der har fors¿gt at begŒ selvmord er en af flere mŒlgrupper, kan opdeles i f¿lgende typer: akut krisehj¾lp, v¾rested og selvhj¾lpsgrupper. 
 Ê 
 I det f¿lgende beskrives Livslinien og St¿ttecenter for selvmordstruede og deres familie ved Kolding Selvhj¾lp som specifikke projekter. Cafe Lytten og SIND-Linjen beskrives som eksempler hvor selvmordstruede indgŒr som delgruppe. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 4.1	Livslinien 
 
 Ê 
 Baggrund 
 Livslinien er en frivillig erhvervsdrivende fond, der modtager ¿konomisk st¿tte via Socialministeriets sats-reguleringspulje samt fra en r¾kke fonde/sponsorer. Livslinjen har v¾ret en aktiv organisation siden 1995. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Livslinien henvender sig til selvmordstruede personer med selvmordstanker og/eller selvmordsfors¿g, deres pŒr¿rende og faggrupper, der har kontakt med selvmordstruede. 
 Ê 
 �bningstider 
 RŒdgivningstiden er 4 timer alle ugens dage fra kl. 16 ­ 20. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning 
 Der er tilknyttet 70 frivillige til organisationen, prim¾rt som rŒdgivere (prim¾rt studerende: l¾rerfaget, psykologi, socialrŒdgivning, sygeplejere). 10 frivillige og 4 l¿nnede tager sig af den daglige administration. Strukturen er flad med st¿ttekomitŽ, bestyrelse og daglig ledelse. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver	 
 Kerneydelsen i organisationen er en landsd¾kkende telefonlinie, som har Œben hver dag. Der er udarbejdet en landsd¾kkende database over behandlingstilbud, sŒ der kan henvises til offentlige og private tilbud. Endvidere laver organisationen meget generel forebyggelse, som fx oplysende arbejde, foredrag, opsamling af viden, unders¿gelser, udgivelse af publikationer, holdningskampagner. Endelig har organisationen etableret en medlemsforening, som udgiver medlemsblade. Der arbejdes pŒ en ¿get synligg¿relse af Livslinien bl.a. ved GO-cards, foldere, plakater og avisartikler. Oprettelse af et internt bibliotek med videomateriale, avisartikler samt rapporter omkring selvmordsproblematikken i Danmark. 
 Ê 
 Erfaringer	 
 Rekruttering: Livslinien er meget omhyggelig med udv¾lgelsen af sine rŒdgivere og stiller store krav til deres personlige og menneskelige egenskaber. RŒdgiverne skal ikke yde terapi eller stille diagnoser, men bygge pŒ menneske til menneskekontakt. RŒdgiverne sikres omhyggelig uddannelse og supervision for at v¾re fagligt og mentalt rustet til at klare opgaven. 
 Ê 
 Erfaringer med det daglige arbejde: ¯get synligg¿relse f¿rer til flere opkald. Mere systematisk samarbejde med andre akt¿rer f¿rer til forbedrede organisatoriske rammer. 
 Ê 
 Henvisninger 
 Man er interesseret i erfaringsudveksling med andre selvmordsforebyggende projekter bŒde i indland og udland, med mulighed for studiebes¿g. Livslinien er er optaget som medlem af "Befrienders International". 
 Ê 
 Fremtidsplaner 
 Et af mŒlene for fremtiden er at skabe bedre rŒdgivningsm¾ssige rammer. Store landsd¾kkende frivillige organisationer, som fx Livslinien b¿r finansieres via Finansloven eller en specifik pulje, som retter sig mod store landsd¾kkende organisationer, som arbejder med specifik forebyggelse. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 4.2	Cafe Lytten	 
 
 Ê 
 Baggrund 
 CafŽ Lytten er en selvejende institution under Foreningen Jysk b¿rneforsorg/Fredehjem i �rhus Amt. Organisationen er ledet af et ¾gtepar (l¾rer og socialrŒdgiver) i deres hjem og st¿ttet af fondsmidler, bl.a. "Sygekassernes Helsefond" samt fra �rhus Amts ForebyggelsesrŒd og Socialministeriet. 
 Ê 
 MŒlgruppe	 
 SŒrbare og selvmordstruede unge i alderen 16-28 Œr. 
 Ê 
 Visitation 
 De unge er blevet henvist fra flere projekter og instanser. CafŽ Lytten henviser selv til andre projekter og instanser. 
 Ê 
 Arbejdets organisering 
 �bningstider: Samtalegrupper tirsdag, onsdag og torsdag. S¿ndag aften er der CafŽ. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning: To erfarne gruppeledere/rŒdgivere (henholdsvis socialrŒdgiver/l¾rer-/ familieterapeut og l¾rer/cand.p¾d.), ansat projektmedarbejder samt p.t. 10 frivillige. 
 Ê 
 Medarbejderne modtager mŒnedlig supervision af psykiatrisk overl¾ge fra Ungdomspsykiatrisk afdeling. En del af arbejdskraften kommer ogsŒ fra de unge, som selv deltager i gruppen, samt fra frivillige. 
 Arbejdsopgaver 
 FormŒlet er at forebygge og efterbehandle kriser og selvmordsadf¾rd hos 16-30 Œrige unge, der har fors¿gt selvmord. 
 Ê 
 Metoden er samtalegrupper pŒ max. 8 personer, som m¿des en gang om ugen i 2 1/2 time. I ¿jeblikket er der 3 ugentlige grupper med overvejende kvindelige deltagere (85 procent) Inden start i gruppen er der en individuel samtale, hvor der bliver fortalt om arbejdet i gruppen og hvordan CafŽ Lytten kan hj¾lpe den individuelle. 
 Ê 
 *	CafŽ med 1-2 ugentlige Œbningsaftener. CafŽen fungerer som v¾rested for nuv¾rende og tidligere gruppedeltagere. De unge stŒr selv for aktiviteterne i cafŽen: indretning, PR-arbejde om projektet, driften af cafŽen, produktion af egne digte og malerier til udsmykning. Der arrangeres ogsŒ f¾llesoplevelser i samtalegrupperne f.eks. f¾llesspisning, en tur i biografen eller teater. 
 *	Akutv¾relse med plads til en sŒrbar ung, som i en tidsbegr¾nset periode kan fŒ bost¿tte. 
 *	Alle unge i CafŽ Lytten har tavshedspligt om det, andre fort¾ller, og man kan v¾lge at v¾re anonym. 
 *	Unge kan snakke med andre unge om styrken og problemerne i deres liv, uden at h¾nge fast i gamle roller. 
 *	Gennem samtalerne udveksles der hj¾lp til selvhj¾lp, nŒr livet er sv¾rt. Hj¾lpen kan v¾re stor for de unge, nŒr udtalelserne kommer fra en anden, som netop har oplevet en tilsvarende smerte. 
 Ê 
 Det er gratis at v¾re med i CafŽ Lytten bortset fra et startgebyr pŒ 50 kr. 
 Ê 
 Erfaringer 
 De unge m¿der stabilt. 45 unge har deltaget i gennemsnit 30-35 gange ‡ 2 1/2 time. Gennem erfaringsudveksling og livssamtaler i gruppen l¾rer de unge mestringsmŒder og probleml¿sningsmodeller, som g¿r dem i stand til at fŒ en positiv udvikling i deres liv. I gruppen m¾rker de unge, at "de g¿r en forskel". 
 Ê 
 Selvom sorgen er forskellig hos mennesker, er reaktionerne og f¿lelser forbavsende ens. De unge kan fŒ det bedre ved at turde m¾rke og udtrykke sorg, vrede og smerte og ved at tage styringen i deres eget liv. 
 Ê 
 Synligg¿relsen af projektet og aktiviteterne kr¾ver et fortl¿bende og grundigt PR-arbejde, hvor det har vist sig gavnligt at bruge de unge i formidlingen af projektets idŽ. 
 Ê 
 Projektet er ikke evalueret. 
 Ê 
 Samarbejdspartnere 
 CafŽ Lytten har regelm¾ssigt kontakt med en r¾kke samarbejdspartnere: Livslinien, andre selvmordsgrupper, sagsbehandlere, Center for Selvmordsforebyggelse, uddannelsesinstitutioner, skadestuer, psykologer, psykiatere, medicinsk afdeling pŒ Kommunehospitalet m.fl. 
 Ê 
 Projektet modtager studiebes¿g i cafŽdelen. 
 Ê 
 Litteraturudgivelser 
 Folderen, "Unge mennesker i samtale". En unders¿gelse af kategorier af samtaleindhold i en samtalegruppe for sŒrbare unge med s¾rligt henblik pŒ de unges udveksling af mestringsmŒder, Den sociale h¿jskole, 1995 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 4.3	SIND-Linjen 
 
 Ê 
 Baggrund 
 SIND ­ linjen er oprettet pŒ initiativ af Landsforeningen SIND. SIND ­ linjen bliver administreret af Landsforeningen SIND og modtager st¿tte fra Socialministeriet. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 Sindslidende, pŒr¿rende til sindslidende, personer med psykiske problemer (kriseramte) og behandlere. 
 Ê 
 Visitation	 
 SIND ­ linjen har oprettet en database, indeholdende landsd¾kkende oplysninger angŒende henvisningsmuligheder; v¾resteder, hj¾lpeinstanser, pŒr¿rendeklubber. Dog er det erfaringen, at kun fŒ brugere henvises til andre instanser. De fleste faste brugere kender til andre st¿ttemuligheder, men er mere interesseret i telefonkontakten. 
 Ê 
 �bningstider 
 �bningstiden er fra kl. 16.00 ­ 24.00 dagligt. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning 
 1 leder, 3 fastansatte rŒdgivere, 5 vikarer og 30 frivillige. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 Telefonsamtaler med brugere. F¿rstegangssamtaler (krisesamtalerne) har ofte lang varighed og en udredende funktion for folk der er i akut krise. RŒdgivningssamtaler ydes til mere velfungerende brugere samt pŒr¿rende. 
 Ê 
 Erfaringer 
 En del faste brugere ringer dagligt til linjen. Hermed opnŒr de en menneskelig kontakt og omsorg. St¿rstedelen af dem er ensomme og uden kontakt til omverdenen. Samtalerne udg¿r for dem et sikkert holdepunkt i tilv¾relsen. 
 Ê 
 Nogle brugere henvender sig ved almindelige livskriser, i nogle tilf¾lde er disse selvmordstruede. 
 Ê 
 PŒr¿rende henvender sig oftest efter lang tids frustration. Ved sŒdanne samtaler bliver der tit henvist til pŒr¿rendegrupper, som bedre kan yde den n¿dvendige st¿tte. 
 Ê 
 SIND ­ linjen er evalueret eksternt af Konsulentkompagniet. 
 Ê 
 Samarbejdspartnere 
 SIND ­ linjen samarbejder uformelt med andre telefonrŒdgivninger bŒde nationalt og internationalt, herunder s¿sterrŒdgivningerne SANE-line i England og Hjelpetelefonen i Norge. 
 Ê 

Overskrift niveau 3:
 4.4	St¿ttecenter for selvmordstruede og deres familie ved Kolding Selvhj¾lp 
 
 Ê 
 Baggrund 
 Kolding Selvhj¾lp er en frivillig organisation, som gennem to Œr har k¿rt projekt "St¿tte for selvmordstruede og deres familie". Projektet forts¾tter til slutningen af 1998 og er finansieret af Kolding Kommune og Socialministeriets Satspulje. 
 Ê 
 MŒlgruppe 
 MŒlgruppen er mennesker pŒ alle alderstrin, som oplever kriser og afmagt i forbindelse med selvmordstanker eller selvmordsfors¿g og deres pŒr¿rende. Tilbudet er ikke rettet mod psykiatriske patienter. 
 Ê 
 Visitation 
 Mange er opm¾rksomme pŒ tilbuddet via sygehus, l¾ger og studievejledere. Andre kommer efter opfordring fra venner og bekendte. Mange henvender sig direkte uden henvisning. Der er ikke sŒ mange der kommer med en aftalekontrakt fra sygehuset. Det er kun i de tilf¾lde, hvor den pŒg¾ldende ikke selv fŒr taget kontakt med Kolding Selvhj¾lp selv, men hvor ¿nsket er der. 
 Ê 
 �bningstider 
 Kontortid daglig 9-17. Uden for Œbningstid er der telefonsvarer med henvisning til 2 numre, der kan kontaktes. 
 Ê 
 Personalesammens¾tning 
 For tiden er der ca. 12 modne frivillige og 4 unge under 25 Œr. 
 Ê 
 Arbejdsopgaver 
 Tilbuddets art: St¿tteperson efterfulgt af evt. selvhj¾lpsgruppe. Der har v¾ret afpr¿vet en udgave af modellen med en terapigruppe som tilbud efter st¿tteperson. For tiden er der ikke dette tilbud. Indgangen er for 90 procent af klienterne personlig samtale med supervisor. 
 Ê 
 Derefter henvises til st¿tteperson. Derefter kan der blive tale om deltagelse i selvhj¾lpsgruppe. Der har endvidere v¾ret tale om, at unge blev henvist til terapigruppe ledet af terapeutuddannet og psykolog, der deltog som frivillige. Der er kun erfaring med Žt forl¿b, bl.a. pŒ grund af for fŒ potentielle deltagere. Erfaringer fra gruppen var, at unge har behov for at l¾re andre teknikker omkring konfliktl¿sning. 
 Ê 
 Hvis de hj¾lps¿gende efter kontakten til st¿tteperson gŒr over i en selvhj¾lpsgruppe, gŒr de typisk over i gruppen med emner som "personlig udvikling", "selvv¾rd". Enkelte er gŒet over en gruppe "Et godt liv efter skilsmisse". 
 Ê 
 Der dannes ikke grupper specielt for personer, der har fors¿gt selvmord, men de blandes med andre. 
 Ê 
 Selvhj¾lpsgrupperne med emner som selvv¾rd og personlig udvikling k¿rer ofte med igangs¾ttere over 5-6 gange. Igangs¾tteren forlader f¿rst gruppen, nŒr medlemmerne t¿r Œbne og sp¿rge ind. 
 Ê 
 Igangs¾tteren arbejder alene med gruppestruktur og gruppedynamik for at skabe en tillidsfuld atmosf¾re, give plads og rum for ligelig taletid. Igangs¾tteren er ikke behandler og ikke en del af gruppen. 
 Rekruttering af frivillige 
 Kolding Selvhj¾lp s¾tter store krav til de frivillige, der skal arbejde med selvmordstruede og deres pŒr¿rende. Ingen frivillige har samtaler alene i begyndelsen, da organisationen vil have et stort kendskab til den frivillige f¿rst. I uddannelsen bruges en form for l¾rermester. De indgŒr som "f¿l" i starten og skal sige ja til tr¾ningsaftener hver 6. uge. Alle frivillige, der laver en "kontrakt" med brugeren skal efter 2-3 samtaler s¿ge supervision. 

Sundhedsstyrelsen Version 1. udgave d. 24. august 1998
Denne publikation findes pΠadressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen