Efter således at have gennemgået de enkelte diagnosegrupper med henblik på at fastslå antallet af skadede, vil der i det følgende blive fokuseret på patienternes fordeling på alder og køn.
Fordelingen på køn og 5-års-aldersgrupper af patienter med svære hjerne-kvæstelser er vist i Figur 7. Figuren viser incidensen opgjort som antallet af tilfælde pr. 10.000 i aldersgruppen.
Generelt er incidensen højere for mænd end for kvinder. For de over 15-årige er incidensen for mænd typisk 2 til 3 gange så høj som for kvinder. For de under 15-årige er forskellen mellem incidenserne for de to køn betydeligt mindre. For mænd er incidensen dobbelt så høj for de 16-20 årige som for de øvrige aldersgrupper. Fra 1978-80 til 1991-93 er der sket et betydeligt fald i incidensen for de under 20-årige mænd. Der er sket et mindre fald for de 21-35 årige mænd og en stigning for de 41-65 årige mænd. En effekt af den forebyggende indsats på trafikområdet overfor børn synes at kunne spores. De færre svære hjernekvæstelser kan være et resultat af ændrede hastighedsbegrænsninger og andre forebyggende tiltag. For kvinder er incidensen højest for de 11-15 årige og for de over 70-årige. Den høje incidens for de 11-15 årige skyldes formentlig cykel- og rideulykker. Incidensen er faldet svagt for næsten alle aldersgrupper fra 1978-80 til 1991-93. Faldet er forholdsvist størst for de under 35-årige.
Med henblik på afgrænsning af en gruppe, som har behov for længerevarende rehabilitering, udskiltes patienter, som har en overlevelse på mindst ét år og en indlæggelse på mindst 14 dage. Incidenserne for denne gruppe er vist i
Incidenserne for de ældre falder dog relativt mest, når døde inden et år og korttidsindlagte ikke medregnes. Faldet i incidensen for de unge mænd fra 1978-80 til 1991-93 er stadig markant. Det kan bemærkes, at incidenserne for kvindernes vedkommende nu er højere for de 16-20 årige end for de 11-15 årige.
Figur 7.
Svære hjernekvæstelser 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder.
Figur 8.
Svære hjernekvæstelser 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder. Excl. døde inden et år og patienterindlagt kortere end 14 dage
Fordelingen på køn og 5-års-aldersgrupper af patienter med traumatiske intrakranielle blødninger er vist i Figur 9. Figuren viser incidensen opgjort som antallet af tilfælde pr. 10.000 i aldersgruppen.
Generelt er incidensen højere for mænd end for kvinder. I de fleste aldersgrupper er incidensen op mod dobbelt så høj for mænd som for kvinder. Generelt ligger incidensen på et lavt niveau frem til 60-årsalderen, hvorefter den vokser kraftigt.
For mænd er incidensen 3 til 4 gange så høj for de over 70-årige som for de 30-60 årige. Fra 1978-80 til 1991-93 er der sket et betydeligt stigning i incidensen i næsten alle aldersklasser. Dette skyldes formentlig til en vis grad bedre diagnosticeringsmuligheder, samt muligvis også større opmærksomhed på subarachnoidale blødninger. Den voldsomme stigning over de 10-15 år er således ikke nødvendigvis udtryk for, at der indtræder flere traumatiske intrakranielle blødninger.
For kvinder er incidensen højest for de over 60-årige. Incidensen er ligesom for mændenes vedkommende 3 til 4 gange så høj for de ældste aldersgrupper som for de midaldrende. Der er i næsten alle aldersklasser sket en stigning i incidensen fra 1978-80 til 1991-93, men stigningen er kun betydelig for kvinder over 70 år.
Med henblik på afgrænsning af en gruppe, som har behov for længerevarende rehabilitering, udskiltes patienter, som har en overlevelse på mindst ét år og en indlæggelse på mindst 14 dage. Incidenserne for denne gruppe er vist i Figur 10. Aldersmæssigt tegner der sig nogenlunde det samme billede, som for hele gruppen. Til gengæld er udviklingen for de hårdest ramte noget anderledes end for hele gruppen, idet der kun er sket mindre ændringer fra 1978-80 til 1991-93. Det bekræfter hypotesen om, at en bedre diagnostik er medvirkende til den generelle stigning i incidensen. Der har i 10-15 års perioden været en stigning i de lettere tilfælde, som kan være de sværeste at diagnosticere.
Figur 9.
Traumatiske intrakranielle blødninger 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder
Figur 10.
Traumatiske intrakranielle blødninger 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder. Excl. døde inden 1 år og patienter indlagt mindre end 14 dage
For kraniefrakturerer er der som nævnt sket et betydeligt fald fra 1978-80 til 1991-93, jvf. Figur 11. Faldet er både indtruffet for mænd og kvinder, men det har været relativt større for mænd end for kvinder. Incidensen for kraniefrakturer er for mænd blevet mere end halveret i løbet af disse år, mens faldet for kvinder er betydeligt mindre.
Udviklingen i incidenserne for kraniefrakturer må formodes at afspejle resultater af en ulykkesforebyggende indsats. Udviklingen svarer til den tidligere observerede for hjernekvæstelser, men faldet i incidensen er dog kraftigere for kraniefrakturer end for svære hjernekvæstelser.
Det er værd at bemærke, at for kraniefrakturer er incidensen faldet betydeligt i alle aldersklasser. Yderligere kan det bemærkes at incidensen for de 0-5 årige stadig er meget højere end for den øvrige del af befolkningen. Der er kun en mindre forskel i incidenserne mellem drenge og piger i 1991-93, hvor incidensen var meget højere for drenge end for piger i 1978-80.
Figur 11.
Kraniefrakturer 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder
Incidensen for hjernerystelser er højest for mænd, jvf. Figur 12. I årene 1991-93 falder incidensen fra 20 til 70 årsalderen, hvorefter den stiger for de over 70-årige.
For kvinder sker faldet hovedsageligt frem til 30-årsalderen. Også for kvinderne er der en stigning for de over 70-årige.
Udviklingen fra 1978-80 til 1991-93 viser et fald i incidensen for hjernerystelser for de under 80-årige. Størst har faldet været for mænd, hvor faldet har været særligt stort for de under 20-årige og for de 50-70 årige. For kvinder har faldet været noget mindre, således at forskellen mellem incidensen for mænd og kvinder er indsnævret i betydelig grad fra 1978-80 til 1991-93. For de over 70-årige er incidensen nu den samme for mænd som for kvinder.
Incidensen for hjernerystelser afviger fra incidensen for kranietraumer ved at være høj helt frem til 20-årsalderen, hvor incidenserne for kraniefrakturer er højest for de 0-5 årige, jvf. Figur 11.
Figur 12.
Hjernerystelser 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder
Incidensen for subarachnoidale blødninger afviger i betydelig grad fra incidenserne for de traumatiske hjerneskader (Se Figur 13). Incidensen er højest for de midaldrende, det vil sige de 45-70 årige, og den er betydeligt højere for kvinder end for mænd.
Subarachnoidale blødninger forekommer i 1993 kun sjældent for under 20-årige, men stiger herefter jævnt indtil 60-års alderen, hvorefter den igen falder til et lavt niveau for de over 80-årige. Der er sket en betydelig stigning fra 1978-80 til 1991-93, samtidig med at den maksimale incidens nu findes i 60-65 års-alderen, hvor den i 1978-80 var højest i 55-60 års alderen.
Ændringerne forklares formentlig til en vis grad af bedre muligheder for diagnostik kombineret med en større opmærksomhed på denne sygdom.
Ligesom for de svære hjernekvæstelser er incidensen også her analyseret for den del af patienterne, som overlever mere end ét år, og som har været indlagt i mindst 14 dage. Incidenser for denne gruppe, hvoraf en del formentlig har behov for længerevarende rehabilitering, er vist i Figur 14.
Ændringer i incidenserne fra 1978-80 til 1991-93 for denne gruppe er ikke helt så markante som for hele gruppen. Incidensen er dog steget for kvinder, ligesom der også er sket en svag stigning for mænd. Incidensen for kvinder er højere end for mænd, men forskellen er ikke så stor, som når hele gruppen betragtes.
Figur 13.
Subarachnoidale blødninger 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder
Figur 14.
Subarachnoidale blødninger 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder. Excl. døde inden 1 år og patienter indlagt mindre end 14 dage
Incidensen for denne diagnosegruppe er generelt set meget lav. Derfor skal kurverne fortolkes med stor varsomhed, da der kan ske store ændringer fra år til år.
Generelt er incidensen højere for mænd end for kvinder, jvf. figur 15. For mænd er incidensen højest for de 0-5 årige og falder derefter frem til de 16-20 årige. Herefter er den på nogenlunde samme niveau resten af livet. For kvinder falder incidensen også frem til 10-15-års alderen, hvorefter den ligeledes stabiliserer sig.
Fra 1978-80 til 1991-93 er der ikke sket nogen systematiske ændringer i incidenserne. Umiddelbart må de bedømmes til at være uændrede. De ændringer, som Figur 15 viser, må formentlig tilskrives tilfældigheder.
Figur 15.
Kvælning, drukning og elektrisk stød 1978 - 1980 og 1991 - 1993. Fordelt på køn og alder
Der er i 1995 udkommet en afhandling om alvorlige traumatiske hjerneskader af Engberg (2). Afhandlingen påviser, at varigheden af den post-traumatiske amnesiperiode (PTA) er den bedste enkelt-prædiktor for sluttilstanden i forbindelse med en svær traumatisk hjerneskade. Ved en undersøgelse af trau-matiske hjerneskader i Frederiksborg Amt i 1988 findes 24 personer, som udskrives i live, efter at de i 1988 har pådraget sig en traumatisk hjerneskade med PTA på mindst én uge. For de 24 personer fandtes følgende diagnoser i LPR:
| ICD 851-854: | 16 personer |
| ICD 850: | 4 personer ("Hjernerystelse", forkert diagnose) |
| ICD 800,801,803: | 4 personer |
Efter at have korrigeret for den lavere incidens i Frederiksborg Amt i forhold til resten af landet findes, at der er 484 tilfælde af alvorlige traumatiske hjerneskader på landsplan. Statistisk er der en betydelig usikkerhed på landstallet, idet konfidensintervallet er [310,720].
Til sammenligning opgør nærværende redegørelse antallet af personer med traumatiske hjerneskader og med et behov for længerevarende rehabilitering til 430 i 1993. Det lidt lavere tal kan skyldes, at ulykkestallet er faldet siden undersøgelsen fra Fredriksborg Amt.
Når behandlingsbehovet samlet er opgjort til ca. 700, skyldes det, at ikke-traumatiske subarachnoidale blødninger også er medtaget.
En anden endnu ikke publiceret undersøgelse (3) viser, at ca. en tredjedel af de 40-50 årige med traumatiske hjerneskader får mellemste eller højeste førtidspension, mens hele 40 pct. af de 40-50 årige med subarachnoidale blødninger får mellemste eller højeste førtidspension. For de yngre aldersklasser er andelen, der får førtidspension noget lavere. I nærværende undersøgelse skønnes 30 pct. af personerne med traumatiske hjerneskader eller subarachnoidale blødninger at have behov for en længerevarende rehabiliteringsindsats. Disse modtager formentlig i stort omfang førtidspension under det nuværende system. Der er således god overensstemmelse mellem resultaterne af de to undersøgelser.
[Gå til referencer for kapitel 3]
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 1. juni 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen
