En vejledning for insulinkrævende diabetikere
   
 
Indhold

Insulintype og tidspunkt for indsprøjtning

Tidspunktet for sidste måltid og varighed og styrke af motionen

Måling af blodglukose er vigtig

Ændring af insulindoser før og efter fysisk aktivitet

Mad og drikke ved motion

Forholdsregler ved for lavt blodglukose

Hypoglykæmi

Let hypoglykæmi

Alvorlig hypoglykæmi

SOS-mærkat eller ID-kort

Motion for diabetikere med følgetilstande (komplikationer)

Udgivet of Sundhedsstyrelsen
Amaliegade 13, postboks 2020
1012 København K.
Telefon 33 91 16 01
Fax 33 93 16 36

Tekst:
Overlæge, dr.med.
Thure Krarup
Københavns Amtssygehus
Gentofte, Medicinsk afdeling F
Overlæge, dr. med.
Sten Madsbad
Hvidovre Hospital, Medicinsk
endokrinologisk afdeling

Layout: art/Grafik
   
 
Motion er godt
- også for diabetikere

 

 
     
Diabetikere har gavn af at motionere regelmæssigt. Motion giver psykisk og fysisk velvære. Bl.a. sænkes blodtrykket, mængden af fedtstoffer i blodet falder, ligesom vægten går ned. Motion betyder øget virkning af insulin, bedre hjertefunktion og bevarelse af muskelstyrke.

Nogle forhold omkring fysisk aktivitet er specielle for insulinkrævende diabetikere. Hos alle, der motionerer, forbruges ekstra glukose (sukkerstoffer). Derfor er der risiko for lavt blodglukose (blodsukker) både under og efter den fysiske aktivitet.
Ikke-diabetikerens produktion af insulin fra bugspytkirtlen nedsættes under motion, og leveren afgiver mere glukose til blodet fra depoter, som er oplagret i leveren. På den måde er der minut for minut en fin balance mellem insulin og glukose i blodet. Blodglukosen er konstant mellem 4 og 5 mmol/l.
Anderledes er det hos den insulinkrævende diabetiker. Den indsprøjtede insulin ligger som et lager i underhuden. Fra lageret flyder insulin hele tiden ud i blodet, uanset om diabetikeren motionerer eller sidder stille. Leveren vil derfor under motion sende utilstrækkelig med glukose ud i blodet, og derfor opstår der et balanceproblem: Blodglukosen falder til under det normale, fordi musklerne bruger mere glukose end leveren frisætter.


For den insulinkrævende diabetiker er det derfor nødvendigt at spise eller drikke noget kulhydratholdigt, så blodglukosen stiger.
For at motionen ikke skal virke imod hensigten, skal diabetikeren være opmærksom på 2 forhold:

  • Typen af insulin og tidspunktet for indsprøjtning.
  • Tidspunktet for sidste måltid og varighed og styrke af motionen.

Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd:

  • Hvis man er i dårlig form, er det fornuftigt at nøjes med at motionere 5 - 10 minutter ad gangen for ikke at overanstrenge sig. Her efter kan mængden af motion langsomt øges.
 
   
 
 
  • Det anbefales, at man dyrker motion 30 minutter om dagen, helst alle ugens dage.
  • Motion er forskellig for børn, unge og voksne. Motion er leg, en spadseretur, cykling, jogging, alt efter hvad den enkelte har lyst eller kræfter til.


Insulintype og tidspunkt for indsprøjtning


Hurtigtvirkende insulin virker maksimalt op til 2-3 timer efter indsprøjtningen.
Virkningen ophører efter ca. 8 timer.
Langsomtvirkende insulin virker maksimalt 4-10 timer efter indsprøjtningen.
Virkningen ophører efter ca. 24 timer.

De nye hurtigtvirkende analoger virker maksimalt 30-60 minutter efter indsprøjtningen.
Virkningen ophører efter ca. 2-3 timer.
Husk at insulinet vil virke, uanset om man motionerer eller ej.

   
 
Tidspunktet for sidste måltid og varighed og styrke af motionen

Det er bedst at motionere hver dag på samme tidspunkt. Det er bedst at motionere i de første par timer efter et måltid. På det tidspunkt er glukosemængden i blodet stigende, og så mindskes risikoen for lavt blodglukose.
  • Ved fysisk aktivitet under 20 minutter undgås lavt blodglukose lettest ved at spise før og efter motionen.
  • Ved fysisk aktivitet i mere end 30 minutter er det nødvendigt at spise ekstra eller drikke kulhydrat holdig væske under motionen.
    Som regel vil det også være nødvendigt at spise efter motionen.
  • Ved ikke planlagt fysisk aktivitet af Iængere varighed indtages ekstra kulhydrater før, under og efter motionen.


Måling af blodglukose er vigtig

 

 

Før man overhovedet starter på at dyrke motion, er det vigtigt at kende sin diabetes godt under dagligdagsforhold, hvor insulindosis og kost er ensartet. På den måde ved man, hvordan balancen mellem insulin og mad fungerer. Når denne funktion er god, kan man Iægge motion ind i hverdagen. Blodglukosemålinger og erfaringerne med at opnå balance skrives ned i en dagbog eller kalender, så diabetikeren kan bruge bogen som sit erfaringsleksikon.


Blodglukosen bør måles før den fysiske aktivitet. Herefter bør blodglukose måles med 30-45 minutters interval, mens man opbygger sin erfaring om motion og diabetes.
Blodglukose måles også efter motionen. Måleresultater, måltider og insulindoser noteres. Så kan resultaterne drøftes ved næste konsultation, og risikoen ved motion kan fjernes.
 

Ændring af insulindoser før og efter fysisk aktivitet

Ændring af insulindosis kan kun anvendes, hvis man på forhånd ved, at man skal motionere, hvor længe og med hvilken styrke. Der gælder forskellige "tommelfingerregler", afhængig af hvordan behandlingen er tilrettelagt.

  • Behandling med 1-2 doser insulin dagligt.

Normalt skal disse diabetikere ikke ændre på doserne, men i stedet indtage ekstra kulhydrater i forbindelse med motionen.
Undtagelsen er, hvis motionen finder sted om morgenen. Så kan man vente med at tage insulin til efter motionen. Og ved moderat til svær motion (se tabel 2) kan man eventuelt reducere insulindosis med 20-50% for at undgå lavt blodglukose senere på dagen. Kun blodglukosemålinger og dermed erfaringen kan fortælle om behovet for reduktion af insulindosis.
Hvis motionen er planlagt til at finde sted om eftermiddagen eller om aftenen tages normal morgen insulin, hvorimod aften insulinen eventuelt efter opnåede erfaringer kan reduceres med 20-30%.

  • Behandling med blandingsinsulin.

På dage med moderat til svær fysisk aktivitet (se tabel 3) kan det være hensigtsmæssigt at skifte til langsomtvirkende insulin alene. Det gælder dog ikke, hvis man venter med motionen til mere end 6-8 timer efter insulinindsprøjtningen.
Eksempel: Hvis man er vant til at bruge 24 enheder blandingsinsulin 30/70, er de 8 enheder hurtigt virkende og de 16 enheder langsomtvirkende insulin.

  • Behandling med flergangsterapi af hurtigtvirkende insulin.

Denne behandlingsform er lettest at regulere på ved planlagt, fysisk aktivitet. Den mængde hurtigtvirkende insulin, som tages i forbindelse med et måltid før den fysiske aktivitet reduceres med 20-30% ved moderat motion og 30-50% ved svær fysisk aktivitet.
Vær opmærksom på, at efter moderat til svær motion, specielt om eftermiddagen og om aftenen er der øget risiko for natlig hypoglykæmi. Derfor er det vigtigt at måle blodglukose inden sengetid, evt. spise ekstra eller at reducere på det langsomtvirkende insulin inden sengetid.
Under alle omstændigheder er det vigtigste i forbindelse med motionen at indtage ekstra kulhydrater som beskrevet nedenfor.
   
 


Mad og drikke ved motion
Før start af motion indtages langsomt fordøjelige kulhydrater, som fx brød, og under motionen indtages hurtigt fordøjelige kulhydrater, som fx juice og sportsdrik.
(Se tabel 1)

TABEL 1
Før start
Hvad skal du gøre

Blodglukose
Under 7 mmol/l
Indtage ekstra kulhydrater, som optages langsomt
7-15 mmol/l
Ingenting, start motion
Over 15 mmol/l
Undersøg urin for ketonstoffer. Hvis den er positiv - udsæt motionen.
 


Husk at vælge egnet fodtøj og strømper ved motion. Fødderne må ikke udsættes for tryk eller gnavning.

Under motion: Husk indtil du får erfaring med motion og din diabetes at måle blodsukker under motionen, (se tabel 2). Under motionen er det først og fremmest vigtigt at indtage kulhydrater, som hurtigt optages i tarmen, se tidligere.
Generelt er det bedst at få kulhydrater i form af væske, fordi kroppen så samtidig får tilført vand.
Under motionen skal altid medbringes hurtigt fordøjelige kulhydrater, fx som glukosetabletter. Hvis der motioneres om eftermiddagen eller om aftenen, er det vigtigt at måle blodglukose, inden man går i seng.
Ved blodglukose under 7 mmol/l indtages ekstra kulhydrater, der optages langsomt.
Under ekstrem motion, fx marathon-løb skal der altid på forhånd udarbejdes en plan over insulin og kalorie- og væskeindtagelse.
(Se tabel 2)

TABEL 2
Under
motion 		Hvad skal du spise
eller drikke
Type af aktivitet
Blodglukose
Kulhydratbehov
Let
   
Spadsereture, cykling indtil 30 minutter
7 mmol/l
Over 7 mmol/l
10 - 15 g
Intet
Moderat
   
Tennis, jogging, golf, cykling pr. time
Under 7 mmol/l
Over 7 - 10 mmol/l
10 -15 mmol/l

25 - 50 g

10 - 15 g
Intet
Svær
   
Fodbold, ishockey, basketball, håndbold, svømning, aerobic pr. time
Under 7 mmol/l
7 - 10 mmol/l
10 -15 mmol/l
50 g
20 - 25 g
10 - 15 g


Hvad svarer det til: 10-15 g hurtigt virkende kulhydrat svarer til 4 dl sportsdrik (2,5% glukose) og 1/2 banan. Ved svær fysisk aktivitet skal indtages 8 dl sportsdrik og 1 banan pr. time (svarende til mere end 25 g kulhydrat).
I øvrigt svarer 10 g kulhydrat til 1/2 skive rugbrød, 1 stk. franskbrød, 2 stykker knækbrød, 1/2 rundstykke, 2 kartofler, 1 spsk. med top ris, 15 g pasta, 1 æble, 1 stykke appelsin, 1/2 banan eller 1/2 glas mælk.
Efter motion: MåI blodglukose og indtag først og fremmest kulhydrater, som optages langsomt i tarmen.
Efter motion bør fødderne undersøges for sår og vabler.

TABEL 3
Energiforbrug under motion

AKTIVITET
KALORIER
PR. TIME
KILOJOULE
PR. TIME
Gang, rolig
200
  
900
  
Gang, hurtig
300
  
1.400
  
Cykling, rolig
300
  
1.400
  
Cykling, hurtig
600
  
2.800
  
Løb, roligt
600
  
2.800
  
Løb, hurtigt
900
  
4.100
  
Svømning, rolig
400
  
1.800
  
Svømning, hurtig
800
  
3.700
  
Tennis
450
  
2.100
  
Kigge TV
25
  
100
  

 

Forholdsregler ved for lavt blodglukose
Tegn på lavt blodglukose

Sveden

Rysten

Hjertebanken

Svaghedsfornemmelse

Sult

Synsforstyrrelser

Talebesvær

Svimmelhed

Hovedpine

Koncentrationsbesvær
Hypoglykæmi

Husk at nogle ikke har tydelige tegn på lavt blodglukose. Kend derfor din diabetes godt, før du går i gang uden yderligere rådgivning fra din behandler.


Let hypoglykæmi

 Indtag hurtigt optageligt kulhydrat i form af 10 - 20 g glukose, som dextrosetabletter eller juice/cola.
Indtag samtidig kulhydrater, som er Iængere om at blive optaget i tarmen, fx brød for at sikre, at det lave blodglukose ikke vender tilbage.
 

 
 


Alvorlig hypoglykæmi
Her må andre hjælpe. Hvis muligt indsprøjtes hormonet glukagon i huden eller muskelvævet. I Iøbet af 10-15 minutter øges glukose-mængden i blodet, så diabetikeren kommer til sig selv igen. Glukagon findes i sprøjter klar til brug. Sørg for at andre, du motionerer med kender til din diabetes og ved, hvordan glukagon anvendes.


SOS-mærkat eller ID-kort

 Insulinkrævende diabetikere bør bære SOS-medaljon og/eller ID-kort, som kan rekvireres hos Diabetesforeningen (tlf. 66 12 90 06). Diabetesforeningen leverer også gule mærkater med tryk "Diabetes - Sukkersyge - Insulin". De kan anbringes i tegnebog og andre synlige steder.

Motion for diabetikere med følgetilstande (komplikationer)

 Diabetikere med forhøjet blodtryk, diabetisk nyresygdom eller svær øjensygdom bør undgå voldsomme anstrengelser, da det giver stigning i blodtrykket. Herved risikeres bl.a. blødning i øjnene.
Diabetikere med diabetisk nervesygdom eller dårligt kredsløb i benene skal være omhyggelige med valg af fodtøj og sokker, så der ikke opstår sår eller vabler. De bør være forsigtige med motion, der belaster fødderne, som fx badminton og Iøb.
Diabetikere med hjertesygdom bør konsultere deres Iæge, før de starter på at motionere. Dykning, bjergbestigning eller énmandssejlads bør sædvanligvis ikke dyrkes af insulinkrævende diabetikere. Det skyldes risikoen i forbindelse med lavt blodglukose.