Bilag 1. Vejledning i brug af Hamiltons Depressionsscala
 
    

Bilag 1. Vejledning i brug af Hamiltons Depressionsscala

Dette item dækker såvel den verbale som den non-verbale tilkendegivelse af patientens oplevelse af tristhed, nedtrykthed, modløshed og hjælpeløshed.

0. Neutralt stemningsleje.

1. Kun på direkte udspørgen tilkendegives mere modløshed og tristhed end normalt.

2. Patienten tilkendegiver spontant at være mere modløs og trist end normalt.

3. Patienten viser yderligere non-verbale tegn på nedsat stemningsleje, fx gennem grådtendens eller direkte gråd, bleg og ufrisk ansigtsfarve med fx panderynker, usikker stemmeføring osv.

4. Patientens verbale ytringer om modløshed og hjælpeløshed eller de non-verbale ytringer farver interviewet, idet de ikke lader sig aflede.

0. Ingen selvbebrejdelse eller skyldfølelse.

1. Vage selvbebrejdelser, fx om ikke at slå til eller at have svigtet.

2. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse er mere tydeligt til stede.

3. Svær skyldfølelse, patienten vil ofte give udtryk for, at han føler, at den aktuelle lidelse er en form for straf. Patienten kan på det intellektuelle plan kan korrigeres herfor.

4. Skyldfølelse fastholdes urokkeligt selv efter forsøg på korrektion, således at der er tale om en vrangforestilling.

3 Suicidale impulser

0. Ingen suicidale impulser.

1. Patienten føler, at livet ikke er værd at leve, men uden ønske om at dø.

2. Patienten har ønske om at dø, men ikke planer om at berøve sig livet.

3. Patienten fremsætter planer om at begå selvmord.

4. Patienten har indenfor dagene op til undersøgelsestidspunktet forsøgt at begå selvmord.

0. Intet indsovningsbesvær.

1. Patienten har en enkelt gang eller to gennem de sidste tre dage haft indsovningsbesvær.

2. Patienten har konstant gennem de sidste tre dage haft indsovningsbesvær.

5 Afbrudt søvn

Herved forstås, at patienten en eller flere gange i nattens løb vågner for atter at falde i søvn.

0. Ingen tidlig morgenvågning.

1. Lejlighedsvis optræden.

2. Regelmæssig optræden.

6 Tidlig morgenvågning

Herved forstås, at patienten vågner tidligt om morgenen og ikke kan falde i søvn igen.

0. Ingen tidlig morgenvågning.

1. Lejlighedsvis optræden.

2. Regelmæssig optræden.

7 Arbejde og interesser

Herved forst ås både udført arbejde og motivation. Det skal bemærkes at vurderingen af den fysiske manifestation af træthed er inkluderet i item 13.

0. Vanlig arbejdsaktivitet og vanlige interesser.

1. Følelse af insufficiens i forbindelse med daglige aktiviteter.

2. Manglende motivation til at beskæftige sig med daglige aktiviteter.

3. Patienten er meget længere om at udføre de daglige aktiviteter.

4. Patienten er indlagt og ubeskæftiget i afdelingen trods tilbudte aktiviteter. Herunder også hvis patienten skal hjælpes med de daglige fornødenheder.

8 Hæmning (generelt)

Dette item omfatter ændringer i talens og tankegangens tempo og ændringer i det motoriske tempo.

0. Normal verbal aktivitet og normal motorisk aktivitet med adækvat mimik.

1. Let stivnet mimik eller let træghed i replik.

2. Tydelig nedsættelse af og pauser i talens tempo og tvivlsom eller let hæmning af mimikken.

3. Interviewet er væsentligt forlænget pga. af den lange latenstid og kortfattede besvarelser eller meget nedsat motorisk tempo.

4. Det er næsten umuligt at gennemføre interviewet, fordi den motoriske hæmning grænser til eller omfatter stupor.

9 Agitation

0. Ingen psykomotorisk agitation. Bevægelseshastigheden, specielt gestikulation vanlig.

1. Let pillen, let urolig position i stolen, let kradsen i håret.

2. Mere urolig position i stolen, hændervridende osv.

3. Meget urolig, fx må op og stå nogle gange under interviwet.

4. Patienten går rundt i undersøgelsesstuen, således at interviewet foregår med patienten gående omkring.

10 Psykisk angst

Omfatter manglende evne til at slappe af, irritabilitet, bekymring over bagateller, frygt, panik.

0. Patienten er hverken mere eller mindre anspændt og selvusikker end vanligt.

1. Når det er tvivlsomt om patienten er mere usikker og irritabel end vanligt.

2. Når patienten mere tydelig giver udtryk for at være ængstelig, bange eller irritabel. Det påvirker dog ikke patientens dagligdag, da bekymringen stadig kun drejer sig om mindre ting.

3. Ængstelsen og usikkerheden er undertiden vanskeligere at kontrollere, fordi bekymringen drejer sig om større krænkelser eller skader, som eventuelt kan ske i fremtiden. Fx kan angsten føles som panik, dvs. overvældende frygt.

4. Følelsen er så ofte til stede, at den tydeligt påvirker patientens dagligdag.

11 Somatisk angst

Omfatter de fysiologiske angstmanifestationsformer: Gastrointestinalt (”sommerfugle” i maven, diarré, mavekrampe), kardiovaskulært (palpitationer), respiratorisk (hyperventilation), øget svedtendens, rysten på hænder, ”indre uro” og mundtørhed.

0. Patienten er hverken mere eller mindre optaget af somatisk angstoplevelse end vanligt.

1. Når patienten lejlighedsvis har svage oplevelser, såsom mavesymptomer, sveden eller rysten. Beskrivelsen er imidlertid vag og tvivlsom.

2. Når patienten fra tid til anden føler mavesymptomer, sveden, rysten osv. Symptomerne gør ikke patienten uarbejdsdygtig og påvirker stadig ikke patientens dagligdag.

3. De fysiologiske angstmanifestationer er tydelige og undertiden meget ængstende. Påvirker undertiden patientens dagligdag.

4. De fysiologiske angstmanifestationer er talrige, vedvarende og gør undertiden patienten uarbejdsdygtig. Påvirker tydeligt patientens dagligdag.

12 Gastrointestinale symptomer

0. Vanlig appetit og tarmfunktion.

1. Lettere appetitnedsættelse eller tyngdefornemmelse i abdomen.

2. Sværere appetitnedsættelse (fx hvis patienten hyppigt skal nødes til at spise) og/eller ved nedsat tarmfunktion, evt. med krav om laksantia.

13 Somatiske symptomer (generelt)

Dette item omfatter ikke alene diffuse fænomener som tyngdefornemmelse eller trykken i lænd, ryg, nakke og hovedregion, men også træthed eller let trættelighed.

0. Patienten er hverken mere eller mindre træt eller smerteoptaget end vanlig.

1. Patienten har en følelse af muskeltræthed eller andet legemligt ubehag.

2. Patienten er tydelig eller konstant træt og udmattet og/eller besværet af legemlig ubehag, fx muskulær hovedpine.

14 Seksuel interesse

Omfatter nedsat seksuel lyst og tilfredsstillelse. Der sammenlignes generelt med forholdene gennem det sidste år forud for den aktuelle episode.

0. Symptomet er ikke tilstede eller ikke forsøgt bedømt.

1. Ved tvivlsom eller let nedsættelse af seksuel interesse og nydelse.

2. Ved tydeligt tab af seksuallyst. Der er ofte funktionel impotens hos manden og manglende lyst eller direkte ulyst hos kvinden.

15 Hypokondri

Omfatter øget optagethed af legemstilstanden.

0. Vanlig optagethed af legemstilstanden.

1. Let eller tvivlsom optagethed af legemstilstanden.

2. Udtalt bekymring over legemstilstanden.

3. Patienten er overbevist om at fejle noget somatisk, som kan forklare det aktuelle tilstandsbillede.

4. Symptombeskrivelsen har paranoid karakter og lader sig således ikke korrigere.

16 Manglende sygdomsindsigt

0. Erkender at være deprimeret eller nylig at have været det.

1. Patienten føler sin depressive tilstand som sekundær til dårlig ernæring, infektion, overanstrengelser, dårlig klimatiske forhold osv.

2. Patienten nægter at være deprimeret, medens dette er helt klart for intervieweren.

17 Vægttab

1. Ved første vurdering af patienten efter indlæggelsen omfatter dette vægttab i forbindelse med aktuelle sygdomsperiode.

2. Intet vægttab.

3. Vægttab på 1-2½ kg.

4. Vægttab på mere end 3 kg.

5. Ved de ugentlige vurderinger.

6. Intet vagttab.

7. Vægttabet ligger mellem ½ og 1 kg per uge.

8. Vægttab over 1 kg per uge.

Sundhedsstyrelsen Version 1.0 den 22. december 2000
Denne publikation findes på adressen: www.sst.dk/publ/pub2000/antidepressiva
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen, 2000