Top/Bund
Titel: Alkoholpolitiske handleplaner
Undertitel: – en håndbog for kommuner
Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen
Forfatter: Cand. mag. Agnete Birger Madsen, Manus – konsulenter i alkoholpolitik
Anden bidragyder: Reinert & Branmmer, Lotte Reinert (Grafisk tilrettelægning & illustrationer), Eks-Skolens Trykkeri Aps (Tryk), Schultz Grafisk (web)
Copyright: Må benyttes med kildeangivelse
Emneord: Alkohol, alkoholkultur, alkoholvaner, alkoholpolitik, udskænkningspolitik
Resumé: Alkoholpolitiske handleplaner er resultatet af et pilotprojekt gennemført i 5 kommuner, som videregiver de kommunale erfaringer med:
Formålet med håndbogen er at støtte udviklingen af en sammenhængende og systematisk indsats på alkoholområdet i kommunerne.
Sprog: dansk
Den elektroniske versions ISBN: 87-91232-58-9
Den trykte versions ISBN: 87-91232-57-0
Version: 1.0
URL: http://www.sst.dk/publikationer/index.asp
Dato: 2000-07-04
Format: html, gif, jpg, css, pdf
Inventarliste:
Distribueres af :
Sundhedsstyrelsens Publikationer
c/o Schultz Information
Herstedvang 12
2620 Albertslund
Tlf: 70 26 26 36
E-mail: sundhed@schultz.dk
www.sundhed.schultz.dk
Alkoholpolitiske handleplaner er resultatet af et pilotprojekt gennemført i 5 kommuner, som videregiver de kommunale erfaringer med:
Formålet med håndbogen er at støtte udviklingen af en sammenhængende og systematisk indsats på alkoholområdet i kommunerne.
Komplet indholdsfortegnelse
Kolofon
Publikationen i pdf-format [3.913 kB]
Download af samlet HTML version eller PDF
PC: Klik på højre muse-knap, vælg 'Gem destination som...', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.
MAC: Hold muse-knappen nede, vælg 'Indlæs hyperlink på disk', herefter vælges, hvor man vil gemme filen.
For at læse PDF-formatet kræves læseprogrammet Acrobat Reader, som gratis kan hentes hos firmaet Adobe Inc. Klik på nedenstående logo og hent Acrobat Reader
Kommunernes budgetter er på en række områder belastet af problemer, der skyldes overforbrug af alkohol og andre rusmidler: Mennesker, som i påvirket tilstand skaber problemer i form af vold, gadeuorden, husspektakler og kriminalitet. Mennesker, som på grund af deres misbrug glider ud af arbejdsmarkedet. Mennesker på sygedagpenge, bistandshjælp eller førtidspension, som hænger fast i systemet og vanskeligt lader sig aktivere. Udgifter til kompenserende foranstaltninger i familier med misbrug såsom rådgivning, hjemme hos'er (pædagog i hjemmet), aflastningsfamilier, anbringelser uden for hjemmet og meget mere.
Ofte sætter kommunen dyre hjælpeforanstaltninger i gang uden at vide, at problemerne først og fremmest skyldes alkoholmisbrug i familien.
Det kan godt betale sig, i de enkelte kommuner, at afsætte tid og penge til at undersøge dette emne nærmere. Med det formål at finde frem til, hvad den enkelte kommune kan gøre for at nedsætte det store forbrug og de problemer, der følger med. Til stor glæde for såvel kommunens borgere som for kommunens pengekasse. Det er med andre ord en god ide at lave en alkoholpolitisk handleplan i kommunen.
En sådan handleplan består typisk af:
Over halvdelen af landets kommuner vurderer, at alkohol er et temmelig stort problem i deres kommune, men de finder det øjensynligt svært at gøre noget ved det. Det fremgår af en helt ny undersøgelse af kommunernes indsats på alkoholområdet.
Det viser sig:
Med denne bog vil vi hjælpe de kommuner, der gerne vil i gang med at lave en alkoholpolitisk handleplan. Vi vil præsentere en række metoder og konkrete eksempler på, hvordan man kan skabe sig et overblik, vælge indsatser, organisere sig og etablere en levende handleplan på alkoholområdet i kommunen.
Denne bog er et hjælperedskab. Den bygger på flere, meget forskellige kommuners erfaringer med at udvikle og forankre kommunale handleplaner på alkoholområdet. Herunder beskrivelse af en række konkrete initiativer og indsatser fra forskellige hjørner i Danmark, fra Ikast til Ballerup. Især bygger den på erfaringerne fra fem kommuner, nemlig Ballerup, Nykøbing Falster, Nykøbing-Rørvig, Ikast og Horsens Kommune, der sammen har deltaget i et udviklingsprojekt igangsat af Sundhedsstyrelsen.
Disse kommuner fik i år 2000 af Sundhedsstyrelsen bevilget penge til at udarbejde og gennemføre en alkoholpolitisk handleplan inden for et år.
Projektets målsætninger var:
Det sidste punkt er med denne bog opfyldt, idet vi gør opmærksom på, at betegnelsen ”alkoholpolitisk handleplan” i dette tilfælde i princippet dækker alle rusmidler. For nemheds skyld, og fordi alkohol de fleste steder er det største problem, fastholder vi betegnelsen alkoholpolitisk.
Kommunerne har adskillige muligheder for at gribe ind og forholde sig direkte til alkoholproblemerne på en effektiv og systematisk måde.
Det kan man gøre ved at benytte sig af følgende metoder og værktøjer i forhold til:
Kommunen kan regulere antallet af givne alkoholbevillinger og kontrollere, at forudsætningerne for at give dem overholdes. Og kommunen kan fratage misligholdte alkoholbevillinger. Det kunne for eksempel gælde de restauranter og værtshuse, som ikke overholder loven om forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år.
Tilsvarende kan kommunerne gennem bevillingsnævn udvikle et samarbejde med repræsentanter fra restaurationsbranchen. Her kan man arbejde hen imod en fælles kodeks for at undgå hård udskænkning. Det være sig ”double ups“, ”happy hour“ eller hvad restauratører ellers finder på for at lokke de unge til. Man kan iværksætte kurser for beværterpersonalet i forhold til ansvarlig udskænkning og vedtage forholdsregler for at sikre, at der ikke bliver udskænket for unge under 18 år.
Kommunerne kan også reducere synlighed af alkoholreklamer gennem lokalplansvedtagelser.
Kommunerne har mulighed for at påvirke alkoholkulturen på arbejdspladser, i alle institutioner og klubber med relation til børn og unge gennem diskussion og vedtagelse af en fælles alkoholkultur, af fælles spilleregler, værdier og politikker på alkoholområdet. Kommunen kan med andre ord støtte og tage initiativ til, at der bliver lavet alkoholpolitikker på arbejdspladser (navnlig de offentlige arbejdspladser), på skoler, på fritidshjem, i ungdomsklubber, i sportsklubber og i boligforeninger m.m.
Det er ikke alene de nedfældede regler og målsætninger, der motiverer til en adfærdsændring, men først og fremmest de diskussioner, holdninger og den viden, der bliver fælles i processen med at udforme dem.
Mange arbejdspladser har inden for de sidste år fået en alkoholpolitik. En af erfaringerne herfra er, at skal en alkoholpolitik nytte, er det altafgørende, at den kendes af alle ansatte, og at den støttes aktivt af ledelsen. Der skal med andre ord være enighed om indholdet, og det opnås først efter oplysende møder, åbenhed og indgående debatter.
En aktiv og bevidst alkoholpolitik indbefatter i dag fire forhold:
Alkoholkulturen kan også påvirkes ved, at der samarbejdes omkring de unges festmiljøer. De parter, der skal involveres i at sikre de unge et tryggere festmiljø, er såvel de myndigheder, der udsteder alkoholbevilling, bevillingshaveren, politiet som forældrene og de unge.
Det kan for eksempel dreje sig om de fester, som sportsklubber arrangerer for gennem ølsalg at kunne finansiere sportstilbuddet til de unge i kommunen. Her kan kommunen påvirke de enkelte sportsklubber til at indføre fornuftige alkoholpolitikker, hvorunder det sikres, at der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år til klubbens fester.
Kommunerne har således en lang række muligheder for at påvirke alkoholkulturen i kommunen og sende signaler navnlig til de unge om et mere moderat alkoholforbrug. En sammenhængende, koordineret indsat i kommunen i forhold til at udvikle en beskyttende alkoholkultur vil på bare lidt længere sigt få konsekvens for omfanget af alkoholrelaterede problemer, som kommunen skal håndtere.
Forebyggelse er i henhold til Serviceloven en kommunal opgave (§5 og 68). Men amterne skal yde kommunerne rådgivning og konsulentstøtte i dette arbejde (§69).
Derudover skal amterne skabe et grundlag for kommunernes forebyggelsesindsats. Bl.a. ved at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle faglig viden på området. Kommunerne skal med andre ord iværksætte initiativer blandt andet på baggrund af det arbejde, man har lavet i amterne. Et godt samarbejde er en forudsætning for, at dette kan fungere efter hensigten. I praksis vil det ofte være et samarbejde med den amtslige misbrugskonsulent, og i flere amter vil der også være en såkaldt APPA-konsulent (AlkoholPolitik På ArbejdsPladsen), som vil kunne støtte udviklingen af alkoholpolitikker, gennemførelsen af temadage og kurser for professionelle på såvel private som offentlige arbejdspladser i kommunen.
Det er karakteristisk for mennesker med et for stort forbrug af alkohol, at de forsøger at skjule eller benægte det. Det er også karakteristisk for den danske alkoholkultur, at alkoholproblemer betragtes som en privat sag, og at såvel det private netværk som de fagpersoner, der møder misbrugeren, har mange barrierer for at tale med misbrugeren om problemet. Resultatet af disse holdninger er, at mennesker med alkoholproblemer alt for længe går alene med problemet.
Al erfaring viser imidlertid, at jo tidligere indsats, jo større mulighed for succes. Så det værste man kan gøre, er ikke at gøre noget.
Hvad kommunerne kan gøre er at ruste de mange kommunalt ansatte, der er i daglig berøring med mange borgere til at kunne og turde gøre noget.
Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis de professionelle i institutioner med en bred berøringsflade til borgerne – både børn og voksne – har en minimumskompetence i forhold til alkohol. De skal være i stand til at identificere et alkoholproblem, når de ser det, og de skal vide, hvilken person i organisationen, der har ansvaret for at tage hånd om dette problem. De skal ligeledes vide, hvilke behandlingsenheder der kan henvises til, hvornår og hvordan der skal samarbejdes med de sociale myndigheder, hvordan der følges op på problemet, og i hvilke tilfælde og hvordan de pårørende skal involveres.
På den måde skal forebyggelse og tidlig indsats i forhold til alkohol integreres som en kultur og som kompetence hos professionelle i mange sektorer og miljøer. Kommunen har en vigtig rolle i forhold til at motivere til en sådan udvikling og følge op på, at alle arbejdspladser såvel private som offentlige har en alkoholpolitik, og at kompetencen til at gennemføre en samtale om alkohol eksisterer i de offentlige institutioner og arbejdspladser med bred kontakt til børn eller voksne.
Det er oplagt, at amt og kommune i fællesskab arbejder for at støtte en sådan udvikling.
Der eksisterer således metoder til at påvirke den lokale alkoholkultur og til kvalificering af den tidlige indsats. Værktøjer som er afprøvet, og som ikke er særlig ressourcekrævende, men som først og fremmest kræver en vilje til at gennemføre initiativerne og viljen til at lave en samlet planlægning og styring af alkoholinitiativerne i kommunen og endelig viljen til at udnytte de ressourcer, som et samarbejde mellem amter og kommuner vil give.
Hvad behandling og efterbehandling af alkoholikere angår, hedder kommunens vigtigste værktøj samarbejde. Det er også et værktøj, der i allerhøjeste grad skal bruges i forhold til forebyggelse og tidlig indsats, men i behandlingsarbejdet er der så mange overlapninger og opfølgninger på arbejde udført i amtet og i frivillige organisationer, at samarbejdet med disse instanser er absolut nødvendigt.
Mennesker med alkoholproblemer bliver behandlet på sygehuse, hos de praktiserende læger, på alkoholambulatorier og på amtslige og private døgnbehandlingsinstitutioner. Kommunerne bør have en aftale med disse behandlingsenheder om et samarbejde omkring henvisning til behandling, om den sociale støtte af familien under et behandlingsforløb, særligt i forhold til børnene og i forhold til en sammenhængende efterbehandlingsplan. Efterbehandlingen vil typisk omfatte sikring af bolig, arbejde/rehabilitering, støtte til pårørende, muligheder for at være tilknyttet en selvhjælpsgruppe, væresteder o.l., altså kommunale opgaver.
Behandlingen af de alkoholrelaterede skader og selve den adfærdsændrende alkoholbehandling er amternes ansvar, mens den sociale støtte og ansvaret for støtten til børn og andre pårørende er placeret i kommunerne. Hvis der skal gennemføres en effektiv behandlingsindsats, vil den skulle omfatte alle de nævnte elementer og derfor kræve et tæt samarbejde mellem amt og kommune, mellem alkoholbehandlingssted og socialforvaltning med henblik på at lave en helhedsplan for familien. En særlig aftale, eller et permanent samarbejdsorgan kan være en metode til sikring af denne koordinering.
De ovenfor beskrevne værktøjer og metoder er elementer i en samlet strategi for kommunernes indsats på alkoholområdet. Her skal kort skitseres, hvordan de også kan bruges i en af kommunernes store forvaltninger.
Socialforvaltningen er en meget væsentlig faktor for at sikre, at den tidlige indsats, behandlingen og efterbehandlingen får effekt, fordi socialforvaltningen har ansvaret for nogle funktioner, der er helt afgørende for at få et menneske ud af et alkoholproblem.
Det drejer sig om socialforvaltningens ansvar for:
Socialforvaltningen kan anvende følgende metoder for at sikre en kvalificeret løsning af disse opgaver:
Sunde alkoholvaner for kommunens borgere. Det må være det overordnede mål med en kommunal alkoholplan. Når den er færdig, skal den indeholde klare mål og delmål og oplæg til indsatser, der modsvarer målene. Men den aktuelle baggrund for ønsket om en kommunal alkoholplan kan variere meget.
Det kan f.eks. være en opsigtsvækkende rapport fra embedslægen om kommunens sundhedsprofil. Eller det kan være flere og flere beboerklager over larm og uro i gaderne i weekenderne. Eller det kan være et stigende antal anbringelser af børn uden for hjemmet.
Ofte vil anledningen være et samspil af to eller flere faktorer.
Uanset hvad baggrunden er, er det en god ide at investere tid og penge på en grundig planlægning af det fremtidige arbejde. Kortlægningen er også netværksskabende. Det er kommunernes erfaring, at denne allerførste del af arbejdet bedst gøres i en mindre arbejdsgruppe og gerne med en udpeget koordinator, der har ansvaret for den praktiske udførsel og formidling af arbejdet internt og eksternt.
Overordnet skal man beskrive:
Det er de fire kommuners erfaring, at det kan betale sig at bruge tid til planlægningen. Såvel den på kort sigt som den på lang sigt.
Den kortsigtede planlægning er planlægning af det arbejde, der skal gøres, for at alkoholpolitikken kommer godt i gang og bliver godt forankret i kommunen.
Den langsigtede planlægning er det arbejde, der skal gøres for at sikre, at forankringen holder fremover. Meget ofte vil den tid, man bruger på at arbejde med en drejebog for arbejdets forløb og forankring, være givet godt ud.
Det er en god ide at prøve at få et overblik over problemernes og arbejdets omfang. Man kunne starte med at stille følgende afklarende spørgsmål:
Kommunen kan med fordel udpege en koordinator til at iværksætte de nødvendige initiativer, indsamle og udforme undersøgelser samt formulere og bearbejde resultaterne. Regn med, at dette arbejde vil koste omkring 1/2 årsværk afhængig af kommunens størrelse. Det er udmærket, hvis koordinatoren er en person, der i forvejen er ansat i kommunen, og som derfor har god forudsætning for at vide, hvordan det alkoholpolitiske arbejde bedst forankres i kommunen fremover.
Det anbefales, at arbejdsgruppen så tidligt som muligt gennemtænker organiseringen af det fremtidige kommunale arbejde på alkoholområdet. Man kan stille sig følgende spørgsmål:
Hvem skal involveres? Hvem skal lave det opsøgende og koordinerende arbejde nu og fremover?
Skal vi have en styregruppe, flere arbejdsgrupper? En fast alkoholkoordinator og/eller konsulenter tilknyttet? Hvordan er rolle- og ansvarsfordelingen mellem de involverede osv.
Det foreslås, at kommunen nedsætter et såkaldt forebyggelsesråd, der skal
Forebyggelsesrådet skal endvidere sikre informationer til alle interessenter, herunder ikke mindst de politiske beslutningstagere, og fungere som tværfagligt samarbejdsorgan på alkoholområdet mellem arbejdsmarked, undervisning, kultur, sundhed, socialområdet, politiet og de frivillige organisationer.
Et sådant råd bør bestå af et antal faste medlemmer. For eksempel politimesteren, udvalgsformændene for social- og sundhedsudvalget, tekniske udvalg, skole- og ungdomsudvalget, kulturudvalget og idrætsudvalget.
Ad hoc-medlemmer bør repræsentere restaurationsbranchen, tjenerorganisationerne, afholdsbevægelsen, arbejdsmarkedet, de praktiserende læger, amtets alkoholkonsulenter, og de frivillige alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger. (Alkoholpolitisk Kontaktudvalgs forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet, side 2-3. Sundhedsministeriet, maj 1999).
Lovgrundlaget for et sådant forebyggelsesråd kan være Servicelovens §114.
Se mere om kommunernes erfaringer med organiseringen under afsnittet herom.
Dette punkt vil sandsynligvis være det største problem i mange kommuner. Her er det vigtigt at gøre sig klart, at de ekstra udgifter der måtte være forbundet med en forøget alkoholindsats meget hurtigt tjener sig selv ind igen. Forebyggelse eller behandling af et alkoholmisbrug hos den enkelte borger betyder en væsentlig forbedring i chancerne for at få og fastholde arbejde. Det betyder alt andet lige store besparelser i kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge og førtidspensionering. Ligeledes vil en vellykket behandling af alkoholmisbrug betyde mindre risiko for anbringelser af børn uden for hjemmet. En døgninstitutionsplads koster kommunen minimum 30.000 kr. per måned, og en plads i familiepleje koster ca. 22.000 kr. – ifølge Horsens Kommunes beregninger.
I år 2000 udgav Sundhedsministeriet en rapport om de samfundsmæssige konsekvenser af alkoholforbruget. Undersøgelsen viser, at skadevirkningerne af danskernes alkoholforbrug i 1996 kostede samfundet mellem 6-10 mia. kr.
Alkoholplaner handler om mennesker. Og det handler om holdningsændringer. Derfor skal man være forberedt på to ting:
For det første, at det tager tid. Mange mennesker har den indstilling, at det er op til folk selv at bestemme, hvor meget de vil drikke. De problemer, som alkoholforbruget skaber, er private. Det hører ind under privatlivets fred og er ikke noget, man skal blande sig i.
For det andet, at åbenhed og information er vigtig. Alle involverede skal have et godt kendskab til formålet og handleplanen for den kommunale alkoholpolitik. På den måde undgår man den modstand, der skyldes usikkerhed og angst for det ukendte.
Den interne formidling kan kombineres med kortlægningen af kommunens alkoholvaner og problemer. Præsenter intentionerne bag projektet sammen med en række spørgsmål til de forskellige afdelinger og institutioner. Se mere herom under afsnittet om kortlægning.
Hold den lokale presse orienteret om formål og de forskellige aktiviteter, der iværksættes rundt om i kommunen.
De fem kommuner arbejdede ud fra følgende overskrifter, som kan benyttes som en tjekliste.
Der er ikke tale om en absolut rækkefølge at gøre tingene i. Ofte vil kortlægningen finde sted på forskellige områder på forskellige tidspunkter, og etableringen af driftsorganisationen kan med fordel finde sted i begyndelsen af forløbet.
Der er yderligere hjælp at hente på de følgende sider, hvor punkterne i denne huskeseddel gennemgås i hver sit kapitel. Alt efter hvor man selv er i processen, kan man således slå op og bruge de erfaringer, der hermed videregives.
God fornøjelse.
En grundig kortlægning af alkoholforbrug, -vaner, -problemer og nuværende indsatser i kommunen er vigtig af flere årsager.
De relevante oplysninger vil typisk være spredt på forskellige områder i kommunen, i amtet og i frivillige organisationer. Lykkes det at få samlet alle, er man i virkeligheden kommet langt.
Men hvordan gør man det?
Det er oplagt at starte med at spørge sig selv, hvem i kommunen der via sit arbejde hver dag konfronteres med mange af kommunens borgere eller som må formodes at have kendskab til borgernes alkoholforbrug og de eventuelle negative konsekvenser af drikkeriet.
Det kunne f.eks. være:
Derudover er der private, amts- og -statsansatte og frivillige. F.eks.
Det næste skridt er at rette henvendelse til disse menneskers arbejdssteder og de institutioner, afdelinger eller forvaltninger, hvor de hører under, med henblik på at få de ansvarlige til:
Der er forskellige måder at få oplysningerne fra rette vedkommende. Man kan skrive og/eller interviewe folk. Måske endda flere gange.
På et tidspunkt vil der tegne sig et billede af situationen inden for de enkelte områder. Hvor der er problemer, hvor der muligvis er problemer – eller hvor der sandsynligvis kommer problemer, hvor man ikke ved noget som helst og – som følge heraf – hvor der med fordel kan sættes yderligere undersøgelser i gang. Det kan f.eks. være spørgeskemaundersøgelser og interviews med ungdomsrepræsentanter, klubledere, lærere, læger, skadestuepersonale, behandlere m.m. Først nu går det egentlige kortlægningsarbejde i gang.
Det er et stort arbejde, som involverer mange mennesker. I Horsens Kommune anslår man, at kortlægningen har involveret mellem 50-60 personer repræsenterende 30 forskellige institutioner, organisationer og forvaltninger.
Vi anbefaler, at der afsættes ressourcer og tid til dette arbejde. Det er indlysende, at en grundig research er forudsætningen for den helt rigtige indsats og dermed på længere sigt udgiftsbesparende. Erfaringerne fra Ballerup, Horsens, Nykøbing Falster og Nykøbing-Rørvig viser, at dette arbejde strækker sig over ca. et halvt år.
Det er nødvendigt at gå systematisk til værks. Det kan man f.eks. gøre ved at inddele undersøgelsesområderne. I de ovennævnte kommuner har man således inddelt undersøgelsesfeltet efter følgende kriterier:
Disse punkter konkretiseres i det følgende med erfaringer og eksempler fra de fire kommuners kortlægningsarbejde.
Vær opmærksom på, at de følgende sider udelukkende beskriver relevante undersøgelsesmuligheder i kommunen. Hvad man derpå kan gøre for at formindske forbruget og problemerne, kan man finde konkrete eksempler på i afsnittet om mål og indsatser.
Formålet med at undersøge borgernes alkoholvaner er at finde ud af:
Disse spørgsmål kan man stille alle de steder, man indleder en kortlægningsundersøgelse.
Det er ikke alle kommuner eller amter, der har foretaget undersøgelser over alkoholforbruget blandt borgerne generelt. Og hvis de har, vil de sandsynligvis opdage, at tallene ligger tæt op ad Sundhedsstyrelsens tal for hele landet. Hvert år udgiver Sundhedsstyrelsen de nyeste tal i publikationen: ”Alkohol og narkotikastatistik“. Det er derfor ikke livsnødvendigt at bruge mange ressourcer på at kortlægge alkoholforbruget generelt i kommunen. Brug eventuelt Sundhedsstyrelsens tal alene eller sammen med eventuelle lokale undersøgelser, og gem kræfterne til at lave nye undersøgelser af specifikke lokale alkoholkulturer.
I det følgende redegøres for syv af disse specifikke undersøgelsesområder. Her er udgangspunktet bestemte målgrupper blandt borgerne og bestemte steder i kommunen. Hvad kendetegner for eksempel drikkeriet i kommunen hos
Eller hvad kendetegner drikkeriet
Der kan sagtens være flere steder, hvor det er oplagt at undersøge alkoholkulturen nærmere. Hvad der er oplagt, varierer fra kommune til kommune. For eksempel var det for Nykøbing-Rørvig Kommune oplagt nærmere at undersøge alkoholforbrug og vaner specielt i sommermånederne, hvor kommunen får besøg af særdeles mange turister. Hvordan indvirker det på miljøerne og de lokale borgere?
De unges alkoholvaner er grundigt dokumenteret i ESPAD-undersøgelsen af 9. klasser foretaget i 29 europæiske lande i Europa og i WHO`s undersøgelse af skolebørns sundhed og trivsel foretaget i 29 lande. Begge undersøgelser kan man finde refereret på ”Videnscenter om Alkohol's“ hjemmeside: www.alkoholviden.dk og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk (Sundhed og forebygggelse/alkohol). Se også Sundhedsstyrelsens publikation ”Unge og alkohol“ 1999.
Begge undersøgelser viser, at danske unge har en kedelig rekord i alkoholforbrug. ESPAD-undersøgelsen viser derudover, at de danske unge har den laveste debutalder: 50% af drengene har inden de fylder 12 år drukket deres første øl. 55% af pigerne inden de fylder 13 år. De danske unge er også dem, der drikker mest. 40% af drengene drikker alkohol mere end en gang om ugen. Og det er dem, der oftest har været fulde inden for det sidste år. 34% af drengene og 30% af pigerne har været fulde mindst ti gange inden for det sidste år. Til sammenligning er tallene for de franske jævnaldrende 4% af drengene og 1% af pigerne.
Så at være ung er altså ikke ensbetydende med, at man drikker sig en kæp i øret hver weekend. Det er snarere et fænomen, der hænger sammen med det at være dansk.
Nogle kommuner har lavet lignende undersøgelser som ESPAD og WHO. Spørg den lokale SSP konsulent og i Børne- og Ungeforvaltningen, om det også gælder for din kommune. Spørg også, hvornår man har tænkt sig at iværksætte en ny spørgeundersøgelse blandt de
unge. Det er et område, hvor man bør følge udviklingen og relatere den til det forebyggende arbejde for børn og unge. Undersøgelser viser, at jo yngre debutalder og jo større forbrug blandt de unge, desto flere misbrugere, når de bliver ældre.
Der er sandsynligvis al mulig grund til yderligere forebyggende indsatser over for børn og unge i kommunen. Få først et overblik over eventuelle lokale undersøgelser og over de aktuelle tiltag på området – i skoler, fritidsinstitutioner, SSP-initiativer, kampagner og få de involveredes vurdering af indsatsernes effekt, mangler, forslag til ændringer osv. Hvad gør man i kommunen for at hæve de unges debutalder og sænke deres forbrug? Hvordan får man forældrene i tale? (Jævnfør i den forbindelse Sundhedsstyrelsens kampagne: ”Der er ingen grund til at lære dine børn at drikke“. Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside).
De her omtalte fire kommuner har via samtaler med ansatte i skoler og fritidsklubber fået det indtryk, at de unge overvejende drikker i weekenderne, og at de gør det i stor stil privat og ved såkaldte for-fester. De er derfor ofte berusede, når de kommer til fester på skolen eller i ungdomsklubben. De ansvarlige pædagoger og vagtpersonale efterlyser derfor i nogle kommuner klare regler at arbejde efter i disse situationer.
Samtidig peger dette på, at dialogen med forældrene er vigtig, da de har ansvaret for drikkeriet til for-festerne.
De ældre borgeres alkoholvaner er ikke så åbenlyse som de unges. De larmer ikke i gaderne fredag og lørdag aften. (Ny viden om ældre og alkohol: ”Ældre og alkohol“, Videnscenter om Alkohol 2002. ”Ældres alkoholforbrug“, Svend Sabroe, Alkoholpolitisk Forum 1999). De ældre sidder som oftest alene derhjemme og drikker. Det vil hjemmehjælperne i kommunen ofte kunne fortælle noget om. Og også, at de finder det vanskeligt at håndtere problemet på en ordentlig måde. Det erfarede medarbejdere fra Nykøbing Falster og Nykøbing-Rørvig kommuner, da de kontaktede den kommunale hjemmepleje. Man kan med fordel opfordre lederne af de enkelte hjemmehjælps-centre til at udarbejde en anslået oversigt over storforbrugets omfang blandt områdets klienter. Hvor mange drejer det sig om, hvor alvorligt er det, hvad gør man ved det, og hvad ønsker man at kunne gøre ved det?
I mange kommuner er der åbenlyse øldrikkende grupper på gader og pladser. Ofte til gene for de nærvedliggende butiksejere og forbipasserende borgere. Det hjælper ikke meget, at kommunen opretter ”drankerlunde“ og læskure uden for byens centrum. Bænke og pladser uden for Brugsen og købmanden vedbliver med at være uofficielle mødesteder for folk med en bajer i hånden. Her kan erfaringerne fra Ballerup Kommune måske inspirere til nye initiativer.
I Ballerup Kommune satte man sig i 1999 for, at man ville vide mere om disse mennesker for derved bedre at blive i stand til at træffe beslutninger om og i hvilket omfang, der skulle gribes ind fra kommunens side. Undersøgelsen fandt sted på gadeplan: Iagttagelser fra cykel, ved kontakt og interviews, ved spørgeskema og ved kontakt med de kommunale berøringsflader.
Det blev til en grundig kortlægning, der fortæller om, hvor øldrikkerne mødes, hvem de er, og ikke mindst hvor forskellige de er – fra dybt afhængige narkomaner til rimeligt fungerende personer, hvor mange de er og de forskellige kulturer på de forskellige væresteder.
Ud fra denne kortlægning foreslås forskellige mulige hjælpeforanstaltninger i forhold til de forskellige grupper (Synlige øldrikkere i Ballerup Kommune. Beskrivelse ud fra gadeplan i perioden januar til juli 2001, ved Lise Strange).
Alkoholkulturen varierer meget fra arbejdsplads til arbejdsplads. Her vil den amtslige APPA konsulent (AlkoholPolitik på ArbejdsPladsen,) kunne fortælle en del. Om APPA og en oversigt over adresser på de forskellige amters konsulenter se hjemmesiden www.appa.dk. I kraft af sit arbejde er APPA-konsulenten ude på forskellige arbejdspladser, såvel private som offentlige, og hjælper der med at udarbejde og implementere alkoholpolitikker. Disse vil typisk beskrive arbejdspladsens holdning til tilgængelighed af alkohol på arbejdspladsen og procedurer ved mistanke om et misbrug hos en medarbejder. I hvilke situationer må der drikkes, og i hvilke må der ikke? Og hvad gør man på arbejdspladsen, hvis en medarbejder forsømmer arbejdet på grund af et misbrug? Eller en kollega gentagne gange lugter af alkohol på arbejdet?
Nogle afdelinger i den kommunale forvaltning har muligvis allerede en alkoholpolitik for de ansatte. I så tilfælde er det oplagt at høre dem om erfaringerne hermed. Hvorfor har de en alkoholpolitik? Hvad indeholder den? Efterlever de den? Hvad fungerer godt, og hvad er svært?
Det er en god ide at få alle kommunens ansatte til at forholde sig til alkoholforbrug og alkoholproblemer ved at spørge til kommunens egen alkoholpolitik, gældende for alle kommunalt ansatte. Har man én og i givet fald hvem gælder den for? Kender folk til den? I Nykøbing Falster havde man fra år tilbage et regelsæt for indtagelse af alkohol og rusmidler blandt medarbejderne i kommunen. Det var så op til de enkelte forvaltninger og enheder, om man ønskede at uddybe regelsættet. Det viste sig imidlertid, da man sendte spørgeskemaer ud til 66 forskellige institutioner i kommunen, at der var stor uklarhed på området. Mange var ikke bekendte med kommunens eller egne regler. Og man fornemmede en vis berøringsangst i forhold til emnet.
At rette henvendelse til kommunens institutioner i forbindelse med kortlægningen er således det første skridt hen imod åbenhed om emnet. Ligesom udarbejdelsen af en alkoholpolitik eller revision af en allerede eksisterende fører til forøget opmærksomhed på emnet og til debat.
I nogle boligkvarterer drikkes der mere end i andre. Nogle steder er det synligt i form af en gruppe – som regel mænd – på bænkene uden for butikscenteret. Men det generelle er, at det mest foregår i hjemmene og på den lokale bodega.
For at få kortlagt drikkeriets omfang i boligområder, der i forvejen opleves som belastede, og hvor mange beboere lever af overførselsindkomster, har man i Nykøbing Falster og i Ballerup Kommune udvidet samarbejdet med beboerrådgivere og beboerrepræsentanter fra de pågældende kvarterer. Alkoholområdet er et prioriteret område i dette samarbejde. Idéen er at få et mere præcist billede af situationen for derved at kunne iværksætte den rigtige indsats i områder, hvor alkoholrelaterede problemer fylder – og koster – meget inden for sundhedspleje, børneinstitutioner, skole og hjemmepleje.
En anden kilde til belysning af forbrug og problemer i bestemte boligområder er f.eks. sundhedsplejen, hjemmeplejen, SSP og socialforvaltningen.
Mange mennesker mødes og bruger en del af deres fritid i foreninger/sportsklubber. Det er derfor oplagt at rette henvendelse hertil for at få kortlagt alkoholvanerne disse steder. Sælges der alkohol i forbindelse med klubaktiviteter og fester? Har man regler på området?
Via kommunens fritids- og kulturforvaltning kan man få et overblik over relevante foreninger og haller og kontaktpersoner hertil. Er der cafeterier med ølsalg i hallerne? Har man alkoholpolitikker eller regler for alkoholindtagelse? Kunne man tænke sig at få regler? Se eksempel herpå i afsnit om indsatser i ungdomsklubber og foreninger. Hvordan kontrollerer man de unges alkoholindtag?
Man kan også undersøge alkoholkulturen inden for de forskellige sportsgrene. I Horsens konkluderede man for eksempel, at den mest belastende del af alkoholindtagelsen omkring idrætsarrangementer fandtes hos de såkaldte supportergrupper ved fodboldkampe, mens de lokale motionister kun lejlighedsvis drak en øl efter træningen.
Hvor mange udskænkningssteder findes der i kommunen, og hvorledes reguleres og kontrolleres bevillingerne?
Politimesteren er selvskrevet medlem af kommunens bevillingsnævn, så det er oplagt at kontakte ham med henblik på en kortlægning af kommunens udskænkningssteder og reguleringen af disse. Kortlægningen bør belyse følgende:
Hvordan er bevillingsnævnet sammensat, hvilke krav lægger man vægt på skal være opfyldt, før der udstedes bevilling? Hvordan forholder man sig til hård udskænkning – ”double ups“, ”happy hour“ osv. og udskænkning til unge under 18 år, når det drejer sig om en indbudt kreds?
I det hele taget vil politiet kunne hjælpe med at indkredse de beværtninger, hvor der oftest opstår vold og spektakler, problemer med andre stoffer o.l. Hvad mener politiet, der bør gøres disse steder?
Hvilke problemer har alkohol forårsaget i kommunen? Alkohol behøver ikke nødvendigvis at være ensbetydende med problemer. Men omvendt findes der mange problemer, som ved nærmere eftersyn viser sig at skyldes et for stort alkoholforbrug.
Normalt forbinder vi alkoholproblemer med noget meget iøjenfaldende: Unge, der raver igennem natten, syngende og råbende og med en bajer i hånden. Eller fulderikken, der vælter ud af den lokale bodega.
Men der er også de mere skjulte problemer. Det er de problemer, der er opstået, bl.a. fordi ingen har grebet ind.
I det følgende beskriver vi fire overordnede problemområder, hvor man med fordel kan iværksætte lokale undersøgelser med henblik på at finde ud af, hvor meget problemerne skyldes overdreven brug af alkohol og andre rusmidler og få præciseret hvilke negative konsekvenser dette har:
Sygdom og sygdomsbehandling er først og fremmest et amtsligt anliggende.
Men det vedkommer i allerhøjeste grad også kommunen. Ikke mindst økonomisk via sygedagpenge, revalideringer, førtidspensioneringer osv.
Man må derfor også kortlægge de alkoholproblemer, der kommer frem i form af sygdomme, død og kvæstelser og uheld.
Alkohol skader helbredet. På landsplan viser tallene, at antallet af alkoholrelaterede sygdomme er steget stærkt i løbet af de sidste 40 år. Nogenlunde i samme takt, som forbruget er steget. Alkohol kan være medvirkende årsag til en lang række sygdomme. Tager man toppen af isbjerget, f.eks. alkoholisme, alkoholpsykoser og alkoholforgiftninger, er der inden for de sidste 20 år sket en tre-fire-dobling i dødsfaldene. Og sammenlignet med Norge og Sverige er antallet af dødsfald i Danmark på grund af skrumpelever dobbelt så stort. På lokalt plan er embedslægernes amtskommunale sundhedsprofiler vigtige kilder til at få et overblik over indlæggelser og død som følge af for meget alkohol. Kontakt den lokale embedslæge eller gå eventuelt ind på vedkommendes hjemmeside. Embedslægernes hjemmesideadresse er: www.eli.dk. Her kan man også finde frem til den lokale embedslæge.
For en række amter har embedslægerne opgjort antal indlæggelser, hvor alkoholbetingede lidelser var angivet i udskrivningsdiagnoserne. Det drejer sig om akut alkoholforgiftning, bugspytkirtelbetændelse og skrumpelever. I Horsens Kommune var der i 1998 124 af sådanne indlæggelser, i 1997 indlagdes 18 personer på psykiatrisk afdeling på baggrund af alkoholrelaterede sygdomme og i 1996 døde syv mennesker af denne grund.
Man skal være opmærksom på, at disse tal ikke medregner en række indlæggelser, hvor alkohol har været medvirkende årsag ved f.eks. ulykker, vold samt visse mave-tarm-sygdomme og kræftsygdomme.
Ved en undersøgelse på Hvidovre Hospital viste det sig, at ved en interviewundersøgelse registrerede man ca. syv gange så mange indlagte med alkoholproblemer, end diagnoserne gav udtryk for. Ifølge diagnoserne var alkohol involveret i knap 4% af indlæggelserne, hvorimod der blev registreret alkoholproblemer hos knap 30%, når de samme personer blev interviewet.
Mange mennesker med alkoholproblemer kommer igennem et sygehusophold, uden at en ændring af deres alkoholforbrug bliver nævnt som en væsentlig forudsætning for deres helbredelse.
Ønsker man yderligere lokale oplysninger på sygdomsområdet, må man henvende sig til de lokale hospitaler.
Egen praktiserende læge er ofte den første, borgerne går til, når alkoholforbruget er ved at blive et helbredsmæssigt og/eller et socialt problem. Lægerne er derved vigtige kilder til borgernes alkoholproblemer, ligesom lægernes håndtering af problemerne er vigtige for borgerne.
Det er derfor oplagt for kommunen at rette henvendelse til de praktiserende læger i lokalområdet allerede under kortlægningen.
I Nykøbing Falster tog man kontakt med en interesseret praktiserende læge, der derpå påtog sig at sende spørgeskemaer ud til kollegerne. Tilbagemeldingerne var uhyre sparsomme og meget uensartede.
I Horsens Kommune sendte projektkoordinatoren følgende spørgsmål ud til samtlige praktiserende læger i kommunen, igen med sparsomme tilbagemeldinger:
Hvilke behandlingstilbud anvender du, hvis en klient henvender sig med et erkendt alkoholproblem?
Hvordan opfatter du din rolle over for patienter med ikke-erkendte alkoholproblemer?
Har du oplysning om alkoholbehandling i dit venteværelse?
Hvor stor en andel af klienterne i din praksis skønner du har et overforbrug af alkohol? (over 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen)
Har du fagligt specialiseret dig inden for håndtering af alkoholrelaterede problemer?
Er du interesseret i mere viden om alkoholrelaterede symptomer, behandlingsmuligheder mv.? Har du i øvrigt forslag eller kommentarer vedrørende den forbyggende, behandlende og efterbehandlende alkoholindsats i Horsens Kommune/Vejle Amt?
Disse spørgsmål dokumenterer lægernes praksis og egne vurderinger. Hvilket er relevant, idet lægen meget ofte er den første behandler, problemdrikkeren møder. Det er derfor nyttig viden for Horsens Kommune, når 68% af de tilbagemeldende læger tilkendegiver, at de er interesserede i mere viden om emnet. Det har bevirket, at man i kommunen har valgt at fokusere på lægernes rolle i forbindelse med opsporing og behandling af borgernes alkoholproblemer. (Se under eksempler på tidlige indsatser).
Man kan endvidere håbe på, at henvendelser og udsendte spørgeskemaer fra kommunen får lægerne til at skærpe opmærksomheden på alkoholsymptomer hos patienterne og dermed baner vejen for en tidlig indsats.
Kortlægning af forskellige former for alkoholrelaterede sygdomme, registreret hos læger, er en helt anden og mere tidskrævende undersøgelse, der kræver systematisk registrering og diagnosticering fra lægernes side. Forudsætningen for succes er lægernes fulde opbakning.
Det kunne også være både nyttigt og interessant for både amt og kommune at finde ud af, hvor mange ulykker og skader, der i virkeligheden skyldes et for stort alkoholindtag. Man kan rette henvendelse til personalet på skadestuerne og bede dem om at notere fakta om de alkoholpåvirkede patienter, de behandler. Hvilke skader kommer der flest af? Hvem er de – alder køn, profession, bopæl? Hvor tit kommer de? Hvornår på døgnet? Ingen af de fire kommuner har gjort sig erfaringer hermed, men Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse på Bispebjerg Hospital har foretaget en undersøgelse, der viser, at ikke mindre end 40% af de mandlige patienter på skadestuen har et alkoholproblem.
I politiets registre kan man finde tal over spirituskørsler og uheld som følge af spirituskørsler. Viser disse tal en stigende tendens, kan man roligt gå ud fra, at der er noget galt med indsatsen i kommunen. De gennemsnitlige tal for hele landet viser nemlig, at der over en årrække er blevet færre og færre spritbilister og færre og færre trafikuheld, hvor spiritus er indblandet. En kraftig forebyggende indsats kombineret med en øget politiindsats har bevirket en tydelig holdningsændring i størstedelen af befolkningen: Det er for et stigende antal mennesker blevet selvfølgeligt at lade bilen stå, når man har nydt et glas rødvin eller to.
I politiets registre vil der også være tal over indsættelser i detentionen og indsættelser som følge af kriminalitet, der meget ofte er forbundet med alkohol og andre rusmidler: Indbrud, biltyveri, husspektakler, gadeuorden og slagsmål. Et interview med den ansvarlige politiinspektør vil ofte give et fingerpeg om, hvor meget den form for kriminalitet er forårsaget af misbrug og overforbrug.
Det er ligeledes oplagt at kontakte det lokale SSP og få kortlagt deres viden om forbindelsen mellem unge, kriminalitet og alkohol og hvilke præventive indsatser, der findes på området.
Den kommunale forsørgelse af de borgere, der ikke kan forsørge sig selv, er et oplagt sted at undersøge med henblik på at finde ud af, hvor mange klienter der er strandet i systemet på grund af et alkoholproblem. Her er der store menneskelige og økonomiske gevinster at vinde, hvis man kunne hjælpe nogle af disse mennesker ud af systemet ved at få dem ud af alkoholproblemet.
Overalt på de kommunale arbejdspladser støder medarbejderne på mennesker, som har et alkoholproblem, eller hvis nærmeste pårørende har et alkoholproblem. Det ser sundhedsplejersker, hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker, sagsbehandlere, familiebehandlere osv. Mange af disse gør sandsynligvis allerede en indsats, men oftest er det ikke rutine at fokusere på alkohol som problem eller at have handleplaner for, hvad man kan og bør gøre ved det.
Det er meget forskelligt, hvorledes de forskellige kommuner organiserer deres social- og arbejdsmarkedssager. Og om man kalder det for centre, afsnit, afdelinger eller forvaltninger.
Men når man vil kortlægge kommunens alkoholproblemer hos de familier og klienter, der forsørges af kommunen, skal man sikre sig, at man modtager tallene på alkoholrelaterede sager fra:
I Ballerup Kommune bad man de enkelte sagsbehandlere i bistands- og pensionsafsnittet om at tælle, hvor mange sager de havde kendskab til, eller mistanke om, der først og fremmest skyldtes et alkoholoverforbrug. I Bistandsafsnittet blev det til 146 sager ud af i alt 1920. I Horsens Kommune havde man netop optalt en gruppe på 400 personer (25% af samtlige i aktiveringsafsnittet), som var fastlåst i ledighed på grund af fysiske, psykiske og/eller sociale problemer, herunder misbrug. Heraf skønnede afdelingslederen, at de 100 sager først og fremmest skyldtes alkoholmisbrug. I mange kommuner foretager man disse optællinger som led i en generel målgruppeopdeling.
På socialforvaltningen i Nykøbing-Rørvig Kommune anslog man, at 13% af samtlige kontanthjælpssager skyldtes alkoholproblemer og tilsvarende 33% af førtidspensionssagerne.
Projektkoordinatoren bemærkede, at der blandt medarbejderne var stor forskel i definitionen af alkoholproblemer, hvorfor ovenstående tal er omgærdet med stor usikkerhed. Hun konkluderer, at der er et stort behov for at blive mere afklaret omkring registrering af alkoholproblemer, og at sagsbehandlerens blik for klientens misbrugsproblem må være første trin i et behandlingsforløb.
I Nykøbing Falster var familiekonsulenterne i Familie Center Falster i kontakt med 100 familier. Det vurderedes i afdelingen, at der er et alkoholproblem i ca. 60% af disse familier.
Personalet efterlyser viden om alkoholproblemer, tegn derpå og mulighederne for hjælp.
Børn i familier med alkoholmisbrug vurderes af mange kommuner som et særligt problem, og noget som man gerne vil gøre noget ved.
I Ballerup var en af de ting, der sprang i øjnene ved optællingen i socialforvaltningen, at alkoholmisbrug viste sig at være hovedårsag eller medvirkende årsag til anbringelse af børn uden for hjemmet i 23% af sagerne. På landsplan ved man, at ca. 60.000 børn under 18 år har en far eller mor, der har været indlagt på grund af en alkoholrelateret sygdom. Derudover vil mange børn have forældre, der kun har været i kontakt med den praktiserende læge eller alkoholambulatoriet, eller som slet ikke har været i kontakt med behandlingssystemet.
I Nykøbing Falster vurderer sagsbehandlerne, at tallet af alkoholiserede børnefamilier er stigende.
En del af disse børn er kendte i det sociale system via forældrenes kontakt hertil. Endvidere vil sundhedsplejersker, skoler og skolepsykologer kunne give yderligere oplysninger.
Der er lavet flere undersøgelser og projekter om børn med alkoholiserede forældre. I afsnittet om mål og indsatser under eksempler på tidlige indsatser kan man læse om nogle af disse. Blandt andet om modelprojektet ”Børn i Misbrugsfamilier“ i Fyns Amt, om mål og indsatser i Ballerup Kommune og om at inddrage børnene i alkoholbehandlingen i Randers.
Det er en vigtig del af kortlægningen at finde ud af, hvor der i forvejen eksisterer initiativer i lokalområdet med det formål at forebygge eller afhjælpe alkoholproblemer. Og hvor der intet gøres. Det er derfor vigtige spørgsmål at stille alle de steder, hvor kortlægningsarbejdet fører en hen.
Dernæst må man stille spørgsmål til effekten af den eksisterende indsats og modsat, hvorfor der intet gøres. Endelig må man opsøge de steder, uden for kommunen, hvor man er bekendt med, at der foregår noget inden for området. Måden at få kendskab til disse initiativer vil typisk være via den såkaldte snebold-effekt. Den første man taler med henviser til f.eks. to andre steder, der igen henviser til andre osv.
For overblikkets skyld kan de eksisterende indsatser inddeles på to måder, nemlig efter arten af indsatsen: Er der tale om forebyggelse, tidlig indsats eller behandling? Eller efter den organisatoriske tilknytning: Er det private initiativer eller organisationer, er det kommunale initiativer eller er det amtslige?
I de fleste amter er der for eksempel ansat alkoholkonsulenter, der har til opgave at varetage den koordinerende og organiserende indsats i forhold til forskellige statslige og regionale kampagner og oplysningsinitiativer, altså en forebyggende indsats.
Hvordan samarbejder de med de kommunale skoler og SSP initiativer? Og hvordan er samarbejdet organiseret mellem det amtslige og private behandlingssystem og de kommunale hjælpe/plejeindsatser?
Samarbejdet mellem aktørerne er af stor betydning for kvaliteten af anstrengelserne. For overblikkets skyld kan man med fordel lave en liste over:
Når alt er kortlagt, ved man forhåbentlig mere om alle de aktører, instanser, institutioner og forvaltninger, der er i gang med forebyggende arbejde, tidlige indsatser og alkoholbehandlende arbejde i lokalområdet.
Den viden kan bruges i samarbejdsfremmende øjemed og dermed bane vejen for en effektivisering af indsatserne. Både de bredt sundhedsfremmende indsatser og indsatser for grupper i risikozoner og i behandlingspraksis.
Indsatsområderne skal udvælges og prioriteres.
Hvor trænger der mest til at blive gjort noget, og hvor kan indsatsen formodes at få den største effekt?
Uden kortlægningen kan det være vanskeligt at foretage dette valg. Det er denne lokale dokumentation, der gør det muligt at præcisere og målrette indsatsområderne, og de i første kapitel beskrevne værktøjer og metoder kan være til hjælp, når strategierne skal besluttes.
Det er forskelligt, hvad de omtalte kommuner har valgt som prioriterede indsatsområder i deres alkoholplaner, ligesom deres organisering af arbejdet er vidt forskellig. Årsagen hertil er selvfølgelig blandt andet, at kommunerne indbyrdes er vidt forskellige. Hvad der derfor passer til den ene kommune, kan vise sig at være uhensigtsmæssig for den anden.
Det er imidlertid en fælles erfaring fra de fire kommuner, at det er vanskeligt at prioritere indsatsområder. Der vil givetvis være flere, der er i fuld overensstemmelse med målerklæringerne, og som bare råber på at blive sat i værk. Og det kan være svært at afgøre, hvor mange indsatsområder, man kan have i luften samtidig.
En fælles anbefaling er at tage udgangspunkt i de fire S'er: Små Sikre Synlige Succeser. Vælg først dét, der får den bredeste effekt – og sørg for, at det bliver synliggjort i pressen. Debatten er en del af den holdningsbearbejdelse, det hele også handler om. Og så i øvrigt afpasse mængden af indsatsområder efter hvor stor en organisation man er.
Når indsatsen skal beskrives, skal følgende spørgsmål besvares. Brug dem som en:
Tjekliste
Nogle kommuner har formuleret en overordnet alkoholpolitik. Som regel består den af nogle meget overordnede hensigtserklæringer. Er man i gang med at udarbejde en kommunal handleplan på alkoholområdet, er det en god ide at forholde den overordnede alkoholpolitik til kortlægningsresultaterne og de prioriterede indsatser. Der skal helst være overensstemmelse!
Det er der i Nykøbing Falster.
I Nykøbing Falster har kommunens Sundhedsråd indstillet en samlet handleplan til politisk vedtagelse i byrådet. Heri er formuleret et forslag til følgende overordnede vision, mål, resultatmål og indsatser:
Vision for en kommunal alkoholpolitik:
Visionen er: At fremme en holdningsændring til alkohol blandt borgere og ansatte i Nykøbing F. Kommune, som sammen med konkrete initiativer skal begrænse det generelle alkoholforbrug og de negative følger heraf.
Overordnede mål:
Resultatmål:
Forslag til indsatsområder:
Hver af disse indsatser er i Nykøbing Falsters handleplan yderligere beskrevet udspecificeret, og de enkelte deles formål, mål, tidsramme, budget, evakueringsmetode og ansvarlig er anført i skemaform. (Se eksempel side 67).
Også i Ballerup er der overensstemmelse mellem kortlægning, mål og prioriterede indsatser. Her vælger man indsatser ud fra følgende overordnede målsætning:
Målsætninger for indsats på alkoholområdet:
Ballerup har efterhånden i flere år været i gang med en række projekter, der på sigt skal forvandle ovennævnte målsætninger til virkelighed. Man har således inden for de sidste år løbende udviklet og vedtaget indsatser over for forskellige målgrupper af borgerne. Især over for børn og unge, gravide og børnefamilier. Men også over for ledige på kontanthjælp, særlige grupper/førtidspensionister, beboere i særligt belastede boligområder og ansatte i Ballerup Kommune. Nogle af disse indsatser præsenteres nedenfor.
Valg af indsatsområder afhænger meget af kortlægningsresultaterne og varierer derfor fra kommune til kommune.
Vi vil i det følgende præsentere nogle af de indsatsområ-
der, som man har valgt at fokusere på i flere danske kommuner. For overskuelighedens skyld præsenterer vi disse indsatser efter deres art. Det vil sige eksempler på:
Inddelingen er ren praktisk og tjener udelukkende overskueligheden. I virkelighedens verden kan det for eksempel være svært at skelne, om en indsats er forebyggende eller en tidlig indsats, og nogle indsatser kan være flere ting på en gang.
Når det drejer sig om at påvirke borgernes alkoholvaner, har kommunerne mulighed for at målrette oplysende og debatskabende initiativer på kommunens institutioner. Det kan gøres ved at foreslå eller kræve, at man disse steder debatterer og udfærdiger alkoholpolitikker eller alkoholregler. Det kan være for såvel personale som for brugere. For eksempel i skoler, i fritidsklubber, i forvaltninger osv. Alkoholpolitikken fortæller, hvad man der på stedet forstår ved en fornuftig alkoholkultur, hvilket forudsætter, at den har været diskuteret i alle relevante fora.
Kommunen kan også gøre sin indflydelse gældende i det lokal bevillingsnævn.
Jo nemmere og billigere det er at få fat i alkohol, jo mere bliver der drukket af det. Det er et veldokumenteret faktum, der har fået flere kommuner til at udfærdige handleplaner, der fokuserer på et af de steder, hvor alkoholen konsumeres i stor udstrækning, nemlig på udskænkningsstederne. Det er bevillingsnævnet, der – under behørig hensyntagen til restaurationsloven – har det store ord at skulle have sagt i forhold til:
Således har bevillingsnævnene nogle muligheder, der kan nedfældes i kommunens restaurationsplan.
I Horsens Kommunes restaurationsplan kan man for eksempel læse, at ”Ved hård udskænkning (f.eks. fri bar i et bestemt tidsrum) eller lignende må det påregnes, at nævnet vil inddrage bevillingen“ og ”Det præciseres, at det ikke er tilladt at udskænke stærke drikke til unge under 18 år, uanset om det drejer sig om en indbudt kreds“. (Vedtaget af Horsens byråd i efteråret 2001).
Endvidere indgår bevillingsnævnets arbejde i et af de forslag til handleplaner, som man i disse dage behandler i Horsens Kommune. Det har følgende ordlyd:
I Randers Kommune har man lavet følgende forslag til restaurationsplan. Her har man benyttet sig af stort set alle de muligheder, bevillingsnævnet har til at forebygge og begrænse det uhæmmede spiritussalg:
”En dans er spild af tid“ lyder en af overskrifterne i BT den 11. februar 2002. Artiklen beskriver priskrigen mellem to diskoteker i Ikast, hvor der tilbydes tre dobbelt op (tre genstande for én genstands pris) i det ene diskotek og fri bar for 100 kr. i det andet. Artiklen beskriver kampen om en plads ved baren og de billige branderter.
I Ikast er det alkoholpolitiske arbejde organiseret i et ”Forebyggelses- og Bevillingsnævn“, og det var dette nævn, der fik krigen standset. Metoden var dialog parterne imellem. Diskoteksejerne blev indkaldt til møde med nævnet på Ikast Rådhus, hvor de efter debat og forhandling begge skrev under på en aftale, som også nye bevillingshavere vil blive foreholdt. Aftalen begrænser væsentligt de perioder, hvor der må forekomme ”dobbelt up“, ”happy hour“-tilbud. (For yderligere informationer kontakt Forebyggelses- og Bevillingsnævn i Ikast Kommune).
Emnet tages også op i et rapportudkast fra Det Kriminalpræventive Råd: ”Tryggere udskænkningssteder for unge.“ Her foreslås en forbudsordning mod den såkaldte ”aggressive markedsføring“ – ligesom forbud mod cigaretreklamer. Med ”aggressiv markedsføring“ tænkes her på for eksempel gratis buskørsel direkte efter skoletid til restaurationen, kombineret med billige tilbud på spiritus, konkurrencer på restaurationer om, hvem der hurtigst kan drikke et bestemt antal drinks, ”dobbelt up“, ”happy hour“-tilbud og lignende, hvor der typisk er tale om et ungt publikum.
Derudover foreslår rapporten flere lovmæssige beføjelser til bevillingsnævnene og indeholder et idekatalog med gode råd og vink, der kan gennemføres inden for de gældende regler. Det drejer sig om råd til kommuner, politi og restauratører.
Hvad kan kommunen gøre for at begrænse omfanget af alkoholudskænkning?
I hele Europa sættes der i disse år fokus på de unges alkoholforbrug. Således vedtog deltagerne i WHO's europæiske Ministerkonference om unge og alkohol, at det nu er nødvendigt, at medlemslandene arbejder aktivt for nedbringelse af alkoholindtaget og højnelse af debutalderen blandt de unge. (Se Stockholmerklæringen og baggrunden herfor i Alkoholpolitisk Magasin nr. 2 september 2001. Tema Unge og Alkohol).
Også mange kommuner vælger at sætte ind over for de unge. Bl.a. ved at iværksætte kommunale undersøgelser om de unges forbrug af alkohol og andre stoffer. Herunder om gruppen af unge, som har et begyndende storforbrug, er voksende. Her vil der i mange kommuner være hjælp at hente hos SSP-koordinatoren og de amtslige misbrugskonsulenter (AN konsulenter). (Se mere om undersøgelser af unge under kortlægningsafsnittet).
Men hvad kan kommunerne gøre for at mindske de unges alt for høje alkoholindtag?
Man kan gøre en indsats de steder, de unge færdes: For eksempel i skoler, ungdomsklubber og sportshaller. Disse steder kan indsatsen være at opfordre til, at der udarbejdes alkoholpolitikker eller regler for alkoholindtag. Det er der flere gode grunde til. For det første letter det de ansatte og frivilliges arbejde, når de har et sæt klare regler at arbejde efter. For det andet er det en god måde at starte debatten: Hvad er rimeligt, og hvad er ikke rimeligt? For det tredie kan man måske derved mindske, eller endda helt fjerne, alkoholindtaget ved forskellige arrangementer.
I Ballerup Kommune har man nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe vedrørende unge og alkohol til at udvikle, målrette og koordinere de forskellige indsatser, der retter sig mod de unge.
Denne arbejdsgruppe består af SSP-koordinatoren, udviklingskonsulenten for klubområdet og kommunens sociallæge. Gruppen har udformet følgende:
Alkoholpolitik for ungdomsområdet i Ballerup Kommune
Ballerup Kommune vil aktivt arbejde på at medvirke til at udskyde børn og unges alkoholdebut, at reducere forbruget i almindelighed og overforbruget i særdeleshed, og i samarbejde med deres forældre forsøge at hjælpe dem til at udvikle gode alkoholvaner.
Ansatte i Ballerup Kommune skal i udmøntningen af denne politik tilrettelægge deres arbejde således, at vore samlede bestræbelser kommer til at omfatte alle unge op til 18 år, og skal via efteruddannelse løbende kvalificeres til at arbejde med temaet.
Alkoholpolitikken for ungdomsområdet skal ses som en forlængelse af den overordnede målsætning for SSP området, som siger at: ”Børn og unge i Ballerup Kommune skal have et liv med høj livskvalitet, fri af alkohol- og stofmisbrug, kriminalitet og anden mistrivsel“.
Der udarbejdes retningslinier for ungdomsklubberne, foreningslivet og folkeskoleområdet.
I Ballerup har man udarbejdet retningslinier for kommunens ungdomsklubber vedrørende unge og alkohol. Disse beskriver de overordnede regler for alkohol og fester i klubberne.
Retningslinierne slår fast, at ungdomsklubberne er medansvarlige for, at den ovenfor skrevne alkoholpolitik føres ud i livet, og de skal derfor afvikle spændende og udfordrende aktiviteter for unge uden alkohol. Disse aktiviteter skal fremgå af klubbernes virksomhedsplaner.
Der kan dog søges om dispensation, således at ungdomsklubberne kan afholde tre-fire fester om året, hvor øl og vin, men ikke hård spiritus, er tilladt at drikke for de unge, der er fyldt 16 år.
I de tilfælde skal de unge selv medtage det antal øller, som de har aftalt med forældrene. Klubben administrerer poserne med øl og sætter i øvrigt en øvre genstandsgrænse, som skal respekteres af forældrene og de unge.
Endvidere skal klubberne aktivt forsøge at modvirke, at der opstår gruppepres.
Skulle en ung alligevel blive dårlig, skal forældrene kontaktes og hente vedkommende.
Dispensationsansøgningen skal indeholde pædagogiske argumenter for afholdelse af arrangementer med alkohol, ligesom man skal beskrive, hvordan det organiseres med hensyn til medarbejdere, dør-/og garderobefunktioner, kontrol med ude- og indearealer, forventet deltagerantal osv.
Dispensationen skal gives af ovennævnte arbejdsgruppe vedrørende unge og alkohol.
Også i sportsforeninger kan man med fordel indføre regler. Det har man for eksempel gjort i DGI Hammerum Herred i Herning. Den lyder således:
Alkohol- og rusmiddelpolitik i DGI Hammerum Herred
Først og fremmest overholder vi naturligvis landets love, når det drejer sig om alkohol og udskænkning og salg af alkohol.
Regelsæt for nydelse af alkohol
Overtrædelse af ovenstående regelsæt vil medføre bortvisning og hjemsendelse for egen regning og ansvar. Er der tale om personer under 18 år, kontaktes forældre, som vil blive pålagt at afhente den unge.
Når der indtages alkohol, sker det på en måde og i et omfang, så man ikke optræder beruset, som kan medvirke til at skade vort ry og omdømme!
Dette gælder naturligvis også under transport til og fra kurser, stævner, skoler og lejre.
I forbindelse med stævner er der udpeget amtsledere for DGI Hammerum Herred, og disse vil dagligt – i samarbejde med de enkelte holds ledere – tilse, at reglerne overholdes.
Det er vigtigt, at lederne giver udtryk for en fælles holdning og beslutning til alkohol, og at det er gældende uanset deltagernes alder.
I DGI Hammerum Herred ved vi også, at vi ikke kan skrive os ud af alle eventuelle problemer, og at situationen kan komme derud, hvor ”et undskyld“ og en forsikring om at have lært noget af situationen er den eneste mulighed for at komme videre.
Andre rusmidler
Indtages der/findes der rusmidler hos deltagere fra DGI Hammerum Herred, vil han/hun blive bortvist, og vi konfiskerer rusmidlet og afleverer det til politiet, og anmeldelse finder sted.
Er der tale om personer under 18 år, kontaktes forældre, som bliver pålagt at afhente den unge.
I Nykøbing Falster har kommunen rettet skriftlig henvendelse til alle foreninger/sportsklubber i kommunen med et tilbud om at være behjælpelig med etablering af en alkoholpolitik.
Lignende alkoholpolitikker kan udfærdiges i kommunernes folkeskoler og andre institutioner, hvor børn og unge mødes. Ud over regler om alkoholdeltagelse kan de indeholde angivelse af, hvilke forebyggende handlinger institutionen udfører, eksempelvis forældrearrangementer om unge og alkohol og forældrenes betydning som rollemodeller og forslag til alkoholfrie aktiviteter.
Sundhedsstyrelsen har udgivet et hæfte med forslag til alkoholpolitik for elever. Heri kan man finde eksempler på retningslinier for
Ligeledes indeholder hæftet gode råd om, hvorledes man gennemfører en alkoholpolitik på skolen. Her slås det fast, at skal alkoholpolitikken være et redskab, der fastlægger, hvad man i fællesskab forstår ved en fornuftig alkoholkultur, skal den ikke diskuteres bag lukkede døre, men i alle relevante fora: Skolebestyrelsen, lærerrådet, elevrådet, forældreråd i klasserne og på forældremøder. (Information til skolebestyrelser: Forslag til alkoholpolitik for elever. Sundhedsstyrelsen. Kan også ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.).
På Vestre Skole i Ikast har skolebestyrelsen vedtaget, at man vil have en alkoholpolitik og sendt følgende forslag ud til debat:
Forslag til alkoholpolitik for Ikast Vestre Skole
Forslag til forældreaftaler:
Dialogen mellem forældre, lærere og børn er i sig selv en vigtig del af det forebyggende arbejde på skolerne. Og på flere skoler findes der initiativer, der har til formål at styrke denne dialog. Det er ofte forældrearrangementer for 7. klasserne, hvortil er indbudt en kommunal eller amtslig misbrugskonsulent, der skal give børn og forældre gode råd i forhold til børnenes begyndende interesse for spiritus.
I Ribe har man valgt at gøre det anderledes. Her har man sat forældrene i centrum under henvisning til deres rolle som opdragere, modeller og sparringspartnere for de unge. I praksis betyder det, at det er forældre, der tager ud til forældrearrangementer på skolerne, hvor hovedtemaet er forældrenes holdninger og ansvar i forhold til egne og andres børn og disses brug af rusmidler. Ribe Amt har således oprettet et forældrekorps, som drager rundt til forældremøder for at videregive viden og egne erfaringer med børn og alkohol til andre forældre. Amtet udstyrer ”forældre back-up“-erne med dialogspil, videoer og bøger, men forældrene laver selv programmet for de enkelte arrangementer. Korpset er på ca. ti personer, og indtil videre har de fleste skoler i Ribe Amt sagt ja tak til et arrangement. Evalueringen af de afholdte arrangementer vidner om livlige debatter med udgangspunkt i meget forskellige forældreholdninger.
Mange kommuner har en alkoholpolitik nedfældet i personalehåndbogen. Altså en kollegarettet alkoholpolitik. Som regel handler den om retningslinier for alkoholforbruget i arbejdstiden, og som regel er det kun få af de ansatte, der kender den.
Der kan være al mulig grund til at rette indsatsen indad i egen organisation. For det første er det et godt signal at sende borgerne. Det viser, at man i kommunen tager alkoholspørgsmålet alvorligt. For det andet vil man her kunne få nogle erfaringer, der kan bruges, når de borgerrettede alkoholpolitikker skal udformes og implementeres. Og for det tredie får man en bedre arbejdsplads.
I Nykøbing Falster har man prioriteret de kommunale arbejdspladser som et område, der skal gøres noget ved. Hvad og hvordan og hvorfor er formuleret i dette skema.
Alkoholpolitik på den kommunale arbejdsplads :
| Indsats/ Egenskaber |
Indsatsområde Formål Fordele |
Mål Udbytte |
Tjekpunkter Tidsramme Budget |
Målemetode Kvalitetsmåling |
Ansvarlig |
| Alkoholpolitik for kommunale Arbejdspaldser revideres |
Medarbejdere involveres. Der skabes debat om alkohol. Udvikling af ny fælleskultur |
Bringe politikken i overensstemmelse med kommunalt vedtaget politik | 2002 - 31.03.04 | Overordnede Retningslinjer om : Forbrug og hjælp | Direktør |
| Løbende debat og justering |
Der dækkes ikke over problemer. Regler passer til virkeligheden. Alkoholpolitikken gøres troværdig |
Undgå fyringer. Bedre arbejdsmiljø. Færre uheld og sygedage. Bedre kundeservice |
Hvert 3. år foretages evaluering og justering | Der evalueres i de enkelte forvaltninger | Personalechef |
| Fælles regler om forbrug |
Regler kendt af alle. Forebygger overforbrug |
Giver klarhed for den enkelte Det totale forbrug nedsættes. Bedre arbejdsmiljø |
2002 - 31.03.04 | 31.03.2004 Der evalueres i de enkelte forvaltninger |
Personalechef |
| Regler om hjælp | Synlig personalepolitik. Omsorg til alle på lige vilkår. Skabe åbenhed/tabu fjernes |
Tryghed i ansættelsen. Lettere at bede om hjælp |
2002 - 31.03.2004 | 31.03.2004 Der evalueres i de enkelte forvaltninger |
Personalechef |
Dette skema er meget velegnet i arbejdet med at formulere og beskrive målsætninger og handleplaner for ønskede indsatser i en kommune. I Nykøbing Falster har man i arbejdsprocessen flittigt brugt det som et styringsredskab.
Hvad kan kommunerne gøre for at påvirke alkoholkulturen? Udarbejde alkoholpolitikker, der beskriver mål og midler og omfatter regler i forhold til alkoholforbrug og nøglepersonstræning på alle kommunale arbejdspladser – også aktiveringsprojekter. Og på
Endvidere kan der etableres samarbejder med henblik på gunstig påvirkning omkring
I den tidlige indsats handler det om at opfange og gribe ind over for et alkoholforbrug, der måske er ved at udvikle sig til et overforbrug. Jo tidligere behandling, jo større chance for at komme ud af det igen. Det kan med andre ord godt betale sig for kommunerne at give de professionelle i det sociale og sundhedsmæssige system metoder og fastlagte rutiner, så de ser alkoholproblemerne hos deres klienter eller patienter så tidligt som muligt. Og at de dernæst er i stand til at motivere klienten eller patienten til at modtage hjælp.
Der er forskellige måder at gribe den tidlige indsats an på – alt efter kortlægningsresultaterne.
I det følgende viser vi eksempler på de to former for udgangspunkter.
I Nykøbing Falster har man iværksat en bred indsats over for alle såkaldte frontpersonaler i kommunen. Det drejer sig om:
Kontaktpersongruppen (se under afsnittet om organisering), SSP-lærere, Klubnetværk, Børn & Unge-sagsbehandlere (16 personer), sagsbehandere i Arbejdsmarkedscenteret (16 personer), sundhedsplejersker, familiekonsulent, støttepædagoger og psykologer (i alt 16 personer) og personale fra omsorgsområdet (16 personer).
Disse mennesker skal gennemgå et kursusforløb, der kvalificerer dem på alkoholområdet og øger deres parathed til at opfange og takle alkoholproblemer. For samtlige grupper er der opstillet tidsrammer, budget samt angivet, hvem der er ansvarlig.
Kursusindholdet drejer sig først og fremmest om træning i ”Den svære samtale“ og varetages af en privat behandlingsinstitution i Nykøbing Falster (Taarups Behandlingscenter). Alt i alt drejer det sig om tre dages kursusophold.
Det kan også lade sig gøre at tage udgangspunkt i en faggruppe, der ikke hører ind under kommunen. De praktiserende læger er i kontakt med mange mennesker. Og mange mennesker har tillid til familielægen, som de måske har kendt i mange år, og som ofte er den første, de betror eventuelle alkoholproblemer. Lægen er derfor en central figur, når det drejer sig om tidlig indsats. Det har man konkluderet i Horsens Kommune, hvor man har formuleret følgende forslag:
Indsats: Fokus på de privatpraktiserende lægers rolle
Målgruppe: De borgere, der henvender sig hos byens privatpraktiserende læger med erkendte eller uerkendte alkoholproblemer
Resultatmål: At alkoholmisbrug eller begyndende alkoholmisbrug opdages og behandles så tidligt og hensigtsmæssigt som muligt
Procesmål: At kommunen via Samarbejdsorganet til styrkelse af alkoholindsatsen arbejder for, at der laves en handleplan omkring de privatpraktiserende læger i forhold til opsporing og behandling af borgernes alkoholproblemer
Ansvarlig forvaltning: Sundheds- og Socialforvaltningen
Ansvarlig afdeling: Forvaltningens repræsentanter i Samarbejdsorganet
Læger hører som bekendt ikke ind under den kommunale forvaltning, hvorfor den kommunale indsats bliver placeret i et allerede eksisterende samarbejdsorgan bestående af repræsentanter fra Vejle Amts alkoholambulatorie og Horsens Kommune.
Indsatser for børnefamilier og børn i misbrugsfamilier I Ballerup er et af indsatsområderne en stor gruppe af kommunens borgere, nemlig de gravide og børnefamilierne.
Man har formuleret et alkoholpolitisk forslag specielt for denne målgruppe, med det overordnede formål, at: gravide og børnefamilier har sunde alkoholvaner, således at forældrenes omsorgsevne er intakt, og at fostre, børn og unge ikke belastes af forældrenes brug af alkohol. Personale med kontakt til gravide og børnefamilier skal arbejde aktivt på at fremme kommunens alkoholpolitik.
Dette mål berører mange af byens borgere. Dels de mange, den er rettet imod, men også de mange ansatte, der skal føre den ud i livet. Hvorledes det skal gøres, beskrives i følgende delmål:
For at nå frem til disse delmål foreslås følgende handleplan:
Værktøjerne i denne indsats er med andre ord: Retningslinier for institutionen og kvalificerende undervisning for de ansatte. Hjælpemidlet er en alkoholmappe, der udleveres til samtlige relevante institutioner og arbejdssteder.
I løbet af det sidste årti har man i en række kommuner og amter arbejdet med børn i misbrugsfamilier som et særligt indsatsområde. Der er bl.a. gennem Alkohol-lokalpuljen blevet gennemført 34 projekter, som er blevet evalueret. (Se J. Lindholm ”Børn i misbrugsfamilier – en evaluering af initiativer under Alkohol-lokalpuljen“, 1999. Kan hentes fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside). Der har herigennem tegnet sig et billede af, hvilke problemer der er i forhold til at etablere støtte til børn i misbrugsfamilier og hvilke metoder, der er hensigtsmæssige at anvende, hvis man vil sikre, at disse børn får den støtte, de har behov for.
I et endnu ikke afsluttet ”Modelprojekt for børn i misbrugsfamilier“ har formålet været at implementere nogle af disse metoder i det daglige arbejde. Modelprojektet er et samarbejdsprojekt mellem Fyns Amt og ti fynske kommuner samt Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen med det formål at sikre en tidligere og mere systematisk opsporing af børn i familier med alkoholmisbrug. For at støtte børnene og for at få forældrene under behandling.
Metoderne er formidling af viden og udarbejdelse af handlingsmodeller til professionelle samt udvikling af skabeloner for samarbejdet mellem kommunerne, der har ansvaret for børnenes forhold, og Fyns Amt, der har ansvaret for behandlingstilbud til voksne alkoholmisbrugere.
I projektet har man lavet en grundig forundersøgelse for at få et billede af, hvordan virkeligheden ser ud i det eksisterende arbejde med børn i familier med alkoholmisbrug, og på baggrund heraf har man udviklet kursustilbud og formuleret handlingsvejledninger til de relevante personaler. Det vil sige til sagsbehandlere, pædagoger, lærere m.fl. i de ti kommuner. For eksempel indeholder hæftet: ”Omsorgssvigtede børn og børn i familier med alkoholmisbrug“ gode råd til pædagoger.
Afsnittene har overskrifterne:
Se mere om projektet på hjemmesiden:
www.fynsamt.dk/alkoholfamilier.
Også Nykøbing-Rørvig og Horsens Kommuner har udfærdiget handleplaner for børnefamilier med alkoholproblemer. Begge steder handler indsatsen om at etablere eller forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de mange forskellige kommunale og amtslige instanser, der er i berøring med børnene og forældrene. I Horsens er målet at skabe helhed og sammenhæng i den indsats, der foregår i børnefamiliecentrene og i alkoholambulatoriet (VASU), og det er besluttet, at der senest den 1. januar 2004 etableres en skriftlig samarbejdsaftale mellem VASU Horsens og Børnefamiliecentrene omkring indsatsen i børnefamilier.
Alkoholrådgivningen i Randers har gennemført et projekt, hvor børnene blev inddraget i alkoholbehandlingen. En af sidegevinsterne i dette projekt var, at det udviklede et tæt og fortsat eksisterende samarbejde med de øvrige social- og sundhedsmæssige instanser i lokalområdet, hvilket var med til at fremme den tidlige indsats og kontinuerlige støtte til de børn, der viste sig at have behov for det. Interesserede kan rekvirere projektrapporten hos Alkoholrådgivningen i Randers, tlf: 87 11 00 30.
I Ballerup Kommune har man i boligområdet Eskebjerggård vist, at det er muligt at skabe forandring og bedre trivsel i et problemramt boligområde. Metoden kaldes socialt hjælpearbejde og består overordnet i at yde ”hjælp til selvhjælp“, det vil sige styrke beboerne i at kunne påvirke egne og fælles forhold i boligområdet. Målgruppen er alle beboere, men med særlig opmærksomhed på at varetage behov hos socialt udsatte grupper. Arbejdet bygger på et tværfagligt netværk mellem forskellige sektorer og aktører. Blandt andet mellem beboerrepræsentanter, den ansatte beboerrådgiver, repræsentanter fra socialforvaltningen, hjemmeplejen, sundhedsplejen osv. Den ansatte miljøarbejder/beboerrådgiver er med til at sætte aktiviteter i gang, skabe rammer for fællesskab, organisere, vise muligheder m.m. I dag efter tre års socialt hjælpearbejde er kvarterets omdømme betydelig forbedret, alt er udlejet, og der er et meget bedre hverdagsmiljø med masser af aktiviteter og samvær på tværs af nationaliteter og alder.
Forebyggelse og afhjælpning af alkoholproblemer er et forholdsvis nyt initiativ i området. Det første initiativ var at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af beboerrådgiveren i området, en beboerrepræsentant samt fagpersoner i Ballerup Kommune. Det er denne gruppes opgave at beskrive omfang og art af alkoholrelaterede problemer i området. Noget af det første gruppen gjorde var at indkalde til et tværfagligt møde, hvortil alle, der havde berøring med beboerne på den ene eller anden måde, var inviteret: Sagsbehandlere, sundhedsplejen, hjemmeplejen, familieværkstedet, hjemmevejledere, praktiserende læge og DUT (Det udgående Team). Formålet med mødet var gensidig orientering og at lette kontakten og synliggøre samarbejdsmuligheder de forskellige faggrupper og boligområdet imellem. Med andre ord en styrkelse af det tværfaglige netværk for bedre og hurtigere at kunne gribe ind ved mistanke om alkoholproblemer blandt beboerne.
Det har vist sig vanskeligt at tilbyde rådgivning og behandling af alkoholproblemer ude i beboelsesområdet. Folk dukkede ganske enkelt ikke op. Årsagen er den manglende anonymitet, der ligger i at opsøge en åben alkoholrådgivning i ens egen beboelse, hvor chancen for at møde bekendte er stor. Alkoholmisbrug er stadigvæk et stort tabuområde.
Ballerup Kommune er nu ved at undersøge, om oprettelse af familieklubber er en måde at komme i kontakt med beboere med alkoholproblemer. En familieklub er et sted, hvor mennesker, der har alkoholproblemer tæt inde på livet, kan mødes for at få hjælp.
Familieklubber har eksisteret i Italien de sidste 20 år med stor succes. Disse klubber drives af frivillige efter ”hjælp til selvhjælp“-princippet og fælles hjælp i det lokale miljø.
En af erfaringerne fra disse familieklubber er, at når først de er godt etablerede, har beboerne en tendens til med tiden at glemme tabuerne.
Ballerup Kommune har indtil videre sent en frivillig fra DUT på et uges kursus i Italien.
Hvad kan kommunerne gøre for at sikre en tidlig indsats?
Institutioner, myndigheder, professionelle, der møder brede grupper af børn og voksne, skal vide, hvad de kan og bør gøre:
Alle skal have en minimumskompetence i forhold til alkohol. De uddannede nøglepersoner skal have kompetence i forhold til samtale samt kendskab til henvisningsmuligheder.
Endelig må kommunen arbejde på at forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de mange forskellige kommunale og amtslige instanser, der er i berøring med børnene og forældrene. Fokuspunktet kan også være et bestemt boligområde, hvor man vil yde en ekstra indsats baseret på de mange erfaringer, der ligger spredt hos sagsbehandlere, sundhedspleje, hjemmepleje, praktiserende læger, frivillige organisationer, beboerrådgivere m.m.
Samarbejde er nøgleordet, når kommunen forbereder og iværksætter indsatser, hvor målgruppen er de borgere, der allerede har et alkoholmisbrug.
Samarbejde er i det hele taget nøgleordet, når indsatserne inddrager behandlingsverdenen. Det er også de omtalte kommuners erfaring. Såvel Nykøbing-Rørvig som Horsens Kommuner har formuleret handleplaner over for de såkaldte tunge målgrupper, som kommunen ofte har forsørgelsesansvaret for og amtet behandlingsansvaret for. I mange tilfælde har denne gruppe ud over alkoholproblemet også psykiske problemer at slås med.
En rundspørge hos forskellige offentlige instanser på det sociale område i Nykøbing-Rørvig, det vil sige social- og sundhedsvæsen, sygehus, psykiatrihospital, socialpsykiatri og misbrugscenter, viste, at ingen af disse instanser opfatter behandling af tunge gruppers alkoholmisbrug som deres ansvarsområde. Ansvarsfordelingen er mere end uklar, og mange klienter falder mellem to stole. Eksempelvis findes der kun enkelte behandlingsmuligheder for alkoholikere med psykiske lidelser. På psykiatrihospitalet behandles kun for psykisk sygdom, og på misbrugscentret kan man ikke håndtere svære psykiske problemer.
Man har derfor valgt i Nykøbing-Rørvig at gøre en ekstra indsats for at nå frem til en:
Ifølge Nykøbing-Rørvigs handleplan på alkoholområdet, pkt. 5.
I Horsens har projektkoordinatoren registreret det samme som i Nykøbing-Rørvig. Her har man indstillet følgende indsats til byrådsbeslutning:
Indsats: Afklaring omkring behandlingstilbud til de dårligst stillede misbrugere
Målgruppe: Borgere med komplekse sociale problemstillinger, herunder misbrug – de såkaldt ”tunge misbrugere“
Resultatmål: At alle borgere har mulighed for at få alkoholbehandling
Procesmål: At der i samarbejde med VASU etableres behandlingsmuligheder for den gruppe borgere med alkoholproblemer, som er særligt dårligt stillede, og som ikke pt. kan benytte behandlingen i Alkoholambulatoriet. At samarbejdet herom mellem amt og kommune forbedres gennem en afklarende dialog om begreber, misbrugsforståelse, menneskesyn mv.
Evaluering: Minimum én gang årligt sørger kommunens deltagere i Samarbejdsorganet for, at det i dette forum bliver drøftet, hvorvidt der eksisterer et passende behandlingstilbud til alle grupper, herunder de dårligst stillede
Ansvarlig forvaltning: Sundheds- og Socialforvaltningen
Ansvarlig afdeling: Forvaltningens repræsentanter i Samarbejdsorganet til styrkelse af alkoholindsatsen.
I Fredericia Kommune vil man gøre en indsats for den gruppe af borgere, der ikke kan aktiveres eller fastholdes i nogen form for aktivering på grund af alkoholmisbrug. De fleste af disse har modtaget kontanthjælp i mange år og har i årenes løb prøvet mange af de tilbud, man har haft både i socialforvaltnings- og i Alkoholambulatoriets regi.
Man ansatte en alkoholkonsulent, indrettede lokaler, døbte projektet ”Alkoholfunktionen“ og etablerede samarbejdsaftaler imellem denne og Socialforvaltningens aktiveringsafsnit og Alkoholambulatoriet.
Det først år satte man sig som mål bare at få en længerevarende kontakt til så stor en del af gruppen som muligt. Nøgleordene var absolut frivillighed, tillid til alkoholkonsulenten og erkendelse af egen misbrugssituation. I begyndelsen var klienterne mere end tilbageholdende. De blev præsenteret for tilbuddet ved en samtale i Aktiveringsafsnittet, hvor også alkoholkonsulenten var til stede. Det har langsomt ændret sig. Flere og flere kommer via kammerater, der allerede er brugere.
I alt 60 personer har sagt ja tak til en eller anden form for kontakt med alkoholkonsulenten:
21 personer kommer til individuelle samtaler, 11 deltager i ”Afklaringsgruppen“, der mødes tre gange om ugen, og hvor der arbejdes bevidst hen imod et stop af alkoholindtag. Som tovholder i gruppen er ansat en tidligere misbruger.
Fem personer deltager i ”Guld Gruppen“ – en gruppe af ædru, der mødes to gange ugentlig med det formål at støtte hinanden i at forblive ædru. De øvrige har en varierende kontakt med alkoholkonsulenten.
13 personer har afsluttet kontakten til alkoholfunktionen. Af disse er to begyndt på en uddannelse, og fire er kommet i ordinært arbejde.
Også i Greve Kommune har man et godt tilbud til misbrugere på kontanthjælp. Nemlig Projekt Føniks, der indgår som en del af kommunens samlede miks af projekttilbud og er underlagt de samme overordnede mål, rammer og værdigrundlag. Der er tale om et erhvervsrettet tilbud målrettet personlig udvikling og løsning af personlige problemer, herunder alkoholproblemer. Projektet er et særligt tilrettelagt aktiveringsforløb i henhold til Lov om aktiv socialpolitik § 16 stk. 5. Der er løbende indtag, og varigheden er individuel fra minimum otte uger. Deltagelsen er frivillig, og det har ikke været svært at få projektdeltagere til at melde sig.
Kurset henvender sig til folk på kontanthjælp eller sygedagpenge, og målet er selvforsørgelse og midlet ædruelighed.
Overordnet er der fokus på forbedring af deltagernes tilværelse på flere måder, såsom boligsituation, netværksdannelse, hidtidige adfærdsmønstre, den økonomiske situation, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forebyggelse af tilbagefald, fastholdelse på arbejdsmarkedet og inddragelse af familien/pårørende. Projektet er inspireret af elementer fra Minnesotamodellen, og der lægges vægt på ”ansvar for eget liv“ og ”hjælp til selvhjælp“ via selvhjælpsgrupperne Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner (AA og AN).
I april 2001 udarbejdedes en evalueringsrapport med effektmåling af projektets første leveår. Inden for den periode har 45 personer påbegyndt forløbet, heraf var 71% mænd. Hovedparten af deltagerne var i fyrrerne, enlige og uden børn.
Ved den efterfølgende effektmåling viste det sig, at det var lettere at få folk på sygedagpenge i gang igen end folk på kontanthjælp. Sandsynligvis fordi der er forholdsvis flere på sygedagpenge, hvor misbruget (endnu) ikke er blevet altdominerende.
Alt i alt opnåede ni ud af 41 (22%) at komme i ordinær beskæftigelse. 20 personer (49%) overgik fra passiv til aktiv forsørgelse, og 56% blev ædru og stoffri (se mere i afsnittet om evaluering). Det anslås, at projektet har sparet kommunen for omkring 1 mill. kr.
I Ballerup Kommune har man ansat en brobygger/ kontaktperson, der har ”spritterne“ på gaden som den primære arbejdsmålgruppe. Brobyggeren skal holde løbende kontakt til øldrikkernes væresteder og hjælpe dem, hvor han kan. Både med praktiske gøremål og med at komme ind i det etablerede hjælpesystem. Brobyggeren er for øldrikkeren forbindelsen til det etablerede system – og omvendt – og han indgår i netværk med interessenterne på området.
Beslutningen om at gøre en ekstra indsats for denne gruppe borgere har kommunalbestyrelsen truffet på baggrund af kortlægningen af ”synlige øldrikkere på gadeplan i Ballerup Kommune“. (Se ”På gader og stræder“ under afsnittet om kortlægning).
Ansættelsen er i skrivende stund kun ganske få måneder gammel, men på nuværende tidspunkt er det lykkedes for brobyggeren at få fat i flere, som man havde opgivet, men som nu vil hjælpes ud af afhængigheden.
Nykøbing-Rørvig Kommune har stillet et hus til rådighed for de såkaldte gadedrikkere. Der kommer ca. 20 brugere om dagen, og de indretter sig efter regler, de selv har fastsat. Hver måned holder kommunen et opfølgende møde med brugere og naboer. Huset virker efter hensigten, idet øldrikkerne er kommet væk fra gaden.
Hvad kan kommunerne gøre for at forbedre behandlingen og tilbuddene til misbrugerne? Lave samarbejdsaftaler med:
om henvisning til behandling, den sociale støtte til ægtefælle og børn samt efterbehandling.
Endvidere kan man:
Både i forhold til den tidlige indsats og behandling og efterbehandling er kommunens socialforvaltning en nøgleinstitution, idet det er her, ansvaret ligger for støtte til børn og pårørende, for aktivering, for efterbehandling, for henvisning af klienter til behandling og for koordination mellem amt og kommune i forbindelse med behandling og efterbehandling.
Nøgleordene er målrettet, koordineret tværfaglig indsats, hvor også timing har stor betydning.
Og forudsætningerne for at det kan lykkes er, at der er nedfældet målsætninger og handleplaner, at personalet er kvalificeret, og at der er lavet aftaler med samtlige samarbejdspartnere både på det generelle plan og i enkelte sager.
En god organisering af det alkoholpolitiske arbejde er ensbetydende med en god forankring af arbejdet i kommunen.
Organiseringen afhænger selvfølgelig meget af kommunens størrelse og sammensætning i øvrigt, og det er derfor ikke muligt at pege på en, for alle kommuner, helt rigtig organisationsmodel. Den vil være forskellig fra kommune til kommune. Men man kan opstille mål for organiseringen. Den skal sikre og fremme:
Det vil være forskelligt, hvordan de enkelte kommuner bedst kan nå disse mål. Overordnet er der dog to gode råd, der gælder uanset kommunens størrelse og sammensætning. For det første bør kommunen tilstræbe at få det alkoholpolitiske arbejde forankret så højt oppe som muligt i det besluttende hierarki. Det fremmer effektiviteten og gennemslagskraften. For det andet bør man sikre sig deltagelse af alle relevante parter. Det fremmer aktiviteter, koordinering og samarbejde.
Og endelig er erfaringerne fra de fem kommuner, at organiseringen er vigtig for den videre forankring af det alkoholpolitiske arbejde, og derfor vigtig at bruge tid og arbejde på. Jo før man går i gang, jo bedre. Jo hurtigere organiseringen af alkoholarbejdet er på plads, jo større effekt opnås. (Se under afsnit 3: Hvordan kommer kommunen i gang side 16).
Forankringen af det alkoholpolitiske arbejde kan for eksempel ske ved at
Mulighederne er talrige. Hvilket tydeligt vil fremgå af de efterfølgende eksempler.
Horsens er med i Sund By netværket (www.sund-by-net.dk), og i det regi er den fortsatte ideudvikling inden for alkoholområdet blevet placeret. Sammen med andre sundhedsfremmende initiativer: Kost, motion, røg og stress.
Plan- og Udviklingsafdelingen i kommunen har fået til opgave at følge op på planernes udførelse.
Det alkoholpolitiske arbejde i Horsens er således placeret i allerede eksisterende grupper, der også varetager andre kommunale opgaver. Der foreligger endnu ikke et vedtaget kommissorium angående disse gruppers arbejde inden for de alkoholpolitiske områder. Imidlertid har projektkoordinatoren udarbejdet et vejledende arbejdspapir til Sund By-gruppen, hvori er beskrevet de overordnede formål med det alkoholpolitiske arbejde, de relevante samarbejdspartnere og forslag til organisering og opfølgning af 13 konkrete indsatsforslag.
Også i Nykøbing Falster er det alkoholpolitiske arbejde placeret i en allerede eksisterende gruppe, der bredt arbejder for at fremme sundheden i kommunen. Det vil sige foreslå aktiviteter i forhold til kost, motion, røg og alkohol. Denne gruppe var døende, men blev vakt til live igen i anledning af kommunens alkoholpolitiske arbejde. Derudover har man i Nykøbing Falster dannet tre nye grupper, der på forskellig måde arbejder alkoholpolitisk. Desuden har man i Nykøbing Falster gjort det til en indsats i sig selv at få det alkoholpolitiske arbejde organiseret og implementeret bedst muligt i kommunen.
Skematisk ser dette arbejde således ud: Som det fremgår, opererer man i Nykøbing Falster med ikke mindre end fire grupper med hver sit kommissorium: Et råd, en styregruppe, et kontaktudvalg og et tilgængelighedsudvalg.
Med disse fire grupper bestræber Nykøbing Falster sig på at sikre det fremtidige arbejde politisk, forvaltningsmæssigt og i samarbejde med fagfolk fra amt, politi og erhvervsliv.
Skematisk ser dette arbejde således ud:
| Indsats/ Egenskaber |
Indsatsområde Formål Fordele |
Mål Udbytte |
Tjekpunkter Tidsramme Budget |
Målemetode Kvalitetsmåling |
Ansvarlig |
| Sunhedsråd etableres kommissorium |
Rådet sikrer at der kontinuerligt fokuseres på alkoholproble- matikken og at der tages initiativer til politisk godkendelse. |
Sammenhæng i den kommunale sundhedspolitik | 16.08.2001 | Henning Tønning |
|
| Styregruppe for alkoholpolitik Kommissorium |
At foretage en faglig vurdering af behov og påtænkte tiltag på alkoholområdet med henblik på forelæggelse for Sundhedsrådet. At udvikle samarbejde mellem amt, kommune, CNF, FCF og politi |
Sammenhæng + udvikling i den kommunale sundhedspolitik | Der afholdes 3 årlige møder. | Dagsorden og referat | Formand for Sundhedsrådet. Sekretær: M Kommissorium: Misbrugs- konsulent |
| Alkoholkon- taktperson s-gruppe etableres Kommissorium | Sikrer tværfagligt samarbejde og udvikling på alkoholområdet | Bedre kvalitet og bedre effektivitet | 01.10.2003 | Interview med relevante interessenter | Misbrugs- konsulent |
| Tilgængeligheds- udvalg Kommissorium | Udarbejde retningslinjer. Udarbejde uddannelsesforløb for dørmænd og øvrigt personale. Skærpet opmærksomhed |
Begrænse hårdt salg. Begrænse tilgængeligheden. Øget trivsel |
01.12.2003 | Indstilling til bevillingsnævn | Politiinspektør |
I Nykøbing-Rørvig nøjes man med én ny gruppeorganisering, nemlig et såkaldt forebyggelsesråd på alkoholområdet. Her er de vedtagne retningslinier beskrevet således:
Forretningsorden
for forebyggelsesråd på alkoholområdet i Nykøbing-Rørvig Kommune
Forebyggelsesrådet er nedsat på baggrund af den af Nykøbing-Rørvig Kommune udarbejdede handleplan på alkoholområdet.
§ 1 Rådets medlemmer
Forebyggelsesrådet er udpeget med udgangspunkt i projektbeskrivelsen for Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Rådet består af seks repræsentanter fra henholdsvis:
De enkelte medlemmer er udpeget i samarbejde med de respektive fagområder. Rådet skal konstituere sig med en formand. Til rådet er knyttet en projektkoordinator, der ligeledes fungerer som sekretær.
§ 2 Afholdelse af møder
Møderne afholdes så vidt muligt på Rådhuset. Det tilstræbes, at der holdes møde ca. hver 2. måned. Mødedatoerne forsøges besluttet senest på det foregående møde.
§ 3 Dagsorden
Dagsordenens indhold fastsættes af rådet. Den udsendes sammen med påmindelsen om mødet senest 8 dage før af sekretæren.
§ 4 Beslutningsdygtighed
Rådet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte medlemmer.
§ 5 Referat
Referat føres af sekretæren og udsendes til rådets medlemmer senest 14 dage efter mødet.
18. februar 2002
Hvad de skal arbejde med, er beskrevet i Forebyggelsesrådets kommissorium. Det lyder således:
Forebyggelsesrådet skal:
Sammensætningen af Forebyggelsesrådet i Nykøbing-Rørvig viser, at det tværfaglige arbejde med amtslige institutioner prioriteres højt. Til gengæld er der ingen repræsentant fra den kommunale forvaltning i rådet. Samarbejdet med amtet afspejler sig i flere af Nykøbing-Rørvigs prioriterede indsatser, der retter sig mod målgruppen af tunge misbrugere, der ofte bliver kastebold mellem forskellige offentlige instanser som social- og sundhedsforvaltningen, sygehus, psykiatrihospital, socialpsykiatri og misbrugscenter. Se under eksempler på behandlingsindsatser.
Endvidere har man i Nykøbing-Rørvig valgt at prioritere indsatser, der retter sig mod byens restaurations- og natteliv. Det skyldes områdets præg af ferieland, der for mange er det samme som et højt alkoholindtag og et livligt natteliv. Rådet vil i den sammenhæng tage initiativ til, at der fremover udarbejdes en moralkodeks i samarbejde med byens restauratører for håndtering af alderskontrol, udskænkningsetik og krav til personale og samtidig begrænse de slagtilbud, der retter sig mod de unge.
Også i Ballerup Kommune har man et nedskrevet kommissorium:
Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende alkoholområdet.
Den gruppe, der skal sikre og forankre alkoholarbejdet i Ballerup Kommune, er en tværfaglig gruppe kaldet Arbejdsgruppen. Den består af repræsentanter fra personaleafdelingen, erhverv/beskæftigelse, pension, bistand, sundhed, kultur, daginstitution, skole, SSP og økonomi/planlægning. I så stor en kommune som Ballerup er der alkoholrelaterede problemer i alle kommunens forvaltninger. Det er således udelukkende kommunen, der er repræsenteret i gruppen. Til gengæld er det et meget bredt udsnit af kommunens liv, der er samlet i denne gruppe. Og med disse personer er også erfaringerne fra de prioriterede indsatser til stede i gruppen.
Der er endvidere planer om, at man i Ballerup vil danne en gruppe på beslutningsniveauet over arbejdsgruppen, nemlig en styringsgruppe, bestående udelukkende af ledere fra de relevante afdelinger. Formålet hermed er at lette vejen for de alkoholpolitiske vedtagelser.
Ikast Kommune har som den foreløbig eneste kommune i landet kombineret forebyggelse og bevillinger i et såkaldt ”Forebyggelses- og Bevillingsnævn“, som har følgende arbejdsopgaver:
Nævnet i Ikast består af politimesteren, et medlem fra byrådet, en fra restaurationsbranchen, en fra den lokale detailhandel, en fra tjenerforbundet, en fra Ungdomsrådet og en fra idrætsorganisationerne.
De mange repræsentanter fra restaurationsbranchen har betydet, at bevillingsdelen fylder mest i Ikast. For eksempel arrangerer nævnet årlige møder mellem bevillingshaverne og andre myndigheder, hvor fælles interesser og tiltag debatteres. Nævnet arbejder aktivt på at stoppe restauratørers uetiske slagtilbud. Målet er at få bevillingshaverne til at konkurrere på kvaliteten, betjeningen, produkterne og oplevelserne – i stedet for på mængder af billig sprut.
Forebyggelsesdelen fylder ikke helt så meget som bevillingsdelen i nævnets arbejde, men i forhold til lokalisering af misbrugsproblemer indkaldes årligt misbrugskonsulenterne, SSP-koordinatoren og andre for at drøfte eksisterende og kommende tiltag. I forhold til misbrugsforebyggende foranstaltninger arrangerer nævnet debatmøder i skoler og foreninger. F.eks. op til ”blå mandag“, ”sidste skoledag“ og via indlæg i de lokale aviser m.m.
Den tværfaglige gruppe, hvor medlemmerne repræsenterer forskellige faggrupper eller interessentgrupper, synes at være den mest nærliggende måde, hvorved kommunerne organiserer det alkoholpolitiske arbejde. Dette er således også det gennemgående mønster i de fem kommuner, men sammensætningen af gruppen er vidt forskellig.
I Nykøbing-Rørvig er der således ingen repræsentanter i deres forebyggelsesråd fra den kommunale forvaltning. I Ballerup består arbejdsgruppen udelukkende af repræsentanter fra det kommunale liv.
I Ikast har man et forebyggelses- og bevillingsnævn med repræsentanter fra kommune og handelsstand.
I Nykøbing Falster har man dækket sig ind ved at oprette flere grupper med hver sit kommissorium, nemlig en gruppe for stort set hver eneste mulige samarbejdsrelation, internt som eksternt i kommunen.
I Horsens har man placeret det alkoholpolitiske arbejde i Sund By gruppen, der arbejder med flere sundhedsfremmende initiativer. I et sådant tilfælde vil vi anbefale, at man formulerer et kommissorium specifikt for alkoholområdet. Simpelthen for at sikre, at alkoholinitiativerne ikke forsvinder i alt det andet.
Konklusionen er, at hver kommune må tage udgangspunkt i målsætningerne og de indsatser, man ønsker at iværksætte og samtidig forholde sig til, hvordan arbejdet med at føre disse ud i livet bedst kan organiseres.
Ofte er der tale om indsatser fra mange forskellige hjørner i kommunen. Og i den forbindelse er den vigtigste funktion for arbejdsgruppen, forebyggelsesrådet eller hvad man ønsker at kalde det at være banebryder og det sted, hvor man kan henvende sig med sine ideer og ønsker om indsatser på alkoholområdet.
Den tværfaglige gruppe skal være stedet, hvor al lokal viden om behov, udvikling og konkrete aktiviteter på alkoholområdet er samlet. Til gensidig inspiration og konstant udvikling af nye, relevante indsatser. Ligeledes er det gruppens ansvar, at indsatserne følges op og evalueres jævnligt.
Gruppen bør i al sit arbejde medtænke formidling. Det er uhyre vigtigt, at tanker og ideer offentliggøres. Det er kommunernes erfaring, at der, hvor det rykker, og der hvor tabuerne brydes, det er i den lokale folkelige debat. Hvad enten denne skyldes, at kommunen gør en indsats for at indføre alkoholfri ”blå mandage“ eller sender hele personalegrupper på kursus i at turde og kunne tage en konfronterende samtale med en alkoholiseret borger eller kollega.
Den tværfaglige gruppe skal ideelt set bestå af repræsentanter fra samtlige relevante lokale interessenter, og dens funktion og arbejdskommissorium skal være krystalklar for alle. Der skal være en klar ansvarsfordeling medlemmerne imellem, og der skal være nem adgang til de relevante beslutningstagere.
Arbejdsgruppe, styringsgruppe, ad hoc-grupper, forebyggelses- og bevillingsnævn osv. Der er mange muligheder. Skal hele indsatsspektret dækkes, skal organisationen rumme repræsentanter fra
Det er en fælles erfaring fra kommunerne, at det kan betale sig at lade en eller flere af de ansatte være tovholder for indsatserne og sørge for det praktiske, også i forbindelse med de tværfaglige gruppers arbejde.
Hvornår skal indsatsen iværksættes, hvor længe skal den gælde, hvornår og hvordan følges den op og evalueres, og hvem er ansvarlig for, at det bliver gjort?
Dette er vigtige spørgsmål at stille i umiddelbar forlængelse af spørgsmålene om, hvad det er, vi vil, hvorfor vi vil det og for hvem?
I Nykøbing Falster er det skemaudfyldelsen, (se f.eks. afsnittet om kommunale arbejdspladser under kapitlet ”Mål og indsatser“), der sikrer, at man husker disse spørgsmål. Også i Horsens benytter man sig af et lignende projektstyringsredskab. Her er alle indsatser beskrevet ud fra samme model som denne:
Indsats: Alkoholstrategi for hjemmepleje og psykiatriske støtte-kontaktpersoner
Målgruppe: Brugere af hjemmepleje og psykiatriske støtte-kontaktpersoner
Resultatmål: At der blandt hjemmeplejere og støttekontaktpersoner er åbenhed omkring alkoholrelaterede problemer; at borgere med alkoholproblemer henvises til tilbud om støtte og/eller behandling, samt at personalet på hensigtsmæssig vis kan håndtere den tætte, daglige kontakt med mennesker med fortsatte misbrugsproblemer
Procesmål: At der senest den 1.6.2003 er etableret skriftlige lokale alkoholstrategier i alle områder med henblik på en hensigtsmæssig håndtering af borgeres alkoholproblemer, herunder henvisning til relevante tilbud. At hjemmeplejere og støtte-kontaktpersoner undervises i alkoholrelaterede problematikker, og at der under udarbejdelsen af alkoholstrategier i de enkelte områder skabes debat omkring alkoholrelaterede problematikker
Økonomi: Sølyst har tilbudt gratis undervisning
Evaluering: Efter et år tages alkohol-strategien af lederne i de enkelte områder op til vurdering
Ansvarlig forvaltning: Sundheds- og Socialforvaltningen
Ansvarlig afdeling: Sundhedscentrene.
Her er det præciseret, at det overordnede ansvar for indsatsen ligger i Sundheds- og Socialforvaltningen og i sundhedscentrene. Men det er lederne i de enkelte hjemmeplejeområder, der er ansvarlig for, at indsatsen vurderes et år efter den politiske vedtagelse.
Det er således også dem, der, inden indsatsen går i gang, skal gøre sig klart, hvorfor og hvordan den skal vurderes. Er det de skriftlige formuleringer i alkoholstrategierne, der skal vurderes? Er det bredden af debatten under udarbejdelsen, der skal vurderes, skal der registreres, hvor mange hjemmeplejere, der har været på kursus i alkoholrelaterede problematikker, og hvad de fik ud af det? Skal det vurderes, om indsatsen har virket efter hensigten: Hvordan registreres større åbenhed, eller skal effekten måles i antallet af tilbud til brugerne osv.?
I dette tilfælde og i alle andre tilfælde er det en god ide, at de ansvarlige endnu inden indsatsen træder i kraft, bestemmer hvorfor, hvordan og hvorledes man har tænkt sig at evaluere den. Det vil sige forholder sig til:
Ved besvarelse af de to første punkter forholder man sig til formålet med evalueringen. Ved de to sidste vælger man midlerne.
Formålet med evalueringen har nemlig afgørende betydning for, hvordan den skal se ud.
Er den for eksempel udelukkende til intern læringsbrug, eller skal resultaterne offentliggøres og/eller bruges som dokumentation af den ansvarlige politiker?
Skal evalueringen udelukkende bruges til at fortælle os, hvorvidt de opstillede mål og delmål er nået, eller skal den medtage alle de forandringer, som indsatsen muligvis forårsager?
Svarene herpå er følgelig bestemmende for, hvilken evalueringsmetode man med fordel kan benytte. Og hvilket omfang den skal have.
Evaluering defineres som en systematisk indsamling, analyse og fortolkning af oplysninger om indsatsens forløb og eventuelle virkninger. Fortolkningen eller vurderingen af data sker ud fra indsatsens formål og efter på forhånd definerede kriterier.
Denne definition bliver anvendt af en arbejdsgruppe bestående af alkohol- og narkotikakonsulenter i hæftet: ”Fra hovedløs handling til professionel udvikling. Introduktion til evaluering af forebyggende arbejde for praktikere og konsulenter.“ Hæftet beskriver kort de vigtigste evalueringsmetoder og checklister.
Der findes to grundtyper af evalueringer:
Procesevalueringen er en måling af indsatsens kvalitet. Den er nødvendig, hvis man ønsker at vide, hvad der fremmede eller hæmmede hensigten. Den er også en forudsætning for at finde ud af, om man rent faktisk gør det, man tror man gør. Evalueringen foretages løbende under indsatsen, og det sidste element i procesevalueringen vil naturligt være en måling af målgruppens umiddelbare reaktioner.
Resultatevalueringen er en måling af indsatsens effekt. Den er nødvendig, hvis man ønsker klarhed over, om indsatsen gav nogle af de ønskede virkninger. Den er betydelig mere kompliceret at lave end procesevalueringen.
Ideelt set indeholder en god evaluering elementer af begge dele.
Man kan foretage løbende evalueringer, midtvejsevalueringer og slutevalueringer.
Metoderne kan være
Det vigtigste er, at man inden indsatsens start ved, hvorledes man vil gribe evalueringen an. Man skal vide:
Ellers kan man meget vel stå med store problemer, når den endelige rapport skal skrives. Hvem skal eksempelvis føre dagbog og beskrive og indsamle dokumenter, og hvor ofte vil man holde vurderingsmøder?
Evaluering kan foregå på mange ambitionsniveauer, og man må være realistisk og gøre sig klart, at en beskeden, men veldefineret evaluering er bedre end ingen evaluering og betydelig bedre end en ambitiøs evaluering, der ikke er ordentligt udført.
Projekt Føniks (aktiveringsprojekt for ledige misbrugere, se under indsatser) i Greve Kommune er blevet evalueret, hvad angår proces og resultater efter det første år. Resultaterne er bl.a. dokumenteret ved hjælp af en effektmåling, hvor udgangspunktet var en række helt konkrete succeskriterier.
Projektet ville blive vurderet som en succes hvis:
Som udgangspunkt herfor antog man, at 60 personer ville gennemføre kurset.
Målingen var baseret på spørgeskemaer, der blev sendt ud til kursusdeltagerne ved forløbets afslutning og et halvt år efter. Kursisterne skulle her afkrydse spørgsmål angående misbruget, ædrueligheden nu og fremover, tilfredshed med kurset, arbejdsmæssig situation og handleplan, parathed til at komme videre, boligforhold, sundhedstilstand m.m.
Samme mennesker havde også ved kursets start besvaret en række spørgsmål, hvilket dannede grundlag for udarbejdelsen af en deltagerprofil.
De tre første succeskriterier blev opfyldt, det sidste lige knap nok. Man kan altså konkludere, at projektet opfylder sine målbetingelser for de mennesker, der gennemførte det. Effektmålingen tager nemlig ikke højde for de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke gennemførte projektet. Frafaldet viste sig større end forudset, og effektmålingen blev udført på 41 personer i stedet for de antagede 60 personer.
Det kan være svært at forudsige alt, hvad der sker i løbet af en indsats. Det eneste man kan forudsige er, at man ikke kan forudsige alt. Men man kan lære af det, så man er bedre forberedt næste gang. Det er derfor vigtigt, at man i procesevalueringen forholder sig til indsatsens faktiske forløb, sammenlignet med det planlagte. Man kan stille følgende spørgsmål op :
Det faktiske forløb
Indsatsens målgruppe
Indsatsens succes
Dette er ikke en udtømmende litteraturliste på alkoholområdet. For en sådan henviser vi til ”Videnscenter om Alkohols“ hjemmeside www.alkoholviden.dk, hvor man kan finde en litteraturdatabase om alkohol fra A til Z.
Her nøjes vi med at henvise til de steder, der er blevet brugt af de omtalte kommuner og ved udarbejdelsen af denne bog.
Alkoholproblemer – En kortlægning af kommunernes indsats. Videnscenter om Alkohol, september 2001. Grundlaget for undersøgelsen er et spørgeskema, der i foråret 2001 blev udsendt til landets 275 kommuner. 82% (225) kommuner besvarede skemaet.
De Samfundsmæssige konsekvenser af alkoholforbrug. Sundhedsministeriet. Dec. 1999. Hele publikationen kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: www.im.dk.
Kortlægning af samarbejdsindsatsen i alkoholbehandlingen. Et revideret vue over 14 amters behandlingsindsats. Formidlingscentret for socialt Arbejde. Spangsbjerg Kirkevej 111, 6700 Esbjerg.
Det eneste du ikke må gøre er ikke at gøre noget!
En håndbog for ledere og kollegaer om alkohol på arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsen og MANUS – konsulenter i alkoholpolitik. 1997.
Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Maj 1999. Udgivet af Sundhedsministeriet. Tlf. 33 92 33 60. Kan læses på internettet: www.folkesundhed.dk.
Serviceloven, 2. udgave, 1999 Afsnit F. Alkoholmisbrugere. Kapitel 46. Central og decentral opgavevaretagelse. Ansvarlige myndigheder.
Alkoholpolitisk magasin nr. 2 september 2001. Tema Unge og Alkohol.
Børn i familier med alkoholproblemer – en tidligere og bedre tværfaglig indsats. Af Mia Fischerman. København 1996. Består af to bøger: 1) et arbejdshæfte for daginstitutioner og 2) et erfaringshæfte om kvalificering af professionelle.
Børn og unge drikker mere end du tror. Sundhedsstyrelsen 2000. Debathæfter til forældre, lærere og skolebestyrelser.
Forældre back-up. Rapport fra Ribe Amt 1999 og folder til forældre 2001. Center for Misbrug i Ribe Amt. Tlf. 76 10 94 10.
Information til skolebestyrelser: Forslag til alkoholpolitik for elever. Sundhedsstyrelsen. Kan også ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Lindholm, J: Børn i misbrugsfamilier – en evaluering af initiativer under Alkohollokalpuljen, 1999. Kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk.
Modelprojekt børn i misbrugsfamilier. Et to-årigt projekt, der gennemføres i ti fynske kommuner med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt.
Et tværfagligt samarbejde blandt lærere, dagplejere, institutionspersonale og sagsbehandlere i ti fynske kommuner og Alkoholbehandlingscentret i Fyns Amts Afdeling for Forebyggelse og Sundhed.
Formålet med dette modelprojekt er, at det kan anvendes af alle kommuner og amter, uanset hvordan de er organiseret.
Hjemmeside: Link fra www.fyns-amt.dk. Om projektet, den sidste udvikling, litteratur og links. Projektet er omtalt i Sundhedsstyrelsens blad ”Vital“ 1. marts 2002.
Smoking, drinking and drug taking in European Region. – Copenhagen: Alcohol, Drugs and Tobacco Programme. WHO Regional Office for Europe Copenhagen Denmark, 1997. – 249 sider.
The 1999 ESPAD report: Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries. – Stockholm: The European School Survey Project on Alcohol and other Drugs, 2000. The Swedish Council for Information on Alcohol and other Drugs, CAN; Council of Europe. Co-operation Group to Combat Drug Abuse and Illicit Trafficing in Drug (Pompidou Group).
Tryggere udskænkningssteder for unge – en rapport fra Det kriminalpræventive Råd vedrørende samarbejdet mellem politiet og udskænkningsstederne – udarbejdet som led i Regeringsinitiativet over for utilpassede unge. Udkast af 14. maj 2002.
Tværsektoriel indsats for alkoholfamilier – et projekt på Alkoholrådgivningen i Randers. Alkoholrådgivningen, 1999.
Unge og rusmidler – en undersøgelse af rusmiddelerfaringer hos de 16-19-årige på ungdomsuddannelserne i Århus Amt 2001. Susanne Villumsen, Århus Amt og Sundhedsstyrelsen. November 2001.
Fra hovedløs handling til professionel udvikling!
Introduktion til evaluering af forebyggende arbejde for praktikere og konsulenter. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under A/N Forum. April 2000. Fås ved henvendelse til Ribe Amt, Center for Misbrug, tlf: 76 10 94 10.
www.alkoholviden.dk Videnscenter om alkohol.
Her er information om Videnscenterets arbejde, forskning, artikler, publikationer, presseklip m.v. Megen information om alkoholrelaterede emner.
www.alinformation.dk Afholdselskabernes Landsforbund.
Forbundet er en paraplyorganisation for 11 alkoholfri organisationer i Danmark. Udgiver forskelligt materiale bl.a. et (gratis) tidsskrift Alkoholpolitisk Magasin fire gange årligt.
www.appa.dk AlkoholPolitik På Arbejdspladsen.
Om alkoholpolitikker – om at udføre eller revidere en alkoholpolitik (både private og offentlige). Netværk af konsulenter i alkoholpolitik.
www.crimprev.dk Det Kriminalpræventive Råd.
Kampagner, materialer, gode råd m.m.
www.eli.dk Embedslægerne.
Her kan man bl.a. finde den lokale embedslæge.
www.bvdk.dk Foreningen Børns Vilkår.
Oplysning om foreningen, aktiviteter m.v. – her findes telefonnummer på Børnetelefonen og adressen på Børnetelefonen på nettet, hvor børn bl.a. kan få rådgivning.
www.sm.dk Socialministeriet.
Her kan du finde relevant lovgivning, beskrivelse af sociale projekter, oplysninger om temadage og konferencer, ministeriets indsatsområder, publikationer m. m.
www.sst.dk Sundhedsstyrelsen.
På hjemmesiden kan du finde information om Styrelsens faglige områder. Se især under ”Sundhed og forebyggelse/alkohol“.
www.sund-by-net.dk Sund By netværket.
Netværk af kommuner med en Sund By gruppe, der sætter gang i forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter.
www.im.dk Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Med links og oversigt over udgivne publikationer og pressemeddelelser.
Ballerup Kommune
Rådhuset, Skole- og Socialforvaltningen Hold-an vej 7, 2750 Ballerup
Projektansvarlige: Mia Fischerman (mif@balk.dk) og Kirsten Østergaard (kve@balk.dk)
Publikationer: ”Synlige øldrikkere i Ballerup Kommune“. Beskrivelse ud fra gadeplan i perioden januar til juli 2001, ved Lise Strange. Rapporten kan rekvireres hos SSP koordinatoren, tlf. 44 77 21 92
”Alkoholmappen”. Indeholder Ballerup Kommunes politik og målsætninger på alkoholområdet og nyttige adresser, herunder adresser og foldere på alkoholrådgivnings-/behandlingssteder
Fredericia Kommune
Alkoholfunktionen
Fredericia Misbrugscenter
Vendersgade 45-48, 7000 Fredericia
Projektansvarlig Anne Kristiansen
Greve Kommune
Projekt Føniks
Stiksagervej 15 A, 2690 Karlslunde
Evalueringsrapport 12. april 2000 – 11. april 2001
Projektgården
Horsens Kommune
Sundheds- og Socialforvaltningen
Rådhustorvet 4, 8700 Horsens
Projektansvarlig: Sund By
Publikationer: Restaurationsplan for restauranter med alkoholbevilling i Horsens Kommune. Vedtaget i
Horsens Byråd den 25. september 2001
Ikast Kommune
Rådhuset, Torvet, 7430 Ikast
Forebyggelses- og Bevillingsnævn.
Alkoholprojektleder Erland Sørensen (ers@ikastkom.dk)
Nykøbing Falster Kommune
Projektansvarlig er Lasse Petersen. Ungdomsteamet, Vendersgade 8, 4800 Nykøbing F. (ungdomsteamet@mail.tele.dk)
Publikationer: Afsluttende rapport om Alkoholprojekt. 2002, Forslag til handleplan på alkoholområdet 2002 Resume af rapport om alkoholprojekt. 2002
Nykøbing-Rørvig Kommune
Rådhuset
Social- og Sundhedsforvaltningen Vesterlyngvej 8, Postbox 29, 4500 Nykøbing SJ.
Projektleder: Tina Raahauge (tir@nrk.dk)
Publikationer: Kommunale handleplaner på alkoholområdet i Nykøbing-Rørvig Kommune. Dec 2001
Gluud, Christian: Interviewundersøgelse på Hvidovre Hospital. Artikel trykt i Alcohol & Alcoholism, Vol 29 No.5 1994
Sundhedsprofilen 1995, Bispebjerg Hospital
Tønnesen, Hanne. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital. Kortlægningsprojekt af sygehusenes forebyggelse af sygdom, der skyldes røg, alkohol og forkert kost. (Omtalt i Jyllands-Posten 31.8. 2001)
Ældre & alkohol Viden og handlemuligheder i forhold til ældres alkoholvaner. Hæfte, udgivet af Videnscenter om Alkohol 2002
Top/Bund
Version 1.0 Februar 2003 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering