Nuværende behandling
De fleste patienter går ikke til læge med irriteret tyktarm, mange søger at afhjælpe symptomerne med håndkøbsmedicin, husråd eller alternativ behandling. De, der søger deres alment praktiserende læge, bliver i første omgang behandlet af denne. Hvis symptomerne er kroniske, eller hvis de første gang optræder, efter at patienten er fyldt ca. 45 år, så henvises der ofte til specialistudredning for at udelukke mere alvorlige sygdomme. Der er de seneste år publiceret en række vejledninger, hvis hovedsigte har været at reducere udredningen af patienter med symptomer på irriteret tyktarm til det mindst muligt forsvarlige [6; 9; 10].

Der findes ikke en specifik kurativ behandling, og intet enkelt præparat er anvendeligt til alle patienter med irriteret tyktarm. Følgende tiltag gøres sædvanligvis: Overforbrug af kaffe, te, alkohol, og andet, der kan irritere tarmfunktionen, foreslås reduceret, og en mere fiberrig kost, rigeligt væskeindtag, daglig motion og regelmæssige toiletbesøg tilrådes. Ingen kontrollerede undersøgelser dokumenterer dog effekten af disse kost- og livsstilsændringer på irriteret tyktarm, men fiberrig kost er dokumenteret effektiv mod forstoppelse [11; 12].

Herefter indrettes en eventuel medikamentel behandling efter hovedsymptomet, og patienten informeres om sygdommens godartede natur [4]. Irritabel tyktarm med forstoppelse afhjælpes ofte til en vis grad med fx magnesiumoxid, metoclopramid, domperidon eller ispaghula (loppefrø) [6]. Syndromet kan have sammenhæng med stress og anden psykisk sygdom, men behandling med psykofarmaka frarådes i reglen, da disse ofte har forstoppelse som bivirkning [6; 8].

Meget af den almindeligt udbredte, medikamentelle behandling af de fysiske symptomer virker kun på få patienter, og evidensen for dens kliniske effekt er i reglen dårligt underbygget (ofte blot i form af konsensus blandt eksperter). Kontrollerede forsøg har haft høj placeboeffekt. Der er fortsat stort behov for forskning i dette almindeligt forekommende syndrom [6; 10; 12].

Ny behandling
Tegaserod er en partiel serotonin type 4 (5-HT4)-receptor-agonist, som hos nogle patienter kan øge tarmperistaltikken og -sekretionen samt afføringsfrekvensen og hos nogle endvidere reducere mavesmerter og -ubehag samt oppustethed.

I USA er præparatet godkendt på indikationen: Korttidsbehandling af kvinder med irriteret tyktarm, hvor forstoppelse er det primære symptom. Anbefalet dosis er 6 mg to gange daglig. Behandlingen bør ophøre, hvis der ikke opnås effekt efter 4 uger [2]. Tegaserod helbreder ikke irriteret tyktarm; når behandlingen ophører, vender symptomerne i reglen tilbage efter 1-2 uger [2].
Den kliniske effekt og sikkerhed er ikke dokumenteret for mænd og for personer under 18 år.
Kontraindikationer er nedsat lever- eller nyrefunktion, galdevejslidelser, tidligere tarmstop/tarmslyng eller sammenvoksninger i bughulen [2]. Tegaserod frarådes anvendt til gravide og ammende.
Tegaserod gives i tabletform og markedsføres af Novartis under navnet Zelnorm®. Produktet er godkendt i mere end 20 lande, bl.a. USA, Canada, Schweiz og Australien. Novartis forventer at markedsføre tegaserod (under navnet Zelmac®) i EU fra år 2005 [13; 14].

Til samme indikation er der gennemført forsøg med andre serotonin type 4-receptor-agonister, fx prucalopride, men med blandede resultater [12]. Renzapride, som indeholder både en type 4-receptor-agonist og en type 3 (5-HT3)-receptor-antagonist, har netop gennemgået fase II-forsøg, og man fortsætter nu med fase III-forsøg [15]. Ingen af disse lægemidler er endnu myndighedsgodkendt.

Anvendelse i Danmark
Der foregår for tiden et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret, dansk forsøg til bestemmelse af effekt og sikkerhed ved gentagen behandling med 6 mg tegaserod indgivet 2 gange daglig sammenlignet med placebo hos kvinder med irriteret tyktarm og forstoppelse. Det er et multicenterforsøg, hvor 8 sygehuse og en speciallægepraksis deltager, og man forventer at kunne publicere resultater ultimo 2004. Et tilsvarende internationalt forsøg med dansk deltagelse er netop afsluttet men endnu ikke publiceret [14].