|
Sammenfatning:
- Irriteret tyktarm forekommer hos 9-22% af befolkningen. Sygdommen er godartet, men dens kroniske symptomer, mavesmerter eller -ubehag samt forstoppelse, diaré, eller skiftevis forstoppelse og diaré, medfører ofte en væsentlig reduktion af livskvaliteten og koster et betydeligt antal sygedage. Dette Varsel handler om den godt en tredjedel af patienterne med irriteret tyktarm, der har forstoppelse.
- Sædvanligvis tilrådes patienter med irriteret tyktarm først en kostomlægning, daglig motion og rigelig væskeindtag, men den kliniske effekt heraf er dårligt dokumenteret. Derefter rettes en eventuel medikamentel behandling mod hovedsymptomet (her forstoppelse og mavesmerter). Den kliniske effekt af de fleste af de lægemidler, der her anvendes, er ligeledes dårligt dokumenteret.
- Et nyt lægemiddel, tegaserod (med handelsnavnet Zelnorm®), er en partiel serotonin type 4-receptor-agonist. Hos nogle patienter kan tegaserod for en tid øge tarmperistaltikken og -sekretionen samt afføringsfrekvensen og reducere mavesmerter og -ubehag.
- Store forsøg har dokumenteret, at tegaserod giver signifikant flere tarmtømninger og løsere afføring og er bedre til at reducere symptomer på irriteret tyktarm med forstoppelse end placebo. Med den anbefalede dosis bedredes symptomerne hos 38-47% af patienterne, medens 28-39% af patienterne fik det bedre med placebo. Denne meget høje placeboeffekt ses ofte i forsøg med behandling af irriteret tyktarm.
- Der savnes dokumentation for tegaserods langtidsvirkning og virkning på mænd, samt store systematiske forsøg, som sammenligner tegaserod med traditionel farmakoterapi.
- Anvendes tegaserod, vil det medføre en meget væsentlig stigning i de direkte omkostninger til behandling af irriteret tyktarm. Prisen i USA for tegaserod svarer til 29 kr./dag, hvilket er næsten 7 gange så meget som det dyreste af de nu anvendte lægemidler i Danmark.
| FORMÅLET MED DETTE VARSEL OM NY MEDICINSK TEKNOLOGI ER AT GIVE BESLUTNINGSTAGERE ET KVALIFICERET BIDRAG TIL BESLUTNING. DETTE VARSEL SKAL IKKE SES SOM EN ANBEFALING AF ELLER EN ADVARSEL IMOD DEN OMHANDLEDE TEKNOLOGI. |
Sygdommen og patientgrundlaget
Irriteret tyktarm er en tilstand med kronisk ændret tarmfunktion, karakteriseret ved unormal motorisk aktivitet i tyktarmen og evt. tyndtarmen, uden at der er nogen påviselig organisk forandring. Der anvendes forskellige definitioner på irriteret tyktarm [1; 2]. De nu ofte benyttede, modificerede romkriterier [3] definerer irriteret tyktarm som: Tilstedeværelsen i mindst 12 uger inden for de seneste 12 måneder af mavesmerter eller -ubehag, som opfylder mindst to af følgende tre betingelser:
- Symptomlindring ved afføring,
- Ændret afføringshyppighed,
- Ændret afføringskonsistens.
Der findes ingen entydig patologisk eller biologisk markør, som specifikt kan påvise irriteret tyktarm, der således må opfattes som et syndrom.
Halvdelen af alle danskere oplever mindst én periode i livet med irriteret tyktarm, men kun få af dem går til læge [4]. Små forskelle i definitionen af irriteret tyktarm kan medføre store forskelle på, hvilke personer der får stillet diagnosen [1]. En række opgørelser skønner, at irriteret tyktarm forekommer hos 9-22% af befolkningen, afhængigt af hvilke krav der stilles til forekomst og hyppighed af forskellige symptomer [5]. De fleste patienter (52-72%) er kvinder [6]. Cirka 50% henholdsvis ca. 90% af alle patienter oplever deres første episode af irriteret tyktarm inden de fylder henholdsvis 35 og 50 år [7].
Patienter med irriteret tyktarm kan deles i tre nogenlunde lige store grupper, henholdsvis med forstoppelse, diaré, og afvekslende forstoppelse og diaré som hovedsymptom [8]. Dette Varsel handler alene om irriteret tyktarm med forstoppelse.
|