|
Havregrød
1 dl havregryn, ca. 35 g
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning
- Bring vand og havregryn i kog under omrøring og skru ned.
- Lad grøden småkoge i ca. 2-3 minutter. Rør af og til.
- Tag gryden fra varmen og tilsæt fedtstof og mælk.
Grøden kan tilsættes frosne jordbær, som koges med fra starten.
Grøden er færdig, når jordbærrene kan moses med en gaffel. Friske jordbær moses inden de kommes i den færdige grød. Bland evt. lidt sukker i grøden.
Øllebrød
2 skiver mørkt rugbrød uden kerner, ca. 80 g
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning
- Skær rugbrødet i store tern og kom det i en lille gryde. Overhæld med vandet, læg låg på og stil gryden i køleskabet fx natten over, eller til brødet er opblødt.
- Kog det udblødte rugbrød i 2-3 minutter.
- Sigt grøden eller blend den med stavblender.
- Kom grøden tilbage i gryden og fortynd evt. med 1/2 dl koldt vand.
- Varm kort grøden op. Sluk og rør fedtstof og mælk i.
- Server øllebrøden rørt op med frugtmos fx af pærer.
3-kornsgrød
1 spsk. havregryn, 1 spsk. hirseflager og 1 spsk rugmel, ialt ca. 40 g
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning
- Kom gryn, flager, mel og vand i en gryde og pisk til det koger.
- Kog grøden ved svag varme i ca. 2-3 minutter. Pisk af og til.
- Sluk for grøden og tilsæt fedtstof og mælk og evt. lidt frugtmos.
Efterhånden som barnet bliver ældre, kan forskellige korn, gryn, flager og meltyper blandes frit og koges til grød. Hele og knækkede korn eller gryn giver den bedste grød, hvis de har trukket i koldt vand i køleskab natten over.
|