Mad til spædbørn & småbørn

fra skemad til familiemad

Forord

Denne bog er skrevet til forældre for at fortælle, hvordan maden til barnet kan laves. Den beskriver barnets mad fra det begynder på skemad, til det spiser med af familiens mad.

Bogen kommer med råd og anbefalinger, som bygger på "Anbefalinger for spædbarnets ernæring. Vejledning til sundhedspersonale" fra Sundhedsstyrelsen 1998. Bogen forsøger at tilgodese de ønsker og behov, der kom frem i en undersøgelse fra 1999 om mødres behov for oplysning om mad til spædbarnet. Mødrene ønskede blandt andet nemme opskrifter på grød, mos og familiemad, enkle og konkrete budskaber om mad til spædbarnet, oplysning om hvad barnet må få og hvornår, og hvad det ikke må få. Mødrene ønskede også et afsnit med uddybende forklaringer samt dagsplaner over barnets mad. Bogen handler kun lidt om amning, så der henvises til bogen "Barn i vente" og pjecen "Kort og godt om amning" fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Det er vores håb, at sundhedsplejersker vil bruge bogen og udbrede den til nybagte forældre.

I januar 2001 udkom bogen Mad til spædbørn & småbørn første gang. Bogen er blevet modtaget godt. Vi er glade for de mange positive kommentarer, og vi vil gerne sige tak for de gode forslag til, hvordan bogen kan blive endnu bedre.

I denne 5. udgave af bogen har vi foretaget en del ændringer. Først og fremmest er de nye mælkeanbefalinger indarbejdet. Enkelte opskrifter på mos og grød er justeret, og der er også kommet nye tekster i leksikonet bag i bogen om nitratrige grøntsager, om at begrænse hvor mange rosiner barnet spiser og om kostfiber og kerner. Men den tydeligste forskel er, at bogens opbygning er ændret, og som følge heraf er der også foretaget en del sproglige ændringer.

Bogen er opdelt i 5 kapitler
Det første kapitel giver et overblik over den udvikling, barnet og dets mad gennemgår i de første leveår – fra mælkeperioden over overgangsperioden til familiens mad.
Andet kapitel handler om maden i overgangsperioden, dels om den første skemad og dels om maden fra 6 måneder. Opskrifter er indarbejdet i kapitlet.
Det tredje kapitel beskriver maden, når barnet kan spise næsten det samme som den øvrige familie. Også i dette kapitel findes opskrifter.
I fjerde kapitel gives mere uddybende forklaringer på de råd og anbefalinger, som er givet i bogen.
Det er ikke en forudsætning for at kunne lave maden til barnet, at de uddybende forklaringer læses.
Femte kapitel er bygget op som et leksikon, hvor man kan slå op og læse mere om forskellige emner.
Endelig er der henvisninger til, hvor man kan læse mere og stikordsregister findes bagest i bogen.

Bogen er udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet af ernærings- og husholdningsøkonom Kirsten Mikkelsen Ravnbøl og cand. brom. Ellen Trolle.

Vi vil gerne rette en stor tak til de mange børn og forældre, som velvilligt har ladet sig fotografere, samt til venner, familie og fagfolk, som bl.a. har ydet en stor hjælp med at finde familier til fotos, afprøve opskrifter og give kommentarer til teksten. Særlig tak til Birthe M. Pedersen, Komiteen for Sundhedsoplysning, som har hjulpet med at ændre opbygningen af bogen, så den nu er lettere at finde rundt i.

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl og Ellen Trolle
November 2002

Mad til spædbørn og småbørn – en oversigt

Barnets første leveår deles op i 3 perioder, der passer til spædbarnets behov for mad og drikke, barnets evne til at fordøje mad og til at spise. Fra 1 år er mad til småbørn ikke længere inddelt i perioder, dog er der fortsat specielle anbefalinger for mælk.

Mælkeperioden
Mælkeperioden kaldes den første periode, fordi barnets mad udelukkende består af modermælk eller modermælkserstatning. Det anbefales, at barnet ammes fuldt ud til det er omkring 6 måneder. De fleste børn trives fint alene på modermælk, til de er ca. 6 måneder. Modermælkserstatning er det eneste rigtige at give barnet, der ikke ammes. Modermælkserstatninger er tilpasset sunde spædbørns behov fra fødslen og de første 5-6 måneder. Fra 2 ugers alderen suppleres mælken med D-vitamin.
Barnet bør ikke være under 4 måneder og ikke meget over 6 måneder, når det begynder at få anden mad ved siden af bryst eller flaske. Når barnet begynder på anden mad slutter mælkeperioden.

Mad i overgangsperioden
Overgangsperioden kaldes den periode som afløser mælkeperioden. Den varer til barnet er ca. 9 måneder. Perioden er overgangen fra én fødevare, mælken, til mange forskellige fødevarer. Det er overgangen fra flydende til almindelig mad. Og det er overgangen, hvor barnet fra udelukkende at være blevet ammet eller har fået flaske begynder på skemad og efterhånden sidder selv og spiser med fingrene. Barnet spiser stadig større mængder mad, der igennem perioden er blevet mere varieret og mindre findelt. Barnet har nu smagt mange forskellige fødevarer og er blevet parat til familiens mad. Barnet ammes stadig eller får modermælkserstatning, og fra mælken får barnet dækket en stor del af behovet for energi og næringsstoffer, så det ikke betyder noget, at der er dage hvor barnet ikke spiser så meget mad. Fra barnet er 6 måneder gives både jerntilskud og D-vitamin.

Familiens mad
Fra barnet er ca. 9 måneder kan det spise den samme mad som resten af familien. Familiens mad skal dagligt bestå af mange måltider og være varieret, det vil sige indeholde mange forskellige fødevarer, som i smag og konsistens tager hensyn til barnet. Fra 9 måneders alderen kan sødmælk i kop efterhånden udgøre hovedparten af barnets mælk. Amning anbefales dog frem til 1 år og eventuelt længere. Modermælks-erstatning kan også fortsat gives i flaske, til barnet er omkring et år. Mad til småbørn over 1 år er en fortsættelse af familiens varierede måltider. Mælkeanbefalingerne er nu letmælksprodukter til barnet i alderen 1-3 år. Herefter anbefales de samme mælketyper som til voksne.

Barnets udvikling i forhold til at spise – fra nyfødt til 18 måneder

I første leveår sker der store ændringer i barnets evne til at spise. Fysisk sker der ændringer i munden, hvor læberne, tungen og kæberne efterhånden indgår i et fint samarbejde, så barnet kan tage imod maden med læberne, fordele den i munden med tungen og bevæge kæberne, så maden tygges og findeles, inden den synkes. Der sker også ændringer i barnets måder at opfatte og forstå omverdenen på. Bl.a. bliver barnet i overgangsperioden opmærksomt på, at mad hænger sammen med ske, tallerken og kop. Også i barnets fysiske bevægelser sker der ændringer, og undervejs i udviklingen spejler barnet sig i familiens måde at spise på, og det begynder efterhånden at vise interesse for at ville spise selv. Sideløbende finder barnet også ud af, hvad der smager godt og viser fornøjelse ved at spise sammen med familie eller andre ved måltiderne. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad barnet kan og vil og tilgodese, at den mad barnet tilbydes passer til barnets spiseevner. Barnet er fx god til at vise, at det vil have mad ved at læne sig frem og åbne munden, når skeen kommer. Og det viser mæthed ved at lukke munden eller dreje hovedet væk, når maden på skeen tilbydes.

Mælkeperioden
Det nyfødte barn har en medfødt evne til at finde brystet og få godt fat uden hjælp. Barnet har også en medfødt sutterefleks og gør under amning rytmiske sutte- og synkebevægelser for at få mælk fra brystet.

Overgangsperioden 4-5 måneder
Fra barnet er 4 måneder kan det føre tungen bagud og synke, men det kan endnu ikke bruge læberne til at tage imod maden på skeen. Det sker først, når barnet er omkring 5 måneder.
Maden skal derfor være flydende eller blød og moset, hvis barnet begynder på skemad i 4-5 måneders alderen.

Overgangsperioden – 6 måneder
Omkring denne alder begynder barnet at træne tungen og kæberne og øve sig på at tygge. Maden skal på dette tidspunkt derfor være tykkere og grovere. Barnet skal både mades med ske og have holdt koppen, når det drikker.

Overgangsperioden – 7-8 måneder
De fleste børn kan i 7-8 måneders alderen sidde selv og få mad. Ved 8 måneder kan barnet tygge maden godt. De fleste børn kan også blande tør mad med spyt og derved klare bløde rugbrøds-hapser, bløde bidder af kogte grøntsager og stykker af blød frugt fx banan. Barnet begynder nu selv at tage små ting op med tommel- og pegefinger i et pincet-greb. I samme alder kan barnet også finde på at gribe ud efter andres mad.

Familiens mad – 9-10 måneder
Barnet er blevet god til at tygge og kan nu bide af et stykke rugbrød. Udover at barnet spiser med fingrene, kan det med begge hænder føre koppen fra bordet til munden.

Familiens mad – 12 måneder
Barnet ved nu, at tallerken og ske hænger sammen. Det kan endnu ikke spise med ske, men træner gerne så det er godtat lade barnet øve sig. Det kan også hænde, at barnet bruger skeen til at banke i maden eller bordet med.

Familiens mad – 18 måneder
Først når barnet er hen mod 18 måneder, er dets håndledsbevægelser så udviklede, at barnet kan tage mad op på skeen og føre den sikkert og rigtigt vendt ind i munden uden at spilde.

Mad i overgangsperioden

Hvor længe varer overgangsperioden?

Hvornår begynder overgangen til skemad
Trives barnet og tager på med amning, er det godt at vente med skemad, til det er ca. 6 måneder. Barnet bør dog ikke være meget over 6 måneder, før det kommer i gang med skemad. Nogle børn behøver skemad tidligere, men det anbefales, at barnet tidligst begynder på skemad, når det er 4 måneder.

Et tegn på at det kan være fornuftigt at begynde at give skemad er, hvis barnet ofte virker sulten og fx begynder at vågne mere om natten. Får barnet ikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øge mælkemængden med enten bryst eller flaske, startes på skemad.

Samtidig med at barnet hyppigere melder sin sult, kan barnet også vise sin lyst til anden mad ved interesseret at følge med, når voksne
og andre børn spiser. Barnet kan vise, at det er parat til skemad, ved at læne sig frem og åbne munden for skeen. Når barnet begynder på skemad starter overgangsperioden. Barnet ammes eller får modermælkserstatning samtidig med, at det spiser mere og mere anden mad.

Hvornår slutter overgangsperioden
Uanset om barnet er 4-5 måneder eller 6 måneder, når det starter på skemad, slutter overgangsperioden omkring 9 måneders alderen.

Fra denne alder kan barnet spise det meste af familiens mad.

Barnet som starter på skemad i 4-5 måneders alderen, vil altså have en overgangsperiode, som varer 4 måske 5 måneder, før det er klar til familiens mad.

Barnet, som starter på skemad ved ca. 6 måneder, vil have en overgangsperiode på ca. 3 måneder, før det kan overgå til familiens mad.

Fra flydende til almindelig mad

I overgangsperioden skal barnet lære at spise almindelig mad. Med tiden bliver skemaden til hele måltider, som kan mætte barnet. For at det skal lykkes, skal barnet blive fortrolig med skeen og de nye madvarer. Barnet skal også gradvist tilbydes mad med en fastere konsistens, så barnet opmuntres til at tygge maden.

Flydende mad
For at lette overgangen fra modermælk eller modermælkserstatning til også at spise skemad, er det en god idé at give barnet en tynd grød uden klumper. Grøden skal i tykkelse minde om en cremet suppe.

Med denne konsistens finder barnet hurtigt ud af at suge grøden ind fra skeen og synke.

Prøv herefter at gøre grøden mere tyk og normal – fortsat uden klumper. En lidt tykkere grød mætter mere end ren modermælk og modermælkserstatning.

Moset mad
Når barnet har vænnet sig til den normale grød, gøres den grovere og fastere i konsistensen. Fra at tilberede den normale grød på mel kan den nu også laves på flager eller gryn. Kartofler, grønt, frugt, kød og fisk gøres også mindre findelt og gradvis grovere fx ved kun at mose det med en gaffel.

Almindelig mad
Omkring 8 måneders alderen kan barnet tygge mad fx blød frugt og grønt, som er skåret ud i små stykker. De fleste børn kan også begynde at tygge små stykker rugbrød med blødt pålæg.

Barnet er nu blevet god til at tygge og er nået til at spise med af familiens varierede mad.

Det er vigtigt, at maden som tilbydes barnet, kan tygges og findeles mellem tænderne, så den ikke fejlsynkes. Små børn bør desuden altid være sammen med andre, når de spiser.

Den første skemad – fra smagsprøver til måltider

Modermælk og modermælkserstatning er ikke nok til at dække barnets behov efter de 6 måneder. Er barnet ikke startet på skemad, bør man begynde, når barnet er 6 måneder gammelt. Fra skemaden får barnet den ekstra energi og de ekstra vitaminer og mineraler, der er nødvendige for barnets vækst og udvikling. Bliver barnet meget ældre end 6 måneder, før der startes på skemad, kan man risikere, at barnet ikke er så parat til ændringer og vil foretrække bryst eller flaske.

Hvor meget mad skal barnet have i starten?
Et par tilfredse skefulde er bedre end kampen om fire. Det handler derfor om smagsprøver i den første tid og ikke hele måltider.

For at gøre barnet fortrolig med ske og mad, er det godt at fortsætte med samme slags mad et par dage, før barnet tilbydes noget nyt.

Når barnet har vænnet sig til ske og grød, kan det smage kartoffelmos. Senere tilføjes lidt grøntsager til mosen. I takt hermed øges mængden af mad til egentlige måltider. Selvom vi i Danmark har tradition for, at den første mad barnet tilbydes er grød, er der ikke noget i vejen for at bytte om på rækkefølgen og starte med kartoffelmos og herefter give barnet grød.

Barnets reaktioner på mad
Børn kan have svært ved at få den første mad rigtigt ind i munden og synke. At maden kommer ud igen betyder ikke, at barnet ikke kan lide den, men skyldes, at det ikke ved, hvad det skal gøre med den og er uvant med konsistensen. Fortsæt derfor med at give en ny skefuld mad forsigtigt ind i munden, indtil barnet ikke vil have mere. Det viser barnet ved fx at dreje hovedet væk eller holde munden lukket.

Kan barnet lide maden, tilbydes lidt flere skefulde de næste dage. Det er barnets appetit og lyst til mad, som bestemmer måltidets størrelse.

Hvis barnet har uvilje mod maden, har det måske brug for længere tid til at vænne sig til madens smag og konsistens. Giv ikke op, prøv derfor igen næste gang barnet er oplagt.

Hvornår på dagen?
Det spiller ingen rolle, hvad tid på dagen barnet tilbydes skemad. Det er vigtigere, at barnet er nogenlunde udhvilet og ikke alt for sultent, når det skal prøve noget nyt. Er barnet blevet for sultent, giver det ofte udtryk for, at det hellere vil have bryst eller flaske fremfor skemad. Efter prøvesmagningen gives barnet bryst eller flaske.

Børn er forskellige
Der er børn, som accepterer den nye mad hurtigt. Andre har brug for at prøve mange gange og over flere dage, før de accepterer smagsprøven. Det kan derfor være godt at introducere en ny smagsprøve sammen med mad, som barnet allerede kender.

Hvad skal der på skeen?

Grød
Grød lavet af majsmel, rismel eller boghvedemel og grød lavet af hirseflager eller boghvedeflager er meget velegnet som den første skemad. Det smager mildt og indeholder ikke gluten. [Se leksikon om gluten]. Grød tilberedt af de tre meltyper giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Grød tilberedt af flager giver en mere ’fnugget’ grød.

Når barnet har vænnet sig til den bløde grød, kan grøden laves af flager eller gryn, [se opskifter]. Grødopskrifterne [se opskrifter] kan barnet også godt begynde på, lidt før det er 6 måneder.

Der findes industrielt fremstillede grødprodukter, som kan anvendes i overgangsperioden [se afsnittet om industrielt fremstillet børnemad], men man kan også nemt lave grøden selv efter en opskrift [se opskrifterne].

Grøntsager
Kartofler er milde i smagen, og som mos har de en fin og blød konsistens. Derudover er kogte grøntsager som gulerod, blomkål og broccoli gode, når barnet begynder at få skemad. Grøntsager som courgetter, pastinak, persillerod og ærter kan også blandes med kartoffelmosen. Vent med spinat, rødbede, fennikel og selleri til efter 6 måneders alderen – de har et højt indhold af nitrat. Se leksikon side 58. Til at begynde med behøver barnet ikke at prøvesmage mange forskellige slags grøntsager. Variationen kan sagtens vente til barnet er kommet i gang med større portioner og flere måltider.

Frugt
Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan anbefales til den første skemad. Frugter som melon og forskellige bær er også velegnede i små mængder. Frugterne kan gives friske eller kogte. Det vigtigste er, at de serveres som mos, og at barnet kan lide dem. Frosne frugter og bær kan også anvendes.

Giv efterhånden barnet grød, grøntsager og frugt hver dag. Frugt kan gives på grød og bruges som en afslutning efter et grøntsagsmåltid. Frugtmos indeholder som oftest ikke energi nok til, at det egner sig som et måltid alene, og gives frugtmos som et selvstændigt måltid, kan det få barnet til at foretrække frugtmos fremfor grød og grøntsagsmos.

[Læs om brug af fedtstof og salt i maden]

Forslag til måltider på en dag

Når barnet er kommet godt i gang med skemaden, vil det efter en måneds tid spise 2 måske 3 måltider skemad på en dag.

Dagens øvrige måltider er som hidtil modermælk efter behov eller modermælkserstatning.

Nedenfor ses et par forslag til barnets måltider i løbet af en dag, når barnet enten spiser 2 eller 3 måltider skemad på en dag.

Det skal understreges, at der kun er tale om forslag til måltider og sammensætning i løbet af en dag.

Der er stor forskel på, hvordan de enkelte familiers rytme er til daglig, og antallet af måltider med henholdsvis skemad og bryst er derfor forskelligt fra barn til barn. En del familier skal fx tage hensyn til genoptagelse af arbejde efter barsel, skiftende arbejdstider og andre børn i familien.

Samling ved måltidet
Uanset familiens dagligdag er det godt at tilpasse måltiderne, så barnet kan deltage i den øvrige families måltider og opleve, at måltidet er en tæt varm kontakt til andre og en fornøjelig og hyggelig familiebegivenhed.

Forskellig appetit
Hvad appetitten angår, er børn i samme alder forskellige. Der er børn, som spiser store portioner, og børn som spiser små portioner. Men så længe barnet er raskt og i godt humør, er der ingen grund til bekymring, for forskellene er helt almindelige. Uanset måltidets størrelse har spædbørn brug for mange måltider på en dag for at få mad nok.

Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?
For at lære barnet at drikke af kop kan barnet også, når det er under 6 måneder, tilbydes vand eller modermælkserstatning i en almindelig lille kop til måltiderne. Der er ingen grund til at give modermælkserstatning til et barn, der fortsat ammes – her er lidt vand til maden godt at drikke.

To måltider skemad

Morgen	bryst eller flaske

Formiddag	bryst eller flaske

Frokost	grød med frugtmos og evt. bryst eller flaske

Eftermiddag	bryst eller flaske

Sen eftermiddag	evt. bryst eller flaske

Aftensmad	kartoffel- og grøntsagsmos evt. frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske

Sen aften	bryst eller flaske

Nat	evt. bryst eller flaske

Tre måltider skemad

Morgen	bryst eller flaske

Formiddag	grød med frugtmos og evt. bryst eller flaske

Frokost	grød eller kartoffel- og grøntsagsmos og frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske

Eftermiddag	bryst eller flaske

Sen eftermiddag	evt. bryst eller flaske

Aftensmad	kartoffel- og grøntsagsmos evt. frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske

Sen aften	bryst eller flaske

Nat	evt. bryst eller flaske

Opskrifter på den første skemad

Tilberedning af grød og mos af frugt og grønt

Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:

at vælge friske råvarer
at skære renset frugt og grønt i mindre stykker
at lægge dem ned i kogende vand i gryden
at koge i så lidt vand som muligt
at lægge et tætsluttende låg på gryden
at koge frugter og grøntsager lige netop møre
at begrænse brugen af sukker

Brug i øvrigt altid vand fra koldtvandshanen til madlavning.

Salt i maden
Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Det er dog ikke nødven-digt at koge barnets grøntsager for sig selv. Barnet kan godt spise med af familiens grøntsager, hvis vandet de koges i, saltes normalt, dvs. er letsaltet vand.

Tilsætning af fedtstof i barnets mad det første år
Det første år anbefales det at tilsætte:

1 teskefuld fedtstof pr. portion hjemmelavet grød og grøntsagsmos.

Skift gerne mellem forskellige fedtstoffer, så barnet både får smør eller smørlignende produkter og plantemargarine og/eller planteolier som fx majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. Det vil være godt, hvis fedtstoffet i grøden og grøntsagsmosen for det meste er plantemargarine og planteolier, da barnet i forvejen fra sødmælken får en del fedt af samme type som fra smør. Det er ikke nødvendigt at tilsætte fedtstof til de industrielt fremstillede produkter, hvor energiindholdet er højt nok, eller hvis grøden udelukkende tilberedes på modermælk eller modermælkserstatning.

Om mælk i barnets mad til barnet under 6 måneder
Er barnet mellem 4 og 5 måneder, når det begynder på skemad, bruges modermælk eller modermælkserstatning.

Er barnet mellem 5 og 6 måneder, når det begynder på skemad, kan lidt sødmælk sagtens bruges i maden til de første skefulde smagsprøver. Men spiser barnet hele portioner grød, bør man bruge modermælk eller modermælkserstatning i maden, når barnet er under 6 måneder.

Mikrobølgeovn
Barnets skemad kan også tilberedes i mikrobølgeovn. Læs mere om brug af mikrobølgeovn i [leksikonet].

Følgende køkkenredskaber kan være til stor hjælp:

en lille gryde med låg / et deciliter-mål
en sigte / en stavblender / en hvidløgspresser
en persillekværn / et råkostjern / et minutur

Den første grød

Grød lavet af majsmel, rismel eller boghvedemel er milde og søde i smagen og derfor fine at starte med. En tynd grød er god, når barnet i starten skal øve sig på ske og mad. Skift herefter til en normal grød. Den er tykkere og mætter barnet mere. Hvis barnet starter med grød i 4-5 måneders alderen, bør mælken, som tilsættes, være modermælk eller modermælkserstatning. På de følgende sider bringes opskrifter på den første grød. Opskrifterne passer til en grydestørrelse med en indvendig diameter på 15 cm.

Vær opmærksom på, at de opskrifter, man selv kan finde på poserne med mel og flager, ikke altid er velegnede til spædbørn, selv om det står på posen.

Tynd majsgrød
1/4 dl majsmel, ca. 15 g
1 1/2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble [se opskrift]

Normal majsgrød
1/2 dl majsmel, ca. 30 g
1 1/2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk, modermælk eller modermælkserstatning
1 spsk. frugtmos af fx pære eller æble [se opskrift]

Fremgangsmåde:

Pisk majsmelet med vandet i en lille gryde.
Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 minutter. Pisk af og til i grøden.
Sluk for varmen og rør fedtstof og mælk i.
Rør evt. frugtmos i.
Giv barnet grøden, når den har fået spisetemperatur.

Frugtmos på grød
Det er en god idé at forbedre smagen af grøden ved at tilsætte frugtmos.Se [forslag] til velegnede frugter til frugtmos, [se opskrifter] på frugtmos, som er let at lave.

Den første grød

Risgrød
1/2 dl rismel, ca. 30 g
1 1/2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning
evt. 1 spsk. pæremos og 1 spsk. bananmos [se opskrift]

Pisk rismelet med vandet i en lille gryde.
Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 minutter. Pisk af og til i grøden.
Sluk for varmen og rør fedtstof og mælk i.
Rør evt. frugtmos i.
Giv barnet grøden, når den har fået spisetemperatur.

Tip
Ønskes en tykkere grød bruges mere rismel.
Opskriften herover er også velegnet til grød af boghvedemel.
I stedet for rismel bruges samme mængde boghvedemel.

Hirsegrød
1 dl hirseflager, ca. 40 g
2 dl vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning
1-2 spsk. frugtmos

Pisk hirseflager med vand i en lille gryde.
Bring grøden i kog under piskning og skru ned. Lad den småkoge i 2-3 minutter. Pisk af og til i grøden.
Sluk for grøden og rør fedtstof og mælk i.

Tip
Er grøden for tyk kan den tilsættes et par ekstra spsk. mælk og lidt mindre, hvis der bruges sødmælk.

Den første grød

Den første grød kan også laves udelukkende på modermælkserstatning, eventuelt modermælk. Så får man en lidt mere energirig grød, og der skal ikke tilsættes fedtstof.

Selv om der sker et tab af vitaminer, når grøden koges med modermælk eller modermælkserstatning, er dette uden betydning i forhold til indholdet i barnets mad i øvrigt.

Grød med modermælkserstatningspulver
1/4-1/2 dl majsmel, ca. 15-30 g (afhængig af hvor tyk grøden skal være)
2 dl koldt vand
Modermælkserstatningspulver svarende til 1 1/2 dl vand
Ingen fedtstof

Pisk melet med vandet i en lille gryde.
Bring grøden i kog under piskning og kog ved svag varme i ca. 2-3 minutter. Pisk af og til i grøden.
Tag gryden af varmen og afkøl grøden lidt.
Tilsæt den mængde modermælkserstatningspulver som angivet på emballagen der svarer til 1 1/2 dl vand.
Pisk grøden sammen.
Er grøden blevet for tyk, kan den tilsættes et par spsk. vand – helst kogende vand, så grøden ikke bliver for kold.

Grød med drikkeklar modermælkserstatning
Brug opskrifter og fremgangsmåde som til grøden ovenover, men erstat vandet med drikkeklar modermælkserstatning eller modermælk. Pisk ofte i grøden under kogning, for ellers brænder grøden let på. Udelad tilsætning af pulver. Er grøden for tyk, tilsættes lidt ekstra drikkeklar modermælkserstatning.

Grød med modermælk
Tilberedes som med drikkeklar modermælkserstatning.

Tip
Majsmel kan erstattes med samme mængde rismel eller boghvedemel eller ca. 30 g hirseflager.

Frugtmos

Kogt pæremos
1 sød pære, ca. 120 g
1 dl kogende vand

Skræl pæren, fjern kernehuset og skær pæren i små tern.
Læg pærestykkerne i en gryde og hæld det kogende vand over.
Læg låg på og kog til en mos ved svag varme i 5-10 minutter. Pas på, at mosen ikke brænder på.
Pæremosen er færdig, når den kan moses med en gaffel.
En hel lind mos fås ved at skrabe pæremosen igennem en sigte med en ske eller ved at blende.

Tip
Til æblemos eller ferskenmos bruges samme opskrift og mængde. Søde æbler eller saftige ferskner er bedst.

Hurtig frisk frugtmos
En spiseskefuld frugtmos fx pæremos, laves hurtigt ved at skrælle en frisk pære og med kanten af en ske forsigtigt skrabe på frugtkødet.
Mosen kan herefter røres direkte i den færdige grød.
Andre velegnede frugter er modne æbler, bananer, melon og avocado.
Friske bær moses nemmest med en gaffel og skrabes evt. igennem en lille sigte med en ske.

Kogt jordbærmos
100 g frosne jordbær
ca. 1/2 dl koldt vand
ca. 1 tsk. sukker

Bring vand og jordbær i kog.
Småkog med låg i 5-10 minutter til jordbærrene er bløde.
Mos bærrene igennem en sigte eller brug stavblenderen.
Tilsæt sukker, rør rundt og smag til inden servering.

Tip
Kogt mos af bær kan tilberedes af både friske og frosne bær, fx hindbær, blåbær og skovbær. Kogt mos kan holde sig i køleskabet et par dage. Frisk mos skal derimod spises med det samme. Kogt frugtmos,
der skal gemmes, bevarer vitaminerne bedst ved frysning [se leksikon].

Kartoffelmos

En god kartoffelmos
Denne opskrift er både velegnet til nybegynderen af skemad og med flere kartofler i til resten af familien. Opskriften giver en blød og velsmagende kartoffelmos.

Til kartoffelmos er det bedst at bruge bagekartofler eller vinterkartofler af lidt melede sorter, fordi de koger nemmest ud.

Undlad at salte kartoflerne, da de bliver vanskeligere at mose, hvis de har fået salt.

1-3 kartofler, ca. 150 g
1-2 dl kogende vand
1 tsk. olie, smør eller plantemargarine
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning

Skræl kartoflerne, og skær dem i små stykker.
Kom dem i en lille gryde, og hæld kogende vand over til de lige er dækket.
Lad dem småkoge i ca. 12-15 minutter under låg.
Hæld kartoffelvandet fra og gem det til senere.
Damp kartoflerne tørre ved svag varme, mens de moses med en gaffel.
Tag gryden af varmen og mos kartoflerne fuldstændig ud med en gaffel.
Tilsæt fedtstoffet og pisk kartoflerne kraftigt med et godt piskeris til klumperne er væk.
Lun mælken i samme gryde som kartoffelmosen og pisk den ind i mosen, når den er varm. Mælken kan også lunes i en lille kasserolle, og tilsættes indtil kartoffelmosen er tilpas tyk.
Tilsæt lidt af det gemte kartoffelvand eller lidt mere modermælks-erstatning, hvis mosen er for tyk.
Giv om nødvendigt kartoffelmosen et kort opkog under piskning og server ved spisetemperatur.
Ønskes en helt blød mos uden klumper, kan mosen presses igennem en fin sigte.

Tip
En velsmagende, blød og luftig kartoffelmos opnås ved at piske kartoflerne. Bruges stavblender eller food-processor bliver kartofffelmosen ‘lang’, tung og sej og den mister sin gode kartoffelsmag.

Prøv også at tilsætte gulerod eller andre grøntsager til mosen, som foreslået på næste side.

Grøntsagsmos

Kartofler og grøntsager
Kartofler giver god mæthed, derfor er de en vigtig bestanddel af grønt-sagsmosen. Et grøntsagsmåltid uden kartofler mætter ikke nær så længe.

Kartofler er desuden milde i smagen og rige på næringsstoffer. Efterhånden som barnet bliver fortrolig med kartoffelsmagen, vil det være en god idé at blande en eller flere grøntsager i kartoffelmosen. Grøntsager er med til at give måltidet flere nødvendige vitaminer og mine-raler, samt en dejlig smag.

Kartoffel-gulerodsmos
1 gulerod, ca. 75 g
1-2 kartofler, ca. 125 g
1-2 dl kogende vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning

Skræl kartoflerne og guleroden. Skær dem i mindre stykker og kog dem som beskrevet på foregående side i ca. 12-15 minutter.
Hæld kartoffelvandet fra og gem det til senere.
Mos kartofler og gulerod grundigt med en gaffel.
Pisk fedtstof i. Varm mælken i samme gryde og pisk det i. Tilsæt lidt af kogevandet, hvis mosen er for tyk.
En helt blød mos fås ved at presse mosen igennem en finmasket si.

Kartoffel-gulerod-blomkål-broccoli
I stedet for gulerod kan der til samme opskrift bruges andre grøntsager, fx blomkål eller broccoli.
Det er også muligt at koge flere grøntsager sammen med kartoflerne fx:

kartoffel med gulerod og broccoli
kartoffel med gulerod og blomkål
kartoffel med broccoli og blomkål

Afhængig af hvad barnet kan lide af grøntsager, tilbydes efterhånden flere og flere forskellige grøntsager sammen med kartoffelmosen.

Velegnede grøntsager til mos er desuden ærter, pastinak, persillerod og courgetter.

Mad fra 6 måneder

Tid til start på skemad
De fleste børn trives fint på modermælk til omkring 6 måneders alderen, men så er det også tid til at starte på [den første skemad]. Når barnet er glad for den første skemad, fortsætter udviklingen i barnets mad, som beskrevet nedenfor.

Fra mos til bløde madstykker
I overgangsperioden gennemgår barnet en fantastisk omstilling fra at blive ammet/madet udelukkende med mælk til at sidde selv og med fingrene spise et varieret måltid mad.

Den tynde grød og fine mos skal hurtigt erstattes af en tykkere og grovere grød, og mad der blot skal moses let med en gaffel. Ved otte måneder kan barnet selv spise bløde madstykker siddende i sin høje stol. For at undgå, at barnet får maden i den gale hals, bør maden være så blød, at barnet kan tygge den. Barnet bør altid spise sammen med andre, når det er begyndt at spise selv.

Fra få til mange smagsoplevelser
Maden ændres i overgangsperioden fra den første skemad med få madvarer til at omfatte alle almindelige madvarer, som beskrevet på [næste side].

Fremover vil det være godt at tilbyde barnet mange forskellige slags madvarer, så barnet får mange gode smagsoplevelser.

Giv forskellige slags frugter, grøntsager, fiske- og kødtyper og senere også brød, ris og pasta. Også brugen af forskellige fedtstoffer og sødmælksprodukter bidrager til smagsoplevelserne. Desuden er mange forskellige madvarer med til at dække barnets behov for de forskellige vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.

Udgangspunkt i familiens mad
Når barnet er over 6 måneder og godt i gang med skemad, kan maden begynde at tage udgangspunkt i den øvrige families mad. Det er ikke nødvendigt at tilberede al barnets mad for sig selv. Kartofler og grøntsager kan tilberedes sammen med familiens mad, sålænge der kun saltes let og ikke bruges meget stærke krydderier. Mad, der er kogt eller tilberedt i ovn, er blødest og nemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegt kød, fisk og grøntsager er først egnet, når barnet tygger så godt, at det kan findele al maden med tænderne.

Nedsættelse af mælkemængden
Modermælk og/eller modermælkserstatning er fortsat den væsentligste mælk frem til 9 måneder. I takt med at antallet af måltider med mad i overgangsperioden øges, tilbydes barnet mælk, så mængden ved 9 måneders alderen højest udgør 3/4 liter daglig inkl. sødmælksprodukter [læs mere i afnittet om mælk de første år].

Hvad må barnet få?

Grød
Fra barnet er 6 måneder kan det få grød af flere forskellige korn-sorter og gradvis få mad, som indeholder mere gluten. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre. Der er mest i hvede. Derfor kan havregrød og øllebrød, som har et lavt glutenindhold, gives tidligere end 6 måneder. Det kan være en god idé at gå over til disse grødtyper for at undgå forstoppelse hos barnet.

Barnet kan også få grød blandet af forskellige kornsorter.

Begræns brugen af grød med hvede, så barnet ved starten af de 6 måneder ikke pludselig får meget gluten.

Brød, kartofler, pasta og ris
Når barnet omkring 8 måneders alderen tygger godt, kan det få rugbrød og andet blødt brød uden hele kerner, såsom grahamsbrød, sigtebrød og landbrød. Giv barnet brød som vejer tungt i hånden. Jo mere vægt, der er i brødet, jo bedre mætter det. Barnet kan desuden begynde at få ris og pasta, der ligesom kartofler mætter godt.

Frugt
Barnet kan fra 6 måneder spise al slags frugt, frisk eller kogt. I starten skal frugten moses. Bær og små bløde frugtstykker gives, når barnet kan tygge maden. Frugt er godt at give sammen med grød og som afslutning på et måltid. Ideer til frugt er æble, pære, banan, fersken, melon, blomme, jordbær, hindbær, kirsebær, stikkelsbær, solbær, brombær, kiwi, abrikos, ananas, clementin, mandarin og appelsin.

Grøntsager
Variationen af grøntsager kan fra 6 måneders alderen øges. Barnet kan nu tilbydes al slags grønt. Barnet kan få kogte og friske bløde grøntsager, skåret ud i små stykker, når det kan begynde at tygge.

Barnet må gerne få de nitratrige grøntsager spinat, rødbede, fennikel og selleri, men begræns mængderne ved kun at lade dem udgøre ca. 1/10 af mosen. Større mængder af de nitratrige grøntsager bør barnet kun få med ca. 14 dages mellemrum.

Andre ideer til grøntsager er gulerod, courgette, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, champignon, løg, jordskok, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrod, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater uden skræl, agurk og avocado. Bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder.

Kød, fisk og æg
Kød, fisk og hårdkogt æg kan gives fra omkring 6 måneders alderen.
I starten tilsættes ca. 1 spsk. findelt kød eller fisk i barnets kartoffel/grøntsagsmos. Når barnet er blevet fortrolig med de nye smagsprøver, skiftes mellem kød og fisk i ugens løb.

Varier med de forskellige typer af kød fra okse, kalv, svin, lam, kylling, høne, hane, kalkun og and og giv af og til også indmad som lever og hjerte.

Varier også mellem forskellige fisketyper, så barnet både får fede fisk, fx makrel, sild, laks, tun – og magre fisk fx torsk, skrubbe, rødspætte, ising, lange, sej, rødfisk og havkat. Giv også torskerogn, rejer og muslinger af og til.

Forslag til måltider på en dag

Det følgende er forslag til, hvordan barnets måltider kan være fordelt på en dag, hvad enten barnet er hjemme eller passes ude af andre.

Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?
Ved måltiderne kan barnet tilbydes vand eller modermælkserstatning i koppen og evt. små slurke sødmælk. Bryst eller flaske gives efter behov, fx efter måltiderne.

Børn, der ammes, behøver normalt ikke at få modermælkserstatning, men stopper amningen, eller får barnet kun meget lidt bryst, gives modermælkserstatning i stedet for. [Se desuden afsnittet om mælk de første år]

Tre til fire måltider mad – når barnet er ca. 7 måneder

Morgen	bryst eller flaske

Formiddag	grød med frugtmos

Frokost	evt. grøntsagsmos med kød eller fisk, samt bryst eller flaske

Eftermiddag	evt. grød m. frugtmos og bryst eller flaske

Sen eftermiddag	evt. bryst eller flaske

Aftensmad	grøntsagsmos med kød eller fisk evt. frugtmos til dessert

Sen aften	bryst eller flaske

Nat	bryst eller flaske

Fire til fem måltider mad – når barnet er 8-9 måneder

Morgen	evt. grød med frugt eller bryst eller flaske

Formiddag	grød med frugt

Frokost	rugbrødshapser med pålæg

Eftermiddag	bolle med ost og frugt i små stykker

Sen eftermiddag	evt. bryst eller flaske

Aftensmad	stykker af kartofler, grøntsager, kød eller fisk evt. med sovs dessert med frugter

Sen aften	evt. bryst eller flaske

	eller

Morgen	evt. grød eller bryst eller flaske

Formiddag	bolle med ost og frugt i små stykker

Frokost	stykker af kartofler, grøntsager, kød eller fisk evt. med sovs dessert med frugter

Eftermiddag	grød med frugt

Sen eftermiddag	evt. bryst eller flaske

Aftensmad	rugbrødsstykker med forskelligt pålæg [se ideer til pålæg] og [opskrifter på smørbart pålæg]

Sen aften	evt. bryst eller flaske

Opskrifter på mad fra 6 måneder

Havregrød
1 dl havregryn, ca. 36 g
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning

Bring vand og havregryn i kog under omrøring og skru ned.
Lad grøden småkoge i ca. 2-3 minutter. Rør af og til.
Tag gryden fra varmen og tilsæt fedtstof og mælk.

Grøden kan tilsættes frosne jordbær, som koges med fra starten.
Grøden er færdig, når jordbærrene kan moses med en gaffel. Friske jordbær moses inden de kommes i den færdige grød. Bland evt. lidt sukker i grøden.

Øllebrød
2 skiver mørkt rugbrød uden kerner, ca. 80 g
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning

Skær rugbrødet i store tern og kom det i en lille gryde. Overhæld med vandet, læg låg på og stil gryden i køleskabet fx natten over, eller til brødet er opblødt.
Kog det udblødte rugbrød i 2-3 minutter.
Sigt grøden eller blend den med stavblender.
Kom grøden tilbage i gryden og fortynd evt. med 1/2 dl koldt vand.
Varm kort grøden op. Sluk og rør fedtstof og mælk i.
Server øllebrøden rørt op med frugtmos fx af pærer.

3-kornsgrød
1 spsk. havregryn, 1 spsk. hirseflager og 1 spsk rugmel, ialt ca. 40 g
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning

Kom gryn, flager, mel og vand i en gryde og pisk til det koger.
Kog grøden ved svag varme i ca. 2-3 minutter. Pisk af og til.
Sluk for grøden og tilsæt fedtstof og mælk og evt. lidt frugtmos.

Efterhånden som barnet bliver ældre, kan forskellige korn, gryn, flager og meltyper blandes frit og koges til grød. Hele og knækkede korn eller gryn giver den bedste grød, hvis de har trukket i koldt vand i køleskab natten over.

Ideer til frugt

Kogt frugt
Kogt frugt, fx små stykker æble eller pære, er godt at øve sig på, når barnet skal lære at tygge.

Frugtgrød af enten jordbær, ferskner, blommer eller stikkelsbær kan tilberedes af friske eller frosne frugter og jævnes til passende tykkelse. [Se opskrift].

Frisk frugt
Frisk frugt uden skræl rives efterhånden på råkostjernets grove sider. Det er bl.a. modne æbler og pærer. Ferskner, ananas, kiwi-frugter og forskellige meloner, samt de fleste bær, kan moses med en gaffel.

Hæld evt. friskpresset appelsinsaft eller juice over de moste eller revne frugter.

Frugtsalat til barnet, som kan tygge
Opskrifterne er til en familie på 4 personer.

Vinter
1 pære
1 æble
1 appelsin
1 banan
25 g rosiner

Sommer
10 jordbær
15 hindbær
1 “båd” vandmelon (i 15 små stykker)
1 æble
1 banan
1 appelsin

Skyl og skræl alle frugterne og skær dem ud i små stykker. Bland dem i en serveringsskål, eventuelt sammen med lidt appelsinsaft eller juice.

Tip
Al frugt er bedst at spise, når den er frisk eller nylavet.
Kogt frugt kan opbevares i køleskabet i et par dage.

Ideer til grøntsager

Kogte og rå grøntsager
Barnet kan fra 6 måneders alderen spise alle slags grøntsager.

I løbet af de næste par måneder gøres grøntsagsmosen mere grov ved at mose den med gaffel, og når barnet kan tygge skæres de kogte, dampede eller ovnbagte grøntsager ud i mindre stykker. Med tiden opdeles maden hver for sig på tallerkenen, så barnet får smagt kartofler, grøntsager, kød eller fisk hver for sig.

Når barnet kan tygge godt, kan det begynde at få rå grøntsager i form af fx revet gulerod, avocado i tern og peberfrugt i stave.

Rodfrugtkompot
ca. 35 g gulerod
ca. 35 g knoldselleri [læs om nitrat i leksikon]
ca. 35 g persillerod
ca. 35 g pastinak
1 tsk. fedtstof

Skræl og skyl alle rodfrugterne og skær dem i små tern.
Kom dem i en gryde og overhæld med kogende vand, til de lige er dækket.
Lad rodfrugterne småkoge under låg i ca. 15 minutter, til de er godt møre og til at mose.
Hæld overskydende vand fra og gem.
Mos rodfrugterne med en gaffel sammen med fedtstoffet.
Tilsæt evt. grøntsagsvandet til passende tykkelse.

I stedet for grøntsagsvand kan sødmælk eller modermælkserstatning bruges. Når barnet ikke længere behøver grøntsagerne most, er kogetiden lidt kortere, og de kogte rodfrugter vendes i fedtstof og skæres i små stykker. Tilsæt evt. et par dråber citronsaft.

Andre grøntsager som rødbede og rosenkål kan også bruges.

Stuvet spidskål
1/4 spidskål, ca. 100 g
1/2 dl koldt vand
1 spsk. hvedemel
1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning
1 tsk. fedtstof

Skyl og skær spidskålen i “både” og damp det i vandet i en lille gryde med låg i knap 10 minutter.
Tag spidskålen op, gem vandet i gryden og snit spidskålen fint i stykker, som passer til barnets tyggeevne.
Pisk hvedemel og mælk godt sammen og rør jævningen i kogevandet.
Pisk fedtstoffet i og kog sovsen godt igennem.
Kom den finthakkede spidskål i stuvningen og server sammen med kartofler og kød eller fisk.

Tip om kød, fisk og æg

Hvor meget kød og fisk?
Det er en god idé at tilsætte enten kød eller fisk i grøntsagsmosen.

I den første tid er en spiseskefuld kød eller fisk passende. Når barnet begynder at spise flere kartofler og grøntsager, kan kød/fiskemængden øges i takt hermed. Kød eller fisk skal ikke fylde mere end 1/4 af al maden på tallerkenen.

Ved tilberedning af kød og fisk til barnet er det godt:

at koge kød og fisk
at tilberede kød og fisk i ovn
at gennemkoge/stege kød og fisk
at undgå pandestegning og panering
at undgå brug af færdigfarser pga. et højt saltindhold

Om kød
Til at begynde med er kød nemmest at give hakket, da det let lader sig mose med en gaffel. Udbuddet af hakket kød er stort. Det fås bl.a. som oksekød, lammekød, kalvekød, svinekød og kalkunkød.

Skært kød er mere besværligt at findele og gøre tygge- og synkevenligt, men kan findeles på samme måde som indmad [se tilberedning af barnets kød]. Når barnet tygger godt, skal kødet blot skæres i passende små stykker.

Indmad som lever og hjerte fra kylling, kalv eller svin, kan gives i form af leverpostej [se opskrift], eller kogt og bagefter findelt, som vist på næste side.

Om fisk
Fisk er nem at tilberede ved kogning eller dampning i ovn eller mikroovn. Tilberedt fisk moses let ud med en gaffel. Det er godt at skifte mellem fede fisk, som laks, sild, makrel og tun, og magre fisk som torsk, sej, rødspætte og torskerogn. Når barnet tygger godt, skæres fiskekødet ud i passende små stykker.

Husk at fjerne alle fiskeben.

Om æg
Æg i det første leveår kan gives som hårdkogt æg eller kan bruges i kager, farsretter, postejer eller æggepandekager [se opskrift].

Anden brug kan ikke tilrådes på grund af faren for smitte med salmonella fra rå æg.

Tilberedning af barnets kød

Kogt hakket kød
Form med en teske et par kødboller af det hakkede kød. Lad dem koge sammen med kartoflerne og grøntsagerne de sidste 5-7 minutter.

Brug eventuelt lidt mere kogevand end tidligere og gem overskuddet til sovs. Mos kartofler, grøntsager og kød. Server det enten hver for sig eller sammenblandet.

Husk at tilsætte fedtstof og mælk. Er kødet for groft for barnet, kan det blendes sammen med lidt af kogevandet.

Kogt lever og hjerte
Lever og hjerte koges også sammen med kartoflerne og grøntsagerne. Den kogte indmad blendes eller køres gennem en persillekværn.

Hakket/blendet lever eller hjerte kan tilsættes hakket kød og formes til kødboller.

Rengøring og tilberedning af kalve- eller svinelever
En skive lever tørres af for blod, og eventuelle hinder skæres bort eller flås af.
Leverskiven koges enten hel, i strimler eller i små tern.
Kogetiden er kort ca. 5 min. for strimlerne. Skær kødet over for at se om det er gennemkogt. For lang kogetid gør kødet hårdt og tørt. Overskud af lever kan fryses [se tip].

Rengøring og tilberedning af kalve- eller svinehjerte
Rens hjertet omhyggeligt i koldt vand. Skær det over og fjern blod og sener. Skær det i tynde strimler og kog det i ca. 20-30 min., til det er mørt. Overskud fra hjertet kan fryses [se tip].

Familiens mad
Kød til barnet kan også tage udgangspunkt i den mad, resten af familien skal have. Barnet kan fx få kogt en farsbolle fra familiens frikadellefars.

Tilberedes frikadellerne i ovn [se opskrift] kan barnet godt spise disse, sålænge hårde kanter skæres bort, inden kødet findeles.

Farsbrød og kødsovs kan barnet også spise. Tilberedt blødt kyllingekød uden skind kan til at begynde med findeles i en persillekværn.

Sovs
Sovs kan være med til at maden bliver mere velsmagende. En nem sovs til barnet kan laves ved at røre 1 dl kogende kød- og grøntsagsvand med en jævning af 1 tsk. majsstivelse rørt op med 2 spsk. koldt vand. Sovsen skal herefter koge 1 minuts tid. Lidt fedtstof kan tilsættes.

Tip
Fersk hakket kød formet til små kødboller og strimler af fx fersk indmad, kan fryses i små portioner. Også kogte kødboller og kogte strimler af indmad kan, efter hurtig afkøling, fryses.

Optøet kogt kød skal også gennemvarmes før servering, fx skal små kogte kødboller, efter optøning i køleskab, koge mindst 5 minutter. [Se frysning m.m.].

Ideer til pålæg

Fra barnet begynder at spise små bløde rugbrødsstykker og andet brød, er smørbart pålæg mest velegnet. Det kan fx være:

leverpostej
torskerogn og moset, kogt fisk
humus [se opskrift]
smøreost
avocado
moset banan
moset jordbær

Når barnet kan bide af brødet og tygge ‘hårdere’ mad, kan det desuden tilbydes:

fiskefrikadelle og anden kold fisk fra aftensmaden
forskelligt fiskepålæg, tun, makrel m.m.
frikadelle og andet koldt kød fra aftensmaden
hårdkogt æg
ost i skiver
agurkemad s
æblemad, pæremad og andre frugter i skiver
kartoffelmad

Den kolde mad
Efterhånden udgør den kolde mad en større del af barnets mad. Derfor bør den kolde mad bestå af mange forskellige fødevarer. Det kolde måltid bør som basis altid indeholde brød, gryn, ris, kartofler eller pasta samt frugt og/eller grønt, der suppleres med kød, fisk, æg og/eller ost.
4 små snitter kunne være en med kød, en med fisk, en med grønt og en med frugt. Man kan også vælge at gøre dagene i ugen forskellige:

en dag med forskellige fisk og med forskelligt grønt som tilbehør
en dag med forskelligt grøntpålæg, hvor enten æg eller ost indgår, for at maden ikke bliver for mager (fx en snitte med smøreost med en stor buket kogt broccoli ovenpå, eller en mad med æggepandekage, tomatskiver og ærter)
en frugtdag med forskellige af årstidens frugter fx vindruer, blommer, pærer, fersken og lidt ost eller avocado som tilbehør
en dag med kødpålæg og grønt og/eller frugt

Opskrifter på smørbart pålæg

Avocadopålæg
1 moden avocado
1/2 æble uden skræl
1 spsk. A38 eller creme fraiche 9%

Mos avocado med gaffel eller stavblender.
Riv æblet groft og bland det med avocado og A38.
Server på fx rugbrød eller grovbrød.

Tip
Fint revet gulerod kan også tilsættes.

Hornfiskepålæg
1 hornfiskefilet eller anden filet, fx laks
2 spsk. god mayonnaise
2 spsk. fromage frais
citronsaft og lidt salt og peber efter smag

Skyl og tør fileten. Læg den på bagepapir med skindsiden nedad. Bag den i ovn ved 175 grader i ca. 10-12 minutter.
Afkøl fisken og træk skindet af.
Mos fisken med gaffel eller stavblender til fileten er findelt.
Rør de øvrige ingredienser sammen og tilsæt fisken.
Server på rugbrød, grovbrød, i pitabrød eller i sandwich.

Humus (kikærtepostej)
150 g kikærter
koldt vand
ca. 1 dl yoghurt naturel
2 spsk. olie fx sesam-, oliven- eller vindruekerneolie
1-2 fed presset hvidløg
saft af 1/2-1 citron

Sæt kikærterne i blød i en gryde, rigeligt dækket af koldt vand.
Læg låg på og lad dem stå i mindst 12 timer.
Smid vandet ud, skyl kikærterne grundigt og kom nyt koldt vand ved. Kog dem med låg i ca. 1-1 1/2 time.
Hæld vandet fra. Blend kikærterne i gryden med stavblenderen.
Tilsæt de øvrige ingredienser, hold igen med yoghurt og citronsaft.
Blend til humusen har en passende tykkelse og er helt blød og ensartet. Smag til med yoghurt, citronsaft, hvidløg, salt og peber.

Familiens mad

At spise sammen

Ved 9 måneders alderen er overgangsperioden slut. Barnet kan fra nu af spise næsten den samme mad som resten af familien. Den mad, barnet spiser fremover, er fortsat vigtig for en god vækst og udvikling af barnet.

Mad og appetit
Velsmagende mad er afgørende, og omsorg og samvær ved måltiderne er fortsat nødvendig. Det er også ved måltidet, at barnet lærer af at se forældre og andre spise maden. Måltidet er samtidig en god mulighed for at få talt sammen i familien.

En god stemning under måltidet virker opmuntrende på appetitten. Lad barnet røre ved maden og spise selv. Det hjælper barnet i gang med at ville spise selv, og giver barnet lyst til maden på bordet. Det er en sejr for barnet, at det kan spise som resten af familien. At barnet til at begynde med spilder meget, må man tage med. Det er en del af træningen og holder op, efterhånden som barnet lærer at spise. Vær fortsat opmærk-som på at barnet ikke får madstykker i den gale hals. Giv fx ikke hele nødder, peanuts og lignende hårde madvarer før barnet er mindst 1 1/2 år, og det tydeligt viser, at det kan tygge.

Barnet bør desuden altid være sammen med andre, når det spiser.

Hjælp barnet
I forbindelse med måltidet er det vigtigt, at barnet hjælpes og ikke presses. Forældrene hjælper til ved at reagere på barnets lyst eller uvilje til at spise, dvs. hvad det kan lide, hvor meget det vil have, og hvor hurtigt det tilbydes. Det er ikke ualmindeligt, at der er noget mad, som barnet ikke kan lide, men det kan hurtigt ændre sig igen. Under måltidet kan det være godt at præsentere ny mad til barnet uden at sige noget og så se, hvad der sker. For megen opmærksomhed kan nemlig føre til, at barnet ikke vil smage på maden.

Mad og måltider i familien – nogle enkle råd

Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider
Dagens mange måltider med mad og drikke skal:

dække barnets behov for energi, vitaminer og mineraler
være båret af lysten til at spise mad, der smager godt
rumme et tæt, godt samvær med andre mennesker
være med til at udvikle barnets spiseevner
være med til at udvikle barnets spisevaner

Når maden er fordelt på forskellige måltider over hele dagen, er det lettere at få dækket behovet for energi, vitaminer og mineraler.

Ved hovedmåltiderne spises størstedelen af dagens mad. Men især for børn er mellemmåltiderne også en stor del af den samlede mængde mad. Så det betyder noget, hvad barnet får at spise til mellemmåltiderne. Mellemmåltiderne har derfor både til opgave at stille sulten mellem to hovedmåltider og at bidrage med den mad, der mangler (eller skal til), for at dagens samlede måltider bliver varierede. Et godt mellemmåltid kan fx være 1/2 bolle med ost eller marmelade samt lidt frugt. Men det kan også være en lille skål A 38 med revet rugbrødsdrys og frugt. Det kan også være et fad med mundrette stykker frugt og grøntsager.

På næste side ses et eksempel på, hvordan måltider kan sammensættes over en hel dag fra 9 måneders alderen [se opskrifter på mad til hele familien].

Maden skal være varieret
Alle de vitaminer, mineraler og andre stoffer vi har behov for findes i vores madvarer, men i meget forskellige mængder fra den ene madvare til den anden. Det er derfor vigtigt at spise varieret. Man kan lære, hvad det betyder ved at opdele maden i 4 grupper, der i alt indeholder 13 typer madvarer:

brød, gryn, kartofler, ris, pasta
frugt, grøntsager
kød, fisk, mælk, ost, æg
og lidt fedtstof

Der skal spises mest fra gruppe 1 og 2 . Ved hvert måltid er det derfor godt at spise brød, gryn, kartofler, ris eller pasta plus frugt og/eller grøntsager. Især hovedmåltiderne må desuden også gerne indeholde enten kød, fisk, mælkeprodukter, ost eller æg, men kun i mindre mængder. Lidt smør, plantemargarine og olie hører også med til varieret mad, men det bør være i små mængder og størstedelen må gerne være vegetabilsk (plantemargarine og planteolier).

Der er først tale om en varieret mad, når man veksler mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe. Spis således mange forskellige slags frugt og grønt. Varier også mellem forskellige typer kød og mellem forskellige fede og magre fisk. Spis også forskellige brødtyper. Der findes mange forskellige velsmagende rug- og hvedebrød. Vælg brødtyper af groft mel og med en vis tyngde i brødet. Spis også gerne mange kartofler og varier med forskellige smagsvarianter af ris og pasta.

Maden skal ikke være for fed
Familiens mad skal ikke være for fed – det er dog vigtigt, at barnet frem til 1 års alderen får lidt mere fedt i maden end resten af familien. Det kan gøres ved at fortsætte med at tilsætte en teskefuld fedtstof i grøden og give lidt sovs eller fedtstof til de kogte kartoffel- og grøntsagsstykker, frem til barnet er 1 år. Spædbarnet får også lidt mere fedt end resten af familien gennem den mælk, barnet drikker.

Maden skal ikke indeholde for meget sukker
Slik, is, læskedrikke og sodavand indeholder meget sukker og ingen andre næringsstoffer. Det er helt unødvendigt at give til spædbørn og småbørn. Der skal ikke så mange sukkerholdige ting til, før de optager pladsen for rigtig mad. “Lommekiks” som mælkesnitte, chokoladekiks, knoppers og særlige frugt-yoghurter og frugtkvark til børn indeholder meget sukker i forhold til andre ingredienser og kan betragtes som kage eller slik.

Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen, kan derimod være en god idé, hvis det gør, at grøden og frugten spises.

Forslag til måltider på en dag

Billederne på denne side viser forslag til måltider, som barnet kan spise i løbet af en dag, uanset om barnet er 10 måneder, 1 år, 2 år eller mere. Det er det enkelte barns appetit, som afgør mængden af mad.

Morgenmad	Øllebrød eller havregrød samt lidt frugt eller juice.

Formiddag	1/2 bolle med ost samt banan eller anden frugt.

Frokost	Rugbrød med leverpostej, torskerogn, avocado og banan. Tilbehør af kogt gulerod, agurk og rød peberfrugt.

Eftermiddag	En lille skål tykmælk med revet rugbrødsdrys og bær. 1/2 bolle med smør eller plantemargarine og æblestykker.

Føraftensmad	En tallerken med agurk, ærter, majs og rød peberfrugt.

Aften	Kylling, kartofler og tomater bagt i ovn. Tilbehør af avocadomos og revet gulerod.

Dessert	Jordbærgrød med mælk.

Drikkevarer i løbet af en dag
Til måltiderne tilbydes barnet mellem 9 og 12 måneder sødmælk eller koldt vand i kop. Er barnet ellers tørstigt i løbet af dagen, tilbydes bryst eller koldt vand af en kop. En del børn ammes stadigvæk. Andre børn får enkelte flasker med modermælkserstatning frem til de er 1 år.

Den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning, sødmælk og surmælksprodukter) bør på en dag højst udgøre 3/4 liter ved 9 måneders alderen.

Efter 1 år bør den samlede mælkemængde være ca. 1/2 liter om dagen. Hvilke mælketyper barnet over 1 år bør drikke, er beskrevet i afsnittet om [mælk til barnet i alderen 1 til 3 år]. Til barnet over 1 år gives vand fortsat som tørstedrik.

Mængder af mad
De mængder af mad, som er vist på billederne, er ikke udtryk for en mængde barnet bør spise ved de enkelte måltider. Mængden af hver enkelt fødevare, et barn spiser, er meget forskellig fra barn til barn, og kan for det enkelte barn også variere fra dag til dag. Måltiderne og fødevarerne på billederne er tænkt som inspiration til, hvilken mad barnet i løbet af en dag kan tilbydes, når man følger rådet om variation: Lidt af det hele i stedet for meget af få ting.

Opskrifter på familiens mad

På de følgende sider kan familien hente inspiration til føraftensmad, middagsretter, et par frokostretter og et par desserter og boller til hele dagen. Opskrifterne er beregnet til 2 mindre børn og 2 voksne.

Tanken med nogle af opskrifterne er at bringe klassiske og traditionelle opskrifter, men med en anderledes tilberedning og/eller tilbehør, som samtidig er børnevenligt.

Opskrifterne er alle sammensat af råvarer, som kan købes i de fleste fødevarebutikker. Det er tilstræbt, at opskrifterne bruger mange forskellige fødevarer, så maden bliver så varieret som muligt. Samtidig indeholder opskrifterne ikke for meget fedt, men meget frugt og grønt.

De fleste af opskrifterne kan kombineres på andre måder end vist på billederne. Fx kan man erstatte fiskefrikadellerne på side 37 med kyllingstykkerne på side 42 og servere salaten fra side 36.

De fleste billeder viser en tallerken til en voksen og en tallerken til et barn mellem 1 og 2 år. Mængderne af mad, som er vist på billederne, er ikke udtryk for en mængde barnet bør spise ved de enkelte måltider. Mængden af hver enkelt føde-vare, et barn spiser, er forskellig fra barn til barn, og det kan også variere fra dag til dag.

Føraftensmad

Til børn som kan tygge friske grøntsagsstykker og især til lidt større børn (over 1 1/2 år), kan det være godt at tilbyde føraftensmad.

Føraftensmad er mad i ventetiden op til aftensmaden. Føraftensmad kan fx gives til barnet, når tilberedningen af aftensmaden er gået i gang.

Føraftensmad består fortrinsvis af forskellige friske grøntsager skåret i stave eller andre former (faconer). Vælg grøntsager og frugt, som passer til barnets alder og evne til at tygge. Grønt-sagerne kan serveres på et fad, en tallerken eller i mange små skåle afhængig af, hvor mange børn der er hjemme. Et sådant grøntsagstilbud kan have flere fordele:

det kan stille barnets værste sult
formindske barnets opfattelse af ventetiden til aftensmaden
og det kan udgøre en del at aftensmåltidet, da grøntsagerne ikke ’stjæler’ al appetitten til maden, men bliver en del af måltidet.

Ideer til føraftensmad kan være

agurk
gulerod
rød peberfrugt
gul peberfrugt
tomat
cherrytomat
majs
ærter
avocado
oliven
rå blomkål
rå broccoli
bladselleri
vandmelon
mandarin
appelsin
æble
pære

Spaghetti med kødsovs og broccolisalat

Kødsovs
1 gulerod, ca. 100 g
1 løg, ca. 60 g
1 lille spsk. olie
500 g hakket oksekød, 10-12%
1 dåse hakkede tomater blendet med stavblender
1 spsk. koncentreret tomatpuré
1 1/2 dl koldt vand
1 fed presset hvidløg
1 tsk. tørret basilikum
1 tsk. tørret timian
1/2 tsk. groft salt og lidt peber

Skræl og skyl guleroden. Pil løget. Riv begge på den grove side af råkostjernet.
Varm olien og svits kød, gulerod og løg. Rør rundt til kødet har skiftet farve.
Tilsæt tomaterne sammen med koncentreret tomatpuré (tilsammen kan de erstattes af 4 dl purerede tomater fra brik).
Tilsæt vand, hvidløg og resten af krydderierne.
Dæmp varmen og lad retten småkoge i ca. 30 min.
Rør af og til. Læg låg på, når kødsovsen har en tilpas tykkelse.

Broccolisalat
400 g broccoli
ca. 3 dl vand
1/2 tsk. groft salt
100 g frosne løse majs
1/2 rød peberfrugt
1 spsk. salatolie
1/2 spsk. citron

Skyl broccolien, skær den nederste del af stokken af og del i små buketter.
Bring vandet i kog. Tilsæt salt og broccoli. Kog under låg i 2-3 minutter og tilsæt de frosne majs. Når vandet koger igen, hældes grøntsagerne i en sigte til afdrypning.
Skyl og skær peberfrugten i stave eller grove tern. Bland alle grøntsagerne i en serveringsskål.
Rør olie og citron sammen og server dressingen for sig selv.

Spaghetti
300 g tørret spaghetti
1 1/2 liter koldt vand
1 tsk. salt

Bring vandet i kog og tilsæt spaghettien og saltet.
Rør i starten rundt så spaghettien ikke klistrer sammen. Brug kogetiden som angivet på pakken.
Hæld den kogte spaghetti i en sigte og ryst vandet af.

Fiskefrikadeller med kartoffelbåde, tomatsovs og grønt

Tilbered farsen til fiskefrikadellerne og opbevar den på køl, mens kartofler, tomatsovs og grøntsager laves. Steg herefter fiskefrikadellerne.

Fiskefrikadeller
400 g filet af sej eller torsk
frossen fisk optøs
2 spsk. revet løg
1/2 tsk. groft salt
1 knivspids peber
1 æg
2 spsk. mel
ca. 1/2 dl sødmælk
1 spsk. olie
1/2 spsk. smør eller plantemargarine

Hak fisken groft med stavblender i en skål.
Riv løget på råkostjernet.
Tilsæt salt, peber, løg og æg til fisken. Rør kraftigt og tilsæt melet.
Rør mælk i til farsen er ensartet og fast. (Hvis farsen er meget våd, udelades mælk.)
Varm fedtstoffet på panden. Form frikadellerne med en ske og steg dem 5-8 min. på hver side ved svag varme, til de er lysebrune.

Kartoffelbåde
4 store bagekartofler (1 kg) eller andre melede kartofler
1 spsk. olie
Saft af en halv citron

Tænd ovnen på 220 grader.
Skyl og skrub kartoflerne grundigt. Tør dem.
Del dem på langs og skær 4-6 både af hver halve kartoffel.
Kom kartoffelbådene i en frostplastpose. Tilsæt olie og citronsaft og ryst posen godt.
Hæld kartoflerne ud på et bagepapir på en bageplade.
Bag dem midt i ovnen til de er gyldne, ca. 35 min.

Tomatsovs
1 dåse hakkede tomater
1/2 løg i både, 25 g
1 presset fed hvidløg
1/2 tsk. timian
1/2 tsk. basilikum
1/2 tsk. groft salt

Blend på én gang løg, hvidløg og tomater med stavblenderen, til det er pureret.
Varm tomatsovsen op.
Tilsæt krydderier og lad det småkoge i 5-10 minutter.

Avocadomos
2 modne avocado
2 spsk. citronsaft

Halvér avocadoerne, fjern stenene og udtag avocadokødet med en ske.
Mos det med en gaffel eller stavblender.
Smag til med citronsaft, salt og peber. Presset hvidløg kan tilsættes.

Råkostsalat
1 gulerod, ca. 100 g
1 syrligt æble, ca. 130 g
6 rosenkål, ca. 100 g
saft af 1 appelsin

Skræl og skyl guleroden.
Skyl og skær æblet over, fjern kernehuset.
Skyl og fjern de yderste blade og stokken på rosenkålene.
Riv alle delene på råkostjernet og bland det i en skål.
Pres appelsinen og hæld saften over salaten.

Boller i karry med ris og frugt

Start med at lave grundfarsen og sæt den på køl.
Mens den hviler, tilberedes suppen til kødbollerne og frugten.
Herefter sættes risene over. Dernæst formes kødbollerne, og til sidst tilberedes karrysovsen.

Grundfars
500 g hakket kalv og flæsk eller
500 g skinkesmåkød 10-12%
1 lille tsk. groft salt
1 spsk. fint revet løg
1 knsp. peber
1 æg
3 spsk. hvedemel
ca. 1/2 dl letmælk

Rør kødet med saltet.
Pil løget og riv det på råkostjernet.
Tilsæt løg, peber, æg og hvedemel til kødet og rør farsen grundigt.
Tilsæt mælken lidt ad gangen og rør farsen til den er samlet og fast.
Lad den hvile tildækket i køleskab i ca. 30 minutter.

Tip
Variationerne med grundfars er mange. Fx kan kødboller også koges i tomatsauce [se opskrift] og serveres med pasta og grønt. På side 40 bruges grundfarsen til ovnfrikadeller.

Kødboller
Grundfars:
1 stort løg, ca. 100 g
1 stor gulerod, ca. 150 g
1 1/2 liter koldt vand
1 tsk. groft salt
5 hele peberkorn

Følg opskriften på grundfars.
Pil løget. Skræl og skyl guleroden. Skær begge ud i grove stykker.
Bring vand og grøntsager i kog i en stor gryde (diameter ca. 20 cm). Tilsæt salt og peber og lad suppen småkoge under låg til kødbollerne skal i.
Form kødbollerne med en lille spiseske eller stor teske, ved at tage en farsbolle op på skeen og slå den let ind i håndfladen. Saml farsbollen op med skeen igen og ’dump’ den forsigtig ned i det kogende vand. Fortsæt således indtil al farsen er brugt.
Lad vandet med alle kødbollerne småkoge uden låg i 5 min. Bollerne er færdige, når de flyder rundt for oven. Tag en enkelt op og skær den igennem. Farsen må ikke være rød i midten.
Tag kødbollerne op af gryden med en hulske og hold dem varme i en skål ved at lægge en tallerken over.
Lad suppen, kødbollerne kogte i, småkoge uden låg til karry-sovsen skal tilberedes.

Frugt
1/2 frisk ananas (eller 1 dåse ananas)
2 bananer
2 avocadoer
1 stor håndfuld rosiner
50 g mandler (kun til større børn og voksne)
1/2 bakke spirer, fx bønnespirer, lucernefrø og/eller linser

Del ananassen midt over på langs fra top til bund.
Læg den ene halvdel til side og skær den anden over igen, fra top til bund.
Skær toppen af ananassen og stil den op. Skær den trekantede midterkerne af fra oven og nedefter.
Læg ananassen ned og skær hele vejen rundt og ind til midten langs den tykke skræl. Fjern herefter skrællen.
Skær frugtkødet ud i små stykker.
Skræl bananerne og skær dem i skiver.
Flæk avocadoerne, fjern stenene og tag kødet ud med en ske. Skær avocadokødet i tern.
Giv mandlerne et kort opkog i en gryde med vand. Spul med koldt vand, smut og finhak mandlerne.
Skyl spirerne i en sigte og lad dem dryppe af.
Anret frugterne på et stort fad eller i mindre skåle.

Ris
Som ristype anbefales parboiled ris. Har risposen ikke en opskrift, kan dette følges: Beregn ca. 80 g ris pr. voksen og 60 g ris pr. barn. Til 2 voksne og 2 børn bruges 280 g ris. De skal koges i dobbelt mængde vand, hvilket vil sige ca. 5 1/2 dl vand.

Kom ris og salt i kogende vand.
Læg låg på gryden og lad risene småkoge i 15 min.
Sluk for gryden og lad risene ‘trække’ i ca. 10 min., til alt vandet er fordampet fra grydens bund.

Karrysovs
20 g plantemargarine
2 tsk. mild karry
30 g hvedemel (3 spsk.)
ca. 6 dl suppe fra kødbollerne

Smelt fedtstoffet i en gryde, tilsæt karry og pisk det ind i fedtstoffet.
Pisk melet i til alt fedtstoffet er opsuget.
Tilsæt ca. 1 dl af suppen og pisk kraftigt, til det er klump-frit og jævnt.
Tilsæt suppen ad flere omgange. Pisk og kog karrysovsen op mellem hver tilsætning.
Kog over svag varme i 5-10 min. Smag til med salt og karry.
Varm bollerne i sovsen og server.

Ovnfrikadeller med små kartofler og sauterede rodfrugter

Begynd med at tænde ovnen på 200 grader. Følg opskriften på [grundfars].
Mens farsen hviler på køl tilberedes yoghurten og kartoflerne. Kartofler og frikadeller bages i ovn. Kartoflerne skal have ca. 40 min. og frikadellerne ca. 20 min. Når frikadellerne er formet, tilberedes rodfrugterne.

Drænet yoghurt
1/2 l yoghurt naturel
evt. salt og peber

Tag et rent klæde, fx et viskestykke og læg det foldet i et dørslag.
Hæld yoghurten i og lad vallen løbe fra, indtil hele retten er færdig.
Skrab med en paletkniv eller ske yoghurten fra klædet op i en skål. Smag evt. til med salt og peber før servering.

Kartofler
ca. 800 g små kartofler (babykartofler)
1 spsk. olie

Skyl og skrub kartoflerne grundigt og tør dem.
Kom kartoflerne i en plastpose, tilsæt olien og ryst posen.
Fordel kartoflerne i et lag i et ovnfast fad og sæt dem i midten af ovnen i 40 min.

Frikadeller

Læg bagepapir i et ovnfast fad, som skal kunne stå ved siden af kartoflerne.
Brug 2 spiseskeer og form en lille frikadelle med den ene og hjælp den ned på bagepapiret med den anden.
Form hele farsen på denne måde. Der er til 12-14 frikadeller.
Sæt dem i ovnen ved siden af kartoflerne, når disse har fået 20 min.
Grill evt. frikadellerne inden servering.

Sauterede rodfrugter
150 g gulerod
150 g knoldselleri
150 g persillerod
150 g pastinak
1 lille spsk. olie
blade af 2 kviste timian eller
1 tsk. tørret
3 spsk. hakket persille
2 fed hakket hvidløg
salt og peber
saft af 1/4-1/2 citron

Skræl og skyl gulerødder, knoldselleri, persillerod og pastinak og skær dem i ens og ikke for store stykker.
Opvarm olien og rist alle grøntsagerne på én gang.
Krydr med timian, salt og peber.
Dæmp varmen og lad rodfrugterne småstege i ca. 15 minutter. Vend ofte grøntsagerne.
Tilsæt persille og hvidløg. Steg yderligere i et minut og smag til med salt, peber og citronsaft.

Mexicanske pandekager

Mexicanske pandekager består af tykke pandekager, hvorpå der kommes et fyld af kød, grøntsager og varm salsa.

Pandekagen foldes rundt om fyldet og spises efter behag med fingrene eller med bestik. [Avocadomos] og [drænet yoghurt], er også velegnet til denne ret. Start med at skylle og rense alle grøntsagerne til hele retten.

Tilbered herefter grøntsager, salsa, kød og til sidst pandekagerne.

Grøntsager
1/4 iceberg salat
1/2 agurk
2-3 tomater, ca. 200 g
150 g frosne majs
1 rød peberfrugt

Skær salaten i små firkantede stykker og agurk, tomater og peberfrugt i små tern.
Kog de frosne majs et minuts tid og lad dem afdryppe i en sigte.
Anret grøntsagerne hver for sig i små skåle.

Salsa
1 gul peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 løg, ca. 80 g
1 dåse hakkede tomater
2 dl koldt vand
frisk/tørret chili efter behag
1 fed presset hvidløg
1/2 tsk. groft salt

Skær peberfrugter og løg i grove tern. Varm gryden op og svits grøntsagerne (uden fedtstof) under omrøring, til de bider på bunden. Tilsæt straks de hakkede tomater og vandet.
Bring retten i kog og smag til med chili, hvidløg og salt.
Lad salsaen småkoge under låg ca. 30 minutter.

Hakket kød
400 g hakket oksekød, 10-12%
1 spsk. olie
1-2 fed hvidløg
1 spsk. stødt spidskommen
salt og peber

Svits kødet i olien og rør rundt indtil det er blevet løst og har skiftet farve.
Tilsæt hvidløg og spidskommen og smag til med salt og peber.
Lad det småstege på laveste blus i ca. 15 min.

Pandekager
180 g majsmel
90 g hvedemel
1/2 l letmælk
3 æg
knap 1/2 tsk. groft salt
ca. 25 g plantemargarine

Kom mel og mælk i en røreskål og pisk det sammen til dejen er klumpfri.
Tilsæt æg og salt og pisk til dejen igen er klumpfri. Varm fedtstoffet på panden og rør det i dejen.
Bag pandekagerne ved jævn varme, til de er lysebrune på begge sider. Brug evt. 2 pander, det går hurtigere.

Ovnkylling med gratin af kartoffel, porre, jordskok og bagte cherrytomater

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Gratin og kylling bages samtidig i midten af en varm ovn, i 40-45 min., til de begge er gyldne. De sidste 20 min. sættes cherrytomaterne med ind i ovnen.

Gratin
500 g skrællekartofler
200 g porrer
400 g jordskokker
1 lille spsk. olie
2 dl letmælk
100 g revet mild ost 45+

Skræl og skyl kartofler og jordskokker. Rens porrerne.
Skær grøntsagerne i tynde skiver på ca. 1/2 cm.
Pensl et ovnfast fad, ca. 25 x 30 cm, med olien.
Fordel grøntsagerne i fadet.
Hæld mælken over og fordel osten ovenpå.
Sæt gratinen i ovnen samtidig med kyllingestykkerne.

Kylling i ovn
800 g over- og underlår

Læg bagepapir i et ovnfast fad. (Det skal kunne stå ved siden af kartoflerne).
Fjern al fedt og løsthængende skind fra kyllingestykkerne. Tør dem med køkkenrulle og læg dem i fadet.
Sæt fadet i ovnen samtidig med gratinen.

Bagte cherrytomater
250 g cherrytomater
1 spsk. olie

Skær cherrytomaterne i kvarte både.
Læg dem på et stykke bagepapir, dryp olien over og pak dem ind som en konditorkage, så luft ikke kan trænge ind.
Stil dem i ovnen de sidste 20 min. i et fad.
Ved servering hældes tomaterne i en lille skål.

Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta

Laks i ovn
1/2 tsk. olie
3 stykker laksefileter
frossen laks optøs først
saft af 1/2 citron

Tænd ovnen på 200 grader.
Pensl et ovnfast fad med olie og læg laksestykkerne i fadet med skindsiden nedad og dryp citronsaft over.
Sæt fadet på rist i midten af ovnen i ca. 15 min. til lakse-kødet har skiftet farve.
Fjern skindet før servering.

Dampet spinat
500 g frossen helbladet spinat
1 dl koldt vand
1 1/2 dl fløde 13%
salt og peber

Bring spinat og vand i kog under låg. Skru ned og damp spinaten ved svag varme i ca. 10 min., eller som angivet på emballagen. Tilsæt evt. mere koldt vand.
Rør fløden i og giv spinaten et kort opkog. Smag til med salt og peber.

Frisk pasta
ca. 300 g frisk båndspaghetti (taglioni)
1 1/2 liter kogende vand
1 tsk. groft salt

Kom pastaen i kogende vand sammen med saltet.
Rør rundt og kog som angivet på emballagen, dvs. ca. 1 minut uden låg.
Hæld pastaen i en sigte og ryst vandet af.

Tip
I stedet for frossen spinat kan bruges godt gennemskyllet frisk spinat med stilkenden skåret af.

Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta

Æggepandekage
(til 1 voksen og 1 barn)
2 store eller 3 små æg
2 spsk. letmælk
knap 1/2 tsk. smør eller plantemargarine
1/2 tsk. olie
Brug en stor pande. Æggepandekagen skal være så tynd, at den let bliver gennemstegt. Er der flere personer til måltidet, må man lave flere æggepandekager.

Pisk æg og mælk let sammen med en gaffel uden at det skummer.
Smelt fedtstoffet på panden ved god varme.
Hæld æggemassen ud på panden.
Skrab et hul i æggemassen med en spatel. Hæld panden på skrå, så den flydende æggemasse løber ned i hullet.
Gentag punkt 4 mange forskellige steder i æggemassen til den er stivnet.
Skru ned for varmen og bag æggepandekagen ved middel varme, til den er gylden og fast i bunden.
Vend æggepandekagen og bag den anden side, til den også er gylden.
Fold den ene halvdel af æggepandekagen ind over den anden og server den på et fad.

Tilbehør
Server fx kogte grønne ærter, cherrytomater, rugbrød og stegt bacon til æggepandekagen.

Små stegte fiskestykker
250 g fiskefilet fx rødspætte
1 dl hvedemel
1/2 spsk. smør eller plantemargarine
1/2 spsk. olie

Tør fiskefileterne med køkkenrulle og skær dem i aflange stykker på ca. 3x5 cm.
Kom melet i en frostplastpose sammen med halvdelen af fiskestykkerne.
Ryst posen så melet fordeler sig på fiskesiderne. Tag stykkerne op og læg dem på en tallerken.
Gentag med resten af fiskestykkerne.
Smelt fedtstoffet og sørg for god varme på panden, når fiskestykkerne lægges på. Brun først fiskestykkerne på begge sider. Skru derefter ned og steg videre i ca. 2-3 minutter på hver side.

Tilbehør
fx rugbrød, citron, avocado, gul og rød peberfrugt, agurk, tomater og majs. Som dressing røres creme fraiche 9% op med lidt citron eller lime, salt og peber.

Lun leverpostej med rødbeder, bønner og brød

Leverpostej
ca. 300 g kartofler eller kogte fra dagen før
1 pakke kalve- eller svinelever, ca. 350 g
1 pakke bacon i skiver, 150 g
1 lille revet løg, 50 g
1 æg
1 dl letmælk
2 spsk. hvedemel
knap 1/2 tsk. groft salt
1/2 tsk. allehånde

Tænd ovnen på 175 grader.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Dæk dem med kogende vand og kog med låg i ca. 15 min., til de er møre. Hæld kartoflerne i en sigte og afkøl dem med koldt vand.
Skær evt. hinder af leverstykkerne og tør leveren med køkkenrulle.
Klip eller skær både lever og bacon i små stykker og kom dem i en skål. Stavblend kødet til det er jævnt. Kom resten af ingredienserne i. Stavblend igen til hele farsen er jævn.
Brug 3 alu-forme á 450 ml. Læg bagepapir i formene og hæld lige meget fars i hver form.
Bag leverpostejerne samtidig med rødbederne i midten af ovnen i 30-45 min. til de er gyldne. Stik med en strikkepind. Postejen er færdig, hvis farsen ikke hænger ved.
Leverpostejen kan fryses rå eller bagt.

Marinerede rødbeder
300 g rødbeder
1 spsk. vand
1 tsk. olie
Marinade:
1 1/2 spsk. olie
1/2 spsk. balsamico vineddike
1 tsk. dijonsennep
salt og peber

Skræl og skyl rødbederne og skær dem i tynde både, ca. 10 cm lange.
Læg dem på et stykke bagepapir og kom vand og olie ved. Pak rødbederne ind som en konditorkage, så luft ikke kan trænge ind.
Sæt dem ind sammen med leverpostejerne og bag dem i ca. 40 min.
Pisk marinaden sammen og smag til med salt og peber. Vend de varme rødbeder i marinaden.

Grønne bønner
200 g frosne fine grønne bønner, fx haricots verts.
Tilbered de frosne bønner som beskrevet på posen og server dem sammen med rødbeder og leverpostej.

Brød
Server et godt rugbrød eller landbrød til.

Hindbærkage og jordbærgrød

Hindbærkage
2 æg
2 dl sukker – ca.180 g
50 g smeltet smør
2 1/2 dl hvedemel – ca. 130 g
smør til formen
ca. 2 spsk. rasp til formen
ca. 200 g frosne hindbær
1/2 dl sukker – ca. 25 g

Hindbær

Spred de frosne hindbær ud i ét lag i et fad. Drys sukkeret over bærrene.
Stil dem til side i 1-2 timer, til de er optøet.
Hindbærrene kan stilles i en kold ovn og optøs hurtigere ved 50-75 grader. Tænd ovnen på 175 grader.

Dejen

Pisk æg og sukker luftigt og hvidt.
Smelt smørret, afkøl det lidt og hæld det i æggemassen under piskning.
Rør forsigtigt hvedemelet i dejen.
Smør en tærteform med en diameter på ca. 24 cm, eller andet ildfast fad fx 18-26 cm og drys rasp i. Fordel raspen i formen ved at dreje og hælde formen.
Hæld dejen i formen og læg hindbærrene jævnt fordelt ovenpå. Meget store hindbær deles i 2 stykker. Tryk alle hindbærrene let ned i dejen til de er næsten skjult.
Bag kagen på rist i midten af ovnen i ca. 25 minutter, til den er lysebrun.
Server kagen lun.

Tip
Bruges friske hindbær, lægges de også i et fad og drysses over med sukker. Lad dem stå ind til sukkeret er ‘smeltet’.

Jordbærgrød
600 g friske eller frosne jordbær
2 dl koldt vand
ca. 1/2 dl sukker
2 spsk. majsstivelse
1/2 dl koldt vand

Bring bær og vand i kog og lad det småkoge i 5-10 min. under låg til bærrene er bløde og udkogte.
Blend bærrene med stavblender i dens beholder.
Smag til med sukker og varm grøden op igen.
Rør majsstivelse og vand sammen til en jævning og tilsæt det i en tynd stråle til den kogende grød, mens der røres og indtil grøden har en passende tykkelse.
Kog grøden igennem 1 minut.
Hæld grøden i en skål og drys et tyndt lag sukker på overfladen, så skinddannelse undgås.
Afkøl grøden lidt og server den lun eventuelt med mælk på.

Tip
Grøden behøver ikke at blive blendet.

Boller til morgen, middag og mellemmåltider

Lav dejen om aftenen og bag næste dag

DAG 1
15 g gær
3 1/2 dl koldt vand
1 1/2 tsk. salt
1 strøgen spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100 g grahamsmel eller havregryn
ca. 350 g hvedemel

Rør gæren ud i det kolde vand.
Tilsæt resten af ingredienserne.
Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne.
Dæk skålen til med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.

DAG 2

Tænd ovnen på 200 grader.
Læg bagepapir på en bageplade.
Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden.
Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter.
Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 20-25 minutter til de er gyldne.
Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist.

De er velegnede til frysning.

Tip
Hvedemel kan være meget forskellig at bage med. Bliver bollerne fx flade, skal dejen være fastere og tilsættes mere hvedemel. Dejen kan også laves tidligt på dagen og stilles til hævning i køleskab i 8-10 timer.

Børns mad og drikke er vigtigt

Barnets behov for energi fra maden

Barnets vækst og behov for energi fra maden
Det første leveår vokser barnet meget hurtigt. I gennemsnit tredobler børn deres vægt og vokser 25 cm i længden.

Et spædbarn skal bruge energi til at vokse og til at spise, sove, lege osv. I første leveår, hvor væksten er meget stor, har barnet i forhold til dets størrelse derfor behov for meget energi.

Den energi skal barnet have fra maden. Hvis den mad, barnet spiser, ikke indeholder tilstrækkelig med energi, vil det ikke vokse som forventet.

Madens indhold af energi
Spædbørn kan kun spise små mængder mad ad gangen. Derfor skal den mad de får være rig på energi for at sikre en normal vækst. Et mål for hvor energirig maden er, kaldes energitæthed. Madens energitæthed er netop indholdet af energi i maden pr. vægtenhed fx pr. gram. Når energitætheden er lav, betyder det, at barnet skal spise store mængder for at dække sit energibehov. Madens energitæthed kan være så lav, at barnet ikke kan spise så store mængder, der skal til for at dække energibehovet. Tynd grød udelukkende lavet på vand og gryn eller grøntsagsmos kun tilsat kogevandet har en lav energitæthed. Frugtmos har også ofte en lav energitæthed, dog ikke bananmos.

Fedt er det næringsstof, der giver mest energi pr. g. Hvis man vil øge energitætheden er det derfor hensigtsmæssigt at øge madens fedtindhold. Det er baggrunden for at anbefale, at fedtindholdet i maden til spædbørn er højere end i maden til os andre. I praksis anbefales at sikre dette ved

at tilsætte en teskefuld plantemargarine, smør eller olie til hjemmelavet grød og mos indtil barnet er omkring 1 år
at give børn sødmælk det første år, og letmælk fra 1 års alderen.

Madens energitæthed påvirkes ikke kun af fedtindholdet.

Indholdet af vand og kostfibre i maden nedsætter energitætheden, og sukker og stivelse kan øge energitætheden. Det er fx på grund af et højt vandindhold og et lavt fedtindhold, at frugtmos ofte har lav energitæthed.

Energitætheden i modermælk passer til barnets behov for energi de første 6 måneder. Energitætheden i modermælk ligger gennemsnitligt på ca. 3 kJ/g, og lovkravet til modermælks-erstatning er derfor i den størrelsesorden.

Der er ikke lovkrav til energitætheden i den industrielt fremstillede børnemad, men energitætheden i disse produkter bør ikke være mindre end modermælkens.

Fedtstof i maden

Fedt det første leveår
For at sikre at maden indeholder energi nok, anbefales det i første leveår:

At tilsætte en teskefuld plantemargarine, smør eller olie pr. portion hjemmelavet grød og grøntsagsmos.

Følg denne bogs opskrifter, så får maden et passende energiindhold.

Hvilket fedtstof kan bruges?
Der er ikke et fedtstof, som vi ved er bedst egnet til barnets mos og grød. Derfor er det bedste råd at variere mellem brugen af smør eller smørlignende produkter og plantemargarine og/eller planteolier som fx majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie. Det vil formodentlig være en fordel, hvis fedtstoffet i grød og mos for det meste ikke er smør, fordi barnet i forvejen får en del fedt af denne type i den mælk, barnet drikker. Olier indeholder 100% fedt, mens smør, blandingsprodukter og plantemargariner oftest indeholder ca. 80% fedt. Derfor svarer en teskefuld olie (5-6 g) til en teskefuld med lidt top af plantemargarine, smør og blandingsprodukter (8 g). Vær opmærksom på at nogle plantemargariner og blandingsprodukter fremstilles med et lavere fedtindhold.

Hvornår skal der ikke tilsættes fedt til grød og mos?
Der skal ikke tilsættes fedtstof til

grød lavet udelukkende på modermælkserstatning, evt. modermælk
industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas

da de produkter indeholder tilstrækkelig energi. Industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas har ikke altid et højt fedtindhold, men indeholder tilstrækkeligt med energi fra kulhydrater.

Fra mos med fedtstof til stykker af kartofler og grøntsager med sovs
Når barnet i 8-9 måneders alderen ikke længere får moset sine grøntsager, men får stykker af kartofler og grøntsager, kan barnet i stedet for en teske fedtstof spise med af familiens sovs, så længe den ikke er tilberedt helt uden fedtstof.

En anden mulighed er at tilsætte lidt (smeltet) fedtstof til de kogte kartoffel- og grøntsagsstykker, indtil barnet er 1 år.

Mælk de første år

I hele det første leveår udgør mælk en stor del af barnets mad og drikke. Derfor er det vigtigt at give barnet den rigtige slags mælk i de rigtige mængder i forhold til barnets alder. Der er tre ting, som har indflydelse på hvilke mælketyper, der anbefales hvornår:

Barnet skal have energi nok. Fedtet fra mælken er en god energikilde til små børn.
Barnet bør ikke få for meget protein. Komælk indeholder mere protein end modermælk og modermælkserstatning. Desuden indeholder nogle surmælksprodukter særligt meget protein.
Barnet skal have jern nok. Mælk indeholder ikke ret meget jern. Hvis barnet drikker for meget mælk, får det måske for lidt af andre fødevarer og dermed for lidt jern [se jern].

Ud over at fedtet i mælken de første år bidrager til, at barnet får energi nok, er mælk livet igennem en vigtig kilde til næringsstoffer som protein, vitaminer og især kalk, som bruges til at opbygge og vedligeholde knoglerne.

Mælk til barnet mellem 0 og 12 måneder
Modermælk og modermælkserstatning
Det anbefales, at barnet ammes fuldt, til det er omkring 6 måneder. Hvis barnet ikke bliver mæt af mælk alene, kan man tidligst begynde med skemad, når barnet er 4 måneder.

Det anbefales, at amningen fortsætter efter at skemad er startet, til barnet er 1 år og evt. længere.
Stopper amningen før 9 måneders alderen, eller får barnet kun meget lidt bryst, gives modermælkserstatning i stedet for.
Indtil barnet er 9 måneder, bør det meste af mælken i barnets kost være modermælk eller modermælkserstatning.
Børn, der får modermælkserstatning i flaske i stedet for modermælk, kan fortsætte med en enkelt flaske modermælkserstatning indtil omkring 1-årsalderen.

Sødmælk og surmælksprodukter

Fra 6 måneder kan barnet få små slurke sødmælk af en kop. Surmælksprodukter af sødmælkstypen kan også gives i små mængder.
Først fra 9 måneder kan sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen gives i større mængder og blive hovedparten af barnets mælk. Det er godt at lære barnet at drikke mælk af kop og samtidig fortsætte med at amme eller give modermælkserstatning i flaske frem til 1-årsalderen.

Hvilke surmælksprodukter før et års alderen

Sødmælksyoghurt, tykmælk og A38. Mælkeprodukterne bør indeholde ca. 3,5% fedt og ikke over 3,5 g protein pr. 100 g.
Surmælksprodukter med frugt bør begrænses, fordi de har et højt indhold af sukker og mere har karakter af dessert end egentlig mad.

Hvor meget mælk på en dag ?
Selv om barnet spiser mere mad, er mælken fortsat en vigtig del af barnets mad og drikke. Ved 9 måneders alderen bør den samlede mælkemængde (modermælk, modermælkserstatning, sødmælk og surmælksprodukter) dog ikke overstige 3/4 liter om dagen. Frem mod 1 års alderen nedsættes den samlede mælkemængde til 1/2 liter om dagen. Indeholder barnets mad meget mælk som fx i risengrød, skal denne medregnes i den samlede mælkemængde.

Mælk i maden
Er barnet mellem 4 og 5 måneder, når det begynder på skemad, bør mælken i maden som hovedregel være modermælk eller modermælkserstatning. Fra barnet er 6 måneder kan sødmælk også indgå i madlavningen. Brug ikke mere sødmælk end angivet i opskrifterne i denne bog. Først efter 9 måneders alderen må barnet få grød, hvor sødmælk helt erstatter vand, modermælk eller modermælkserstatning fx risengrød. En smule sødmælk i maden til barnet mellem 5 og 6 måneder er helt i orden, men det skal kun være små mængder, for ellers kan barnet let få for meget protein og måske få problemer med for lidt jern.

Mælk til barnet i alderen 1 til 3 år
Når barnet bliver 1 år, har det ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en del af maden som tidligere. Desuden spiller mælken ikke helt så stor en rolle i barnets mad, fordi det får energi fra mange andre madvarer end ved hjælp af mælk. Det anbefales at give letmælk som drikkemælk og derudover den mad, som anbefales resten af familien. Ved at holde sig til at give letmælk, har man en nem måde, hvor barnet får tilstrækkelig med energi, men heller ikke får for meget fedt. Derfor anbefales følgende til alle børn i 1 til 3 års alderen:

Letmælk
Fra 1 til 3 års alderen bør barnet fortrinsvis drikke letmælk.

Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden bør den være af letmælkstypen fx letmælksyoghurt og A38 (1,5% fedt). Surmælksprodukter med frugt bør begrænses, på grund af det høje sukkerindhold, og ylette skal begrænses, fordi det har et højt proteinindhold i forhold til et lille indhold af fedt.

Hvor meget mælk på en dag?
Fra 1 år og fremefter bør den samlede mælkemængde, drikkemælk og surmælksprodukt, være ca. 1/2 liter om dagen. Det er en passende mængde, så der er appetit til anden slags mad.

Et stort mælkeforbrug
Hvis barnets indtag af mælk fra 1 års alderen er meget større end en 1/2 liter om dagen, bliver barnets mad ikke varieret nok, og der er risiko for udvikling af jernmangel.

Mælk til barnet over 3 år
Efter 3 års alderen anbefales at drikke skummet-, mini- og kærne-mælk, eller evt. letmælk, idet barnet fra det er 4 år bør få samme fedtindhold i mad og drikke som voksne og større børn.

Hvis surmælksprodukter udgør en stor del af mælkemængden, bør de have et lavt fedtindhold og være af skummet- eller letmælkstypen.

Barnets mælk fra det er nyfødt
Alder	Mælketype

Under 6 måneder	Modermælk, modermælkserstatning

6-9 måneder	Modermælk, modermælkserstatning, små mængder sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk

9-12 måneder	Modermælk, modermælkserstatning, større mængder sødmælk og surmælksprodukter af sødmælk

1-3 år	Letmælk og surmælksprodukter af letmælk

Over 3 år	Fedtfattige mælkeprodukter, dvs. skummet-, mini- og kærnemælk, evt. letmælk samt surmælksprodukter af samme slags

Vitaminer og mineraler

De vitaminer og mineraler, som er i maden og modermælken eller modermælkserstatningen, kan i de fleste tilfælde dække barnets behov. Det er kun nødvendigt at give tilskud af D-vitamin og jern.

Begge dele fås som dråber. Det er en god idé at gøre det til en vane at give dråberne ved et bestemt måltid hver dag.

D-vitamin og jern – et overblik

	Hvornår	Hvor meget

D-vitamindråber	10 mikrogram D-vitamin	Alle: daglig fra 2 uger til 1 år

	Børn med mørk hud: fortsætter op til 2 år	10 mikrogram D-vitamin

Jerndråber	6 måneder til 1 år	8,8 mg jern

Der gælder andre anbefalinger til for tidligt fødte børn [se leksikon].

D-vitamin
Det anbefales at give børn tilskud med D-vitamin det første år. Til børn med mørk hud anbefales de første 2 år. Tilskuddet gives i form af D-vitamindråber på en ske sammen med lidt modermælk eller modermælkserstatning. Skeen føres op til og rører ved barnets læber og vippes ind, når barnet åbner munden.

D-vitamin fås via modermælken, modermælkserstatning og maden. D-vitamin dannes også i huden ved den ultraviolette bestråling fra dagslyset primært i sommerhalvåret. Det behøver ikke at komme fra direkte sollys. Den mængde D-vitamin, der kan dannes, når ansigt, arme og ben er udendørs i dagslys, er tilstrækkeligt til at give et væsentligt bidrag til at dække behovet. Mennesker med mørk hud danner mindre D-vitamin i huden, end mennesker med lys hud, selv om de udsættes for samme mængde lys.

Især om vinteren kan det knibe med, at spædbørn får tilstrækkeligt D-vitamin. Det hænger sammen med, at bidraget fra solen er minimalt, og fordi indholdet af D-vitamin ikke altid er tilstrækkeligt i modermælken. Det er også vanskeligt at få nok D-vitamin i overgangsmaden. Når barnet er over 1 år, får det en stor del af sit D-vitamin fra solens stråler. I maden findes D-vitamin især i fede fisk, torskerogn, kød, indmad, æggeblommer og fede mejeri-produkter.

Mangel på D-vitamin kan give engelsk syge (rakitis) og mangelfuld knoglemineralisering, dvs. bløde knogler.

Jern
Det anbefales at give børn jerndråber dagligt, fra de er 6 måneder til de er 1 år. Børn, der med sikkerhed får mindst 400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding, behøver ikke jerndråber. Modermælkserstatninger i Danmark er oftest tilsat jern. Det skal stå på pakken, så husk at se efter. Dråberne bør gives ved et måltid. Giv dem ikke med den første mundfuld, men vent til barnet er godt i gang med at spise. Bland dråberne med lidt mad eller mælk på en ske og giv det til barnet.

Børn, der er født til tiden, har ved fødslen jerndepoter, som sammen med jernindholdet i modermælken kan dække barnets jernbehov de første 6 måneder, men herefter begynder jerndepoterne at være tømte. Når barnet begynder at få mad i overgangsperioden, falder optagelsen af jern fra modermælken. Samtidig er både mængden af jern i maden i overgangsperioden og optagelsen af jern lille. Derfor kan det være svært at dække barnets jernbehov uden at give tilskud, og der er risiko for udvikling af jernmangel, der kan føre til blodmangel (anæmi).

Maden indeholder to typer jern: non-hæm jern, der primært er i kornprodukter og grøntsager, samt hæm-jern, der er i kød, indmad og fisk. Jernet i kornprodukter og grøntsager optages ikke nær så godt som hæm-jernet i kød, indmad og fisk. Optagelsen af jern fra kornprodukter og grøntsager kan øges ved at spise kød og/eller madvarer med C-vitamin, som frugt og grøntsager i samme måltid.

Komælk har et lavt jernindhold og optages dårligt i kroppen.

Før barnet er 6 måneder, kan komælk irritere tarmens slimhinder og give mikroskopiske blødninger og derfor virke negativt på jerndepoterne. Bl.a. derfor bør sødmælk før 6 måneder kun gives i maden og kun i små mængder. Jern fra jerndråber og jern fra modermælkserstatninger eller tilskudsblandinger optages også forskelligt, og det er baggrunden for at den mængde jern, der anbefales fra de forskellige kilder, ikke er ens.

Mere om barnets behov for mad

Barnets behov for protein
Protein er vigtig for barnets vækst. For lidt protein i maden vil således nedsætte væksten. Omvendt vil for meget protein i kosten, især i kombination med et højt saltindhold, og især de første 6 måneder, belaste nyrerne. Det er altså vigtigt, at barnet får nok protein til at dække behovet, men samtidig skal det ikke have for meget.

Modermælk og modermælkserstatning har et proteinindhold, der er tilstrækkeligt til at dække behovet. Samtidig er det betydelig lavere end proteinindholdet i sødmælk. Det er blandt andet derfor, at modermælk og/eller modermælkserstatninger anbefales som eneste ernæring de første 4-6 måneder. Proteinbehovet i forhold til kropsvægten falder i løbet af det første leveår. Derfor er der ikke grund til at skifte fra modermælkserstatning eller modermælk til tilskudsblandinger (ofte solgt som industrielt fremstillet vælling), hvis væsentligste forskel fra modermælkserstatninger er et højere proteinindhold.

Danske børn mellem 6 og 12 måneder får oftest rigeligt protein, svarende til 2-3 gange behovet.

Det er blandt andet derfor, at man fraråder mælkeprodukter med et højt proteinindhold som ylette, ymer og kvark det første år. Man fraråder også, at sødmælk udgør for stor en del af mælkemængden før efter 9 måneders alderen. Kød og fisk har også et højt proteinindhold, men frarådes ikke, fordi de mængder, der spises, er små. Samtidig bidrager de til at dække behovet for jern og andre næringsstoffer. Bælgfrugter som tørrede bønner og linser har også et højt proteinindhold, og protein fås desuden fra kornprodukter.

Barnets evne til at optage mad
Barnets evne til at optage næring fra mavetarmkanalen er ikke fuldt udviklet fra fødslen, men det sker gradvist i løbet af det første leveår.

Modermælkens indhold af næringsstoffer er bl.a. med til at modne barnets tarmsystem. Modningen bevirker, at barnets evne til at fordøje og optage næring fra fedt, kulhydrat og protein, som findes i mad, stiger. Først når barnet er 4-6 måneder, er tarmsystemet tilstrækkeligt udviklet og fordøjelsen så effektiv, at barnet kan tåle at få tilført madvarer ud over modermælk og modermælkserstatning – altså starte på overgangsperioden.

Det nyfødte barns nyrer har en begrænset evne til at udskille affaldsstoffer og salte, som naturligt stammer fra maden.

Derfor skal barnet i de første 4 levemåneder ikke tilbydes andet end modermælk eller modermælkserstatning. Ved 4 måneders alderen er nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer forbedret. Det betyder, at nyrerne ikke belastes, selvom maden bliver mere proteinrig og mineralholdig i takt med, at der tilbydes flere forskellige madvarer i overgangsperioden.

Vand og andre drikkevarer

Koldt vand er det bedste børn og voksne kan slukke tørsten med, og det betyder meget for ens velbefindende at få nok at drikke. Barnet kan tilbydes vand fra den kolde hane af kop, når det begynder på skemad. Før 6 måneders alderen er der tale om små mængder for at lære barnet at drikke af kop. Senere gives vand som tørstedrik i løbet af dagen og lidt til måltiderne. Barnet har en meget fin regulering af sult og tørst, som man må stole på.

Vandet skal være fra den kolde hane, fordi der er større risiko for uønskede stoffer i vandet fra den varme hane.

Saft og juice
Fortyndet saft og juice kan også gives i kop til barnet. Men både for de små børn i overgangsperioden og senere de større børn, er det vigtigt at være opmærksom på, at mængderne er små. Ellers tager læskedrikkene pladsen op for den egentlige mad, og barnet får hurtigt for meget sukker. Så lær hellere barnet så tidligt som muligt, at det er dejligt at drikke vand.

Saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken må frarådes på grund af risikoen for huller i tænderne. Det er en god idé kun at bruge sutteflasken til modermælkserstatning eller udmalket modermælk.

Industrielt fremstillet børnemad

I de danske butikker findes mange forskellige børnemadsproduk-ter, som er industrielt fremstillede. Produkterne er oftest beregnet til barnets første år. På det enkelte produkt står der, hvilken alder barnet bør have, før man serverer produktet. Ud over forskellige mærker af modermælkserstatninger findes tilskudsblandinger, som er mælkeprodukter, der markedsføres til at udgøre en del af barnets kost, efter det er 4 måneder gammelt.

Derudover kan man købe grødprodukter, der sælges i pulverform, og forskellige former for børnemad på glas: frugtmos, kartoffel-grøntsagsmos og middagsretter med kartofler, ris eller pasta blandet med grøntsager samt fisk, fjerkræ eller kød. Endelig er det også i øjeblikket muligt at købe babykiks og saft.

Tilskudsblandinger
Tilskudsblandinger kan gives fra 4 måneders alderen, men der er ingen grund til at give dem i stedet for modermælkserstatning og slet ikke i stedet for modermælk. Barnet har ikke behov for det lidt højere indhold af protein og visse mineraler, som tilskudsblandingerne indeholder. Samtidig er lovkravene til indholdet strengere for modermælkserstatninger end for tilskudsblandinger. Giver man tilskudsblanding, bør barnet højst få 2 flasker i døgnet i 4 til 6 måneders alderen. Mange af de typer vælling, der kan købes i butikkerne, er tilskudsblandinger. Det skal stå i varedeklarationen på varen.

Grød og mos
Grødprodukter og børnemad på glas kan indgå i spædbarnets mad i overgangsperioden, men indholdet vil hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Så når barnet skal begynde at træne tyggefunktionen ved 6 måneders alderen, er produkterne ikke velegnede, hvis de udgør for stor en del af barnets mad.

De børnemadsprodukter, som industrien fremstiller, er tilsat vitaminer og mineraler i forskellige mængder. Det kan man læse i varedeklarationen. Men også hjemmelavet grød og mos indeholder vitaminer og mineraler, som barnet har brug for.

Ernæringsmæssigt er der ikke væsentlige forskelle mellem den hjemmelavede grød og mos og de industrielt fremstillede produkter. Begge dele egner sig til barnet i overgangsperioden. Selvom industrielt fremstillede grødprodukter ikke har et højt fedtindhold, indeholder de tilstrækkelig med energi fra kulhydrater. Der skal derfor ikke tilsættes ekstra fedtstof til disse produkter. [Læs mere om fedtstof].

De fleste grødprodukter i pulverform er tilsat mælkepulver, så man kun skal tilsætte vand til pulveret. Der findes enkelte produkter uden mælkepulver, hvor man skal tilsætte mælk. Derfor er det vigtigt at læse på pakken hver gang. På pakken skal der også stå, hvilken aldersgruppe produktet egner sig til. Grødprodukter, der indeholder gluten fx fordi hvede indgår i produktet, skal først bruges efter 6 måneders alderen. Det skyldes risikoen for at udvikle cøliaki, som er en kronisk tarmsygdom, der indebærer, at man ikke kan tåle bl.a. hvede. Men selv efter 6 måneders alderen bør man ikke pludselig give glutenholdige madvarer i store mængder fx en eller flere portioner fuldkornshvedegrød hver dag. Vær også opmærksom på, om hvede er hovedingrediensen i de kiks, der sælges som babykiks og markedsføres til at indgå i en grød. [Læs mere om gluten].

Børnemadprodukter må ikke indeholde farvestoffer og konserveringsmidler. Holdbarheden for produkterne på glas opnås ved en kort effektiv varmebehandling. Låget skal ved åbning give en kliklyd, som er en garanti for, at glasset ikke har været åbnet.

Andre produkter
Kravene til børnemad er fastsat i en bekendtgørelse, som er baseret på et EU-direktiv. Det giver mulighed for også i Danmark at sælge forskellige industrielt fremstillede børnemadsprodukter, som man kan finde i andre europæiske lande, fx kiks og desserter. Kravene til disse produkter er så milde, at de kan indeholde det samme som andre kiks og desserter. Der er derfor ingen garanti for, at disse børnemadsprodukter er mere egnede til at indgå i børns mad end tilsvarende almindelige produkter.

Reglerne giver mulighed for at tilsætte en lang række vitaminer og mineraler til børnemadsprodukterne, men også her må man huske på, at det ikke nødvendigvis er sådan, at et produkt, som er tilsat vitaminer og mineraler, er bedre end den varierede hjemmelavede mad.

Leksikon

Allergi
Forebyggelse
Børn, hvis forældre har eller har haft sikker allergisk sygdom, har en særlig risiko for at udvikle allergi.
Hvad enten barnet er i særlig risiko for at udvikle allergi eller ej, har det ingen forebyggende effekt at give særlig mad, når barnet er mere end 4 måneder.
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende allergiforebyggende diæt til børn med særlig risiko for at udvikle allergi:

Ingen diæt til den gravide eller ammende moder.
Ved behov for væske udover amning i de første levedøgn tilbydes vand eller et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).
Det tilstræbes, at barnet udelukkende ammes indtil barnet er mindst 4 måneder. Hvis amning ikke er mulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder anbefales et specielt produkt med højt hydrolyseret protein (Profylac eller Nutramigen).
Efter de første 4 levemåneder er anbefalingerne som til andre børn. Man kan give almindelig komælksbaseret modermælkserstatning, og overgangsmad bør, som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4 måneder gammelt.

Ved mistanke om allergi overfor noget i maden bør man kontakte sundhedsplejersken, og det vurderes, om barnet bør undersøges af læge. Først hvis lægen har konstateret, at barnet har udviklet allergi og ordineret en diæt, bør barnet sættes på en diæt, der udelukker en eller flere fødevarer.

Energi
Mad består af mange forskellige næringsstoffer, som alle er vigtige. Næringsstofferne er kulhydrat, protein, fedt, vitaminer og mineraler. Kulhydrat, protein og fedt giver energi. Energi er nødvendig for at barnet kan vokse og fungere tilfredsstillende.
Der er forskel på, hvor meget energi de energigivende næringsstoffer bidrager med. Således giver 1 gram fedt dobbelt så meget energi som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein.
Energien, som er i mad, måles oftest i kilojoule (kJ) pr. 100 g madvarer. Kulhydrat er den vigtigste energikilde, som vi bør spise mest af. Protein og fedt behøver kroppen ikke ret meget af. Til gengæld er protein og fedt meget vigtige næringsstoffer, som kroppen ikke kan undvære.

For tidligt fødte børn
Børn som er født for tidligt (præmature børn) har mindre depoter af vitaminer og mineraler i kroppen. Der er derfor særlige anbefalinger for tilskud til præmature børn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at præmature børn får

D-vitamindråber:	fra 1 uge til 1 år	10 µg D-vitamin

ACD-vitamindråber	fra 1 uge til 3 mdr.	300 µg A-vitamin 35 µg C-vitamin 10 µg D-vitamin

Jerndråber:	fra 4 uger til 1 år	8,8 mg jern, uanset mad og drikke

Det vil sige fra 1 uge til 3 måneder anbefales det, at for tidligt fødte børn i alt får 20 µg D-vitamin.
Det kan være svært at vurdere, hvornår barnet der er født for tidligt, bør begynde med skemad. Det kan være svært at mætte barnet helt indtil 4 måneder efter den fastsatte ter-min. Der må tages individuelle hensyn. En rettesnor for tidspunktet kan være midt imellem det faktiske fødselstidspunkt og 4 måneder efter terminen. Det foreslås også, at det der kan afgøre, om man starter på skemad, er, at barnet skal veje ca. 5 kg og kan spise mad fra ske.

Frysning og optøning af spædbørnsmad
I overgangsperioden kan det være en fordel at lave større por-tioner af kød, fisk, grøntsager og frugt og fryse det i mindre portioner, der passer til et måltid.

Isterningebakker eller små plastbægre lagt i en frostpose, er gode at fryse maden ned i.
Maden kan opbevares 1-2 måneder i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader.
Spædbarnsmad, som har været frosset, må aldrig fryses igen. Den skal kasseres, hvis den har været optøet.
Kød og fisk optøs i en skål i køleskabet. Optøning i en plastpose i koldt vand kan bruges, hvis det skal gå hurtigt. Optøning i varmt vand frarådes på grund af stor bakterievækst.
Frugt og grønt, som skal koges, optøs direkte i gryde fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer og mineraler bedst.

For yderligere oplysninger kan materiale om hjemmefrysning bestilles hos Forbrugerinformationen på telefon 70 13 13 20.

Glutenoverfølsomhed
Gluten kan hos disponerede mennesker fremkalde sygdommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke er erkendt og behandles medfører den, at tarmen ikke kan optage mange nødvendige næringsstoffer. Personer med cøliaki må holde en livslang diæt uden gluten. Gluten findes i kornprodukterne hvede, rug, byg og havre. Indholdet i hvede er betydeligt højere end i de tre andre kornsorter. Majs, ris og hirse indeholder ikke gluten.
Man mener, at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for, om sygdommen udvikles, men det er ikke endeligt bevist. Da hyppigheden af sygdommen i Danmark er meget lav (1 ud af 5000 børn) i modsætning til i Sverige (1 ud af 300) er der grund til at fastholde de eksisterende danske retningslinier for introduktion af gluten i kosten.
Derfor bør man ikke give barnet glutenholdig mad før 6 måneders alderen, og herefter bør indtaget stige gradvist svarende til det stigende indtag af brød med alderen. Mindre mængder havregrød og øllebrød kan godt gives før 6 måneders alderen og selvfølgelig i større portioner efter de 6 måneder. Det er i hveden de største mængder gluten findes. Derfor skal man ikke give grød udelukkende baseret på hvede for tidligt, for så bliver mængden af gluten hurtigt for stor.

Grønt drys
På persille og andre bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier – selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse i antal ved henstand og genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Derfor bør persille og andre bladgrøntsager ikke bruges som “grønt drys” til spædbørnskost.
Tag kun den mad op på tallerkenen, som barnet kan spise, og smid resterne ud, hvis barnet ikke spiser op, da de kan være forurenet af bakterier fra barnets mund.

Honning
Honning frarådes til børn under 1 år på grund af risiko for spædbarnsbutolisme. Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der ernæres af mælk, kan opformeres og danne det toksin, som giver sygdommen. Spædbarnsbotulisme er en alvorlig lidelse, som bør undgås. Den viser sig ved slaphed, dårlig suttekraft og vejrtræknings-bevær.

Kerner og kostfiber
Når man skal vælge brød til barnet, må det gerne være lidt tungt i det, og lavet af groft mel. Men det betyder ikke, at man skal gå efter brød, hvor man kan se de hele kerner.
Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Den vigtigste virkning af kostfiber er for børn, at det er med til at holde maven i gang. Kostfiber får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.
Mange rugbrød og grovbrød indeholder også hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.

Kosttilskud og naturlægemidler
Bortset fra tilskud af D-vitamin og jern er kosttilskud uegnede og unødvendige for børn under 1 år, og naturlægemidler bør ikke bruges til børn under 2 år.

Køkkenhygiejne
God køkkenhygiejne er rigtig håndtering af madvarer. God køkkenhygiejne er vigtig, ikke mindst når det drejer sig om mad til spædbørn, som bl.a. kan få pådraget sig et maveonde, da deres forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes.
God køkkenhygiejne opnås ved at undgå at sprede bakterier mellem rå madvarer. Fx ved ikke at bruge de samme redskaber til kød og grøntsager, og heller ikke mellem rå og færdiglavet mad. God køkkenhygiejne er også at tø frostvarer op i en skål i køleskabet, at sætte rester fra dagens måltider på køl med det samme, at sætte en varm rest mad ind i køleskabet, så snart den er dampet af, samt sætte sine madindkøb på køl, straks man kommer hjem.

Mikrobølgeovn
I en mikrobølgeovn kan en portion grød, frugt- eller grøntsagsmos let tilberedes. For at få den rigtige konsistens, må man prøve sig frem med at tilsætte mere eller mindre vand. Tilsæt mælk og fedtstof, som angivet i denne bogs opskrifter. Husk at røre i maden, da mad i mikrobølgeovn varmes mest op i midten og mindre i yderkanterne. Følg desuden mikrobølgeovnens brugsanvisning og vejledning om tilberedning og kogetider af mad.

Nitrat og nitrit
Grøntsager har et naturligt indhold af nitrat, som dog påvirkes af gødningsforholdene. Nogle grøntsager som spinat og rød-bede har altid et højt indhold af nitrat og anbefales først efter 6 måneders alderen. Nitrat er ikke i sig selv sundhedsfarligt, men omdannes let til nitrit. I maden kan nogle bakterietyper omdanne nitrat til nitrit, men der kan også ske en omdannelse i mundhule og mave. Nitrit i stor mængde giver opkastning og blåfarvning af huden, fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.
Man ved, at spædbørn under 3 måneder er særligt følsomme overfor nitrat/nitrit, derfor anbefales det som en ekstra sikkerhed at vente til efter 6 måneders alderen med at give spinat, rødbede, fennikel og selleri, der har et højt indhold af nitrat.
I 6-12 måneders alderen bør nitratrige grøntsager som tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel af mosen/retten. Hvis nitratrige grøntsager som fx rødbeder eller spinat indgår i et måltid i en større mængde, bør de kun serveres for barnet en gang i mellem fx med ca. 14 dages mellemrum.

Peanuts og andre nødder
Man bør ikke give hele nødder, peanuts og lignende, før barnet er mindst 1 1/2 år afhængig af barnets udvikling og evne til at tygge maden, da de let kommer i den gale hals (fejlsynkes).

Rabarber
Rabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Bruges rabarber mere end en sjælden gang, er det godt at tilsætte “Nonoxal” (calciumchlorid) under kogning. Derved forhindres det, at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rosiner
Børn bør kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.
Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Det betyder ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses.

Vegetarisk mad
De 3 almindeligste vegetariske madtyper er vegankost, som udelukkende består af vegetabilske fødevarer og hvor ingen animalske produkter må spises; lakto-vegetarisk kost, som indeholder mælk og mælkeprodukter samt lakto-ovo-vegetarisk kost som udover mælkeprodukter også indeholder æg.

Vegankost
For spædbørn kan det være svært at få energi nok med en vegankost, og der kan være risiko for fejlernæring og vitaminmangel. Maden kan have en tendens til at have et lavt indhold af energi og samtidig fylde meget på tallerkenen. Spædbørn kan have svært ved at spise så store mængder mad ved måltiderne.

Lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer
Mælken og den første skemad til barnet er den samme for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarer og andre børn. Senere suppleres maden med linser, bønner, forskellige vegetarpostejer og evt. æg. For lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarer gælder de samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalinger som for andre børn. En kost som kun udelukker æg, kød og fisk er ikke problematisk, når maden ellers er varieret.

Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden
Fra maden får vi vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. Fra maden får vi også kost-fiber, som er med til at give mæthed og holde maven i gang [se også “Kerner og kostfiber”]. Nedenfor er beskrevet i hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer:

Brød og kornprodukter, herunder ris og pasta giver især energi, protein, kulhydrat, kostfibre, vitamin E og forskellige B-vitaminer samt adskillige mineraler: fosfor, magnesium, jern, zink, jod og kalium.
Grøntsager giver især kostfiber, vitamin A, B6, C og folacin, samt magnesium, jern og kalium. Kartofler giver desuden kulhydrater.
Frugt giver især kostfiber og vitaminerne B6, C og folacin.
Mælk og ost giver energi, protein, fedt og mættet fedt, B-vitaminer og mineralerne calcium, fosfor, magnesium, zink, jod, selen og kalium.
Kød og æg giver energi, protein og fedt, vitamin A, D og alle B-vitaminer samt mineralerne jern, zink og selen.
Fisk giver protein, vitaminerne D og B12, mineralerne jod og selen. Den fede fisk giver desuden de polyumættede n-3 fedtsyrer.
Fedtstoffer giver først og fremmest energi, fedt og derfor de forskellige fedtsyrer og vitaminerne A og E.

Vælling
Vælling er det samme som tynd grød og blev oprindeligt spist med ske som al anden grød. Vælling til spædbørn er tidligere blevet lavet af majsstivelse. Det må i stedet anbefales at lave en tynd grød på majsmel, rismel, boghvedemel eller hirseflager, da indholdet af vitaminer og mineraler er meget lavt i majsstivelse. Den tynde grød gives kun til barnet i en kort periode, mens barnet vænner sig til skeen.
Mange industrielt fremstillede produkter sælges i Danmark som vælling, der kan gives på flaske. Oftest lever disse vællinger op til kravene til en tilskudsblanding, og så står varebetegnelsen tilskudsblanding i varedklarationen. Men at produktet er en vælling, er ikke ensbetydende med, at det er en tilskudsblanding, og så kan indholdet af fx jern kan være betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. Læs derfor varedeklarationen. [Læs mere om tilskudsblandinger].

Mere læsestof

Anbefalinger for spædbarnets ernæring
Vejledning til sundhedspersonale
Sundhedsstyrelsen 1998

Barn i vente
Vejledning til gravide
Sundhedsstyrelsen 2001
(Købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning)

Kort og godt om amning
Pjece om amning
Komiteen for Sundhedsoplysning 2001

Mad
Ingeborg Suhr’s lærebog og grundkogebog indeholder levnedsmiddellære, madlavningsmetodik og opskriftsamling
Gads Forlag, 5. udgave 2002

Mælkeallergi, børn og mad
Pjece udarbejdet i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen
Fødevaredirektoratet 2002

Overfølsomme børn – i daginstitution og dagpleje
Sundhedsstyrelsen 1996

Sådan forebygger du allergi hos dit barn
Pjece til forældre om allergi
Sundhedsstyrelsen 1995

Sunde børn
Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år
Sundhedsstyrelsen 2002
(Købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning)

Hent mere information her:

Sundhedsstyrelsens Publikationer
Telefon 70 26 26 36
E-mail: sundhed@schultz.dk
www.sst.dk

Komiteen for Sundhedsoplysning
Telefon 35 26 54 00
E-mail: kfs@sundkom.dk
www.sundhedsoplysning.dk

Kræftens Bekæmpelse
Telefon 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
www.cancer.dk
www.6omdagen.dk

Fødevaredirektoratet
Telefon 33 95 60 00
E-mail: fdir@fdir.dk
www.fdir.dk
www.altomkost.dk

Forbrugerinformationen
Telefon 70 13 13 40
E-mail: fi@fi.dk
www.fi.dk

[Tilbage til forsiden]

Mad til spædbørn & småbørn

Forord

Mad til spædbørn og småbørn – en oversigt

Barnets udvikling i forhold til at spise – fra nyfødt til 18 måneder

Mad i overgangsperioden

Hvor længe varer overgangsperioden?

Fra flydende til almindelig mad

Den første skemad – fra smagsprøver til måltider

Hvad skal der på skeen?

Forslag til måltider på en dag

To måltider skemad

Tre måltider skemad

Opskrifter på den første skemad

Tilberedning af grød og mos af frugt og grønt

Den første grød

Den første grød

Den første grød

Frugtmos

Kartoffelmos

Grøntsagsmos

Mad fra 6 måneder

Hvad må barnet få?

Forslag til måltider på en dag

Tre til fire måltider mad – når barnet er ca. 7 måneder

Fire til fem måltider mad – når barnet er 8-9 måneder

Opskrifter på mad fra 6 måneder

Ideer til frugt

Ideer til grøntsager

Tip om kød, fisk og æg

Tilberedning af barnets kød

Ideer til pålæg

Opskrifter på smørbart pålæg

Familiens mad

At spise sammen

Mad og måltider i familien – nogle enkle råd

Forslag til måltider på en dag

Opskrifter på familiens mad

Føraftensmad

Spaghetti med kødsovs og broccolisalat

Fiskefrikadeller med kartoffelbåde, tomatsovs og grønt

Boller i karry med ris og frugt

Ovnfrikadeller med små kartofler og sauterede rodfrugter

Mexicanske pandekager

Ovnkylling med gratin af kartoffel, porre, jordskok og bagte cherrytomater

Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta

Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta

Lun leverpostej med rødbeder, bønner og brød

Hindbærkage og jordbærgrød

Boller til morgen, middag og mellemmåltider

Børns mad og drikke er vigtigt

Barnets behov for energi fra maden

Fedtstof i maden

Mælk de første år

Vitaminer og mineraler

Mere om barnets behov for mad

Vand og andre drikkevarer

Industrielt fremstillet børnemad

Leksikon

Mere læsestof