Det nationale råd for kvalitetsikring i sundhedsvæsenet
[Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold]
En national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet må nødvendigvis omfatte brede indsatsområder, der sikrer rum og mulighed for at inddrage de løbende resultater af de mange igangsatte initiativer. Strategiens indsatsområder og konkrete aktiviteter er organiseret og samlet under overskrifterne:
De valgte indsatsområder og de enkelte aktiviteter vil alle kunne bidrage til den kontinuerlige kvalitetsudvikling og derved medvirke til at opfylde dimensionerne i WHO-målene. Som fremført indledningsvis er der ikke én enkel metode, der alene kan sikre den samlede kvalitet i sundhedsvæsenet.
Indsatsområderne skal i øvrigt ses i sammenhæng med de aftaler regeringen og amterne/H:S har indgået vedrørende en række servicemål bl.a. omfattende ventetidsgarantier, kontaktpersonordninger og behandlingsplaner. Derudover har de enkelte amter, H:S og kommunerne yderligere fastlagt forskellige mål og politikker for indsatsen på kvalitetsområdet.
I forhold til almen praksis og speciallægepraksis gør der sig særlige forhold gældende. Sektoren omfatter mange små enheder med et selvstændigt driftsansvar, og kvalitetsudvikling i praksissektoren er derfor tæt forbundet med de aftaler, der er indgået i regi af Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Dette kunne tale for, at nærværende strategi blev suppleret med en samlet handlingsplan for praksissektoren, hvor de udmeldte indsatsområder og modeller blev yderligere konkretiseret.
Med henblik på at fremme patientperspektivet i kvalitetsarbejdet skal der indenfor strategiperioden etableres bedre muligheder og rammer for patienternes og de pårørendes aktive medvirken og indflydelse. Indflydelsen skal ske på alle niveauer, det vil sige både i forhold til det enkelte individuelle patientforløb, i arbejdet med tilrettelæggelsen af pleje- og behandlingsforløb for grupper af patienter og i forhold til den mere generelle planlægning af sundhedsvæsenet.
Mange patientklager vedrører manglende information og en oplevelse af, at man ikke bliver ordentligt inddraget i beslutninger vedrørende behandling, pleje og rehabilitering.
Det skal tilstræbes, at alle patienter — udover den løbende information og kommunikation — også får skriftlig vejledning/materiale om undersøgelser og behandling samt en skriftlig plan for efterbehandling og kontrol.
Den øgede formaliserede og skriftlige information skal ses som et supplement til den løbende dialog mellem sundhedspersonalet, patienten og de pårørende. Sigtet er at fremme patienternes og de pårørendes mulighed for aktiv deltagelse i behandling, pleje og rehabilitering samt at give bedre mulighed og forudsætninger for en mere ligeværdig dialog mellem patient og behandler.
Sundhedsstyrelsen har tidligere udgivet en række pjecer, hvor konkrete metoder og redskaber til kvalitetsudvikling er blevet behandlet. I tråd hermed er der behov for at samle erfaringerne med audit som redskab i kvalitetsudviklingen, og samtidig få beskrevet, hvordan patienter og pårørende kan inddrages.
Sundhedsstyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de sundhedsfaglige selskaber, praksiskonsulentordningen og patientrepræsentation, der skal samle og beskrive erfaringer med audit som redskab i kvalitetsarbejdet, herunder hvordan patienter og pårørende kan inddrages.
Mange afdelinger/enheder har i dag erfaring med audit som et godt redskab for kvalitetsvurdering og udvikling af patientforløb, men der er behov for en systematisk bearbejdelse af de indvundne erfaringer, herunder også en beskrivelse af, hvordan patientperspektivet mere eksplicit kan indgå.
Den første landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse af sygehusene blev gennemført i år 2000 og undersøgelsen viste bl.a., at der var problemer i forhold til de interne ventetider, og at især akut indlagte patienter oplevede manglende sammenhæng i patientforløbet (21).
I 2002 vil den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse af sygehusene blive gentaget, og derudover skal der i strategiperioden udvikles forskellige modeller og metoder til at opfange patienternes vurdering af sundhedsvæsenet indsats.
Nogle amter og kommuner har allerede udviklet lokale patienttilfredshedsundersøgelser, og der er gode erfaringer med, hvordan undersøgelsesresultaterne kan inddrages i arbejdet med kvalitetsudvikling. I almen praksis er der udviklet en særlig model til at opfange patienternes vurdering af indsatsen, og modellen er under afprøvning i flere amter. Ved udvikling af nye modeller og metoder vil det fremover være muligt at opfange nye aspekter vedrørende patienternes vurdering af sundhedsvæsenets indsats.
Indsatsområdet: Patientindflydelse og brugerinddragelse, omfatter iværksættelse af både centrale og decentrale aktiviteter, og der planlægges en landsdækkende konference i Det nationale råds regi, når bl.a. resultaterne af den nye landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse foreligger.
En særlig opmærksomhed skal rettes mod patientsikkerheden. Behovet for en øget opmærksomhed er steget i takt med udviklingen af stærkere virkende medicinske præparater og avanceret teknologisk udstyr kombineret med kravet om øget effektivitet. Denne kombination nødvendiggør en skærpelse af sikkerhedsprocedurer og arbejdsgange samt en effektiv og sikker udveksling af sundhedsfaglige data.
Mange afdelinger/enheder har etableret forskellige former for sikkerhedsprocedurer, men der er fortsat problemer med at sikre den løbende revision og information til nye medarbejdere både på sygehusområdet og i den kommunale sundhedstjeneste.
Indenfor strategiperioden skal det sikres, at der i de enkelte afdelinger/enheder foreligger procedurer for alle væsentlige risikobetonede processer, herunder procedurer for medicinordination- og administration, apparaturanvendelse og vedligeholdelse samt hygiejniske forholdsregler.
Procedurebeskrivelser og sikkerhedsanvisninger skal også omfatte klare retningslinier vedrørende ansvar og kontrol for den løbende ajourføring herunder sikring af, at relevant lovgivning og vejledning fra sundhedsmyndighederne implementeres.
I efteråret 2001 forelå resultaterne af en dansk undersøgelse vedrørende omfanget af utilsigtede hændelser baseret på en journalgennemgang af ca. 1000 patientjournaler. Undersøgelsen gav et billede af omfanget og karakteren af skader i en dansk patientpopulation med det forbehold at undersøgelsen var et pilotprojekt, der primært havde som formål at afprøve det valgte design.
Derudover viste undersøgelsen, at omfanget at utilsigtede hændelser belyst med den valgte undersøgelsesmetode var på niveau med tilsvarende udenlandske undersøgelser (22).
I løbet af 2002 skal der etableres systemer for rapportering af fejl og utilsigtede hændelser til brug for iværksættelse af forebyggende initiativer.
Det overordnede sigte med at etablere registreringssystemer for fejl og utilsigtede hændelser er at fremme et større kendskab og en større åbenhed, og at anvende den øgede indsigt til at iværksætte forebyggende initiativer. Rapporteringssystemerne skal derfor opbygges på en sådan måde, at en forebyggende indsats hurtigt kan iværksættes via lokale foranstaltninger. Derudover vil der i forhold til særlige udvalgte hændelser skulle ske en indberetning til et centralt register i Sundhedsstyrelsen. Det centrale register vil fungere som et supplement til styrelsens allerede etablerede hændelsesdatabase og dermed styrke Sundhedsstyrelsens muligheder for at iværksætte mere generelle forebyggende tiltag f.eks. i form af udmelding af landsdækkende faglige retningslinier.
Den løbende dokumentation i sundhedsvæsenet skal i henhold til den nationale strategi for IT-udvikling i sundhedsvæsenet indenfor en årrække overføres til det elektroniske medie for derved at fremme en større sikkerhed i informationsudvekslingen både internt i sygehusene og mellem sygehusene og den primære sundhedssektor (23).
Der skal i indsatsperioden ske en gradvis udbygning af elektroniske patientjournaler (EPJ), der bygger på fælles faglige og tekniske standarder.
Amterne og H:S har forpligtiget sig til at anvende de fælles standarder, som Sundhedsstyrelsen har udviklet og afprøver i samarbejde med amterne. Standarderne skal sikre en hensigtsmæssig og effektiv udvikling af informationssystemer i sundhedsvæsenet, så der kan sikres en hurtig og sikker udveksling af informationer mellem de forskellige enheder og sektorer i sundhedsvæsenet og imellem sundhedsvæsenet og patienterne.
Overgangen til den elektroniske patientjournal vil i de kommende år lægge beslag på mange ressourcer, men på sigt vil den elektroniske dokumentation — udover sikkerhedsperspektivet — langt mere aktivt kunne anvendes i den generelle kvalitetsudvikling af patientforløbene i det samlede sundhedsvæsen.
Aktiviteterne indenfor indsatsområdet: Patientsikkerhed, involverer både de centrale og decentrale sundhedsmyndigheder. Sundhedsstyrelsen arbejder derudover med at udvikle et sæt af nationale standarder for patientsikkerhed, der på sigt vil kunne indgå i den danske model for kvalitetsvurdering. Udviklingen indenfor området patientsikkerhed vil fremover også være i fokus for det nyetablerede tværfaglige selskab: Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet handler i vid udstrækning om at sikre implementering af ny viden. Formidling af ny viden indenfor det sundhedsfaglige område foregår kontinuerligt i de faglige miljøer, men det er nødvendigt, at der fremover sikres en mere systematisk vidensopsamling på tværs af de faglige områder og sektorer, og at den ny viden formidles ind i direkte handlingsanvisende rammer f.eks. via referenceprogrammer, kliniske vejledninger, faglige centrale udmeldinger og medicinske teknologivurderinger.
Formidling af viden er ikke kun et internt fagligt anliggende, og der skal årerne i fremover også arbejdes med at øge den generelle information om kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser til patienter og borgere.
Udvikling og brug af nationale referenceprogrammer og kliniske retningslinier fremmer implementeringen af ny viden, og resultaterne af de landsdækkende initiativer vedrørende kvalitetsindikatorer kan direkte indarbejdes i programmerne.
Der skal i strategiperioden ske en intensivering af arbejdet med at udvikle referenceprogrammer med en særlig vægt på programmer, der kan medvirke til at samordne patientforløb mellem primær og sekundær sundhedssektor, og der bør indledes et samarbejde i nordisk regi.
Dansk Medicinsk Selskab har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i efteråret 2000 etableret et sekretariat for referenceprogrammer (24). Da udarbejdelse af referenceprogrammer er en ressourcekrævende proces, vil et nordisk samarbejde kunne fremme udviklingen, idet det sundhedsfaglige grundlag for de enkelte programmer i vid udstrækning bygger på resultater af international forskning. En arbejdsdeling mellem de nordiske lande vil derfor kunne øge hastigheden i udviklingen af programmer, og muligheden har været drøftet i den nordiske kvalitetsgruppe, hvor Sundhedsstyrelsen deltager.
Sideløbende med udviklingen af flere referenceprogrammer er det vigtigt, at de enkelte afdelinger/enheder i sundhedsvæsenet arbejder med at implementere programmerne i form af nødvendige ændringer og justeringer i lokale behandlings- og plejeprogrammer.
Sundhedsstyrelsen iværksætter et analysearbejde, der skal identificere hæmmende og fremmende faktorer for implementering af referenceprogrammer.
Der er specielt behov for at få udarbejdet anbefalinger, der kan medvirke til at forkorte tidsforløbet, fra et referenceprogram er udarbejdet, til det pågældende faglige område har iværksat og implementeret programmet. Sundhedsstyrelsen vil tage initiativ til iværksættelsen af ovennævnte analyse med baggrund i den igangværende evaluering af implementeringen af referenceprogrammet for hoftebrud (25,26).
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har siden 1998 udarbejdet og udsendt kliniske vejledninger til de praktiserende læger. De kliniske vejledninger har efterfølgende dannet udgangspunkt for implementerings- og efteruddannelsesaktiviteter.
Der skal i strategiperioden udvikles yderligere kliniske vejledninger til brug i almen praksis.
De hidtidige erfaringer med kliniske vejledninger peger på, at det er et godt redskab for de praktiserende læger, og dette arbejde bør derfor fortsætte og intensiveres i indsatsperioden i regi af de lægevidenskabelige selskaber.
Implementering af referenceprogrammer og kliniske vejledninger vil fremover i langt højere grad skulle følges via de kliniske kvalitetsdatabaser for de enkelte sygdomsområder.
Indenfor strategiperioden skal det tilstræbes at de store sygdomsgrupper bliver omfattet af landsdækkende kliniske databaser til løbende overvågning af den kliniske kvalitet.
Amterne og H:S har i 2001 indgået en ny aftale om en solidarisk finansieringsmodel, der også omfatter etablering af 3 kompetencecentre tilknyttet universitetshospitalerne. Det vil fortsat være amterne og H:S, der har ansvaret for, at de nødvendige driftsmæssige forudsætninger er til stede. Med den nye aftale er der lagt op til, at der indenfor en årrække vil kunne etableres en række nye databaser, og tilknytningen af kompetencecentre vil medvirke til at sikre en løbende udvikling af de kliniske kvalitetsdatabasers anvendelighed i kvalitetsovervågningen (27).
Med henblik på at følge og vurdere den generelle kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet vil der blive udarbejdet en dansk model for kvalitetsvurdering.
Inden udgangen af 2003 skal der træffes beslutning om en dansk model for kvalitetsvurdering, der skal danne grundlag for landsdækkende kvalitetsvurdering af sygehusenes indsats inden udgangen af 2005.
Den danske model skal omfatte en kerne af fælles kvalitetsstandarder, som alle amter og H:S forpligtiger sig til at anvende. De fælles standarder skal omfatte væsentlige og relevante områder af sundhedsvæsenet med inddragelse af de landsdækkende initiativer og give mulighed for ekstern evaluering og formidling (28).
I arbejdet med at udvikle en dansk model vil principperne i nærværende strategi naturligt indgå, og det skal bl.a. sikres, at patientforløbstankegangen fastholdes.
For at fremme den interne og eksterne formidling af sundhedsvæsenets virksomhed samt for at øge interessen for kvalitetsudvikling generelt, skal der udvikles et fælles informationsredskab, som kan anvendes af alle afdelinger/enheder i sundhedsvæsenet.
I løbet af 2002 skal der udvikles og afprøves en model for en kvalitetsdeklaration, der på sigt kan anvendes af alle sygehusafdelinger.
I foråret 2002 afprøves en model for en kvalitetsdeklaration for sygehusafdelinger i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og udvalgte afdelinger. Kvalitetsdeklarationen omfatter udover en præsentation af afdelingen også en dokumentationsdel, hvor den enkelte afdeling præsenterer afdelingens målopfyldelse i forhold til udvalgte kvalitetsstandarder. I projektforløbet vil modellen blive evalueret af patienter, pårørende og de praktiserende læger med henblik på dens egnethed som kilde for information generelt, og til brug ved beslutning vedr. valg af indlæggelse på sygehus. Det er målet, at der også skal udvikles en model til brug i almen praksis og speciallægepraksis.
Kvalitetsdeklarationerne vil — udover formidlingsaspektet — også fungere som inspiration og udviklingsredskab for den enkelte afdeling/enhed i det fortløbende kvalitetsarbejde.
Aktiviteterne under indsatsområdet: Formidling af viden og åbenhed i systemerne, påhviler i første fase specielt de centrale og decentrale sundhedsmyndigheder i nært samarbejde med de videnskabelige selskaber og faglige sammenslutninger. Det nationale råd vil i efteråret 2002 afholde en konference om temaet kvalitetsvurdering.
En grundlæggende forudsætning for at sundhedspersonalet til stadighed kan yde en indsats på et højt fagligt niveau er at de sundhedsfaglige uddannelser er af høj kvalitet. Dertil kommer, at der skal være en nær sammenhæng mellem uddannelse og forskning. Kompetenceudvikling skal i denne sammenhæng opfattes som en målrettet indsats for at fremme sundhedspersonalets generelle og specifikke forudsætninger til at medvirke i kvalitetsarbejdet, herunder også medvirke til den fortsatte udvikling af området.
For at fremme sundhedspersonalets kompetencer specifikt i forhold til kvalitetsudvikling er det nødvendigt, at området inddrages i samtlige sundhedsuddannelser.
Kvalitetsudvikling skal i strategiperioden søges indarbejdet i alle de sundhedsfaglige grunduddannelser som et obligatorisk fagområde, og alle udbydere af efter- og videreuddannelser i sundhedssektoren skal medtage området som en integreret del af undervisningen.
Kvalitetsudvikling, som en selvstændig disciplin, indgår allerede i dag i nogle af sundhedsuddannelserne og mere sporadisk i andre. Sundhedsstyrelsen vil tage initiativ til at området tages op i forhold til de grundlæggende og de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Derudover vil styrelsen medvirke til at sikre, at kvalitetsudvikling indgår som et væsentlig element i arbejdet med målbeskrivelserne for de lægelige specialuddannelser og de specialuddannelser, der er etableret i henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om videreuddannelser i sundhedsvæsenet.
Kompetenceudvikling er ikke alene knyttet til formelle uddannelsesaktiviteter. Hovedparten af den uddannelse, der foregår i sundhedsvæsenet, sker løbende på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at der i de enkelte afdelinger/enheder er en arbejdstilrettelæggelse, der fremmer det personlige faglige ansvar, og at den enkelte medarbejder gives mulighed for at bruge og udvikle sine kompetencer i samspillet med patienten og de pårørende.
I strategiperioden skal arbejdstilrettelæggelsen gives en særlig opmærksomhed med henblik på at fremme hensigtsmæssige patientforløb og en løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer.
Der er i sundhedsvæsenet — i lighed med andre organisationer — etableret mange rutiner og traditioner. Hensigtsmæssige rutiner og traditioner kan have en positiv værdi i forhold til organisationens opgavevaretagelse, men rutiner og traditioner kan også medvirke til at fastlåse personalet og hæmme udviklingen af nye modeller for tilrettelæggelsen af arbejdet. Målet er at fremme gode patientforløb og samtidig sikre, at de forskellige faglige og personlige kompetencer udvikles og anvendes bedst muligt (29,30).
Alle strategiens indsatsområder tager sigte på at fremme hensigtmæssige og gode patientforløb, men en vigtig forudsætning for helhed og kontinuitet i forløbene er også det konkrete, daglige samarbejde mellem personalet i de forskellige sektorer. Der har igennem mange år været arbejdet med dette område bl.a. ved udbygning af praksiskonsulentordninger.
Der skal i indsatsperioden ske en fortsat udvikling af hensigtsmæssige samarbejdsmodeller mellem den primære og sekundære sundhedssektor.
Sundhedsstyrelsen vil — inspireret af Amtsrådsforeningens analyse — tage initiativ til at iværksætte et udvalgsarbejde, der skal kortlægge og beskrive nye samarbejdsmodeller med udgangspunkt i primær praksis (31). Det planlagte udvalgsarbejde skal specielt omfatte kvalitetsudvikling af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, herunder muligheden for at udvikle nye samarbejdsrelationer mellem de praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle grupper.
I takt med den øgede anvendelse af ny informationsteknologi i sundhedsvæsenet er det nødvendigt, at der sker en oprustning af de generelle og specifikke kompetencer i forhold til brug af IT-værktøjer.
Indenfor strategiperioden skal der ske en oprustning af sundhedspersonalets IT- kompetencer i sammenhæng med de nødvendige omlægninger af arbejdsgange.
En forholdsmæssig stor gruppe af de ansatte i sundhedsvæsenet har ikke gennem deres uddannelse og faglige arbejdsliv erhvervet de nødvendige kompetencer til at anvende de nye IT-værktøjer som dagligt redskab og vil derfor have brug for grundig introduktion og oplæring. Indførelse af nye IT-teknologier medfører derudover en kritisk stillingtagen til afvikling af hidtidige informationssystemer/redskaber, ændringer i arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsfordelingen mellem de enkelte faggrupper (32).
Kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet er et nyt tværfagligt udviklings- og forskningsfelt, og der er derfor behov for at fastholde og understøtte den positive igangværende udvikling. Både deltagelse i udviklingsprojekter, deltagelse og løbende erfaringsudveksling i de internationale fora vil medvirke til at øge sundhedspersonalets kompetencer.
De landsdækkende kvalitetsinitiativer vil fortsætte, og derudover vil der i strategiperioden blive sat yderligere fokus på udvikling af indikatorer også indenfor de mere bløde værdier i sundhedsvæsenet.
Det etablerede samarbejde mellem de landsdækkende initiativer, de sundhedsfaglige selskaber og sundhedsmyndighederne vil fortsætte i årene fremover — også som et led i udviklingen af den danske model for kvalitetsvurdering. Derudover vil udvikling af standarder og indikatorer indenfor etik, omsorg, kommunikation samt kontinuitet og helhed i patientforløb søgt fremmet i indsatsperioden (33).
Den relativt hurtige udvikling indenfor kvalitetsområdet i sundhedsvæsenet har øget behovet for at få udviklet en fælles faglig terminologi. Tidligere anvendte begreber har fået ny betydning, og der er udviklet nye begreber.
Der skal i indsatsperioden udvikles en fælles faglig terminologi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, som efterfølgende skal søges implementeret.
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren har påbegyndt arbejdet, og det forventes, at første udgave vil kunne foreligge medio 2002. Det er aftalt, at Sundhedsstyrelsen vil stå for udgivelsen og i samarbejde med selskabet sikre den løbende nødvendige revision (34).
Aktiviteterne under indsatsområdet: Kompetenceudvikling, påhviler i særlig grad de decentrale sundhedsmyndigheder og specielt den enkelte leder i sundhedsvæsenet, de faglige selskaber samt uddannelsessektoren. Nærværende strategi vil derfor også blive formidlet til de sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner.
[Forside] [Top] [Næste side] [Forrige side] [Indhold]
Sundhedsstyrelsen
Version 1.0 d. 1 maj 2002
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright © Sundhedsstyrelsen