Vejledning
[Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side] [Indhold]
Pædiatri omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme og afvigelser fra normal funktion i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet i ca.15-års alderen, samt forebyggelse af sygdom og funktionsforstyrrelser og rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling.
Praksisområdet
Der findes 23 fuldtidspraktiserende speciallæger i pædiatri. Der er speciallægepraksis i alle amter undtagen Viborg, Ribe og Ringkøbing Amter. Speciallægepraksis varetager ambulant pædiatri indenfor basale funktionsområder undtagen neonatologi. De allergiske lidelser indgår med stor vægt og der er ligeledes stor aktivitet vedrørende infektioner, neurologiske og endokrinologiske lidelser.
Almen praksis foretager de lovbestemte børneundersøgelser samt undersøgelse, behandling og visitation af en lang række almindeligt forekommende sygdomme hos børn.
Kommunalt ansatte læger foretager de lovbestemte forebyggende børneundersøgelser i skolealderen samt undersøgelse, vejledning om behandling og visitation af børn med specielle behov.
Basisniveau
Der er pædiatriske afdelinger i alle amter på nær Bornholms Amt. Der er ialt 13 basisafdelinger. Herudover varetager landsdelsafdelingerne også basisfunktioner.
Lands- og landsdelsniveau
Der er landsdelsafdelinger ved H:S (Rigshospitalet og Hvidovre Hospital), Københavns Amts Sygehusvæsen (Amtssygehuset i Glostrup), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus, samt ved Epilepsihospitalet i Dianalund og ved John F. Kennedy Instituttet.
Det pædiatriske speciale er aldersdefineret. Det betyder at specialet er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med en række andre specialer og som har mange samarbejdspartnere. Det er hensigtsmæssigt at placere de pædiatriske afdelinger i fysisk nærhed af væsentlige samarbejdende specialer.
Generelt bør børn indlægges på en børneafdeling. Børn bør indlægges, hvor de ansatte har viden om børns udvikling og behov. Afdelingerne bør være indrettet til børn og der bør være plads til forældrene således at mindst en af forældrene kan være medindlagt.
De pædiatriske afdelinger varetager såvel akutte indlæggelser i deldøgnsafsnit og døgnafsnit samt planlagte indlæggelser i deldøgnsafsnit og døgnafsnit og ambulant virksomhed. På mange børneafdelinger er der oprettet akutte observationsafsnit, hvor børn kan observeres i nogle timer før stillingtagen til eventuel indlæggelse. Erfaringerne er, at man herved undgår indlæggelse i 30-50% af tilfældene. Det må forventes, at sådanne akutte observationsafsnit vil blive yderligere udbredt. Ca. 85% af indlæggelser af børn er akutte.
Sundhedsstyrelsen anbefaler indførelse af henteordninger for særlige patientgrupper f.eks. kritisk syge nyfødte, hvor transporten bør varetages af neonatologisk/anæstesiologisk ekspertise fra det modtagende sygehus. Ved tilrettelæggelsen af transporten skal dette ske så ventetider minimeres.
De fleste børn med kroniske lidelser udredes typisk ambulant eller ved kortvarige indlæggelser og følges resten af barnealderen ambulant.
Der er et tæt samarbejde med almen praksis, som varetager undersøgelse og behandling af en lang række almindelige sygdomsproblemer hos børn.
Det forventes, at der vil ske en udbygning af dette samarbejde bl.a. med udarbejdelse af patientforløbsprogrammer, som beskriver kriterier for henvisning fra og tilbage til almen praksis evt. med vandrejournaler. Dette anvendes allerede i mange amter til astmapatienter.
Der bør udarbejdes referenceprogrammer med hensyn til udredning og behandling af børn med cerebrale skader.
Der bør ske en styrkelse af indsatsen vedrørende sjældne handicap, bl.a. i form af styrkelse af højt specialiserede centerfunktioner vedrørende sjældne handicap på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, jævnfør Sundhedsstyrelsens Redegørelse "Sjældne handicap – den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i sygehusvæsenet", 2001.
Der bør ske en styrkelse af behandlingstilbud til børn med erhvervet hjerneskade bl.a. ved de to højt specialiserede centre for neurorehabilitering.
Indsatsen overfor seksuelt misbrugte børn bør optimeres.
Adolescensmedicin inden for endokrinologi, hæmatologi, onkologi og neurologi vil være en udviklingsfunktion i de kommende år.
Kirurgi på børn se under kirurgi, børnekirurgi og anæstesiologi.
Der bør være en pædiatrisk afdeling i alle amter. Befolkningsunderlaget for en pædiatrisk afdeling bør være mindst 150.000-200.000 indbyggere, svarende til 40.000 børn.
Der stilles inden for pædiatri store krav til kvalificeret vagtberedskab på speciallægeniveau i forbindelse med vurdering af akut syge børn samt i forbindelse med varetagelse af den amtslige neonatologifunktion.
Pædiatri på basisniveau bør være placeret på et større specialiseret sygehus på hovedsygehusniveau, hvor der er radiologi, inklusiv CT-skanning og klinisk biokemi samt mulighed for akut samarbejde med bl.a. oto-rhino-laryngologisk, anæstesiologisk og kirurgisk afdeling.
Den pædiatriske afdeling samarbejder med den gynækologisk/obstetriske afdeling om risikofødsler. Den pædiatriske afdeling bør kunne varetage en del af de neonatologiske funktioner (bortset fra sådanne der er landsdelsfunktioner). Den neonatologiske funktion bør være samlet et sted i amtet på det hovedsygehus, hvortil også risikofødsler henvises.
Anæstesi til børn under 2 år bør være placeret ét sted i amtet med særlig ekspertise, se iøvrigt anæstesiologi.
Indsatsen for seksuelt misbrugte børn bør overvejes samlet på tværamtsligt basisniveau, herunder bør der være mulighed for undersøgelse ved hjælp af fotokolposkopi, som er en ikke-invasiv fotografisk metode.
De pædiatriske landsdelsafdelinger indgår i samarbejde/teamfunktioner med andre specialer om landsdelsfunktioner vedrørende børn.
Pædiatriske landsdelspatienters sygdomsforløb er ofte kroniske og langvarige. I nogle tilfælde kan behandling og opfølgning foregå ved pædiatrisk afdeling på basisniveau efter initial udredning og behandling på landsdelsafdeling i et gensidigt aftalt samarbejde (satellitaftale).
I forbindelse med sjældne handicap jf. Sundhedsstyrelsens redegørelse: "Sjældne handicap – den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i sygehusvæsenet", 2001, henvises patienter til landsdelscentre for sjældne handicap, der er tillagt særlige opgaver vedrørende koordination, registrering og kvalitetsudvikling.
Lands- og landsdelsfunktionerOmfatter følgende funktioner for børn: Svære immundefekter, der kræver knoglemarvstransplantation: H:S (Rigshospitalet) (5). Kronisk granulomatøs sygdom: H:S (Hvidovre Hospital) (1). Svære leverlidelser, herunder vurdering med henblik på levertransplantation: H:S (Rigshospitalet) (10-20). Visse medfødte metaboliske sygdomme, herunder bl.a. Adrenogenitalt Syndrom: H:S (Rigshospitalet) (20-30). Fenylketonuri: John F. Kennedy Instituttet (5-7). Medicinsk intraktabel epilepsi, hvor kirurgisk behandling overvejes, teamfunktion: Epilepsikirurgigruppen, H:S (Rigshospitalet) (1-5). [1] Svær epilepsi med behov for intensiv langvarig observation eller behov for særlig neuropsykologisk vurdering: Epilepsihospitalet i Dianalund (100-125). Allogen knoglemarvstransplantation, i samarbejde med hæmatologi: H:S (Righospitalet) (15). Autolog knoglemarvstransplantation, i samarbejde med hæmatologi: H:S (Rigshospitalet) og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20). Cystisk fibrose (også voksne [2]) og andre svære kroniske lungesygdomme: H:S (Rigshospitalet) og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (50). Medfødte og erhvervede hjertesygdomme, diagnostik og medicinsk behandling: H:S (Rigshospitalet) og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus). Se iøvrigt kardiologi og vedrørende børnehjertekirurgi se thoraxkirurgi. Sjældne endokrine sygdomme og komplicerede vækstsygdomme: H:S (Rigshospitalet) og Odense Universitetshospital (40-50). Juvenil kronisk arthritis og systemiske bindevævssygdomme: H:S (Rigshospitalet) og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (90). [3] Nyretransplantation af børn, se nefrologi. Sjældne handicap: H:S (Rigshospitalet, Klinik for sjældne handicap) og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus, Center for sjældne sygdomme), i teamfunktion med øvrige relevante specialer og i et gensidig forpligtende samarbejde med amtslige afdelinger og lands- og landsdelsafdelinger i henhold til patientforløbsprogrammer, jf. Redegørelsen vedr. sjældne handicap.[4] Kraniofaciale misdannelser, herunder Apert Syndrom: Rigshospitalet og Århus Kommunehospital, evt. i samarbejde med et udenlandsk center, Svære tilfælde af Gilles de la Tourettes Syndrom: Københavns Amts Sygehusvæsen (Amtssygehuset i Glostrup). [6] Erhvervet hjerneskade, primær behandling og rehabilitering: H:S (Rigshospitalet/Hvidovre Rehabiliteringscenter) og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus/Hammel Neurocenter) jf. Sundhedsstyrelsens redegørelse: "Behandling af traumatiske hjerneskaber og tilgrænsende lidelser", 1997. Kroniske inflammatoriske tarmlidelser og svær malabsorptionstilstand: H:S (Hvidovre Hospital) og Odense Universitetshospital (20). Svære tilfælde af diabetes mellitus: Københavns Amts Sygehusvæsen (Amtssygehuset i Glostrup), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital ( Skejby Sygehus) (20). Neuromuskulære sygdomme, teamfunktion: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Århus Kommunehospital) (12-15). Botulinumbehandling af børn med dystonier, se neurologi. Kroniske nyresygdomme, herunder nyreinsufficiens, diagnose og behandling i samarbejde med nefrologi: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (10-20). HIV og AIDS: H:S (Hvidovre Hospital), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (10-15 ialt). Sjældne non-maligne hæmatologiske sygdomme, herunder aplastisk anæmi: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (30-40). Maligne hæmatologiske lidelser: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (60-70). Hæmofili: H:S (Rigshospitalet) og Århus Universitetshospital (Skejby), se hæmofili. Neonatologi [8]. Længerevarende respiratorbehandling af børn med fødselsvægt over 1000 gram og gestationsalder 28 uger eller derover, og Børn med gestationsalder under 28 uger eller fødselsvægt under 1000 gram, samt børn med svære misdannelser: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus). |
Udover de ovenfor nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.
| [1] |
Vedr. epilepsikirurgi henvises til Sundhedsstyrelsens retningslinier vedr. Epilepsikirurgi fra 1993. Landsfunktionen er flyttet fra Hvidovre Hospital til Rigshospitalet. Revision af Sundhedsstyrelsens retningslinier er under overvejelse. |
| [2] |
Cystisk fibrose, både børn og voksne varetages ved de to landsdelssygehuses pædiatriske afdelinger i henhold til Sundhedsstyrelsens Redegørelse "Cystisk Fibrose - organisation af kontrol og behandling." 1988. Det tiltagende antal voksne patienter medfører behov for overvejelse af den mest hensigtsmæssige organisering ved disse landsdelssygehuse. |
| [3] |
Aalborg Sygehus har satellitaftale med Århus Universitetshospital om lettere tilfælde. |
| [4] |
Se Sundhedsstyrelsens redegørelse: "Sjældne handicap – den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i sygehusvæsenet", 2001. |
| [5] |
Se bemærkninger i neurokirurgi. |
| [6] |
Sundhedsstyrelsen finder, at der bør etableres et højt specialiseret tilbud til patientgruppen også i Vest-danmark.? |
| [7] |
I Vestdanmark er der etableret et vestdansk børneonkologisk center der består af et medicinsk onkologisk hovedcenter på Århus Universitetshospital, 2 øvrige centre på henholdsvis Odense Universitetshospital og Aalborg Sygehus samt et kirurgisk onkologisk hovedcenter på Odense Universitetshospital og et kirurgisk center på Århus Universitets Hospital. |
| [8] |
Se "Neonatologiens fremtidige organisation", Sundhedsstyrelsen, 1994. |
[Forside] [Top] [Næste side] [Forrige side] [Indhold]
Sundhedsstyrelsen
Version 1.0 d. 15. januar 2002
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright © Sundhedsstyrelsen