Beskyt dig i solen
Når du bruger solcreme

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]


Når du bruger solcreme
Det vigtigste er, hvor godt solcremen stopper solens UV-stråler. Solcreme med faktor 15 er tilstrækkelig for langt de fleste danskere.

For at opnå den beskyttelse som faktortallet angiver, er det nødvendigt at bruge rigeligt med solcreme: Voksne skal bruge en stor håndfuld for at dække hele kroppen (30-40 ml) – dvs. en flaske med 200 ml rækker kun til 5-6 indsmøringer. Mange bruger kun omkring 25% af den mængde solcreme, der skal til for at opnå den faktor, som står på flasken.

Vær opmærksom på, at solcremer med meget høje faktortal lover bedre beskyttelse, end de i virkeligheden yder. Fx stopper en faktor 50 faktisk kun 2% flere UV-stråler end faktor 25. En god løsning for langt de fleste er derfor at bruge rigelig solcreme med faktor 15 dér, hvor huden ikke er dækket af tøj.

Solcreme skal altid bruges forebyggende, dvs. man skal smøre sig ind hjemmefra, eller så snart man kommer ud i solen. Afhængig af hudtype, tid og sted kan det være nødvendigt at smøre sig ind en ekstra gang. Vent aldrig med at smøre dig ind til du er ved at blive rød – så er skaden allerede sket.

Holdbarhed

Solcreme kan holde ca. 21/2 år, med mindre der står en udløbsdato på flasken. Undgå at der kommer snavs ned i solcremen, og læg den ikke i direkte sol. Brug ikke solcreme, der lugter dårligt.

Hvor længe kan du tåle solen?
Det afhænger af mange ting:

www.solen.dk kan du få hjælp til at beregne, hvor solfølsom du er, og hvor længe du højst kan opholde dig i solen.


[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]

Sundhedsstyrelsen Miljøstyrelsen Kræftens bekæmpelse Version 1 d. 15 maj 2002
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Miljøstyrelsen