Sunde børn
Vejledning til forældre med børn i alderen 0-3 år
Forord
At blive mor eller far er en helt enestående oplevelse, men det medfører også et stort 
ansvar. Det kræver kundskaber indenfor mange områder og ikke mindst, at man tror på 
sig selv og sin evne til at være forælder.
"Sunde børn" er en vejledning fra Sundhedsstyrelsen om barnets første 3 år.
Bogen viderefører Sundhedsstyrelsens tradition for en håndbog, der giver oplysninger og 
råd til forældre og samtidig kan bruges som bindeled mellem forældrene, 
sundhedsplejersken og lægen, når det gælder spørgsmål om barnets sundhed og trivsel.
Bogen vil være nyttig for forældrene straks efter, de har fået deres barn, og kan læses i 
forlængelse af Sundhedsstyrelsens vejledning "Barn i vente".
Sundhedsstyrelsen 2001
Jens Kristian Gøtrik
Medicinaldirektør
 
AT FÅ ET BARN
Tillykke med det nye barn!
/Bill: Det nyfødte barn – ca. 2 dage gammelt./
At blive mor eller far er en helt enestående oplevelse. Er barnet det første i familien, er livet 
før og efter barnets fødsel meget forskelligt. Drømme, ønsker, bekymringer og 
forventninger får liv og bliver konkrete med barnet. Hvert enkelt barn har sin egen rytme, 
styrke og kraft. Barnet kan have et temperament, så det nemt bliver uroligt – eller det kan 
være et mere roligt gemyt. På mange måder mærker du, at selv et nyfødt barn er en lille 
personlighed. Forældrene betyder alt for det spæde barn, og alle forældre vil gøre det så 
godt, de kan for deres børn. Forældre bliver meget hurtigt de bedste til at mærke, hvordan 
barnet har det, og hvad det lige nu har behov for. Alligevel er det ikke altid helt nemt at 
finde ud af, hvad barnet har brug for. Når du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre, kan det 
hjælpe dig at søge viden om børn og børns udvikling på forskellige alderstrin.
Menneskets karakteregenskaber grundlægges i løbet af de første 3 leveår, så det er en 
meget betydningsfuld periode, dit barn gennemlever nu.
Hvad er et nyfødt barn?
Et nyfødt barn er et lille menneske, som kan høre, føle, lugte, smage og se. Synet fungerer 
bedst på 20-30 centimeters afstand (som når man sidder med barnet på armen). De andre 
sanser er sandsynligvis bedre, end hos voksne (f.eks. lugtesansen og smagssansen). Et 
nyfødt barn kan tydeligt give til kende, om det er godt tilpas. Græder det, kan du være 
sikker på, at der er et eller andet galt. Barnet kan være sultent, have en snavset ble på, 
være træt og søvnigt eller det kan bare have behov for at mærke, at der er nogen lige i 
nærheden. Der kan også nemt være flere ting i vejen på én gang.
Samspillet mellem forældre og barn, nærheden og de udfordringer forældre og barn giver 
hinanden, betyder udvikling for både barn og forældre. Barnet bliver mere bevidst, det vil 
begynde at smile, pludre og bruge sine hænder. Forældrene og andre voksne, som kender 
barnet godt, vil forandre måderne at være sammen på, så det passer til barnets 
udviklingstrin og alder. Her gælder det om, at de voksne bruger deres fornemmelser for og 
kendskab til barnet og deres fantasi.
At blive forældre er noget livsvarigt, og barnets liv vil altid være en del af ens eget liv. Det er 
perspektiver, som kan vække følelser af glæde, men også af angst.
Det er helt naturligt, at forældre har forventninger til det lille barn. Forsøg at afpasse dine 
forventninger efter netop dit barns forudsætninger, f.eks. med hensyn til temperament, 
aktivitet, køn osv. Acceptér dit barn som det er, og fortæl og vis barnet, at du elsker det.
Barnet udvikler sig ved at bruge sine sanser i samspil med de mennesker, der er 
omkring det. Moderen tager barnet op, når det græder og er sultent. Barnet bliver ammet, 
og det mærker varmen og duften af mor. Sulten forsvinder, men pludselig er der lidt luft, 
som generer i maven. Den lille bliver urolig igen og kommer op på skulderen. Så kommer 
bøvsen og lettelsen breder sig i barnets krop. Nu er det tid for en ren ble, og far tager 
over. Far og barn kigger på hinanden, far snakker til barnet, og den lille lytter intenst.
/Bill 1: Græder barnet, kan du være sikker på, at der er et eller andet galt./
/Bill 2: Barnet er igen faldet til ro./
At lære sit barn at kende
Barnet er sig selv
Selv om du ikke har særligt klare forestillinger om dit barn, vil det ofte være sådan, at du 
ubevidst opfatter barnet som en forlængelse af dig selv; men barnet er et selvstændigt 
individ forskelligt fra dig.
Forældrefølelser
Det er en stor glæde at få et barn. Der opstår tætte og ømme følelser, men også 
bekymring for fremtiden, for barnets udvikling, for verdenssituationen, krig og forurening.
Der kan også være smerte forbundet med at have et barn. Barnet kan blive sygt, 
handicappet, og du kan risikere at miste det.
Angst og bekymring er naturlige følelser, som det kan hjælpe at dele med andre. Det 
samme gælder frygten for ikke at være god nok til at passe og opdrage barnet. Den 
vender jævnligt tilbage under barnets opvækst.
Man kan styrke selvtilliden ved at vide noget om barnets udviklingsperioder på forhånd. 
Det kan være nyttigt at bruge familie, venner, forældregruppen, sundhedsplejersken, 
pædagogen, lægen eller andre, du har tillid til.
At bruge andres erfaringer direkte kan dog være svært. Måske har du en anden holdning til 
f.eks. opdragelse, som gør, at du vil gribe tingene an på din egen måde.
Kontakt og samvær
Giv barnet kærlighed. Det er altafgørende for, at barnet kan udvikle sit følelsesliv og blive 
et menneske med selvværd og tillid til sig selv.
Et barn kan ikke få for megen ømhed og kærlighed, og trygheden og tilliden grundlægges 
fra den tidlige start. Det kan gøres på mange måder – knus, kærtegn, øjen- og 
kropskontakt eller ved at synge eller tale med barnet, og du vil efterhånden lære dit barns 
reaktioner og lyde at kende. Barnet vil hurtigt stole på, at mor eller far vil hjælpe, når der 
er brug for det. Vær opmærksom, lydhør og følsom over for dit barn og kom det i møde. 
Når spædbarnets sanser vækkes, får det lyst til at opleve mere.
Hvis det er svært for dig at føle glæde og samhørighed med dit barn, har du muligvis brug 
for hjælp. Tal med din sundhedsplejerske eller læge om det.
/Bill: Du kan opbygge barnets tillid til dig ved at synge for det eller tale med det./
Barnet kræver tid og overskud
Det er et stort arbejde at have et barn. Det vil det være i mange år fremover. Det kræver tid 
og kræfter og vil ofte betyde, at du for en tid må give afkald på sider af tilværelsen, du 
sætter stor pris på. Har du først gjort dig klart, at du skal finde en ny balance, vil du opdage, 
at du får noget andet og endnu bedre, end du kunne forestille dig. Du vil opleve barnets 
hengivenhed og kærlighed til dig som noget af det mest meningsfulde i livet.
I begyndelsen er der sjældent mulighed for at tænke nærmere over, hvordan du vil 
prioritere din tid. Men det er vigtigt at forstå, at dine livsvilkår har stor betydning for 
udviklingen af et godt forhold til barnet. Hvis du selv er tilfreds med dit liv, har du de bedste 
muligheder for, at dit barn kommer til at trives.
Nogle forældre kan have svært ved at acceptere, at barnet optager så stor en del af deres 
tid. Hvis du er vant til et liv med mange aktiviteter, kan du have svært ved at tilpasse dig 
forældrerollen. Efter den første tid er det dog muligt at genoptage mange udadrettede 
aktiviteter.
Aftaler med bedsteforældre eller venner kan løse pasningsbehovet, eller du kan tage 
barnet med dig.
Parforholdet
Forventningerne til at blive en familie kan være store. At være fælles om barnet kan styrke 
sammenholdet og de varme følelser mellem forældrene; men hvis forventningerne ikke 
svarer til virkeligheden, kan det være en stor skuffelse og belaste parforholdet. Mange 
følelser opstår, når barnet kommer. Der er mange nye praktiske gøremål, og du vil se din 
partner i en ny rolle som mor eller far.
Mangel på søvn er almindelig i den periode, hvor barnet skal skiftes og ammes om natten. 
Det medfører en øget sårbarhed over for uenighed og kan give anledning til skænderier.
Barnet kræver megen tid og overskud. Der bliver mindre tid til at dyrke fællesskabet, 
mindre tid til at tale sammen og til at have et sexualliv.
Træthed, uoverensstemmelser og skænderier er et dårligt grundlag for sexuelt samvær. 
Ændringer i kvindens krop, fysisk og hormonelt, kan også have betydning. Giv tid og plads 
til at få talt om problemerne i hverdagen, ellers hober de sig op og bliver sværere at løse.
Måske kan I slække lidt på kravene til rengøring og indkøb, eller hvor meget arbejdet må 
fylde i jeres tilværelse. Brug tiden til at få talt åbent og ærligt sammen. Udnyt de muligheder 
I har og få tilrettelagt dagligdagen i fællesskab.
Hvis I føler, I er kommet ind i en ond cirkel og ikke selv kan bryde den, så tal f.eks. med 
sundhedsplejersken om hvad I kan gøre.
At blive mor og far
De forbilleder, du har fra dine egne forældre, er de mest nærliggende at efterligne eller 
tilpasse til de ønsker, du selv har til forældrerollen. At finde sin rolle og dele opgaven med 
sin partner betyder ikke, at I skal være ens. Barnet har ikke brug for to mødre eller to 
fædre, men for en mor og en far.
Det giver et forspring at være mor, at være den der er gravid, føder og ammer, og den der 
har barselsorlov. Som mor vil du være den, der hurtigst kan
tolke barnets signaler og dermed kan trøste. Prøv at give nogle af dine fortrin fra dig, mens 
tid er. Hjælp far og barn med den samhørighed, der er så vigtig for dem og jer alle som 
familie. Det er en dårlig idé at blande sig, hvis du ville have gjort det på en anden måde. 
Kærlighed mellem barn og far kommer med samværet, og ansvarlighed vokser med 
øvelsen.
I dag spiller faderen en mere aktiv rolle end tidligere generationers fædre.
Som far skal du ikke føle det som et nederlag, at det helt lille barn foretrækker sin mor. Du 
kan give barnet noget helt andet og lige så vigtigt. Prøv ikke at gøre som barnets mor, men 
vær sammen med barnet på din egen måde.
Hvis du er alene med barnet, så prøv om du kan opretholde kontakten til dit barns anden 
forælder.
Er der problemer mellem jer to voksne, så stræk dig så langt du kan for barnets skyld. Det 
er en stor sorg for barnet at opleve negativ omtale af sine forældre. Søg støtte hos andre, 
hvis konflikterne bliver for store.
/Bill: Kærlighed mellem far og barn kommer med samværet./
Bedsteforældre, søskende og andre
Mange småbørns problemer er fælles og kan måske lettere løses, når de deles med andre 
i samme situation. Problemernes tyngde kan i hvert fald lettes, hvis du ved, at du ikke er 
alene om dem. Der er mange muligheder: Efterfødselskurser, mødregrupper, familie og 
venner.
Forholdet til søskende og bedsteforældre er værdifuldt for barnet, her kan det opleve et tæt 
og engageret samvær.
Et søskendeforhold skal bygges langsomt op. Det er vigtigt at forstå det ældre barns 
følelser og reaktioner. Det store barns tilværelse er forandret, nu skal det dele mors og fars 
tid og kærlighed med en lille ny. Det er svært at forberede sit store barn på, hvordan det vil 
være at blive storesøster eller storebror. De fleste større søskende vil i perioder føle 
jalousi. Du kan som voksen støtte barnet ved at give det mulighed for at udtrykke sine 
følelser. Sig, at det er i orden at være vred på den lille engang i mellem, undgå at skælde 
ud og fortæl det store barn, at det er dejligt at have et stort barn, som kan lege osv. Tilbyd 
den store kontakt og opmærksomhed. Far kan måske passe den lille så meget, det lader 
sig gøre, så mor også får tid til den store – og omvendt. Inddrag det store barn i det lille 
barns pasning. Barnet kommer igennem jalousien, når det opdager, at det lille barn ikke 
kun er en rival, og at forældrenes kærlighed ikke er halveret.
/Bill: Aftaler med bedsteforældre eller venner kan løse pasningsproblemet, eller du kan tage barnet med 
dig./
/Bill: Forholdet til søskende er værdifuldt - både for den nyfødte og for storesøster./
Det lille barn og passiv rygning
At dele med andre er et godt og sundt princip, men at dele tobaksrøg med sit barn er en 
dårlig idé, for passiv rygning er farligt.
Når mødre ryger, passerer modermælkens indhold af nikotin og andre giftige stoffer fra 
tobakken over i barnet. Ammende kvinder bør derfor ikke ryge. Det er vigtigt, at det lille 
barn bliver helt fri for tobaksrøg i sine omgivelser. Begge forældre har et ansvar. Vokser 
barnet op i et hjem, hvor begge forældre ryger, har det stor risiko for at få 
mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner heriblandt astmatisk bronkitis. Endvidere en 
øget risiko for at udvikle egentlig astma. Et lille barn, der under graviditeten og efter fødslen 
udsættes for passiv rygning har også en større risiko for vuggedød. Rygning bør helt 
undgås, når der er børn tilstede.
Hvis du vil holde op med at ryge eller ønsker mere information, er der god hjælp at hente 
ved at ringe til STOP-kampagnen på telefon 80 31 31 31 eller Tobaksskaderådet på 
telefon 35 37 52 00. Du kan også benytte internetadressen www.tobaksskaderaadet.dk.
/Bill: Rygning bør helt undgås, nå der er børn tilstede./
 
BARNET 0-6 MÅNEDER
Barnets vækst
Barnet vokser meget det første halve år og har som tommelfingerregel fordoblet sin 
fødselsvægt ved 5-måneders-alderen. Den største vægtstigning sker de første måneder.
Længden øges med ca. 25 cm det første år. Det kan være svært at måle barnet nøjagtigt, 
men sundhedsplejersken og lægen vil følge barnets vægt og længde.
Barnets længde og vægt skal følges ad, men barnet vokser i spring, så for hyppig vejning 
kan give et forkert indtryk af barnets vækst.
Sundhedsplejersken vil tilbyde besøg i hjemmet, inden barnet er en uge. De øvrige besøg 
aftales alt efter familiens og barnets behov. I de fleste kommuner tilbyder 
sundhedsplejersken også mødre- eller forældregrupper og/eller Åbent-Hus.
Lægen tilbyder helbredsundersøgelser, når barnet er 5 uger og 5 måneder. I forbindelse 
med 5-måneders-undersøgelsen vaccineres barnet. Herudover skal barnet vaccineres, når 
det er 3 måneder. Se også uddybende afsnit om sundhedsvæsenets tilbud side 87.
/Bill: Sundhedsplejersken vil tilbyde besøg inden barnet er en uge. Her er 
sundhedsplejersken på besøg hos et barn på ca. 12 uger./
Barnets udvikling
De første 6 måneder
/Bill: I de fleste kommuner tilbyder sundhedsplejersken deltagelse i mødre- eller 
forældregrupper./
Udviklingen går utrolig hurtigt de første måneder. Spædbarnet opnår forskellige 
færdigheder og begynder så småt at få kontrol over sine bevægelser. Det nyfødte barn 
ligger med bøjede arme og ben. De medfødte reflekser gør, at barnet bl.a. søger efter mad 
og forsøger at sutte på alt. Det vender hovedet, når det berøres på kinden. Barnet kan 
gribe og har knyttede hænder. Lægger du barnet på maven, vil det forsøge at krybe 
fremad, ligesom det vil løfte benene et efter et, når det holdes lodret. Gradvist retter barnet 
sig mere ud. Fra 2-måneders-alderen kan det efterhånden løfte hovedet og se sig omkring, 
når det ligger på maven. Pludselig en dag løfter det sig så højt på armene, at det vender 
sig fra maven om på ryggen. Barnet begynder i samme periode at se på sine hænder og 
putte dem i munden. Senere vil det række ud efter alt, der ser spændende ud. Gulvet eller 
kravlegården er det bedste legested. Ved 4-5-måneders-alderen kan barnet selv holde 
hovedet. I slutningen af 6. levemåned kan barnet bevidst trille fra maven om til ryggen. Du 
kan hjælpe barnet ved at ligge på gulvet og støtte barnet, når det forsøger at trille. I 6-7-
måneders-alderen begynder barnet at kunne sidde kortvarigt alene.
/Bill: 1. Lægger du barnet på maven, vil det forsøge at krybe fremad./
/Bill: 2. Fra omkring 2-måneders-alderen kan barnet løfte hovedet og se sig omkring./
/Bill. 3. Når barnet er 2 måneder, begynder det at se på sine hænder og putte dem i 
munden./
 
Syn, hørelse og sprog
Det spæde barn kan allerede fra fødslen se, høre og genkende lyde og stemmer. Barnet 
kan være fantastisk intenst i sin kontakt og ligge stille med åbne skinnende øjne og 
iagttage med en særlig opmærksomhed. Barnet ser, hører og føler. Fra 2-ugers-alderen 
kan de fleste børn holde blikket fast og smile til de familiemedlemmer, som omgås det 
dagligt. Den livsnødvendige kontakt bliver knyttet. Barnet har særlige perioder på dagen, 
hvor det foretrækker selskab. Hvis barnet er sultent eller træt, kan det ikke overkomme at 
være selskabeligt. Alle raske spædbørn reagerer på lyd og kendte stemmer og 
foretrækker høje lyse stemmer, måske fordi de er lettere at genkende fra tiden i livmoderen 
end de dybere stemmer.
Når barnet er ca. 2 måneder, vil det forsøge at give svarlyde tilbage, når du taler til det, en 
pludren som vil kunne begejstre enhver. Pludrelydene bliver med tiden mere og mere 
varierede. I kan føre en lille samtale, hvis du gentager barnets lyde og venter på barnets 
svar. Barnet kan ved 3-måneders-alderen se på sine hænder og følge legetøj og andre 
genstande med øjnene. Du kan vise barnet farverigt legetøj og samtidig ganske let røre 
barnets hænder med legetøjet. Barnet vil så forsøge at række ud for at få fat i det. Denne 
lille leg vil træne barnet i øjnenes og hændernes samarbejde.
Tænder
Når barnet fødes, har det ingen tænder i munden – men de er der – de ligger nede i 
gummen.
Barnets tænder anlægges allerede i 7. fosteruge, men begynder først at bryde frem 
omkring 6-måneders-alderen. Når tænderne bryder frem, vil barnet have glæde af en 
bidering. Det er en god idé tidligt at anskaffe en blød babytandbørste og børste lidt på 
gummen, når du pusler barnet.
Når tænderne bryder igennem, skal de børstes morgen og aften med en lille smule 
fluortandpasta på den bløde babytandbørste.

Barnet født for tidligt
Graviditeten varer normalt 9 måneder eller 40 uger. Det er normalt at føde 1-2 uger før 
eller efter terminsdatoen. Bliver barnet født mere end 3 uger før terminsdatoen, kaldes 
barnet for tidligt født.
Alle forældre har ønsker og forventninger, når de venter et barn: En god graviditet, der 
varer 9 måneder, en naturlig fødsel, et sundt velskabt barn og glæde- og lykkefølelse over 
at blive en familie. Hvis barnet fødes for tidligt, sker der noget helt andet. Følelsen af at 
blive snydt for en normal graviditet og skuffelsen over manglende parathed til at føde er 
helt normal. Ved for tidligt fødte børn er der ofte tale om en fødsel overvåget af mange 
specialister og teknisk udstyr. Barnet fødes måske under stor dramatik og overflyttes til 
en speciel børneafdeling og bliver måske lagt i kuvøse. Følelsen af at være uden 
indflydelse, usikkerheden og det, at I bliver adskilt kan give en oplevelse af angst og 
fiasko. Nogle forældre har svært ved at knytte sig til deres for tidligt fødte barn, fordi de er 
bange for at miste det. Tiden på hospitalet er præget af, at barnet skal spise og vokse. 
Nogle forældre vil, længe efter at barnet er kommet hjem, være bange for at barnet ikke 
udvikler sig normalt. De fleste for tidligt fødte børn er forsinkede i udviklingen, men 
indhenter det før skolealderen.
Det kan være svært at være sammen med andre forældre med børn i samme alder, f.eks. 
i mødregruppe, hvor børnene kan sammenlignes. Spørg sundhedsplejersken om hun kan 
skabe kontakt til andre familier i samme situation som din. Har du som mor eller far svært 
ved at glæde dig over dit barn og knytte dig til det, er det nødvendigt med professionel 
hjælp til at overvinde krisen. Barnet får ofte overstået sin krise hurtigere end forældrene, 
og det er ikke et nederlag at bede om hjælp. Bed om særlig støtte hos 
sundhedsplejersken og lægen, da der gælder særlige regler for vaccinationer, vitaminer 
og kost til for tidligt fødte.
/Bill: Det for tidligt fødte barn anbringes måske i kuvøse./
Barnets kost 0-6 måneder
Amning
Modermælk er bedst
Den bedste ernæring for et spædbarn er modermælk. Næsten alle mødre kan amme. 
Opstår der problemer, kan vejledning og støtte hjælpe dig videre. Amningen kommer 
nemmest i gang, hvis barnet bliver ammet indenfor de første timer efter fødslen.
Modermælken er tilpasset barnets behov. Næringsstofferne findes i den rigtige mængde 
og sammensætning. De fleste børn trives og vokser fint af modermælk, indtil de er omkring 
6 måneder.
Amningen kan give dig og dit barn en dejlig tæt kontakt.
Det er en fordel at vide så meget som muligt om amning. Sundhedsplejersken eller en 
ammerådgiver fra Forældre og Fødsel (se side 103) kan give vejledning, og der findes 
gode pjecer og bøger om amning.
/Bill: Den bedste ernæring for et spædbarn er modermælk. Næsten alle mødre kan amme./
Amning forebygger infektioner
Modermælk indeholder antistoffer, der beskytter mod infektion. Hvis du og barnet udsættes 
for infektion, danner du antistoffer, som udskilles i mælken. Barnet bliver på den måde i 
stand til bedre at modstå sygdomme.
/Bill: Den bedste ernæring for et spædbarn er modermælk. Næsten alle mødre kan amme./
Amning og allergi
Hvis du giver dit barn modermælk og intet andet, beskytter du det mod mælkeallergi. 
Amning kan dog ikke forhindre, at der på et senere tidspunkt opstår andre former for 
allergi. Er der allergi i familien, er det særligt vigtigt, at du ammer de første 4 måneder, 
gerne længere. Se i øvrigt afsnittet om allergi side 36.
Hvor mange ammemåltider?
Antallet af måltider varierer fra barn til barn, men mindst 8 måltider i døgnet er almindeligt 
i starten. Nogle børn skal dog ammes hyppigere. Barnet vil efterhånden finde sin egen 
rytme, men rytmen vil ændres igennem ammeperioden. Lad barnet die ved skiftevis højre 
og venstre bryst i begyndelsen, så begge bryster stimuleres til mælkeproduktion.
Lad så vidt muligt dit barn styre, hvornår det vil spise og hvor længe. Senere skal barnet 
helst tilbydes samme bryst flere gange, inden det lægges til det andet bryst. Den 
„fedeste" mælk frigives sidst i måltidet i hvert bryst. Den fede mælk indeholder mange 
kalorier, som mætter barnet.
Indstil dig på, at barnet ikke er en maskine, som kan programmeres til regelmæssighed; 
men glæd dig over, at du altid har mælken tilberedt og i den rette temperatur, klar til brug.
Den største mælkemængde gendannes umiddelbart efter, at barnet har spist. Brystet er 
aldrig tomt.
Det betaler sig ikke at spare på mælken, for jo mere barnet dier, jo større 
mælkeproduktion.
Når barnet ammes, kan der gå lang tid mellem barnets afføringer – af og til op til 5-7 
dage. Bleerne skal dog være våde. Det betyder, at barnet får nok.
Amning og levevis
Når du ammer, skal du tænke på, hvad du spiser og drikker, da de fleste stoffer overføres 
til dit barn gennem mælken. Det gælder også medicin. Er medicinen nødvendig, spørg 
lægen eller på apoteket.
Tobak bør helt undgås, da nikotinen og andre skadelige stoffer passerer over i 
modermælken. Det er også skadeligt, at der ryges i barnets omgivelser. Se afsnit om 
passiv rygning side 16 og 38.
Alkohol bør kun indtages i små mængder og ikke hver dag. Det nyfødte barn har en 
betydelig større følsomhed for alkohol end det fuldt udviklede individ.
Du kan spise almindelig varieret kost. Nogle børn reagerer på specielle fødevarer. Prøv 
dig frem – og alt med måde. Der kan være mange årsager til uro hos barnet. Prøv derfor at 
udelukke andre årsager til uro, inden du „sorterer ud" i fødevarerne.
Det er en god idé at tage en vitamintablet med mineraler i den periode, hvor du ammer, 
især hvis du ikke er sikker på, at din kost er tilstrækkelig.
Du øger ikke mælkeproduktionen ved at drikke ekstra, men du bør ikke gå og være tørstig. 
Mælkeproduktionen forøges, når barnet dier. Jo mere barnet spiser, des mere mælk 
kommer der i brystet.
Amning og forurening
En række giftstoffer fra forureningen af vores miljø udskilles i små mængder i 
modermælken, men der er ikke grund til bekymring for skadelige virkninger hos 
brysternærede spædbørn, og amning kan trygt anbefales. Nye undersøgelser tyder 
desuden på, at forureningen af danske kvinders mælk er faldende.
Amning og omgivelsernes støtte
Det er af stor betydning for amningens forløb, at du får praktisk hjælp og opmuntrende 
støtte specielt i ammeperiodens første tid, især faderen spiller en stor rolle.
Forskelle i hvor lang tid den enkelte kvinde ammer hænger sammen med mange forhold. 
Dine individuelle muligheder og ønsker, samfundsmæssige vilkår, men også tilstrækkelig 
viden om amning er medvirkende. Rygning nedsætter mælkemængden.
Desværre holder alt for mange kvinder op med at amme, fordi de er usikre og mangler 
konkret viden. Sundhedsplejersken er uddannet til at hjælpe den ammende mor og kan 
kontaktes, hvis du har behov for hjælp. Du kan også henvende dig til en lokal 
ammerådgiver. Se telefonlisten side 103. Der er kommet megen ny viden om amning, men 
de gamle myter om f.eks. „for tynd eller for lidt mælk" lever stadig. Lyt til de råd, du føler 
støtter dig. Der findes desuden gode pjecer og bøger om amning.
Brystvorterne
Ømme, smertende brystvorter opstår, når barnet dier forkert. Der kan opstå sår og revner. 
Brystvorterne skal holdes rene og tørre. Et dagligt bad uden sæbe på brystvorterne og 
lufttørring efter amning er bedst. Der er ingen grund til at bruge creme eller andet til 
brystvorterne. Undgå for tætte ammeindlæg eller ammeindlæg med plastik.
Når du vil flytte dit barn fra brystet, kan du stikke en finger ind i barnets mundvig, så 
undertrykket udlignes og barnet slipper, så undgår du hårdt træk i brystvorten.
Amning og prævention
Når du ammer, er du ikke automatisk beskyttet mod graviditet. At amme tæt kan hos 
nogle kvinder udsætte ægløsningen, men hvor længe kan man ikke vide på forhånd. 
Beskyttelse er derfor nødvendig, hvis I ikke ønsker en ny graviditet.
Nogle p-piller indeholder så meget af hormonet østrogen, at det kan hæmme 
mælkedannelsen.
De p-piller, som kaldes lavøstrogene, kan anvendes uden, at det hæmmer 
mælkeproduktionen. Minipiller kan også anvendes. Tal med lægen om hvilken slags 
prævention, der er egnet til jer.
For lidt mælk
For lidt mælk er den oftest angivne årsag til at holde op med at amme i løbet af de første 
måneder.
Mælkemængden reguleres af barnets sutten. Hvis barnet har godt fat på brystet, bliver lagt 
til, når det er sultent og får lov at spise færdigt, vil produktionen holdes i gang og tilpasse 
sig barnets behov. Barnet får den fedeste mælk i slutningen af måltidet.
Træthed og stress kan nedsætte mælkemængden, så hvis du er sikker på, at barnet har 
godt fat, så tænk over, om du kan gøre mere for dig selv. Sidder du godt og afslappet, kan 
du koncentrere dig og nyde ammestunden, eller tænker du på en masse ugjorte ting 
samtidigt?
Når barnet vokser, øges appetitten. Det medfører, at barnet i perioder har brug for at spise 
hyppigt, indtil mælkemængden er tilpasset barnets behov. Hvis barnet virker tilfreds og kan 
sove mellem måltiderne, får det mælk nok. Sundhedsplejersken vil som regel veje dit barn 
ved hjemmebesøgene, så det er ikke nødvendigt, at du selv gør det.
Sutteteknik
Mange ammeproblemer opstår, fordi barnet kun dier på selve brystvorten. Det kan bl.a. 
være, at du får ømme brystvorter, brystspænding eller mælkemængden falder. Barnet 
skal have fat langt inde på brystet. Er brystet for spændt, kan det hjælpe at malke lidt 
mælk ud, før barnet lægges til. Barnet skal ligge mave mod mave med hovedet lidt 
bagoverbøjet, så næsen er fri.
1. Barnets søgerefleks er udløst, og det er klar til at die. 
2. Barnet føres ind til brystet. Munden er vidt åben, tungen skyder frem, underlæben 
krænger ud og ned. 
3. Barnet har godt fat. 
Brystspænding
Hvis du får brystspænding, er det nødvendigt, at du gør noget ved det med det samme. 
Brystspændingen kan være meget smertefuld, og hvis der ikke kommer afløb for den 
mælk, der spænder, kan det udvikle sig til brystbetændelse.
Brystbetændelse kan i sjældne tilfælde skyldes bakterieinfektion fra en revnet brystvorte. I 
langt de fleste tilfælde skyldes brystbetændelsen, som egentlig er en forkert betegnelse, at 
udførselsgangene i mælkekirtlerne er blokeret, så mælken ophobes i brystet. Der er ikke 
tale om betændelse, men øget tryk i brystet og irritation af brystvævet.
Hvis barnet ikke spiser så meget, at mælkespændingen aftager, må du hjælpe til på en 
anden måde. De spændte områder kan masseres, og mælken trykkes forsigtigt ud. Det 
kan løsne med en varm bruser. Du kan også bruge en elektrisk brystpumpe, som kan 
købes eller lejes. Spørg sundhedsplejersken eller ammerådgiveren.
Hvis du får feber af brystspændingen så tal med sundhedsplejersken eller lægen. Du skal 
fortsætte med at amme. Det er sjældent nødvendigt med anden form for behandling end at 
løsne mælkespændingen i brystet.
Du kan sædvanligvis forebygge denne ubehagelige følge af for megen mælk ved at være 
omhyggelig med, at barnet dier nok af brystet. Skift ammestilling så barnet dier på 
forskellig måde.
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige stillinger. Gør det rart for dig selv. Det vil være bedst, hvis du 
kan hvile samtidig med, at du ammer dit barn. Sørg for god støtte for ryg og arme, når du 
sidder op og ammer, ellers får du spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug eventuelt 
puder i forskellige størrelser under armen og i lænden. En skammel kan give god støtte til 
benene. Hvis du ammer liggende har du måske brug for puder under hovedet og under 
barnet. Barnet skal ligge tæt ind til dig, men du skal ikke tvinge eller presse barnet ind til 
brystet. Barnets hoved må ikke være drejet i forhold til dets krop, da det så har svært ved 
at synke.
Kost 4-6 måneder
Dit barn kan som regel trives og vokse fint af modermælk, indtil det er mindst 6 måneder.
Nogle børn vil dog omkring 4-5-måneders alderenhave brug for mad, der mætter mere 
end mælk.
Find selv det tidspunkt efter 4-måneders-alderen, hvor dit barn trænger til andet end 
mælk. Du kan også drøfte det med din sundhedsplejerske.
Se afsnittet om overgangskost side 50.
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten. Jo yngre barnet er, des mere sandsynligt er det, 
at barnet har brug for at die om natten. Når barnet dier ofte, dannes der mere mælk. Det er 
derfor en dårlig idé at give modermælkserstatning til natten, da det vil nedsætte 
mælkemængden og besværliggøre amningen. Når barnet kun vågner for at die, bør det 
aktiveres så lidt som muligt. Det giver mest ro, hvis barnet sover i nærheden af dig, så kan 
I hurtigere falde i søvn igen. Sov gerne med barnet i din egen seng, dog ikke hvis du har 
vandseng (se side 40).
For megen mælk
Hvis du har mere mælk, end dit barn har brug for, må du sikre dig, at du ikke har hårde, 
ømme knuder i brysterne efter måltidet. Er dette ikke tilfældet, vil mælkemængden 
efterhånden tilpasse sig barnets behov.
Du kan også udmalke den overskydende mælk og fryse den ned til senere brug. Der skal 
anvendes en rigtig dybfryser, som fryser -18&deg;C, og mælken kan gemmes i 3 
måneder. Husk at skrive dato på inden du gemmer. Det er nødvendigt med omhyggelig 
hygiejne. Vask hænder og bryst og anvend hænderne eller et rengjort malkeredskab, enten 
håndmalker eller maskine. Den første mælk, ca. l spiseskefuld mælk, kasseres, da den 
mælk, der sidder i mælkegangen, kan indeholde bakterier. Hvis du håndmalker, kan det 
ske direkte ned i flasken. Hvis du bruger malkemaskine, kan du hælde mælken over i 
flasken eller i rene plasticposer. Mælken skal afkøles i et bad med koldt vand straks efter 
udmalkningen. Mælken kan opbevares 72 timer i køleskab ved 5&deg;C. Når mælken skal 
bruges, opvarmes den til spisetemperatur enten i vandbad eller i mikrobølgeovn. Det 
gælder både for frisk og frossen mælk, at opvarmning kan ske i mikrobølgeovn. Du skal 
dog være meget opmærksom på temperaturen, uanset hvordan modermælken opvarmes. 
Hvis mælken bliver over 60&deg;C, ødelægges en stor del af antistofferne.
Hvis du bruger mikrobølgeovn, kan der være stor forskel på temperaturen i toppen og 
bunden af sutteflasken. Det er derfor vigtigt at ryste flasken et par gange og checke 
temperaturen. Hvis mælken føles varm på håndleddet, er den mere end 37&deg;C varm. 
Optøning kan ske i køleskab, vandbad eller mikrobølgeovn efter samme regler som 
opvarmning.
Modermælkserstatning
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at amme, bør du give dit barn 
modermælkserstatning. Modermælkserstatning er fremstillet af komælk, som er ændret, så 
det ligner modermælk mest muligt. Det er ikke muligt at lave modermælkserstatning, der 
indeholder antistoffer, men barnet kan ernæres fuldt og helt med modermælkserstatning, 
og der er ingen større forskelle i vækst og udvikling mellem børn, der er ammet og børn, 
der har fået erstatning.
Salg af modermælk
Mange børneafdelinger, der behandler for tidligt fødte børn, er interesserede i at købe 
overskud af modermælk. Mælken i de første måneder indeholder mest protein og er 
bedst egnet til disse børn.
Du kan henvende dig til:Hvidovre Hospital, Telefon 36 32 21 40
Skejby Sygehus, Telefon 89 49 67 35
– som kan orientere om betingelserne.
Tilberedning af modermælkserstatning
Modermælkserstatning forhandles i dåser eller pakninger af forskellig størrelse. De er 
forsynet med holdbarhedsfrist i stuetemperatur i henholdsvis åbnet og uåbnet tilstand. 
Emballagen skal altid være lukket helt tæt, da indholdet ellers suger fugt og lugt fra luften, 
hvilket begrænser holdbarheden. Brugsanvisningen skal følges nøje.
Hvis du bruger for lidt pulver, får dit barn for lidt energi og næringsstoffer og bruger du 
omvendt for meget pulver i forhold til vand, belastes barnets nyrer, og barnet får for lidt 
væske. Brug kun den måleske, der følger med. Strøgne mål skal være strøgne til 
måleskeens kant.
Vandet koges inden tilberedningen, vandet afkøles derefter til spisetemperatur inden 
pulveret blandes i, og maden er klar til barnet. Hvis du tilbereder mere end én flaske ad 
gangen, skal flaskerne efter tilberedningen lukkes til og straks sættes i køleskab til de skal 
bruges. Temperaturen i køleskabet skal være 5&deg;C eller derunder (anskaf et 
køleskabstermometer).
Kogning af vandet til modermælkserstatning anbefales de første 4 måneder. Når barnet er 
så stort, at det får en tår vand af en kop, fordi det er tøstigt, må det gerne få vand fra den 
kolde hane.
/Bill: Når du giver dit barn en flaske, har du og dit barn til en hyggelig stund./
Hvilken modermælkserstatning?
Der findes mange forskellige mærker på markedet. Nogle er pulver, andre i flydende 
form. Der er regler for, hvordan modermælkserstatning ernæringsmæssigt skal være 
sammensat.
Vær opmærksom på at bruge erstatning med betegnelsen modermælkserstatning fra 
fødslen. Specialerstatninger skal kun anvendes efter aftale med sundhedsplejersken eller 
lægen. Modermælkserstatning er tilsat vitaminer og mineraler. Der kan være produkter, 
der ikke er tilsat jern. Se derfor på deklarationen og vælg et produkt med jern.
Det er bedst, hvis modermælkserstatninger ikke er tilsat sukker (saccharose), men at 
sukkerindholdet består af mælkesukker (laktose) ligesom i modermælk.

Kosttilskud
Vitamintilskud
Det anbefales, at spædbarnet får et tilskud af K- og D-vitamin. K-vitamin gives som 
injektion ved fødslen. Der gives 1 mg. K-vitamin hjælper med til, at blodet kan størkne. 
Spædbarnet har ikke nok
K-vitamin i de første måneder. Når K-vitamin er givet som injektion, behøver barnet kun 
denne ene dosis.
D-vitamin gives fra barnet er 14 dage. Barnet skal have 400 internationale enheder (10 
mikrogram) hver dag, til det er 1 år. Dråberne gives på en teske.
Du kan malke lidt mælk ud på en ske og dryppe dråberne deri. D-vitamin har betydning 
for knogledannelsen. D-vitamin dannes i huden i dagslys i sommerhalvåret. Danmark er 
et relativt solfattigt land, derfor er det nødvendigt at give tilskud af
D-vitamin. Der er særlige regler for for tidligt fødte eller syge børn. Spørg lægen eller 
sundhedsplejersken.
Jerntilskud
Barnet er født med jerndepoter, der sammen med modermælken dækker barnets behov 
de første 6 måneder. I løbet af andet levehalvår går barnet gradvis over til den samme 
kost som resten af familien, men mælk udgør stadig en stor del af maden.
Da mælk er jernfattigt er der risiko for jernmangel.
Hvis barnet ikke får jernberiget modermælkserstatning eller vælling, bør der gives 
jerntilskud til 1-års-alderen.
Fra 6-måneder til 1 år anbefales:
Jerndråber, 5 dråber Glycifer dagligt, svarende til ca. 9 mg ferrojern, eller
400 ml jernberiget modermælkserstatning eller tilskudsblanding (vælling) dagligt
Tal med sundhedsplejersken eller lægen, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge. Hvis dit 
barn er for tidligt født, eller er på diæt, gælder der særlige regler.
Hvor store portioner?
Hvor meget, barnet spiser ved det enkelte måltid og pr. døgn, er forskelligt fra barn til barn. 
Nogle børn spiser mere om morgenen eller aftenen end midt på dagen. En grov rettesnor 
for hvor meget barnet spiser er, at barnet har brug for ca. 1/6 af sin vægt i døgnet. Dvs. at 
et barn på 3.600 g har brug for 600 g færdigblandet modermælkserstatning i døgnet. Hvis 
barnet spiser 6 måltider, svarer det til ca. 100 g eller ml. modermælkserstatning pr. måltid.
Pres aldrig barnet til at spise op. Opvarmet modermælkserstatning skal bruges straks. 
Det, barnet levner, skal hældes ud. Modermælkserstatningen er nemlig god næring for 
bakterier, så hvis mælken står lidt på bordet, kan mange bakterier nå at udvikle sig i den.
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, har du og dit barn muligheden for en hyggelig stund. Sid eller 
læg dig med barnet i favnen. Lad aldrig dit barn ligge alene med sin flaske.
Hvis modermælkserstatningen er tilberedt på forhånd og tages fra køleskabet, kan du 
opvarme flasken i vandbad eller i mikrobølgeovn. Husk at mikrobølgeovnen varmer ujævnt 
og at flasken skal rystes jævnligt under opvarmningen. Prøv temperaturen på håndleddet. 
Hvis mælken føles tilpas, ikke varm, ikke kold, er mælken spiseklar.
Hold barnet som hvis du ville amme. Giv flasken, så der ikke kommer luft i sutten. Lad 
barnet få en lille pause af og til under måltidet med mulighed for at bøvse. Måltidet varer 
som regel 15-20 minutter.
Barnet skal have afføring hver dag, når det får modermælkserstatning, og bleerne skal 
være våde. Hvis ikke så tal med sundhedsplejersken.
Brug af narresut
Det frarådes at give det nyfødte barn narresut, fordi det kan være forvirrende for barnet at 
sutte både på bryst og narresut/flaske. Det er forskellige teknikker, barnet skal bruge. Når 
barnet er blevet fortrolig med at spise, kan en narresut være en trøst, som hjælper barnet 
med at falde til ro. Nogle børn vil forsøge at sutte på finger, hvis de ikke får sut. Her er 
sutten at foretrække. Den er nemmere at vænne barnet fra i 2-3-års-alderen.
Brug kun sutten, når barnet skal sove, den vil ellers passivisere barnet, så det f.eks. vil 
pludre mindre.
Sutterne skal være sikre. Brug derfor kun sutter, der er godkendte, og vær derudover 
opmærksom på, at sutten har en størrelse, hvor skjold og materiale ikke tillader, at barnet 
kløjs i den. Gummiet skal være helt og bør regelmæssigt undersøges for mørhed. 
Sutterne rengøres som beskrevet under flasker.
Ekstra væske
Børn, der får flaske, kan i særlige perioder have brug for ekstra væske. Det kan være ved 
sygdom med feber eller i sommertiden med varme perioder. Væsken kan gives som vand. 
Hvis der gives ekstra væske, skal det være uden honning, som kan give 
spædbarnsbotulisme pga. forurening med bakteriesporer. Se under sygdomme, side 104.
Overgangskost
Se side 50.
Rensning af flasker og sutter
Flasker og sutter rengøres efter brug. Det er nødvendigt, at du er omhyggelig med 
hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder især i skruegangen og 
på kanterne. Flaskerne vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne 
gnides med groft salt, så de slimede mælkerester fjernes. Flasker og sutter skylles 
grundigt og koges under låg 2-3 minutter i almindeligt vand. Vandet hældes fra, og flasker 
og sutter opbevares tørt og tildækket.
Har du opvaskemaskine, kan sutteflaskerne vaskes i den. Mælkeresterne skal skylles af 
før opvask.
 
Barnets pleje og pasning de første 6 måneder
Kan man forkæle et spædbarn?
Nej, det kan man ikke.
Med et spædbarn er mange af døgnets timer opfyldt af amning eller flaskegivning og 
gøremål ved puslepladsen.
Helt uden at tænke nærmere over det, har de fleste forældre lyst til at pludre med barnet, 
røre ved barnet og finde på lege med det, når det bliver puslet. Følg din egen lyst til hvad 
du og dit barn godt kan lide. Efterhånden finder I ud af, hvad der er dejligt og sjovt. Tit vil 
barnet kikke på dig og forsøge at pludre, og når du svarer igen, kan I få en "samtale" 
igang. Nogle børn og forældre kan godt lide babymassage. Babymassage er en 
systematisk blid og følsom massageform, som oprindelig stammer fra Indien. Der er ikke 
belæg for, at babymassage fremmer barnets udvikling. Tværtimod kan det være 
uhensigtsmæssigt at massere børn efter en bestemt forskrift. Børn har bedst af, at 
forældrene berører og kæler for dem i et naturligt samspil, hvor barnets reaktioner og 
signaler er styrende. Helt nyfødte børn er ikke alle lige glade for at blive puslet, måske har 
du fornemmelsen af, at dit barn ikke bryder sig om at være helt nøgen. Det vil efterhånden 
gå over, og de fleste spædbørn vil hurtigt blive glade for at ligge på puslebordet og blive 
puslet og leget med.
Når du pusler dit barn, kan du samtidig få en god kontakt. Prøv at få øjenkontakt ved at 
holde barnet op til dit ansigt, tal og syng og lad dit barn lytte og føle. Jo mere du smiler og 
taler, jo mere vil barnet smile og pludre til dig. Jo flere sanseindtryk dit barn får, jo mere 
nysgerrigt vil det blive. Tag dit barn op, når det græder og find årsagen. Trøst giver tillid og 
tryghed.
Gråd kan også skyldes sygdom. Stol på dit kendskab til barnets gråd, mål temperaturen 
og kontakt evt. lægen, hvis barnet har feber eller bliver ved med at være uroligt. Se afsnit 
om syge børn, side 81.
/Bill: Skiftning af barnet kan være anledning til en "hyggelig" snak – her mellem far og barn./
Det er farligt at ruske et spædbarn
Lige meget hvor meget eller hvor længe et spædbarn skriger, må man aldrig forledes til at 
slå eller ruske det.
Hvis et spædbarn ruskes, kan det få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade 
eller død. Søg hjælp hos familie, venner eller hos lægen, hvis barnets skrigen går dig på. 
Normal leg og håndtering af barnet kan ikke medføre hjerneskade.
Skiftning
Det kan være praktisk at skifte barnet i forbindelse med måltidet. Er dit barn våd helt 
igennem ble og tøj, skal det skiftes. Vådt tøj isolerer ikke mod kulden, og barnet bliver 
koldt. Find en rytme der passer barnet og dig. Hvis barnet om natten bare har en våd ble 
uden at være våd igennem, behøver du ikke at skifte barnet, når du ammer.
Vask og bad
Barnet behøver ikke at få bad eller blive vasket over hele kroppen hver dag. De fleste børn 
nyder et bad, og ofte er det nemmere at give bad end at klatvaske. Vandet skal være ca. 
35&deg;C. Prøv på underarmen om vandet føles tilpas. Hold barnet fast og støt hovedet, 
det giver tryghed. Husk at have håndklæde og tøj parat. Hvis barnet skriger eller stritter 
imod, så vent et par dage eller uger og prøv igen.
/Bill: De fleste børn nyder et bad. Hold barnet fast og støt dets hoved. Det giver tryghed./
Søvn
Børns søvnbehov er forskelligt. Det nyfødte barn kender ikke forskel på nat og dag. Denne 
skelnen kommer først i 3-4-måneders-alderen. I den første tid skal du finde en fornuftig 
søvnrytme med dit barn. Hvis barnet græder, når det bliver lagt i seng, skal det have hjælp 
til at falde til ro. Berøring, sang eller en tæt dyne kan måske hjælpe. Nogle børn skal 
ammes eller vugges i søvn. Prøv dig frem og find en måde, som du og dit barn kan lide. 
Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl om dit barns søvn og sovevaner.
Sovestillinger
Læg det nyfødte barn til at sove på ryggen. Giv ikke barnet for meget tøj på. Barnet skal 
kunne bevæge sig frit. Hvis barnet har brug for en tæt dyne for at falde i søvn, så tag dynen 
lidt væk, når barnet er faldet i søvn. Dyne, tæppe eller bamser må ikke dække barnets 
hoved, og barnet skal ikke have hovedpude i den første tid. Det er især fra hovedet barnet 
afgiver sin overskudsvarme. Brug ikke juniordyne det første år.
Et barn som ligger på ryggen med hovedet drejet til samme side hele tiden, kan på grund 
af trækket i halsmuskulaturen og det stadige tryk på et bestemt sted på nakken udvikle 
skævt kranium. Risikoen er størst, hvis barnet i forvejen har en skævhed opstået i 
forbindelse med fødslen. Du kan forebygge problemet ved at lægge barnet til at sove på 
ryggen med hovedet skiftevis til den ene side og den anden side. Marker evt. på vuggen, 
hvordan barnet lå sidst.
Når barnet er vågent og sammen med dig, er maveleje godt.
Det frarådes at lade et spædbarn sove på maven eller på siden. Derimod må et vågent 
spædbarn meget gerne ligge på maven. Når barnet selv kan vende sig under søvn og selv 
lægger sig på maven, er der ingen grund til bekymring.
/Bill: Det nyfødte barn skal sove på ryggen./
Barnet indendørs
Spædbarnet har som den øvrige familie brug for et sundt indeklima. Det kan være svært i 
starten at finde den rette temperatur for barnet, men en god måde er at føle efter i nakken 
eller på brystet. Er barnet varmt og fugtigt, har barnet det for varmt. Vælg tøjet i forhold til 
barnets kropsvarme og temperaturen i værelset.
Det er bedst at lufte godt ud flere gange om dagen og gerne inden sovetid. Undgå 
tobaksrøg, det generer spædbarnets luftveje og øger risikoen for sygdomme.
Nogle gode råd er:
? Hold spædbarnet varmt, men ikke for varmt 
? Undgå tobaksrygning i de rum, hvor barnet opholder sig 
? Luft ud i det rum, hvor barnet skal sove 
? Læg barnet til at sove på ryggen 
 
Barnet udendørs
De fleste børn sover godt udendørs i barnevogn. Prøv at finde den rette påklædning, så 
barnet ikke bliver for varmt eller koldt. Der er ikke dokumentation for, at dit barn „hærdes" 
mod infektioner ved at sove ude. Om sommeren vil spædbarnet nyde at ligge ude under et 
træ og se og høre bladene rasle. (Forældre til allergidisponerede børn bør være 
opmærksomme på pollensæsonen). Et insektnet giver god beskyttelse mod insekter. Det 
spæde barn tåler ikke stærk varme, så undgå at barnevognen står i direkte sol. Den kan 
blive meget varm inden i. Det er nødvendigt at vise forsigtighed ved ophold i solen, især for 
børn, da det har vist sig, at solskoldninger i barnealderen øger risikoen for senere at 
udvikle hud- og modermærkekræft. Det anbefales derfor, at børn under 6 måneder ikke 
solbader. Større børn bør have let tøj og hat på, når de leger i solen og bør også beskyttes 
med solfaktorcreme. Jo højere faktor, jo større beskyttelse. Også til børn under 6 måneder 
kan man uden risiko anvende små mængder solfaktorcreme.
Spædbørn bør aldrig efterlades i biler.
Spædbarnet er også sart overfor kulde. Det gælder især små børn, der ikke er begyndt at 
tage på i vægt, hvorfor det frarådes at lade dem sove ude. Hvis barnet sover ude om 
vinteren, bør barnevognen stå i læ, og bunden og siderne isoleres, f.eks. med et lag aviser. 
Det frarådes, at barnet sover ude, hvis temperaturen er under -10&deg;C, eller hvis det er 
rimtåge. Se jævnligt til dit barn.
Råd mod Vuggedød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig uventet spædbarnsdød kendes ikke. På 
grundlag af nye forskningsresultater anbefales det at følge tre enkle råd:
? Barnet lægges til at sove på ryggen. 
? Undgå at ryge i graviditeten og undgå at barnet udsættes for tobaksrøg efter 
fødslen. Risikoen for vuggedød er 2-3 gange større, hvis barnet udsættes for 
tobaksrøg. 
? Undgå at barnet får det for varmt under søvn. Barnet skal sove køligt og ikke være 
for varmt klædt på. Har barnet feber, bør det klædes af, så det kan komme af med 
varmen. 
Den ændrede sovestilling og opmærksomheden på passiv rygning og overophedning af 
barnet har medført et markant fald i antallet af vuggedødsfald. I 1991 var der 116 tilfælde 
af vuggedød i Danmark.
I 1996 var der 25 tilfælde, så i vore dage er vuggedød heldigvis sjælden.
Forebyggelse af astma og allergi
Hvilke børn får allergi (overfølsomhed)?
/Bill: Børn, der udsættes for passiv rygning, har betydelig øget risiko for at udvikle 
luftvejsinfektioner og allergiske luftvejslidelser./
Allergi optræder hyppigere hos børn, hvis forældre eller søskende har eller har haft 
behandlingskrævende allergi. Disse børn kaldes disponerede børn. Men også børn, som 
ikke er disponerede, kan udvikle allergi. Allergi udløses i et samspil mellem arv og miljø. 
Specielt tyder mange undersøgelser på, at ændringer i vores indemiljø spiller en vigtig rolle 
for den stigning i hyppigheden af allergi hos børn, som har fundet sted de sidste 20 år. Man 
udvikler nemlig ikke allergi, med mindre man er i kontakt med allergifremkaldende stoffer. 
Dertil kommer mere uspecifikke stoffer, der kan fremme allergiudviklingen. Heraf er 
tobaksrøg den vigtigste. Børn, der udsættes for passiv rygning, har en betydelig øget risiko 
for at udvikle allergiske luftvejslidelser.
De første levemåneder er vigtige
Du kan selv hjælpe med til at forebygge allergi. Allerede når du bliver gravid, bør du 
sammen med din læge finde ud af, om dit barn tilhører gruppen af børn med særlig risiko 
for at udvikle allergi.
Er dit barn disponeret for allergi, er det specielt vigtigt at undgå at udsætte barnet for 
faktorer, som kan provokere allergi i de første levemåneder. Det gør du bedst ved at:
? Amme fuldt de første 4 levemåneder, gerne længere 
? Undgå at ryge så længe du ammer 
? Undgå at dit barn udsættes for passiv rygning 
? Undgå at dit barn udsættes for pelsdyr det første leveår 
? Give dit barn et godt indeklima 
Amning
Modermælk er det bedste, du kan give dit barn, og især når det er disponeret for allergi. 
Når du ammer, er du med til at opbygge et stærkt immunforsvar hos dit barn, og du kan 
forebygge, at barnet udvikler mælkeallergi og børneeksem (atopisk dermatit). Hvis du ikke 
kan amme fuldt de første 4 levemåneder, eller der er behov for tilskud til modermælken, er 
det vigtigt at give dit barn specielle modermælkserstatninger beregnet til allergibørn. Der 
er i dag kun to sådanne modermælkserstatninger på markedet i Danmark, nemlig 
Nutramigen og Profylac.
Nutramigen og Profylac kan også tåles af børn, der har fået komælksallergi. Disse 
produkter er dyrere end almindelige modermælkserstatninger, men kommunen giver under 
visse forudsætninger økonomisk tilskud, hvis din læge bekræfter, at barnet har 
mælkeallergi eller er i risiko for at udvikle allergi.
Når dit barn er 4 måneder, kan du begynde at give almindelig modermælkserstatning. Alt 
efter barnets reaktioner kan barnet langsomt begynde at få skemad som andre børn. 
Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
Passiv rygning og allergiske luftvejslidelseer
Børn, der udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk 
bronkitis og astma. Børn, der udsættes for passiv rygning i fostertilstanden såvel som efter 
fødslen, får dårligere lungefunktion. Risikoen er større, jo mere røg barnet udsættes for. 
Undgå rygning i nærheden af dit barn. Børn skal opfattes som "Rygning forbudt"-skilte. Se 
også afsnit om det lille barn og passiv rygning, side 16.
Et godt Indeklima
Husstøvmider findes overalt i vores bolig og omgivelser. Rum med god ventilation og lav 
luftfugtighed giver et behageligt indeklima for alle. Dette er med til at holde antallet af 
husstøvmider lavt og dermed nedsætte risikoen for at udvikle husstøvmideallergi:
? Luft godt ud 2-3 gange dagligt 
? Slå dynerne til side og lad sengen køle af, når du står op 
? Undgå mange polstrede møbler og tykke gulvtæpper i soverum 
? Vask sengelinned 2 gange om måneden ved 60&deg;C 
? Vask pude, dyne og rullemadras 4-6 gange årligt 
? Almindelig grundig rengøring. 
Se desuden afsnit om allergi side 36.
Kæledyr
Halvdelen af alle skandinaviske hjem har hunde, katte eller andre kæledyr med pels. Børn 
med risiko for at udvikle allergi, og som vokser op i hjem, hvor der er kat, hund eller andre 
pelsdyr, har stor risiko for at udvikle allergi over for disse kæledyr. De stoffer, som børnene 
reagerer på, findes i dyrenes hår, skæl, spyt og urin. Stofferne kan findes på vægge, i 
møbler og i tøj i mængder, der er store nok til at give symptomer. Undgå at dyret kommer i 
barnets soverum.
 
Hjemmets indretning - Sikkerhed og udstyr
Tænk fremad
Et lille barn kræver mange anskaffelser. Hvis du er heldig at kunne låne eller arve udstyr, så 
er der mange penge at spare. Tænk grundigt over, hvad og hvor meget du anskaffer. 
Barnet vokser og udvikler sig hurtigt. Autostol, kravlegård og andre babyting kan lejes flere 
steder. Senge, stole, autostole og andre større anskaffelser bør være varemærket. D.V.N., 
som er Dansk Varefakta Nævn, eller D.S., som er Dansk Standard er varemærker, som 
sikrer dig, at det, du anvender, er testet, godkendt og opfylder de vigtigste sikkerhedskrav. 
Der er god hjælp at hente i Forbrugerstyrelsens temablade og pjecer. Se i litteraturlisten 
side 103.
 
Tøj
Barnet har brug for tøj, der er behageligt og passer i størrelse og til årstiden. Størrelsen 
kan være svær at bedømme, før barnet er født, men de fleste børn vokser hurtigt i starten 
og har derfor ikke brug for meget helt småt tøj. Tænk over årstiden, når du køber ind eller 
overtager tøj fra andre. Tøjet skal være let at give barnet på og tage af, blødt, luftigt, sidde 
godt uden at stramme og være let at vaske.
Barnets knogler er endnu bløde og kan påvirkes af stramtsiddende tøj. Vær især 
opmærksom på fødderne i sparkebukser, strømper og for små eller stramme alt-i-et-bleer.
Bluser og trøjer skal have en rummelig halsudskæring og ærmegab. Bomuld og evt. uld er 
de mest velegnede materialer til babytøj. Det kan opsuge sveden, og bomuld kan vaskes 
ved høj temperatur.
Grundudstyr
? 6-8 Undertrøjer, bomuld/tynd blød uld 
? 10-12 Par underbukser 
? 6-8 Sparkedragter eller natdragter 
? 2 Varme trøjer m/ lange ærmer 
? 3-4 Bluser 
? 1 Hue 
? 1 Kørepose eller dragt 
? 1 Tæppe 
? 4 par Sokker 
? Ca. 20 Bleer. Stofbleer er velegnede til det nyfødte barn med uldbukser uden på. 
Uldbukser med lanolin holder barnet tørt og varmt. Stofbleer kan også bruges som 
servietter ved amning og savlestykker i sengen. 
? Engangsbleer 
Bleer
Barnet kommer til at bruge mange bleer i de næste 2-3 år. Barnet skal skiftes 6-10 gange i 
døgnet. Stofbleer er billigst, men suger mindre end engangsbleer. Der findes mange typer 
engangsbleer. Nogle bleer er bleget med klor, og det kan give barnet udslæt eller irritation. 
Det kan anbefales at prøve forskellige slags, da børns hud kan reagere forskelligt. Alle 
typer er en slags bukser med ble, som tapes sammen i siderne. Pakkerne angiver hvilken 
alder, bleerne er beregnet til. Priserne er meget forskellige. Overvejelser om 
miljøforurening spiller også en rolle ved valget af bleer. Er det fabrikation og forbrænding af 
engangsbleer eller spildevand med sæberester, der er værst? Hvordan er 
arbejdsbelastningen i hverdagen? I nogle egne af landet findes en ordning med en bil 
(Blebilen), som henter snavsede og bringer rene tøjbleer. Prisen er som ved brug af 
engangsbleer. Find ud af, hvad der passer til jeres behov, vaske- og affaldsforhold og 
økonomi.
Puslepladsen
Puslepladsen skal være indrettet så vand, ekstra tøj og andre genstande er inden for 
rækkevidde. Placeringen afhænger af boligens øvrige indretning. Tænk over hvad der vil 
passe dig bedst, og hvor der er plads.
Det er praktisk med hylder, kurve eller lignende direkte ved puslepladsen med plads til 
bleer, tøj, vandfad og lign. Du får brug for:
? Vaskeklude 
? Håndklæder 
? Neglesaks 
? Babysæbe 
? Kam 
Bordhøjden skal være passende, så du kan pusle barnet uden at få ondt i ryggen, og 
underlaget skal være til at vaske. Af sikkerhedsmæssige årsager er det bedst med en kant 
omkring pladsen, hvis den står frit. I starten vil du tilbringe megen tid med dit barn ved 
puslepladsen. Barnet vil hurtigt genkende stedet, så indret jer med legetøj, uroer, kulørte 
plakater eller lignende.
GÅ ALDRIG FRA DIT BARN PÅ PUSLEBORDET.
Hvis du bliver afbrudt eller skal hente noget så tag barnet med eller læg det i 
sengen eller på gulvet.
Sengen
Vælg en god og sikker seng til dit barn. Barnet kan bruge sengen fra fødslen. Er barnet 
mere tryg i en lille seng eller vugge, kan du bruge en barnevognsindsats i barnesengen 
som overgang.
Du bør overholde følgende sikkerhedskrav (hvis sengen er D.V.N.-godkendt, er den i 
orden):
? Solid bund, sider og gavle 
? Tremmeafstanden må ikke være over 6 cm 
? 110 cm x 55 cm kan anvendes til de første 3 år 
? Ved lamelbund, da max 6 cm mellem lamellerne, som skal ligge fast 
? Siderne skal være mindst 60 cm høje målt fra sengebunden 
? Afstanden mellem bund og sider må ikke være over 2,5 cm 
? En udtræksseng skal have et stop, så den ikke kan skille ad i brug 
? Aftagelige sider skal sidde fast 
? Der må ikke være søm, beslag eller skruer indvendigt 
? Sengebunden skal give luft til madrassen 
? Madrassen skal være fast, men ikke hård og mindst 5 cm tyk 
? Ingen hovedpude 
Det frarådes at lægge barnet i en vandseng, da barnet ikke kan vende sig på det bløde 
underlag og derfor har risiko for kvælning. Se også afsnittet om sovestillinger, indeklima og 
vuggedød. Side 34-35.
Barnevognen
Der er mange overvejelser at gøre inden køb af barnevogn. Tænk på dine behov, prisen og 
vognens sikkerhed.
Når du vælger, så vær opmærksom på:
? Kassens mål, hvor længe skal barnet bruge den? 
? Kan kassen tages af? 
? Er kassen vandtæt, isoleret, klar til sele? 
? Passer højden på styret dig? 
? Kan stellet klappes sammen, og er det forsynet med en sikring? 
? Mulighed for indkøbskurv? 
? Hvordan er bremser, stabilitet, låse? 
? Hjulenes størrelse? 
? Kalechens farve? 
? Mørk: Varm i solen 
? Lys: Blænder øjnene 
Barnevognsindsats / kurv / lift
Det er praktisk ved kort transport at anvende barnevognsindsats, kurv eller lift. Det er 
vigtigt, at balancen er i orden, og at den er polstret indvendigt, så barnet ikke river eller slår 
sig. Ved transport i bil spændes liften fast i en sele på bagsædet og et liftnet lægges over 
liften. Se også autostol.
Bæresele
En god bæresele, der støtter barnets ryg og hoved, kan anvendes fra barnet er et par uger, 
til det er omkring 1 år. Selen kan anvendes hjemme og ude. De første måneder er det 
bedst at have barnet på maven. Når barnet kan holde hovedet selv, kan rygsele anvendes. 
Selen skal indstilles, så det føles behageligt at bære barnet, og så vægten både hviler på 
dine hofter og skuldre. Selen skal også indstilles, så barnet sidder godt med den rette 
støtte ved ryg og hoved. Selen skal reguleres i takt med, at barnet vokser.
/Bill: En god bæresele, der støtter barnets ryg og hoved, kan anvendes fra barnet er et par 
uger./
Babystol
Babystole kan anvendes, fra barnet er cirka 2 måneder gammelt. I begyndelsen må barnet 
sidde i stolen 10-15 minutter ad gangen. Hvis barnet viser tegn på ubehag, skiftes stilling. 
Stil altid stolen så den ikke kan falde ned, enten på gulvet eller i kravlegården. At sidde i en 
stol er passivt for barnet. Læg hellere barnet på gulvet eller i kravlegården eller sid med 
barnet i armene.
Autostol
Til transport i bilen findes babyautostole, som er godkendt til barnet fra fødslen, hvis lift og 
liftnet ikke anvendes. Se efter godkendelsesmærkerne D.S., E 12 eller "T".
Kravlegård
Kravlegård er egentlig en misvisende betegnelse. Den anvendes længe før barnet kan 
kravle. Kravlegården beskytter mod træk og kulde fra gulvet. Start med at lægge dit barn 
på ryggen eller maven i kravlegården i en vågen periode fra det er 4-5 uger. Montér 
kravlegården med legetøj, der er hængt op 15-20 cm fra barnet, gerne i klare spændende 
farver, der vækker barnets opmærksomhed.
Kravlegårdens tremmeafstand må højst være 6 centimeter. Bunden skal være solid og 
skruer og beslag sikkert afskærmet. Kravlegårde med netsider frarådes. Dels kan barnet 
ikke se ud, dels kan barnet ikke rejse sig i den.
Kravlegården kan anvendes som sikkert sted, når barnet begynder at bevæge sig, men de 
fleste børn har mest glæde af den før den tid. En hynde eller madras på gulvet kan lige så 
godt anvendes.
/Bill: Kravlegård kan anvendes længe før barnet kan kravle./
Høj stol
Når barnet sidder med ret ryg ved egen hjælp, kan det begynde at sidde ved bordet i en 
høj barnestol. Stolen skal stå sikkert, så den ikke vælter, men ingen stole er så sikre, at 
barnet kan sidde i stolen uden opsyn. En god fodstøtte er nødvendig for, at barnet kan 
holde balancen og ikke får ondt i benene, og en bred strop mellem benene støtter, så 
barnet ikke glider ud. Der må ikke være steder, hvor fingrene kan komme i klemme. Stole, 
som hægtes på bordpladen, frarådes. Barnet kan sparke og skubbe stolen fri og falde 
ned.
/Bill: Når barnet sidder med ret ryg ved egen hjælp, kan det begynde at sidde ved bordet i 
en høj barnestol./
Sele
Sele skal kun anvendes, hvis der er fare for, at barnet kan falde ud f.eks. af barnevognen. 
Selen skal sidde tæt til kroppen. Størrelsen bør kunne reguleres, efterhånden som barnet 
vokser. Anvend kun godkendte seler, der enten fungerer som en dragt uden arme og ben 
eller en pose, barnet sidder i. Selen skal fastgøres til barnevognens bund og spændes så 
fast, at den ikke kan trækkes løs. Spørg sundhedsplejersken.
Legetøj
Samspil med forældre og andre mennesker er vigtigt for barnet allerede fra fødslen. Dit 
barn har glæde af at se på ansigter, der kan smile med øjnene, og en mund der taler og 
synger.
Barnet er optaget af sine omgivelser. Indret jer med spændende uroer, spejle, postkort 
eller andet, der fanger barnets opmærksomhed, både i sengen, ved puslebordet og i 
barnevognen.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet egne sig til at komme i munden. Det må gerne 
give barnet forskellige oplevelser af konsistens, form, farve og lyd. Tingene skal være 
solide, uden spidser og skarpe kanter. Malingen skal være giftfri og må ikke skalle af. 
Tøjdyr og dukker skal kunne vaskes, og alle smådele skal sidde godt fast, så barnet ikke 
kan sluge dem. Undgå også lange snore og legetøj der afgiver meget høje lyde. Vær 
kritisk med valg af legetøj og gennemgå det ofte.
Hoppegynge og gangstol
Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For 
handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller 
fysioterapeuten.
 
BARNET 6-12 MÅNEDER
Barnets Vækst
I denne periode vokser barnet fortsat stærkt. Vægten øges yderligere med ca. 3-4 kg på 6 
måneder. Dvs. at barnet som regel har tredoblet sin fødselsvægt ved
1-års-alderen og vejer mellem 8 og 12 kg. Længden ved 1-års-alderen er ca. 70-80 cm.
Lægen tilbyder en helbredsundersøgelse og vaccination, når barnet er 12 måneder.
Længde og vægt skal følges ad. Ved børneundersøgelserne fører lægen dit barns højde 
og vægt ind på en vækstkurve. Vækstkurven viser, hvad børn i Danmark i gennemsnit vejer 
og måler på de enkelte alderstrin. Det er normalt, at et barn ligger lidt over eller under 
gennemsnittet. Spørg lægen hvis du vil have det uddybet.
Sundhedsplejersken tilbyder besøg i hjemmet, gruppe eller Åbent-Hus efter aftale. I de 
fleste kommuner tilbyder sundhedsplejersken at lave en kombineret opmærksomheds- og 
høretest, kaldet BOEL-prøven, når barnet er 8-10 måneder. Se desuden afsnittet om 
sundhedsvæsenets tilbud, side 87.
/Bill: Helbredsundersøgelse hos lægen./
Barnets udvikling
Bevægelserne
Barnet begynder nu at have mere kontrol over bevægelserne, og vil i den første periode 
være meget interesseret i sine ben, fødder og tæer. Tæerne er spændende at sutte på, for 
barnet sanser og udforsker bedst med munden. I 7-måneders-alderen kan barnet vende 
sig fra ryggen om på maven. Mange børn vil gerne stå eller hoppe, og du hjælper barnet 
bedst ved at støtte barnet i dets eget tempo. Når du sidder med dit barn, vil du opdage, at 
barnet i denne periode træner sig i at rette ryggen og finde balancen, når det sidder. Støt 
barnet med dine hænder eller mellem dine ben, når I sidder på gulvet eller støt med puder, 
så barnet ikke slår sig, når det vælter. Nogle børn vil gerne sidde med legetøj på gulvet 
eller i kravlegården, og barnet øver sig i at give og tage legetøj med hænderne, at putte i 
munden, at vinke og klappe kage.
Sidst i perioden vil barnet forsøge at komme op på knæene, når det ligger på maven. 
Barnet starter med at rokke i kravlestilling indtil arme og ben med sikkerhed kan bære. 
Nogle børn starter med at kravle baglæns, mens andre gumper eller trækker sig frem med 
armene. Barnets nysgerrighed er drivkraften, hjælp dit barn med at komme til at kravle 
rigtigt, hvis det er svært. Lær barnet at sidde på knæ og finde balancen. Når barnet kan 
det, skal det lære at holde vægten på armene og knæene og løfte maven. De fleste børn 
kravler på en eller anden måde i 9-12-måneders-alderen. Hvis dit barn ikke kravler, skal du 
ikke fortvivle. Enkelte børn går alene, før de kravler, de risikerer bare at få mange knubs og 
skrammer i forløbet, fordi de ikke har lært at holde balancen og komme ned på knæ og 
arme først. Når barnet kravler, vil det være alle vegne og undersøge omgivelserne. Barnet 
vil forsøge at rejse sig ved møblerne og stå alene.
Hænderne udvikler sig også meget i denne periode. Barnet vil begynde at pege og kan 
samle små genstande op, idet pege- og tommelfinger bruges som en pincet. Barnet kan 
nu drikke af en kop og starte med at spise med ske, og det vil nyde at øve sig og være 
med, når den øvrige familie spiser.
/Bill: I 6-7-månedersalderen træner barnet i at rette ryggen./
/Bill: I 9-12-måneders-alderen vil barnet gerne prøve at gå med støtte./
/Bill: Barnet har fået de første mælketænder./
Syn, hørelse og sprog
Fra barnet er ca. 6 måneder kan det hurtigt se fra punkt til punkt. Barnets pludresprog 
bliver til enkelte stavelser som da-da eller ma-ma. Barnet begynder at genkende sit navn 
og andre ord som f.eks. mad, legetøj, søskende osv. Hørelsen har en afgørende betydning 
for, at dit barn kan lære at tale. Kan barnet ikke høre, eller hører barnet lydene forkert pga. 
eksempelvis væske i mellemøret, vil barnet også gengive lydene forkert. Er du i tvivl om dit 
barn hører normalt, så spørg sundhedsplejersken eller lægen.
Barnet lærer sproget ved at høre ordene mange gange. Først læres ordets betydning og 
sammenhæng, og som det sidste begynder barnet at sige ordene. Pegebøger med simple 
tegninger af hverdagsting og dyr er gode at kigge i sammen. Ved 1-års-alderen kan 
mange børn sige enkelte rigtige korte ord, f.eks. se, hej, min, osv.
Tænder
I denne periode vil dit barn få sine første mælketænder. Ved 1-års-alderen, har de fleste 
børn fået ca. 8 af de i alt 20 mælketænder (se side 21).
Både ammemælk og modermælkserstatning indeholder en hel del sukker. For at undgå 
huller i barnets tænder skal du derfor børste tænderne fra de bryder frem – og helst 2 gang 
dagligt. Tænderne skal holde længe, så det er vigtigt at bevare mælketænderne sunde. 
Sunde mælketænder sikrer, at barnet kan tygge sin mad, og samtidig skal 
mælketænderne fungere som „pladsholdere" for de blivende tænder. De sidste 
mælketænder tabes i 11-års-alderen.
Brug en blød babytandbørste med en lille smule fluortandpasta, børst ind- og udvendigt om 
morgenen og inden sengetid.
Er dit barn uheldigt og slår sine tænder, bør du søge kontakt med børnetandplejen, som 
kan vurdere, om der skal gøres noget.
/Bill: Hvis barnet ikke vil, kan du forsøge at give barnet en tandbørste i hånden, mens du 
f.eks. synger og børster med din børste. Det kan være nødvendigt en periode at børste 
tænderne, selv om barnet græder. Gør det nænsomt, så barnet ikke bliver skræmt./
 
Barnets ernæring
Overgangskostperioden er den periode, hvor anden mad gradvis erstatter modermælk 
eller modermælkserstatning. Det anbefales at begynde med overgangskost tidligst når 
barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder. Hvornår i løbet af denne 
periode, du starter med overgangskost, vil afhænge af barnets behov.
Der er mulighed for at give grød, vælling, frugt eller grøntsager, men vælg ét nyt 
næringsmiddel ad gangen. Lad barnet vænne sig langsomt til det nye, både smagen, 
måden at spise på og fordøjelsen. Lad barnet bestemme farten.
Barnets modenhed og udvikling er ligeså afgørende som valget af den rigtige mad. Barnet 
får i løbet af denne periode så meget kontrol over læber og tunge, at det kan spise af ske 
og drikke af kop uden at få maden galt i halsen. Når barnet er cirka 8 måneder gammelt, 
kan det tygge maden og begynde på rugbrødssnitter og grovere kost. Overgangen må ske 
gradvist med små portioner, og lidt efter lidt kan mængden øges. Barnet bør kun tilbydes 
én ny slags mad ad gangen, gerne med 3-5 dage imellem.
Hvis barnet ikke kan lide maden eller måden at spise på, vil det være bedst at lade barnet 
vente 2-3 dage, inden du starter forfra. Du kan så måske gå lidt hurtigere frem næste gang. 
Der kan være mange årsager til spiseproblemer. Det kan skyldes umodenhed i barnets 
mundbevægelser, kostens konsistens eller sygdom som forkølelse, forstoppelse, trøske 
eller tandfrembrud, men også alvorlige sygdomme og kontaktproblemer kan påvirke dit 
barns spiselyst.
Hvis dit barn reagerer kraftigt på en ny slags mad f.eks. med opkastning, tynd afføring, 
forstoppelse, udslæt eller voldsom uro, skal du ikke give maden, men vente en periode. Tal 
med lægen eller sundhedsplejersken. Når barnet starter med skemad, ændres 
afføringerne. De bliver fyldigere og lugter mere.
Vælg sunde produkter fra familiens kost, eller benyt lejligheden til at omlægge familiens 
kost, så alle får en sund varieret kost.
Ammer du dit barn, kan du lade barnet vænne sig langsomt til at spise af ske. Det er ikke 
altid nødvendigt, at barnet får sutteflaske.
Du kan give grød fra barnet er 4-5 måneder. Hirse, majs og rismel er gode kornsorter at 
starte med, da de ikke indeholder gluten. Gluten frarådes før 6-måneders-alderen pga. 
risikoen for glutenintolerans. Hvede indeholder meget gluten, mens rug og især havre og 
byg indeholder gluten i mindre mængde.
Frem til 6-måneders-alderen bør man fortrinsvis bruge modermælkserstatning til grøden. 
Derefter kan man godt bruge sødmælk, da det kun drejer sig om små mængder.
Opskrift - Grød
? 2 dl vand 
? 1 dl gryn/mel/flager eller en blanding 
? 1 teskefuld margarine, smør eller olie 
? 1/2 dl udmalket modermælk, modermælkserstatning 
? eller sødmælk, evt. lidt frugtmos 
? Rør gryn/mel/flager med lidt vand i en lille gryde, 
? lad grøden koge ved middel varme (se kogetiderne). 
? Rør i gryden af og til. Rør fedtstoffet i grøden. 
? Rør mælk og eventuelt frugtmos i grøden, til den 
? er tilpas lind. 
Kogetiderne varierer for:
? Majs og rismel 5 -10 min. 
? Hirseflager 5 -10 min. 
? Havregryn 1 - 2 min. 
? Rugmel 5 - 7 min. 
? Grahamsmel 8 -10 min. 
? Fuldkornshvedemel 10 -15 min. 
? Boghvedegryn, byggryn 20 -25 min. 
Det kan være en fordel at sætte grynene/kornene i blød natten over.
Kostens fedtindhold
Små børn skal have lidt mere fedt i kosten end voksne. De har brug for megen energi 
(joule/kalorier) til at vokse og bevæge sig omkring. Samtidig kan de ikke spise særlig 
store portioner. Fedt giver mest energi, så ved at sørge for at der er fedt nok i maden, 
sikrer du på en nem måde, at dit barn får energi nok.
Tilsæt en teskefuld margarine, smør eller olie til den portion hjemmelavede mos eller grød 
dit barn spiser. Gør det indtil dit barn ved 1-års-alderen spiser den samme mad som 
resten af familien.
Grøntsager
Når dit barn har vænnet sig til at spise med ske, kan du begynde at give kogte grøntsager 
og kartofler. Start med én ny grøntsag ad gangen. Kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli er 
egnede grøntsager at begynde med. Kartofler kan moses og grøntsager findeles i en 
kraftig persillehakker. Grøntsagerne gives til barnet, så det kan smage de forskellige ting 
hver for sig. Undgå at rode det hele sammen.
Opskrift - Kartoffelmos med grøntsager
? 2 kartofler. ca. 100 gram 
? 1 lille gulerod, ca. 100 gram 
? 1 teskefuld margarine, smør eller olie 
? 1/2 dl modermælkserstatning eller sødmælk 
1. Skræl kartoflerne og guleroden. Skær dem i mindre stykker. 
2. Kog kartofler og gulerødder under tætsluttende låg i så lidt vand som muligt, 8 -10 
minutter, afhængig af størrelsen. 
3. Hæld kogevandet fra og mos kartofler og gulerødder med en gaffel. 
4. Rør fedtstoffet i mosen. 
5. Rør mælk i mosen til den er tilpas lind. 
Gulerødder kan erstattes af andre grøntsager eller kombinationer af grøntsager.

Opskrift - Frugtmos
De fleste børn kan lide den søde frugtsmag.
I starten kan du vælge mellem:
? Frisk moset banan 
? Frisk moset moden melon 
? Frisk moset moden avocado 
? Kogt æblemos 
? Kogt pæremos 
Banan, melon og avocado er det eneste, du kan give friskt til det helt lille barn. Kogt 
æble- og pæremos kan tilberedes i større mængder og er egnet til nedfrysning. Brug 
f.eks. en isterningsblok, som deler op i små portioner. Frugtmos kan anvendes alene eller 
sammen med grød.
Frisk mos skal spises med det samme. Lav små portioner. Tilbyd maden som tilskud til 
amning eller modermælkserstatningen og lad være med at presse barnet.
/Bill: Lad dit barn være så aktiv i spisningen som muligt. Giv barnet mulighed for at spise 
selv./
Børnemad på glas
Du kan købe færdiglavet babymos på glas. Mosen er fremstillet af kontrollerede råvarer og 
gjort holdbar ved varmebehandling. Glassene er inddelt i aldersgrupper, og emballagen 
angiver indhold, opbevaring og holdbarhed.
Det er ernæringsmæssigt gode produkter, men ikke bedre end hjemmelavet sund mad. 
Prisen for mos på glas er højere end for hjemmelavet.
Hvor mange måltider?
I 6-12-måneders-alderen vil de fleste børn fortsat have brug for 5-6 måltider.
Efterhånden kan måltiderne falde sammen med resten af familiens. At lære sit barn at 
spise fast kost skal være en leg og hyggestund. Lad dit barn være så aktiv i spisningen 
som muligt. Giv barnet mulighed for at spise selv. Barnet vil nyde at spise sammen med 
jer andre og smage af familiens mad, når den egner sig. Barnet vil efterhånden få 4 
fyldige måltider morgen, formiddag, eftermiddag og aften, f.eks.:
Morgen: Grød, modermælkserstatning/sødmælk i kop og/eller amning
Formiddag: Rugbrød, kød og fiskepålæg, modermælkserstatning/sødmælk i kop og/eller 
amning
Eftermiddag: Frugt/A38, modermælkserstatning/sødmælk i kop og/eller amning
Aften: Grøntsager og kød, modermælkserstatning/sødmælk i kop og/eller amning
Tidligt om morgenen og inden sovetid kan barnet ammes eller få en flaske 
modermælkserstatning, som aftrappes, når barnet ikke mere er så interesseret. Undgå 
saft eller juice i sutteflaskerne, da det høje indhold af syre vil skade emaljen på barnets 
tænder.
Fra 9-måneders-alderen kan barnet af og til få vand i koppen.
Mælk
Modermælkserstatningens sammensætning passer bedre til spædbarnets behov end 
sødmælkens. Størstedelen af barnets mælk skal derfor bestå af modermælk eller 
modermælkserstatning frem til 9-måneders-alderen. For at undgå "sødmælksdrankere" 
bør man ikke give sødmælk i sutteflasken, men kun modermælkserstatning. Sødmælk kan 
gives af kop, således at barnet gradvist får mere sødmælk frem mod 1-års-alderen.
For at barnet får energi nok, er det nødvendigt at anvende sødmælksprodukter i koppen og 
ikke de fedtfattige mælketyper som f.eks. skummetmælk og letmælk. Fra 1 års alderen 
kan man godt give letmælk til et barn, der trives.
Hvis barnet får flaske, skal det helst afvænnes i 1-års-alderen. Barnet kan nu efterhånden 
drikke tilstrækkeligt med mælk af kop, og mælkemængden skal gradvist reduceres til 1/2-
3/4 l om dagen.
Når barnet kan spise sig mæt i almindelig mad, bliver flasken til sovetid ofte til en 
hyggeflaske.
Hvornår, barnet vænnes af med at blive ammet, afhænger af såvel dine muligheder som af 
dit barns og dine ønsker. Nogle børn bliver ammet morgen og aften til 1-års-alderen, nogle 
bliver ammet længere.
Vitaminer og jern
Barnet skal i denne periode fortsat have D-vitamin og desuden jerntilskud. Se side 30.
Særlig jernholdigt er kød og indmad, hjemmelavet øllebrød og hirsegrød. Frugtmos og C-
vitaminholdige grøntsager bør indgå i måltiderne, da det fremmer optagelsen af jern. Hvis 
barnet spiser en sund varieret kost, kan jernbehovet dækkes gennem kosten, fra barnet er 
omkring 1 år. Hvis barnet ikke spiser en særlig varieret kost, kan du fortsætte med et 
tilskud af vitaminer og jerndråber. Tal med sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.
 
Samvær kontakt og leg
Psykisk udvikling
Barnet bliver i perioden fra 6-12 måneder mere og mere bevidst. Det skelner sikkert 
mellem kendte og ukendte personer. Nogle børn vil i en periode omkring 8-10-måneders-
alderen vise angst for fremmede eller rettere angst for at miste dig. Det kan vise sig ved, at 
barnet græder panisk, hvis du forlader værelset, eller ved at det ikke vil holdes eller pusles 
af andre. Perioden gennemleves lettest, hvis du og den øvrige familie respekterer barnets 
angst og behandler det nænsomt og roligt. Snak til dit barn, selv om det ikke kan se dig, 
hvis du kort forlader stuen. Det vil hjælpe barnet til at forstå, at du er der, selvom du ikke 
kan ses. Efter en kort periode modnes barnet og vil igen blive udadvendt og trygt.
Barnet har brug for at blive set. Det skal kunne mærke, at det har en plads i familien og i 
det sociale samvær. I den travle hverdag er det ikke usædvanligt, at barnet bliver overset. 
Hvis dit barn er uroligt eller hele tiden gør noget, du ikke vil have, så overvej om det ikke er 
længe siden, du har leget med barnet og givet det din fulde opmærksomhed. Barnet vil føle 
sig værdifuldt, når du viser, at du værdsætter og „ser" det i hverdagen. Vær ikke bange for 
at forkæle dit barn med leg og kontakt. Barnet bliver trygt og får tillid af det.
Hvis du er opmærksom på, at barnet med sine handlinger fortæller dig, at det mangler 
kontakt og nærvær, så undgår du oplevelsen af, at barnet virker irriterende.
/Bill: Vær ikke bange for atforkæle dit barn med leg og kontakt./
/Bill: Dit barn vil føle glæde og tryghed ved gentagelser. Her i det daglige bad./
Vaner
Alle familier har deres vaner og rytmer i dagligdagen. Dit barn vil føle tryghed og glæde 
ved gentagelser. Gentagelseslege som klappe-kage, vinke, borte-tit-tit og tandbørstesang 
vil glæde i denne alder. Hvis du vænner barnet til en bestemt sang eller leg inden sovetid, 
vil barnet opfatte sangen som et forvarsel om, at det skal i seng. Så bliver det at komme i 
seng en selvfølgelig ting.
Uønskede vaner kan stoppes ved at erstatte dem med noget bedre. Du bestemmer, hvilke 
vaner dit barn skal have. Inddrag barnet i den øvrige families aktiviteter.
/Bill: Forsøg at komme ud hver dag. Frisk luft gør barnet aktivt./
Sikkerhed i hjemmet og i trafikken
Barnet bevæger sig mere og mere omkring. Barnets nysgerrighed er naturlig, men det 
stiller store krav til de omgivelser barnet er i, og det er en anstrengende tid for dem, som 
passer på barnet. Ulykker er den største trussel mod dit barns helbred. Når barnet går fra 
et udviklingstrin til et andet, er risikoen for ulykker størst.
Gennemgå hjemmet rum for rum, fjern farlige genstande som:
? Askebægre og tobak 
? Plasticposer 
? Olielamper 
? Pas på levende lys og åben ild 
? Giftige og stikkende planter, også i haven 
? Strikkepinde og andre spidse genstande 
? Skarpe kanter 
? Tunge genstande 
? Ledninger fra strygejern, el-kedel, kaffemaskine 
? El-samledåser 
? For små legetøjsdele 
? Rengøringsmidler 
? Medicin, også vitaminpiller 
? Varme drikke 
? Duge, der hænger ned 
Brug din fantasi og gør hjemmet så sikkert som muligt. Spørg sundhedsplejersken, hvis 
du er i tvivl, eller bed om hjælp til at gennemgå boligen
? Afskærm brændeovn og grill 
? Pas på døre, der kan klemme fingrene 
? Sæt spærring på trapper, altan og evt. vinduer 
? Pas på dit barn i badeværelset 
? Gå aldrig fra et barn i bad eller i køkkenet, når du laver mad 
? Den høje stol skal være stabil og godkendt 
? Det er nødvendigt at bruge en sele, når barnet sover alene ude i barnevognen. 
Brug en godkendt sele 
Spørg sundhedsplejersken til råds. Se også under udstyr, side 38-44
? I bilen skal barnet være fastspændt enten i lift eller stol 
? Barnet kan transporteres på cykel i cykelstol, når det kan sidde alene med ret ryg 
? Vælg en stol hvor barnet har sele på og pas på fødderne ved at montere en 
frakkeskåner 
? Cyklen skal have fodbremse og forbremse, og det er bedst, at du og dit barn 
anvender cykelhjelm 
Det nytter at gøre noget. Det har vist sig, at ulykkestallet falder drastisk, når barnets hjem 
og omgivelser gøres sikrere.
Bevægelse og leg
Barnet kan lide at bevæge sig så meget som muligt. Gulvet er det bedste legested og det 
sikreste. Dit barn griber efter ting og putter dem i munden. Ved at sutte på legetøjet 
oplever barnet verden og får nye indtryk. Giv barnet legetøj, der egner sig til at komme i 
munden. Forsøg at komme ud hver dag. Motion og frisk luft gør barnet aktivt. Naturen byder 
på mange indtryk som blæst, regn, grønne blade eller fugle og blomster.
Tal med dit barn og fortæl hvad I oplever, når I spiser, bader og pusler. Fortæl hvad du gør, 
og dit barn vil hurtigt lære at forstå dig. Syng sange for dit barn. Barnet genkender de ord, 
du oftest bruger, og vil efterhånden prøve at efterligne dig.
/Bill: Gulvet er det bedste legested og det sikreste./
Søvn
Barnets søvnrytme ændres. Barnet bliver mere vågent. De fleste børn vil efterhånden sove 
et par gange i løbet af dagen og herudover sove igennem om natten. Det er almindeligt, at 
barnet til tider sover uroligt. Prøv derfor at trøste og berolige barnet, hvis det vågner og 
græder. Trøst giver tillid og tryghed. Lær barnet et bestemt ritual, når det skal sove. (Se 
under vaner). Faste vaner giver tryghed.
Lige meget hvor meget et barn græder om natten, og hvor udkørt man er, må man aldrig 
ruske eller slå barnet. Ruskning af et barn kan medføre blødninger i hjernen og være årsag 
til hjerneskade eller død.
Bill: De fleste børn vil efterhånden sove et par gange i løbet af dagen og herudover sove 
igennem om natten.
 
BARNET 1-2 ÅR
Barnets Vækst
Bevægelserne
Mange børn kan efter det første år gå selv. Bliv ikke bekymret hvis dit barn ikke er så tidligt 
på færde. Nogle børn er så gode til at kravle, at de endnu ikke har brug for at lære at gå, 
og andre er mere forsigtige eller skræmte af forgæves forsøg, som kun blev til fald og 
knubs.
Hvis årstiden er til det, så lad barnet komme ud at gå lidt. Snart vil barnet begynde at 
opfatte retninger. Lad barnet hente ting for dig. Brug begreberne i, inde, ude, oppe og 
nede, som barnet langsomt vil lære. Barnet kan også sparke til en bold, og i slutningen af 
perioden kravle på trapper, først ned og ofte baglæns, senere op og til sidst gå forlæns op. 
Barnet bliver sikker i at spise med ske, kan bygge med klodser og lave små 
kradsetegninger. Ved 18-måneders-alderen vælger de fleste børn hvilken hånd, der 
fremover vil være den foretrukne. Lægen tilbyder en vaccination, når barnet er 15 måneder, 
og helbredsundersøgelse og vaccination når barnet er 2 år.
/Bill: Mange børn kan efter det første år gå selv./
/Bill: Hvis årstiden er til det, så lad barnet komme ud at gå lidt./
Syn, hørelse og sprog
Barnet kender efterhånden navnene på familiens medlemmer og ting fra hverdagen. Når 
barnet begynder at sige flere ord i sammenhæng, vil det begynde at spørge "Hvad er det?" 
og pege på alt. Svar barnet, når det spørger. Barnet lærer sproget ved at ordene gentages 
igen og igen. Bøger er gode til at snakke ud fra, men ture i naturen eller situationer i 
dagligdagen er ligeså gode. Når barnet er omkring 2 år, kan det udpege sine legemsdele 
og sige små sætninger på 2-3 ord.
/Bill: Bøger er gode at snakke ud fra, når barnet skal lære at tale./
Tænder
I denne periode får barnet mange af sine mælketænder. Det er lettest at børste dit barns 
tænder, når du har det på skødet eller står bagved barnet. Brug en lille blød tandbørste 
med fluortandpasta. Vær opmærksom på at skifte tandbørsten ud, lige så snart børsterne 
begynder at stritte lidt.
Det er vigtigt at indøve og vedligeholde gode tandbørstevaner, da barnet først selv kan 
børste tænderne rene i 11-12-års-alderen. Barnet kan godt hjælpe med at børste tænderne 
meget tidligere, men tænderne bliver bare ikke rene. Stopper den daglige 
forældretandbørstning, kan der hurtigt komme tandproblemer.
/Bill: Det er vigtigt at indøve gode "børstevaner"./
 
Barnets ernæring
Kost
Barnets mad ændrer sig i takt med, at barnet vokser. Indtil 8-9-måneders-alderen har 
barnets mad været domineret af mælkeprodukter, selvom barnet fra omkring 6-måneders-
alderen gradvist har vænnet sig til at spise dele af den mad, resten af familien spiser. For 
de fleste går overgangen let, men det afhænger af, hvordan familiens kost er sammensat, 
bl.a. hvor krydret den er. Hvis kosten er meget mager og fiberrig, skal du tage særlige 
hensyn til dit barn. Det samme gælder, hvis barnet ikke vokser tilstrækkeligt. Du skal især 
være opmærksom på, at kosten indeholder tilstrækkelig meget fedt og ikke er for fiberrig.
Fedt i kosten
Barnet kan få problemer, hvis du skifter den sunde fede babymad ud med en mager 
voksen kost. Det kan ske, hvis du selv spiser magert, eller hvis du mener, dit barn fra 
starten skal have „sunde" kostvaner. I mager kost er der mange kartofler, grøntsager, frugt 
og brød og kun lidt kød, fedtstof og fede mælkeprodukter. Sådan en kost kan du spise i 
store mængder uden at få ret megen energi (joule/kalorier).
Det lille barn kan ikke rumme så store mængder mad: Med mager mad bliver maven fyldt, 
før barnet har fået energi nok. Giv barnet mere fedt i kosten ved at bruge sødmælk og 
andre fede mælkeprodukter op til 3-års-alderen. Kraftige eller buttede børn kan dog godt 
begynde at få letmælk i 1 til 2-års-alderen.
Kostfibre
Det lille barn kan få tynd mave af for mange kostfibre. Dit barn kan få diarré af at spise 
uforholdsmæssigt megen grød og brød med hele kerner eller rå grøntsager og frugt i store 
mængder. Müsli, rosiner og tørret frugt samt ris, pasta, kogte grøntsager og bælgfrugter 
indeholder også kostfibre. Prøv dig frem. Nogle børn tåler kostfibre, hvis de er malede, 
f.eks. mørkt rugbrød, grahamsbrød fremfor fuldkornsbrød eller hvis de er kogt, f.eks. 
havregrød og grøntsager.
/Bill: Brug måltiderne til at være sammen på en rar måde./
Appetit
Barnet har et stort energibehov i denne alder, men appetitten kan variere meget. Den kan 
svinge over en periode eller fra måltid til måltid. Det er helt naturligt, og hvis barnet er aktivt 
og trives og hverken bliver for tykt eller tyndt, er der ingen grund til bekymring. Hvis barnet 
derimod virker træt og uoplagt, kan dårlig appetit skyldes sygdom. Tal med 
sundhedsplejersken eller lægen om det. Mange børn har en glubende appetit til et af 
hovedmåltiderne, mens de spiser meget lidt resten af dagen. Sørg i så fald for at gøre det 
store måltid godt og nærende.
Kræsenhed
Dit 1-2-årige barn skal ikke prøve alt for megen ny mad på én gang. Den bedste 
anbefaling af ny mad er, at du selv spiser den og ser ud som om, den smager godt. Lad 
være med at presse barnet.
Du må respektere, at der er noget mad, barnet ikke kan lide f.eks. stærkt krydret mad. 
Servér børnevenlig mad i et vist omfang med mulighed for at vælge lidt forskelligt. Undgå 
at mose eller rode det hele sammen. Lad barnet se, hvad der bliver serveret. Lad være 
med at snyde ved at bilde barnet ind, at det ikke er den mad, det faktisk er. Det gør barnet 
usikkert. Prøv hellere at hjælpe barnet med at sortere i blandede retter. Med tiden vil smag 
og interesse ændre sig.
Terror
Nogle børn nægter at spise den mad, der serveres, og vil måske kun spise uden for 
måltiderne eller på en bestemt måde. Her er der ikke tale om appetitsvingning eller 
sygdom, men om magtkamp.
Især i 1 1/2-års-alderen er dit barn interesseret i at bruge sin selvstændighed og vilje. 
Barnet har i denne periode et særligt behov for opmærksomhed og tryghed, og protest 
mod maden kan være én måde at vise det på.
Spisevaner og måltider
Barnets spisevaner bliver påvirket af dine vaner og holdninger til mad og måltider. Brug 
måltiderne til at være sammen på en rar måde. Lad barnet forsøge at spise selv eller 
delvis selv med fingrene og med ske. Server maden i små portioner på en indbydende 
måde. Lad barnet sidde i sin egen stol og giv det tid og plads til at øve sig. Undgå 
skænderier under måltidet, og forsøg at lade være med at rose for meget, skælde ud eller 
rette på barnet. Barnet skal spise sig mæt, men det er ikke nødvendigvis det samme som 
at spise helt op. Forsøg i det hele taget at undgå konflikter i forbindelse med måltiderne. 
Det betaler sig at give barnet et sundt afslappet forhold til mad.
Morgenmad
Dit barn har sovet omkring 10 timer siden aftensmåltidet, så selv om du har travlt om 
morgenen, er det bedst at sætte tid af til, at måltidet kan forløbe i fred og ro. En god start vil 
have betydning for resten af dagen. Tilbyd dit barn et solidt måltid, yoghurt med frugt alene 
er f.eks. ikke nok. Mange børn er glade for ritualer og vil gerne have den samme 
morgenmad hver dag. Vælg derfor en sund, enkel morgenmad fra starten.
Mælkedrankere
Nogle børn er så glade for at drikke mælk, at de drikker sig mætte, og derfor ikke har 
appetit til anden mad. Står det på for længe, kan barnet få jernmangel af den ensidige 
kost. Hvis dit barn drikker mere end 1/2-3/4 liter mælk i døgnet og ikke har appetit til 
anden mad, kan du i starten fortynde mælken med vand. Tilbyd varierede måltider og 
prøv efterhånden at give barnet vand at drikke til nogle af måltiderne.

Ideer til morgenmad
? Havregrød eller anden grød evt. m. frugt, sødmælk i kop 
? Øllebrød med mælk, vand i kop 
? A38 eller tykmælk med rugbrød eller müsli, vand i kop 
? Rugbrød eller grovbrød med ost evt. marmelade, sødmælk i kop 
? Cornflakes med sødmælk, frisk frugt 
Mellemmåltider
De fleste børn har brug for 1-2 mellemmåltider, da de ikke kan spise så meget ad gangen. 
Hvis dit barn er i institution eller dagpleje, vil det få mellemmåltider formiddag og 
eftermiddag og et hovedmåltid kl. ca.11. Hvis morgenmaden har været fyldig, behøver 
formiddagsmåltidet måske kun at være noget at drikke eller lidt frugt. Eftermiddagsmåltidet 
bør være et rigtigt lille måltid, da barnet ellers bliver irritabelt og pirreligt, inden det er tid til 
aftensmad.
Ideer til mellemmåltider
? Grovbolle, frugt, sødmælk 
? Rugbrødssnitter med smør eller ost, frugt, sødmælk 
? Frisk frugt, gulerodsstave, agurkeklodser, knækbrød, sødmælk 
? A38 med frisk frugt, vand 
Hovedmåltider
Skift mellem forskellig slags mad. Du kan variere mellem kød, fisk, grøntsager, suppe og 
sammenkogte retter. Grød vil sikkert også passe dit barn godt ind imellem. Husk at bruge 
de fede mælkeprodukter til små og spinkle børn. Server altid egnet brød til maden, også 
gerne sammen med pasta, ris og kartofler. Det vil give barnet gode kostvaner fremover. 
Det har ingen betydning, om maden er varm eller kold. Det er bedre at vælge den hurtige 
nemme løsning, end at blive stresset over at skulle nå mere, end du kan.
Drikkevarer
Dit lille barn skal i forhold til sin størrelse have ret meget at drikke. Nogle børn siger ikke 
selv til, når de er tørstige, så den voksne skal opfordre barnet til at drikke.
Barnet har stadig brug for mælk og mælkeprodukter. Sødmælk, sødmælksyoghurt og A38 
anbefales pga. den høje fedtmængde, men barnet har kun behov for 1/2-3/4 l 
mælkeprodukt dagligt. Drikker barnet mere mælk, bliver det så mæt af mælken, at der ikke 
er appetit til anden kost. Det kan på lang sigt give fejlernæring.
Vand er godt til at slukke tørsten. Saft, juice og sodavand indeholder meget sukker og bør 
kun serveres i begrænset omfang, evt. fortyndet med vand.
Vitaminer og jern
Hvis dit barn får en god varieret kost, er det ikke nødvendigt med vitamintilskud.
Hvis det kniber for det lille barn at spise nok til at få dækket hele vitamin- og jernbehovet, 
kan man fortsætte med D-vitamin og jerndråber. Fra barnet er 1 1/2 år kan man give en 
kombineret vitamin- og mineraltyggetablet med jern dagligt.
 
Samvær kontakt og leg
Selvstændighed
Dit barn udvikler hele tiden sin personlighed og er begyndt at opfatte sig selv som en 
selvstændig person. Fra 1 1/2- til 2-års-alderen bliver dette stadig tydeligere. Barnet kan 
nu bevæge sig alene omkring. Det er ved at opdage omgivelserne og er fuld af 
nysgerrighed og videbegær. Verden skal udforskes og grænserne afprøves.
Afhængighed
Barnet udvikler i sin søgen sine sociale færdigheder og evnen til at tilpasse sig. Når barnet 
foretager sig noget, er det vigtigt for det at opleve, hvordan du eller omgivelserne reagerer 
på det. Det er den allervigtigste grund til, at voksenkontakt er så afgørende for barnets 
udvikling. Et godt samvær kan ikke erstattes af selv det bedste eller dyreste legetøj.
Tid til og accept af barnet
Dit barn har brug for, at du giver dig tid til at være sammen med det. Det er vigtigt, at I er 
meget sammen, og at I har det godt med hinanden, når I er sammen. Gør dig umage, når 
du er sammen med dit barn, lyt til barnets ønsker. Barnet har brug for din fulde 
opmærksomhed, uden at du skal lave alt muligt andet samtidigt. Barnet udvikler sig af at 
være værdsat, elsket og set. Et overset barn bliver usikkert, og barnet vil hele tiden prøve 
at gøre opmærksom på sin eksistens ved at gøre ting, det ikke må, eller råbe og græde.
I denne periode vil barnet ofte komme i en situation, hvor det vil selv, men ikke kan. Det er 
nødvendigt, at du nænsomt støtter barnet og finder balancen mellem indgriben, frihed og 
udfordring. Dit barn får lyst til at indtage verden, når det får forældrenes opmærksomhed 
og beundring.
/Bill: Det er vigtigt, at I har det godt, når i er sammen. Her i svømmehallen./
At vælge
Barnet begynder i denne periode at kunne huske de daglige rutiner fra dag til dag. Barnet 
kan sætte sin vilje igennem i alle dagligdagens hændelser. Barnet kan f.eks. forlange at få 
noget andet tøj på end det, du har tænkt dig, et andet stykke legetøj eller lignende. Hvis 
ønskerne er rimelige og kan imødekommes uden for meget besvær, er det klogt at give 
barnet plads til at vælge.
Andre gange kan det være bedst at stå fast og i stedet henlede barnets opmærksomhed 
på noget andet. Det er nemlig ikke altid nemt at vælge, og et forkert valg kan fremkalde 
nye krav, så barnet ender med at blive forvirret og rådvild.
Opdragelse
Dit barn opdager i denne periode, at når det gør noget bestemt, så gør du også noget 
bestemt. Barnet kan huske, hvad der sker, og det er nødvendigt at grundlægge de gode 
vaner nu. Gode vaner gør barnet trygt, og uden tryghed er barnet ikke modtageligt for 
opdragelse. En god opdragelse giver barnet tro på sig selv og forudsætninger for et 
positivt samspil med andre mennesker.
Der er stor forskel på, hvad vi mennesker lægger vægt på, og det vil variere i forskellige 
familier. Barnet påvirkes af den måde, du er på, mere end af det du siger. Det er vigtigt at 
være konsekvent. At være konsekvent betyder ikke, at du stædigt skal holde fast i en 
beslutning, hvis du ved nærmere eftertanke er kommet til en anden beslutning. Hvis du 
indrømmer det overfor barnet og siger, at du har tænkt over det, vil barnet opleve dig 
retfærdig, og ikke opleve, at det har vundet kampen ved, at du gav efter af afmagt. At 
opdrage et barn er også at hjælpe barnet med at bruge sine gode sider, og så vidt muligt 
støtte barnet i at være den, det er.
Samvær
Inddrag dit barn i de daglige gøremål i hjemmet. Snak med dit barn, når I er sammen. 
Pegebøgerne kan stadig bruges til at fortælle udfra. Når du er ude i naturen, så fortæl hvad 
I ser. Lad barnet røre, snuse og tage ting med hjem.
Brug fantasien og giv dig tid til at være med i barnets lege. Giv ros og opmuntring når 
barnet skaber noget og lad være med at rette eller hjælpe for meget.
Den lokale legeplads kan være god til at møde andre børn og forældre. Jo flere oplevelser, 
du giver dit barn, jo bedre udvikler det sig. Lad barnet bestemme farten og vær 
opmærksom på, når barnet bliver træt.
/Bill: Brug fantasien og giv dig tid til at være med i barnets lege./
Barnets påklædning
Tøjet må ikke forhindre dit barn i at bevæge sig.
Bløde bluser og bukser med smæk eller seler er praktiske i 1-2 års-alderen. Undgå bånd, 
sløjfer og spænder.
Undertøj og strømper
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. I vinterhalvåret kan 
det være en fordel at vælge uldundertøj, da det varmer mere. Strømperne skal passe til 
foden eller være lidt større og ikke være for stramme i elastikken. Strømpebukser kan 
være praktiske om vinteren.
Overtøj
Vindtæt rummeligt overtøj, som flyverdragt eller jakke, og overtræksbukser, som barnet 
kan bevæge sig i, er ideelt. Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap. Undgå 
snore, halstørklæder eller bælter, da de kan hænge fast i grene eller lignende og 
stramme om halsen. Brug hue uden snor, f.eks. elefanthue.
Vandtæt regntøj til en regnsvejrstur, når vejret er mildt, er praktisk. Husk navn i tøjet, hvis 
dit barn går i daginstitution.
Fodtøj
Når barnet går sikkert alene, er det tid til at anskaffe de første sko. Tag barnet med når 
du køber fodtøj.
Få hjælp til at måle barnets fod. Barnet skal stå op og belaste foden, når målet tages. Der 
skal være plads til at krumme tæer og vokse, dvs. 1 1/2 cm mere end fodens mål. Vælg 
sko, sandaler eller støvler alt efter årstiden. Skoene skal kunne snøres eller spændes, så 
de sidder fast. Sålen skal være bøjelig, så barnet bevarer kontakten med underlaget. 
Fodens bredde er forskellig fra barn til barn, men god plads til tæerne er vigtig både i 
bredden og højden.
Lad barnet gå uden fodtøj så ofte som muligt, eller i bløde hjemmesko med skridsikker 
sål, så udvikler fodens muskler sig bedst. Gummistøvler er kun til regnvejr, hvor de er 
uundværlige med et par tykke sokker i.

Sikkerhed i hjemmet og i trafikken
Fortsæt med at gøre omgivelserne børnevenlige og sikre. Husk at arten af ulykker 
hænger nøje sammen med barnets udvikling.
Udover det du gjorde, da barnet var mindre, se side 38, skal du især tænke på:
? Askebægre og tobak 
? Sikring af indendørs trapper 
? Lær dit barn respekt for dyr – især hunde 
? Kontakter, stikdåser etc 
? Stol i bilen 
? Køkkenet, komfur, el-kedler, ledninger m.m. 
? Termokander 
? Kaffe- og thekopper på sofabordet 
? Farligt legetøj 
? Løse tæpper 
? Vinduer og altaner 
? Beskyttelse mod stærk sol 
? Giftige planter 
? Cykelstol 
? Cykelhjelm, når I cykler 
? Svømmepøle og vandhuller 
BARNET 2-3 ÅR
Barnets Vækst
Barnets vækstmønster ligner perioden 1-2 år. Men barnet ændrer udseende, idet hovedet 
efterhånden syner mindre i forhold til kroppen. Babyudseendet forsvinder, og 3-års barnet 
måler ca. 90-100 cm og vejer ca. 12-15 kg.
Lægen tilbyder en helbredsundersøgelse og vaccination, når barnet er 3 år.
Sundhedsplejersken tilbyder hjemmebesøg efter aftale og behov afhængigt af kommunens 
tilbud.
Barnets udvikling
Bevægelserne
Dit barn er nu blevet så sikker i bevægelserne, at det "vil selv", men af og til kun vanskeligt 
"kan selv". Ofte kræver barnet god tid og tålmodighed fra din side, og barnet er stadig 
afhængig af støtte, hjælp og opmuntring. Barnet har en god fornemmelse for kroppen, 
begynder at klæde sig af og kan sidst i perioden også cykle på trehjulet cykel. Barnet kan 
hoppe, danse og gå ned ad trapper. Barnet kan spise sikkert med gaffel og kan skænke 
mælk op i en kop. Barnet er interesseret i kroppen og vil nyde at gå i bad med dig og tale 
om forskellene, om kropsdelene og om, hvad de kan. Syng gerne sange, hvor hænderne 
hjælper med at vise sangens indhold. Barnet kan også klippe med saks. Nogle børn kan sy 
perler på en snor. For at give barnet større udfordringer er det en god idé at gå på 
legepladsen, hvor barnet kan klatre, gynge og bevæge sig frit.
/Bill: Når barnet er omkring 3 år, vil det kunne køre på trehjulet cykel./
/Bill: Efterhånden vil barnet lære at gå på trapper./
Syn, hørelse og sprog
I 2-3-års-alderen får synsindtryk større betydning for barnet. Barnet lægger mærke til form, 
størrelser og farver. Sproget er så udviklet, at I nu kan føre en samtale. Barnet kan ved 3-
års-alderen sige sætninger med 4-5 stavelser, og har et ordforråd på cirka 800-1000 ord. 
Det kan tale om personer og ting, som ikke er til stede, og sange eller rim og remser er 
populære. Når barnet vil se fjernsyn, er det godt, hvis I kan se det sammen, så kan I tale om 
det, I ser.
/Bill: Giv barnet udfordringer ved at gå på legepladsen./
Tænder
Inden barnet bliver 3 år, er de fleste mælketænder brudt frem. Det er også i denne periode, 
at dit barn begynder at stille krav om slik og søde sager. Indkøbsturen i supermarkedet kan 
blive en plage og husk, at det ikke kun er slik, kiks og kager, der er usunde for tænderne. 
Også tørrede frugter som rosiner, figner eller det såkaldte "sunde slik" lægger et klistret 
sukkerlag på tænderne.
Det er en god idé, hvis du har problemer under indkøbsturen, at du, når I starter, giver dit 
barn en banan, en skorpe eller andet, der ikke skader tænderne.
I denne periode skal barnets brug af narresut aftrappes. Brug kun sutten, når dit barn skal 
sove. Hvis barnet begynder at sutte på finger i stedet, er det for tidligt at vænne barnet fra 
sutten.
Inden barnet bliver 3 år, får du tilbud om at besøge tandlægen for første gang. Din holdning 
til besøget smitter af på barnets reaktion. Gør ikke noget stort nummer ud af besøget – og 
lov aldrig belønning for f.eks. god opførsel. Fornemmer barnet, at der skal ske noget 
ubehageligt, kan du være med til at give barnet tandlægeskræk. Tag besøget som en 
udflugt, så vil dit barn opleve tandlægebesøget som noget naturligt, måske endog 
hyggeligt.
Ved det første besøg vil tandlægen som regel kun se på tænderne, give dit barn en køretur 
i stolen og vise, hvordan vand- og luftpusteren virker. En god første oplevelse hos 
tandlægen gør de kommende besøg meget nemmere.
Er uheldet ude, og dit barn falder og slår mund og tænder, bør du kontakte tandklinikken. 
Skulle der i tiden efter uheldet komme en bule på tandkødet, eller får tanden en anden 
farve, bør tandklinikken kontaktes. Oplysning om klinikkens åbningstid kan du få ved at 
kontakte kommunen.
/Bill: Inden barnet er 3 år, får I tilbud om at besøge tandlægen for første gang./
 
Barnets ernæring
Familiens kost
Barnet kan nu begynde at spise sikkert med ske og gaffel. Måltidet er familiens 
samlingspunkt, hvor man kan snakke om dagens oplevelser – hyggeligt og afslappet.
Små og spinkle børn har indtil 3-års-alderen stadig brug for sødmælk i stedet for letmælk. I 
øvrigt er kosten som den øvrige families.
Kostvalg
Det er almindeligt, at barnet i perioder har forkærlighed for en bestemt slags mad. Hvis det 
er sund mad, gør det ikke noget, det er lidt ensidigt i en periode. Barnet vil på et tidspunkt 
begynde at spise varieret igen. Tilbyd barnet varieret kost alligevel, så du ikke bevidst 
holder vanen vedlige. Er det usund mad, slik, kiks eller saft, er det nemmest at lade være 
med at købe det i en periode.
/Bill. Tag den 3-årige med ved den daglige madlavning./
Slik
Dine vaner og din holdning til slik vil smitte af på dit barn. Nogle reserverer slik til festlige 
lejligheder – andre til en bestemt ugedag. Vælg det der passer dig bedst. Barnet bør ikke 
have slik hver dag.
Madpakke
De fleste børn i 2-3-års-alderen spiser i daginstitutionen eller i dagplejen. Til madpakken 
skal du vælge mad, der er nem at spise, og som ser appetitlig ud. En god rummelig 
madkasse er nødvendig. Pak de enkelte madvarer ind hver for sig. Giv barnet rigelig mad 
med, så der er lidt at vælge imellem.
Ideer til madpakke
"Klapsammen" rugbrød/sandwich med:
? Smør 
? Ost 
? Leverpostej 
? Sildepostej 
? Grovboller 
? Minifrikadeller 
? Osteklods 
? Agurk- / gulerodsstrimler 
? Peberfrugt 
? Æg 
? Frugt 
Samvær kontakt og leg
Psykisk og social udvikling, voksen – barn kontakt
Dit barn kan nu deltage fysisk og sprogligt i mange aktiviteter. Barnet vil gerne hjælpe til 
med alle de almindelige gøremål i hjemmet, og vil, hvis du møder det positivt med rimelige 
forventninger, anstrenge sig for at komme dig i møde.
Nogle børn er i denne periode meget bundet til ritualer og kan reagere voldsomt overfor 
forandringer. Barnet savner stadig overblik og smidighed, når noget er svært, og er ofte 
usikkert, hvis det skal træffe et valg. Barnet har brug for din støtte til at lede aktiviteten i den 
rigtige retning. Hjælp dit barn med at vælge, hvis det ikke kan klare valget mellem 2 
muligheder. Hjælp dit barn med at vælge den løsning, som barnet med rimelig sikkerhed 
kan klare. Det giver barnet selvsikkerhed og lyst til at prøve mere.
Barnet holder stadig af at sidde på skødet, holde i hånd osv., og desuden får barnet stadig 
større behov for at snakke med dig om alting.
/Bill. En tur i naturen giver god kontakt. Husk cykelhjelm, når I kører på cykel./
Barn – barn kontakt
Allerede før 3-års-alderen har barnet glæde af at være sammen med andre børn. Barnet 
får kammerater og udvikler et fællesskab, som voksne ikke kan erstatte. Sammen med 
jævnaldrende udvikler barnet sin opfattelse af sig selv, som person i forhold til andre. 
Barnet ser sig selv som en del af en gruppe og lærer at omgås andre børn. Udviklingen 
sker gradvist. Der kan fortsat komme stridigheder f.eks. om legetøj, men ved 3-års-alderen 
vil de fleste børn godt bytte legetøj. Det er vigtigt, at barnet får mulighed for at være 
sammen med andre børn.
Sprog og tale
Barnet kan nu begynde at bruge sproget til at prøve at få sin vilje. Barnet lærer ved at 
efterligne dig og andre voksne. Ordet "Nej" forstås og tages ofte i anvendelse. Din reaktion 
vil have stor betydning for, hvor megen vægt ordet får for dit barn. Brug det kun, når du 
virkelig mener det. Det er dit gode eksempel barnet lærer af. Det nytter ikke at forklare 
barnet én ting og selv gøre noget andet.
Undgå lange indviklede forklaringer. Afpas niveauet til dit barns alder.
Le ikke ad barnet og tal ikke om barnet i dets påhør, det skaber utryghed. Undgå ironi, 
barnet forstår det ikke og vil i værste fald blive usikker og bange. Se TV og video sammen 
med dit barn og snak om, hvad I ser. Brug det lokale bibliotek. Bøger udvider ordforrådet 
og en godnathistorie er et godt og hyggeligt ritual. De fleste børn holder meget af at synge 
og danse.
/Bill: Det er vigtigt, at barnet får mulighed for at være sammen med andre børn./
Opmærksomhed
Selv om barnet bruger sproget, kan det ikke udtrykke alle sine følelser og ønsker. Så 
finder det andre udtryksmåder. Nogle af disse kan blive voldsomme og aggressive. 
Barnet fortæller, at det trods sin manglende sproglige formåen har en mening, som 
måske ikke bliver forstået. Barnet kan finde på at bide eller bryde ud i raseri.
Netop omkring 2-års-alderen er der nogle børn, der bider. Prøv at forklare dit barn, at det 
gør ondt, men bevar forståelsen for, at dit barn vil sige noget, som det ikke kan udtrykke 
med sproget.
I 2-års-alderen er det også almindeligt, at barnet får raserianfald. Disse anfald kan 
fortsætte helt op til 4-års-alderen. Ofte udløses raserianfaldet af ubetydelige ting, men er 
altid udtryk for en konflikt i barnet. Prøv at tage barnet op til dig. Det er formålsløst at 
skælde ud og råbe. Det kan være svært at bevare roen, men det kan være en trøst, at dit 
barn ikke er det eneste, der har det sådan.
Du kan blive så bange for raseriet, at du undlader at sætte grænser for barnet. Det er 
hverken du eller barnet tjent med. Barnet søger og skal have sin vejledning hos dig.
/Bill: Blid og glad./
/Bill: Rasende og ked af det./
Søvn
I 3-års-alderen begynder mange børn at drømme voldsomt, af og til som mareridt. Barnet 
kan vågne op med et skrig, badet i sved og være utrøsteligt. Drømmene er præget af 
barnets fantasi, og kan ofte være drømme, der handler om store vilde dyr.
Pas på voldsomme godnathistorier og videofilm/TV.
Tal med barnet om drømmen, det hjælper at få lov til at fortælle om oplevelsen. Spørg 
barnet om, hvad det tror, det betyder, og om der også var noget godt? Hvordan var tingene 
i drømmen? Lyt til barnet, du behøver ikke nødvendigvis at forklare drømmen.
Barnet er et fintfølende barometer for, hvordan familien har det. Det reagerer ofte 
omgående på skænderier blandt de voksne eller anden uro. Utryghed vil påvirke søvnen.
/Bill: I 3-års-alderen begynder børn at drømme voldsomt, af og til som mareridt./
Opdragelse eller inddragelse?
At opdrage er at lære barnet, hvordan det opfører sig sammen med andre. Et bedre ord er 
dog inddragelse, da barnet langsomt skal inddrages eller tages med i dine gøremål.
Barnet bliver stadig mere bevidst om sit tilhørsforhold, og det er parat til at lære, at andre 
mennesker, også du som voksen, har behov, der skal respekteres. Barnet lærer af sine 
erfaringer og dine tilrettevisninger. Det er det, der hedder at sætte grænser for barnet. 
Grænserne udgør det spillerum, som dit barn har. Grænserne giver dit barn tryghed, når 
det ved, hvor de er.
Engang imellem kan du føle, at du sætter for mange grænser for dit aktive barn. Prøv i 
stedet at vende forbudene til positive udsagn, f.eks. "Skal vi..." i stedet for "Du må ikke". 
Kom med nye handlemuligheder. På nogle områder er det nødvendigt, at regler 
håndhæves strengt, f.eks. i trafikken.
Gennemtænk grundigt inden du sætter grænser, om de er nødvendige. Få, rimelige 
grænser er nemmere at leve med end mange forbud. Tag en velovervejet beslutning og 
hold så fast. Er du konsekvent, får du og dit barn det lettere. Det er normalt, at dit barn vil 
prøve grænserne af, men det giver barnet tryghed, når du mener det og holder fast. Barnet 
må gerne blive vred, det vil også lære af modstand, hvis den er rimelig.
Der sker ikke noget ved, at du ind i mellem slækker lidt og slapper af, bare du beholder 
styringen, og barnet ved det. Barnet har brug for at lære, at du er et menneske, og at alt 
ikke altid er helt fastlagt og ubrydeligt.
Ble eller potte?
I 2-3-års-alderen bliver de fleste børn interesserede i at komme af med bleen. Barnet 
opnår som regel kontrol over blæren og tarmen gennem 3 stadier:
? Barnet er opmærksom på, når bleen er våd eller lugter. 
? Barnet er opmærksom på, hvornår det tisser og har afføring. Måske standses 
legen, og barnet fortæller, når det er sket. 
? Barnet er opmærksom på fornemmelsen og kan sige, når det skal tisse eller have 
afføring. 
At undvære bleen om natten betyder, at barnet skal kunne holde sig 10-12 timer. Det sker 
ofte først senere.
De fleste børn får først kontrol over tarmen og derefter blærefunktionen, men det er 
forskelligt fra barn til barn. At sætte barnet på potte fører ikke til noget, før barnet har nået 
en vis udvikling. Du kan godt lade dit barn sidde på potte for at blive fortrolig med den, 
men du skal ikke forvente noget resultat, før barnet er parat.
Det vil sige, når barnet selv kan føle, hvornår det har trang til at sidde på potte eller wc. Til 
wc’et kan det hjælpe at give barnet en indsats til wc-brættet. Barnet vil sidde bedre uden 
frygt for at glide ned i toilettet.
Med en skammel kan barnet støtte med benene og selv komme op og ned.
Det er vigtigt, at du betragter udviklingen som noget naturligt og ikke forsøger at presse 
barnet. Undgå at skælde ud over „uheld", og ros kun barnet diskret, når der er resultater. 
Overdreven ros kan skabe så store forventninger hos barnet, at det virker modsat.
Giv barnet tid.
DET SYGE BARN 0-3 ÅR
Alle børn bliver syge af og til. Når barnet er sygt, må det ikke komme i institution eller 
dagpleje.
Et sygt barn stiller specielle krav til pasning og observation. Det er derfor vigtigt, at en 
voksen passer barnet, og helst en voksen der kender barnet godt, og som barnet føler sig 
tryg ved. Selv et tilsyneladende fredeligt sygdomsforløb kan i sjældne tilfælde udvikle sig i 
alvorlig retning.
De fleste af børnenes sygdomme kan behandles hjemme hos forældrene. Nogle 
sygdomme kræver telefonkontakt med lægen eller konsultation hos lægen, og få 
sygdomme behøver sygebesøg.
Et barn med feber kan næsten altid uden fare transporteres i bil til lægen.
Tegn på sygdom
Feber
Feber er et tegn på sygdom, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er.
Et barn som leger, ser TV eller kan afledes ved, at man læser højt for det, er sjældent 
alvorligt sygt. Omvendt kan et barn være alvorligt sygt, hvis det ikke vil lege, ikke vil drikke 
eller ikke kan afledes, selvom temperaturen kun er lidt forhøjet.
Den normale legemstemperatur målt i endetarmen er 36-37,5&deg;C.
Temperaturen bør måles, når barnet har hvilet i ca. 30 minutter i et ikke for varmt rum. 
Under almindelig leg kan temperaturen stige til 38,0&deg;C, uden at barnet fejler noget.
Feber skyldes oftest, at barnet har en virusinfektion f.eks. forkølelse eller influenza. Små 
børn får højere feber end voksne. Det er ikke ualmindeligt med 39-40&deg;C ved en 
forkølelse.
Mål temperaturen
Temperaturen måles lettest med et termometer i endetarmen. Knoppen på termometret 
smøres ind i vaseline og føres ind i tarmen til den er skjult. Hold hele tiden fast i 
termometret. Temperaturen aflæses efter 2 minutter. Barnet kan ligge på siden eller 
ryggen med bøjede ben, mens du støtter eller holder dem med den anden hånd.
Hudtermometre (strimler) angiver ikke temperaturen med tilstrækkelig sikkerhed.
Hvis barnet har været meget uroligt og grædende kan det påvirke temperaturen, og det 
tilrådes derfor at gentage målingen ca. 1/2 time efter, at barnet er faldet til ro.
/Bill: Hos et større barn er det nemmest, hvis barnet ligger på siden med knæene trukket 
op mod maven./
/Bill: Hos et spædbarn tager du temperaturen, mens det ligger på ryggen med benene 
bøjet. Hvis du samtidig holder om begge barnets ben, går det lettere./
Almen utilpashed
Specielt spædbarnet reagerer ofte ukarakteristisk på sygdom. Feber er som nævnt altid 
tegn på sygdom, men spædbarnet kan godt være sygt uden at have feber. Uro eller 
slaphed, uforklarlig gråd, bleghed eller ændret opførsel, bør give anledning til nærmere 
observation.
Det lidt ældre barn er lettere at vurdere med hensyn til, hvor sygt det er. Det kan være 
pylret, uroligt eller påfaldende stille. Når barnet kan sige, hvor det gør ondt, vil det ofte sige 
maven, selvom sygdommen sidder et helt andet sted f.eks. i ørerne.
Forkølelse
Se under sygdomme.
Hoste og vejrtrækningsbesvær
Det normale raske barn trækker vejret lydløst og roligt. Ved feber bliver vejrtrækningen 
hurtigere.
Ved sygdomme i luftvejene bliver vejrtrækningen besværet. Ofte pibende eller hvæsende. 
Ved astma og lungebetændelse ses ofte indtrækninger af huden nedadtil på halsen og 
under ribbenene, når barnet trækker vejret ind.
Hoste opstår, når luftvejene irriteres ved en infektion. Det kan være forkølelse, influenza, 
bronkitis eller lungebetændelse. Hosten kan være tør og gøende eller løs med 
ophostning/opkastning af slim.
Hoste er en beskyttelse af luftvejene. Når barnet hoster, kommer der slim op fra lungerne, 
som derved renses. Hosten bør derfor normalt ikke hindres med hostestillende medicin.
Opkastning og diarré
Se under sygdomme.
Udslæt
Mange infektioner viser sig ved feber og udslæt. Det kan være velkendte sygdomme som 
skoldkopper, skarlagensfeber og tre-dages-feber, men også mange andre virusinfektioner 
kan være ledsaget af udslæt.
Mæslinger og røde hunde ses heldigvis sjældent nu, da næsten alle børn vaccineres for 
disse sygdomme.
Et særligt udslæt kan ses ved meningitis. Det består af små røde prikker, som ikke 
forsvinder, når man trykker på huden med en finger. De vigtigste symptomer ved 
meningitis er, at barnet er alvorligt sygt, med påvirket almentilstand, høj feber, hovedpine 
og evt. opkastninger.
 
Pasning af det syge barn
Sengeleje
Har dit barn høj feber og sover meget, skal du sørge for at barnet ikke udsættes for store 
temperatursvingninger. Klæd barnet let på, evt. med et lagen i stedet for dyne. Dyne og 
nattøj kan være for varmt. Barnet skal have lov til at være oppe, hvis det befinder sig bedst 
ved det. Pas på med kolde fødder og træk ved gulvet og fra vinduer.
Beskæftigelse
Dit syge barn trænger også til beskæftigelse alt efter sygdommens karakter. Giv dig tid til 
at hygge, læse, eller holde i hånd. Barnet har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed 
under sygdom.
Mad og drikke
Appetitten er ofte nedsat, men det har ikke så stor betydning at barnet kun spiser lidt, hvis 
det kun drejer sig om et par dage. Derimod er det meget vigtigt at barnet drikker rigeligt. 
Husk at opmuntre til at drikke og tilbyd noget barnet godt kan lide. Hold øje med mængden 
og med om barnet tisser. Især sygdomme med feber, opkastning og diarré kræver, at 
barnet drikker meget for at modvirke væsketabet.
Antibiotika
Det er ikke alle infektioner, der kan behandles med penicillin eller andet antibiotikum. Det 
er kun hvis sygdommen skyldes bakterier, at denne behandling virker. Langt de fleste 
infektioner skyldes virus, som ikke kan behandles med penicillin. Penicillin virker ikke 
febernedsættende. Lægen afgør, om der skal gives medicin.
Medicingivning
Giv ikke dit barn medicin uden lægeordination. Smertestillende medicin sænker 
temperaturen kunstigt og kan være farlig for dit barn, da medicinen kan sløre barnets 
sygdomssymptomer.
Hvis lægen anbefaler behandling med medicin, så spørg, om du kan få medicinen i den 
form, der er nemmest for dit barn at tage. Det kan f.eks. være som mikstur, som stikpiller til 
endetarmen eller som tabletter. Det frarådes at give tabletter til børn under
1 1/2 år, samt at være yderst forsigtig med tabletter til børn op til 3-års-alderen.
Skal medicinen spises, så giv den på en ske, og hold noget velsmagende parat til at 
„skylle efter med". Hvis du blander medicinen i en hel sutteflaske eller en portion mad, kan 
du risikere, at barnet ikke spiser op og derfor kun får en del af medicinen. Tving ikke 
tabletter eller knuste tabletter i barnet, da der er risiko for fejlsynkning. Det er vigtigt at 
overholde lægens anvisning af dosis og hyppighed. Fortsæt med medicinen i den angivne 
periode, også selv om barnet synes at være blevet helt raskt.
Raskmelding
Som hovedregel må barnet ikke møde i daginstitution, så længe det smitter. Barnet skal 
være så raskt, at det kan deltage i almindelig leg og f.eks. være med på legepladsen.
Læge til det syge barn
Kontakt hellere lægen en gang for meget end en gang for lidt.
Her er en grov rettesnor.
Spædbarnet
Spædbarnet er vanskeligt at vurdere. Det regulerer temperaturen dårligt, får let høj feber, 
men afkøles også hurtigt. Vurder barnet og kontakt lægen med det samme hvis:
? Barnet virker dårligt (stol på din egen vurdering). Er sløvt, slapt eller klynkende. 
? Har påvirket hudfarve, bleg eller blålig. 
? Udslæt, hudblødning. Barnet har små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved 
tryk. 
? Ikke vil drikke. 
? Ikke tisser normalt og har tør ble ved skiftningerne. 
? Har hurtig vejrtrækning. 
? Har diarré, hyppig vandtynd afføring som evt. lugter. 
? Kaster op. 
? Har feber. Ved temperatur over 38&deg;C efter vaccination, må det overvejes om 
feberen har en anden årsag. 
Småbarnet
Et barn mellem 1 og 3 år har ofte ukarakteristiske klager, når det er sygt. Det er 
nødvendigt at kontakte lægen med det samme, hvis barnet har et af følgende symptomer:
? Feber over 40&deg;C. 
? Nakkestivhed. Barnet kan ikke bøje hagen ned til brystet. 
? Bevidsthedstilstanden er påvirket. Barnet er sløvt, svært at vække eller uklart. 
? Udslæt, hudblødning. Barnet har små røde pletter i huden, som ikke forsvinder ved 
tryk. 
? Barnet ikke tisser, eller næsten ikke tisser. 
? Mavesmerter, voldsomme turevise smerter, evt. blodigt slim fra endetarmen. 
? Kramper, for første gang f.eks. feberkramper. 
? Vejrtrækningsbesvær. 
? Opkastninger, som helt – eller næsten helt – forhindrer væskeindtagelse. 
Hvis barnet har været småsygt et par dage, bør lægen tilse barnet, hvis der er:
? Feber mere end 3 dage. 
? Hududslæt, måske er det en børnesygdom. 
? Appetitløshed i længere tid med vægttab. 
? Diarré og opkast, der varer mere end 3 dage. 
? Smerter i øret, hovedet eller andre steder. 
? Barnet tisser sparsomt. 
? Hvis barnet har hoste efter at en forkølelse er overstået. 
? Hvis barnet får uforklarlige blå mærker. 
TILBUD FRA SUNDHEDSVÆSENET
Kontakt til sundhedsvæsenet
Under graviditeten og i forbindelse med fødslen har du været i kontakt med flere dele af 
sundhedsvæsenet. Det sted, hvor du føder, vil sørge for, at der udfyldes en såkaldt 
fødselsanmeldelse. De fleste steder får forældrene en anmeldelse, som skal sendes/ 
afleveres til sognepræsten (personregisterføreren), så barnets fødsel registreres hos de 
civile myndigheder.
Sundhedsplejersken
Jordemoderen vil spørge dig, om fødestedet må sende besked om, at du har født, til 
sundhedsplejen i din kommune. Normalt vil du inden for ca. en uge efter fødslen få tilbud 
om besøg af sundhedsplejersken. I nogle kommuner tilbydes et besøg af 
sundhedsplejersken allerede i slutningen af graviditeten.
Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske og har herudover en videreuddannelse, 
som specielt sigter på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for små børn, 
skolebørn, familier og grupper.
Sundhedsplejerskens opgave er at undersøge barnet og give dig råd og vejledning. I den 
første tid kommer sundhedsplejersken ofte og er din nærmeste kontakt til 
sundhedsvæsenet. Efterhånden, som barnet vokser og udvikler sig, bliver besøgene 
sjældnere. Sundhedsplejersketilbudet er forskelligt fra kommune til kommune, og antallet af 
besøg er afhængigt af dine behov. I mange kommuner tilbyder sundhedsplejersken også 
mødregrupper, enkelte steder tilbydes forældregrupper eller forældrekursus. 
Sundhedsplejersken arbejder i lokalmiljøet og kan formidle kontakter til forældre eller 
grupper, der ønsker at lære hinanden at kende.
Sundhedsplejersken vil følge dit barns udvikling. Du kan drøfte de emner, der er vigtige for 
dig, uanset om det er praktiske forhold som barnets pleje og ernæring eller spørgsmål om 
barnets udvikling, søskende, forældre-barn forhold og familiens sundhed og trivsel. 
Sundhedsplejerskens besøg vil som regel blive aftalt fra gang til gang. Desuden kan du 
kontakte sundhedsplejersken ved at ringe i telefontiden. Tilbudet er gratis. 
Sundhedsplejersken samarbejder med sundhedsvæsenets øvrige instanser og kan 
formidle kontakt hertil.
Når barnet kommer i skole har sundhedsplejersken regelmæssig kontakt med alle elever til 
og med 9. klasse. Kontakten kan bestå i sundhedssamtale, sundhedspædagogisk 
undervisning, syns- og farve-synstest, høreprøve, mål og vægt. Sundhedssamtalen tager 
udgangspunkt i, hvordan eleven oplever sin hverdag. Sundhedsplejersken samarbejder 
med hjemmet og deltager i skolens tværfaglige konferencer. Sundhedspædagogisk 
undervisning tilrettelægges i samarbejde med lærerne.
/Bill. Sundhedsplejersken vil følge dit barns udvikling. Du kan drøfte de emner, der er 
vigtige for dig, blandt andet praktiske forhold./
Lægen
Den praktiserende læge tilbyder gratis forebyggende helbredsundersøgelser af dit barn op 
til 5-års-alderen. Lægen undersøger, om barnet udvikler sig normalt og tilbyder at drøfte de 
problemer, du anser for vigtige. Se oversigten næste side.
Der er mange steder et tæt samarbejde mellem læge og sundhedsplejerske, som efter 
aftale med forældrene kontakter hinanden, hvis de finder, at der er noget ved barnets 
udvikling, der bør følges eller undersøges nærmere.
Ved at følge de forebyggende helbredsundersøgelser har du og barnet mulighed for at 
møde lægen og opbygge et tillidsforhold, når barnet er raskt, og barnet vil få de rigtige 
vaccinationer på rette tidspunkt.
Din praktiserende læge samarbejder også med de lokale sygehuse og speciallæger og 
kan, hvis der er særlige problemer, henvise hertil. I øvrigt møder de fleste småbørnsfamilier 
den praktiserende læge i forbindelse med barnets sygdomme.
/Bill: Den praktiserende læge tilbyder gratis forebyggende helbredsundersøgelser af dit 
barn op til 5-års-alderen./
Lægen i skoleforløbet
Alle skolebørn tilbydes mindst 2 gange i skoleforløbet helbredsundersøgelse ved en 
kommunalt ansat læge. Den første undersøgelse ligger i børnehaveklassen eller 1. klasse. 
Barnet undersøges fysisk og funktionsmæssigt. Du vil blive inviteret med til undersøgelsen, 
som foregår på skolen, og der vil være lejlighed til at drøfte sundhedsmæssige emner med 
lægen og sundhedsplejersken.
Den anden undersøgelse tilbydes i 8. eller 9. klasse, før skolegangen afsluttes.
Forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer


Alder
Børnehelbredsundersøge
lser
Emner, der vil blive drøftet
Børnevaccinationer
Vaccinationer udføres i 
forbindelse med 
lægeundersøgelse, hvis den 
sker samtidig
5 uger
Den første tid efter fødslen
Familiens situation
Amning, sovestilling
Grundig fysisk undersøgelse
 
3 måneder
 
Di-Te-Ki-Pol1+Hib 1
5 måneder
Barnets udvikling og 
færdigheder
Kontakt mellem barn og 
familie
Stimulation
Barnets kost
Di-Te-Ki-Pol2+Hib 2
12 måneder
Barnets udvikling og 
færdigheder
Barnets sanser
Barnets samspil med 
familien
Selvstændighed
Barnets kost, tænder
Sikkerhed
Di-Te-Ki-Pol3+Hib 3
15 måneder
 
MFR 1 (paraplyvaccine)
2 år
Psykisk udvikling og 
selvstændighed
Sproglig udvikling
Social udvikling
Sikkerhed
Poliosukker 1
3 år
Barnets udvikling og 
færdigheder
Barnets psykiske modenhed
Poliosukker 2
4 år
Barnets syn
Barnets hørelse
Barnets sprogudvikling
Barnets udvikling generelt
Poliosukker 3
5 år
Barnets hørelse
Barnets udvikling generelt
Barnets motoriske 
færdigheder
Barnets skolemodenhed
Di-Te 4
6 år
(hos den kommunale læge 
og sundhedsplejersken)
Barnets udvikling, helbred, 
syn og hørelse
Barnets motorik
Barnets hverdagBarnets 
sanserBarnets 
skolemodenhed
 
12 år
 
MFR 2
15 år
(hos den kommunale læge 
og sundhedsplejersken)
Helbred, syn og hørelse
Medicinsk 
erhvervsvejledning
Fremtidsplaner
 
Børnevaccinationer
Børnevaccinationsprogrammet er sammensat for at forebygge alvorlige sygdomsforløb og 
tilstødende komplikationer. Det anbefales, at du lader dit barn vaccinere. Det er gratis. 
Hvis barnet ikke vaccineres i barnealderen, kan det få en børnesygdom i voksen-alderen, 
hvilket kan være yderst ubehageligt.
DI-TE-KI-POL
Difteri er en smitsom bakteriesygdom, der giver halsbetændelse, skader på hjertet og 
nervesystemet.
Tetanus eller stivkrampe skyldes, at stivkrampebakterien danner et giftstof, som giver 
muskelstivhed og kramper. Bakterien findes især i jord og kan udvikle sig i urene sår.
Kighoste er en smitsom bakteriesygdom med meget voldsomme hosteanfald, som 
udmatter barnet og gør vejrtrækningen besværlig. Specielt for helt små børn kan 
hosteanfaldene være livstruende.
Polio eller børnelammelse er en smitsom sygdom, der skyldes poliovirus. Den viser sig 
ved feber, hovedpine, hjernehindebetændelse og lammelser. Nogle lammelser giver 
børnene varige handicap.
Der vaccineres (fra 1.1.1997) med en 4-komponent vaccine mod difteri, stivkrampe, 
kighoste og polio. Denne vaccine vil give børnene færre bivirkninger end den tidligere 
kighostevaccine, og antallet af stik vil blive reduceret. Di-Te-Ki-Pol vaccinationerne gives 
når børnene er 3 mdr., 5 mdr. og 12 mdr. Senere vaccineres mod polio med poliovaccine, 
der gives som 2 dråber på et stykke sukker, første gang ved 2-års-undersøgelsen.
Ved 5-års-undersøgelsen gives igen vaccination mod difteri og stivkrampe for at forlænge 
beskyttelsen.
Der er få eller ingen bivirkninger ved vaccinationerne.
HIB
HIB eller hæmophilus influenzae type b er en bakterie, som især hos småbørn kan give 
alvorlig meningitis eller strubelågsbetændelse. Meningitis kan være livstruende, og der ses 
mange komplikationer, f.eks. nedsat hørelse og skader på
nervesystemet efter sygdommen. Der vaccineres tre gange fra 3-måneders-alderen. Der 
kan forekomme utilpashed og let feber efter vaccinationen.
MFR
MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Den kaldes også 
paraplyvaccinen.
Mæslinger er en smitsom virussygdom, der giver høj feber, udslæt og risiko for 
følgesygdomme som mellemøre-, lunge- og hjernebetændelse. Sygdommen er pga. 
vaccinationens indførelse nu sjælden i Danmark.
Fåresyge er en smitsom virussygdom, der giver betændelse i spytkirtlerne og andre kirtler. 
Sygdommen kan give mild meningitis.
Røde hunde er en smitsom virussygdom, der er mild hos børn; men smittes en gravid 
kvinde, kan sygdommen forårsage alvorlige fosterskader som øjenskader, høreskader, 
hjerne- eller hjerteskader. Sygdommen kan give let udslæt eller være næsten symptomfri. 
Det er derfor svært at vide, om man har haft røde hunde. Alle kvinder, der ikke er MFR-
vaccinerede, tilbydes vaccination mod røde hunde.
Der vaccineres 2 gange i barnealderen ved 15 måneder og 12 år. Der kan forekomme 
bivirkninger af vaccinen i form af lette symptomer, der minder om sygdommene i mild form, 
dvs. feber, snue og udslæt, men den smitter ikke. Bivirkningerne kommer i anden uge efter 
vaccinationen.
Tandlægen
Alle børn har tilbud om gratis tandpleje fra fødslen til l8-års alderen. I de fleste kommuner 
indkaldes barnet til undersøgelse hos tandlægen, når det er 1 1/2-2 1/2 år. Tandlægen 
følger barnet jævnligt og kan vejlede dig i, hvordan huller i tænderne undgås. Inden det 
første tandlægebesøg vil sundhedsplejersken have fortalt, hvordan barnets tænder skal 
passes.
Der er mulighed for at henvende sig til den kommunale børnetandpleje, inden barnet 
indkaldes første gang, hvis der opstår spørgsmål eller skader.
/Bill. Alle børn tilbydes gratis tandpleje fra fødslen til 18-års-alderen./
Øvrige sundhedspersoner
Sundhedsplejersken, lægen og tandlægen samarbejder med mange andre fagpersoner, 
alt efter det enkelte barns behov. Samarbejde og henvisning sker i samråd med familien.
Der kan være tale om henvisning til pædagog, psykolog, talepædagog, fysioterapeut, 
speciallæge, sygehus m.fl.
Kontakt til kommunen
Vedr. de kommunale pasningstilbud, se side 96.
Den kommunale sundhedstjeneste bistår børneinstitutioner, skoler og den kommunale 
dagpleje med sundhedsfaglig vejledning og rådgiver vedrørende børn med særlige behov.
Kommunen har et tværfagligt team, der skal sikre, at børn med særlige behov får kontakt til 
den rigtige sagkundskab.
 
SOCIALE TILBUD
Barnets pasningsmuligheder
Efter barselsorlov
For de fleste forældre udløber barselsorloven, når barnet er ca. 6 måneder. Efter denne tid 
er det nødvendigt at foretage nogle valg. Skal dit barn passes hjemme eller udenfor 
hjemmet, i dagpleje eller institution? Måske længes du efter kollegerne, og hvis I er to, har I 
måske begge mulighed for at blive både ude- og hjemmearbejdende og dele opgaverne i 
en periode. Måske vil en af jer være hjemmegående eller vælge orlov til børnepasning. Se 
under sociale ydelser s. 100.
Det er almindeligt kendt, at barnet er udsat for mere smitte, når det møder mange andre 
børn. Der er nøje sammenhæng mellem antallet af børn, der passes sammen, og risikoen 
for at blive smittet af en sygdom. Børn, der passes i institution, har 6-7 gange større risiko 
for infektioner end børn, der passes hjemme, mens et barn der passes i kommunal 
dagpleje har en sygdomsrisiko, der ligger midt i mellem. Sygeligheden bliver mindre 
efterhånden, som barnet bliver ældre.
Daginstitutionen er ikke en erstatning for hjemmet, men kan betragtes som et godt 
supplement. Hvis barnet tilbringer de fleste af sine vågne timer i daginstitution, kan det 
godt føles, som om ansvaret bliver taget fra dig. Det gør det ikke, selvom samfundet og 
institutionen også har et ansvar for dit barn. Du kan få et frugtbart samarbejde med 
pædagogerne. Giv dig tid til at tale med personalet, når du henter og bringer barnet og 
kom til forældremøderne. Tænk på alle de muligheder, dit barn har for udfoldelse i 
daginstitutionen. Du har mulighed for en anden form for samvær derhjemme.
Kommunens tilbud
Kommunerne har forskellige pasningstilbud. Det er derfor nødvendigt, at du henvender dig 
til kommunens centrale pladsanvisning for at høre nærmere. Der er forskellige procedurer 
m.h.t. at blive skrevet op til plads. Nogle kommuner skriver barnet på venteliste i 
graviditeten, andre først efter at barnet er blevet født. Sundhedsplejersken kan fortælle 
herom. Forældrebetalingen varierer mellem kommunerne. Den fastsættes i forhold til 
driftsudgifterne for dagtilbudene og beregnes oftest som gennemsnitsudgifter for dagtilbud 
af samme type. Der kan i særlige tilfælde ydes økonomisk og socialpædagogisk friplads, 
efter ansøgning.
Nogle kommuner har en særlig ordning, hvor barnet kan passes i eget hjem af en ung pige. 
Spørg sundhedsplejersken, hvilke muligheder der er i din kommune.
Orlov til børnepasning
Se under sociale ydelser, side 100.
Daginstitution
Daginstitutioner kan være vuggestuer for 1/2-2-årige børn, børnehaver for 3-5-årige, 
aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper og fritidshjem for børn i skolealderen. 
Der er dog ingen faste regler for aldersopdelingen. Daginstitutioner kan drives af 
kommunen eller af private som selvejende institutioner efter aftale med kommunen. De 
fleste ansatte er pædagoger, og arbejdet med børnene kan foregå efter forskellige 
pædagogiske principper. I alle daginstitutioner – og i den kommunale dagpleje – skal der 
oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. I de selvejende 
daginstitutioner er der to muligheder: Enten at forældrene får flertal i selve 
institutionsbestyrelsen, eller at der oprettes en forældrebestyrelse ved siden af 
institutionsbestyrelsen.
Hvis der er flere institutioner i dit nærmiljø, er det en god idé at besøge dem, inden du 
skriver dit barn op. Samarbejdet mellem dig og dem, der passer dit barn, er vigtigt for 
barnet og jeres familie. Der kan være megen støtte at hente, hvis du deler dine glæder og 
problemer med barnet med de pædagoger, som passer det til hverdag.
/Bill: Børn i daginstitution./
Kommunal dagpleje
En kommunal dagplejer skal have godkendelse til at passe børn i hjemmet. Der må højst 
passes 5 børn i en dagpleje. Det er kommunen, der bestemmer antallet. Kommunen fører 
tilsyn med dagplejen. Mange forældre foretrækker dagpleje på grund af det færre antal 
børn og det hjemlige miljø.
I de fleste kommuner mødes dagplejerne jævnligt i fælles lokaler. Det giver børnene 
mulighed for at lege med en større gruppe børn.
Ved dagplejerens sygdom og ferie vil barnet blive tilbudt gæstedagpleje – så vidt muligt 
hos en dagplejer, der kender barnet fra fællesaktiviteterne.
Dagplejeren er ofte en erfaren mor eller en person med erfaring med børn. Dagplejeren 
styrkes fagligt af kurser om børn og deres udvikling. Kommunen kan tage hensyn til 
forældrenes ønsker om fravalg af en dagplejer, som ryger eller har husdyr.
Når barnet skal passes af andre
Når dit barn skal passes af andre, så hjælp med til at gøre overgangen så blid som mulig. 
Planlæg at være med i institutionen eller dagplejen de første dage, og forlæng langsomt 
den tid, barnet skal passes uden dig. Hjælp barnet med at skabe en god kontakt til en af 
pædagogerne eller dagplejeren. Hvis barnet græder, når du går, må den anden voksne 
tage over. Det hjælper ikke barnet at trække afskeden ud. Husk at sige farvel og gå så. 
Er du fortvivlet eller usikker, kan du ringe og høre til dit barn, som oftest holder op med at 
græde, når du er ude af døren.
Hold så vidt muligt aftalerne med dit barn. Har du mulighed for det, så hold af og til en 
fridag sammen med barnet, hvor I laver noget helt andet.
Puljeordninger
Kommunen kan indgå aftale med private om at yde tilskud pr. barn i puljeordninger. 
Puljeordninger kan oprettes af forældregrupper, foreninger, virksomheder eller andre, som 
ønsker at stå for driften af en privat pasningsordning. Den skal baseres på en aftale med 
kommunen.
Tilskud til privat pasning – frit valg ordningen
En del kommuner benytter muligheden for at give tilskud til forældre, der vælger privat 
pasning i stedet for et offentligt dagtilbud. Spørg i kommunens pladsanvisning, om din 
kommune benytter ordningen, og hvordan tilskuddet er fastsat.
Privat dagpleje
Hvis du er nødt til at finde en privat pasningsordning, må du vurdere den pågældende 
person og hjemmet. Vær opmærksom på, at hvis der passes mere end 2 børn, skal 
kommunen give tilladelse hertil.
Omsorg og omsorgssvigt
Det lille barn er totalt afhængigt af sine forældre eller andre voksne, og du er den mest 
betydningsfulde voksne for dit barn. Du har ansvaret for at give barnet omsorg. Men hvad 
er omsorg? Hvordan sikrer du barnet et trygt og godt liv? Spørgsmålet er ikke enkelt at 
svare på.
Dårlig samvittighed og følelsen af ikke at slå til, vil muligvis opstå hos dig af og til. Som 
voksen vælger du ikke frit dine livsbetingelser, de er bl.a. påvirket af din egen opvækst, 
holdninger, tro, viden, økonomi, arbejdsliv, sindsstemning og af dit forhold til andre.
Barnet har brug for mad, tøj, kærlighed, tid og opmærksomhed. Hvis barnet ikke får disse 
basale livsbetingelser opfyldt, taler vi om forsømmelse, vanrøgt eller omsorgssvigt. 4% af 
alle børn i Danmark udsættes for omsorgssvigt. Alle forældre vil gøre det bedste for deres 
barn, og alle har brug for at snakke med nogen om deres barn. Når der opstår problemer, 
er det bedst at få hjælp, mens problemerne er små og til at løse.
Nogle forældre er uforberedte på, hvor meget arbejde der er forbundet med at have et 
barn. Af forskellige grunde er der voksne, der ikke magter at give deres barn den rette 
omsorg. Hvis du føler, at din hverdag er for svær, eller hvis du drikker dig fuld eller 
misbruger stoffer og medicin, er der stor risiko for, at du ikke kan give dit barn den rette 
opmærksomhed. Du har overskredet den grænse, der gør dig i stand til at drage omsorg 
for dit barn, og du bør søge hjælp. Alle voksne har et ansvar for, at børn ikke lider overlast 
eller bliver svigtet. Vi har alle en pligt til at underrette socialforvaltningen, hvis vi oplever, at 
et barn er udsat for omsorgssvigt, og der er mulighed for at gøre det anonymt. Loven er 
ikke lavet for at straffe forældrene, men for at hjælpe barnet og forældrene.
Brug personalet i daginstitutionen, sundhedsplejersken eller lægen, hvis du gerne vil have 
hjælp til at bryde et uheldigt mønster for dig og dit barn.
Sundhedspersonerne kan formidle kontakt til andre hjælpemuligheder, hvis der er brug for 
det.
I Danmark er det forbudt at slå børn – også i forbindelse med opdragelsen.
 
Børn og skilsmisse
Hvordan forklarer du dit lille barn, at mor og far skal skilles?
Barnet er meget følsomt overfor den voksnes stemning. Det mærker din sorg og vrede. Du 
kan ikke skjule dine følelser. De påvirker barnet. Barnet kan reagere ved at blive 
aggressivt, pjevset, indadvendt eller ved at få mareridt. Alle vil gerne være gode forældre 
og skåne deres børn, og nogle prøver at være „pæne" også omkring en skilsmisse. Sig 
hellere tingene lige ud, men du skal ikke inddrage barnet i dine voksenproblemer i 
forbindelse med skilsmissen.
Forældremyndighed ved skilsmisse
Tænk på dit barns behov, ikke kun dine egne. Det lille barn vælger ikke selv, men skal i 
mange tilfælde tilpasse sig og skifte miljø, venner og tætte relationer hele barndommen.
Børn er robuste, men de affinder sig ofte med alt for meget. Firkantede urokkelige 
deleordninger kan få barnet til at føle sig som en genstand, der bliver flyttet fra sted til sted.
Ved separation eller skilsmisse beslutter forældrene med statsamtets eller rettens 
godkendelse, om de fortsat vil have fælles forældremyndighed, eller om en af dem skal 
have forældremyndigheden alene. Ved delt forældremyndighed kan barnet bo hos den ene 
voksne eller skiftevis hos sin mor og far. At være „delebarn" med skiftende bopæl kan gøre 
det vanskeligt for barnet at føle sig rigtigt hjemme nogen steder, nogle er dog glade for 
ordningen, fordi de bevarer en tæt kontakt til begge forældre.
Det er som regel ikke samværsordninger eller fordelingen af forældremyndigheden, der 
påfører barnet de største problemer. Det værste er, når forældrene fortsætter deres interne 
kampe og lader barnet være en del heraf. Barnet vil miste tilliden til de voksne og komme i 
konflikt med sig selv om, hvem det holder med. Måske vil barnet endda føle skyld og 
ansvar for konflikten.
Statsamtet kan rådgive forældre før, under og efter skilsmissen, hvis der er uenighed om 
forældremyndighed og samværsaftaler.
 
Sociale ydelser
Barselsorlov
Gravide kvinder i arbejde har ret til barselsorlov 4 uger før fødslen. I nogle overenskomster 
har den gravide ret til 6 eller 8 ugers orlov før fødslen. Efter fødslen har forældrene 
tilsammen ret til 24 uger. De første 14 uger efter fødslen er moderens alene. Faderen har 
ret til at holde orlov sammen med moderen og barnet 2 uger inden for de første 14 uger 
efter fødslen. I ganske særlige tilfælde – f.eks. når moderen er alvorligt syg – kan faderen 
dog overtage moderens ret til orlov. De sidste 10 ugers orlov kan udnyttes af faderen eller 
moderen, men kun en af forældrene kan være på orlov ad gangen.
Herudover er der mulighed for 14 dages fædreorlov i forlængelse af de 24 uger.
Forældre til børn født efter 1/4 1995 har i nogle overenskomster mulighed for at bruge en 
del af orloven til omsorgsdage enten i forlængelse af orloven eller som enkeltdage senere.
Ved adoption har adoptivforældre, der begge arbejder, tilsammen ret til 24 ugers orlov.
Indenfor de første 14 uger efter modtagelsen af barnet kan begge adoptivforældre holde 
orlov samtidig i 2 uger.
Barselsdagpenge
Hvis forældrene ikke har ret til løn under barselsorlov, udbetales barselsdagpenge. 
Dagpengene beregnes på grundlag af den timeindtægt, som forældrene ville få under 
sygefravær efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Der er fastsat et maksimumbeløb for 
dagpengene, som reguleres årligt.
Orlov til børnepasning
Forældre til børn i alderen 0-8 år kan få orlov til børnepasning i en periode på 13-52 uger. 
De første 13-26 uger er en ret, medens de sidste 26-52 uger skal aftales med 
arbejdsgiveren. Ordningen gælder for lønmodtagere, selvstændige, ledige og under visse 
omstændigheder for kontanthjælpsmodtagere. Der stilles ikke krav om ansættelse af vikar 
i orlovsperioden. Hver af forældrene kan holde 52 ugers orlov pr. barn. Er barnet ikke fyldt 
3 år, må barnet ikke benytte offentligt dagtilbud under forældreorloven. Er barnet 3-8 år må 
barnet benytte halv-dagsplads. Orlovsydelsen udgør 60% af de maksimale dagpenge. 
(Nogle kommuner yder et supplerende tilskud. Tilskud og orlovsydelse må ikke overstige 
80% af hidtidig lønindtægt.)
Til enlige forældre ydes et særligt supplerende tilskud når de er beskæftigede 
lønmodtagere eller selvstændige med børn i alderen 24 uger og indtil barnet fylder 5 år, og 
forældrene er nødt til at tage barnepasningsorlov på grund af manglende 
pasningsmulighed. Tilskuddet udgør forskellen mellem orlovsydelsen og kontanthjælpens 
forsørgersats.
Børnefamilieydelse
Børnefamilieydelsen gradueres efter barnets alder. Børn i alderen 0-2 år får således et 
højere beløb end børn i alderen 3-6 år, der igen får et højere beløb end børn i alderen 7-17 
år.
Børnetilskud
Der ydes følgende børnetilskud:
Ordinært børnetilskud udbetales til enlige forsørgere og til forældre, hvor begge er 
pensionister. Skal søges hos kommunen.
Ekstra børnetilskud udbetales til enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud og 
har barnet boende hos sig. Skal søges hos kommunen.
Særligt børnestilskud udbetales f.eks. til forældreløse børn og børn af pensionister. 
Udbetales automatisk når betingelserne er opfyldt.
Flerbørnstilskud. Ved flerbørnsfødsler, f.eks. tvillinger, udbetales et flerbarnstilskud til 
børnene fylder 7 år. Udbetales automatisk, når kommunen modtager oplysninger om 
børnene.
Adoptionstilskud. Til forældre, der adopterer et udenlandsk barn gennem en af de 
godkendte adoptionsorganisationer, udbetales adoptionstilskud efter ansøgning til 
kommunen. Det er et engangsbeløb til delvis dækning af udgifter i forbindelse med 
adoption.
Børnebidrag
Ved separation, skilsmisse, når forældrene flytter fra hinanden eller ved fødsel uden for 
ægteskab kan den, der forsørger barnet, kræve bidrag fastsat af amtet. Bidrag kan 
forskudsvis udbetales af kommunen, hvis bidraget ikke betales til tiden af den 
bidragsskyldige. Ansøgning sker ved henvendelse til sagsbehandler i kommunen.
Hjemmehjælp
Hvis moderen på grund af sygdom, graviditet eller rekonvalescens efter fødslen ikke er i 
stand til at klare det huslige arbejde, kan der ydes midlertidig hjemmehjælp. Betalingen 
afhænger af husstandsindkomsten. Henvendelse til kommunen.
Institutionsophold
I forbindelse med graviditet og fødsel kan moderen få ophold på svangremødrehjem, hvis 
der er sociale eller personlige vanskeligheder i tilknytning til fødslen. I nogle kommuner er 
der familieinstitutioner, hvor familien kan få ophold med henblik på hjælp.
Rådgivning og vejledning
Kommunen yder råd og vejledning til familier i forbindelse med bl.a. fødsel, hvis der er 
behov for det. Det kan være af sundhedsplejerske, sagsbehandler eller psykolog alt efter 
behovets art. Kontakt kommunen og hør om mulighederne.
Merudgift på grund af handicap
Ekstraudgifter til børn med handicap, herunder også allergi, kan dækkes. Det kan være 
merudgiften til medicin, kost og slid på tøj.
Der kan ydes tilskud til hel eller delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor 
det er en nødvendig følge af handicappet, at barnet passes i hjemmet af en af forældrene. 
Ansøgning sker ved henvendelse til sagsbehandler i kommunen.
Barns første sygedag
I nogle overenskomster bl.a. på det statslige og kommunale område er der regler om 
betaling til forældres fravær på barnets første sygedag.
Alvorligt syge børn
Forældre til børn under 14 år, der er alvorligt syge, dvs. at barnets sygdom skønnes at 
medføre ophold på hospital eller lignende i 25 dage eller mere, har ret til en økonomisk 
godtgørelse. For enlige stilles der ikke krav om, hvor lang sygdoms perioden er. 
Godtgørelsen svarer til sygedagpenge, og kan udbetales, hvis forældrene i forbindelse 
med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller arbejde i selvstændig 
virksomhed. Ansøgning sker ved henvendelse til kommunen.
HVIS DU VIL VIDE MERE
Bøger
På biblioteket eller hos boghandleren findes bøger og en del pjecer, som mere grundigt 
omhandler de emner, der er omtalt i denne vejledning. Desuden vil det være muligt, at finde 
litteratur, pjecer eller film, der omhandler andre og mere specielle emner, f.eks. 
handicappede børn, som ikke er nævnt her.
Der udkommer hele tiden nye bøger og pjecer. Sundhedsplejersken, lægen og 
bibliotekaren kan anbefale supplerende litteratur.
Pjecer og publikationer
Der findes mange gode og informative pjecer og publikationer. Nogle pjecer er gratis og 
uddeles af barselspersonale, sundhedsplejersker, læger o.a. Andre pjecer kan tilsendes 
mod betaling.
Henvendelse vedrørende pjecer
I nedenstående adresseliste ses hvor man kan henvende sig. Emnerne omhandler f.eks.:
? Amning 
? Ernæring 
? Bolig 
? Sikkerhed 
? Miljø 
? Forbrugsjura 
? Allergi 
? Udvikling 
? Opdragelse 
? Stimulation 
? Tvillinger 
Sundhedsstyrelsen
5. kontor
Amaliegade 13, Postbox 2020
1012 København K
Telefon 33 91 16 01
www.sst.dk
Fødevaredirektoratet
Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg
Telefon 33 95 60 00
www.fdir.dk
Komiteen for Sundhedsoplysning
Østbanegade 555., Postbox 2639
2100 København Ø
Telefon 35 26 54 00
www.sundkom.dk
Ammekomiteen
Østbanegade 555.
2100 København K
Telefon 35 26 54 70
Forbrugerstyrelsen og Forbrugerinformationen
Telefon:
Pjecer: 70 13 13 40
Rådgivning: 70 13 13 30
www.fi.dk
Astma-Allergi Forbundet
Hovedvejen 96
2600 Glostrup
Telefon 43 43 42 99
www.astma-allergi.dk
Dafolo
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Telefon 98 42 28 22
www.dafolo.dk
Forældre & Fødsels landskontor
Storkbrovej 174
8520 Lystrup
Telefon 70 23 14 00
www.fogf.dk
Rådet for Større Færdselssikkerhed
Lersø Parkallé 111
Postboks 5000
2100 København Ø
Telefon 39 16 39 39
www.rsfs.dk
Mødrehjælpen
Studistræde 21
1455 København K
Telefon 33 12 00 70
www.mhj1983.dk
 
SYGDOMME OG SYGDOMSTEGN
De almindeligste sygdomme er nævnt i alfabetisk orden.
Allergi
Der er i dag flere børn, som udvikler allergiske sygdomme end for 20 år siden. De 
hyppigste allergiske sygdomme hos mindre børn er astma, børneeksem og 
fødevareallergi. „Astmatisk bronkitis" bruges som betegnelse for infektiøst betinget 
bronkitis hos små børn, selvom det ikke behøver at have noget med astma at gøre. Allergi 
betyder ændret reaktionsmåde. Kroppen reagerer, når den udsættes for proteinstoffer i 
vore omgivelser. Det kan være proteinstoffer i fødevarer, dyrehår, mider, skimmelsvamp 
eller pollen fra planter og træer. Børn med allergi udvikler antistoffer (IgE), som kan påvises 
ved hudpriktest eller i en blodprøve. Disse undersøgelsesmetoder kan dog først foretages, 
når barnet når en vis alder. Har du mistanke om, at dit barn har allergi, er det vigtigt at få 
barnet undersøgt af en læge.
Astmatisk bronkitis og astma
10-15% af spædbørn får et eller flere tilfælde af såkaldt astmatisk bronkitis før 2-års-
alderen. I de fleste tilfælde skyldes symptomerne ikke allergi, men infektion. Et barn med 
astmatisk bronkitis har altså ikke nødvendigvis astma.
Hos børn under to år er årsagen til astmatisk bronkitis oftest virusinfektioner eller følger af 
passiv rygning, mens der hos større børn med tilbagevendende astmatiske symptomer, 
altså egentlig astma, ofte kan påvises allergi. I omkring halvdelen af tilfældene allergi 
overfor husstøvmider, noget sjældnere allergi overfor pelsdyr.
Symptomerne på astma hos børn kan være hvæsende vejrtrækning eller åndenød. 
Vedvarende hoste gennem længere tid uden forkølelse og især om aftenen samt dårlig 
søvn kan også være tegn på astma. Hos nogle børn kommer symptomerne kun under 
fysisk aktivitet. Mange små børn vokser sig fra deres astmatiske vejrtrækning. Men indtil 
da er det vigtigt at forebygge og lindre barnets symptomer. I dag kan man behandle astma 
så effektivt, at de fleste bliver symptomfri. Det er vigtigt, at barnet kommer i medicinsk 
behandling for at undgå varig skade på lungerne. De fleste børn med astma kan have et 
helt normalt aktivitetsniveau, når blot de får den rigtige behandling.
Fødevareallergi
5-10% af børn har fødevareallergi. Komælksallergi er den hyppigste form og forekommer 
hos ca. 2-3%. 9 ud af 10 børn har vokset sig fra deres komælksallergi i 3-års-alderen. 
Symptomerne på fødevareallergi varierer, og de fleste børn har mere end ét symptom 
samtidigt. Fødevareallergi kan vise sig ved opkastning, diarré, børneeksem, astma eller 
høsnue. Symptomerne kan vise sig med det samme eller inden for timer efter indtagelse af 
det levnedsmiddel, som barnet ikke kan tåle. Men symptomerne kan også optræde op til et 
par døgn efter.
Der findes ingen medicinsk behandling af fødevareallergi. Den eneste behandling er at 
undgå at give barnet det levnedsmiddel, som barnet ikke tåler. Har du mistanke om, at dit 
barn har fødevareallergi, skal du få barnet undersøgt af en læge. Du skal ikke selv begynde 
at eksperimentere med diæt til dit barn.
Børneeksem (atopisk dermatitis eller astmaeksem) ses hos 10-12% af børn inden 7-års-
alderen. Halvdelen af tilfældene begynder inden 1-års-alderen, og omkring 90% inden 
børnene begynder at gå i skole. Børneeksem kan se meget forskelligt ud. Som regel 
begynder symptomerne med rødt, tørt og skællende eksem i ansigt, på hals, eller i 
bøjefurer, specielt albuebøjninger og knæhaser. Andre dele af kroppen kan også angribes. 
Barnet har kløe og kradser sig meget. I nogle tilfælde kan der komme infektion i eksemet.
Eksem behandles med hormonpræparater, som er en effektiv behandling. Behandlingen 
skal ske i samråd med lægen. Påsmøringen af salven vil føles rart for barnet. Eksemet 
svinder oftest med alderen.
Høfeber og nældefeber optræder som regel først i skolealderen. Se også allergi og 
forebyggelse side 36.
Arp
Er grågule skorpedannelser i hårbunden. De er ganske harmløse og generer ikke barnet. 
Arp kan forebygges, hvis du dagligt reder barnets hår og hårbund med en tæt kam eller 
børste. Hvis der er kommet udtalt arp, kan hovedbunden indsmøres i babyolie, som gerne 
må sidde natten over. Derefter kan du rede barnets hår forsigtigt og trække skorperne 
væk. Vask derefter med en mild shampoo. Gentag behandlingen, hvis det er nødvendigt.
Hvis barnet får rifter bag ørerne, kan det afhjælpes ved at smøre med olie, så tørre skorper 
blødgøres. Herefter bades barnet almindeligt og tørres helt tørt med et håndklæde.
Hvis rifterne bliver irriterede eller væsker, kan de være inficerede. Tal med lægen.
Bleudslæt
De fleste børn får ind i mellem „rød hale", fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn 
er mere sarte end andre. Den bedste forebyggelse er at holde halen ren og tør. Det er ikke 
nødvendigt at anvende creme, pudder eller salve, hvis bleen skiftes tit. Lad barnet ligge 
uden ble, når det er muligt. Brug kun mild sæbe, når der er afføring, ellers er vand nok. Tør 
halen grundigt også i folderne, gerne lufttørring f.eks. med en lun føntørrer, men pas på den 
ikke bliver for varm.
Hvis huden er ved at blive irriteret, kan du anvende en vandskyende zinksalve på de 
angrebne områder. Fortsæt med hyppig skiftning og grundig tørring. Hvis udslættet er 
større og væskende, og barnet virker generet af det, så tal med sundhedsplejersken eller 
lægen om det. Det kan være en svampeinfektion, som skal behandles med speciel creme.
Undgå bleer der er bleget med klor, og undgå de meget tætsiddende stramme bleer, hvis 
dit barn har tilbagevendende bleudslæt.
Blodmangel
Alvorlig blodmangel er sjælden hos børn. Den hyppigste årsag er forkerte kostvaner.
Fra 1/2-års-alderen skal barnet have forebyggende jerntilskud, hvis det ikke får mindst 400 
ml jernberiget modermælkserstatning eller vælling dagligt. Små børn, der drikker mere end 
1/2-3/4 liter sødmælk om dagen, er udsatte, da de drikker sig mætte og derfor får en 
ensidig jernfattig kost. Du kan forebygge blodmangel ved at give dit barn en varieret kost, 
der er rig på jern, f.eks. kød og fisk, brød og gryn og grønne grøntsager.
Har dit barn blodmangel, vil barnet have dårlig appetit og være blegt, træt
og uoplagt og mere udsat for infektioner. Din læge kan tage en blodprøve, som kan vise, 
om barnet har blodmangel. Behandlingen er som regel ændrede kostvaner og jerndråber.
Brok
Barnet er født med „svage" områder i bugvæggen. Det kan medføre, at tarmen presser sig 
frem under huden og ses som en bule.
Børn kan have flere slags brok:
Lyskebrok er brok i barnets lyske. Denne type vil oftest ikke genere barnet, men kan 
tydeligt ses, når barnet græder. Lyskebrok skal opereres, men kun akut hvis tarmen bliver 
indeklemt. Barnet vil få smerter og skrige. Risikoen er lille, men størst hos spædbørn.
Navlebrok sidder som en bule i navlen. Det er medfødt og forsvinder ofte inden barnet er 
1 år. Operation er derfor sjældent nødvendigt.
Vandbrok er væskeansamling i pungen omkring testiklerne. Det er almindeligt hos nyfødte 
drenge og forsvinder ofte af sig selv de første måneder. Operation er derfor sjældent 
nødvendigt.
Bronkitis (kaldes også astmatisk bronkitis)
Bronkitis er en infektion af barnets nedre luftveje, bronkierne. Slimhinderne svulmer op, der 
dannes slim og vejrtrækningen bliver hvæsende.
De fleste børn vokser sig fra bronkitis i takt med, at deres luftveje vokser og modnes. 
Sygdommen er hyppigst hos børn under 3 år. Den behøver ikke at være tegn på allergi.
Barnet får hoste og feber. Undgå at barnet udsættes for tobaksrøg, som forværrer og 
forlænger sygdommen. Lad lægen afgøre om der skal gives behandling.
Børneorm
Er en ca. 1 centimeter lang, hvid sytrådslignende orm, som let kan ses på afføringen. Den 
lever i barnets tarm og giver kløe ved endetarmen (og i skeden hos piger), specielt ved 
sengetid når barnet er lagt til at sove under en varm dyne. Lægen kan give recept på 
medicin til behandling, som bør omfatte hele familien, da det er uhyre smitsomt.
Børnesår
Børnesår er en bakterieinfektion i barnets hud, ofte omkring munden og næsen eller i et 
sår eller en hudafskrabning f.eks på knæet. Sygdommen er meget smitsom. Den starter 
med en lille rød plet, der udvikler sig til et væskende sår. Når barnet piller i såret, spredes 
smitten via hænder og negle. Lad dit barn vaske hænder hyppigt og hold neglene korte og 
rene. Lægen kan ordinere creme eller anden medicin på recept til behandlingen. Et barn 
med børnesår skal holdes hjemme fra institutionen, til sårene er tørre, og skorperne er 
faldet af.
Diarré
Diarré kan have forskellige årsager. Hvis diarré skyldes kronisk tarmlidelse eller 
overfølsomhed, smitter afføringen ikke. Smitsom diarré skyldes oftest virus, men kan også 
være forårsaget af bakterier eller parasitter. Hyppige afføringer behøver ikke at være 
diarré hos det brysternærede spædbarn. Er afføringen vandtynd og lugter væmmeligt, 
drejer det sig om diarré. Husk grundig håndvask. Spædbørn kan hurtigt komme i 
væskeunderskud og bør altid undersøges af lægen. Fortsæt med at amme. Hvis barnet får 
modermælkserstatning, så giv lidt ekstra væske, gerne kogt vand, eller følg lægens 
anvisning.
Er dit barn større, kan du se tiden lidt an, hvis barnet er upåvirket. Du kan på apoteket 
købe et pulver (Revolyt) til opløsning i vand, som indeholder de salte og den mængde 
sukker, som barnet har brug for, hvis det er kommet i væskeunderskud.
Dit barn må gerne spise, hvad det har lyst til. Tilbyd små hyppige måltider. Hvis barnet 
drikker juice eller æblemost, bør det fortyndes med lige dele vand, da det er meget 
koncentreret. Anfald af voldsomme smerter i maven, feber og evt. opkastninger kan være 
tegn på blindtarmsbetændelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt lægen.
Kontakt altid lægen hvis:
? Det er et spædbarn 
? Der er blodig afføring 
? Barnet er sløvt og fraværende 
? Barnet har smerter i maven 
? Barnet ikke drikker og tisser 
? Barnet får feber og opkastninger 
Falsk strubehoste
Falsk strubehoste er en infektion i struben, der giver hævelse af slimhinden og derfor 
besværet vejrtrækning. Sygdommen, som især rammer børn mellem 1/2 og 6 år, kommer 
typisk efter et par dages forkølelse. Vejrtrækningen bliver hivende og hvæsende, og 
stemmen bliver hæs og gøende som en sælhunds. Sygdommen kan blive alvorlig og 
kræve indlæggelse, hvis barnet har vejrtrækningsbesvær. Det afgør lægen, som bør se 
barnet.
Det kan lette barnet at sidde op og indånde kølig luft. Pak barnet ind i en dyne, så hovedet 
er frit. Åbn vinduet og lad barnet indånde den kolde luft. En anden mulighed er at åbne for 
den varme hane i badeværelset, indtil rummet bliver dampopvarmet og lade barnet 
indånde denne luft. Lad barnet sove i siddende stilling.
Feber
Se Tegn på sygdom (side 82).
Forbrænding
Forbrændinger inddeles i:
? 1. grads forbrænding
Rødme af huden 
? 2. grads forbrænding
Blæredannelse 
? 3. grads forbrænding
Ødelæggelse af dybere væv 
Et forbrændt sted skal straks afkøles med køligt vand. Det lindrer smerten og formindsker 
skaden. En vandtemperatur på 15-20&deg;C er passende, det er lidt koldere end 
stuetemperatur. Alt efter hvor forbrændingen sidder, eller hvad der er forbrændt, kan det 
forbrændte sted afkøles i en skål med rent vand eller ved at overskylle området. Ved større 
forbrændinger må man nøjes med at overskylle, fordi et koldt bad kan afkøle barnet så 
meget, at legemstemperaturen falder, hvilket kan være farligt.
Er forbrændingen udbredt, eller er den i ansigtet, på hænder og fødder eller i skridtet, samt 
hvis det er et spædbarn, skal barnet til læge eller skadestue. Fortsæt skylningen under 
transporten.
Forkølelse
Almindelig forkølelse skyldes en virusinfektion, der især angriber slimhinderne i næsen, 
halsen og luftvejene. Næsen løber eller er tilstoppet. Hoste og ondt i halsen er almindeligt. 
Små børn kan få temperatur på 39-40&deg;C, mens større børn kun får let feber eller slet 
ingen feber. Forkølelse nedsætter barnets modstandskraft og kan derfor især hos 
spædbørn give komplikationer som lungebetændelse eller mellemørebetændelse.
Hvis barnet er meget sløjt eller får følgesygdomme, skal lægen kontaktes.
Når et spædbarn bliver forkølet, kan det få problemer med at sutte, hvis næsen stoppes til. 
Lad barnet sidde opret og spise, dryp evt. lune saltvandsdråber i næsen. Dråberne kan 
købes på apoteket. Har barnet brug for kraftigere næsedråber eller anden medicin, skal 
lægen tilse barnet.
Et spædbarn med feber bør sædvanligvis tilses af lægen.
Halsbetændelse
Når et barn har ondt i halsen, siger man tit, at det har halsbetændelse, men oftest er 
smerterne led i en forkølelse eller en anden virussygdom, som penicillin ikke virker på.
Kun i enkelte tilfælde skyldes halsinfektionen en bakterie, som skal behandles med 
penicillin. Der er ofte hævede ømme kirtler på halsen.
Influenza
Influenza fremkaldes af influenzavirus og giver høj feber, muskelømhed, hovedpine og ofte 
tør hoste. I modsætning til ved forkølelse er barnet sjældent snottet, men der er ofte 
mavepine og opkastning. Mange virusinfektioner kaldes influenza, selv om de ikke er 
fremkaldt af influenzavirus, da symptomerne ligner. Der er ingen egentlig behandling 
udover pleje og omsorg.
Insektstik
Beskyt dit spædbarn mod insektstik ved at bruge myggenet over barnevognen, når barnet 
sover ude. Du kan købe kløestillende håndkøbscreme, hvis insektbid generer barnet. Fjern 
evt. brodden fra bistik med en pincet. Nogle børn kan få kraftig rødme og hævelse efter 
insektbid. Stik i svælget, munden eller halsen kræver øjeblikkelig lægehjælp.
Kolik
Kolik er en betegnelse for gentagne skrigeture hos spædbarnet, ledsaget af bevægelser, 
der tyder på mavesmerter. Betegnelsen 3-måneders-kolik anvendes ofte, da skrigeturene 
som regel ophører i 3-måneders-alderen. Årsagen kendes ikke. Der er mange teorier om, 
hvad årsagen kan være, f.eks. sult, overfodring, luft i tarmene, umodne tarme, 
overfølsomhed, fødselstraume og meget meget mere. Hvad årsagen end måtte være, er 
der det fællestræk, at skrigeturene er hyppigst om aftenen, og at barnet er svært at trøste.
Lad lægen undersøge dit barn, så du får sikkerhed for, at der ikke er andet galt.
Det er en stor belastning at være forældre til et kolikbarn, som ikke er til at trøste. Sørg for 
at få lidt hjælp og praktisk støtte og trøst dig med, at tilstanden ikke er farlig for barnet og 
går over ved 3-måneders-alderen. Tal med sundhedsplejersken eller lægen om dit barns 
situation. Brug aldrig håndkøbsmedicin til dit spædbarn uden at have drøftet det med 
lægen først.
Kramper
Krampe er et anfald med bevidstløshed og rykninger i arme og ben eller blot kortvarig 
slaphed. Den almindeligste årsag til krampe er feber i forbindelse med infektion. Denne 
type hedder feberkramper. Men kramper kan også skyldes meningitis eller epilepsi.
Når barnet har krampe, vil det stivne i nogle sekunder, derefter kommer der sædvanligvis 
rykvise trækninger i arme og ben og andre dele af kroppen. Når anfaldet er overstået, er 
barnet lidt fortumlet og træt. Under anfaldet, hvor barnet typisk er bevidstløst, vil det ofte 
tisse eller have afføring. Barnet mærker ikke krampeanfaldet, og det er ikke farligt.
Et krampeanfald ser voldsomt ud, og du bliver bange, når du ser det første gang. Det kan 
være så slemt, at du tror, barnet vil dø. Hjælp barnet under anfaldet, så det ikke slår sig 
eller ligger, så tungen falder tilbage i svælget. Læg barnet på siden, men stik ikke noget i 
munden på det. Gå ikke fra barnet under anfaldet. Er det første gang barnet har 
krampeanfald, skal barnet indlægges til nærmere undersøgelse. Feberkramper kan 
komme igen, tal med lægen om det. Mange børn får dog kun et enkelt anfald. 
Feberkramper behandles med krampestillende medicin, som indføres i endetarmen med 
en sprøjte. Medicinen kan gives forebyggende ved feber over 38,5&deg;C.
Lungebetændelse
Lungebetændelse kan skyldes infektion med virus eller bakterier. Sygdommen kan opstå 
som komplikation til andre infektioner eller opstå af sig selv. Barnet har stødende hurtig 
vejrtrækning og som regel feber. Næseborene udspiles, og der er ofte tør hoste. Tilkald 
lægen som afgør om barnet skal behandles med antibiotikum, og om det evt. skal 
indlægges til behandling.
Mandler
Se under polypper.
Mellemørebetændelse
Mellemørebetændelse er en infektion i den del af øret, der er lige bag trommehinden. 
Betændelsen spredes fra svælget og er ofte en følgesygdom til forkølelse. Små børn vil 
ofte være urolige, have feber, græde og tage sig til øret, især når de ligger ned. Smerten i 
mellemøret lettes, når barnet sidder op.
Lægen eller ørelægen afgør, hvordan sygdommen behandles. Behandlingen kan være 
næsedråber, antibiotika, øredråber, smertestillende medicin eller punktering af 
trommehinden.
Meningitis
Meningitis er betændelse i de hinder, der dækker hjernen og rygmarven og skyldes virus 
eller bakterier. Den kan være en følgesygdom til andre sygdomme eller opstå pludseligt af 
sig selv.
Barnet kan have høj feber, være sløvt og irritabelt og evt. få kramper. Nakken kan være 
stiv, så barnet ikke kan få hagen ned til brystet. I nogle tilfælde er der rødt udslæt i form af 
små hudblødninger, som ikke forsvinder, når man trykker på huden med en finger.
Sygdommen kan hos helt små børn være svær at opdage, da de eneste symptomer kan 
være bleghed, sløvhed og evt. let feber. Alle børn, hvor der er mistanke om meningitis, skal 
tilses af en læge. Hvis lægen er enig i mistanken, vil barnet blive indlagt til nærmere 
undersøgelse.
Opkast
De fleste spædbørn gylper mere eller mindre i forbindelse med måltider. Når barnet er 
sygt, tømmes mavesækken ikke så hurtigt som normalt. Opkastning kan være tegn på 
begyndende sygdom. Hvis barnet er upåvirket, eller du kender årsagen, kan du se tiden 
an. Hvis barnet ammes, skal du forsætte med det. Hvis dit spædbarn kaster op, skal 
barnet undersøges af lægen.
Ved opkastning mister barnet væske. Det er derfor vigtigt med meget at drikke. Giv barnet 
små mængder vand, saft eller cola at drikke hyppigt. Hvis tilstanden varer mere end et 
døgn, skal barnet undersøges af lægen.
Polypper og mandler
Polypper og mandler er lymfevæv, som sidder i svælget. Hvis de medfører hyppige 
alvorlige halsbetændelser eller ørebetændelse, eller hvis de giver problemer med spisning 
eller vejrtrækning pga. deres størrelse, kan de fjernes ved en operation. Tal med ørelægen.
Skarlagensfeber
Skarlagensfeber er en af de smitsomme børnesygdomme. Sygdommen skyldes bakterier 
og starter ofte med halsbetændelse, høj feber og opkastninger. Ansigtet er blussende og 
tungen meget rød. I løbet af et par dage kommer der et småprikket lidt ru og rødt udslæt 
især på mave, hale og lår. Efter ca. en uge skaller huden af på hænder og fødder. Kontakt 
lægen ved mistanke om sygdommen, da den bør behandles med penicillin. Der går 
almindeligvis 3-4 dage fra barnet er smittet til sygdommen bryder ud. Barnet kan komme i 
institution, når det er raskt.
Skoldkopper
Skoldkopper er en af de børnesygdomme, som næsten alle får. Barnet kan være smittet 
op til 3 uger, før sygdommen bryder ud. Sygdommen skyldes virus. Skoldkopper kan 
begynde med let utilpashed og feber, men udslættet, som starter som små røde pletter og 
senere bliver til små væskefyldte blærer, er ofte det første tegn. Der kan være ganske få 
skoldkopper eller barnet kan være tæt dækket. Skoldkopperne kan også sidde i munden 
og på kønsorganerne. Udslættet kan sprede sig i løbet af 3-4 dage til hele kroppen. 
Efterhånden tørrer blærerne ud og danner skorpe. Barnet har kraftig kløe. Hvis barnet 
bruger ble, bør den skiftes hyppigt, og halen helst luftes meget så blærerne kan tørre. På 
apoteket kan købes kløelindrende og kløestillende midler, ligesom et bad kan virke 
lindrende. Hold øje med, at der ikke kommer betændelse i skoldkopperne. Sygdommen 
går over af sig selv, og barnet smitter ikke mere, når der ikke er tilkommet nye 
skoldkopper i 2 dage. Barnet kan komme i institution, når det er raskt.
Solskoldning
Spædbarnets hud er sart og skal beskyttes mod solen det første halve år. Herefter skal 
barnets hud beskyttes med tøj og solhat eller solcreme med høj faktor.
Solskoldning i let grad giver rødme af huden, men der kan også komme blærer som ved 
en 2. gradsforbrænding.
Behandlingen er afkøling evt. med kolde omslag, se forbrænding. Hvis barnet er sløvt eller 
har ondt, skal lægen kontaktes. Husk at give barnet rigeligt at drikke. Gentagne 
solskoldninger i barnealderen øger risikoen for hudkræft i voksenalderen.
Spædbarnsbotulisme
Spædbarnsbotulisme er en slags forgiftning. Den viser sig som forstoppelse, dårlig 
suttekraft og eventuelt vejrtrækningsbesvær.
Sygdommen skyldes bakteriesporer, der bl.a. kan forekomme i honning. De kan udvikle 
sig og danne gift (toxin) i det specielle miljø, der hersker i fordøjelseskanalen hos 
spædbørn, der hovedsageligt ernæres af mælk. Risikoen fjernes ikke ved at koge 
honningen, da sporerne er modstandsdygtige over for kogning i flere timer. Det frarådes at 
give honning til børn under 1 år.
Tandfrembrud
Fra 5-6-måneders-alderen kan barnet få hævelser på gummen og øget savlen, når 
tænderne er ved at bryde igennem. Enkelte børn får desuden nedsat modstandskraft i 
disse perioder. Det kan betyde, at barnet også får lidt feber og evt. rød hale i forbindelse 
med tandfrembrud.
Barnet kan have glæde af noget at bide i, f.eks. legetøj eller bidering. Bedøvende salve 
eller lignende frarådes, da barnet vil synke medicinen med risiko for, at svælget bedøves. 
Kontakt evt. tandlægen hvis problemet trækker ud.
Tandskader
Hvis barnet slår tænder, gummer eller læber bør tandlægen, skadestuen eller lægen 
kontaktes. Hvis der opstår blødning eller hævelse, kan behandling være nødvendig, ellers 
læges de fleste mundskader af sig selv. Husk at de blivende tænder ligger oppe i 
gummen, og også de kan blive skadet ved fald eller slag.
Trediedags udslæt
Trediedags udslet er en virussygdom, der især rammer 2-årige. Inkubationstiden er 3-9 
dage.
Barnet får høj feber på 39-40&deg;C i 2-3 dage uden man kan påvise nogen årsag. Når 
temperaturen falder, kommer der et udslæt af flade blegrøde pletter mest på kroppen. 
Udslettet forsvinder igen i løbet af et par dage. Sygdommen kræver ingen behandling.
Trøske
Trøske er en svampeinfektion, der giver hvidlige belægninger i mundhulen. Trøske kan 
fjernes med en engangsvaskeklud med f.eks. dansk vand på. Tag vaskekluden om din 
pegefinger og træk belægningerne af. Vær omhyggelig med kindernes inderside og nede 
ved gummerne.
Kommer trøsken igen, skal du kontakte din læge. Hvis du ammer, skal både du og barnet i 
behandling. Dine brystvorter kan være smittet, selvom det ikke kan ses. Barnet kan også få 
trøske i halen.
Urinvejsinfektion
Det lille barn kan godt få urinvejsinfektion eller blærebetændelse. Symptomerne vil ofte 
være dårlig trivsel, opkastning eller ildelugtende urin, og nogle børn vil græde samtidigt 
med, de gør sig våde. Infektionen skyldes bakterier. Lægen kan undersøge en urinprøve 
og derefter anbefale behandling.
Øjenbetændelse
Det spæde barn har let ved at få betændelse i øjnene. Øjnene holdes våde og rene af 
tårevæske. Væsken ledes væk fra øjet i tårekanalen. Hos nogle nyfødte og små børn er 
disse kanaler, der sidder inde i øjenkrogen, snævre og tilstoppes let. Når tårevæsken står i 
øjet, bliver øjet modtageligt for infektion. Der samler sig pus, og øjnene kan klistre. Vask 
øjet med let saltvand, f.eks. 1/2 l kogt vand med 1/2 tsk. salt flere gange dagligt. Hvis der 
kommer rødme, hævelse eller det hvide i øjet bliver rødsprængt, skal barnet tilses af en 
læge med henblik på behandling med øjendråber eller salve.
Øjenbetændelse smitter, så vær opmærksom på hygiejnen, når du renser øjnene.
Barnet kan oftest komme i institution efter et par dages behandling.