Barseltiden er anderledes end forventet

Ikke alle børn fødes normale og til tiden

Faresignaler under graviditeten

Journalindsigt

Graviditeten og fødslen forløber ikke som forventet

næste afsnit · top

De fleste vordende forældre forventer, at graviditet, fødsel og barseltid vil forløbe helt normalt. Det er godt at have denne tillid. De fleste graviditeter og fødsler forløber jo netop helt planmæssigt.

Men de få kvinder, der får en kompliceret graviditet, fødsel eller barselperiode, kan have glæde af en form for følelsesmæssig forberedelse på, at noget kan gå anderledes end forventet.

Nogle kvinder har tidligere haft en kompliceret graviditet, fødsel eller barselperiode og ved måske, at der i deres tilfælde er risiko for komplikationer igen. Andre vil kunne gennemføre et helt normalt forløb trods tidligere komplikationer. For andre igen kommer en komplikation helt uventet.

Man skal ikke forberede sig på alverdens vanskeligheder. Men man kan ruste sig til en form for parathed ved at kende lidt til nogle af de komplikationer, der somme tider støder til.

Blødning under graviditeten

Blødning tidligt i graviditeten
Det er ikke usædvanligt at bløde under graviditeten. Det sker for næsten hver 5. kvinde. Blødning behøver dog ikke at betyde noget alvorligt. Kvinden kan for eksempel bløde fra kanten af livmoderhalsen eller fra en polyp i livmodermunden, uden at det er farligt eller betyder noget for graviditeten. Det kan lægen måske afgøre ved en gynækologisk undersøgelse eller en ultralydsundersøgelse. Tit findes der ikke nogen årsag til en blødning.

Blødning senere i graviditeten
Blødning senere i graviditeten kan være tegn på, at moderkagen ligger hen foran livmodermunden eller til kanten af livmodermunden.

Blødning kan også være tegn på for tidlig fødsel, eller at en del af moderkagen løsner sig for tidligt. Kvinden vil da næsten altid blive rådet til at lade sig indlægge til nærmere observation.

I langt de fleste tilfælde viser det sig, at blødningen er uden betydning, og kvinden kan udskrives efter få dage.

Hvis blødningen ikke går i ro, kan det blive nødvendigt at sætte fødslen i gang eller lave kejsersnit.

Provokeret sen abort

Hvis undersøgelser af barnets kromosomer eller andre undersøgelser viser, at barnet er alvorligt sygt eller misdannet, kan kvinden vælge at få foretaget en abort. Dette vil ofte være efter de 12 uger, der er grænsen for fri abort.

Som regel vil en sen abort ikke kunne foregå ved udsugning fra livmoderen. For at skåne livmoderen er det nødvendigt at fremkalde aborten med vestimulerende medicin. Barnet skal fødes gennem skeden som ved en almindelig fødsel.

Følelsesmæssigt virvar
For mange kvinder er det en stor belastning at abortere, hvad enten det er tidligt eller sent. Kvinder, der måske har været et længere forløb igennem med blødning og indlæggelse forud for aborten, kan på samme tid føle lettelse over, at det er overstået, og sorg over, at det ikke blev til noget med barnet.

Kvinder, der selv vælger at få foretaget abort, kan også føle lettelse og sorg samtidig. Andre kvinder er følelsesmæssigt afklarede, når aborten skal foretages, og føler blot lettelse.

Graviditet uden for livmoderen

I nogle ganske få tilfælde sætter det befrugtede æg sig fast uden for livmoderen. Det kan være på æggestokkens overflade eller i æggelederen. En graviditetsprøve vil for det meste være positiv. Ofte vil der være lidt blødning og smerter meget tidligt i graviditeten. Det kan være svært i de første uger at fastslå, om en graviditet er uden for livmoderen. En graviditet uden for livmoderen kan meget pludseligt give stærke smerter, blødning og almen utilpashed med opkastning og besvimelsestendens.

Kvinden må indlægges på en gynækologisk afdeling, da kvinder med en graviditet udenfor livmoderen kan bløde meget inde i bughulen. Ved ultralydsundersøgelse og eventuelt ved undersøgelse gennem et kikkertrør ind til livmoder og æggestok vil man finde ud af, om det drejer sig om en graviditet uden for livmoderen. Det kan blive nødvendigt med en operation.

Usædvanlig stærk kvalme og opkastning

Nogle få gravide kvinde har usædvanlig stærk kvalme og opkastninger under graviditeten. Kvalmen kan overskygge alle andre fornemmelser fra kroppen. Det er en meget ubehagelig tilstand, der ikke altid er så meget at gøre ved. I nogle tilfælde taber kvinden sig meget i vægt.

Kvinden har brug for aflastning, og i de sværeste tilfælde kan det hjælpe at blive indlagt. De fleste gravide kvinder får det bedre under indlæggelsen.

Svamp i skeden

En del gravide kvinder får svamp i skeden. Det skyldes, at skeden er mere modtagelig for svampeinfektioner, når en kvinde er gravid. Tegn på svamp i skeden kan være rigeligt hvidligt udflåd, eventuelt hvidlige osteagtige belægninger i skeden og kløe i skedeåbningen.

Det er ikke farligt at have en svampeinfektion, men det kan være ubehageligt, og det kan behandles.

Herpes

Gravide kvinder med herpesinfektion i skeden eller på kønslæberne (eller mistanke om herpesudbrud) skal undersøges. Hvis der på fødselstidspunktet er et helt nyt herpesudbrud, kan det blive nødvendigt, at fødslen foregår ved kejsersnit. Det er dog ikke altid, det går sådan. Det vil blive vurderet på fødestedet i de enkelte tilfælde.

Det er nødvendigt at undgå smitte af barnet, da herpes hos et nyfødt barn er en farlig sygdom. Kejsersnit er især nødvendigt, hvis det er første gang kvinden har et udbrud af herpes, da det er her smittemuligheden er størst.

Høj feber

Høj feber, for eksempel forårsaget af influenza eller halsbetændelse, er også i graviditeten ubehageligt. Kropstemperaturen stiger, og derved får barnet i livmoderen det også varmere. Lægen kan vejlede om eventuel behandling med antibiotika.

Barnet vokser ikke, som det skal

Hos nogle få gravide kvinder vokser barnet ikke, som det skal. Det skyldes som regel, at moderkagen ikke fungerer godt nok.

Jordemoderen eller lægen vil altid foreslå nærmere undersøgelse af, hvordan barnet har det, hvis det ikke vokser som forventet.

Undersøgelsen kan være “at få kørt en strimmel” og ultralydsundersøgelse. I nogle tilfælde vil kvinden få tilbudt indlæggelse, med det formål at undersøge nærmere, hvordan det går.

Sukker i urinen

Hos nogle gravide kvinder er der sukker i urinen ved en enkelt undersøgelse. Lidt sukker i urinen kan skyldes, at urinprøven er taget kort efter et sødt måltid. Man vil så gentage undersøgelsen med en ny urinprøve. Viser det sig, at der fortsat er sukker i urinen, vil man også undersøge blodets sukkerindhold.

Nogle få gravide kvinder får en såkaldt graviditetssukkersyge. En graviditetssukkersyge kan som regel behandles, ved at kvinden spiser en sukkerfattig diæt. I enkelte tilfælde er det nødvendigt med insulinbehandling.

En graviditetssukkersyge forsvinder som regel efter fødslen. Se endvidere afsnittet “Undersøgelse for sukkersyge under gravideteten”.

For højt blodtryk og protein i urinen

For højt blodtryk og protein i urinen kan være tegn på begyndende svangerskabsforgiftning. Det er en graviditetssygdom, der kan blive alvorlig. Den belaster kvindens krop og påvirker moderkagens funktion og kan dermed medføre, at barnet ikke vokser, som det skal.

Der vil som regel samles en hel del væske i kroppen ved denne sygdom. Væskeansamlingerne kan være i benene, hænderne og ansigtet. Blodtrykket vil være forhøjet. Ved let forhøjet blodtryk vil jordemoderen tilråde aflastning, og blodtrykket vil blive kontrolleret ofte. Ved meget forhøjet blodtryk og protein i urinen vil kvinden blive tilbudt at blive indlagt på sygehuset.

Under indlæggelsen vil kvinden blive undersøgt dagligt, og barnets vækst og trivsel i livmoderen bliver fulgt. Det kan blive nødvendigt at foreslå, at kvinden får sat fødslen i gang, eller at hun afslutter graviditen med at føde ved kejsersnit.

Når barnet er født, forsvinder væskeansamlingerne, og blodtryk og urin bliver igen normalt i løbet af kort tid.

Infektionssygdomme under graviditeten

“Røde hunde”

Hvis en kvinde får “røde hunde” i første halvdel af graviditeten, kan det skade barnet. Døvhed, blindhed og hjertefejl er de medfødte misdannelser, som kan ses.

Røde hunde er oftest en mild sygdom, som kan ligne andre sygdomme. Mange tror derfor, at de har haft røde hunde. De fleste yngre kvinder er vaccineret mod røde hunde, fåresyge og mæslinger (MFR-vaccinationen). Er du vaccineret er du udenfor farezonen. En blodprøve kan afgøre, om du har haft sygdommen, hvis du ikke er vaccineret.

Ved mistanke om smitte med røde hunde er det vigtigt, at du bliver undersøgt hos den praktiserende læge eller på fødestedet så tidligt som muligt. Røde hunde kan forløbe uden udslæt. igt, at du bliver undersøgt hos den praktiserende læge eller på fødestedet så tidligt som muligt. Røde hunde kan forløbe uden udslæt.

Ved røde hunde tidligt i graviditeten er der grund til at overveje abort.

Det bedste er at være vaccineret mod røde hunde før graviditet er aktuelt. Er du først gravid, skal du ikke lade dig vaccinere.

Lader du dig vaccinere som voksen kvinde skal du passe på ikke at blive gravid i de første 3 måneder efter vaccinationen.

Toxoplasmose “haresyge”

En anden smitsom sygdom – toxoplasmose – kan også skade barnet, hvis kvinden bliver smittet af den, mens hun er gravid. I meget uheldige tilfælde kan barnet få alvorlige hjerneskader.

Toxoplasmose findes især i jord og hos katte og kan blandt andet smitte mennesker ved kontakt med katteafføring. Du kan desuden blive smittet ved at spise alle former for råt kød, og ved at drikke upasteuriseret mælk (både fra ko og ged).

Det er vigtigt at skylle grøntsager omhyggeligt og vaske hænder efter at have rørt ved råt kød samt katte, jord eller andre ting, der kan tænkes at være forurenet med jord eller katteafføring. Kattebakker bør tømmes dagligt og overhældes med kogende vand.

Ved en blodprøve kan det undersøges, om du har haft toxoplasmose. Har du haft toxoplasmose én gang før graviditeten, er du livsvarigt immun overfor sygdommen.

Er der mistanke om smitte, bør du henvende dig hos din praktiserende læge med henblik på yderligere undersøgelse og behandling.

Efter fødslen kan barnet behandles med antibiotika, hvis det har fået toxoplasmose fra sin mor under graviditeten. Derfor undersøges alle nyfødte med en blodprøve for at finde de få børn, der har fået sygdommen.

“Den femte børnesygdom” – “Lussingesyge” – Parvovirus B-19

“Den femte børnesygdom” er en infektionssygdom, som 70% af den voksne befolkning har haft i barndommen, de allerfleste uden at vide det. En blodprøve kan afgøre, om du har haft sygdommen.

Hvis en gravid kvinde ikke har haft sygdommen som barn og er så uheldig at blive smittet, kan infektionen skade barnet. Tidligt i graviditeten kan infektionen blive årsag til abort. Senere i graviditeten kan barnet blive angrebet af sygdommen, men det er heldigvis muligt at behandle barnet, mens det endnu er i moders liv.

Ved mistanke om smitte er det bedst, at den gravide kvinde henvender sig til den praktiserende læge. Lægen vil undersøge nærmere, om der er grund til bekymring. Har den gravide kvinde infektionen, behandles hun på en specialafdeling for gravide kvinder.

AIDS

HIV er det virus, som giver sygdommen AIDS. HIV kan overføres fra mor til barn inde i livmoderen eller under fødslen, hvis moderen selv er HIV-smittet (HIV-positiv).

Overførsel af smitte til barnet sker hos cirka 10% af de HIV-positive kvinder, der bliver gravide. Hvis HIV overføres til barnet, vil nogle af børnene inden for et par år udvikle sygdommen AIDS. Undertiden kan der gå længere tid, men man regner med at næsten alle HIV-smittede udvikler AIDS, som endnu ikke kan kureres.

Hvis du er usikker på, om du er HIV-smittet eller ej, og gerne vil have vished, kan du få udført en HIV-test, der tages som en almindelig blodprøve. En HIV-test er først sikkert positiv ca. 3 måneder efter, du er blevet smittet. Prøven tages hos din egen læge. Hvis du ønsker det, kan du være anonym i forbindelse med HIV-undersøgelsen, som også kan foretages på særlige klinikker.

HIV-positive kvinder frarådes graviditet. Hvis en gravid kvinde i første halvdel af graviditeten får konstateret, at hun er HIV-positiv, tilrådes abort.

HIV-smittede kvinder, som gennemfører en graviditet, frarådes at amme, idet HIV også kan overføres til barnet med modermælken.

Nærmere oplysning kan fås ved at ringe til Familieambulatoriet ved føde- og gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital, tlf. 36 32 26 40 (hverdage kl. 8-16).

Ondt i bækkenet, bækkenløsning?

Mange gravide kvinder har ømhed i bækkenet. Det er normalt og skyldes, at ledbåndene i bækkenet opblødes under graviditeten. Bækkenleddene bliver løsere, og det kan hos nogle gravide kvinder give forskellige former for gener. Nogle kvinder har stærke smerter ved gang og andre bevægelser af bækkenet.

Jordemoderen eller lægen kan give vejledning om nogle måder at gå, stå og ligge på, som aflaster bækkenet. Du kan også blive henvist til en fysioterapeut. Der findes vejledninger om øvelser og tilbud om kurser specielt for kvinder med bækkensmerter. (Se listen over bøger og pjecer).

For tidlig fødsel

Ved for tidlig fødsel forstås sædvanligvis fødsel mere end tre uger før det forventede fødselstidspunkt. Barnet er da endnu ikke fuldt udviklet.

Truende for tidlig fødsel viser sig ved blødning, veer eller siven af fostervand. Kvinden tilbydes at blive indlagt på fødeafdelingen, med henblik på at få medicin, der modner barnets lunger, så det bedre kan trække vejret, hvis det fødes før tiden.

Det kan også blive forsøgt at standse fødslen. Det gøres ved ve-standsende medicin. Når der ikke længere er veer, overflyttes kvinden til en svangreafdeling. Her vil man dagligt følge barnets tilstand og prøve at undgå, at fødslen igen går i gang for tidligt.

Barnet fødes for tidligt

Sommetider skønner man, at det ikke er nødvendigt at standse fødslen, eller måske lykkes det ikke at standse den.

Fødslen vil da foregå under særlig overvågning af barnets tilstand. Hvis det er muligt, vil der være en børnelæge til at tage sig af barnet lige efter fødslen.

Er barnet meget lille, vil det blive overflyttet til en børneafdeling og eventuelt lagt i kuvøse.

Det er en stor følelsesmæssig belastning at føde meget for tidligt. De fleste kvinder mangler den parathed til fødslen, som graviditetens sidste uger sædvanligvis giver. Adskillelsen fra barnet giver uro og ængstelse. Der er brug for megen støtte og omsorg fra omgivelserne (se også afsnittet “Ikke alle børn fødes normale og til tiden”, samt “Bøger og pjecer”).

Barnet ligger med sædet nedad

Nogle få børn ligger med sædet nedad de sidste uger af graviditeten. Sommetider er det muligt at vende barnet, så det får hovedet nedad. Vendingsforsøg foregår som regel i uge 36 - 37. Vendingen foregår ved udvendige håndgreb. Det gør sædvanligvis ikke ondt hverken på barn eller mor.

Hvis vendingen ikke lykkes, vil kvinden blive vejledt med hensyn til fødselsmåden. Nogle kvinder kan føde et barn med sædet først som normalt gennem skeden. Andre kvinder vil blive tilrådet kejsersnit (se side 147).

Tvillinger

Graviditet med tvillinger skyldes enten, at ét befrugtet æg deler sig og bliver til to ens æg, eller at to æg løsnes fra æggestokken og befrugtes samtidig. Deraf kommer betegnelse: énæggede og toæggede tvillinger.

Mere end ét barn kan også være resultatet af befrugtning i forbindelse med behandling for barnløshed. Hyppigheden af tvillingegraviditeter er 1 - 2 ud af 100.

Ved en graviditet med tvillinger er der en let øget risiko for at føde for tidligt. For at modvirke at det sker, kan kvinden fraværsmeldes af den praktiserende læge efter behov. Derudover tilbydes flere undersøgelser hos læge og jordemoder under graviditeten. Enkelte vordende tvillingemødre kan have glæde af indlæggelse på en svangreafdeling til aflastning, andre kan aflastes hjemme.

En del af de almindelige graviditetsubehag kan være forstærkede ved en tvillingegraviditet.

Tvillingefødsel
Hvis fødslen ikke går i gang af sig selv, vil man som regel sætte den i gang senest til det forventede fødselstidspunkt.

Livmoderen er meget stor og udspilet ved tvillinger. Veerne kan derfor være uregelmæssige og ineffektive. For at støtte livmoderens arbejde gives ofte vefremmende medicin i drop ved fødslen.

De fleste tvillinger ligger begge på langs i livmoderen under fødslen. Ofte ligger den første med hovedet nedad og den anden med sædet nedad. De fleste tvillingefødsler foregår som normalt gennem skeden. Hvis det første barn ligger med sædet nedad, vil kvinden i de fleste tilfælde blive tilrådet at få foretaget kejsersnit.

Indlæggelse i graviditeten

I de foregående afsnit er der flere gange nævnt muligheden for indlæggelse til aflastning på en svangreafdeling. At det på mange måder er en krævende omvæltning at være gravid, ikke mindst psykisk, er nævnt flere gange tidligere i bogen. Hvis det bliver nødvendigt med indlæggelse under graviditeten, er det selvfølgelig en ekstra belastning for familien.

Det kan på den ene side opleves som en lettelse at blive indlagt, hvis kvinden er usikker og nervøs for det, som er stødt til den ellers normale graviditet.

På den anden side kan det måske føles som en belastning og ganske uoverskueligt at blive revet ud af hverdagen og passiviseret i en seng. Er der så oven i købet børn derhjemme i forvejen, som kvinden må forlade, når hun bliver indlagt, kan hun som mor føle sig meget splittet. Kvinden kan være præget af skyldfølelse overfor børn, som hun allerede har, og som nu svigtes til fordel for hensynet til det kommende barn.

De fleste kvinder indordner sig og isolerer sig med sig selv og graviditeten i hospitalssengen. Alle tanker kanaliseres efterhånden i retning af graviditeten og barnet. Som dagene går, bliver livet udenfor sygehuset underligt uvedkommende, uvirkeligt og fjernt.

Når kvinden så endelig bliver udskrevet, kan det være svært at skulle finde tilbage til hverdagen igen. I begyndelsen vil kvinden måske føle sig utryg og usikker og mangle den sikkerhed, hun måske følte ved at have plejepersonalet i nærheden. Kvinden skal igen stole på sine egne følelser og fornemmelser.

Det er mange steder tilrettelagt således, at den jordemoder, som kvinden har gået til konsultation hos, kan komme på besøg på svangreafdelingen. Det er rart at bevare kontakten med jordemoderen. Nogle steder er der en jordemoder knyttet til svangreafdelingen. Hun kommer der dagligt. Under alle omstændigheder kender personalet på svangreafdelingen de følelsesmæssige og sociale problemer, der er forbundet med indlæggelse på svangreafdelingen.

Aflastning hjemme
En del kvinder med komplikationer under graviditeten kan aflastes hjemme. Mange gravide kvinder kan i den situation ikke passe huslige gøremål. Måske kan der være mulighed for at få hjemmehjælp.

Nogle steder kommer jordemoderen hjem til kvinden og undersøger hende der. Andre steder må kvinden tage til undersøgelse på sygehuset.

Igangsættelse af en fødsel

Fødslen kan sættes i gang, hvis kvinden er alvorligt belastet af graviditeten, eller hvis der er fare for, at barnets tilstand er truet.

Igangsættelse af fødslen før det forventede fødselstidspunkt kan for eksempel komme på tale ved alvorlig svangerskabsforgiftning, eller hvis barnet ikke vokser, som det skal. Der kan også blive tale om at råde til at sætte fødslen i gang, hvis forstervandet siver i et til to døgn, uden at der kommer veer.

At gå “over tiden”
At føde til tiden vil sige at føde i perioden 3 uger før til 2 uger efter den beregnede fødselstermin.

Hvis fødslen ikke er gået i gang efter dette tidspunkt, kan man overveje igangsættelse, fordi der er risiko for, at moderkagens funktion ganske langsomt aftager i ugerne efter det forventede fødselstidspunkt. Det kan betyde, at barnet efter nogle uger over tiden ikke får den næring, det har brug for.

Tidspunktet for igangsættelse vil afhænge af, hvordan barnet vokser og trives. Man kan holde øje med barnets trivsel ved CTG et par gange om ugen.

Igangsættelsesmetoder
Fødslen kan sættes i gang ved at prikke hul på fosterhinderne for derved at fremkalde veer, eller ved at give kvinden et vefremkaldende hormon i et drop eller som en stikpille. Metoden vælges alt efter, hvor parat livmoderhalsen og livmodermunden er.

Hvis livmodermunden ikke er begyndt at åbne sig, kan det være nødvendigt at modne den med et vefremkaldende hormon, der gives som stikpille. Som regel lykkes igangsættelsesforsøget i løbet af første dag. Lykkes det ikke, forsøges igen dagen efter.

Det kan være klogt at forberede sig selv og familien på, at en igangsættelse godt kan tage et par dage.

Stimulation af veer

Hvis veerne ikke er effektive, og jordemoderen skønner at fødslen vil trække unødigt i langdrag, vil kvinden få tilbudt at livmoderens arbejde støttes ved at give et vestimulerende hormon.

Usædvanlig smertefuld fødsel

For nogle få kvinder er fødselssmerterne helt uudholdelige. Smerterne kan opleves på denne måde af kvinder, som måske tidligere har haft en kompliceret fødsel, eller som af anden grund er meget bange og utrygge. Disse kvinder lindres ikke for smerterne ved de metoder, der er omtalt. De har brug for en metode, der giver mere smertefrihed.

Rygmarvsbedøvelse
Ved hjælp af et tyndt plastikrør sprøjtes et lokalbedøvende stof ind i rygsøjlens nederste del imellem de hinder, der er uden om rygmarven. Herved blokeres de nerver, der går til underlivet og benene. Indsprøjtes der tilstrækkelig meget lokalbedøvende stof, kan kvinden opnå fuldstændig smertefrihed. Det er nødvendigt, at kvinden har et drop i armen og et tyndt, blødt plastickateter i urinblæren.

Nogle fødende kvinder får lagt en type rygmarvsbedøvelse, som tillader at hun kan gå oppe. For andre fødende kvinders vedkommende tilbydes en bedøvelse, hvor kvinden må blive liggende i sengen. Mod slutningen af fødslen, når presseperioden nærmer sig, kan man stoppe eller nedsætte tilførsel af bedøvelse til plasticrøret. Så vil den fødende kvinde kunne arbejde aktivt med i presseperioden.

I nogle tilfælde er den fødende kvinde så følelsesløs i underlivet, at det kan være vanskeligt at mærke presseveerne. Dette kan medføre, at det kan være svært at presse aktivt med, og presseperioden kan blive længere end normalt. I nogle tilfælde må man lade barnet fødes ved hjælp af sugekop.

Rygmarvsbedøvelse lægges af en narkoselæge. I uheldige tilfælde kan der opstå bivirkninger i form af kraftig hovedpine, der behandles med fladt sengeleje, indtil smerterne er væk (op til et par døgn).

Tilbudene om rygmarvsbedøvelse er forskellige fra fødested til fødested. Det kan derfor være godt at få yderligere informationer om tilbudene ved det fødested, hvor fødslen skal foregå. Jordemoderen vil kunne give oplysningerne ved konsultationerne under graviditeten.

Rygmarvsbedøvelse ved kejsersnit
Rygmarvsbedøvelsen kan lægges sådan, at lægen kan lave kejsersnit uden anden bedøvelse af kvinden. (Se afsnittet om kejsersnit ).

Særlig overvågning af barnet under fødslen

Hvis der er tegn på, at barnet ikke så godt tåler fødselsarbejdet, kan der være grund til særlig overvågning. Dette er også nødvendigt, hvis det drejer sig om igangsættelse af fødslen, for tidlig fødsel eller andre situationer, hvor man ved, at fødslen vil være særligt belastende for barnet.

Ændret hjertelyd
Barnets hjertelyd bliver anderledes, hvis barnet ikke har det godt. Almindeligvis bliver hjertelyden langsom i forbindelse med en ve. Men hvis hjertelyden ikke hurtigt får sin sædvanlige rytme efter veen, er der tale om en for stor belastning af barnet. Dette kan også vise sig ved for hurtige eller uregelmæssige hjerteslag hos barnet. Man vil i sådanne tilfælde overvåge barnet med CTG under fødslen.

Grønt fostervand
Fostervandet farves grønt, når barnet har afføring i det. Det har barnet sædvanligvis kun, hvis det af en eller anden grund har manglet ilt i en kortere eller længere periode. Ved grønt fostervand kan man derfor ikke umiddelbart vide, om barnet mangler ilt netop når fostervandet siver, eller om det drejer sig om en overstået periode med let iltmangel. Man vil derfor overvåge barnet med CTG under fødslen.

CTG (cardio-toko-grafi = hjerte-ve-måling)
Der findes to former for CTG under fødslen – en udvendig og en indvendig. Den udvendige registrering af barnets hjerteslag og moderens veer er beskrevet side 53. Ved den indvendige registrering fæstnes en elektrode på barnets hoved. Den registrerer barnets hjerteslag. Veerne registreres med en udvendig vemåler.

Blodprøve fra barnet under fødslen
På enkelte fødesteder tages en blodprøve fra barnet under fødslen. Blodprøven tages overfladisk fra huden på barnets hoved. I blodprøven kan man se, om barnet har iltmangel.

Fødsel med sugekop

Forløsning med sugekop tilbydes, når der er behov for hurtig fødsel af barnet, og livmodermunden er helt åben. Grunden til at bruge sugekop under fødslen kan være, at der er mistanke om, at barnet mangler ilt og derfor skal fødes så hurtigt som muligt. Det kan også være, at presseveerne er for svage.

Sugekoppen består af en lille plastic- eller metalskål, en gummislange og en pumpe. Metalskålen er 5-6 cm i diameter, plastikskålen er lidt større. Skålen sættes på barnets hoved. Ved hjælp af undertryk fra pumpen suger skålen sig fast, så jordemoderen eller lægen kan trække i den ved hjælp af et håndtag. Der trækkes samtidig med presseveerne. Herved støttes kvindens pressearbejde, og presseperioden afkortes. En forløsning ved sugekop varer 8-10 minutter.

Efter fødslen vil der være spor efter sugekoppen på barnets hoved. Sugekoppen har stort set afløst brug af fødselstang. Tangforløsning forekommer derfor sjældent.

Fødestillinger ved komplicerede fødsler

Ved en kompliceret fødsel er det nødvendigt for jordemoder og læge at kunne se fødselsåbningen hele tiden. Kvinden må derfor halvt ligge/ sidde i fødesengen og lade benene falde ud til siden. I nogle situationer vil kvinden blive bedt om at ligge med benene i bøjler. Er fødslen kompliceret af bækkenløsning, aflastes bækkenet bedst af en stående eller sideliggende fødestilling.

Kejsersnit

Nogle kejsersnit planlægges allerede under graviditeten. Det gælder f.eks. ved nogle af de situationer, hvor barnet ligger med sædet nedad, sommetider ved svangerskabsforgiftning og i tilfælde, hvor det er fastslået, at bækkenet er for snævert.

I de fleste tilfælde foretages kejsersnit på grund af komplikationer under fødslen. Det kan dreje sig om alvorlig iltmangel hos barnet, blødning fra moderkagen, eller at fødslen er gået i stå, fordi barnet er trængt forkert ned i bækkenet.

Forberedelse til kejsersnit
Hvis kvinden skal forløses ved kejsersnit, skal mavesækken være tom. Ellers kan man risikere opkastning ved påbegyndelsen af bedøvelsen.

Hvis kejsersnittet skal udføres akut, tømmes mavesækken inden operationen. Urinblæren skal også være tom for at sikre, at den ikke ligger i vejen foran livmoderen. Derfor lægges et blødt plastikkateter op i blæren. Kvinden får sat et drop op med saltvand. Blødning ved et almindeligt ukompliceret kejsersnit er kun ca. en halv liter. Kønshårene klippes eller barberes. Huden desinficeres med jod eller lignende.

Hvilken slags bedøvelse?
Ved planlagt kejsersnit kan kvinden de fleste steder vælge, om hun ønsker fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse (se side 146). Det er en stærk oplevelse, på godt og ondt, at være vågen under operationen. Det kræver forberedelse at indstille sig på at være vågen.

Jordemoderen, fødselslægen eller narkoselægen vil forklare forløbet af operationen samt fordele og ulemper ved rygmarvsbedøvelse og ved fuld bedøvelse, inden beslutningen tages.

Den vigtigste fordel ved fuld bedøvelse er, at den virker hurtigt og derfor kan benyttes ved akutte kejsersnit, hvor barnet skal fødes hurtigt.

Den vigtigste fordel ved rygmarvsbedøvelse er, at kvinden kan se sit barn umiddelbart efter fødslen og have kontakt med barnet med det samme. På mange fødesteder kan barnets far være med på operationsstuen, hvis kejsersnittet foregår i rygmarvsbedøvelse.

Hvordan foregår operationen?
Ved kejsersnit skæres der som regel på tværs lige over kønshårene en ca. 15 cm stor åbning. Livmoderen åbnes også på tværs ca. 10 cm. Det tager kun et par minutter at åbne ind til barnet.

Lægen løfter barnet ud, jordemoderen suger barnets næse og mund og giver barnet til en børnelæge eller en narkoselæge. Barnet suges som regel lidt mere for at fjerne slim og fostervand fra næse, mund og mavesæk.

Herefter kan moderen eller faderen få barnet. Lægen fjerner moderkagen gennem åbningen i livmoderen. Herefter sys livmoderen og såret sammen igen lag for lag.

Lige efter operationen
Hvis kvinden har været i fuld bedøvelse, vil hun som regel først være helt vågen en times tid efter barnets fødsel. Mange kvinder føler sig temmelig omtågede de første timer, og det kan være svært at følge med i, hvad der sker omkring én. Det er vigtigt, at manden eller anden ledsager hjælper kvinden til at se og holde barnet og begynde at lære det at kende. Hvis kvinden har fået rygmarvsbedøvelse, vil hun straks efter operationen kunne være sammen med barnet og manden eller anden ledsager.

Uanset hvilken af de to bedøvelser kvinden har fået, kan hun få lagt barnet til brystet, så snart hun og barnet har lyst. Det er en meget vigtig opgave for faderen eller anden ledsager at hjælpe med det. Kvinden har sjældent selv overskud, ikke engang til blot at foreslå det. Både for barnet og moderen er det vigtigt, at begynde amningen, når mor og barn er parat til det.

Kraftig blødning efter fødslen

I nogle få tilfælde opstår kraftig blødning efter fødslen. Blødningen kan skyldes, at livmoderen ikke trækker sig tilstrækkelig sammen, eller at der er rifter i livmoderhalsen. I andre tilfælde kan det skyldes, at noget af moderkagen ikke er kommet ud. Hvis det er tilfældet, vil kvinden blive bedøvet, og lægen vil fjerne resterne af moderkagen fra livmoderen. Hvis kvinden bløder fra en rift i livmoderhalsen, vil denne blive syet. Hvis blødningen skyldes, at livmoderen er slap og ikke kan trække sig godt nok sammen, kan der gives medicin i form af et hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen. Medicinen gives som indsprøjtning i en blodåre eller som stikpille.

Fastsiddende moderkage

I nogle få tilfælde løsner moderkagen sig ikke lige efter fødslen. Hvis det ikke bløder fra livmoderen, venter man sædvanligvis en times tid. I denne tid vil jordemoderen holde øje med blødning og eventuelt hjælpe kvinden med at lægge barnet til brystet. Ved at lægge barnet til brystet udløses der et livmodersammentrækkende hormon. Det er et forsøg værd at få løsnet moderkagen på denne måde.

Hvis moderkagen ikke er født efter en time, eller hvis det begynder at bløde, vil man fjerne moderkagen. Det gøres under fuld bedøvelse. Lægen fører sin hånd op i livmoderen og tager moderkagen med ud.

Mange kvinder oplever det ubehageligt pludselig at skulle bedøves, når de lige har født, men det er nødvendigt at fjerne moderkagen, så blødningen kan standses.

Barseltiden er anderledes end forventet

næste afsnit · top · forrige afsnit

Fødslen er overstået, og barnet er født. Måske er alt gået inden for det normales rammer. Måske har graviditeten og fødslen været vanskelig. I døgnet lige efter fødslen kan kvindens temperatur godt være let forhøjet; det skyldes det store muskelarbejde, hun har været igennem. Hvis der i de følgende dage kommer forhøjet temperatur, kan det være tegn på en infektion.

Infektion i underlivet

Ganske få kvinder får infektion i underlivet efter fødslen. Symptomerne er ildelugtende udflåd, feber, ømhed og smerte i underlivet.

Kontakt din praktiserende læge, lægevagten eller fødestedet, hvis du har mistanke om, at der er kommet infektion. Behandlingen er antibiotika, ro og hvile.

Blødning

Er der rester af moderkage eller fosterhinder i livmoderen, kan kvinden pludselig begynde at bløde kraftigt nogle dage efter fødslen. Der vil ofte komme klumper og måske synlige rester af fosterhinder og moderkage ud sammen med blødningen. Hvis kvinden på det tidspunkt er kommet hjem, skal hun ringe og tale med sin praktiserende læge. Træffes den praktiserende læge ikke, kan kvinden henvende sig på fødestedet.

Er blødningen meget kraftig, kan der blive tale om indlæggelse. I andre tilfælde kan man nøjes med at give en medicin, som får livmoderen til at trække sig sammen.

Mælkefeber

Hvis mælken hober sig op i brystet, kan der komme en infektionslignende tilstand i mælkegangene. Brystet er lidt spændt, rødt og ømt. Det er ikke alvorligt og forsvinder, når mælken i brystet kommer ud. Varme omslag, let massage fra yderkanten af brystet og ind mod centrum, mens barnet dier, samt brusebad på brysterne, kan hjælpe med til at løsne mælken.

Få personalet på klinik/barselafdeling eller, hvis det er derhjemme, sundhedsplejersken eller jordemoderen til at råde og hjælpe.

Barseltiden efter kejsersnit

De første dage efter operationen vil der være mange smerter i såret. Selv om der gives smertestillende medicin, vil kvinden være mere besværet end andre kvinder, der lige har født. Træthed og problemer med at komme ud af sengen er med til, at det kan være svært at passe barnet.

Efter fuld bedøvelse vil kvinden have en del ubehag på grund af tørre slimhinder i halsen. Det gør ondt at hoste og rømme sig med et sår i mavemuskler og maveskind. Ved mange barselafdelinger lærer fysioterapeuten kvinden, hvordan hun skal trække vejret dybt og hoste.

På grund af operationen vil tarmfunktionen gå i stå. Maven kan blive oppustet af tarmluft, og det føles ubehageligt. Sædvanligvis får man afføring 3-4 dage efter operationen.

Det er normalt, at arret er ret rødt nogle måneder efter operationen. Under helingen af såret klør det som regel en del. Nogle kvinder tør ikke røre ved arret, men arret er stærkt og kan godt tåle at blive masseret let, evt. med creme. Det letter på kløen.

Kvinden vil også i barseltiden hjemme have brug for støtte og aflastning fra omgivelserne de første 6-8 uger.

Kvinden må ikke løfte tunge ting i de første 4 uger. Hun må gerne løfte barnet.

Følelserne efter akut kejsersnit
Nogle kvinder kan opleve stor lettelse, når beslutningen om kejsersnit tages. Det er især kvinder, der har været i fødsel i mange timer, uden at livmodermunden har åbnet sig nok, eller uden at barnet er trængt ned i bækkenet.

Andre kvinder kan godt have det svært følelsesmæssigt efter et akut kejsersnit. Kvinden kan føle sig overvældet og sat ud af spillet. Hun kan være ked af at være gået glip af en normal fødsel og den allertidligste kontakt med barnet.

Kvinden har brug for at tale forløbet igennem igen og igen med de personer, der var omkring hende.

Barseltid med tvillinger

Pasning og amning af to børn er mere end fuldtidsarbejde. En tvillingefamilie har behov for praktisk hjælp og støtte fra omgivelserne.

Det er gavnligt at få arrangeret hjælpen allerede før fødslen. Både den hjælp familie og venner kan yde og kommunens eventuelle hjælp, bør være aftalt under graviditeten.

De fleste mødre kan sagtens producere mælk nok til to børn. Nogle mødre vælger at amme børnene samtidigt ( et barn ved hvert bryst). Andre mødre vælger at lade det enkelte barn bestemme og amme det enkelte barn, når det har lyst.

Amning af to børn kræver først og fremmest ro, opbakning og et ekstra måltid dagligt til moderen. Forældre med tvillinger har dobbelt brug for tid til at amme, skifte bleer, pusle og bade samt tid og overskud til at lære to børn at kende og vænne sig til den nye familiesituation. (Se endvidere listen over bøger og pjece).

Barseltiden med barnet på børneafdelingen

Selv om der ikke altid er særlig dramatiske grunde til, at barnet indlægges på børneafdeling (nogle steder kaldet neonatalafdeling), vil det altid være en belastende oplevelse for forældrene. Især vil det være svært, hvis børneafdelingen ligger på et andet sygehus end dér, hvor kvinden er indlagt.
Det er vigtigt, at forældrene har mulighed for at besøge barnet dagligt. Nogle kommuner dækker udgifter til taxakørsel. På flere og flere børneafdelinger kan forældre heldigvis blive indlagt sammen med barnet.

I begyndelsen kan det være svært for forældrene at komme på børneafdelingen. Forældrene vil også se andre syge børn, og det kan være en belastning. I en af kuvøserne ligger deres eget lille barn, måske tilkoblet ledninger og sonder i en verden af glas, metal og bippende apparater.

Følelserne hos forældrene på dette tidspunkt er ofte kaotiske. Det ene øjeblik næres håb for fremtiden og det næste øjeblik angst for, at barnet dør eller tager varig skade.

Efterhånden vil forældrene sikkert vænne sig til børneafdelingen og få et trygt forhold til personalet, som passer barnet. Selv om personalet er specielt uddannet til at passe små og syge børn, kan de ikke erstatte forældrenes nærhed og kærlighed.

Forældrene kan røre ved barnet i kuvøsen, når de har lyst, og tage det op med hjælp fra personalet, så snart det er muligt. På nogle børneafdelinger kan den ene af forældrene have barnet tæt på sin egen krop i længere eller kortere tid hver dag. Det er den såkaldte kængurumetode.

Det er en god idé at fotografere barnet, selv om det er sygt eller meget lille. Man kan se på billederne og sende barnet en kærlig tanke, hvis man ikke kan være på børneafdelingen. Det giver også familie og venner en lejlighed til at se barnet og følge med i, hvad der sker med det.

Når den allerførste svære tid er overstået, har de fleste forældre et stort behov for at snakke om det, som er sket. Mange forældre får selvbebrejdelser og skyldfølelse over barnets sygdom eller for tidlige fødsel. Det er normale, men meget belastende reaktioner.

Det nytter ikke at negligere følelserne, og forældrene har heller ikke behov for en trøst om at: “Det skal nok gå, lad være med at være ked af det”. Krise og sorg må gennemleves, hvor smertefuldt det end kan være.

Den bedste støtte, man kan give, er at være åben og at tale om, hvad forældrene tænker og mener. Praktisk hjælp og for eksempel at tage sig af eventuelle større søskende er en stor lettelse for de fleste familier, som gennemlever en krise med et sygt eller for tidlig født barn.

Gulsot, der kræver lysbehandling

Hvis barnet har for meget af det gule farvestof bilirubin i blodet, kan det blive nødvendigt at give lysbehandling. Det er ultraviolet lys, som man læggerbarnet i.

Det foregår i en lyskasse, som ligner en kuvøse. Lyset er blåt, og barnet får bind for øjnene for at beskytte dem mod det ultraviolette lys. Lyset nedbryder bilirubinen i huden og den kraftige gulsot forsvinder. Det varer som regel et par dage.

Der vil blive taget blodprøver i barnets hæl, måske flere gange om dagen, for at følge om bilirubinindholdet i blodet falder eller stiger.

Barnet ligger ikke i lyskassen hele tiden. Det kommer ud for at blive skiftet og få mad. Nogle børn med gulsot kan godt blive ammet. Andre må sondemades med en slange gennem næsen ned til mavesækken, fordi gulsoten sløver så meget, at de ikke orker at sutte. Barnet kan få sin moders udmalkede mælk i sonden.

Selv om det kan se voldsomt ud og føles drastisk med lyskassen og alle de blodprøver, er lysbehandlingen ufarlig, og barnet kommer sig sædvanligvis meget hurtigt. På nogle sygehuse kan lysbehandlingen foregå på barselafdelingen. Andre steder er barnet på børneafdelingen, mens det er i lysbehandling.

Følelsesmæssige vanskeligheder

Det kan være svært at komme sig ovenpå en graviditet og fødsel, der har været anderledes end forventet. Har du tidligere haft en vanskelig graviditet, abort, et dødfødt barn eller et barn der døde efter fødslen, vil nogle af dine tanker fra dine tidligere oplevelser måske pludselig vende tilbage.

Efterfødselsreaktioner

Såvel efter normale graviditeter og fødsler som efter vanskelige kan du opleve, at dine følelser ikke er, som de plejer at være. Det kan vise sig på mange forskellige måder.

Det kan være tanker om at gøre skade på dig selv, barnet eller en urealistisk angst for, at der skal ske det nyfødte barn eller andre børn i familien noget. Du kan blive bange for at gå på gaden eller køre i bil, elevator eller med tog og bus. Pludselig kan du blive bange for mørket eller for at være alene hjemme. Nogle kvinder kan slet ikke kende deres sædvanlige reaktioner og sig selv igen. Man ved ikke, hvorfor nogle kvinder får efterfødselsreaktioner. Man kan betragte det som en slags overbelastning, du ikke selv kan komme ud over med de metoder, du plejer at bruge, når du har problemer.

Snak med nogen om det
Det er forskelligt, hvornår sådanne reaktioner kan komme, når du lige har født.

Det er vigtigt at få hjælp, hvis du har det psykisk svært. Snak med sundhedsplejersken, jordemoderen eller den praktiserende læge om, hvordan du oplever det. Eventuelt vil man foreslå samtaler med en psykolog.

Nogle steder i landet opretter man særlige mødregrupper for kvinder med stærke efterfødselsreaktioner. Sundhedsplejersken vil kende tilbuddene i det lokale område. Efter en tid føler næsten alle kvinder sig helt normale igen.

Vuggedød

Pludselig uventet spædbarnsdød, som vuggedød også kaldes, er nu meget sjælden i Danmark. Barnet findes ofte, som navnet antyder, død i vugge, seng eller barnevogn. Vuggedød rammer overvejende spædbørn, som er 1 til 5 måneder gamle.

For forældre, som mister deres barn, er sorgen ubeskrivelig stor. Ud over sorgen kommer de vanskelige spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv: Kunne vi have forhindret barnets død? Hvorfor var det netop vores barn? Har vi gjort noget forkert? I den situation er det vigtigt at tale med sundhedsplejersken, lægen, familie/venner eller med præsten. Man kan blive henvist til psykolog eventuelt gennem børneafdelingen. Det kan også være frugtbart at snakke med forældre, som har haft lignende oplevelser.

I 1992 blev foreningen Landsforeningen Spædbarnsdød dannet (se “Nyttige foreninger mv.”). Foreningen har udgivet en pjece om at miste et spædbarn.

Risikoen for vuggedød kan mindskes
Forældre, som har spædbørn, er selvfølgelig bange for, at vuggedøden rammer netop deres barn. På verdensplan udføres store undersøgelser for at finde ud af, hvorfor nogle spædbørn dør vuggedøden.

For at forebygge vuggedød lægges barnet til at sove på ryggen, rygning undgås i barnets omgivelser og spædbarnet må ikke få det for varmt, når det sover.

Man har endnu ikke afklaret den præcise mekanisme (årsagerne) bag vuggedøden. For megen varme og luften i omgivelserne har uden tvivl en betydning.

Ét er dog sikkert; det, at mange forældre har fulgt anbefalingerne, har medført et stort fald i antal tilfælde af vuggedød. Fra omkring 120 børn årligt i slutningen af 80 ´erne til omkring 25 børn årligt i slutningen af 90´erne. Følg derfor rådene om:

1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen
2. Undgå rygning under graviditeten og undgå, at barnet opholder sig i tobaksrøg efter fødslen
3. Undgå at barnet får det for varmt, når det sover

Alle tilfælde af vuggedød kan sandsynligvis ikke forebygges ved at følge rådene, men risikoen for vuggedød falder drastisk.
Der kan være særlige grunde til at lade spædbørn sove på maven. En børnelæge må give råd og vejledning i de få tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet må sove på ryggen.

Vågne spædbørn må gerne ligge på maven. Falder barnet i søvn, så læg det om på ryggen.

Især hvis barnet efter fødslen har en lidt skæv hovedfacon (fx pga. fødselshævelse), kan der være en tilbøjelighed til, at dets hoved altid falder til hvile i samme stilling, når det ligger på ryggen. Det kan medføre tiltagende skævhed. Vær derfor opmærksom på at lægge barnet med ansigtet skiftevis til den ene og den anden side. 

Ikke alle børn fødes normale og til tiden

næste afsnit · top · forrige afsnit

Nogle få børn fødes med en misdannelse. En hel del misdannelser er små og uden betydning for barnets opvækst. Det kan alligevel give forældrene mange bekymringer og måske på længere sigt også give barnet mange problemer.

Det sker sjældent, – men det sker –, at et barn dør under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller i den første tid efter fødslen. Det sker 7 - 8 gange ud af 1.000 fødte børn.

Et barn fødes måske alt for tidligt. På trods af at barnet lægges i kuvøse, får hjælp til vejrtrækningen og får andre former for behandling, kan det efter nogle dage ikke mere klare livet udenfor livmoderen. Et andet barn har måske én eller flere misdannelser, der er så alvorlige, at barnet ikke kan overleve, selv om man forsøger alle former for behandling.

Kan det ske for mig?

Det spørgsmål stiller næsten alle kommende forældre sig selv. De fleste mennesker har en sund evne til at tænke: “Det rammer ikke mig”. Men ind imellem gnaver usikkerheden og ængstelsen. Det er normalt at være bekymret for, om barnet er rask. Det er udtryk for kærlighed til barnet, og det er en del af tilknytningen mellem forældre og barn. Denne tilknytning er vigtig, også hvis barnet fejler noget. Bekymringen kan ses som en del af forældrenes parathed til at møde den belastning, det er, hvis noget går galt. En parathed, som i øvrigt vil vare ved. Den har man brug for, hvis barnet bliver sygt, eller til at bearbejde angsten for, at barnet skal komme noget til, når det bliver større.

Normale reaktioner

Forældre, der mister et barn, eller som får et barn med en alvorlig misdannelse, kommer i krise og sorg.

I en krise opleves mange forskellige, sommetider modsatrettede følelser. Ofte opleves især fortvivlelse og vrede. Forældrene vil også erfare, at de mangler deres sædvanlige evne til at klare almindelige praktiske gøremål.

Barn med handicap/sygdom

Det tager tid for de fleste forældre at indstille sig på den nye situation. I en del tilfælde kræver barnets sygdom/handicap at forældrene lærer særlig pleje og behandling.

Muligheder for hjælp og støtte
På børneafdelingen og barselafdelingen vil I langsomt vænne jer til, hvordan jeres barn er.
Det ligger udenfor denne bogs rammer at give tilstrækkelig information om syge og handicappede børn, og hvad der er godt at gøre.
Der findes forældreforeninger for mange handicapgrupper og sygdomme. For de fleste forældre er det en stor lettelse og støtte at møde forældre med et barn, der ligner ens eget barn. I afsnittet “Nyttige foreninger mv.” er adresser, hvor I kan søge yderligere information.

At miste et barn

Det er smertefuldt at miste et barn i forbindelse med fødslen. I et forsøg på at trøste vil nogle måske mene, at forældrene jo ikke har kendt det døde barn ret længe, eller at de har mulighed for at få et nyt barn. Men sorgen er lige stor uanset barnets alder, og forældrene har brug for omgivelsernes forståelse for dette.

Føde barnet
Hvis barnet dør under graviditeten, vil nogle kvinder reagere ved at ønske at få kejsersnit for at undgå at skulle føde barnet selv.

Men jordemoder og læge vil råde kvinden til at føde barnet selv. Det hjælper kvinden til at forstå og acceptere, hvad der er sket, at hun selv gør noget aktivt. Forældrene kan være sammen om fødslen, og det vil give dem styrke i sorgen.

Se barnet?
Nogle forældre reagerer ved ikke at ønske at se og holde barnet. Det er for smertefuldt for dem. Men med støtte fra personalet vælger de fleste forældre alligevel at være sammen med barnet en eller flere gange de første dage. På den måde hjælper forældrene sig selv med at forstå og acceptere, at de har mistet barnet.

Mange forældre vælger også at tage sig af alle de praktiske forberedelser og gennemførelsen af en højtidelighed, begravelse eller bisættelse. Dette kan være en vigtig del af forældrenes afsked med barnet.

Muligheder for hjælp og støtte
Forældrene har brug for støtte og omsorg på mange måder. Familie og nære venner kan hjælpe ved at vise forældrene respekt for deres følelser. En sorg kan ikke gemmes eller erstattes af andre følelser. En sorg må gennemleves. Det tager tid og kræver ro og omsorg. Hvis der er andre børn i familien, har de også brug for støtte i deres sorg. Også de mister noget, de havde drømt om, og dertil kommer de følelser, det vækker i barnet at se forældrene så kede af det.

De fagpersoner, der har været omkring forældrene under indlæggelsen, eller som på anden måde kender forældrene godt, vil hjælpe og støtte dem i den første tid. Kontakten vil fortsætte, indtil forældrene ikke har brug for den mere.

Nogle forældre har på længere sigt glæde af kontakt med andre forældre, der er eller har været i samme situation som dem selv. (Se afsnittet “Nyttige foreninger mv.”).

Faresignaler under graviditeten

næste afsnit · top · forrige afsnit

I det følgende vil der blive nævnt situationer, som kan være tegn på, at noget er galt. Du kan læse mere om de enkelte punkter andre steder i bogen (se indholdsoversigten og stikordsregistret).

Hvis du oplever nogle af de situationer, der bliver omtalt, skal du kontakte fødestedet eller den praktiserende læge. Fødestedet kan kontaktes døgnet rundt.

På fødestedet vil der altid være en jordemoder og en læge, du kan tale med. Du kan kontakte fødestedet når som helst, du har lyst. Dine egne fornemmelser og tegn fra kroppen er vigtige. Hvis du synes, det virker, som om der er noget galt, skal du ikke afholde dig fra at ringe.

Alle de omtalte situationer kræver enten nærmere undersøgelse eller behandling med det samme. Derfor skal du kontakte læge eller fødested.

Kontakt læge eller fødested i følgende tilfælde: Blødning Hvis du bløder, uanset om det er ganske lidt og mørkt, eller om det er frisk lys blødning og uanset, hvor langt henne i graviditeten du er. Opkastning Hvis du har opkastning gennem længere tid og vægttab tidligt i graviditeten. Smerter Hvis du får smerter i underlivet, omkring hjertet eller i mellemgulvet. Hvis livmoderen i løbet af få timer (måske endnu kortere tid) bliver vedvarende hård og øm. Maven er anderledes, end du synes, den skal være Hvis du ikke synes, maven vokser, eller hvis du synes, den er for stor. Hvis du synes, at maven i løbet af få dage bliver stor og spændt. Barnet sparker ikke, som det plejer Hvis du synes, barnets bevægelser er anderledes, end de plejer, f.eks. svagere, langsommere, sjældnere. Hovedpine, flimren for øjnene, svimmelhed Hvis du får voldsom hovedpine især i panden eller nakken. Hvis hovedpinen er så kraftig, at du ikke kan holde lys og lyde ud. Hvis det flimrer for øjnene, eller du synes, du ikke kan se klart. Vand i kroppen Hvis du får hævelser på grund af vand i kroppen. Hvis hævelserne kommer pludseligt. Hvis ansigtet hæver, især hvis du bliver hævet omkring øjnene. For tidlig fødsel? Hvis du får murrende fornemmelser i underlivet, rigtige veer eller siven af fostervand mere end tre uger før det forventede fødselstidspunkt. Vandafgang når barnets hoved ikke står fast i bækkenet Går der hul på fosterhinderne, så vandet går i en stor skylle, er der risiko for at navlesnoren kan være kommet i klemme mellem barnets hoved og bækkenet. Læg dig ned, ring til jordemoderen og aftal med hende, hvordan du skal komme til fødestedet.

Journalindsigt

top · forrige afsnit

Hvis der er noget, du ikke har forstået vedrørende forløbet af graviditeten, fødslen eller barseltiden, kan du til enhver tid bede om at komme til at tale med de personer, der hjalp dig. Det gælder også efter, at du er kommet hjem.

Du har også ret til at læse din journal, få forklaret, hvad der står, samt at få en kopi af beskrivelsen af fødselsforløbet.

Hvis du ønsker at klage over forløbet, kan du henvende dig til ledelsen af fødeafdelingen eller til ledelsen af sygehuset. På nogle sygehuse er der ansat en patientvejleder til at hjælpe.

Hvis du har behov for vejledning om, hvordan du udarbejder en klage, kan du henvende dig til embedslægen eller Patientklagenævnet.