Flaskebarn

Moderen

Faderen, søskende og besøgende

Barnet

Dagene efter fødslen på sygehuset eller fødeklinikken

Hjem lige efter fødslen/hjemmefødsel

Hjemme med det spæde barn

Støtte til nyblevne familier

Sociale rettigheder og pligter under graviditeten og når barnet er født

Amning

næste afsnit · top

Barnet lægges til brystet

Søgerefleksen benyttes ved amningen. At lægge barnet til, gentages mange gange. Brystvorten rører barnets mund/kind, barnet vender hovedet, åbner munden højt, og får brystvorten så langt ind i munden, at den berører barnets gane bagtil. Barnet begynder at die, og dets tunge svøber sig om brystvorten. Barnet kan suge med en forbavsende stor kraft. Når barnet får mælk i munden, synker det.

Hold barnet tæt ind til dig, når du ammer. En god ammestilling, hvor du sidder/ligger godt (og ikke spænder i musklerne i nakke, ryg, arme eller ben), og hvor barnet har godt fat på brystet (svøber om vorten og sutter godt), er de væsentligste forudsætninger for, at amningen får et vellykket forløb.

Den bedste forebyggelse af ømme brystvorter, sår og revner på brystvorterne og for lidt mælk er, at barnet og moderen får ro og omsorg til at lære en god amme/sutteteknik i de første døgn efter fødslen.

Ikke presse barnet
Lad være med at presse barnet. Det kan godt være svært for nogle børn at få godt fat på brystet med mund/tunge i begyndelsen.

Tag det roligt og få personale (jordemoder, plejepersonale) til at støtte dig. Er du hjemme, kan sundhedsplejersken eller jordemoderen bistå dig.

Hvor tit skal jeg amme?

Læg barnet til brystet, når I begge har lyst. De første par dage, inden mælken rigtig løber til, er sikkert fra naturens hånd beregnet til, at begge parter lærer amningens kunst at kende.

Læg uret væk!
Faste ammetider er ikke godt til fuldbårne raske børn. Mærk hvordan det er bedst for jer begge.

Barnet kan lægges til det ene eller begge bryster, hver gang det ammes. Her er det også godt, at mor og barn finder ud af, hvordan de bedst kan lide det.

Hvis brystvorterne er ømme, så læg barnet til den mindst ømme brystvorte først.

Har jeg mælk allerede?

Råmælken dannes under graviditeten, og den er der lige fra fødslen. Råmælken kaldes også colostrum. Denne mælk er tyk og gul. Råmælken er rig på antistoffer mod visse sygdomme. Den er letfordøjelig og virker afførende. Der er ikke så meget mælk i brysterne i den første periode, hvor råmælken er der. Men der er præcis, hvad barnet har brug for de første døgn.

Barnets sutten og hormonforandringer i kroppen får mælkekirtlerne til at producere mælk.

Mælkemængden øges gradvist
Mælkeproduktionen kommer i gang gradvist i løbet af de første par døgn efter fødslen. Jo flere gange barnet dier des bedre. De første par døgn har barnet under normale omstændigheder ikke behov for andet end råmælken. Hvis barnet virker utilfreds og sultent, så læg det til brystet en ekstra gang.

Mælk nok?
Mange mødre er bekymrede for, om de har mælk nok. Det har næsten alle. Mælkemængden afhænger af barnets sutteteknik, ro omkring mor og barn, og omsorg og hvile til moderen samt hyppig amning.

Spændte bryster

Når mælkeproduktionen tager til (dette sker sædvanligvis indenfor de første tre døgn, men det kan vare op til en uge), bliver brysterne hos de fleste kvinder ømme, spændte og hårde. Læg barnet mange gange til brystet i denne periode.

Et varmt brusebad på brysterne kan løsne mælken lidt. Varme klude som omslag er også godt. Blid massage af brystet fra kroppen ud mod brystvorterne er behageligt for mange.

Det vigtigste er at få barnet til at sutte godt. Prøv med forskellige ammestillinger. At skifte stilling får mælken til at løbe ud fra forskellige steder i brysterne, fordi barnet dier på forskellige steder af brystvorten.

Brysterne er ikke blot spændte og ømme fordi de er begyndt at producere mælk. Væske, der siver ud i brystvævet (ødem) på grund af den nystartede mælkeproduktion, er også en forklaring på de spændte og ømme bryster. Væskeudtrædningerne svinder i løbet af de første uger, og derfor bliver brysterne blødere og mindre spændte.

Mælken løber

Efter et par dage begynder den såkaldte nedløbsrefleks at kunne mærkes i brystet hos mange nyblevne mødre. Når du hører barnet græde, når barnet sutter på brystet, eller du tænker på at amme, frigøres et hormon (oxytocin), som får musklerne omkring mælkekirtler og mælkegange til at trække sig sammen. Nogle kvinder mærker en fornemmelse af, at det prikker i brysterne, og de bliver lidt hårde. Mælken begynder at løbe eller måske direkte sprøjte ud af brystvorterne.

Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvordan det føles, og hvornår det starter, efter at ammeperioden er begyndt.

Nedløbsrefleksen er påvirkelig
Nedløbsrefleksen er hos nogle kvinder meget påvirkelig. Nedløbsrefleksen kan gå i gang, når du ser og hører barnet, eller tænker på at amme. Men refleksen kan også gå i gang, når man nulrer brystvorten eller kæler for brysterne.

Problemer ved nedløbsrefleksen
Ved bekymring, for eksempel om barnet får nok mælk, træthed, stress, eller hvis du er ked af det, kan det være vanskeligt at få nedløbsrefleksen til at komme i gang og dermed få mælken til at løbe. Det er blandt andet, fordi stresshormonet adrenalin blokerer for virkningen af hormonet oxytocin, som sætter nedløbsrefleksen i gang.

Slap af, så godt det er muligt, drik gerne noget, du godt kan lide. Snak med nogen om det. Få hjælp og omsorg fra omgivelserne.

Brystvorterne er ømme

Man kan nok ikke helt undgå ømme brystvorter og ubehag (smerter), når barnet lægges til brystet i begyndelsen af ammeperioden. Det væsentligste middel til at mindske ømhed i brystvorterne er, som tidligere nævnt, at barnet har godt fat på brystet. Desuden er det vigtigt at mor og barn giver sig god tid til at få øvelse i at amme i de første døgn, inden mælken løber til i større mængder.

Barnet tæt til brystet
Når barnet lægges til og holdes tæt til kroppen, mindskes trækket på brystvorten, når barnet sutter. Det som belaster brystvorterne mest er, når barnet begynder at sutte i starten af måltidet, og når det tages fra, uden at det selv giver slip.

Hvis barnet skal slippe brystvorten, gøres sådan: Sæt en finger mellem brystvorten og barnets mundvig, så slipper der luft ind i barnets mund. Træk forsigtigt brystvorten ud.

Hvad hjælper mod ømhed?
Ømme brystvorter kan dulmes med knust is, lige inden barnet lægges til. Det lyder ubehageligt, men hjælper rigtig godt. Det bedøver nemlig den ømme brystvorte. Det er også godt, at lægge barnet til ofte, at lægge barnet til ved den mindst ømme side først og at få mælken til at løbe inden barnet lægges til. Mange mødre kan få mælken til at løbe til ved at nulre bryst/ vorte blidt.
Forskellige cremer gør som regel mere skade end gavn.

Når barnet har suttet færdigt, er det godt at lade brystvorterne lufttørre.

Barnet gumler på brystvorten

Nogle børn ligger og gumler på brystvorten, når de ligger op af moderens nøgne bryst. Det kan være vældig hyggeligt, men barnet sutter meget yderligt på brystvorten, på den måde. Den form for sutning kan belaste brystvorterne især i begyndelsen af ammeperioden.

Tag barnet fra brystet og læg det stadig tæt til dig, men find på noget andet end at barnet gumler på brystvorten.

Måske kunne far (eller en bedsteforældre eller andre personer, du kender godt) tage over. De vil sikkert også gerne være nær den nyfødte.

En bh kan gøre godt
Hvis du synes, at brysterne føles store og tunge, kan det være godt at bruge en amme-bh. En bomulds-bh er bedst.

Hvis brysterne lækker med mælk, kan du eventuelt bruge ammeindlæg.

Ammeindlæg
Ammeindlæggene må ikke være for tætte eller med plastic i midten eller på bagsiden. Det kan nemt blive grunden til hudløse brystvorter, fordi de så er fugtige hele tiden, og huden ikke kan ånde.
Bruger du ammeindlæg, skal de være tørre mod brystvorten. Ammeindlæg af uld kan anbefales. De tillader huden at ånde og holder brystet varmt.

Amme fra ét bryst eller dem begge?

I de første dage vil du sikkert tit føle dig godt tilpas med amningen, hvis du lægger barnet til ved både højre og venstre bryst, hver gang du ammer. Senere er det godt at lade barnet sutte af det enkelte bryst, så længe det har lyst. Måske holder barnet pause flere gange. Læg uret væk, det er ikke nødvendigt at tælle minutterne. Slap af, når barnet har godt fat og nyd, at det bare går, som det skal.

Fra det ene til det andet bryst
Når barnet selv giver slip efter et stykke tid, er brystet blevet mere blødt. Måske er det på tide med en lille pause.

Nogle børn kan godt lide at få skiftet bleen på dette tidspunkt frem for i starten af måltidet, hvor det tit er sultent. Giv barnet af det enkelte bryst, så længe I begge har lyst. Først når barnet afviser at die af det ene bryst, skiftes til det andet.

Det er godt at starte med at give barnet fra det bryst, som I sluttede med sidste gang. Det vil sædvanligvis være mest fyldt med mælk, næste gang barnet lægges til.

Er det vigtigt, barnet bøvser?

Det er forskelligt, hvor meget luft barnet sluger under amningen. Sutter barnet godt under måltidet, og svøber det godt om brystvorten med tungen, så sluger det mindst luft.

Uroligt barn
Er barnet derimod uroligt og græder, sluger det let noget luft. Forsøg at trøste og berolige det, før det lægges til igen. Man bliver nemt selv lige så opkørt som barnet.
Få personalet til at hjælpe, hvis du er på barselafdeling eller klinik. Er du hjemme, så prøv at få din partner eller en kvinde, der selv har ammet, til at hjælpe.
Nogle børn har meget brug for at bøvse både under og efter amningen. Andre har stort set ingen luft at bøvse af. Forældre og den nyfødte skal lære i fællesskab, hvordan det er bedst.
Græder barnet kort efter måltidet og bøvser, når det tages op, kan det være tegn på, at I må bruge lidt mere tid på at “bøvse af”, før barnet lægges ned.

Barnet taber i vægt

Det er normalt, at barnet taber lidt i vægt de første dage efter fødslen, indtil mælken er løbet til. Lad det die så tit, det har lyst.

Moderens væskebehov
Slap af og hvil meget. Drik så meget du har lyst til (f.eks. saft, isvand og mælk, vær tilbageholdende med te og kaffe). Du sveder mere, når du ammer, og dertil skal lægges den væske, der er i modermælken. Derfor er ammende mødre tørstige, og har behov for meget væske. At tvinge dig selv til at drikke mere, end du har lyst til, får ikke mælkeproduktionen til at stige.

Amning og alkohol
Alkohol som moderen drikker, går over i modermælken. Barnet kan blive sløvt eller uroligt, så det ikke vil sutte, og det drikker mindre mælk. Måske smager mælken også anderledes, og det bryder barnet sig ikke om. Det er derfor klogt at være tilbageholdende med alkohol, når du ammer.

Kontrolvejning
På nogle barselafdelinger brugte man tidligere at kontrolveje barnet. Det vil sige, at barnet blev vejet før og efter amningen for på den måde at finde ud af, hvor meget modermælk det havde drukket. Kontrolvejning giver nemt uro og bekymring og skader mere, end det gavner. Man kan ikke måle om barnet får nok ved at veje det før og efter amning.
Har barnet mange godt våde bleer, og er det roligt, får det hvad det har behov for.

Skal jeg give tilskud?

Sunde og raske spædbørn har ikke brug for tilskud af modermælkserstatning, sukkervand eller udmalket modermælk efter amningen. Nogle få børn virker meget sultne i de første døgn efter fødslen. Læg barnet tit til brystet, og lad det die fra begge bryster. Hvis det stadig er utilfreds, kan der gives lidt kogt vand med en teske.

Tilskud kan starte en ond cirkel
Hvis barnet får tilskud, især af udmalket modermælk, modermælkserstatning eller sukkervand, kan det blive overmæt.

Når barnet er overmæt, sover det måske så længe, at det i en længere periode ikke dier af brystet. Når barnet ikke dier, bliver mælken i brysterne, og det nedsætter produktionen af mælk. Det kan være begyndelsen til en ond cirkel.

Bryster med lidt mælk i producerer meget mælk
Når brystet er næsten uden mælk i, er trykket i mælkekirtlerne lavt. Når trykket i mælkekirtlerne er lavt, producerer mælkekirtlerne mest mælk. Er brystet derimod fyldt med mælk, er trykket i mælkekirtlerne højt, og produktionen af mælk bliver mindre. Ved at lade barnet die tit, stiger mængden af mælk i brysterne.

Hyppig amning, megen hvile og omsorg for moderen er det bedste, man kan give et sultent barn.

Kan jeg malke ud
Hvis brysterne er meget spændte og mælkefyldte, kan udmalkning være en lettelse.

Hvis barnet har svært ved at få fat på brystet på grund af meget spændte bryster, kan udmalkning være en hjælp. Det er kun nødvendigt at malke så meget mælk ud, at brystet er blevet lidt mere blødt. Så kan barnet sædvanligvis få fat og svøbe tungen om brystvorten.

Man kan bruge hænderne, en håndmalker eller en elektrisk malkemaskine til at malke mælken ud med.

Øget mælkeproduktion
Når mælk malkes ud af brysterne, skal man huske, at produktionen af mælk stiger. Er du interesseret i at sælge modermælk, kan du henvende dig til det sted, hvor du fødte så hurtigt som muligt efter fødslen.

Her vil du få yderligere information.

Mælkens sammensætning

Råmælken (colostrum) bliver i løbet af nogle ganske få dage afløst af “overgangsmælk”. Overgangsmælken består af både råmælk og fuldmælk. Fuldmælk er den almindelige kvindemælk, som produceres efter nogen tid, når mælkeproduktionen er kommet godt i gang.

Når mælkeproduktionen er stabil vil den første mælk i begyndelsen af måltidet have mest vand i sig. Lidt senere i måltidet bliver mælken mere fedtrig og flødeagtig. Det er den mælk, der mætter barnet. Barnet skal have både af den tynde og af den mere fedtrige mælk ved hvert måltid.

Det er forskelligt fra barn til barn, om det dier fra begge bryster hver gang, du lægger det til, eller om det nøjes med ét bryst.

Amning om natten

Det er godt at mor og barn er sammen om natten også i de første døgn efter fødslen. Enkelte steder er der også plads til faderen om natten. I skal vænne jer til hinanden i alle døgnets 24 timer.

Alligevel har moderen brug for at få sovet en tid om natten, så producerer hun nemlig mere mælk, end hvis hun ikke får hvilet og sovet. Er det svært at få barnet til at falde til ro, så få plejepersonalet til at hjælpe til. Hvis fødslen har været streng, og søvnunderskuddet er stort, kan det være godt at få aflastning, så moderen kan få sovet. I den første tid hjemme er det godt, at faderen (eller en anden person) kan hjælpe til, når barnet vågner, så moderen kan koncentrere sig om at amme og hvile.

Kan jeg spise som jeg plejer?

Man siger: “Kål giver luft i barnets mave”. “Chokolade, jordbær og vindruer er forbudt!” – Rådene er mange om, hvad du ikke må spise, når du er ammende mor. Tag det roligt, vær opmærksom på, om barnet reagerer ved at græde eller få luft i maven op til en time efter måltidet, når du har spist bestemte fødevarer. Det er meget forskelligt, hvor følsomme børns maver er. Spis ikke en halv bakke jordbær første gang, du prøver. Tag et par stykker til at begynde med. Reagerer barnet med ondt i maven på noget, du spiser, er det bedst at holde sig fra det. Tal eventuelt med sundhedsplejersken om det.

Kostrådene i ammeperioden er de samme som under graviditeten, se side 23. Det frarådes at gå på drastisk slankekur i ammeperioden. Med modermælken går mange kalorier fra mor til barn. Moderen har derfor brug for god og alsidig mad.

Rygning i ammeperioden

Nikotin udskilles i modermælken og kan påvirke barnet. Kvinder, der ryger, producerer mindre mælk fordi rygning nedsætter mængden af prolaktin, det hormon som stimulerer mælkedannelsen. De ammer også barnet gennemsnitligt i en kortere periode end kvinder, der ikke ryger.

Spædbarnet som passiv ryger
Tobaksrøg skader barnets lunger mere, end det skader voksnes lunger. Røgfyldte omgivelser får barnets risiko for at få mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner, heriblandt bronkitis til at stige betydeligt.

Tobaksrygning frarådes både mødre og fædre i familier med spæd- og småbørn (se i øvrigt afsnittet “Kvit tobakken”!). Det frarådes også at barnet opholder sig i lokaler, hvor der bliver røget.

Hvis forældrene ryger, er det bedst at ryge udenfor boligen eller under en tændt emhætte i køkkenet.
Barnet skal opfattes som et “rygning forbudt” skilt.

Modermælk og forurening
Man ved, at visse giftstoffer (blandt andet DDT, PCB og dioxiner), der er ophobet i moderens fedtvæv, udskilles i modermælken. Det sker dog i så små mængder, at det ikke har fået Sundhedsstyrelsen til at ændre sin anbefaling af, at mødre trygt kan amme deres børn.

Yderligere viden

Om amning – se endvidere listen over pjecer mv. Sundhedsplejersken ved meget om amning, hende vil du altid kunne få råd og vejledning af, hvis du er i tvivl. Sundhedsplejerskerne i de fleste kommuner har telefontid hver dag. Derudover kan du få gratis ammerådgivning hos Foreningen Forældre & Fødsels ammerådgivere (se adresselisten).

hvis amningen ikke lykkes

Er det vanskeligt at få amningen til at lykkes, kan det påvirke det gode forhold til barnet.

Fungerer amningen ikke vil barnet græde under eller efter amningen. Mange mødre føler sig kasseret af barnet, hvis amningen resulterer i et grædende barn døgn efter døgn. Nogle mødre kan malke ud til barnet.

For andre mødre er det bedre at give tilskud af modermælkserstatning, eller måske udelukkende at give modermælkserstatning.

Lidt amning med tilskud af modermælkserstatning er bedre end ingen amning.

Dårlig samvittighed
Hvis amningen mislykkes, er det godt at du snakker med andre, som har haft det på samme måde. Forsøg at undgå selvbebrejdelser over, at det ikke gik for dig. Du har uden tvivl gjort dit bedste.

Vitamintilskud til alle børn

Kort efter fødslen vil alle børn få K-vitamin som indsprøjtning. K-vitamin har tidligere også været givet som dråber, hvilket er lige så godt, men fra juni 2000 har K-vitamindråber ikke kunnet købes i Danmark.

Fra barnet er 2 uger gammelt gives 400 enheder D-vitamin (10 mikrogram) som dråber dagligt i mindst et år. Dråberne kan købes i håndkøb i dråbeflaske. Vitamindråber skal opbevares i køleskab

Flaskebarn

næste afsnit · top · forrige afsnit

Hvis barnet straks efter fødslen af særlige grunde ikke skal ammes, gives det modermælkserstatning. Modermælkserstatning er sammensat med modermælk som forbillede. Modermælkserstatning er fremstillet af komælk. Da komælk blandt andet indeholder for meget protein og salt og for lidt mælkesukker til barnet, har man ved behandling af mælken ændret den ernæringsmæssige sammensætning (komælk er jo beregnet til kalve). Komælken er endvidere gjort lettere fordøjelig.

Modermælkserstatning fås som pulver eller færdigblandet. På dåserne er der brugsanvisning, som bør følges nøje. (Se endvidere “Amning og forebyggelse af allergi”).

Modermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølgeovn. Husk at ryste mælken efter opvarmningen og kontroller temperaturen på mælken, inden den gives til barnet.

Måltidernes størrelse
Når barnet er nyfødt, vil det være forskelligt, hvor meget det drikker ved hvert måltid. Lad det drikke, til det selv holder op, og lad være med at lokke eller presse barnet til at drikke det sidste i flasken. Normalt vil et nyfødt barn drikke mellem 50 og 120 ml ved hvert måltid.

Hvor mange måltider i døgnet
I den første tid vil barnet sandsynligvis drikke 6-8 gange i døgnet. Følg barnets rytme og tegn på, hvornår det er sultent.

Flasker og sutter
Flasker kan være af glas eller plastic. De skal være lette at rengøre. Sutter er af gummi og fås med større eller mindre hul. Til et lille barn skal bruges et lille hul, så mælken ikke kommer hurtigere ud, end barnet kan nå at synke den. Når der er modermælkserstatning i flasken, skal det dryppe ud af sutten, når flasken vendes med sutten nedad. Eventuelt ekstra hul kan prikkes med en glødende nål.

Sutter koges 5 minutter i vand, før de tages i brug første gang.

Rengøring af flasker og sutter
Flaskerne rengøres grundigt med flaskerenser. De skylles godt og koges i 1-3 minutter. Vandet hældes fra, og de sættes til tørre med bunden opad.

Sutteflasker (men ikke sutter) kan vaskes i opvaskemaskine.

Sutterne skylles og gnides indvendigt med salt for at fjerne mælkeresterne. De skylles i varmt vand og koges nogle få minutter.

Det frarådes at anvende klorholdige desinficerende væsker til flasker og sutter i private hjem.

Moderen

næste afsnit · top · forrige afsnit

Blødning fra livmoderen

Det er almindeligt at bløde lidt mere efter fødslen end de første dage i en menstruationsperiode.

Er der tvivl om, hvorvidt mængden er normal, så spørg personalet på barselafdelingen. Hvis du er hjemme så tal med jordemoderen eller sundhedsplejersken, når de kommer på besøg, eller ring til fødestedet og tal med vagthavende jordemoder.

Du kan også spørge din praktiserende læge. Blødningen aftager gradvist i løbet af den første uge.

Barselflåd
De næste 3-4 uger vil der være udflåd. Det er i starten mørkebrunt og bliver efterhånden mere lyst og slimet for til sidst at holde op.

Syning i mellemkødet

Det er vigtigt, at såret holdes rent og tørt. Skift bind ofte. Brug håndbruseren til at skylle såret med, når du har været på toilettet eller brug en kande med lunkent vand. Du kan også bruge lunkne saltvandsbade (10 gram salt pr. liter vand), det er nænsomt mod såret. Dup såret tørt.

Hvis det gør ondt at sidde, kan det hjælpe at bruge en blød tyk pude som underlag.

Se såret i et spejl
Kig i et spejl med jævne mellemrum for at se, hvordan såret ser ud. Så kan du følge med i, om det heler, som det skal, eller om det bliver rødt og hævet. Spørg personalet hvis du er i tvivl. Er du hjemme, så spørg jordemoderen eller sundhedsplejersken.

Smerter i såret kan dulmes med knust is, smertestillende medicin (for eksempel paracetamol) eller sæbevandsbad.

Efterveer

Efterveer har alle kvinder, men de mærkes ofte kraftigere hos kvinder, som føder for anden gang eller mere. Livmoderen trækker sig sammen, og det gør ondt! Formålet fra naturens side er at få livmoderen til at holde op med at bløde. Efterveer er altså godt, men kan give en del smerter de første par døgn. Det er særlig slemt, når du ammer.

Det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin for eksempel paracetamol et kvarters tid inden amningen, hvis efterveerne er meget generende.

Gymnastik

Gymnastik efter fødslen er godt. På mange barselafdelinger/klinikker er der tilknyttet fysioterapeuter, som instruerer i gymnastik efter fødslen. Gør også øvelser derhjemme. Lig om muligt ofte på maven. Det hjælper livmoderen til at lejre sig rigtigt. Brysterne beskyttes mod tryk fra madrassen ved at du lægger en pude under maven.

Bækkenbundsøvelser
Én af de muskelgrupper, der virkelig har været under pres, mens du var gravid, er bækkenbunden. Barnet har også passeret bækkenbundsmusklerne, da det blev født.

Lige efter fødslen er musklerne i bækkenbunden lange og svage, de kan også være ømme.

Du træner bækkenbunden ved at knibe sammen om endetarm, skede og urinrør. Den største og vigtigste muskel i bækkenbunden går rundt om samtlige åbninger. Når du kniber, mærkes det allermest omkring endetarmen. Når du begynder på bækkenbundsøvelserne, vil det ikke mærkes som noget meget kraftigt. Derimod skal din koncentration være stor, så du rigtig kan mærke, hvordan du spænder og slapper af i bækkenbundens muskler.

Det er bedst at begynde med at ligge på ryggen, når du gør øvelserne. Du skal fornemme en lukning af endetarmen. Omkring urinrør og skede mærkes knibet ikke så kraftigt.

• du skal ikke presse balderne sammen
• du skal ikke suge maven ind eller holde vejret
• du skal ikke presse knæene mod hinanden

Måske kan du lige klare at lukke 2 - 3 sekunder, så slipper lukningen af sig selv. Måske kan du lave 4-6 sammentrækninger, før du begynder at spænde andre steder. Så er det tid at holde pause.

Husk at knibe sammen:

• før du rejser dig fra en seng eller stol
• før du løfter
• før du hoster eller nyser
• før du griner
• før du løber eller hopper

Veltrænede bækkenbundsmuskler
Veltrænede bækkenbundsmuskler kan forhindre ufrivillig vandladning når du hoster, ler, nyser, hopper og løber. Ufrivillig vandladning på grund af slappe bækkenbundsmuskler er almindelig hos mange kvinder over 30 år. Seksuallivets fornøjelser er større med elastiske, veltrænede bækkenbundsmuskler, som kvinden selv kan bruge. (Se endvidere pjecen: “I form efter fødslen”).

Hvis du efter 3 måneder stadig har problemer med at holde på vandet eller afføringen, må du undersøges nærmere. Tal med din praktiserende læge om problemet. Lægen vil undersøge dig og råde dig til, hvad du kan gøre.

Bækkenbundsøvelser Her er tre forskellige slags knibeøvelser, som er gode til at genoptræne bækkenbunden med: I. Lig på ryggen. Knib sammen i bækkenbunden. Mærk at du lukker endetarm, skede og urinrør. Hold spændingen mens du tæller til 5 (5 sekunder). Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. Pas på ikke at spænde i endebalder, inderlår og mavemuskler. Træk vejret roligt, uafhængigt af knibene. 2. Lig på siden med bøjede ben og afslappet mave. Knib sammen i bækkenbunden. Knibet mærkes nu mere omkring urinrøret. Forsøg at hold knibet i 6-8 sekunder. Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange. Pas på ikke at suge maven ind, når du kniber. 3. Lig på maven med en pude under den (efter kejsersnit begyndes først 4-5 dage efter). Knib sammen i bækkenbunden. Knibet mærkes nu tydeligt omkring urinrøret. Hold knibet, forsøg at hold det 6-8 sekunder. Slap af igen. Gentag øvelsen 2-8 gange.

Faderen, søskende og besøgende

næste afsnit · top · forrige afsnit

Faderen

På de fleste barselafdelinger og fødeklinikker kan fædre være sammen med mor og barn så meget, de har lyst til.

Det er naturligt, at ammende mødre får et andet forhold til barnet, end faderen gør. Det er gennem amningen, at barnets grundlæggende og vigtige behov for mad og nærhed bliver tilfredsstillet. Nogle fædre bliver lettede, andre er ret frustrerede over, at de altid må aflevere barnet til moderen, når det er sultent.

Forskellige forældreroller
Mænd kan ikke amme. Men de kan så meget andet. Få bøvsen, der klemmer, på gled, skifte bleen, bade barnet, lege på sjove måder og vise barnet nye sider af verden.

Nogle mødre har svært ved at give slip på barnet i den første tid, især ved det første barn. Bleen skal sidde sådan, ellers holder den ikke tæt! Mange fædre føler i denne situation moderens falkeblik hvile over sig.

Plads til faderen
Det er vigtigt at give plads til både kvinden og manden omkring den nyfødte. De små praktiske ting kan læres både af kvinden og manden. Her har nogle kvinder fortrin f.eks. ved at have passet børn før.

Faderens manglende rutine betyder måske, at bleen kommer til at sidde lidt skævt de første gange, men det betyder intet. Forholdet mellem far og barn betyder derimod meget.

Humørsvingninger hos faderen

Ligesom moderen kan faderen have svingninger i humøret i den første tid efter barnets fødsel. Mange nye praktiske ting skal som nævnt læres, og et nyfødt barn er ikke stort, hvis man aldrig har haft et spædbarn i armene før. Ansvaret for familien er nu klart og tydeligt blevet større med et barn (måske et barn til, hvis der er flere børn i familien). Især ved det første barn er forandringerne store for såvel mor som far.

Det er almindeligt, at man som mand kan være forskrækket over, hvor stort ansvaret alligevel føles. Hvordan får man som forældre skabt den familie, som man har forestillet sig? Kan man leve op til sine egne drømme om, hvilken far man gerne vil være? Mange nyblevne fædre vil opleve både stjernestunder og sorte huller, hvor man kan blive forskrækket over de forandringer, barnet bringer med sig.

Dele sine tanker

Det er godt at være fælles om begejstringen over den nyfødte. Se på det. Betragte alt det, det kan. Forbløffes over, hvilket vidunder et lille barn er. Bekymringerne er også gode at dele med hinanden. Når man som far eller mor bliver skræmt ved tanken om alle de krav, forældreskabet også stiller.

Det er en modningsproces at blive forældre og for de fleste ikke noget, man bliver lige fra den ene dag til den anden. Det er også almindeligt, at manden og kvinden ikke helt er i takt med hinanden i den udviklingsproces.

Kan manden og kvinden dele glæder, forventninger, sorger og bekymringer med hinanden, styrker processen fællesskabet for de nye forældre.

Fra tanke til handling er ikke altid lige nemt
Under graviditeten forbereder man sig som forældre. Man tænker på, hvordan det vil blive med barnet, taler med venner og familie og læser måske også om det. Mange nyblevne forældre erfarer, at der kan være langt fra det, man har hørt og læst, til hvordan det er, når man selv står med det lille barn.
Brug den sunde fornuft, tag tingene i den rækkefølge de kommer og bevar roen. Mærk hvad dit barn godt kan lide, måske skal du bruge fantasien og finde nogle kreative løsninger frem, for at det går godt.

Humørsvingninger hos moderen

Det er en opfattelse hos mange, at kvinder, der har født, har tudedage. Fjerde dag er udpeget som den værste. Det er en gammel skrøne.

Men kvinder, der netop har født, er udsat for store forandringer både fysisk og psykisk. Fødslen er følelsesmæssigt en oplevelse, der er helt enestående. En fødende kvinde (og hendes ledsagere og hjælpere) konfronteres med essentielle livsbetingelser – fødsel og nyt liv og truslen om komplikationer. Smertefulde signaler fra kroppen og et hårdt fysisk stykke arbejde, som kræver at kvinden både er sej og stærk, det er også hvad fødende kvinder gennemgår.

Derfor er en fødsel en oplevelse, som sætter sig dybe spor i krop og sjæl. Ofte giver fødslen anledning til, at både kvinden og manden tænker dybere over liv og død, end man tidligere har gjort. Det er helt normalt, men for mange nyblevne forældre både overraskende og fremmed.

Usikkerhed
Meget nyt skal læres, hvis det er det første barn. Det er ikke underligt, at usikkerheden er stor. Det tager tid for mor og barn at lære hinanden at kende. Lidt gulsot i ansigtet eller et enkelt måltid, hvor det ikke er gået så godt, får nemt humøret ned i kulkælderen.

Støtte og omsorg fra faderen, familien og personalet er med til at gøre ansvaret lettere at bære for den kvinde, der er blevet mor.

Sårbarhed
Du er sårbar i tiden lige efter fødslen, med god grund. I den første tid er du sikkert også meget åben over for de følelsesmæssige indtryk, barnet bringer med sig.

Tal med nogen om, hvordan du har det, hvis det er svært.

Besøg

Det er rart at få besøg, men ofte mere anstrengende, end de fleste forestiller sig. Besøgstider på en fødeklinik eller barselafdelig skal overholdes. For mange besøg fordelt over hele dagen udtrætter den kvinde, der har besøg. Det, der skulle være barselhvile, bliver præget af uro og støj, og det kan være svært at få tid til at hvile sig for de kvinder, som lige har født. Uro og larm er ikke godt og slet ikke i den periode, hvor amningen skal i gang. Det kræver ro at lære barnet og amningens kunst at kende.

Det er godt at informere familie og venner om besøgstid på forhånd. Sørg for at få hvilet flere gange om dagen. Det er en god idé at sove, når barnet sover.

Søskende, hvad er godt at gøre?

Søskendejalousi
Søskende kan reagere meget forskelligt, når der kommer et nyt barn i familien.

Mange forældre er bange for, at søskendejalousi skal blive et problem. Det er selvfølgelig en forandring, at et enebarn skal opleve et nyt lille barn, som kan beslaglægge forældrenes tid og opmærksomhed. Man kan forsøge at inddrage det (de) store barn (børn) i forberedelserne, så det bliver en begivenhed, familien er fælles om.

Det er vigtigt ikke at presse noget ned over hovedet på barnet, uanset om det er stort eller lille. Vær åben overfor barnets spørgsmål og positive såvel som negative følelser.

Forandringer i dagligdagen
Det er godt at tænke igennem, hvordan en lillesøster eller -bror vil forandre barnets dagligdag.

Undgå at foretage drastiske ændringer i det ældre barns liv, lige når en lillebror eller -søster dukker op. F.eks. at den store flytter ud af forældresoveværelset, så der bliver plads til den lille. Det er sædvanligvis også et dårligt tidspunkt for den store at holde op med at bruge sutteflaske, sut eller ble. De lidt større søskende har muligvis en dagligdag i vuggestue, dagpleje eller børnehave. Her har de deres kammerater og kendte og vanlige dagligliv. Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan forældre og børn finder sig tilpas. Nogle børn fortsætter deres institutionsliv, og andre børn begynder at være mere hjemme hos forældrene.

Hvis ældre søskende er væk om dagen af og til, kan det give dig (og måske din mand) mulighed for at hellige sig den lille ny. Det kan måske give mere overskud til de ældre søskende, når de kommer hjem igen.

Nye søskende, nye muligheder
At få en søster eller bror tilfører det/de store barn/børn nye muligheder for samvær og leg.

Forældrenes opgave er på en vis måde at hjælpe børnene til at få et rart forhold til hinanden. Forældrene kender de enkelte børns styrke, svaghed og udviklingstrin.

Forståelse og omtanke
Det kræver i perioder omtanke og smidighed at få det hele i familien til at glide på en god måde. Der vil også være stunder, hvor børnenes forhold til hinanden vil være en kilde til glæde og fornøjelse for alle parter.

Sundhedsplejersken har stor erfaring og viden om børns forhold til hinanden og om, hvad forældrene kan gøre. Snak eventuelt med hende om søskendeforhold.

Tal inden fødslen med familie og venner om at huske på det store barn, når de kommer for at se den lille ny.

Barnet

næste afsnit · top · forrige afsnit

Gulsot

Alle normale, raske børn får gulsot efter nogle døgn. I langt de fleste tilfælde er det ganske uskadeligt.

Gulsot skyldes for det første, at barnets lever er forholdsvis umoden, og for det andet, at barnet lige ved fødslen har stort overskud af røde blodlegemer i blodet. De overskydende blodlegemer nedbrydes og omdannes blandt andet til det gule affaldsstof bilirubin, som leveren normalt renser blodet for. Da barnets lever endnu er umoden, tager det tid at udskille de store mængder bilirubin. Bilirubin ophobes derfor i blodet og farver huden gul.

Denne gulsot, som også kaldes babygulsot, er altid forbigående.

Gulsot sløver barnet
Børn med gulsot bliver sløve og sover meget.

For at mindske risikoen for, at barnet udvikler stærk gulsot, er det formentlig betydningsfuldt, at amningen kommer hurtigt i gang efter fødslen. At lægge barnet hyppigt til brystet er sandsynligvis det bedste middel.

Hvis barnet bliver meget gult, kan man tage en blodprøve fra barnets hæl for at se, hvor meget bilirubin der er i blodet. Stærk gulsot kan behandles med ultraviolet lys.
Hvis du og dit barn er blevet udskrevet tidligt fra sygehuset efter fødslen, eller hvis du har født ambulant/hjemme kan du ringe til barselafdelingen, fødestedet, den praktiserende læge eller sundhedsplejersken, hvis du har behov for at nogen ser på barnets gulsot. Du kan sætte barnet i vuggen hen til vinduet. Almindeligt dagslys hjælper også.

Pleje af barnet

Hvor tit skal jeg skifte bleen?
Når bleen er godt våd eller barnet har haft afføring, er det skiftetid. De fleste nyfødte er ikke særlig glade for at få skiftet bleen. Man har en fornemmelse af, at den store bevægelsesfrihed virker fremmed og måske skræmmende i sammenligning med tæthed og varme i livmoderen. Det er en dårlig idé at skifte barnet, mens det er mest sultent.

Læg barnet til brystet først og skift bleen, når barnet har suttet en tid og giver signal til pause. Fortsæt så måltidet.

Der er “tjære” i bleen, hvad er det?
Den første afføring, barnet har efter fødslen, er sort og meget klæbrig. Den kaldes mekonium og ligner faktisk tjære. Den er dannet, mens barnet lå i livmoderen. I fostertilværelsen drikker barnet af fostervandet. Fostervandet indeholder blandt andet afstødte hudceller og hår. Alt dette affald bliver til den sorte afføring, mekonium.

Når amningen er godt i gang efter fødslen, vil afføringen gradvist forandre farve fra sort mekonium til gul syrligt lugtende babyafføring, som brystbørn har.

Servietter og creme til numsen
Vaskeservietter er ikke nødvendige. Vand er nok, hvis barnet bare har tisset. Men har det haft afføring, må der både vand og eventuelt sæbe til.

I nogle vaskeservietter er der parfume og andre stoffer, der ikke er gode for tynd babyhud. Læs indholdsdeklarationen før du bruger noget til barnets hud.

Det er sædvanligvis ikke nødvendigt at bruge creme. Børnenumser er dog meget forskellige. Nogle børn har sart hud, der nemt bliver rød. De børn har brug for creme. At skifte bleen tit og lufttørre numsen er nogle gange nok. Andre gange må man smøre med beskyttende creme.

Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl.

Pleje af navlen
Det er forskelligt, hvordan man anbefaler, at navlen bliver passet. Navlen skal være ren og tør. Nogle steder bruger man desinficerende midler for at få navlen til at tørre ud. Andre steder bruges vand og sæbe.

Se på navlen hver gang bleen skiftes. Rens den med jævne mellemrum, som du har fået det vist, hvor du har født. Læg bleen sådan, at navlen ikke konstant bliver våd. Hos drenge lægges tissemanden nedad, så han ikke tisser op mod navlen. Navlestumpen falder som regel af i løbet af de første uger efter fødslen.
Hvis du er i tvivl om navlen og pleje af den, spørg personalet på barselafdelingen, jordemoderen, sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.

Er et bad godt?
Nogle børn får bad kort tid efter fødslen. Det er forskelligt, hvad de synes om det. Er det en nydelse, kan barnet komme i bad. Græder barnet og virker forskrækket, så vent til det har vænnet sig lidt mere til den nye tilværelse udenfor livmoderen.

Vandet skal have legemstemperatur (ca. 37&Mac251; varmt). Lidt olie eller palmin i badevandet forhindrer barnets hud i at tørre ud. Tør navlen omhyggeligt efter badet.
Mange spædbørn nyder i øvrigt karbad sammen med en voksen.

Huden
Huden vil hos mange børn være indsmurt i fosterfedt ved fødslen. Efter nogle dage er fosterfedtet væk de fleste steder på kroppen. Hos nogle børn begynder huden at skalle 10-14 dage efter fødslen. Det begynder tit ved anklerne, håndleddene og på maven.

Det hjælper ikke at smøre huden med creme, den skallende hud forsvinder af sig selv i løbet af en uges tid.

Vask med forsigtighed
Når barnets ble skiftes, vaskes numsen med lunkent vand. Et lille stykke bomuldsvat er godt at bruge til at vaske med. Bomuldsvat er billigt, det er blødt, og det forurener ikke naturen i nævneværdig grad, når det smides væk.

Hvis barnet har haft afføring, bruges eventuelt sæbe til at vaske med. Når barnet er blevet vasket med sæbe, kan det være godt at komme lidt creme på numsen for at forhindre udtørring af huden.

Barnets søvn

Spædbørns søvnbehov varierer. Nogle børn er allerede i de første uger vågne i flere timer mellem to måltider, mens andre børn, som nyfødte, stort set kun er vågne, mens de spiser eller får skiftet bleen.

Om barnet er søvnigt eller vil have lidt mere mad, kan være svært at afgøre for nye forældre. Efter nogen tid lærer man at forstå barnets tegn for sult og/eller træthed.

At få barnet til at sove
Man skal lære, hvordan barnet bedst falder i søvn.

Nogle børn falder i søvn, når de bliver ammet, og kan umiddelbart lægges i seng, vugge eller barnevogn og sover videre der uden besvær. Andre børn sover bedst, hvis de har fysisk kontakt med deres mor eller far.

Enkelte børn er meget følsomme overfor lyde og det at blive lagt et andet sted, end der hvor de faldt i søvn. Sådanne følsomme børn kræver en særlig indsats, for at de får en god vekselvirkning mellem at sove og at være vågen.

Det kan måske hjælpe at svøbe barnet fast i et lille tæppe, inden det lægges under dynen, eller lægge dynen ret fast om barnet. At sutte på sut beroliger mange børn, så de lettere falder i søvn. Det er vigtigt at vente med at give barnet sut, til amningen er godt igang.

Støj
Nogle børn er meget følsomme for støj fra omgivelserne, når de skal sove. De må i begyndelsen have ro. Man skal på den anden side passe på, at barnet ikke bliver vænnet til have fuldstændig ro, for at kunne sove.

Det er godt hvis barnet også kan sove, når der er uro indenfor rimelighedens grænser. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor følsomt det er.

Liggeunderlag
Børn har godt af at ligge på en fast madras evt. med en tøjble som hovedunderlag.

Hovedpude må ikke bruges til små børn. Man kan risikere, at barnet ikke kan få luft, hvis det får puden over mund og næse.

Barnet må heller ikke ligge i en vandseng. Den er for blød og ustabil. Barnet risikerer at blive kvalt, hvis det ligger med ansigtet ned mod madrassen, eller det kan komme i klemme mellem sengekant og madras.

Det er ikke godt at lade barnet sove på lammeskind indendørs. Det er for varmt.

Barnet sover på ryggen

Et spædbarn lægges til at sove på ryggen. Undersøgelser har vist, at risikoen for vuggedød er 10 gange højere, hvis barnet sover på maven.

At ligge på siden, er også risikabelt, fordi barnet lettere kan rulle om på maven.

Et vågent spædbarn må gerne ligge på maven. Så snart barnet kan vende sig selv, når det sover og selv lægger sig på maven, er det helt i orden.

Luften i barnets omgivelser
Frisk luft (men ikke træk) i de rum, hvor spædbarnet opholder sig, er godt for barnet og også for den øvrige familie.

Udluftning før barnet lægges til at sove indendørs er absolut anbefalelsesværdigt. Tobaksrøg og for megen varme giver en større risiko for vuggedød. For de fleste forældre er det vanskeligt i begyndelsen at finde den rette temperatur for barnet. Barnets påklædning og omgivelsernes temperatur kræver en del overvejelser. Det er noget, som man lærer efterhånden.

I kan spørge sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl (se endvidere afsnittene: “Hvordan finder man ud af, om barnet er for koldt eller for varmt?”, “Spædbørns evne til at regulere temperaturen er dårlig” samt afsnittet om “Vuggedød”).

Forældre med raske spædbørn anbefales at:

• lægge spædbarnet til at sove på ryggen med ansigtet skiftevis til den ene og den anden side (se side 155).
• holde barnet varmt, men undgå at det bliver for varmt
• undgå tobaksrygning i de rum, hvor barnet opholder sig
• lufte ud i de rum, hvor barnet lægges til at sove, så luften er frisk

Barnet spjætter
Alle nyfødte børn har en refleks, som kaldes mororefleksen. Det kan se ud, som om barnet spjætter, men er altså en normal refleks i barnets første levemåneder. Refleksen er næsten forsvundet, når barnet er ca. 3 måneder.

Barnet hikker
Hovedparten af alle nyfødte hikker ofte. Det kan se ud, som om næsten hele barnets krop hikker, uden at det tilsyneladende generer.

Barnet gylper
Barnet bøvser luft op, og mælk følger nemt med som gylp. Er mavesækken meget fyldt, kan noget mælk, let ryge op. Det er derfor ikke godt at tumle for meget rundt med et barn, som nemt gylper.

Hvis barnet ofte i løbet af de første måneder gylper hele måltider op og ser ud til ikke rigtigt at tage på, må man tale med den praktiserende læge eller sundhedsplejersken. Det kan være tegn på, at mavemunden er for snæver. Mavemundsforsnævring behandles med et lille kirurgisk indgreb.

Barnet græder

Alle forældre vil opleve, at barnet græder. Kort efter fødslen kender forældre og barn endnu ikke hinanden så godt, og man må prøve sig frem for at finde ud af, hvad barnet har behov for.

Hvad er der galt?
Er det sultent? Er det træt? Generer bleen? Har det lyst til at ligge trygt i fars eller mors favn? Har det ondt i maven? Har det luft i maven? – Listen kunne blive endnu længere, og mulighederne er mange og tit en blanding af flere ting.

Når barnet græder, sluger det nemt luft, som senere kan genere i maven. Tit er barnet sultent. Det kan også være bleen, der er snavset, eller måske trænger barnet til at sove.
Græder barnet stadig på trods af forsøg med lidt af hvert, kan lidt blid massage på maven eller at blive holdt på en bestemt måde måske hjælpe. Nogle børn slapper af ved at komme op på fars ellers mors mave, eventuelt i bæresele beregnet til nyfødte.

Få aflastning, hvis barnet græder meget
Man kan selv blive lige så oprevet som barnet. Forsøg at få hjælp fra familie og venner. Man kan føle sig meget magtesløs overfor et lille barn, der græder meget. Ofte er der ingen forklaring på, hvorfor barnet græder.

Skal man give barnet sut?

Det er vigtigt at vente med sutten til barnet har lært at die sikkert af brystet og mælkeproduktionen er rigelig. Det er nemlig forskellige måder at sutte på for barnet, om det sutter på bryst, sut eller flaske. Det er forvirrende for et nyfødt lille barn. Derudover er børns behov for at sutte forskelligt.

At sutte er en refleks, som alle nyfødte har, og munden er det nyfødte barns mest følsomme sanseorgan.

At sutte virker beroligende på barnet
Det kan sutte på moderens bryst, en sutteflaske, en sut, en finger eller en sutteklud. Fælles for alt andet end at sutte på fingeren er, at det er forældrene, som giver barnet noget at sutte på. Om barnet vil sutte på fingeren, bestemmer det selv. Hvis barnet sutter på finger, fra det er nyfødt, kan det være svært, når det som større skal holde op. Måske er det en idé, når barnet sutter sikkert af brystet, at prøve med en sut i stedet for fingeren.

Børn, som bliver ammet, kan have svært ved at lære, hvordan man sutter på en narresut. Det ser ud, som om de spytter sutten ud. Ved at holde på sutten til barnet har fået fat, kan de fleste børn lære at sutte på narresut. Nogle børn synes, at en narresut er enten for stor (så får barnet brækbevægelser fra svælget) eller for lille (så tager det ikke ordentlig fat). Sutter fås i forskellige størrelser og faconer, så man må prøve sig frem.

Sutterne koges inden de tages i brug (ca. 5 min.), skoldes jævnligt og udskiftes med mellemrum, da de bliver møre og kan gå i stykker.

Dagene efter fødslen på sygehuset eller fødeklinikken

næste afsnit · top · forrige afsnit

Når fødslen er overstået, sunder forældre og barn sig oven på fødslen. Der bliver måske serveret noget at spise og drikke, og man bliver på fødestuen et par timer. Så vil mor og barn enten komme hjem, hvis det er en ambulant fødsel, eller de vil blive overflyttet til barselafdelingen. Ved en klinikfødsel bliver man samme sted.

Det er forskelligt fra fødested til fødested, hvor længe barselopholdet er planlagt til at vare. De fleste steder bruger individuel hjemsendelse. Det vil sige, at mor og barn tager hjem, når moderen føler sig parat til det. De fleste tager hjem 3-5 dage efter fødslen. Indlæggelsestiden bliver dog stadig kortere.

Ambulante fødsler, hvor man kommer hjem få timer efter fødslen, er blevet mere almindelige.

Samvær med andre barselkvinder

Hvis du er indlagt på barselafdeling eller fødeklinik, har du lejlighed til at være sammen med andre kvinder, som lige har født. Der er mulighed for at lære af hinanden, udveksle erfaringer og råd og snakke med hinanden om, hvordan fødslen blev oplevet. Du ser, hvordan de andre mødre passer deres børn og ammer dem. Du kan snakke med kvinder, der har flere børn, og kvinder, der netop har fået den førstefødte. Man hjælper hinanden, henter mad og tøj, passer hinandens børn og veksler telefonpenge.

For mange nyblevne mødre er samværet med de andre kvinder på barselafdelingen en meget god og positiv oplevelse. For nogle knyttes der venskaber, og man mødes med børnene og følger hinanden efter opholdet på barselafdelingen.

Undersøgelse for Føllings sygdom (PKU), toxoplasmose og nedsat stofskifte (myxødem)

Når barnet har fået modermælk eller modermælkserstatning i mindst 4 dage, kan dit barn blive undersøgt for Føllings sygdom, toxoplasmose og nedsat stofskifte. Det gøres ved en blodprøve taget fra barnets hæl.

Føllings sygdom og nedsat stofskifte er begge meget sjældne medfødte stofskiftesygdomme, som medfører åndssvaghed, hvis de ikke behandles. Føllings sygdom behandles med diæt, og nedsat stofskifte med medicin.

Toxoplasmose (“Haresyge”) er en infektion, som kan behandles. Hvis sygdommene opdages og behandles i tide, vil barnet udvikle sig normalt.

Prøven tages 5 - 7 dage efter fødslen. Er du taget hjem før prøven tages, kan du komme ind på afdelingen eller på jordemodercentret og få taget prøven, efter I er blevet udskrevet. Er undersøgelserne normale, hører du ikke noget fra sygehuset.

Undersøgelse af moderen

Inden du kommer hjem, vil personalet tale med dig om, hvordan du har det. Kun hvis du har gener fra underlivet – hvis du for eksempel bløder meget – vil du få foretaget en undersøgelse. Man vil undersøge, om livmoderen trækker sig sammen, som den skal, og om en eventuel syning heler, som den skal. Personalet vil tale med dig om, hvordan amningen går, og vejlede efter behov om den første tid hjemme.

Du vil få råd og vejledning om, hvordan I kan beskytte jer mod uønsket graviditet, når I genoptager det seksuelle samliv.

Samtale med jordemoderen om fødslen

Ved de fleste fødesteder er der mulighed for at tale med en jordemoder få dage efter fødslen. Nogle steder er det den jordemoder, du gik til konsultationer hos, der tilbyder dig en samtale, andre gange er det den jordemoder, der hjalp dig under fødslen, du kan tale med. Ved nogle fødesteder er det en jordemoder, du ikke har set før, som tilbyder dig en samtale.

På en fødeklinik, er det for det meste jordemødre, der er personale. Derfor kan du være heldig at møde den jordemoder du fødte med, eller hende du gik til konsultationer hos.

Der kan både hos dig og barnets far være tanker eller spørgsmål om fødslen, som det kan være rart at tale med en jordemoder om. Hvis fødslen forløb meget anderledes end forventet, kan der måske være brug for at tale med jordemoderen flere gange. Er der brug for at tale fødselsforløbet igennem med den læge, der var med, kan dette også lade sig gøre.

Ved nogle fødesteder har jordemødrene ikke mulighed for at tilbyde en samtale til alle kvinder efter fødslen. Der kan i stedet være tilbud om kontakt med jordemoder på en anden måde. (Se afsnittet “Besøg af jordemoder efter fødslen”).

Hvile og ro efter fødslen

Er du indlagt på barselafdeling eller fødeklinik i de første dage efter fødslen, er det vigtigt at du hviler dig.

Der foregår mange forskellige ting dagen igennem. Der serveres mad og drikkevarer, fysioterapeuten instruerer i barselgymnastik, børn græder, der ammes, skiftes bleer, børn og mødre går til undersøgelse og der er også besøgende.

Mange steder har man en fast hviletid, og det er vigtigt at overholde den. (Se endvidere “Faderen, søskende og besøgende”).

Forberedelse til at komme hjem

Når du skal hjem fra barselafdelingen, har du brug for tøj til dig selv og barnet. Du må have noget rummeligt tøj på. Barnet skal også have sit eget tøj på, og du skal bruge noget til at have barnet i på hjemvejen. Få nogen til at komme og hente dig og barnet og hjælpe med at pakke det, som du har haft med på barselafdelingen.

Hjem lige efter fødslen/hjemmefødsel

næste afsnit · top · forrige afsnit

Ved ambulant fødsel, hvor mor og barn kommer hjem få timer efter fødslen og ved hjemmefødsel, er forberedelserne i hjemmet inden fødslen ekstra vigtige. Det er godt at have bund i tøjvask og rengøring. Hjemmet har I muligvis nået at indrette, så I er klar til at modtage barnet. Det er en lettelse i den første tid, hvis I er så langt inden fødslen, når I har valgt at føde ambulant eller hjemme. (Se endvidere “Hverdagen i familien” og “Anskaffelser til barnet”).

Det er en god hjælp til forældrene, hvis nogen kan aflaste med hensyn til indkøb, tøjvask og rengøring i de første dage efter fødslen.

Andre børn i familien

Mindre børn i familien vil nyde, at nogle tidspunkter på dagen, eventuelt mens den nyfødte sover, er helliget dem, ligesom før den nyfødte kom til verden.

Børn, der er i vuggestue eller børnehave kan, alt efter familiens holdning og situation, bevare dagligdagen der, selv om der er kommet et nyt barn i familien. Det giver ro sammen med den nyfødte i hjemmet.

Familie, venner og bekendte

Føder du ambulant eller hjemme, kan familie, venner og bekendte være til stor hjælp og aflastning.

Tag imod al den praktiske hjælp, som tilbydes. Vær ikke bange for eventuelt at ønske en varm middagsret eller en færdig tøjvask i barselgave.

Mange gæster?

At give besked til familie, venner og bekendte kan med fordel planlægges. Hvem har man lyst til at ringe til? Det kan være praktisk af fordele sine gæster på forskellige dage. Barselgæster, der skal serveres for, er sædvanligvis en belastning for familier, der lige har fået barn. Tit mærker I først, efter at gæsterne er gået, hvor meget besøget trættede.

Snak inden fødslen med familie og venner om, hvad I kan tænke jer.

Ro og hvile

Det kan i nogle familier være en hjælp at fastsætte en besøgstid og telefontid.

At få hvilet ud og få ro til at lære sit nyfødte barn at kende er væsentligt, også når man har født ambulant eller hjemme.

En fast hviletid hver dag, hvor stikket til telefonen er taget ud, er godt for hele familien.

Hjemme med det spæde barn

næste afsnit · top · forrige afsnit

Må barnet komme ud?

Hvis det ikke er meget koldt og fugtigt, må det spæde barn gerne komme ud. Man skal passe på, at en kold vind ikke blæser ind i barnevognen, eller at solen ikke bager på kalechen i de varme perioder.

Hvordan finder man ud af, om barnet er for koldt eller varmt?
Barnet skal være varmt og tørt, når man mærker det i nakken. Er der varmt og fugtigt i nakken, har barnet det for varmt. Kolde hænder og fødder er almindeligt hos små børn.

Spædbørns evne til at regulere temperaturen er dårlig
Spædbørn har en stor hudoverflade i forhold til deres legemsvægt og er derfor meget påvirkelige af omgivelsernes temperatur. De er endnu ikke i stand til at vise tegn på, om de har det for koldt eller for varmt.

Derfor kræver barnet opmærksomhed med hensyn til, om påklædningen passer til temperaturen. Det er godt at give barnet en lille bomuldshue på. Den forhindrer varmetabet fra hovedbunden.

Navle og øjne

Navlestumpen er ikke faldet af
Navlestumpen falder som regel af i løbet af de første uger. (Se vedr. “Pleje af navlen”). Navlen vil altid lugte lidt. Bliver den rød og ildelugtende, eller bliver den ved med at væske, så spørg sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.

Barnets øjne
Hvis barnets øjne bliver røde, og der kommer betændelse (barnets øjenvipper er klistret sammen, når det vågner), skal du rådføre dig med jordemoder, sundhedsplejerske eller den praktiserende læge.

Dagligdagen begynder så småt med en lille ny i familien

Efter et par uger ebber barselvisitterne ud, og barn og familie er ved at have vænnet sig til hinanden.

Mange forældre venter nu, at barnet snart får en fast rytme. Det er dog langt fra tilfældet i alle familier. På nogle tidspunkter af døgnet har barnet måske et mønster, som gentager sig. Bedst som man tror, at “nu er vi ved at være inde i en rytme”, forandres døgnrytmen igen.

Uro om eftermiddagen
En del børn har en urolig periode sidst på dagen. Det kan være udtryk for, at både forældre og barn er trætte og burde tage et hvil. Det kan være svært, især hvis der er andre søskende.

Prøv, om naboer, venner eller familie kan aflaste.

Sæt realistiske mål for, hvad der kan nås på én dag. Bliv ikke skuffet og sur på dig selv, hvis du ikke når det, du havde tænkt dig.

Et nyt samliv begynder

Det er meget forskelligt, hvornår nybagte forældre har lyst til at være seksuelt sammen igen. Det er heller ikke sikkert, at manden og kvinden får lyst på samme tid efter fødslen. Her er det vigtigt at kunne tale om, hvordan begge parter føler det.

Nogle kvinder får tilfredsstillet deres behov for nærhed gennem kontakten med barnet. Den intense kontakt med barnet kræver og giver så meget, at kvinden ikke har så stort behov for den nærhed, det seksuelle samliv giver.

Kan samleje gøre ondt?
Mange kvinder og mænd er bange for, om det første samleje efter fødslen kan gøre ondt på kvinden. I den første tid er skeden ofte mere tør, og der kan være ømhed, hvis kvinden er blevet syet i skeden og i mellemkødet.

Smørende creme, for eksempel eksplorationscreme, kan hjælpe som glidemiddel (kan købes på apoteket). Det væsentligste er dog, at man har lyst til at være sammen, før man genoptager samlivet.

Samliv er ikke nødvendigvis ensbetydende med samleje
Forholdet mellem mand og kvinde i den første tid efter fødslen er præget af nye måder at se hinanden på. Nærheden og samhørigheden omkring det lille barn betyder på dette tidspunkt meget i mange parforhold.

Den første seksuelle kontakt efter fødslen kan være andet end egentligt samleje. Mange kvinder, men ikke alle, har brug for en langsom og nænsom genoptagelse af samlivet. Dette gør sig nok især gældende ved det første barn.

Hvis kvinden ammer, vil manden opleve, at brysterne, som før muligvis i høj grad har spillet en rolle seksuelt, nu også er ernæringskilde for det spæde barn. Kvindens krop har igen forandret sig.

Du er sårbar
Den første tid efter en barnefødsel er mange kvinder og mænd følelsesmæssigt sårbare. Meget i familien har forandret sig, og du kan nemt føle dig svigtet og såret over små ting. Du kan også blive usikker på, om du lever op til forventningerne hos partneren om, hvordan en mor/kvinde eller far/mand skal være. Åbenhed over for, hvad din partner føler og bliver usikker på eller såret over, er vigtig.

Det kan være svært at få tid til hinanden mellem amninger, bleskift og barnegråd.

Ny graviditet kan indtræde ved første ægløsning
I kan have samleje, så snart I har lyst efter fødslen.

Er der stadig barselflåd, bør I bruge kondom. Livmoderen vil være mere modtagelig for infektion end sædvanligt.

Ægløsning kan komme 4-6 uger efter fødslen. Der kommer ikke menstruation forud for den første ægløsning, så det er vigtigt at bruge prævention allerede fra det første samleje efter fødslen, hvis du ikke ønsker at blive gravid igen med det samme.

Amning vil måske udsætte tidspunktet for den første ægløsning efter fødslen. Amning er dog en meget usikker beskyttelse mod ny graviditet.

Støtte til nyblevne familier

næste afsnit · top · forrige afsnit

Besøg af jordemoder efter fødslen

Så vidt muligt vil du under opholdet på fødestedet, få besøg af den jordemoder, der hjalp under fødslen. Måske vil du også få besøg af den jordemoder, du kender fra konsultationerne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du får besøg af jordemoder både, når du er indlagt, og hjemme.

Muligheden for besøg af jordemoder efter fødslen er dog meget forskellig fra amt til amt. Hos jordemoderen kan du høre om de muligheder, du har.

Hjemmefødsel/ambulant fødsel
Hvis du føder hjemme eller ambulant, vil jordemoderen som regel komme på besøg dagen efter fødslen. Derudover vil hun komme endnu en gang på et nærmere aftalt tidspunkt.

Jordemoderen og sundhedsplejersken aftaler som regel tidspunkterne for deres besøg, sådan at du får besøgene fordelt på forskellige dage. Der er dog også forskelle på disse tilbud fra amt til amt.

Når jordemoderen er på besøg, kan du (gerne sammen med barnets far) gennemgå og diskutere fødslens forløb og få svar på eventuelle spørgsmål. Jordemoderen vejleder om blødning, eventuelt ubehag efter syning, prævention m.m. Endvidere undersøger hun barnet. I samarbejde med sundhedsplejersken vil jordemoderen støtte dig i amningen. Jordemoderen vil tilbyde at tage blodprøver fra barnet til undersøgelse for Føllings sygdom (PKU), toxoplasmose og nedsat stofskifte.

Hvis jordemoderen ikke besøger jer hjemme, må I tage til sygehuset eller jordemoderkonsultationen for at få taget blodprøven.

Besøg af sundhedsplejerske efter fødslen

Alle kommuner har pligt til at ansætte sundhedsplejersker. I nogle kommuner kommer sundhedsplejersken på besøg under graviditeten (se afsnittet “Besøg af sundhedsplejerske under graviditeten”). Allerede kort efter fødslen vil du få tilbudt det første besøg af sundhedsplejersken. Har du planlagt at føde hjemme eller ambulant, kommer sundhedsplejersken sandsynligvis hurtigere på besøg efter fødslen, hvis du selv ringer til hende. Sundhedsplejersken får besked om fødslen fra jordemoderen. Hun får en kopi af fødselsanmeldelsen, hvis du giver din tilladelse til det. Det kan dog godt vare nogle dage, før brevet når sundhedsplejersken.

Sundhedsplejersken giver støtte, råd og vejledning om barnets udvikling, amning, barnepleje m.m. til alle børnefamilier. Du kan komme i kontakt med sundhedsplejersken ved at kontakte kommunens social- og sundhedsforvaltning.

Mødregrupper
I nogle kommuner samler sundhedsplejerskerne mødre fra et bestemt geografisk område i en mødregruppe. Tanken er, at mødrene lærer hinanden at kende og kan støtte hinanden i dagligdagen.

Sundhedsplejersken vil sædvanligvis være meget velorienteret om, hvilke initiativer i lokalmiljøet børnefamilierne kan have gavn af. Hun er god at spørge, hvis der er noget, du vil vide.

Den praktiserende læge
Efter fødslen er der mulighed for undersøgelse af dig hos lægen. Formålet er, at lægen kan undersøge, om underlivet fungerer normalt efter fødslen, og vejlede om forebyggende midler.

Den første børneundersøgelse tilbydes, når barnet er 5 uger. Hvis du føder hjemme eller ambulant kan du komme til lægen med barnet, når det er en uge gammelt, hvis du ønsker det.

Hos lægen eller sundhedsplejersken samt i Sundhedsstyrelsens vejledning til forældre “Sunde børn” (se side 162) kan du få yderligere oplysninger om tilbudene op til barnets skolealder.

Du er derudover altid velkommen til at henvende dig til din læge om spørgsmål, der vedrører dit barns sundhed.

Social rådgivning og støtte

Har du sociale problemer for eksempel problemer med økonomi, bolig, faderskabssag eller uddannelse, kan du henvende dig i kommunens socialforvaltning. Her kan man tilbyde dig råd og vejledning samt økonomisk hjælp efter reglerne i lovene på det sociale område.

Efterfødselskurser

I den første tid som nybleven mor er der mange ting, som kan gøre én utryg og usikker. Du kan også føIe dig isoleret, hvis du er vant til en travl dagligdag med kontakt og samarbejde med kolleger.

På den ene side nyder du nok samværet med den lille, og på den anden side begynder du måske at savne den daglige sociale kontakt med andre voksne. Tidligere var mange kvinder hjemmegående, og derfor var det nemmere at få kontakt med andre mødre med småbørn. Sådan er det ikke i dag.

På efterfødselskurser og i mødregrupper kan du udveksle erfaringer om alt det, der glæder og bekymrer dig. Du vil nok blive klar over, at andre mødre, der har erfaringer, der ligner dine egne, er interessante og rare at være sammen med. Ofte laver I også gymnastik sammen. I kurserne deltager både mødre og børn. Efterfødselskurserne erstatter ikke de venner, veninder og familie, som I har i forvejen, men de er et supplement.

Efterfødselskurser er ofte en fortsættelse af et førfødselskursus. Tilbudene om kurser er forskellige fra amt til amt. Der findes kurser som arrangeres af aftenskolerne og private kurser arrangeret af afspændingspædagoger eller fysioterapeuter.

Spørg sundhedsplejersken, hun kender de lokale muligheder.

Sociale rettigheder og pligter under graviditeten og når barnet er født

top · forrige afsnit

Orlov under graviditeten

Alle gravide kvinder har ret til almindelig graviditetsorlov fra 4 uger før forventet fødsel. Inden for disse 4 uger kan kvinden selv bestemme, fra hvilket tidspunkt hun ønsker orlov, og dette kan ske med kort varsel.

På det offentlige arbejdsmarked har du ret til at tage orlov, når din egen læge vurderer, at der er 6 uger til fødslen. Du har også mulighed for at benytte alle eller nogle af de 10 omsorgsdage i 7. og/eller 8. uge før fødslen. Du har ret til særlig graviditetsorlov, hvis graviditeten ikke forløber normalt, og hvis fortsat arbejde vil medføre risiko for barnets eller moderens helbred.

Hvis dit arbejde er af en karakter, der kan medføre skade på barnet, og du ikke kan blive anvist et arbejde uden denne risiko, har du også ret til særlig graviditetsorlov. (Se endvidere afsnittet “Kan arbejdet skade barnet?”).

Barselorlov

Alle kvinder har ret til 14 ugers barselorlov. Hertil kan lægges 10 ugers orlov, som forældrene kan dele mellem sig efter deres eget ønske.

Faderen har ret til 14 dages fædreorlov indenfor de første 14 uger fra fødslen eller fra den dag, det nyfødte barn kommer hjem. Fædreorloven skal tages samlet.

Dagpenge eller løn?

Om du får dagpenge eller løn afhænger af din hidtidige indtægt og af din overenskomst. Nogle kvinder har kun ret til dagpenge, andre får fuld løn under orloven, både graviditets- og barselorlov. Offentligt ansatte får fuld løn under barsel, såvel kvinder som mænd. En tredje gruppe får en blanding.

Er du i tvivl, kan du spørge social- og sundhedsforvaltningen eller i fagforeningen.

Hvornår skal man meddele, at man skal have orlov?

Senest 3 måneder før forventet fødsel skal kvinden meddele sin arbejdsgiver, at hun er gravid. På det tidspunkt, hvor kvinden har behov for almindelig graviditetsorlov, meddeles det til arbejdsgiveren.

Af hensyn til afløser eller vikar bliver det dog ofte besluttet et godt stykke tid i forvejen.

Faderen skal senest 4 uger før forventet fødsel give arbejdsgiveren besked om, at han ønsker at holde 14 dages fædreorlov.

Senest 8 uger efter fødslen skal der tages endelig beslutning om, hvordan forældrene vil fordele de sidste 10 ugers barselorlov imellem sig. Dette skal meddeles til arbejdsgiverne. Senest 14 uger efter fødslen skal faderen meddele arbejdsgiveren om tidspunktet for og længden af den udvidede fædreorlov.

Forældreorlov

Forældre til børn under ni år har mulighed for at få orlov i en periode på 13-52 uger. Dette gælder arbejdsløshedsforsikrede, ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige. Desuden kan ledige og modtagere af kontanthjælp få orlov til at passe deres børn.

Der er ret til børnepasningsorlov i en periode på 13 uger. Hvis dit barn er under 1 år ved orlovens begyndelse, har du ret til 26 ugers børnepasningsorlov i sammenhæng. Yderligere orlov – op til 52 uger – kræver, at der indgås en aftale med arbejdsgiveren.

Yderligere information og vejledning om ordningen kan fås hos social- og sundhedsforvaltningen i din kommune, arbejdsformidlingen eller din A-kasse.

Anmeldelse af fødslen

Jordemoderen sender besked om barnets fødsel til kordegnekontoret og til sundhedsplejersken i den kommune, hvor moderen bor. Hvis kvinden er ugift, sendes også besked til kommunens socialforvaltning af hensyn til en eventuel faderskabssag.

Forældrene skal også selv anmelde barnets fødsel. Det skal ske til kordegnekontoret i det sogn, hvor moderen bor. (I Sønderjylland til personregisterføreren). Anmeldelsen foregår altid til kordegnekontoret uanset forældrenes tilknytning til folkekirken.

Anmeldelsen skal ske inden for 2 hverdage efter fødslen. Anmeldelsesblanketten udleveres af jordemoderen efter fødslen. Moderens dåbsattest skal vedlægges anmeldelsesblanketten. Hvis forældrene er gift, skal mandens dåbsattest og vielsesattesten også vedlægges. Er forældrene separeret eller skilt, skal separations- eller skilsmissepapirerne med.

Der registreres desuden visse medicinske oplysninger om graviditeten og fødslen. De medicinske oplysninger samles hos Sundhedsstyrelsen i ”Det medicinske fødselsregister”.

Faderskabssag

Hvis du ikke er gift med barnets far, kan du enten få ordnet faderskabssagen før eller efter

fødslen. Der er fordele ved at få faderskabet fastslået allerede under graviditeten.

Ønsker du at ordne det inden fødslen, kontaktes statsamtet der hvor du bor (i Københavns Kommune: Overpræsidiet).

Det er også i statsamtet, I kan få aftalt fælles forældremyndighed, når I ikke er gift. Fælles forældremyndighed indebærer, at forældrene er juridisk ligestillede i forhold til barnet. Dette kan imidlertid først ske efter fødslen.

Hvis I ikke foretager jer noget, vil I efter fødslen få et brev med opfordring til at opgive faderens navn. Moderen har pligt til at opgive navnet på faderen.

I de tilfælde, hvor moderen enten ikke kender faderens navn eller ikke ønsker at opgive det, bør hun henvende sig til socialforvaltningen i sin kommune eller til statsamtet.

top · forrige afsnit