Forløbet af en almindelig fødsel

Barnet er netop født

Fødslen nærmer sig

næste afsnit · top

Tanker om fødslen

Det kan være svært at forestille sig, hvordan en fødsel vil mærkes og opleves. Ikke to fødsler forløber ens og opleves heller ikke ens. Mange vordende forældre hører forskellige beskrivelser af fødsler, fordi den runde mave inviterer til, at familiemedlemmer, venner og andre husker deres egne graviditeter og børnefødsler. Mange forældre fortæller gerne åbent om deres børns fødsler, andre forældre opfatter det som noget mere privat. Men det er fælles for de fleste, at en fødsel er en stærk oplevelse, der rører ved dybe følelser.

For en kvinde er fødslen en stor fysisk udfordring for kroppen og stærkt bevægende på det psykiske plan. Under fødselsarbejdet kommer mange kvinder i kontakt med stærke kræfter og kropslige oplevelser, som de aldrig før har kendt. Mænd kan opleve, at de er med til noget, som de selv kun har en lille mulighed for at påvirke væsentligt, men som til gengæld også påvirker dem selv stærkt.

En fødsel er ingen eksamen for forældrene

En fødsel er en naturlig proces, hvor der skal være plads til, at både kvinden og manden kan have hver deres følelser og reaktioner.

Der findes ikke noget bestemt ideal af en fødsel. Det er meget individuelt, hvad der er godt og rart, hvad der opleves som styrke, og hvad der kan give ængstelse og uro. Derfor skal hverken kvinden eller manden leve op til en bestemt rolle under fødslen.

Man skal heller ikke være nervøs for, om man kan huske alt, hvad man har lært på førfødselskursus. Man skal bare være sig selv og yde sit bedste.

Hvem skal være med til fødslen?

Det er dejligt at kunne dele en fødselsoplevelse med én, man holder af, både under selve fødslen og i tiden efter. Derfor har næsten alle fødende kvinder en ledsager med.

Der sker noget følelsesmæssigt mellem de personer, der er til stede ved en fødsel. De fleste oplever en form for tilknytning. Som regel forstærkes den helt tidlige følelsesmæssige tilknytning til barnet af at have været med, da det blev født.

En hel del mennesker er bange for at komme på sygehuset, fordi de forbinder det med sygdom. I forbindelse med førfødselskurser har man mange steder lejlighed til at besøge klinik, føde- og barselafdeling, så sygehuset ikke virker fremmed. Den person, der skal være ledsager ved fødslen, må kunne klare at støtte kvinden, både når hun føler sig ovenpå, og hvis hun bliver træt og opgivende. Nogle kvinder ønsker at have flere personer omkring sig under fødslen. Det er kvindens eget valg. Ledsagerne må hver især finde ud af, hvordan de bedst kan støtte og hjælpe kvinden. Under en fødsel er det moderen, barnet og faderen, der er hovedpersonerne.

Faderen med til fødslen?

Mange fædre ønsker at være med ved fødslen. Deres oplevelser er forskellige. Nogle føler stærk samhørighed med kvinden, beundring for hendes kræfter og udholdenhed. Andre føler afmagt overfor de stærke kræfter, der arbejder i kvindens krop. De føler sig sat ud af spillet og overvældet over, at kvinden har smerter. Det virker som en befrielse og lettelse, når barnet er der. Faderen kan ønske at være til stede, fordi det er vigtigt for ham at være med til at modtage barnet.

At dele oplevelsen
Samtidig kan han også ønske at være med, fordi han gerne vil dele oplevelsen med kvinden, og fordi han gerne vil støtte og hjælpe hende.

Den mand, der på forhånd føler sig overbevist om, at han ikke vil bryde sig om at være med, skal hellere lade være med at presse sig selv. Han kan være der så længe, han har lyst; eller han kan komme ind på fødestuen straks efter fødslen.

Søskende med til fødslen

I nogle familier er det et ønske, at søskende skal være med, når en lillesøster eller lillebror fødes. Det er nødvendigt at forberede børns deltagelse i en fødsel grundigt. Man skal også være forberedt på, at de pludseligt kan ønske at forlade fødestuen. Læs også afsnittet “Hvor skal søskende være under fødslen?”.

Kvinden må forberede sig på, at hun formentlig ikke vil kunne have kontakt med det ældre barn under hele fødslen. I perioder må hun koncentrere sig så meget om fødselsarbejdet, at hun ikke har overskud til kontakt med et barn. Barnet skal kunne forstå dette og vide, at der ikke er noget galt i det. Det er nødvendigt at have en voksen ledsager med til udelukkende at være sammen med barnet.

Kan jeg selv bestemme, hvordan fødslen skal foregå?

Det spørgsmål stiller mange gravide kvinder, når det forventede fødselstidspunkt nærmer sig. Det er en vigtig del af forberedelsen til fødslen at forestille sig, hvordan det vil være at føde. Tal med jordemoderen og med den ledsager, som skal være med til fødslen, om det. Derved bliver du følelsesmæssigt mere parat, også selv om det ikke er til at vide, hvordan fødslen rent faktisk vil blive. Man kan ikke aftale på forhånd, hvordan en almindelig fødsel skal foregå.

Du kan have mange forventninger til fødslen. Det er meget almindeligt at få en følelse af ikke at have levet op til de forventninger, man har haft. Bliv ikke overrasket, hvis du pludselig har lyst til noget andet, end det du havde forberedt dig på. Det er helt i orden. Det kan selvfølgelig være svært, hvis du har aftalt med din ledsager, at han/hun under ingen omstændigheder skal tillade et eller andet, som du så alligevel synes ville være godt (særlig smertelindring for eksempel). Lyt til kroppen. Under en fødsel er det kroppen, der har styringen, – fødslen vil følge sin egen rytme.

Fortæl jordemoderen, hvad du mærker. Jordemoderen vil vejlede dig og foreslå forskellige muligheder undervejs i fødslen. Sig, hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til.

Plukveer

Livmoderen er en muskel, hvis sammentrækning og afslapning man ikke selv kan styre. Plukveer er svage sammentrækninger i livmoderen. For førstegangsfødende er det normalt at mærke plukveer de sidste par måneder af graviditeten. Nogle flergangsfødende kan mærke plukveer allerede fra midt i graviditeten.

Plukveer er en slags træning af livmoderen forud for det egentlige vearbejde. I sidste del af graviditeten er plukveerne også med til at blødgøre livmoderhalsen.

Plukveer kommer spredt uden regelmæssighed og gør ikke ondt. Nogle kvinder mærker plukveer som en let murrende fornemmelse. Andre mærker kun, at livmoderen pludselig er helt hård, når man lægger en hånd på maven.

Fødsel til tiden

Det forventede fødselstidspunkt angives ved en dato. (Se afsnittet “Terminsdato”). Men det er normalt at føde indenfor tidsrummet 3 uger før til 2 uger efter den dato. Derfor er det godt at sige til familie og venner, at fødslen forventes enten først, midt eller sidst i en måned. Hvis du siger en bestemt dato, kommer der så mange forventninger om, at det er lige præcis på den dag, du skal føde. Nogle kvinder bliver selv utålmodige de sidste uger. Andre trives godt og afventer i fred og ro, at fødslen går i gang.

Forløbet af en almindelig fødsel

næste afsnit · top · forrige afsnit

Fødslens begyndelse

Nogle gravide kvinder har selv en stærk fornemmelse af, at fødslen snart går i gang.

Fornemmelsen kan som regel ikke rigtig forklares nærmere, men den er der. Der kan også være andre tegn fra kroppen, der viser at fødslen er nært forestående.

Har du født før kan fødslen begynde anderledes, end du tidligere har oplevet.

Slimprop
Hos de fleste kvinder sidder der en prop af slim i livmodermunden. Den beskytter mod bakteriers indtrængen i livmoderen. I slutningen af graviditeten åbner livmodermunden sig lidt, og slimproppen glider ud. Slimet er sejt og hvidligt. Det kan være gulligt, eventuelt med lidt blod i, og kan komme ud fra skeden klatvis over et par dage.

Tegnblødning
Der kan komme lidt slimet, brunligt eller lyst blodigt udflåd i forbindelse med, at fødslen går i gang. Det kommer også fra livmodermunden. Når den åbner sig, brister nogle små blodkar. Denne let slimede blødning kaldes tegnblødning.

Veer
Fødslen kan begynde med veer. Veer er sammentrækninger i livmoderen. Sammentrækningerne skal trække livmoderhalsen opad og åbne livmodermunden.

I begyndelsen af fødslen kan veerne være uregelmæssige. De kan komme med 5 til 10 til 15 minutters interval og have forskellig varighed. Nogle er små og korte på et halvt minut, andre længere – op til 1 minut. Efterhånden finder vearbejdet et mønster, hvor veerne kommer nogenlunde regelmæssigt og varer nogenlunde lige længe.

Veer mærkes som ubehag eller smerter i livmoderen og måske over lænden og ned i lårene.

Afgang af fostervand
Det første tegn på, at fødslen snart går i gang, kan være, at der går hul på fosterhinderne og fostervandet begynder at sive.

Fostervandet kan begynde at løbe ret pludseligt, eller det kan sive ganske langsomt. Man kan godt føle sig i tvivl, om det er fostervand, der siver, om det er urin, eller om det er rigeligt med udflåd. Fostervandet har en karakteristisk lugt, som du nok vil lægge mærke til. Det vil blive ved med at sive, hvis der er hul på fosterhinderne. Fostervandet er klart. Der er ingen nerver i fosterhinderne, så det gør ikke ondt, når der går hul på dem.

Ring til jordemoderen, hvis fostervandet begynder at sive derhjemme. Se endvidere “Faresignaler under graviditeten”.

Fødsel på sygehus. Hvornår skal jeg tage af sted?

En normal fødsel kan godt vare op til 24 timer fra de første veer begynder. Førstegangsfødende har som regel lidt længere forløb end flergangsfødende (gennemsnitligt 12-24 timer for førstegangsfødende og gennemsnitligt 8-12 timer for flergangsfødende).

Ring til fødestedet
Når du synes, det virker, som om fødslen er i gang, skal du kontakte jordemoderen. Jordemoderen kan bedst vejlede, hvis hun taler med dig selv.

I begyndelsen kan du roligt gå omkring og foretage dig forskelligt, som du har lyst til. Du kan spise og drikke, som du plejer, og du kan for eksempel tage et varmt bad. Det virker afslappende og kan være dejligt i denne fase af fødslen.

Det er rarest at tage af sted til sygehuset på et tidspunkt, hvor du endnu ikke skal bruge al din koncentration på vearbejdet. Der skal være overskud til at blive fortrolig med fødestuen og den jordemoder, der skal hjælpe. Tal også med jordemoderen om, hvordan du skal komme til fødestedet.

Hvad skal jeg tage med?

Du skal have noget behageligt tøj på, når du tager til sygehuset. Noget som du synes, du kan bevæge dig frit i. Derudover skal medbringes badekåbe, hjemmesko, toiletsager og noget tøj til at have på efter fødslen. Tag vandrejournalen med. Tag eventuelt også noget med til adspredelse (for eksempel noget at læse i, musik, strikketøj eller lignende).

Hvis du gerne vil ringe til nogen lige efter fødslen, så husk mønter til telefonen.

Hjemmefødsel

Skal du føde hjemme, så ring til vagthavende jordemoder, når du synes, det virker, som om fødslen er i gang.

Ved jordemoderens besøg under graviditeten vil I have aftalt nærmere om de forskellige praktiske forberedelser. Jordemoderen medbringer det øvrige udstyr, der er brug for under fødslen.

Livmodermunden åbner sig, barnet trænger ned

Livmoderens sammentrækninger under første del af fødslen kaldes udvidelsesveer, og denne del af fødslens forløb kaldes for udvidelsesperioden.

Under vearbejdet sker der følgende: Livmoderhalsen trækkes opad, og livmodermunden åbnes. Barnet skubbes nedad, så det er klar til at skrue sig ned igennem bækkenet. Barnets hoved drejer sig, alt efter hvor der er bedst plads i bækkenet.

Livmodermunden åbner sig sædvanligvis 1 cm i timen, når veerne er gode, og man skal føde for første gang. Livmodermunden skal være cirka 10 cm åben, for at barnets hoved kan trænge helt ned i bækkenet og kvinden kan begynde at presse.

Fostervandet siver

Under fødslen vil der på et tidspunkt måske gå hul på fosterhinderne, og fostervandet vil sive ud. Nogle kvinder mærker et lille smæld, når hinderne brister. Andre mærker ikke noget. Når der først er hul på hinderne, vil vandet sive under resten af fødslen, da der til stadighed dannes nyt fostervand.

Hvis hinderne ikke brister af sig selv, vil jordemoderen sikkert prikke hul på dem. Det gør ikke ondt, da der ikke er nerver i fosterhinderne.

Hvis vandet siver og du ikke har veer endnu, kan du, efter jordemoderen har undersøgt dig, tage hjem og slappe af og vente på, at veerne begynder. Jordemoderen vil fortælle dig, hvornår hun gerne vil have, at du senest kommer tilbage til fødestedet. Hvis veerne ikke går i gang af sig selv efter et godt stykke tid, vil jordemoderen eventuelt tilbyde dig, at fødslen bliver sat i gang. Det er forskelligt fra fødested til fødested hvor lang tid, man synes, der må gå. Omkring et døgn eller lidt mere er det mest almindelige. Det afhænger selvfølgelig også af, hvordan du og det endnu ufødte barn har det.

Kan jeg bevæge mig, som jeg vil, når jeg har veer?

Ja, det kan du, og fysisk aktivitet er godt for fødslens forløb. Mange fødende kvinder trives bedst med at skifte imellem at gå omkring, sidde op eller ligge ned.

Fødslen er en meget aktiv proces, der medinddrager hele kroppen. Lyt til de signaler, du får fra kroppen. Det er godt, at du bevæger dig og gør, hvad du føler er bedst for dig. Det kan give dig god fornemmelse af at arbejde sammen med kræfterne i kroppen.

Ved at du bevæger dig under veerne i udvidelsesperioden udnyttes pladsen i bækkenet godt. Det letter barnets mulighed for at trænge ned.

Ve- og hvilestillinger under første del af fødslen

De fleste fødende kvinder føler sig godt tilpas ved at vugge eller rokke med kroppen under veerne.

Du kan læne dig ind over et bord eller en seng og hvile på albuerne og underarmene. Det giver mulighed for at stå op og vugge eller rokke fra side til side eller op og ned med underkroppen.

Du kan sætte dig på en stol og hvile underarmene på dine spredte knæ. På den måde kan du også rokke med bækkenet.

Du kan hænge om halsen på din mand eller en hjælper og vugge i knæene.

En stor sækkestol kan give god støtte enten i ryggen eller under maven. Sækkestolen kan formes, så der bliver plads til maven. Derved kan du ligge afslappet på alle fire med god støtte.

Du kan ligge på siden og få støtte af puder. Der er mange muligheder. Jordemoderen kan hjælpe, hvis du ikke rigtig kan få det til at fungere.

Spise og drikke under fødslen

Tidligt under fødslen er det godt at få lidt let fordøjelig mad at spise. Ristet brød, gerne med noget sødt, og noget at drikke er som regel rart.

Mælk er ikke godt, fordi det klumper sig sammen i mavesækken, som tømmer sig meget langsomt under fødslen.

En del fødende kvinder får kvalme og eventuelt opkastning i sidste del af fødslen. Derfor er det rarest kun at drikke under denne del af fødslen. Drik gerne noget koldt og friskt.

Men føler du dig ligefrem sulten, kan du rolig spise, hvad du har lyst til. Så vil du sikkert også kunne holde maden i dig.

Gør det ondt at føde?

De fleste kvinder synes, det gør mere end ondt at føde. Smerten beskrives på forskellige måder, men er anderledes end andre smerter, du før har kendt til. Her er nogle eksempler: Som stærke menstruationssmerter, – som om det hiver og flår i bækkenet, – som om man befinder sig ude i universet, og det eneste, man kan fornemme er, at det buldrer i bækkenet, – som en sviende skarphed, – som en rund bølge, der ruller frem og tilbage.

Smerteopfattelsen er forskellig fra kvinde til kvinde, men det gør ondt at føde for næsten alle kvinder. Vesmerter er anderledes end sygdomssmerter. Smerterne afbrydes af pauser og du ved, at smerterne stopper. Du har også forventningerne om det længe ventede barn, der bliver resultatet af alle anstrengelserne og smerterne. At være så velforberedt og tryg som muligt, er med til at gøre dig i stand til at udholde smerterne. Er du utryg og bange, så spænder du, og smerterne bliver værre. Det er vigtigt at arbejde med veerne og ikke imod.

Smerte og angst
En smerte er præcis så stærk, som den opleves og udtrykkes. Nogle fødende kvinder oplever smerten som positiv, andre som negativ. Der er mange forhold, der spiller ind.

En negativ forstærkning af smerten kan skyldes utryghed og angst og viser sig ved, at du stritter imod, når vekræfterne tager fat. Angsten kan være angst for smerter, angst for de stærke kræfter i kroppen og for det ukendte.

En lettelse af smerten kan komme ved tryghed og tillid og ved at acceptere veen som en kraft, der hjælper én til at føde.

Hvordan vil du opleve det?
Det er svært at vide, hvordan det vil være. Men det er alligevel godt at få talt med jordemoderen og din mand eller anden ledsager, der skal være med ved fødslen, om hvordan du forestiller dig, det vil blive.

Tal med din mand eller hjælper om, hvordan du gerne vil samarbejde med vekræfterne.

Stærke kræfter arbejder.
Der er mange kvinder, der trods al mulig forberedelse alligevel føler sig overvældede over smerterne. Det er naturligt, fordi det er så stærke kræfter, der arbejder. Men følelsen af det overvældende skal helst ikke blive en negativ følelse.

En fødsel skal ikke nødvendigvis klares med alt under kontrol. En fødsel er hårdt arbejde.

Mange kvinder fortæller, hvordan de ønskede sig langt væk fra smerten, mens den stod på. Men efter fødslen ser de tilbage på smerten som noget, der hjalp dem under et hårdt stykke arbejde.

Smertelindring

Behovet for smertelindring er forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder ønsker helst ikke medicinsk smertelindring. Andre kvinder ønsker gerne medicinsk smertelindring som supplement til ikke-medicinsk smertelindring. Det kan være svært, især ved første fødsel, at tænke sig til, hvad du får brug for. Der er mange forskellige muligheder for medicinsk smertelindring (efter behov og hensyntagen til barnet). Det er godt at kende til dem inden fødslen.

Alle kvinder støttes i at bruge afspændingsteknik, vejrtrækning og andre metoder, der bruger kroppens egne kræfter. Ved afspænding koncentrerer kvinden sig om, at det ikke skal gøre alt for ondt.

Afspænding

Nogle kvinder kan (eller kan lære at) koncentrere sig så stærkt om afspænding i kroppen, at dette virker smertelindrende. På førfødselskurser undervises ofte i afspændingsteknik. Der findes forskellige afspændingsteknikker. Men fælles for dem er, at kvinden med sine tanker styrer sin krop frem mod afspænding. Du kan øve dig på afspænding.

Manden, anden ledsager eller jordemoderen kan hjælpe dig med afspændingen.

Vejrtrækning

Teknikker
Mange fødende kvinder har stor glæde af at bruge en vejrtrækningsteknik, gerne kombineret med afspænding. Vejrtrækningsteknik kan også trænes under graviditeten.

Kvindens egen måde at trække vejret på
Nogle kvinder har det bedst med at følge deres egen vejrtrækning. Den vil som regel ændre dybde og rytme i løbet af fødslen.

Det er godt at få støtte til vejrtrækningen under fødslen, hvad enten du vælger at bruge en bestemt teknik eller at følge din egen rytme.

Bevægelse

Bevægelse af kroppen er for mange kvinder et godt modsvar til veens smerte. Se illustration af nogle forslag til ve- og hvilestillinger, som giver mulighed for bevægelse under fødslen.

Et varmt bad

Et almindeligt brusebad eller et karbad giver som regel velbehag, afslapning og derved en form for smertelindring. Det varme vand fra bruser eller bad kan give en rar afslapning i hele kroppen. Du kan gå i bad når som helst under udvidelsesperioden. Nogle fødesteder har fødekar, der gør det muligt for den fødende kvinde, at tilbringe udvidelsesperioden her, hvis det er rart og lindrende at være i det varme vand.

Hårdt opvredne, varme vaskeklude lagt der, hvor det gør ondt, kan også lindre.

Det er fælles for afspændings- og vejrtrækningsteknikker, bevægelse og bad, at du selv er aktiv. Den fornemmelse betyder meget for de fleste fødende kvinder, samtidig med at kroppens eget modsvar til smerten ikke forstyrres.

Lattergas

Lattergas er en indåndingsbedøvelse, der gives gennem en maske. Lattergas blandes med mere eller mindre ilt og kan derved få svagere eller stærkere virkning.

Virkningen er smertestillende og samtidig let sløvende. Nogle beskriver det sådan: Man mærker veen, men man bliver lidt ligeglad med den. Man kan trække vejret i masken på samme måde, som man plejer, eller man kan bruge en vejrtrækningsteknik. Den sløvende virkning kommer hurtigt og forsvinder hurtigt, hvis man ikke har taget for meget. Imellem veerne føler man sig klar i hovedet.

Pethidin

Pethidin kan være en hjælp, hvis kvinden tidligt under fødslen er udkørt og forpint.

Virkningen er sløvende og kraftigt smertelindrende. Det betyder at medicinen kan påvirke barnet efter fødslen, da medicinen passerer over i barnet via moderkagen. Barnet kan være sløvt, når det skal i gang med at amme, og den første vågenperiode, barnet har lige efter fødslen, kan være påvirket af den stærke medicin. Det kan være svært at få øjenkontakt med det nyfødte barn, og sutterefleksen kan være svagere end normalt i den første tid.

Pethidin gives som regel som indsprøjtning. Virkningen kommer efter ti til femten minutter. Det er forskelligt, hvor længe virkningen holder sig.

Man vil helst undgå at give medicinen sent under fødslen, fordi barnets vejrtrækning også kan være påvirket af medicinen, når det lige er født. Der findes dog en modgift, som barnet kan få, hvis det skulle være nødvendigt.

Rygmarvsbedøvelse

Denne form for smertelindring tilbydes kvinder, der har usædvanlig stærke smerter under fødslen. Læs mere.

Pudendusblokade og anden lokalbedøvelse

I den allersidste del af presseperioden kan pudendusblokade være en hjælp for kvinder, der er bange for udspilingsfornemmelsen.

Pudendusblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges ved indsprøjtning i højre og venstre side ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til kanylen. Selve stikket går kun en halv centimeter ind i vævet.

Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.

Kvinden mærker ikke barnets passage gennem skeden. Der er en risiko for, at kvindens fornemmelse af pressetrangen kan blive mindre, når blokaden er lagt. Derfor bliver presseperioden sommetider længere, når der bruges pudendusblokade.

Ved evt. syning vil kvinden være smertefri ved denne blokade. Pudendusblokade eller anden lokalbedøvelse kan også lægges efter barnets fødsel, hvis der skal sys.

Andre smertelindringsmetoder

Ved nogle fødesteder tilbydes der også andre former for smertelindring. Det drejer sig f.eks. om indsprøjtning af en smule sterilt vand i selve huden flere steder over lænden. Derved dannes nogle små vandblærer, steriltvandspapler også kaldet “bistik”.

En metode, hvor kvindens nerver stimuleres elektrisk, virker også smertelindrende. Denne metode kaldes transcutan nervestimulation. Der eksperimenteres også med akupunktur og zoneterapi på nogle fødesteder samt forskellige former for massage.

Kan jeg få smertelindring, hvor jeg føder?

Du kan få støtte til afspænding og vejrtrækning, hvor du end vælger at føde. De fleste fødesteder kan tilbyde ovenstående medicinske smertelindringsmetoder. Dog er det ikke muligt at få rygmarvsbedøvelse ved alle fødesteder. De metoder, som er nævnt i afsnittet om andre smertelindringsmetoder, har forskellig udbredelse.

Ved hjemmefødsel er der sjældent brug for ret megen smertestillende medicin. Det kan muligvis være fordi kvinder, der vælger at føde hjemme, føler en tryghed ved at være i egne omgivelser under fødslen. Det får kvinden til at slappe af. En jordemoder må give lattergas og lokalbedøvelse i hjemmet.

Ledsagerens omsorg under fødslen

Som vordende far eller ledsager til en fødsel er det godt allerede før fødslen at snakke med kvinden om, hvordan hun forestiller sig, samarbejdet skal være under fødslen.

Som ledsager må du være forberedt på, at kvinden godt kan reagere anderledes end forventet. For eksempel kan hun pludselig blive afvisende og trække sig ind i sig selv under koncentrationen med vearbejdet.

Du må være indstillet på at skulle hjælpe med at give kvinden tryghed, ro og fornemmelsen af tillid. Ledsageren må selv have tillid til, at alt vil gå, som det skal. Denne følelsesmæssige opbakning er vigtig for kvinden.

I kan også have aftalt i detaljer, hvordan I kunne tænke jer at fødslen skulle forløbe. Det vil i mange tilfælde vise sig, at det ikke kommer til at gå, som I havde aftalt. Det er vigtigt at være parat til forandringer. Tag tingene i den rækkefølge, de kommer.

Derudover er der nogle praktiske gøremål. Mange kvinder har brug for støtte til afspændings-og/eller vejrtrækningsteknik. Det kan være rart, og for nogle er det smertelindrende, at blive masseret på lænd eller lår. Kvinden kan have brug for hjælp til at finde gode ve- og hvilestillinger. Mange fødende kvinder synes også, det er rart at få en fugtig klud til at tørre ansigtet med. Mange vil gerne smøre læberne med creme eller læbepomade.

Ledsageren kan sørge for, at alt dette fungerer i kvindens eget tempo og efter hendes temperament.

Faderen under fødslen

Fødslen er både følelsesmæssig og fysisk krævende for faderen. Du kan risikere ikke at få søvn i lang tid, og kan synes, at alle følelserne på godt og ondt er meget trættende.

Mange fædre fortæller, hvordan de følelsesmæssigt svinger op og ned under fødslen. På den ene side føler de ængstelse og bekymring for, om det hele nu går godt. På den anden side er det en stor oplevelse.

Kontakten mellem den fødende kvinde og faderen kan måske blive en hel del anderledes end forventet. Det overrasker mange, at kvinden ofte i sidste del af fødslen koncentrerer sig så meget om vearbejdet, at hun ikke orker at have nogen særlig kontakt med faderen.

Det bedste, du kan gøre er, at vise kvinden din tillid og kærlighed. Derudover kan du støtte kvinden som omtalt i afsnittet ovenfor om ledsagerens omsorg.

Barnet under fødslen

Under fødslen skal barnet skrues ned gennem bækkenet og ud gennem skeden. Det sker ved hjælp af vekræfterne. Det er både anstrengende og stimulerende for barnet at blive født, og det er en vigtig del af barnets tilpasning til livet udenfor livmoderen.

Overvågning af barnet
Jordemoderen vil lytte til barnets hjerteslag mange gange under fødslen med et træstetoskop eller en doptone. I selve presseperioden vil der blive lyttet efter hver eneste ve. Sædvanligvis slår hjertet lidt langsommere under en ve. Efter veen bliver rytmen hurtigt, som den plejer at være, dvs. mellem 10 og 12 slag pr. 5 sekunder.

En del steder tilbydes elektronisk overvågning (cardio-toko-grafi CTG) i et kvarters tid eller lidt mere i forbindelse med ankomsten til sygehuset (en såkaldt door-step-test). Undersøgelsen giver oplysninger om barnets tilstand og kan være vejledende for, hvorledes barnet bedst overvåges under resten af fødslen. Under en normal fødsel er det sædvanligvis ikke nødvendigt at overvåge barnet elektronisk (se også afsnittet CTG).

Pressetrang og presseperiode

Når barnets hoved er trængt ned gennem bækkenet og nærmer sig skedeåbningen, kommer pressetrangen.

Pressetrang får mavemuskler og mellemgulv til at presse barnet ud. Som regel vil livmodermunden nu være helt åben (ca. 10 cm i diameter).

Jordemoderen vil hjælpe med at finde en hvilestilling og en vejrtrækning, der bruger pressetrangen bedst muligt, indtil livmodermunden er helt åben og barnets hoved er helt nede ved skedeåbningen.

Selvom det muligvis er anstrengende, kan det være en god idé at kvinden står op i denne sidste fase. Den fødende kvindes oprejste stilling kan gøre det lettere for barnets hoved at skrue sig ned igennem bækkenet under den sidste del af fødslen.

Presse sammen med veerne
Når livmodermunden er helt åben, og barnets hoved er trængt helt ned til skedeåbningen og hovedet er drejet, kan du give helt efter for pressetrangen. Prøv først at blive fortrolig med presseveens styrke og varighed. Når du kender den, kan du indrette din vejrtrækning og dit eget pres, så veens egne kræfter støttes. Det vil som regel betyde, at du i kortere eller længere perioder vil lade din udånding komme stødvis i takt med pressetrangen. På den måde vil barnets hoved langsomt glide frem og udspile skedeåbningen og mellemkødet. Jordemoderen vil vejlede dig om, hvordan du presser bedst i denne sidste fase.

Fødestillinger

Den vej, barnet skal passere under fødslen, er krum. Det er bedst at vælge en fødestilling, hvor du udnytter mellemgulvets og mavemusklernes pressekraft til at følge denne krumme vej. Det gøres godt i en stilling, hvor overkroppen er opret. Herved udnyttes tyngdekraften også.

Det betyder noget følelsesmæssigt for mange kvinder at være i opret stilling. Det betyder også, at den fødende kvinde kan have et overblik over fødestuen og den oprette stilling giver mulighed for at være aktiv og på lige fod med de andre på fødestuen.

Der er også andre gode muligheder for fødestillinger. Ved at ligge på siden kan nogle fødende kvinder også arbejde godt sammen med veerne og udnytte fødselsvejens naturlige krumning. Andre fødende kvinder arbejder bedst sammen med pressetrangen ved at ligge på alle fire og bevæge bækkenet (for eksempel “rokke” eller bevæge det fra side til side).

Hjælpemidler på fødestuen
På de fleste fødestuer er der forskellige hjælpemidler. Det kan være sækkestol, store puder, skumgummikiler eller andet, der kan støtte ryggen. Nogle fødesteder har små fødestole eller -taburetter, som enten kan bruges på gulvet eller i fødesengen. Brug i øvrigt fantasien og den hjælper, du har med til fødslen.

Mange fødesteder har også et spejl, som kan holdes sådan, at kvinden selv kan se, hvordan barnets hoved glider frem og fødes.

Fødsel i vand

Nogle kvinder, der har været i et fødekar under udvidelsesperioden, ønsker at blive i vandet, når barnet fødes. Det er forholdsvis nyt at “føde i vand”. Der er sandsynligvis både fordele og ulemper ved en vandfødsel. Det er forskelligt fra fødested til fødested, hvilke tilbud, der er. Spørg din jordemoder om, hvordan det er, der hvor du har valgt at føde.

Klip i mellemkødet

Skedeåbningen og mellemkødet udspiles i takt med, at barnets hoved glider længere frem. Vævet i skeden og mellemkødet er meget elastisk. Hos nogle kvinder vil jordemoderen dog skønne, at det er nødvendigt at klippe i mellemkødet (episiotomi). Klippet er 3-4 cm langt og som regel skråt ud fra skedeåbningen. Jordemoderen klipper på det tidspunkt, hvor mellemkødet er helt udspilet. Klippet mærkes som regel ikke.

Rifter
Hos nogle kvinder kan der komme rifter i kønslæberne eller i mellemkødet. Det bløder som regel ikke ret meget fra klip og rifter.

Barnet er netop født

top · forrige afsnit

Barnet fødes

Når barnets hoved er gledet så langt frem i skedeåbningen, at hele nakken er ude, vil jordemoderen hjælpe dig med at lirke hovedet helt ud. I vil have et meget nært samarbejde, hvor du skiftevis presser lidt og hviler lidt. Til sidst vil hovedet være helt født. På dette tidspunkt er du måske så koncentreret, at du knap opfatter, at hovedet er født.
Måske har du lyst til at se ned mellem benene, måske orker du det ikke. Jordemoderen vil suge slim og fostervand væk fra barnets næse og mund, hvis der er noget, der generer barnet.

Barnet vil af sig selv, eventuelt støttet af jordemoderen, i den næste presseve dreje hovedet om på siden. Herefter fødes skuldrene og resten af kroppen.

Nogle kvinder har lyst til selv at være med til at trække barnet ud.

Barnet begynder at trække vejret

Straks barnet kommer ud, vil det trække vejret, og lungerne foldes ud og fyldes med luft.

Blodkredsløbet i barnets hjerte og lunger vil samtidigt forandres, idet blodet fra nu af iltes i lungerne. Blodet er før kommet iltet ind i barnet fra moderkagen gennem navlesnoren. Den øvrige omstilling fra livet i livmoderen til livet udenfor sker gradvist.

Alle indtryk er nye for barnet, for eksempel lugt, smag, temperatur, og det som kan ses og høres. Lyde går nu gennem luft og ikke som før fødslen gennem vand.

Mor og barn

Dér ligger det lille nyfødte barn. De fleste forældre drømmer med glad forventning om netop dette øjeblik. Mange kvinder forestiller sig, at de vil have stærke kærlige følelser for barnet lige fra første øjekast. Sådan har nogle kvinder det også. Men en del kvinder er så overvældede, at de har brug for lidt tid og ro til at sunde sig.

Tag barnet op, når du selv har lyst
Når du føler dig parat, kan du tage dit barn op selv eller bede jordemoderen løfte det op til dig.

Barnet vil nyde at mærke din varme hud og høre den velkendte lyd af dit hjerte. Barnet vil også nyde at mærke dine hænder og arme slutte tæt om sig. Det er vigtigt, at barnet holdes varmt.

Navlen

Navlesnoren klippes over, efter at barnet er født. Det er forskelligt hvornår. Inden man klipper, sættes en klemme eller elastik på navlesnoren nogle centimeter fra barnets hud. Navlesnorens tykkelse varierer fra barn til barn. Navlestumpen tørrer ind og falder af i løbet af de første uger efter fødslen.

Ved fødslen kan der tages blodprøver fra navlesnoren. Fra navlesnorsblodet kan man blandt andet bestemme barnets blodtype. Det er for eksempel vigtigt hvis moderen er rhesus negativ. En rhesus negativ mor med et rhesus positivt barn skal have en indsprøjtning med gammaglobulin indenfor de første døgn efter fødslen. Denne indsprøjtning forhindrer, at moderen danner antistoffer mod et rhesus negativt barn ved senere graviditet. Man kan også undersøge, om barnet har fået nok ilt under fødslen.

Moderkagen fødes

Indenfor det første kvarters tid efter barnets fødsel vil livmoderens sammentrækninger få moderkagen til at løsne sig. Hvis du bløder meget vil jordemoderen give noget medicin, der trækker livmoderen sammen og gør blødningen mindre. Medicinen gives som indsprøjtning.

Når moderkagen er løsnet helt fra livmoderen, kan den fødes ved at du presser ligesom ved barnets fødsel. Moderkagen glider gennem skeden. Det mærkes som en stor blød varm klump. Hvis du har lyst, kan jordemoderen vise dig moderkagens to sider – hinderne, navlesnoren og den hule barnet har ligget i.

Blødning og eventuel syning

Der er sædvanligvis ikke ret megen blødning ved en normal fødsel. Den blødning, der er, kommer fra det sted i livmoderen, hvor moderkagen har siddet.

Hvis der er kommet en bristning, eller der er klippet i mellemkødet, vil jordemoderen sy det, lige efter moderkagen er født. Ganske små bristninger bløder ikke og sys derfor ikke. Vævet i skeden og mellemkødet læges hurtigt. Klip og bristninger sys som regel med noget tråd, der opløses af sig selv, mens vævet heler. Der kan godt gå nogle uger, før tråden er helt forsvundet.

Hvis der ikke er lagt lokalbedøvelse før fødslen, vil jordemoderen lægge den, før hun begynder at sy.

Hænder og fødder er blå

Næsten alle børn har blålige og kolde hænder og fødder lige efter fødslen. Det bliver de som regel ved med i de første dage, måske i de første par uger efter fødslen. Det er normalt og hænger blandt andet sammen med, at barnets blodkredsløb har forandret sig fra fosterliv til barneliv.

Indsmurt i fosterfedt

Fosterfedt er hvidt. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget fosterfedt, de har på huden, når de bliver født. Nogle børn må tørres lidt af. Hos de fleste opsuges fosterfedtet af huden og gnides af i tøjet i løbet af de første dage. Piger kan længe have lidt fosterfedt siddende mellem kønslæberne. Fosterfedtet beskytter barnets hud.

Stærke bånd knyttes mellem forældre og barn

Mange børn har en periode lige efter fødslen, hvor de er fantastisk bevidste og vågne. Den kan vare op til et par timer. Barnet kigger med et intenst blik på alt omkring sig. Øjenkontakten med den nyfødte på dette tidspunkt kan være intens og nær på en ganske særlig måde.

Ubrydelige bånd
Denne første vågne tid er sandsynligvis fra naturens side beregnet til, at forældre og barn knytter de første stærke følelsesmæssige bånd til hinanden. Barnet og forældrene gennemgår det, som man kalder “Prægning”. Knytter sig stærkt til hinanden og hører sammmen fra denne første kontakt. Efter den vågne tid falder mange børn i fast søvn. Det varer sædvanligvis længe, før barnet har så lang en vågenperiode igen. Forældrene er nu sædvanligvis også meget vågne, selvom de under fødslen følte sig meget trætte. Nogle forældre er nærmest euforiske.

Barnet finder brystet

Efter fødslen, når barnet har sundet sig lidt, vil dét i mange tilfælde selv vise, når det er klar til at die. Det vil begynde at søge efter brystet.

Når barnet er kommet nær brystet bruger det søgerefleksen. Hvis barnet røres på kinden eller læberne af brystvorten, så åbner det munden højt og tager fat på brystet. Barnet begynder at sutte, når brystvorten rører bagtil i ganen (sutterefleksen). Det synker, når det får mælk i munden (synkerefleksen). Se tegningen.

Er det lidt svært i begyndelsen, så få hjælp af jordemoderen eller andet personale på fødestuen.

Undersøgelse af det nyfødte barn

I de første timer efter fødslen har forældre og barn behov for fred og ro til at lære hinanden at kende. Alt andet vil forstyre. Derfor venter personalet, hvis det er muligt, nogle timer med at veje, måle og undersøge barnet. Ved undersøgelsen vil jordemoderen mærke i munden med en lillefinger for at undersøge, om ganen er hel, så barnet kan sutte godt. Jordemoderen vil mærke på barnets hoved, ryg, arme, ben og mave. Jordemoderen vil se på øjne og ører, tælle fingre og tæer. Man vil undersøge, om barnet har hofteskred. Jordemoderen vil mærke, om testiklerne er i pungen hos drengebørn, og hun vil se, om der er en endetarmsåbning.

Fødselsvulst
Nogle børn fødes med en fødselsvulst, som er en bule på hovedet. En fødselsvulst opstår, når hovedet gennem et stykke tid trykker hårdt mod livmodermunden, efter at fostervandet er gået. En fødselsvulst forsvinder som regel i løbet af det første døgn.

K-vitamin
K-vitamin har betydning for blodets evne til at størkne. K-vitamin dannes i tarmen, men det nyfødte barn kan først danne K-vitamin efter nogen tid. Derfor vil barnet kort efter fødslen få K-vitamin som indsprøjtning. K-vitamin har tidligere også været givet som dråber, hvilket er lige så godt, men fra juni 2000 har K-vitamindråber ikke kunnet købes i Danmark.

Hvis barnet ikke har K-vitamin nok i blodet, kan det have risiko for at bløde, uden at dette kan stoppes. Når barnet er tre måneder gammelt, kan det danne nok K-vitamin selv.

Hvis barnet ikke har K-vitamin nok i blodet, kan det have risiko for at bløde, uden at dette kan stoppes. Når barnet er tre måneder gammelt, kan det danne nok K-vitamin selv.

Hvad sker der i moderens krop?

Efterveer
Livmoderens sammentrækninger fortsætter efter fødslen. Hos de fleste kvinder, der lige har født er sammentrækningerne kraftigst, når barnet dier ved brystet. Mange kvinder mærker sammentrækningerne som ve-agtige smerter. Førstegangsfødende mærker ikke så meget til efterveer. Flergangsfødende mærker dem som regel tydeligt – for en del flergangsfødende ret så smertefuldt endda.

Efterveerne bevirker, at livmoderen trækkes sammen igen, så blødningen bliver mindre. De første par timer vil blodet sive som ved kraftig menstruation.

Det letter livmoderens arbejde i de første timer efter fødslen, hvis blæren er tom. Gå derfor gerne på toilettet, hvis du kan.

Hormonforandringer
Moderkagens fødsel medfører store forandringer i hormonbalancen. De hormoner, der styrer mælkedannelsen i brysterne, frigøres nu. Når barnet lægges til brystet, stimuleres dannelsen af disse hormoner.

top · forrige afsnit