Hvis du overvejer abort

Hvis du overvejer abort

[Forside] [Bund] [Næste side] [Forrige side]

Dine rettigheder

Du har ret til støttesamtaler
Hvis du overvejer at få foretaget abort, har du mulighed for at få en støttesamtale, før du træffer dit valg. Din læge vil fortælle dig om denne støttesamtale. Formålet med samtalen er at hjælpe dig til selv at træffe din beslutning om at afbryde eller at gennemføre graviditeten. Under støttesamtalen vil du blive spurgt om, hvorfor du overvejer abort, og der vil blive talt om konsekvenserne af henholdsvis barn og abort. Samtalen vil bl.a. handle om de psykiske og sociale sider ved abort/barn.

Støttesamtalen må ikke presse dig til et valg
Støttesamtalen må ikke presse dig til at træffe et valg, som du ikke selv ønsker. Din læge vil oplyse dig om, hvor du kan få støttesamtaler, men du må selv bestemme, hvilket rådgivningstilbud du vil benytte dig af. Din læge vil også orientere dig om, at det er op til dig selv at opsøge rådgivningstilbuddene. Desuden skal din læge oplyse, at du også har ret til en støttesamtale efter aborten, hvis du vælger abort. Formålet med samtalen efter aborten er at få talt forløbet igennem – især hvis du efter aborten har problemer med beslutningen.

Hvis du vil gennemføre graviditeten
Hvis din beslutning om at gennemføre graviditeten eller aborten er afhængig af økonomiske eller sociale forhold, har du ret til rådgivning. Du kan få rådgivning om de muligheder, der er for støtte til gennemførelse af graviditeten og støtte efter barnets fødsel.

Dine muligheder for økonomisk støtte
Du kan forhøre dig hos dit amt eller din kommune om dine rettigheder. Ønsker du oplysninger om mere konkrete muligheder for hjælp og støtte i din bopælskommune, skal du henvende dig til socialforvaltningen. Du kan desuden kontakte Mødrehjælpen af 1983, hvor du kan få vejledning om sociale, juridiske, økonomiske og psykologiske forhold omkring abort, graviditet, fødsel og livet som mor.

Hvis du overvejer at bortadoptere
Overvejer du at bortadoptere, skal du henvende dig til det amt eller den kommune, du bor i. Her vil du få vejledning om de muligheder, du har for at modtage støtte, hvis du vælger at beholde barnet.

Hvis du giver udtryk for, at du ønsker at bortadoptere, bliver barnet efter fødslen i første omgang anbragt på fødeafdelingen. Herefter bliver barnet overført til en institution, indtil den endelige bortadoption kan finde sted.

Du har ret til at fortryde
Selvom du er sikker på, at du vil bortadoptere barnet, vil du først kunne underskrive de endelige papirer om bortadoption 3 måneder efter fødslen. Det skyldes, at der efter fødslen skal være mulighed for at genoverveje og eventuelt fortryde ønsket om bortadoption. Når papirerne først er underskrevet, er der ikke længere mulighed for at fortryde bortadoptionen. Hvis du fastholder dit ønske om bortadoption, sender amtet sagspapirerne til adoptionsnævnet, som finder en familie til barnet.

Du har ret til at få foretaget abort
Ifølge lovgivningen har alle kvinder, som har bopæl i Danmark, ret til at få foretaget abort (også kaldet svangerskabsafbrydelse eller provokeret abort), hvis indgrebet kan foretages inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det vil sige, inden der er gået 12 uger fra den første dag i din sidste menstruation.

Når du er under 18 år
Hvis du er under 18 år og ugift, skal dine forældre (værge) give tilladelse til abort. Måske er det svært for dig at fortælle dine forældre, at du er gravid. Hvis du er nervøs, kan det hjælpe, at du fortæller dine forældre om din usikkerhed, og at du har brug for deres støtte og hjælp.

Hvis du ikke ønsker at fortælle dine forældre om graviditeten
Hvis du ikke ønsker at fortælle dine forældre, at du er gravid og ønsker abort, kan du søge et såkaldt samråd i amtet (i København og Frederiksberg kommunen) om tilladelsen til abort, uden at dine forældre eller værge får det at vide. Samrådet kan også give tilladelse til abort, hvis dine forældre sætter sig imod, at du får abort. Det er muligt at klage over samrådets beslutning.

Du skal henvende dig til din læge
Hvis du overvejer abort, skal du henvende dig til din læge. Du kan også ansøge amtet om abort, men det mest almindelige er at henvende sig til sin praktiserende læge.

Din læge vil vejlede dig
Før du udfylder anmodningen om abort, vil din læge oplyse dig om, hvordan indgrebet vil foregå og om følger og risici ved indgrebet. Under samtalen kan du stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om eller bange for ved abortindgrebet. Desuden skal din læge oplyse dig om, at du ved henvendelse til dit amt (i København og Frederiksberg kommunen) kan få vejledning om støttemulighederne, hvis du overvejer at beholde barnet.

Du bliver undersøgt for klamydia
Normalt vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse, bl.a. for at vurdere, hvor langt henne graviditeten er. Desuden vil der for det meste blive taget en prøve for den seksuelt overførbare sygdom klamydia. Hvis du har klamydiainfektion, skal den behandles med antibiotika før aborten.

Sygehuset indkalder dig
Før lægen sender din anmodning om abort til sygehuset, skal du skrive under på, at du er blevet vejledt om indgrebet, og at din læge har oplyst, hvor du kan henvende dig for at få vejledning om støtte, hvis du overvejer at beholde barnet. Din læge vil herefter sende en henvisning til det sygehus, hvor du skal have foretaget aborten. Du får en skriftlig indkaldelse, når sygehuset har fundet en tid til dig.

Abort efter 12. uge
Efter 12. graviditetsuge kan der kun gives tilladelse til abort, hvis der er særlige grunde af helbredsmæssig eller social art, der taler for abort, eller hvis der er mistanke om misdannelser hos fosteret. Tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge søges gennem den praktiserende læge. Det er amtets samråd, der vurderer, om der kan gives tilladelse til abort efter 12. uge. Det er muligt at anke samrådets beslutning (dvs. klage over den) til et ankenævn, hvis man får afslag på abort efter 12. uge. Jo længere tid efter 12. uge, jo vægtigere grund skal der til, for at samrådet giver tilladelse til abort.

Du kan fortryde indtil sidste øjeblik
Det er gratis at få foretaget abort, og aborten foretages altid på et sygehus af en læge. Du har fortrydelsesret indtil sidste øjeblik før abortindgrebet, også efter, at du har anmodet om abort og fået tid til indgrebet eller er mødt op på sygehuset.

Valg af abortmetode før 12. uge
Der findes to metoder til at afbryde en uønsket graviditet. Kirurgisk og medicinsk. Kirurgisk abort foregår ved, at du i fuld bedøvelse får suget livmoderens indhold ud gennem et rør indført gennem livmoderkanalen. Medicinsk abort foregår ved, at du tager nogle tabletter, der sætter aborten i gang. Både den kirurgiske og den medicinske abort betyder, at du skal opholde dig på et sygehus i mindre end et døgn.

Vælg den metode du er mest tryg ved
Det er vigtigt, at du i samråd med din læge vælger den metode, der passer dig bedst, og som du føler dig mest tryg ved. Medicinsk abort kan de fleste steder kun foretages indenfor de første 8 uger af graviditeten. Kirurgisk abort kan foretages frem til 12. uge af graviditeten.

Der er frit sygehusvalg
De fleste amter i Danmark tilbyder både kirurgisk og medicinsk abort. Hvis dit amt ikke tilbyder medicinsk abort, kan du benytte dig af det frie sygehusvalg. På de følgende sider kan du læse om kirurgisk og medicinsk abort.