Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen

Hvis du overvejer abort
Denne pjece henvender sig til alle kvinder, der overvejer abort. Pjecen indeholder oplysninger om dine rettigheder og valgmuligheder i forbindelse med valget mellem at gennemføre eller afbryde graviditeten. Pjecen giver konkrete oplysninger om abortindgrebet og om nogle af de tanker og følelser, som ofte vil præge beslutningen om abort eller barn. Desuden kan du finde adresser på nogle af de steder, hvor du kan henvende dig for at få flere oplysninger.

Uønsket gravid - abort eller barn?
Det kan hjælpe at tale med nogen om dine følelser
Forud for beslutningen om abort kan der ligge mange og svære overvejelser for og imod. Ofte vil der være en konflikt mellem følelserne og fornuften. Mange føler sig meget alene i forbindelse med disse overvejelser, uanset om de har en partner eller ej. Overvejer du abort, kan det hjælpe dig, hvis du taler med nogen om dine tanker og følelser.

Årsager til at du overvejer abort
Der kan være flere årsager til, at du overvejer at afbryde graviditeten. Måske har du allerede de børn, du ønsker eller kan overkomme. Måske kan du slet ikke overskue at få et barn på nuværende tidspunkt. Eller måske ønsker du slet ikke at få børn. Dine overvejelser vil ofte være præget af tanker om parforhold, job, uddannelse, økonomi og fremtid. Du kan også være bekymret for, hvad dine omgivelser vil sige, uanset om du vælger abort eller ønsker at beholde barnet.

Graviditetssymptomerne og din beslutning
For nogle kvinder kan kroppens ændringer og de begyndende graviditetssymptomer være med til at gøre beslutningen om abort ekstra svær. Selvom kroppen har indstillet sig på at være gravid, behøver det ikke være en forkert beslutning at vælge abort. For at du kan træffe den for dig rigtige beslutning, må du tage hensyn til både dine følelser og din fornuft og nøje overveje din konkrete situation. Det er meget almindeligt, at man er i tvivl og fortsætter sine overvejelser for og imod, helt til sidste øjeblik, før beslutningen skal tages.

Hvis du er alene om beslutningen
Nogle kvinder er overladt til selv at skulle træffe beslutningen. I en sådan situation kan det hjælpe at dele bekymringerne og overvejelserne med en god veninde eller et familiemedlem. Hvis du ikke er i et fast forhold med barnefaderen, kan det være svært at fortælle ham, både at du er gravid, og at du overvejer abort. Derfor vil tanker om, hvorvidt du skal involvere ham i din graviditet, ofte fylde meget i dine overvejelser.

Hvis du er i parforhold
Lever du i fast parforhold, kan det alligevel være vanskeligt at tale om abort, hvis I har forskellige ønsker til det at få et barn eller at få en abort. Selvom I har forskellige følelser og måske også ønsker for fremtiden, kan det støtte jer at tale sammen om valget, og måske kan I bruge situationen til at lære hinanden bedre at kende. Hvis du ikke kan tale med din partner eller føler dig presset af ham, kan det være en god idé at tale med et andet menneske. Uanset hvad du og din partner vælger, skal du selv kunne leve med følgerne af det valg, I træffer. Derfor er det vigtigt at tænke beslutningen grundigt igennem, og vælge det, der er rigtigt for dig.

Hvis du allerede har et barn
Hvis du for kort tid siden er blevet mor, kan det være ekstra hårdt at vælge mellem barn eller abort. Selvom du er afklaret med, at du ikke kan klare et barn til nu, er det normalt, at du føler det svært at træffe den endelige beslutning om abort på grund af de følelser, du har som nybagt mor.

Hvis du er meget ung
Hvis du er meget ung, vil dine omgivelser ofte forvente af dig, at du ønsker abort. Derfor kan det være svært at træffe den beslutning, der er rigtig for dig, fordi du kan føle dig presset og vil være ekstra opmærksom på omgivelsernes forventninger og reaktioner.

Du kan dele dine tanker med andre
Uanset hvilken situation du er i, kan du have brug for at snakke mulighederne og beslutningen igennem med en udenforstående, som vil lytte og ikke presse dig til en bestemt beslutning. Din praktiserende læge skal og vil gerne rådgive dig omkring beslutningen, hvis du ønsker det. Der findes også en række andre steder, hvor du kan søge råd og vejledning. Du har også på forskellige debatsteder på Internettet mulighed for at diskutere dit valg igennem med andre, der er i eller har været i samme situation. Du finder nærmere oplysninger om adresser, telefonnumre og web-sider bagerst i dette hæfte.

Dine rettigheder
Du har ret til støttesamtaler
Hvis du overvejer at få foretaget abort, har du mulighed for at få en støttesamtale, før du træffer dit valg. Din læge vil fortælle dig om denne støttesamtale. Formålet med samtalen er at hjælpe dig til selv at træffe din beslutning om at afbryde eller at gennemføre graviditeten. Under støttesamtalen vil du blive spurgt om, hvorfor du overvejer abort, og der vil blive talt om konsekvenserne af henholdsvis barn og abort. Samtalen vil bl.a. handle om de psykiske og sociale sider ved abort/barn.

Støttesamtalen må ikke presse dig til et valg
Støttesamtalen må ikke presse dig til at træffe et valg, som du ikke selv ønsker. Din læge vil oplyse dig om, hvor du kan få støttesamtaler, men du må selv bestemme, hvilket rådgivningstilbud du vil benytte dig af. Din læge vil også orientere dig om, at det er op til dig selv at opsøge rådgivningstilbuddene. Desuden skal din læge oplyse, at du også har ret til en støttesamtale efter aborten, hvis du vælger abort. Formålet med samtalen efter aborten er at få talt forløbet igennem - især hvis du efter aborten har problemer med beslutningen.

Hvis du vil gennemføre graviditeten
Hvis din beslutning om at gennemføre graviditeten eller aborten er afhængig af økonomiske eller sociale forhold, har du ret til rådgivning. Du kan få rådgivning om de muligheder, der er for støtte til gennemførelse af graviditeten og støtte efter barnets fødsel.

Dine muligheder for økonomisk støtte
Du kan forhøre dig hos dit amt eller din kommune om dine rettigheder. Ønsker du oplysninger om mere konkrete muligheder for hjælp og støtte i din bopælskommune, skal du henvende dig til socialforvaltningen. Du kan desuden kontakte Mødrehjælpen af 1983, hvor du kan få vejledning om sociale, juridiske, økonomiske og psykologiske forhold omkring abort, graviditet, fødsel og livet som mor.

Hvis du overvejer at bortadoptere
Overvejer du at bortadoptere, skal du henvende dig til det amt eller den kommune, du bor i. Her vil du få vejledning om de muligheder, du har for at modtage støtte, hvis du vælger at beholde barnet.
Hvis du giver udtryk for, at du ønsker at bortadoptere, bliver barnet efter fødslen i første omgang anbragt på fødeafdelingen. Herefter bliver barnet overført til en institution, indtil den endelige bortadoption kan finde sted.

Du har ret til at fortryde
Selvom du er sikker på, at du vil bortadoptere barnet, vil du først kunne underskrive de endelige papirer om bortadoption 3 måneder efter fødslen. Det skyldes, at der efter fødslen skal være mulighed for at genoverveje og eventuelt fortryde ønsket om bortadoption. Når papirerne først er underskrevet, er der ikke længere mulighed for at fortryde bortadoptionen. Hvis du fastholder dit ønske om bortadoption, sender amtet sagspapirerne til adoptionsnævnet, som finder en familie til barnet.

Du har ret til at få foretaget abort
Ifølge lovgivningen har alle kvinder, som har bopæl i Danmark, ret til at få foretaget abort (også kaldet svangerskabsafbrydelse eller provokeret abort), hvis indgrebet kan foretages inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det vil sige, inden der er gået 12 uger fra den første dag i din sidste menstruation.

Når du er under 18 år
Hvis du er under 18 år og ugift, skal dine forældre (værge) give tilladelse til abort. Måske er det svært for dig at fortælle dine forældre, at du er gravid. Hvis du er nervøs, kan det hjælpe, at du fortæller dine forældre om din usikkerhed, og at du har brug for deres støtte og hjælp.

Hvis du ikke ønsker at fortælle dine forældre om graviditeten
Hvis du ikke ønsker at fortælle dine forældre, at du er gravid og ønsker abort, kan du søge et såkaldt samråd i amtet (i København og Frederiksberg kommunen) om tilladelsen til abort, uden at dine forældre eller værge får det at vide. Samrådet kan også give tilladelse til abort, hvis dine forældre sætter sig imod, at du får abort. Det er muligt at klage over samrådets beslutning.

Du skal henvende dig til din læge
Hvis du overvejer abort, skal du henvende dig til din læge. Du kan også ansøge amtet om abort, men det mest almindelige er at henvende sig til sin praktiserende læge.

Din læge vil vejlede dig
Før du udfylder anmodningen om abort, vil din læge oplyse dig om, hvordan indgrebet vil foregå og om følger og risici ved indgrebet. Under samtalen kan du stille spørgsmål, hvis der er noget, du er i tvivl om eller bange for ved abortindgrebet. Desuden skal din læge oplyse dig om, at du ved henvendelse til dit amt (i København og Frederiksberg kommunen) kan få vejledning om støttemulighederne, hvis du overvejer at beholde barnet.

Du bliver undersøgt for klamydia
Normalt vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse, bl.a. for at vurdere, hvor langt henne graviditeten er. Desuden vil der for det meste blive taget en prøve for den seksuelt overførbare sygdom klamydia. Hvis du har klamydiainfektion, skal den behandles med antibiotika før aborten.

Sygehuset indkalder dig
Før lægen sender din anmodning om abort til sygehuset, skal du skrive under på, at du er blevet vejledt om indgrebet, og at din læge har oplyst, hvor du kan henvende dig for at få vejledning om støtte, hvis du overvejer at beholde barnet. Din læge vil herefter sende en henvisning til det sygehus, hvor du skal have foretaget aborten. Du får en skriftlig indkaldelse, når sygehuset har fundet en tid til dig.

Abort efter 12. uge
Efter 12. graviditetsuge kan der kun gives tilladelse til abort, hvis der er særlige grunde af helbredsmæssig eller social art, der taler for abort, eller hvis der er mistanke om misdannelser hos fosteret. Tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge søges gennem den praktiserende læge. Det er amtets samråd, der vurderer, om der kan gives tilladelse til abort efter 12. uge. Det er muligt at anke samrådets beslutning (dvs. klage over den) til et ankenævn, hvis man får afslag på abort efter 12. uge. Jo længere tid efter 12. uge, jo vægtigere grund skal der til, for at samrådet giver tilladelse til abort.

Du kan fortryde indtil sidste øjeblik
Det er gratis at få foretaget abort, og aborten foretages altid på et sygehus af en læge. Du har fortrydelsesret indtil sidste øjeblik før abortindgrebet, også efter, at du har anmodet om abort og fået tid til indgrebet eller er mødt op på sygehuset.

Valg af abortmetode før 12. uge
Der findes to metoder til at afbryde en uønsket graviditet. Kirurgisk og medicinsk. Kirurgisk abort foregår ved, at du i fuld bedøvelse får suget livmoderens indhold ud gennem et rør indført gennem livmoderkanalen. Medicinsk abort foregår ved, at du tager nogle tabletter, der sætter aborten i gang. Både den kirurgiske og den medicinske abort betyder, at du skal opholde dig på et sygehus i mindre end et døgn.
Vælg den metode du er mest tryg ved
Det er vigtigt, at du i samråd med din læge vælger den metode, der passer dig bedst, og som du føler dig mest tryg ved. Medicinsk abort kan de fleste steder kun foretages indenfor de første 8 uger af graviditeten. Kirurgisk abort kan foretages frem til 12. uge af graviditeten.
Der er frit sygehusvalg
De fleste amter i Danmark tilbyder både kirurgisk og medicinsk abort. Hvis dit amt ikke tilbyder medicinsk abort, kan du benytte dig af det frie sygehusvalg. På de følgende sider kan du læse om kirurgisk og medicinsk abort.

Kirurgisk abort inden udgangen af 12. uge
Indkaldelse til forundersøgelsen
Almindeligvis vil du blive indkaldt til en forundersøgelse på den sygehusafdeling, som har modtaget din anmodning om abort fra lægen.
Formålet med forundersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er først og fremmest at fastlægge graviditetens længde. Det sker som regel ved en ultralydsundersøgelse i forbindelse med en almindelig gynækologisk undersøgelse. Samtidig vil du blive testet for eventuel klamydiainfektion, hvis det ikke allerede er sket hos din egen læge. Klamydia er en mikroorganisme, som kan overføres ved seksuel aktivitet. Hos kvinder er den lokaliseret i urinrøret og livmoderkanalen. Klamydia giver almindeligvis ingen symptomer. I forbindelse med et abortindgreb kan infektionen imidlertid brede sig til de indre kønsorganer og medføre underlivsbetændelse og sterilitet. Du vil blive behandlet med antibiotika inden aborten, hvis der er klamydiainfektion. Endelig får du taget en blodprøve til blodtypebestemmelse.

Du kan stille spørgsmål til sygehuspersonalet
Du vil have mulighed for at få besvaret spørgsmål om abortindgrebet i forbindelse med forundersøgelsen på sygehuset.
Bedøvelse
Indgrebet foregår oftest i fuld bedøvelse, derfor er det nødvendigt at møde fastende.
Det betyder, at du hverken må spise eller drikke 6 timer før indgrebet. Du må heller ikke ryge eller tygge tyggegummi. Du bør undgå at bruge make-up og neglelak, da det kan gøre det svært at observere dit kredsløb under bedøvelsen. Hvis du bruger kontaktlinser, skal de være taget ud, inden du kommer på operationsstuen.
Du må gerne tage en ven eller pårørende med 
Det er muligt at tage en ven/pårørende med på indlæggelsesdagen. Den pågældende kan dog ikke komme med ind på operationsafsnittet, men er henvist til venteområdet, indtil indgrebet er overstået.
Før indgrebet
Hvis du ikke tidligere har født, vil du på mange sygehuse få lagt en stikpille op i skeden eller få nogle tabletter, som du skal indtage før indgrebet. Stikpillen/tabletterne blødgør livmoderhalsen, så den senere udvidelse af livmoderhalsen under indgrebet kan foregå så skån-somt som muligt. Stikpillen/tabletterne kan fremkalde menstruationslignende smerter, som kan lindres med smertestillende medicin. Tabletterne kan i nogle tilfælde sætte aborten i gang og påvirke fosteret. Når tabletterne er indtaget, er det derfor ikke længere muligt at fortryde ønsket om abort.
Abortindgrebet
Det vil være en læge, der foretager indgrebet, og der vil desuden være en sygeplejerske til stede under hele indgrebet. Du bliver bedøvet ved, at der bliver givet et bedøvelsesmiddel igennem en kanyle anbragt i en blodåre på håndryggen. Når bedøvelsen virker, sover du, og du vil derfor ikke mærke noget til abortindgrebet. Lægen udvider forsigtigt livmoderhalsen, og livmoderhulen bliver tømt for graviditetsvæv med et sug. Indgrebet afsluttes ved, at du får et medikament, der får livmoderen til at trække sig sammen og derved mindsker blødningen.
Du kan som regel tage hjem samme dag
Selve indgrebet varer kun 10-15 minutter. Du vågner hurtigt op efter indgrebet og vil i de fleste tilfælde kunne tage hjem efter få timer.
Komplikationer ved indgrebet
I meget sjældne tilfælde kan der blive stukket hul på livmoderen under indgrebet. Dette kan kræve operation under samme bedøvelse. Hullet i livmoderen vil blive syet igennem et bikinisnit. Operationen vil ikke betyde langvarige gener, men forlænger sygelejet.
Efter indgrebet
Efter indgrebet vil en sygeplejerske tilse dig, til du er helt vågen. Nogle kvinder føler træthed, svimmelhed, hovedpine, kvalme eller kaster op efter indgrebet. Disse symptomer vil dog hurtigt forsvinde. Efter et par timer kommer lægen og taler med dig, hvorefter du kan tage hjem. Du bør sørge for, at du bliver hentet. Du må først føre bil 24 timer efter indgrebet. Du skal sørge for, at du ikke er alene før næste morgen. Hvis du har børn, bør du få dem passet til næste morgen.
Smerter efter indgrebet
De første par dage efter indgrebet kan der være menstruationslignende smerter. Du kan eventuelt afhjælpe smerterne med almindelig håndkøbsmedicin. Følg anvisningen på glasset.

Kontakt en læge ved komplikationer
Efter en kirurgisk abort kan der være mindre blødninger eller pletblødninger op til en uge efter indgrebet. Dette er helt normalt. Hvis du indenfor det første døgn får kraftige blødninger, feber, ildelugtende udflåd eller smerter, bør du straks kontakte vagtlægen eller skadestuen. Går der længere tid, skal du søge egen læge eller kontakte vagtlægen. Den første menstruation kommer som regel 4-6 uger efter aborten. Du skal kontakte din egen læge, hvis du ikke har fået menstruation 6 uger efter indgrebet for at sikre, at graviditeten ikke er fortsat trods abortindgrebet. Dette sker kun i yderst sjældne tilfælde.

Kroppen skal vænne sig til ikke at være gravid
Efter en abort skal din krop bruge nogle dage på at omstille sig til ikke at være gravid. Det betyder, at kvalme, brystspænding o.l. kan fortsætte en uges tid efter indgrebet. Hvis dine graviditetssymptomer ikke forsvinder efter indgrebet, eller du i øvrigt har mistanke om, at du stadig er gravid, skal du søge læge.

Forholdsregler for at undgå underlivsbetændelse
For at undgå underlivsinfektion må du ikke have samleje uden kondom, bruge tamponer, tage karbad, gå i svømmehal eller tage havbad i den periode, hvor du stadigvæk bløder. Du kan dog roligt tage brusebad og benytte bind.

Du skal til kontrol en uge efter indgrebet
Du bør aftale kontrol hos din egen læge en uge efter udskrivelsen. Her vil lægen kontrollere, om aborten er fuldført. Tidspunktet for denne kontrol kan du med fordel aftale allerede inden aborten. Hvis du endnu ikke har talt om fremtidig prævention med din læge, vil det være en god idé at tale om prævention under denne kontrol.

Komplikationer
Komplikationer efter et abortindgreb forekommer sjældent. Hvis livmoderhulen ikke er helt tømt for graviditetsvæv, kan der dog opstå usædvanlig blødning. I så fald er det nødvendigt at foretage en ny ud-skrabning. I nogle tilfælde opstår der underlivsbetændelse efter indgrebet. Symptomerne er smerte, feber og evt. forøget blødning. En eventuel infektion vil blive behandlet med antibiotika og sengeleje. Hvis der opstår svær underlivsbetændelse, er der en lille risiko for sterilitet.

Medicinsk abort
Forundersøgelsen
Ligesom ved kirurgisk abort skal du møde til en undersøgelse på sygehuset. Her vil der blive foretaget en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse. Du vil også blive podet for klamydia, hvis din egen læge ikke allerede har gjort det. Desuden vil dit blodtryk blive målt, og der vil blive taget en blodprøve. Herefter vil en læge gennemgå sygehusets patientvejledning med dig. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både lægen og en sygeplejerske. Ofte vil det være muligt at sætte aborten i gang allerede samme dag som forundersøgelsen finder sted.

Den første medicin
Den medicinske abort bliver gennemført i to dele. Aborten bliver sat i gang ved, at du får et antihormon i form af tabletter. Tabletterne gør, at livmoderen ikke reagerer på kroppens eget graviditetsbevarende hormon, og derfor vil graviditeten gå til grunde. Når du har taget tabletterne, er aborten sat i gang. Derfor er det vigtigt, at du gennemfører resten af behandlingen, da tabletterne kan forårsage fosterskader, hvis graviditeten fortsætter. De fleste mærker ikke noget til tabletterne, mens andre oplever kvalme, opkastning og diarre. Det er ikke usædvanligt, at der forekommer blødninger og smerter. Ved smerter må du gerne tage almindelig håndkøbsmedicin. Hvis du bløder, skal du undgå tamponer, samleje, karbad og havbad.

Aborten
De fleste steder skal du møde på sygehuset to dage efter, at du har fået de første tabletter. Her vil du få oplagt en til to stikpiller i skeden. Disse får livmoderen til at trække sig sammen, så den tømmes for graviditetsvæv. Du bliver tilbudt smerte- og kvalmestillende medicin. Nogle kvinder kan få hovedpine, kvalme eller opkastninger efter opsætningen af stikpillen. Hvis du ikke allerede bløder, vil du begynde at bløde, efter stikpillen er blevet lagt op. Blødningerne vil oftest være kraftigere end ved en almindelig menstruation, og der kan være klumper i. De fleste kvinder aborterer efter nogle timer, hvorefter de kan tage hjem. I nogle få tilfælde sker aborten først efter, at kvinden er udskrevet. På grund af den smertestillende medicin bør du ikke køre bil eller sove alene den første nat.

Smerter efter aborten
Efter aborten vil du bløde kraftigere end ved en normal menstruation. Blødningen vil vare i 2-3 uger, men vil aftage efter den første uge. Du vil som regel også have lette menstruationssmerter de første par dage. Hvis du tidligere har født, kan du i nogle dage opleve efterveer.

Tag det med ro
Efter aborten er der risiko for underlivsbetændelse. Derfor må du ikke tage karbad, havbad, gå i svømmehal, bruge tamponer eller have samleje, så længe du bløder. Du bør i stedet tage brusebad og benytte bind. Du bør tage det med ro i 1-2 dage efter aborten.

Ved komplikationer skal du kontakte en læge
Hvis du bløder kraftigt, får stærkere smerter end menstruationssmerter, får ildelugtende udflåd eller feber, skal du kontakte din egen læge, vagtlægen eller skadestuen. Normalt vil du få menstruation 4-6 uger efter aborten. Hvis der går længere tid, bør du kontakte din læge.

Efterundersøgelse
Du skal komme til kontrol på sygehuset 10 -14 dage efter aborten. Her vil du få mulighed for at tale med en læge og en sygeplejerske om forløbet. Du vil få taget en blodprøve for at kontrollere, at du ikke længere er gravid. Hvis blodprøven giver mistanke om, at graviditeten ikke er afbrudt, er det nødvendigt at foretage en ultralydsskanning for at sikre, at der ikke sidder rester af abortvæv tilbage i livmoderen. Dette sker kun i ganske få tilfælde. Hvis det viser sig, at livmoderen ikke er blevet helt tømt, vil det være nødvendigt at foretage en udskrabning. På nogle sygehuse bliver der foretaget rutinemæssig ultralydsskanning under kontrolbesøget.

Sygemelding efter kirurgisk og medicinsk abort
Behovet for sygemelding efter et abortindgreb er individuelt. Nogle kvinder kan gå på arbejde dagen efter indgrebet, mens andre har behov for et par sygedage. Du har mulighed for at bede sygehuslægen om en sygemelding, før du tager hjem.

Fordele ved kirurgisk abort
Det er hurtigt.
Du sover under aborten.
Du får mindre blødninger i kortere tid end ved medicinsk abort.
Der er færre smerter end ved medicinsk abort.

Ulemper ved kirurgisk abort
Du skal i fuld bedøvelse og der kan være ubehag efter bedøvelsen.
Der er en risiko for infektion.
Der er en lille risiko for komplikationer ved fuld bedøvelse.
Skader på livmoderen kan forekomme i sjældne tilfælde.

Fordele ved medicinsk abort
Du skal ikke bedøves.
Aborten bliver sat i gang, første gang du er på sygehuset.
Risikoen for infektion er mindre end ved kirurgisk abort.
Nogle kvinder føler sig i mindre grad som patienter, fordi de ikke skal opereres.

Ulemper ved medicinsk abort
Aborten tager længere tid og kræver et ekstra hospitalsbesøg.
Nogle oplever kvalme, opkastning og diarre af pillerne.
Blødningen er kraftigere og længere end ved kirurgisk abort.
I få tilfælde er det nødvendigt med kirurgisk abort, hvis den medicinske abort ikke lykkes.

Abort efter 12. uge
Du vil være indlagt i nogle dage
Efter 12. graviditetsuge minder aborten mere om en almindelig fødsel. Abortindgrebet foregår ved, at du med et par timers mellemrum får lagt vefremkaldende stikpiller op i skeden, indtil fosteret bliver udstødt som ved en fødsel. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvor mange stikpiller, der skal til for at få aborten sat i gang. Du har mulighed for at få smertestillende medicin, hvis veerne fremkalder for mange smerter. Smerten vil være et tegn på, at aborten er i gang. Oftest vil det være nødvendigt at foretage en udskrabning i fuld bedøvelse efter aborten. Der kan være en del smerter, som behandles med smertestillende medicin. Ved en abort efter 12. graviditetsuge vil du være indlagt på sygehuset i nogle dage. Efter aborten skal du tage de samme forholdsregler som ved kirurgisk og medicinsk abort og bør desuden tage det med ro i en uges tid.

Prævention efter abort
Rådgivning om prævention
Man kan blive gravid umiddelbart efter abortindgrebet. Det er derfor vigtigt, at du inden aborten har afgjort med dig selv, hvilken type prævention du vil bruge i fremtiden for at undgå at blive uønsket gravid igen. Du kan både før og efter indgrebet tale med din læge om hvilken præventionsmetode, der passer dig bedst.

P-piller
Hvis du bruger eller ønsker at bruge p-piller, skal du tage den første p-pille samme dag, som aborten har fundet sted. Du kan få en recept på p-piller med hjem ved udskrivelsen fra afdelingen, hvis du ikke allerede har fået en recept af din egen læge.

Præventionsstav
Der findes også et alternativ til p-piller - en såkaldt præventionsstav - som er en lille stav (også kaldt implantat), der indsættes under huden på indersiden af overarmen. Staven indeholder et hormon, der forhindrer ægløsning og påvirker slimen i livmoderhalsen, så det bliver sværere for sædcellerne at trænge op i livmoderen. Hvis du overvejer denne præventionsmetode, bør du tale med din læge om muligheden for at få den indsat i forbindelse med aborten. Din læge kan også give dig yderligere oplysninger om denne nye præventionsmetode.

Spiral
Hvis du ønsker at anvende spiral, kan du få den lagt op i forbindelse med indgrebet. Din læge kan skrive en recept på en spiral, som du kan købe på apoteket. Du skal huske at tage spiralen med på sygehuset. Du kan også få lagt spiral op hos din egen læge efter aborten. Hvis du får lagt spiral op i forbindelse med indgrebet, bør du efter første menstruation efter abortindgrebet kontrollere, at spiralen er på plads. Det gør du ved at føle op i skeden efter spiraltrådene, som sidder i livmodermunden og er omkring 1-2 cm lange. Hvis du ikke kan føle trådene, bør du kontakte din læge.

Brug kondom så længe du bløder
Uanset hvilken præventionsmetode du vælger, bør du, så længe du bløder, benytte kondom ved samleje på grund af risiko for infektion.

Støtte efter abort
Forskellige reaktioner efter abort
De fleste kvinder føler lettelse efter abortindgrebet. Men samtidig er det ikke ualmindeligt at have svære følelser. Hos nogle kvinder opstår der tristhed og en følelse af tomhed. Det er en normal reaktion på en abort.

Hvis du har behov for at tale om aborten
Nogle kvinder kan opleve en psykisk reaktion i forbindelse med abort. Det kan være en god idé at snakke med en ven eller en veninde om de tanker og følelser, du har haft i forbindelse med abortforløbet. Personalet på sygehusafdelingen vil også altid være parat til at støtte dig. Hvis du i ugerne efter indgrebet føler dig nedtrykt eller oplever humørsvingninger, bør du henvende dig til din egen læge og tale om det.

Abort kan være en psykisk belastning
Mange kvinder føler sig glade og kede af det på en gang og kommer let til at græde. Dette er en normal reaktion på den fysiske og psykiske omvæltning, der er sket, og det er således ikke et udtryk for, at valget af abort var forkert. For langt de fleste er det en alvorlig beslutning at få foretaget en abort. Beslutningen om abort udgør dermed en psykisk belastning for den kvinde eller det par, der vælger abort, både når beslutningen skal træffes og efter indgrebet.

Ændret livssyn
Beslutningen om og overvejelserne forud for en abort gør måske, at du sætter nye spørgsmålstegn ved forskellige sider af dit liv. Det betyder, at en abort kan føre til at parforhold, uddannelse og ønsker for ens liv bliver taget op til revision. Nogle psykiske vanskeligheder efter en abort kan således hænge sammen med konflikter og overvejelser, der ligger før aborten.

Du har mulighed for en støttesamtale
Også efter aborten har du ret til en støttesamtale. Formålet med samtalen er at forebygge og hjælpe dig igennem eventuelle psykiske gener som følge af aborten. Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis du i længere tid efter aborten føler dig trist, nedtrykt eller på anden måde har det dårligt. Du kan henvende dig hos din læge eller din sagsbehandler, som du kan få en snak med. De kan også hjælpe dig med en henvisning til andre steder, hvor du kan få en støttesamtale. Du kan også henvende dig til dit amt (i København og Frederiksberg kommunen), hvis du ønsker oplysninger om de eksisterende støttetilbud. Du finder adresser og telefonnumre bagerst i dette hæfte.

Ved abort efter 12. uge har du ret til psykologhjælp
Hvis du får foretaget abort efter 12. uge som følge af misdannelser eller lignende ved fosteret, har du udover en almindelig støttesamtale mulighed for at få psykologhjælp. Du skal henvende dig hos din læge, hvis du føler et behov for psykologhjælp. Din læge skal orientere dig om de muligheder, der er for at få sygesikringstilskud til psykologhjælp i op til 12 konsultationer. For at du kan få tilskud til behandlingen, skal din læge henvise dig til en psykolog.

Nyttige adresser
Hvis du er uønsket gravid, kan du altid henvende dig til din læge eller din kommune. Du har også mulighed for at henvende dig på disse adresser i dit amt:

Bornholms Amt
Familieafdelingen
Kultur- og Socialforvaltningen
Bornholms Amt
Ullasvej 23
3700 Rønne
Tlf. 56 95 60 00 lokal 3300
Åbent mandag-torsdag kl. 8.00-16.00
fredag 8.00-13.00

Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune
Familieafdelingen
Rådhuset
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 21 21 21
E-mail: familieafdelingen@frederiksberg.dk
Frederiksberg Ungdomsrådgivning
Stockflethsvej 6, 2.sal
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 21 36 63

Frederiksborg Amt
Gynækologisk Ambulatorium
Hillerød Sygehus
Helsevej 2
3400 Hillerød
Tlf. 48 29 37 30

Gynækologisk Ambulatorium
Helsingør Sygehus
Esrumvej 145
3000 Helsingør
Tlf. 48 29 65 00
Oplysninger om bortadoption:
Børnerådgivningen - adoption
Frederiksværksgade 2A
3400 Hillerød
Tlf. 48 24 40 11

Fyns Amt
Oplysninger om støttemuligheder til
gennemførelse af svangerskabet:
Præventionsklinikken
Tigergården
Nørregade 77-79
5000 Odense
Tidsbestilling på tlf. 66 11 81 25 man.-tors. kl. 16-18

Oplysninger om bortadoption:
Fyns Amt
Familieafdelingen
Sekretariatet vedr. abort og sterilisation
Ørbækvej 268
5220 Odense SØ
Tidsbestilling på tlf. 65 56 13 19 el. 65 56 13 32
E-mail: lm@fam.fyns-amt.dk

Ved overvejelser om abort:
Odense Universitetshospital
Gynækologisk afdeling D
Sdr. Boulevard 29
5000 Odense C
Tlf. 65 41 23 16
E-mail: birger.moeller@ouh.dk
Sygehus Center Fyn, Svendborg

Gynækologisk afdeling D
Sekretariatet
Valdemarsgade 53
5700 Svendborg
Tlf. 63 20 20 00
E-mail: annl@shf.fyns-amt.dk

Københavns Amt
Københavns Amt
Social- og sundhedsforvaltningen
Børn og unge afdelingen
Center for familieretlige opgaver
Stationsparken 27
2600 Glostrup
Tlf. 43 22 22 22 el. 43 22 21 62 (direkte)
E-mail: boern-unge-afd@social-sundhed.kbhamt.dk

Københavns Kommune
Københavns Kommune
Samrådskontoret for abort og sterilisation
Bernstorffsgade 21
1592 København V
Tlf. 33 17 33 01
Fax: 33 17 36 10

Nordjyllands Amt
Kontakt kommunen eller egen læge

Ribe Amt
Kontakt egen læge
Ved ansøgning om abort efter 12. uge
henvises til:
Samrådet i Ribe Amt
Amtsgården
Sorsigvej 35
6760 Ribe

Ringkjøbing Amt
Rådgivning for uønsket gravide
Tlf. 40 14 42 44
Tirsdag og torsdag kl. 8.00-10.00
Onsdag kl. 20.00-22.00

Ringkjøbing Amt
Skole- og Socialområdet
Østergade 48
6950 Ringkøbing
Tlf. 96 75 30 00
E-mail: ringkjoebing_amt@ringamt.dk
www.ringamt.dk

Roskilde Amt
Roskilde Amt
Børn og Unge Afdelingen
Amtsgården
Køgevej 80
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 32 32

Storstrøms Amt
For borgere i Storstrøms Amt Syd:
Børn og Ungeafdelingen Nykøbing F
Fjordvej 22
4800 Nykøbing F
Tlf. 54 85 28 00

For borgere i Storstrøms Amt Nord:
Børn og Ungeafdelingen Næstved
Herlufvænge 14 a
4700 Næstved
Tlf. 55 78 20 30

Vejledning vedrørende overvejelser om
bortadoption (hele amtet):
Børn og Ungeafdelingen Næstved
Herlufvænge 14 a
4700 Næstved
Tlf. 55 78 20 30
Sønderjyllands Amt

Mødrehjælpen af 1983, Aabenraa
Nørreport 10
6200 Aabenraa
Tlf. 74630505

Vejle Amt
Vejle Amt
Socialforvaltningens Familieafdeling
Damhaven 12
7100 Vejle
Tlf. 75 83 53 33
E-mail: vejleamt@vejleamt.dk

Vestsjællands Amt
Vestsjællands Amt
Rådgivningsenheden
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57872533
Fax: 57872485
E-mail: raadgivning@vestamt.dk
www.vestamt.dk

Viborg Amt
For kvinder med bopæl i amtets nordlige kommuner:
Social- og familiecenter Nord
Skovgade 28
7700 Thisted
Tlf. 97 92 15 00
E-mail: scnjs@vibamt.dk

For kvinder med bopæl i amtets midtkommuner:
Social- og familiecenter Midt
Bjarkesvej 4
7800 Skive
Tlf. 97 52 91 22
E-mail: scmgs@vibamt.dk

For kvinder med bopæl i amtets sydlige kommuner:
Socialcenter Syd
Søndersøparken 1
8800 Viborg
Tlf. 86 61 21 00
E-mail: scsjc@vibamt.dk

Århus Amt
Århus Amt
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Tlf. 89 44 66 66
Patientvejledning:
Tlf.: 89 44 60 55
Man-tors. kl. 9-15
Fre. kl. 9-13
E-mail: ag.au.amt@aaa.dk
www.aaa.dk

Lysthuset
Århus Amt
Afdeling for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning
Vestergade 5 b
8000 Århus C
Tlf. 70 27 50 05
Fax: 86 13 83 57
E-mail: hra@ag.aaa.dk
www.lysthuset.dk

Andre rådgivningsenheder:
Mødrehjælpen af 1983, København
Studiestræde 21
1455 København K
Tlf. 33 12 11 21
www.mhj1983.dk

Mødrehjælpen af 1983, Århus
Mejlgade 8, st.
8000 Århus C
Tlf. 86195099

Mødrehjælpen af 1983, Odense
Tolderlundsvej 1
5000 Odense C
Tlf. 66 11 2215

Foreningen Sex og Samfund
Skindergade 28, 1. sal
1159 København K
Tlf. 33 93 10 10
www.sexogsamfund.dk

Foreningen Sex & Samfunds Præventions- og rådgivningsklinik
Skindergade 28, 1159 Kbh. K
Telefontid: mandag, tirsdag og torsdag
kl. 15.00-16.00
Konsultation: mandag, tirsdag og torsdag kl. 16.00-19.00
Tlf: 33 13 91 13
Ungdomsåbning
Skindergade 28, 1159 Kbh. K
Ingen tidsbestilling
Konsultation onsdag 14.30-16.30

Sex- og samlivsrådgivning
Skindergade 28, 1159 Kbh. K
Tidsbestilling alle dage kl. 9.00-16.00
Konsultation onsdag kl. 17.00-19.30
Tlf: 33 93 10 10

Sexlinien 70 20 22 66 - mandag til fredag
kl. 15-17
www.sexlinien.dk

Egtmontgården
Enlige forsørgere
Svendborggade 5, 1.sal
Tlf. 33 17 49 86
CivilRetsDirektoratet

Æbleøgade 1
2100 Københvan Ø
Tlf: 33 92 33 02
www.civildir.dk

Ankenævnet i Sager om Svangerskabsafbrydelse
Østre Landsret
Bredgade 59
1260 København K
Tlf. 33 97 02 00

Særlig rådgivning varetaget af den kristne forening Retten til Liv:
Retten til Liv
Abortlinien
Tlf. 48 39 48 48
www.rettentilliv.dk

Websider med debatgrupper/brevkasser:
www.netdoktor.dk/debat
www.sexlinien.dk
www.n.dk klik ind på "blå zone" for at finde diskussionsforum om abort