Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre""

De enkelte smitsomme sygdomme

I det følgende er nogle almindelige smitsomme sygdomme hos børn beskrevet. I skemaet nederst på siden er for de enkelte sygdomme anført inkubationstid, smitteperiode, fremmøde i institution og eventuelle særlige forhold.
   Beskrivelsen af nogle af sygdommene er mere omfattende. Det drejer sig om de sygdomme, der ofte medfører stor usikkerhed i institutionerne.

Bylder
En lokaliseret betændelse i hud forårsaget af bakterier, oftest stafylokokker.

Smitteforhold
Smitten spredes ved direkte berøring og via genstande, når bylden begynder at væske.
Uren hud med bumser smitter normalt ikke.

Symptomer
På et afgrænset område er der ømhed, rødme, hævelse og senere pusansamling. Ved større bylder kan der være utilpashed eller feber.

Behandling
Flere daglige, varme sæbebade kan ofte helbrede mindre bylder fuldstændigt og mindske smerterne. Undertiden udtømmes pusset ved denne behandling. Hvis dette ikke hjælper, kan lægen behandle enten ved udtømmelse af pusset eller ved at give medicin.

Komplikationer
Hvis der er røde striber på huden i nærheden af betændelsesstedet, er det tegn på, at betændelsen er ved at spredes og kan medføre blodforgiftning. I dette tilfælde bør barnet hentes hjem og læge kontaktes.

Børneorm (enterobiasis)
Små orm, der lever i tarmen. Ormene bevæger sig uden for tarmen og lægger æg ved endetarmsåbningen.

Smitteforhold
Æggene er meget modstandsdygtige og kan overleve i sengetøj og støv i et par uger. Smitte sker ved at børnene får æg i munden ved at sutte på fingre.

Symptomer
Det eneste symptom er kløe ved endetarmsåbningen, mest udtalt om natten. Ormene kan let ses på afføringen. De er ca. 1 cm lange, hvide og sytrådslignende.

Behandling
Lægen kan ordinere medicin mod børneorm. Samtidigt med behandlingen bør sengetøj og undertøj vaskes.

Børnesår (impetigo)
Meget smitsomme sår, der skyldes bakterier (stafylokokker eller streptokokker).

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte berøring og via genstande.
Bakterierne overføres fra sårene, så længe de væsker, og så længe der er skorper.
Mange mennesker har bakterierne i næsen uden symptomer, og smitten kan komme herfra.

Symptomer
Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår, der dækkes af gullige skorper.
Sårene kan sidde overalt på huden, men er hyppigst omkring næse og mund.

Behandling
Børnesår kræver normalt lægebehandling.

Forholdsregler
Da små børn ikke har forståelse for renlighed og hele tiden vil berøre sårene, er der stor risiko for smitte i børneinstitutioner. Derfor må børnene ikke modtages i institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Selvom der er iværksat behandling, kan sårene godt smitte.
Børn i skolealderen kan bedre overholde renlighed, og må derfor modtages i skole og institution, hvis ikke sårene er meget udbredte.

Cytomegalovirusinfektion
En virussygdom, der oftest forløber uden symptomer. Cytomegalovirus(CMV)-infektioner er meget udbredte, idet 30-40% af alle børn smittes før 1 års alderen. Ved 30 års alderen har ca. 60% haft infektionen. Medfødt CMV-infektion forekommer hos ca. 1/2% af alle nyfødte.

Smitteforhold
CMV-infektion overføres via friske sekreter som spyt, urin, modermælk, sæd og blod. Smitte sker derfor ved tæt, direkte kontakt som kys på mund, amning og samleje samt ved blodtransfusion.
Under graviditet kan virus overføres fra moderen til fosteret. Dette kan forekomme, enten hvis moderen får en akut infektion, eller hvis der kommer fornyet virusudskillelse efter en tidligere infektion hos moderen.
Småbørn kan smittes af moderen ved amning, mens smitte blandt børn i daginstitutioner er sjælden. Voksne smittes oftest ved seksuel kontakt.
Da virus kun overlever kort tid uden for kroppen, forekommer der ikke smitte gennem luft eller via genstande.

Symptomer
I de fleste tilfælde af medfødt CMV-infektion er der ingen symptomer, hverken hos moderen eller hos barnet, hvorfor infektionen sjældent diagnosticeres. Der er sygdomssymptomer hos 5-10% af børn, der fødes med medfødt CMV-infektion. Disse børn kan have leverpåvirkning, forstørrelse af milten, påvirkning af de bloddannende organer samt påvirkning af centralnervesystemet. Sidstnævnte kan medføre blivende skader på centralnervesystemet. Smitte under fødslen eller senere medfører ikke blivende skader. Børn får sjældent symptomer ved infektion. Hos voksne ses undertiden feber, hævede lymfeknuder, leverpåvirkning eller forstørrelse af milten.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

Forholdsregler
Smitte blandt børn er sjælden, og der er ingen smitterisiko for personalet, hvis almindelige hygiejniske forholdsregler overholdes, først og fremmest god håndhygiejne. Endvidere bør kys på mund undgås, ligesom det frarådes at anvende samme bestik og service. Alene i de tilfælde, hvor en gravid kvinde passer et barn under 1 år med medfødt symptomgivende CMV-infektion, kan der være tale om særlige forholdsregler. Arbejdstilsynet kan give oplysning herom.

Fnat (scabies)
En kløende hudlidelse, der skyldes en mide.

Smitteforhold
Smitten sker ved hudkontakt af flere minutters varighed. Smitte uden for husstanden er sjælden. Da små børn ofte er meget "i hænder", kan der dog i sjældne tilfælde ske smitte i børneinstitutioner.

Symptomer
Fnat viser sig ved kløe, der opstår 3-6 uger efter smitte. Kløen er mest udtalt om natten. Det klør over det meste af kroppen, men kradsemærker og udslæt sidder i overvejende grad på hænderne, omkring navlen og på sædet. Børn under 1 år kan også have udslættet i hovedet.
Selv ved udtalt kløe er der ofte kun få kradsemærker og knopper på huden. Det kan være vanskeligt at stille diagnosen.

Behandling
Ved kløe og mistanke om fnat skal lægen kontaktes med henblik på diagnose og behandling.
Når der er konstateret fnat, bør der gives behandling til alle i husstanden og til personer, der har ligget i samme seng som den smittede. Det er vigtigt, at alle behandles samtidigt, da de andre familiemedlemmer kan være smittet, selvom de endnu ikke har fået symptomer. Efter behandling er der ikke længere smitterisiko, men kløen kan alligevel bestå i nogen tid.

Forholdsregler
Der er ikke grund til at behandle andre børn eller personale i institutionen. Men man bør være opmærksom på kløe og udslæt hos børnene i 3-6 uger efter sidste tilfælde.

Forkølelse og virushalsbetændelse
En sygdomsgruppe, der kan skyldes mange forskellige virus, som særligt angriber slimhinderne i svælg og luftveje. Disse sygdomme er hyppigt forekommende, specielt hos mindre børn.
Disse sygdomme kan skyldes et specielt virus, respiratorisk syncytialvirus (RS). I de første leveår kan dette virus forårsage bronkitis og lungebetændelse, mens det hos større børn og voksne oftest kun medfører almindelige forkølelsessymptomer.

Smitteforhold
Sygdommene spredes fra luftvejene på flere måder.
1. Virus spredes gennem luften via de smådråber, der opstår, når vi taler, hoster eller nyser.

2. Virus spredes også via hænderne fra næsesekret. Hvis man får virus på hænderne, kan man overføre smitte ved at berøre sine øjne eller næsen. Virus føres herved til luftvejenes slimhinder, som bliver inficerede.
3. Virus kan kan endvidere spredes via genstande, der er forurenet med smitsomt materiale.

Symptomer
De mest almindelige symptomer er snue, hæshed, hoste, ondt i halsen og synkesmerter, alt efter hvor infektionen sidder. Ofte er børn trætte, irritable, mister appetitten og trækker vejret gennem munden på grund af tilstopning af næsen. Mindre børn kaster undertiden op.
Da små børn ofte får feber ved almindelig forkølelse, kan sygdommen minde om influenza.
Angreb af slimhinden i struben kan hos mindre børn give falsk strubehoste (pseudocroup), som viser sig ved gøende hoste og besværet vejrtrækning. Nogle virus angriber specielt de nedre luftveje og giver bronkitis eller lungebetændelse.

Behandling
Sygdommene kan ikke behandles, men man kan søge at lindre symptomerne.

Forholdsregler
Børn, der er stærkt forkølede, må ikke modtages i institution. Ved stærk forkølelse kan der være temperaturforhøjelse, kraftig snue med pusflåd eller kraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet og kræver særlig pasning.
I en institution er god håndhygiejne den vigtigste forholdsregel for at nedsætte smitterisiko. Man bør hyppigt vaske hænder og altid efter at have tørret næse. Man bør aldrig dele bestik og service med andre. Ved den jævnlige udluftning bør man undgå træk og kuldepåvirkning. Legetøj vaskes hyppigt, når der er mange børn med forkølelse i institutionen.

Komplikationer
Disse virusinfektioner kan kompliceres af bakterielle infektioner.
Der kan opstå mellemørebetændelse, bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse. Ved komplikationer bør man søge læge, som kan tage stilling til behandling.

Alarmerende symptomer
Ved infektioner i luftvejene skal man være opmærksom på følgende symptomer:

hvæsende vejrtrækning
gøende hoste
åndenød
blåfarvning af læberne
så stærke synkesmerter, at barnet ikke vil synke sit spyt og savler.

Ved disse symptomer skal lægen straks kontaktes. Hos børn med hjertesygdom eller astma skal man være særligt på vagt, når der er symptomer fra luftvejene.

FORKØLELSESSÅR (herpes)
En virussygdom, der viser sig som grupper af småblærer på huden.

Smitteforhold
Den hyppigste smitteoverførsel sker fra raske smittebærere, dvs. personer der er inficeret med virus uden at have symptomer. I forbindelse med udbrud sker smitten ved direkte kontakt med væske fra blærerne. De fleste mennesker smittes med sygdommen allerede i barnealderen, men kun en mindre del får symptomer.

Symptomer
Oftest begynder sygdommen med rødme, prikken og kløe af huden på det sted, hvor blærerne senere kommer frem. Efter et par dage opstår 1-2 mm store væskefyldte, tætsiddende blærer, hyppigt omkring munden. Blærerne brister hurtigt og bliver til sår. Efter 1 uges tid tørrer udbruddet ind.
Ved det første udbrud kan der tillige være utilpashed, hævede lymfeknuder og undertiden temperaturforhøjelse. Mundslimhinden kan også være angrebet. Senere herpesudbrud angriber kun huden, oftest kun på et mindre område.
Udbruddene kommer ofte igen samme sted i forbindelse med anden sygdom, og hos nogle kan solbadning være årsag til fornyet udbrud.

Behandling
Ved udbruddets start kan forløbet stoppes med virusdræbende salve. Når der er dannet blærer, kan man bruge en udtørrende pasta.

Forholdsregler
Et barn med herpesudbrud må gerne modtages i institution eller skole.
Renlighed og håndvask kan nedsætte smitteoverførsel, men denne kan ikke helt undgås hverken i eller uden for institution, da de fleste smittes af raske smittebærere.

Komplikationer
Herpesudbrud hos et barn kan undertiden forurenes med bakterier og give anledning til børnesår, se side 19.

FÅRESYGE (parotitis epidemica)
En børnesygdom forårsaget af virus, som giver betændelse i spytkirtlerne.
Sygdommen er blevet sjælden, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften.

Symptomer
Fåresyge viser sig typisk ved let feber og hævelse og ømhed foran øret. Symptomerne svinder oftest inden for en uge.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

Komplikationer
Hos drenge efter puberteten kan der opstå smertefuld betændelse i testiklerne. En anden komplikation til fåresyge er en form for hjernehindebetændelse, som almindeligvis er ufarlig, men dog kræver indlæggelse på sygehus.

Hand, foot and mouth disease
En kortvarig virussygdom med udslæt på hud og slimhinder.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften, fra væske fra blærerne og fra afføringen. Ofte sker smitten fra raske smittebærere.

Symptomer
Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men ofte er udslættet første tegn på sygdom. I munden og specielt på hænder og fødder opstår små røde pletter, der udvikler sig til væskefyldte blærer. Oftest er sygdommen overstået efter en uges tid.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

HEPATITIS A (smitsom lever-betændelse)
En form for leverbetændelse, der skyldes et virus.

Smitteforhold
Smitten spredes fra afføringen via hænderne til munden.
Sygdommen smitter i den periode, hvor virus udskilles med afføringen. Den væsentligste virusudskillelse forekommer i den sidste del af inkubationstiden og aftager få dage efter, at sygdommen er brudt ud.

Symptomer
Sygdommen begynder ofte med ømhed i kroppen, kvalme, nogen temperaturforhøjelse og undertiden mavesmerter, diarré og opkastninger. Efter en uges tid kommer gulfarvning af øjnenes bindehinde ("det hvide") og af huden. Urinen bliver mørk og afføringen lys. Herefter falder temperaturen, og tilstanden bedres.
Hos børn og unge har sygdommen sædvanligvis et mildt forløb, mens man kan se alvorligere forløb hos voksne.

Behandling
Medicin har ingen virkning på sygdommen. Kosten bør være let på grund af kvalme og madlede.

I tilfælde af hepatitis A i en institution er god hygiejne vigtig. Da sygdommen hos børn ofte forløber uden karakteristiske symptomer og alligevel kan smitte gennem afføringen, er det meget vigtigt at overholde de hygiejniske forholdsregler som beskrevet i afsnittet om maveinfektioner, se side 32.
Den vigtigste forholdsregel er håndvask før spisning og efter toiletbesøg.
Hvis et barn under skolealderen får hepatitis A, bør personalet i barnets institution drøfte med embedslægen, om der er grund til forebyggende behandling til andre. Forældre til det syge barn bør også drøfte forebyggende behandling af familien med deres læge. Som forebyggelse mod hepatitis A kan gives immunglobulin eller vaccination.

Hepatitis B (serumhepatitis)
En form for leverbetændelse, der skyldes et virus.

Smitteforhold
Sygdommen overføres via blod (fx ved kanylestik), ved seksuel kontakt og under graviditet fra moder til foster. Virus findes i blodet fra før sygdomsudbrud og i op til flere måneder herefter. I sjældne tilfælde, hvor sygdommen er blevet kronisk, er der virus i blodet i flere år.

Symptomer
Sygdommen begynder undertiden med appetitløshed, kvalme og opkastning, smerter i maven og evt. diarré. I andre tilfælde stiger temperaturen ret pludseligt, og der kan være hovedpine, muskelsmerter og ledsmerter. I de fleste tilfælde fremkommer herefter gulfarvning af huden. Sygdomsvarigheden er fra få uger til flere måneder, men hos nogle bliver sygdommen kronisk. Denne kroniske tilstand er dog meget sjælden i Danmark.

Behandling
Medicin har ingen virkning på den akutte sygdom.

Forholdsregler
Børn og voksne med hepatitis B må modtages i institution, når de er raske. Der er ingen begrænsninger i forbindelse med kronisk hepatitis B.

Influenza
En febersygdom med påvirket almentilstand. Sygdommen kan skyldes flere forskellige influenzavirus. Influenza forekommer næsten udelukkende i vinterhalvåret. Nogle år er der særligt mange tilfælde, så man taler om en influenzaepidemi.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften, og sygdommen er meget smitsom.

Symptomer
Oftest begynder symptomerne meget hurtigt. Der er høj feber, hovedpine, muskelsmerter og almen svækkelse, evt. ledsaget af snue, lettere synkesmerter og hoste.
Hos små børn kan forkølelse medføre symptomer, der ligner influenza.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen, men det er fornuftigt, at barnet forholder sig i ro, mens der er feber.

Forholdsregler
For at undgå komplikationer (fx lungebetændelse) bør barnet ikke møde i institution, før det er helt rask.

KIGHOSTE (pertussis)
En børnesygdom, der skyldes en bakterie. Sygdommen kendes på karakteristiske hosteanfald.
Selvom de fleste børn er vaccineret mod kighoste, forekommer sygdommen af og til, da vaccination ikke giver fuldstændig beskyttelse.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften. Der er størst smitterisiko i forkølelsesstadiet. Efter de typiske hosteanfald er begyndt, aftager smitten gradvis og er svundet 6 uger efter sygdommens start.
Ved udsættelse for smitte kan børn blive raske smittebærere. Hvis der i en daginstitution er tilfælde med kighoste, bør forældre være opmærksomme på, at deres børn kan være raske smittebærere, som kan smitte uvaccinerede søskende i spædbarnsalderen. I disse tilfælde vil det være fornuftigt at kontakte lægen for at få rådgivning, da sygdommen kan være farlig for spædbørn.

Symptomer
Sygdommen begynder som en almindelig forkølelse med snue og tiltagende tør hoste, der optræder anfaldsvis. Efter 1-2 uger fremkommer de karakteristiske hosteanfald.
I disse hosteanfald kommer hostestødene lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret, så det bliver blårødt i ansigtet. Derefter kommer der en hivende indånding (kigen). Ved anfaldet ophostes sejt slim, og der kan også komme opkastninger. Disse anfald kan følge hurtigt efter hinanden, så barnet bliver helt udmattet.
Efter 2-4 uger aftager de karakteristiske anfald gradvis, og sygdommen er oftest overstået efter 6-8 uger, men der kan fortsat være hoste i nogen tid. Hos uvaccinerede småbørn kan sygdommen få et alvorligt forløb med udtalt vejrtrækningsbesvær, hvorfor sygehusindlæggelse kan blive nødvendig.

Behandling
Oftest kræver kighoste ingen medicinsk behandling. Børn med kighoste befinder sig bedst i frisk luft, hvorfor man skal prøve at få dem ud så meget som muligt.
I sjældne tilfælde kan der være grund til at behandle med antibiotika.

Forholdsregler
Børn med kighoste, som i øvrigt ikke virker syge, må gerne komme i institution eller skole i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko. Dette skyldes, at langt de fleste børn er vaccinerede.
Børn må dog ikke modtages, så længe hosteanfaldene giver udtalt vejrtrækningsbesvær eller opkastning. Anfaldene kan være så hyppige, at der kræves et særligt opsyn.

Særlige regler
Hvis der optræder kighoste i en institution med børn under 1 år, skal disse hjemsendes, medmindre de har haft kighoste eller tidligere mindst har fået de 2 første kighostevaccinationer.

Kyssesyge (mononucleose)
En virusinfektion med halsbetændelse og eventuelt hævede lymfeknuder på hals, i armhuler og i lysken.

Smitteforhold
Smitten sker ved direkte kontakt med mundsekret. Ved almindelig social omgang er sygdommen kun meget lidt smitsom. De fleste får sygdommen allerede i barnealderen uden at få symptomer.

Symptomer
I nogle tilfælde begynder sygdommen med træthed, appetitløshed og hovedpine. Herefter opstår halsbetændelse med udtalt hævelse og belægninger af mandlerne, som kan gøre det vanskeligt at synke. Vejrtrækningen kan være besværet. Der kan opstå hævelse og ømhed af lymfeknuderne, specielt på halsen, men også andre steder på kroppen. Der er feber, som kan vare i et par uger. I nogle tilfælde opstår påvirkning af leveren og milten, og der kan være udslæt.
Oftest er symptomerne lette hos små børn.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen, men på grund af udtalt træthed kan det være nødvendigt at holde sig i ro i længere tid.

Lus (hovedlus)
En kløende tilstand i hårbunden forårsaget af hovedlus.

Smitteforhold
Hovedlus lever kun på mennesker og spredes ved direkte kontakt mellem mennesker. Smitte er hyppigst mellem børn.

Symptomer
Når man har haft lus i nogen tid, begynder det at klø i hårbunden.
Lusene kan ses i håret nede ved hårbunden, hvor de suger blod. De er 2-3 mm lange insekter, der er grålige og bevæger sig hurtigt. De kan være vanskelige at finde. Lusene lægger deres æg på hårene nede ved hårbunden. Æggene er knapt 1 mm store, hvidgule og fastklæbede til håret, ofte som en lille perlerække. Æggene kan ligne skæl, men kan i modsætning til skæl ikke trækkes af hårene med fingrene.

Behandling
Almindeligvis vil man kun anbefale behandling af de personer, man finder lus hos. Men hele husstanden bør undersøges flere gange i de følgende uger for at se, om de er blevet smittet. Det er vigtigt, at behandlingsvejledningen følges, og man skal være opmærksom på, at behandlingsmidlet sidder i håret i det anbefalede tidsrum.
Midler mod lus fås i håndkøb på apoteket.

Forholdsregler
Når behandling er iværksat, må barnet modtages i institution.
Hvis der er risiko for, at et barn er blevet smittet med lus, bør håret undersøges. Det er vigtigt at gentage undersøgelsen flere gange i de næste par uger, da det er vanskeligt at konstatere hovedlus kort efter smittetidspunktet, hvor der oftest kun er få lus og æg. Det er en god idé at kontrollere virkningen af behandlingen efter 1 døgn, hvor lusene skal være dræbt.
Man undersøger for lus ved at dele håret i skilninger med et par cm mellemrum, således at hele hårbunden gennemses. Lus og æg findes i størst mængde i nakken og bag ørerne.

Lussingesyge (parvovirusinfektion, erythema infectiosum)
En sygdom, der er mildt forløbende hos børn. Hvis en gravid kvinde smittes, kan der være risiko for fosteret.
Ca. 70% af voksne har antistoffer mod sygdommen på grund af tidligere infektion.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften.

Symptomer
Sygdommen viser sig ved rødme af kinderne efterfulgt af udslæt, specielt på arme og ben. På kroppen ses lyserøde pletter. Udslættet består et par dage, men kan komme frem igen i løbet af nogle uger. Der kan være let temperaturforhøjelse, men sygdommen kan forløbe helt uden udslæt eller andre symptomer. Hos voksne er der undertiden ledsmerter.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

Maveinfektion med diarré
Infektioner i mave-tarm-kanalen forårsages oftest af virus (fx rotavirus), men kan også være forårsaget af bakterier (fx salmonella) eller parasitter (fx Giardia lamblia).
Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løsere afføringer inden for 1 døgn. For at man kan tale om diarré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster.

Smitteforhold
Mennesker med sygdomsfremkaldende virus eller bakterier i tarmen udskiller disse med afføringen. Smitstoffet kan spredes fra afføringen via hænderne til mund, til legetøj og til madvarer.
Den væsentligste smitteoverførsel i en institution sker fra en person med akut diarrésygdom. Raske smittebærere forekommer, men de smitter kun i mindre grad, da afføringen er normal, og da antallet af virus og bakterier er ret lille. Fødevarer kan indeholde smitstof og forårsage smitte.

Symptomer
De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diarré, mavesmerter og eventuelt feber. Mavesmerterne er ofte turevise.

Behandling
Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin for maveinfektioner.
Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt for at undgå væsketab, som er særligt udtalt, hvis der også er opkastning eller feber.

Forholdsregler
På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne den bedste måde at afbryde smittevejene på. Hænderne skal vaskes efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg eller bleskift samt inden spisning og håndtering af madvarer. Barnets hænder skal også vaskes.
Forholdene ved indretning af pusleplads er beskrevet i afsnittet Hvorfor bliver man syg.
I tilfælde af smitsom diarré i institutionen bør hygiejnen suppleres med følgende:

Personalet bør bruge éngangshandsker, når en ble med afføring skiftes
Der bør kun anvendes éngangsbleer, éngangsvaskeklude og éngangshåndklæder
Efter hver skiftning afvaskes underlaget eller aftørres med sprit eller spritservietter
Hænderne vaskes grundigt eller indgnides med hånddesinfektionsmiddel, fx med spritgel i 70% koncentration tilsat håndplejemiddel (evt. kan spritservietter anvendes)
Toiletter afvaskes med almindeligt rengøringsmiddel.
For at undgå smitte fra madvarer bør disse opbevares og tilberedes omhyggeligt.

Lægen bør kontaktes:

hvis det drejer sig om et spædbarn
hvis der er blodig afføring
hvis barnet er sløvt og fraværende
hvis der er tegn på smerter i maven
hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis det tisser mindre, end det plejer
hvis den påbegyndte behandling ikke virker, eller der kommer tilbagefald.

Langvarig diarré
Langvarig diarré hos børn kan have flere årsager. Der kan dels være tale om tarmsygdomme forårsaget af infektioner, men også om overfølsomhedsreaktioner over for visse madvarer. Ved længerevarende diarré bør forældrene henvende sig til lægen for at få undersøgt barnet, idet langvarig diarré kan forhindre, at barnet optager de nødvendige næringsstoffer, hvilket kan påvirke almentilstanden.
Parasitten Giardia lamblia kan i nogle tilfælde være årsag til vedvarende diarréudbrud i daginstitutioner. Symptomerne er oftest længerevarende diarré, evt. vekslende med perioder med normal afføring. Der er næsten aldrig feber eller opkastninger, men undertiden turevise koliksmerter, kvalme, træthed og vægttab. Giardia lamblia kan behandles med medicin efter lægens anvisning.

Andre lidelser med diarré
Mavesmerter, opkastning og diarré kan også skyldes andre lidelser i maven. Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diarré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion.
Læs mere om diarrésygdomme i Smitsom diarré. Vejledning for daginstitutioner og dagplejehjem (Forlaget Kommuneinformation, 1993).

Mellemørebetændelse med øreflåd
Mellemørebetændelse er betændelse i mellemørets slimhinde og opstår som en bakteriel komplikation til luftvejsinfektioner.
Særligt mindre børn har risiko for at få mellemørebetændelse efter forkølelsessygdomme.

Smitteforhold
Øreflåd indeholder oftest bakterier, der ikke kan forårsage sygdom hos andre børn. Derfor smitter øreflåd almindeligvis ikke. Men i få tilfælde indeholder øreflåddet bakterier, der kan fremkalde sygdom hos andre.

Symptomer
Mellemørebetændelse kan give udtalte smerter i ørerne, og små børn tager sig ofte til ørerne. Undertiden er der kun almene symptomer, hvor børnene er irritable, appetitløse, har let feber, eventuelt mavesmerter, opkastning eller diarré. Det første symptom kan være øreflåd på grund af, at trommehinden er bristet.

Behandling
Lægen tager stilling til, om der skal iværksættes behandling.

Forholdsregler
Børn med øreflåd må modtages i institution, hvis de i øvrigt virker raske, og hvis lægen mener, at der ikke er smitterisiko. Det er dog en forudsætning, at øreflåd ikke medfører særlige pasningsproblemer.
Hvis et barn i institution eller skole pludseligt får øreflåd, bør barnet hentes hjem og læge kontaktes.

Meningokoksygdom
(smitsom meningitis)
Sygdommen skyldes bakterier, der kaldes meningokokker. Sygdommen viser sig som meningitis (hjernehindebetændelse) og/eller blodforgiftning.
I Danmark konstateres hvert år mellem 200 og 300 tilfælde af meningokoksygdom. Sygdommen er hyppigst hos børn og unge, men forekommer i alle aldre.

Smitteforhold
Meningokokker spredes gennem luften med smådråber, der opstår, når vi hoster og nyser. Den syge er næsten altid smittet af en rask smittebærer og ikke af en patient med meningokoksygdom. Derfor forekommer de fleste tilfælde af meningokoksygdom som enkelttilfælde, men af og til forekommer der flere tilfælde i samme område på omtrent samme tid.
Uden for kroppen dør bakterierne hurtigt.

Symptomer
Det er vigtigt at vide, at meningokoksygdom kan udvikle sig livstruende på få timer. Det almindeligste er dog, at sygdommen udvikler sig i løbet af nogle døgn.
I begyndelsen kan sygdommen ligne influenza. Inden for 1-2 døgn stiger temperaturen til 38-40° eller mere. Temperaturstigningen kan indtræde pludseligt og være ledsaget af kulderystelser eller kramper. Der er ofte stærk hovedpine, opkastninger og ulyst til at spise og drikke. Den syge bliver døsig eller urolig, forpint og irritabel, måske uklar.
Meningokoksygdom kan også give anledning til blødninger i huden, der viser sig som røde eller blårøde punkter eller mærker. I nogle tilfælde er der spændinger i nakke og ryg, så foroverbøjning af hovedet er smertefuld og vanskelig.
Hos spædbørn kan symptomerne dog være noget anderledes. Børnene kan være mindre aktive, vil ikke spise eller drikke, græder ved mindste berøring, bliver tiltagende sløve og kaster op.
Det er vigtigt at lægge mærke til, om den syge har feber og er påfaldende dårlig.

Behandling
Barnet skal indlægges så hurtigt som muligt for at blive behandlet. Meningokoksygdom behandles med antibiotika.

Forholdsregler
Lægen indberetter telefonisk tilfælde af meningokoksygdom til embedslægeinstitutionen, som tager stilling til eventuelle forholdsregler.
Hvis der i den nærmeste omgangskreds har været et tilfælde af meningokoksygdom, er den vigtigste forholdsregel opmærksomhed over for sygdomstegn, og såfremt disse opstår, bør man straks kontakte læge.
I en husstand, hvor et familiemedlem har meningokoksygdom, vil der i nogle få tilfælde være risiko for, at der opstår endnu et tilfælde inden for den nærmeste tid.
Husstandsmedlemmer til en patient med meningokoksygdom anbefales forebyggende behandling med antibiotika. Børn og voksne må møde i skole og institution, når denne forebyggende behandling er afsluttet.
I en mindre del af tilfældene er der mulighed for supplerende forebyggende behandling i form af vaccination. Men over for de fleste meningokokbakterier findes ingen vaccine.
Vaccination giver god beskyttelse efter 5-6 dage over for den meningokoktype, man er vaccineret mod. Beskyttelsen varer et par år.
Da risiko for smitte i daginstitutioner og skoler er meget lille, anbefales kun sjældent forebyggende behandling.
Sygdommen overføres ikke via madvarer. Der er ikke grund til særlig rengøring af legetøj eller lokaler.

Andre meningitisformer
Meningokokker er de almindeligst forekommende meningitisbakterier, men der kan være andre årsager til meningitis.
De alvorlige meningitistilfælde skyldes bakterier. De kræver omgående behandling.
Hib-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet beskytter mod den meningitisform, der skyldes bakterien Hæmophilus influenzae type b.
Nogle meningitistilfælde skyldes virus (fx fåresygevirus). Disse sygdomme er ubehagelige, men almindeligvis ufarlige. De kræver ikke behandling, men dog indlæggelse på sygehus.

Mæslinger
(morbilli)
En børnesygdom forårsaget af virus. Sygdommen er alvorlig og kan medføre komplikationer.
Mæslinger forekommer sjældent, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften, og sygdommen er meget smitsom.

Symptomer
Sygdommen består af to perioder. Den første varer 2-4 dage med høj feber (39-40°), utilpashed, snue, hoste og røde, irriterede øjne. Efter 1 døgn med næsten normal temperatur starter 2. periode med ny temperaturstigning og udslæt.
Udslættet begynder i ansigtet og bag ørerne og breder sig i løbet af et par dage over hele kroppen og ud på arme og ben. Det består af små røde pletter, der efterhånden flyder sammen til store pletter. Der er sjældent kløe. Temperaturen begynder at falde, når udslættet har bestået et par dage.
Barnet er ofte meget dårligt, og sygdommen varer oftest en uges tid.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

Forholdsregler
Barnet bør komme til kræfter, inden det begynder i institution eller skole for at undgå, at det får komplikationer. Mæslinger tærer meget på barnets kræfter og giver nedsat modstandskraft.

Komplikationer
Hvis temperaturen ikke falder et par dage efter udslættets start, eller hvis der atter opstår feber, kan det skyldes komplikationer.
De almindeligste komplikationer er mellemørebetændelse og lungebetændelse, men i sjældne tilfælde kan der forekomme alvorligere komplikationer som meningitis (hjernehindebetændelse) og hjernebetændelse.

Røde hunde
(rubella)
En børnesygdom forårsaget af virus. Sygdommen har et mildt forløb hos børn. Hvis en gravid kvinde smittes, er der risiko for fosteret.
Sygdommen er blevet sjælden, efter man er begyndt at MFR-vaccinere.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften.

Symptomer
Sygdommen begynder ofte med utilpashed, let forkølelse og temperatur op til 38°. Efter 1 døgns tid kan der opstå øm hævelse af lymfeknuderne på halsen og i nakken og samtidigt udslæt. Der er udtalt rødme af ansigtet, mens udslættet på krop, arme og ben er småplettet og svagere rødt. Der kan være kløe.
Efter et par dage svinder udslættet, og sygdommen er overstået. Sygdommen kan forløbe uden udslæt.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

Skarlagens-feber (scarlatina)
og bakteriel halsbetændelse
Skarlagensfeber indledes i de fleste tilfælde af halsbetændelse. Sygdommen har et karakteristisk udslæt. Den skyldes en speciel stamme af streptokokbakterier.
Streptokokker kan også give halsbetændelse uden udslæt.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften. Der forekommer smitte fra raske smittebærere.

Symptomer
Den bakterielle halsbetændelse skyldes ofte streptokokker. Symptomerne er feber, synkesmerter, belægninger på mandlerne og påvirket almentilstand. Der er hævede og ømme lymfeknuder opadtil på siden af halsen. Ved bakteriel halsbetændelse er der almindeligvis kraftigere symptomer end ved virushalsbetændelse.
Når skarlagensfeber begynder som halsbetændelse, fremkommer udslættet et par dage efter halsbetændelsen. Udslættet begynder på maven og breder sig derefter over hele kroppen, af og til også til hals, arme og ben. Ansigtet kan være blussende og tungen rød.
Udslættet viser sig som knappenålsstore, røde pletter, der oftest sidder så tæt, at huden får et ensartet skarlagensrødt udseende. Huden virker ru. Uden behandling bleger udslættet af i løbet af 1 uge. 1-2 uger efter udslættet er begyndt, kan huden skalle af på hænder og fødder.
Man kan ikke få skarlagensfeber mere end én gang, men samme slags bakterie kan senere give infektion uden udslæt, fx halsbetændelse.

Behandling
Streptokokhalsbetændelse og skarlagensfeber behandles med penicillin i 10 dage. Denne behandling gør barnet smittefrit efter 2 dage.

Skoldkopper
(varicella)
En børnesygdom, der skyldes virus og viser sig ved blæredannelse på huden. Hvis en gravid kvinde smittes, kan der være risiko for fosteret.

Smitteforhold
Smitten spredes dels gennem luften, da der er virus i luftvejene, og dels ved direkte kontakt med væske fra blærerne på huden. De tørre sårskorper smitter ikke. Sygdommen er meget smitsom.

Symptomer
Sygdommen kan begynde med utilpashed og let feber, men udslættet er ofte det første sygdomstegn. Det begynder på kroppen eller i hårbunden og breder sig derefter til ansigt og i mindre grad til arme og ben. Først opstår røde pletter, i disse dannes små, vandklare blærer, der brister eller tørrer ind og danner sårskorper. I løbet af de første 4-5 dage fremkommer nye blærer, og sygdommen plejer at være overstået efter en uge, men skorperne kan være længe om at falde af. Der er ofte ret udtalt kløe, og kradsning kan give infektion i sårene.

Behandling
Der gives normalt ingen behandling for sygdommen. Imod kløe kan anvendes en rysteblanding, der kan købes i håndkøb.

Forholdsregler
God hygiejne er af betydning for at mindske risiko for smitte ved berøring. Det er vigtigt, at barnet vasker hænder og får klippet negle, for at kradsning ikke skal medføre bakteriel infektion.

Komplikationer
Skoldkoppevirus forbliver i kroppen, efter at sygdommen er overstået, og kan på et senere tidspunkt blive årsag til helvedesild. Denne sygdom opstår hyppigst hos voksne og viser sig ved et smertende udbrud af blærer på et begrænset hudområde. Væske fra disse blærer kan i den første uge efter fremkomsten indeholde virus og forårsage skoldkopper hos personer, der ikke tidligere har haft skoldkopper. Smerterne kan bestå i længere tid.

Skovflåtoverført borreliainfektion
Smitteforhold
En infektion forårsaget af bakterien Borrelia burgdorferi, som kan findes i skovflåter.

Smitteforhold
Smitten overføres med bid af skovflåt, som er inficeret med borrelia. Borrelia overføres først til mennesket, når skovflåten har siddet på huden i et døgn. Der forekommer ikke smitte fra menneske til menneske.

Symptomer
Skovflåten ses i starten som en 2 mm stor sort prik på huden. Når flåten har suget blod, bliver den noget større. Efter flåtbiddet kan der være en let hævelse af området.
Symptomer på borreliainfektion er udslæt, der kan opstå nogle dage eller op til flere uger efter flåtbiddet. Udslættet er rødt, velafgrænset og vokser efterhånden i omkreds. Efterhånden afbleger udslættet i midten og får ringstruktur. Ca. halvdelen får desuden almensymptomer i form af muskelsmerter, ledsmerter og hovedpine og eventuelt smerter svarende til udslættet. Uden behandling kan udslættet vare i uger til måneder.
Hvis man ikke bliver behandlet for borreliainfektion, kan der komme symptomer fra nervesystem, hjerte eller led.

Behandling
Skovflåten kan fjernes ved at nulre den i et par minutter, så den slipper grebet. Det er vigtigt, at hele flåten fjernes. Hvis der ikke kommer tegn på borreliainfektion, skal man ikke behandle.
Infektion med borrelia skal behandles med antibiotikum for at undgå komplikationer.

Forholdsregler
Skovflåten findes i skovbundens vegetation. Når man har opholdt sig i skoven, bør man se huden efter for skovflåter for at undgå borreliainfektion.
Hvis der opstår rødme efter skovflåtbid, bør man henvende sig til lægen.

Svampeinfektioner
Smitteforhold
Hudinfektioner, der skyldes svampe.

Nogle svampe angriber kun mennesker. Oftest sker der smitte fra raske smittebærere ved direkte berøring. Andre svampelidelser skyldes smitte fra dyr.

Symptomer
På huden ses røde, skallende, kløende pletter. Efterhånden afbleges udslættet fra midten, så det bliver ringformet (ringorm). Udslættet sidder oftest på kroppen, arme og ben.
Fodsvamp er en anden form for svampesygdom. Huden mellem tæerne er opblødt og eventuelt revnet. Huden kan også være tør med afskalning.

Behandling
Lægen kan behandle med svampedræbende medicin. Oftest er lokalbehandling tilstrækkelig, men der kan være behov for tabletbehandling.

Forholdsregler
Der er ingen særlige forholdsregler ved svampelidelser.

Tredjedagsudslæt
(exanthema subitum)
En kortvarig virusinfektion, som angriber børn i alderen 1/2-3 år.

Smitteforhold
Smitten spredes gennem luften.

Symptomer
Sygdommen begynder pludseligt med feber, der holder sig på ca. 39° i 2-4 dage. Barnet er ret upåvirket og kun let forkølet. Når temperaturen falder, fremkommer udslættet. Udslættet er tydeligst på kroppen og består af små, blegrøde pletter, som svinder i løbet af 1-2 dage, hvorefter barnet er rask.

Behandling
Der er ingen behandling for sygdommen.

VANDVORTER
(mollusca)
En hudsygdom, der skyldes virus.

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte og indirekte kontakt.

Symptomer
På huden opstår 2-3 millimeter store halvkugleformede knopper, der efterhånden får indtrækning på midten. Især hos spædbørn kan der være mange knopper, mens der hos større børn og voksne i reglen er 5-10.

Behandling
Sygdommen går over af sig selv, men det kan vare 1/2 til et par år. Vandvorter kan skrabes væk i lokalbedøvelse.

Forholdsregler
Der er ingen særlige forholdsregler.

VORTER
En hudlidelse, der skyldes virus.

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte eller indirekte kontakt. Spredning af fodvorter sker ofte i gymnastiksale og baderum, hvor børnene går på bare fødder.

Symptomer
Vorterne er få millimeter op til centimeter store hævelser af huden. Undertiden er der mørke prikker som tegn på punktformede blødninger.

Behandling
Behandling sker oftest med lokalmiddel og nedfiling af vorten. Undertiden skraber lægen vorten væk under lokalbedøvelse. Behandling nedsætter smitterisiko.
Vorterne kan svinde af sig selv.

Forholdsregler
Der er ingen særlige forholdsregler over for vorter på hænderne.
Hvis et barn med fodvorter ikke er i behandling, anvendes gymnastiksko og badesko.

Øjenbetændelse
(conjunctivitis)
Betændelse i øjets bindehinde. Bindehinden dækker "det hvide" af øjet og indsiden af øjenlåget.

Smitteforhold
Smitten overføres ved direkte berøring og indirekte via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys.

Symptomer
Symptomer på øjenbetændelse er tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Det hvide i øjet bliver rødt, og der samler sig pus i øjet.
Hos forkølede børn kan man se en mildere øjenbetændelse i form af rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen ("gule klatter"), mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børnene må gerne modtages i institution.
En anden mildere form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme. Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte. Antibiotika har ingen virkning. Disse børn må gerne modtages i institution.
De sværere former for øjenbetændelse kan enten være forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Almentilstanden kan være påvirket. Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og børnene må ikke møde i institution. Tilstanden kræver lægebehandling.

Behandling
Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør vaske hænder grundigt før og efter behandling af øjnene. Vattet vædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Man må ikke bruge det samme vat til begge øjne.
Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling, da de kun giver lette gener, og antibiotika er uvirksomt på disse virus. Oprensning af øjnene er tilstrækkelig for at mindske symptomerne. Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er svundet i løbet af en uge.
De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling. Det er meget vigtigt at overholde behandlingen, da lidelsen ellers kommer igen. Ved denne form for øjenbetændelse tager den behandlende læge stilling til, hvornår barnet må modtages i institution.

Forholdsregler
Smitte ved øjenbetændelse forebygges ved god hygiejne. Hyppig håndvask er vigtig. Man bør sikre sig, at øjenbetændelse ikke spredes via vaskeklude og håndklæder.
Børn med øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:

hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand.

Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 November 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering