Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre""

Tegn på smitsom sygdom

Der kan være mange forskellige tegn, der giver mistanke om, at et barn har en smitsom sygdom:         
1. Almene symptomer    
2. Specifikke symptomer, afhængigt af sygdommens art    
3. Feber        
 

1. ALMENE SYMPTOMER 
Når et barn er ved at blive sygt, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende.        
Børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven.         
   

2. SPECIFIKKE SYMPTOMER  
Ud over almensymptomerne kan der være mere specifikke symptomer ved de forskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarré er ofte tegn på mave-tarm-infektioner, men kan også være tegn på andre sygdomme.        

3. FEBER

Temperaturmåling
Man bør måle temperaturen, hvis barnet virker sygt, er mat, pirreligt eller føles varmt.         
Ved temperaturmåling i endetarmen er den normale temperatur 36,5-37,0° om morgenen og op til 37,5° om aftenen. Temperaturen ligger ca. 1/2° lavere ved måling med mundtermometre.         
Hudtermometre (pandestrimler) angiver ikke temperaturen med tilstrækkelig sikkerhed.        

Temperaturforhøjelse 
Der er temperaturforhøjelse ved de fleste smitsomme sygdomme.         
Børn får tit temperaturforhøjelse. Især små børn får let feber, og høj feber (over 39,0°) er almindelig ved smitsomme sygdomme hos børn.        
I de første levemåneder kan et barn dog have normal temperatur, selv ved alvorlige infektioner. Ved hurtig temperaturstigning optræder kulderystelser, og ved temperaturfald kan der komme svedeture. Når temperaturen er høj, skal barnet ikke have for meget tøj på eller ligge for varmt, for at temperaturen ikke skal stige endnu mere. Lettere feber er  ikke farlig.        
   Der er kun sjældent grund til at give et barn febernedsættende medicin, og man bør forinden have drøftet dette med lægen. Børn under 1 år bør sædvanligvis ikke få febernedsættende medicin.     
   Man skal være opmærksom på, at smertestillende medicin virker febernedsættende.        
   Ved feber mister kroppen meget væske ved fordampning.         
Man bør sørge for, at barnet drikker rigeligt for at undgå væskemangel. Dette er specielt vigtigt, når der også er opkastning eller diarré, se side 32. Når det drejer sig om børn under 1 år, bør man rådspørge lægen, hvis barnet ikke vil drikke ret meget.          

Feberkramper   
Nogle børn har tendens til at få kramper i forbindelse med temperaturstigning.         
Første gang et barn får kramper, bør man straks kontakte læge. Det kan være foruroligende at se et barn med krampeanfald, men feberkramper er i sig selv ikke farlige.         
Der findes forskellige former for medicin, som kan forebygge nye krampeanfald. Man kan drøfte med lægen, hvordan forebyggende behandling iværksættes.         

Alarmerende tegn hos det febersyge barn    
Nogle sygdomstegn er udtryk for, at barnet er så medtaget af sin febersygdom, at man straks skal kontakte læge. Barnet kan fx være sløvt, slapt eller fraværende, huden kan trods feberen virke kølig, bleg eller blålig. Der kan forekomme kramper, besvær med vejrtrækningen, meget høj temperatur eller på anden  måde dårlig almentilstand.         
Et særligt alvorligt tegn er punktformede blodudtrædninger på huden.         
Jo yngre barnet er, desto tidligere bør lægen kontaktes.   

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 November 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering