Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
"Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre""
Hvorfor bliver man syg?
Udvikling af sygdom er afhængig af flere forhold:
- Smittekilde
- Smittevej
- Organismens modtagelighed
1. Smittekilde
Ved langt de fleste smitsomme sygdomme spredes bakterier, virus eller parasitter
fra andre mennesker, dvs. smittekilden er et menneske. Smitterisikoen er derfor
størst, hvor mange mennesker er samlet.
Enkelte sygdomme overføres fra dyr (fx visse svampelidelser) eller fra jord (fx
stivkrampe). Visse maveinfektioner kan skyldes inficerede madvarer. Smitte fra
forurenet drikkevand er sjældent forekommende i Danmark.
Et menneske kan have sygdomsfremkaldende bakterier og virus i sig uden at blive
syg, men alligevel smitte andre. Det kaldes at være rask smittebærer.
Der er stor forskel i sygdommenes smitsomhed. Influenza er meget smitsomt,
medens kyssesyge kun smitter ved tæt kontakt.
Ved de fleste sygdomme er smittefaren størst i sidste del af inkubationstiden
og i de første få dage efter sygdomsudbruddet.
2. Smittevej
Forskellige mikroorganismer spredes ad forskellige smitteveje, enten ved direkte
berøring eller indirekte via genstande, madvarer eller luft. Dette afhænger
især af mikroorganismernes forskellige evne til at overleve uden for
mennesket.
Smitteveje kan ofte afbrydes bl.a. ved overholdelse af god hygiejne. Specielt
håndvask er af betydning for at hindre overførsel af smitte fra en person til
en anden. Rengøring og udluftning har også betydning for at nedbringe mængden
af bakterier og virus, og dermed
smitterisikoen.
Afhængigt af smittevejene ved en sygdom kan man søge at forebygge smitte på forskellig vis. Nedenfor nævnes kort de veje, ad hvilke bakterier og virus spredes fra menneske til menneske:
Smitte ved berøring
Nogle bakterier og virus overføres fra den ene person til den anden ved direkte
berøring. Dette sker fx ved forkølelsessygdomme, visse
mave-tarm-infektioner, betændte sår på huden og nogle af børnesygdommene (fx
skoldkopper).
Smitte via genstande
Ved nogle sygdomme kan bakterier og virus overleve uden for organismen og
overføres via genstande som sutter, legetøj, spisebestik, dørhåndtag,
toiletsæder og håndklæder. Denne form for smitte ses ved børnesår,
øjenbetændelse, tarminfektioner og
leverbetændelse.
Smitte via luften
Smitte gennem luften sker med smådråber, der opstår ved hoste, nys eller
tale. Dette er tilfældet ved eksempelvis luftvejsinfektioner og nogle
børnesygdomme (fx
mæslinger).
Smitte via mad og vand
Forurening af mad og vand kan forårsage
mave-tarm-infektioner.
Smitte via afføring
Ved nogle mave-tarm-infektioner og ved hepatitis A (smitsom
leverbetændelse) findes smitstoffet i afføringen. Smitten kan overføres via
hænderne ved berøring af genstande eller ved forurening af madvarer og
vand.
Smitte via blod
Smitte via blod forekommer fx ved hepatitis B
(serumhepatitis).
Smitteoverførsel i
institutioner
I institutioner er mange mennesker samlet. Det er derfor vigtigt altid at
overholde en god hygiejne for at nedsætte risiko for
smittespredning.
God hygiejne omfatter først og fremmest god håndhygiejne i form af håndvask
inden tilberedning af madvarer, spisning, hjælp til spisning og tobaksrygning
og efter toiletbesøg, bleskift, hjælp til toiletbesøg og sortering af
vasketøj.
Puslepladsen bør være indrettet sådan, at alt materiale er inden for
rækkevidde. Puslemadrassen bør være betrukket med voksdug eller plastik,
hvorpå der lægges et håndklæde, en ble eller papir, som skiftes for hvert
barn. Brugte éngangsbleer og éngangsvaskeklude lægges i pedalspand med
plastpose. Håndcreme bør ikke være i krukke, men i tube, og cremen afsættes
på håndryggen.
Man bør endvidere vaske hænder, når man har hjulpet et barn med at pudse
næse eller har rørt pus eller lignende, der kan være smittefarligt. Ved
aftørring af næsen bruges papirlommetørklæder, der kun anvendes én
gang.
Kys på mund bør undgås, ligesom det frarådes at bruge samme bestik, glas,
krus, tallerkener mv. De enkelte børn og voksne bør have egen tandbørste,
sengetøj, vaskeklud og håndklæde, eventuelt éngangshåndklæder. God
rengøring medvirker til at reducere smitterisikoen, og legetøj bør afvaskes
jævnligt. Orden og god plads letter rengøringen. Endvidere bør der foretages
regelmæssig udluftning.
Når der er ophobning af smitsomme sygdomme i institutionen, bør hygiejnen
skærpes (se bl.a. afsnittet om maveinfektioner, side
32).
3. Organismens modtagelighed
Der er flere forhold, der har betydning for barnets
modtagelighed.
Alder
Et barn fødes med antistoffer mod nogle af de sygdomme, som moderen har haft.
Disse antistoffer forsvinder i løbet af de første 3-6 måneder, hvorefter
barnet er særlig modtageligt i en periode. Børn danner senere antistoffer,
hvorfor større børn har bedre modstandskraft mod smitsomme sygdomme end små
børn, der endnu ikke selv har dannet
antistoffer.
Midlertidig svækkelse
I den første tid efter overstået sygdom er barnet mere modtageligt over
for smitsomme sygdomme. Træthed, kulde og psykiske belastninger kan nedsætte
modstandskraften.
Kronisk sygdom
Nogle børn lider af en kronisk sygdom, som fx hjertesygdom, astma eller
sukkersyge. Disse børn kan være mere modtagelige over for smitte. Lægen kan
give vejledning om eventuelle forholdsregler ved udsættelse for smitsom
sygdom.
Beskyttelse mod de enkelte
sygdomme
Man kan beskytte barnet mod nogle bestemte sygdomme. Dette kan gøres ved
vaccination eller ved at give immunglobulin (gammaglobulin).
Vaccination
Vaccination beskytter barnet mod sygdomme, der kan være alvorlige, og som kan
medføre varige skader eller
død.
Ved vaccination indgives dræbte eller svækkede virus og bakterier eller
bakterieprodukter. Herved producerer kroppen selv antistoffer mod sygdommen.
Dette giver den samme form for beskyttelse som gennemgået
sygdom.
Nogle vacciner, fx kighostevaccine og Hib-vaccine, beskytter mod alvorlige
sygdomstilfælde, mens børnene er helt små. Hvis et barn senere får kighoste,
vil sygdomsforløbet være mildere. Efter 6-års alderen har børn selv
beskyttelse mod infektioner forårsaget af Hib (bakterien Hæmophilus influenzae
type b). Di-Te-Ki-Pol-vaccine forebygger difteri, stivkrampe, kighoste og
børnelammelse, som er sjældne, men meget alvorlige
sygdomme.
MFR-vaccine beskytter børn mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, som er
sygdomme, der kan give alvorlige
følger.
Hvis en tilstrækkelig stor del af befolkningen er vaccineret eller har
gennemgået en sygdom, vil der være mindre smitstof i omløb, og herved
mindskes risikoen for smittespredning. Men et uvaccineret barn kan dog stadig
få en af de sygdomme, der vaccineres mod i
vaccinationsprogrammet.
Se løsbladet Vaccinationer til børn.
Immunglobulin
Immunglobulin (gammaglobulin) er et blodprodukt, der indeholder antistoffer mod
visse sygdomme. Disse antistoffer svinder efter nogle måneder, hvorefter
beskyttelsen mod sygdommen
ophører.
Immunglobulin bruges undertiden som forebyggelse mod hepatitis
A.
Forside - Indhold - Top/Bund -
Forrige/Næste
Version 1.0 November 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering