Osteoporose

Forebyggelse, diagnostik og behandling

Resumé:

Osteoporose kan defineres som en tilstand, hvor knoglemasse og knoglestyrke er reduceret i en sådan grad, at der kan opstå brud ved beskedne belastninger. Forekomsten af osteoporose er stigende, primært fordi vi bliver flere ældre.

De almindeligste osteoporotiske knoglebrud er underarmsbrud, hoftebrud og ryghvirvelsammenfald. Brudene optræder hyppigst hos kvinder, men i stigende omfang også hos mænd.

Skelettet er et levende organ præget af løbende udskiftning af knoglevæv livet igennem. Knoglemassen opbygges gennem barndommen og ungdommen, og størrelsen af den maksimale knoglemasse, "peak bone mass", der opnås først i 20'erne, er primært afhængig af genetiske forhold, men livsstilsfaktorer, især kost og fysisk aktivitet har også betydning. Fra 45-50-års alderen aftager knoglemassen, og hos kvinder er der et accelereret knogletab i årene efter menopausen.

Der kan ikke udpeges en veldefineret årsag til udvikling af osteoporose, men en række faktorer er forbundet med øget risiko for udvikling af osteoporose. Det drejer sig om høj alder, familiær disposition, tidlig menopause, mager og spinkel kropsbygning, lav fysisk aktivitet, overdreven fysisk aktivitet, lav tilførsel af kalcium og D-vitamin, rygning, stort alkoholforbrug, længerevarende behandling med binyrebarkhormon samt visse sygdomme.

Det er ikke muligt at helbrede osteoporose, dvs. genskabe den normale knoglestruktur. Derfor er det afgørende gennem en forebyggende indsats at opbygge en optimal knoglemasse, bevare intakt knoglevæv og beskytte det mod brud.

En række forebyggende indsatser er relevante for alle. Det drejer sig om livslang passende fysisk aktivitet, passende indtag ligeledes gennem hele livet og primært gennem kosten af kalk og D-vitamin samt at undgå eller begrænse rygning. For ældre kan faldforebyggelse være relevant ligesom forholdsregler for at begrænse følgerne af fald.

Personer med øget risiko for at udvikle osteoporose kan identificeres udfra bestemte risikofaktorer suppleret med måling af knoglemassen knogledensitometri. Målingerne bør foretages på hofte og/eller lændehvirvler, disse undersøgelser foretages ved hjælp af DEXA-skannere. Måleresultatet kan udtrykkes i T-score, som relaterer sig til den maksimale knoglemasse eller Z-score, som relaterer sig til aldersgennemsnittet.

Med medikamentel behandling er det muligt at bevare og styrke den tilbageværende knoglestruktur hos personer med osteoporotiske knoglebrud eller med særlig risiko herfor. I Danmark omfatter de væsentligste behandlingsformer østrogen/gestagen, SERM og bisfosfonater. Desuden anbefales D-vitamin- og kalciumtilskud, hvis tilførslen gennem kosten er utilstrækkelig.

Indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen uden billeder og grafik

Résume in English

Hele publikationen i pdf format
Hele publikationen i ASCII-textformat

Udgiver:
Sundhedsstyrelsen
Amaliegade 13
Postboks 2020
1012 København K
33 91 16 01 / 33 93 16 36
sst@sst.dk

[Indholdsfortegnelse] [Top]

Sundhedsstyrelsen Version 1 den 15. januar 2001
Denne publikation findes på adressen: www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen