Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje"

Kapitel 5 Amtsspecialtandpleje

5.1 Personkreds

Amtsrådet skal tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse et specialiseret tandplejetilbud. Til disse børn og unge skal amtsrådet tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Det er således sigtet, at børn og unge med behov for odontologisk specialbehandling får et ensartet og sammenhængende behandlingstilbud i et niveaudelt system.

Målgruppen for amtsspecialtandplejen er hovedsagelig børn og unge med manglende anlæg af tænder (aplasi), mineraliseringsforstyrrelser eller andre tanddannelsesforstyrrelser eller odontologiske lidelser, hvor manglende behandling vil medføre varig funktionsnedsættelse. Væsentlighedskriteriet er her af betydning for afgrænsning af personkredsen, idet det ved vurdering af den enkelte patient må bedømmes, om manglende behandling vil resultere i varig funktionsnedsættelse.

Det har ikke med loven været hensigten, at amtsspecialtandplejen skulle give et behandlingstilbud til patienter med kariesfølger eller med andre odontologiske problemer, der med rette ville kunne siges at kunne være forebygget ved en varig indsats fra patientens side.

Skønsmæssigt antages ca. 1.200 børn og unge pr. alderskohorte at have behov for et odontologisk amtsspecialtilbud i form af visitation, behandlingsplanlægning og behandling.

5.2 Amtsspecialtandplejens indhold

For det enkelte individ kan manglende tænder / tandanlæg, mineraliseringsforstyrrelser eller andre generelle tanddannelsesforstyrrelser eller odontologiske lidelser være et stort problem, og ikke sjældent kan problemet være ensbetydende med funktionsforstyrrelse / -nedsættelse eller direkte funktionshæmning, som kan have et omfang, der udgør et egentligt handicap. Det gælder især, hvis lidelsen omfatter mange tænder, eller hvis den omfatter tænder i fortandsregionen.

For den enkelte er de med disse tilstande forbundne problemer af såvel funktionel som psykosocial karakter. Terapeutisk vil der ofte være behov for kompliceret behandlingsplanlægning og / eller behandling, der kræver inddragelse af ekspertise fra flere odontologiske fagdiscipliner, ligesom der er behov for såvel koordination, kontinuitet og helhedssyn.

Med henblik på at sikre den fysiske, psykiske og sociale trivsel for den enkelte, skal amtsspecialtandplejen derfor, i samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje, give et teambaseret konsultativt og behandlingsmæssigt tilbud til de børn og unge, der på grund af manglende anlæg af tænder (aplasi), mineraliseringsforstyrrelser eller andre generelle tanddannelsesforstyrrelser eller odontologiske lidelser risikerer varig funktionsnedsættelse.

5.2.1 Konsultativ virksomhed

Amtsspecialtandplejen skal give et konsultativt tilbud for patienter henvist fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Som led i den konsultative funktion skal den amtslige tandplejeenhed, efter behov, kunne medvirke til behandlingsplanlægning i samarbejde med den kommunale tandpleje. Dette gælder i forbindelse med patienter, hvis behandling udelukkende udføres i den kommunale tandpleje, men hvor den kommunale tandpleje, på grund af mere komplekse, tandlægefaglige forhold, kan have behov for konsultation på (og samarbejde med) et mere specialiseret tandlægefagligt niveau.

5.2.2 Undersøgelse og behandlingsplan

For patienter henvist fra den kommunale børne- og ungdomstandpleje foretages undersøgelse og behandlingsplanlægning af det odontologiske team i amtsspecialtandplejen. For de aplasipatienter, der har et relativt overskueligt behandlingsbehov, men alligevel har brug for et sammenhængende behandlingstilbud, vil behandlingsplanlægning og eventuelt behandling med fordel kunne udføres i amtsspecialtandplejens tværfaglige team.

Patienter med svære tilfælde af ekstrem vækstbetinget kæbeanomali, for hvem der er behov for kombineret ortodontisk og kirurgisk behandling, behandles som udgangspunkt i lands- og landsdelsfunktion på tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger, og dermed ikke i amtsspecialtandplejen eller på odontologisk landsdels- og videnscenter.

5.2.2.1 Identifikation af patienter, der skal henvises til odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion
Omfanget af og kompleksiteten i patientens behandlingsbehov afgør, om behandlingsplanlægning og behandling skal udføres i amtsspecialtandplejen, eller om der er behov for behandling i et højtspecialiseret, multidisciplinært behandlerteam. Det påhviler derfor amtsspecialtandplejen at foretage identifikation af henviste patienter med specielt vanskelige og komplicerede tilstande, der ikke kan behandles på tilstrækkeligt specialiseret niveau i amtsspecialtandplejen, således at de kan viderehenvises til et odontologisk landsdels- og videnscenter (jf. Kapitel 6). Skønsmæssigt antages denne gruppe at udgøre ca. 30 patienter pr. alderskohorte. Det drejer sig f.eks. om de mest vanskelige aplasitilfælde, dvs. patienter med omfattende mangel på tænder og med anodonti.

5.2.3 Behandling

En stor del af de patienter, der bliver henvist til amtsspecialtandplejen på grund af forskellige odontologiske lidelser vil være patienter, hvis hovedproblem er aplasi af permanente tænder^[1].

Ud fra biologiske principper må pladslukning i form af tandregulering som hovedprincip betragtes som den bedste behandling.

Imidlertid er pladslukning som behandlingsmetode ikke mulig i mange situationer, ikke mindst når der er tale om multiple aplasier og / eller uhensigtsmæssigt placerede tilstedeværende tænder. De helt væsentlige behandlingsmæssige problemer ligger derfor hos den gruppe af aplasipatienter, hvor det ikke er muligt at gennemføre behandlingen ved hjælp af pladslukning, og hvor der følgelig dels er en tandlægefaglig indikation, dels et subjektivt behov for tanderstatninger, der kan etableres på forskellige måder. Aftagelige proteser og ætsbroer betragtes i dag som midlertidige løsninger, der kan accepteres, indtil en blivende tanderstatning kan indsættes, hvorimod sådanne løsninger ikke sædvanligvis kan betragtes som rimelige og acceptable permanente løsninger for yngre mennesker. I langt de fleste tilfælde vil der derfor i dag være tale om, at patienten skal have indsat implantat(er).

Med henblik på at opnå det bedst mulige behandlingsresultat må der lægges vægt på et velfungerende og smidigt samarbejde mellem amtsspecialtandplejen og den kommunale tandpleje.

Som hovedprincip skal den behandling, der kan udføres i den kommunale tandplejes regi, udføres der. Således bør den interceptive tandreguleringsbehandling udføres og afsluttes af den specialtandlæge, der er tilknyttet kommunens ortodontiske service, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Den kommunale børne- og ungdomstandpleje fremsætter tilbud om ortodontisk behandling, herunder pladslukning som led i aplasibehandling, på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt. Afslår forældremyndighedens indehaver behandling på dette tidspunkt, kan der ikke senere rejses krav om gennemførelse af behandling, der kan have udviklet sig til en mere ressourcekrævende opgave (jf. afsnit 1.2.3.2), f.eks. indsættelse af implantater.

De behandlinger eller dele af behandlinger, der er særligt vanskelige, og som kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af amtsspecialtandplejens odontologiske team (pædodonti, ortodonti, protetik, kirurgi), udføres i (og betales af) amtet, også inden patientens fyldte 18. år.

Det bør indgå i behandlingsovervejelserne, ikke mindst, når der er tale om implantatbehandlinger, at behandlingen skal tage højde for, at der er tale om et individ i vækst. Hvis implantater indsættes for tidligt i forhold til vækstafslutning vil det medføre, at implantatet kommer i infraposition, hvilket foruden æstetiske problemer, også vil medføre svækkelse af nabotændernes parodontier. Som udgangspunkt skal implantaterne derfor indsættes, når væksten er afsluttet.

Som hovedprincip skal behandlingen ikke indledes, før den er grundigt gennemdiskuteret og aftalt med patienten og / eller forældrene. Behandlinger hos børn og unge skal baseres på veldokumenterede metoder hos voksne, inden de appliceres på børn.

Behandlingen bør følges op med hyppige kontrolbesøg. Herved har behandlerteamet mulighed for hurtigt at gribe ind med behandling og dermed undgå tab af knogle, hvis der f.eks. opstår betændelse ved implantatet. I mange tilfælde kan tandplejere med fordel inddrages i denne kliniske efterkontrol og –behandling.

5.3 Organisation af amtsspecialtandplejetilbudet

Behandlingsmæssigt vil der ofte være behov for krævende behandlingsplaner og komplicerede behandlinger. Netop af denne grund er der behov for inddragelse af - og et tæt samarbejde mellem – flere odontologiske discipliner (pædodonti, ortodonti, protetik, kirurgi). Det teambaserede behandlingstilbud er derfor et væsentligt og bærende element i amtsspecialtandplejen. Det påhviler derfor amtsrådet at sikre, at der er kvalificeret personale til at varetage denne teambaserede amtsspecialtandplejefunktion. Dette kan bl.a. gøres ved at stille konkrete krav om dokumenteret generel erfaring i behandling af et nærmere fastsat antal komplicerede, relevante fagdiscipliner (ortodonti, kirurgi, pædodonti, protetik mv.) fra de personer, der skal varetage amtsspecialtandplejen.

For patienter hvor den endelige behandling (f.eks. med implantater) først kan færdiggøres, når patienten er udvokset (i 20-25 års alderen) betyder det, at den endelige behandling udføres i amtsspecialtandplejen i henhold til den behandlingsplan, der blev lagt der i forbindelse med indvisitering af patienten fra den kommunale tandpleje til et amtsspecialtandplejetilbud.

I de tilfælde, hvor der er tale om behandlinger, der ikke kræver specialistbehandling, kan amtskommunen lade den udføre andetsteds, f.eks. hos praktiserende tandlæge eller i den kommunale tandpleje. Beslutning herom må baseres på en individuel odontologisk vurdering foretaget af amtsspecialtandplejen. Reglerne for omfanget af og kravene til amtsspecialtandplejen er i øvrigt de samme, hvad enten tandplejen ydes i offentlig eller privat tandlægepraksis, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 4.

Det påhviler amtsrådet at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I tilfælde af flytning påhviler det den nye amtskommune at videreføre tilbudet og færdiggøre den pågældende behandling.

5.4 Kvalitetssikring

Kvalitetssikring og vidensopsamling bør finde sted, således at det igennem systematisk dokumentation til stadighed er muligt at dokumentere resultater og videreudvikle behandlingsmetoder. Specielt hvad angår implantatbehandlinger, skal behandlingen dokumenteres igennem en langsigtet opfølgning med indrapportering af behandlingsresultater. En konkret, klinisk vurdering af behandlingsresultatet efter implantatbehandlinger er at betragte som en etisk nødvendighed, ikke mindst fordi implantater, der anvendes til behandling af unge, skal sidde i mange år.

Kvaliteten i diagnostik og behandling i amtsspecialtandplejen bør sikres igennem samarbejde med den odontologiske landsdels- og videnscenterfunktion (jf. Kapitel 6).

Fodnoter

[1] Indtil 31. Marts 2006 omfatter tilbudet også personer over 18 år, der før lovens ikrafttræden var berettigede til tandprotese i henhold til lov om social service § 97, jf. overgangsbestemmelserne i lov om tandpleje af 20. december 2000, § 3, stk. 2.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 April 2001 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering