Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

"Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje"

Kapitel 4 Amtstandpleje

4.1 Personkreds

Amtsrådet skal tilbyde specialiseret tandpleje (amtstandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.

Ud over de nævnte persongrupper skønnes gruppen for amtstandpleje at omfatte visse personer med cerebral parese, autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis hårdt ramte sklerosepatienter. I amtstandplejesammenhæng skønnes gruppen af ikke-sindslidende og ikke-udviklingshæmmede at udgøre ca. 1.500 patienter på landsplan.

Loven sigter imod, at amtstandplejetilbudet ydes til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er karakteristisk for målgruppen, at personerne ofte har behov for omfattende hjælp i almindelige, daglige funktioner eller for pleje. De pågældende personer har særlige problemer med at benytte tandplejen og med at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Endvidere har de behov for et mere specialiseret behandlingstilbud, end omsorgstandplejen kan tilbyde.

4.2 Visitation

Visitation til amtstandpleje sker på grundlag af en faglig bedømmelse af patientens evne og mulighed for at benytte de øvrige tandplejetilbud. Denne bedømmelse bør foretages af en fagperson, der har jævnlig kontakt med patienten og kendskab til dennes funktionsnedsættelse, og som har ansvaret for den pågældende person.

Personer, der langvarigt bor på amtskommunale botilbud eller andre botilbud oprettet efter aftale med amtskommunen, kan henvises direkte til amtstandpleje af den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder ved botilbudet.

Til amtstandplejen kan endvidere visiteres hjemmeboende børn og unge, som er omfattet af servicelovens § 16, stk. 1, om særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv. Ligeledes kan der finde visitation sted af børn, som ifølge folkeskolelovens § 20, stk. 2, er berettigede til at modtage et af amtskommunen (subsidiært Københavns og Frederiksberg Kommuner) tilrettelagt tilbud om specialundervisning pga. vidtgående fysisk / psykisk udviklingshæmning eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Patienter, der er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, kan henvises direkte til amtstandplejen..

Det er op til de enkelte amter selv at formulere mere detaljerede henvisningsprocedurer og synliggøre muligheden for henvisning for de berørte.

For patienter henvist til amtstandplejen skal det ved en tandlægefaglig vurdering i amtstandplejen vurderes, om patientens tandpleje kan tilgodeses på et mindre specialiseret niveau, f.eks. i omsorgstandplejen. Såfremt dette er tilfældet, er det imidlertid også ensbetydende med, at patienten, der som udgangspunkt tilhører amtstandplejens personkreds, kan genvisiteres til amtstandplejen fra f.eks. den kommunale børne- og ungdomstandpleje eller fra den kommunale omsorgstandpleje, såfremt det viser sig, at patientens tandplejebehov ikke i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses der.

Ligeledes bør det regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet niveau i tandplejen, således at princippet om at patienten behandles på det nødvendige, men mindst specialiserede niveau, tilgodeses. I praksis vil dette være ensbetydende med, at patienten kan udvisiteres af amtstandplejen til f.eks. omsorgstandplejen, såfremt de forudsætninger, der gjorde, at patienten oprindeligt blev tilbudt amtstandpleje, ikke længere er til stede. Det bærende princip er her, at det er patientens tandplejebehov og funktionsniveau, som lægges til grund for beslutning af, hvor tandplejen ydes mest hensigtsmæssigt.

Den samlede personkreds, der er omfattet af amtstandplejetilbudet, er skønsmæssigt opgjort til ca. 31.000 på landsplan. Heraf skønnes ca. 8.000 patienter efter amtslig visitation at kunne modtage behandling i omsorgstandplejen eller sygesikringstandplejen.

4.3 Amtstandplejens indhold

Amtstandplejen skal igennem et opsøgende, regelmæssigt tandplejetilbud, med henblik på bevarelse af tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand, medvirke til, at den enkelte i videst mulige omfang bevarer sin fysiske, psykiske og sociale trivsel livet igennem .

Et fællestræk for de borgere, som indskrives i amtstandplejen, er, at de vanskeligt eller slet ikke kan benytte de øvrige tandplejetilbud, og at de vanskeligt eller slet ikke kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner. Tandplejetilbudet må således gives under skyldig hensyntagen til personens almene funktionsnedsættelse, og såvel mål som midler bør afpasses denne.

Den tandpleje, som tilbydes, skal i sit udgangspunkt være opsøgende, regelmæssig og forebyggende over for de patienter, som er indskrevet til tandpleje.

Nogle patienter, især patienter med langvarige psykiatriske lidelser, vil have et svingende funktionsniveau og derfor i perioder være utilgængelige for tandpleje. Ikke mindst over for denne gruppe er det vigtigt, at patienten regelmæssigt tilbydes tandpleje, som så kan ydes, når vedkommende er parat til at modtage denne.

Tandplejen bør have et klart pædagogisk sigte, således at patienterne, i det omfang det er realistisk, tilvænnes tandpleje, og således, at så få procedurer som muligt skal gennemføres i generel anæstesi eller under sedation. Såfremt en sådan tilvænning er mulig og kan gennemføres, bør det efterstående overvejes, om patienten eventuelt kan modtage tilbud på et mindre specialiseret niveau, uden at det tillærte mistes.

Amtstandplejens faglige elementer skal opfattes som et samlet tandplejetilbud, og der skal sikres en kontinuitet mellem de forskellige elementer, eksempelvis de forebyggende og de behandlende.

Tandplejetilbudet skal omfatte følgende elementer:

4.3.1 Forebyggelse

Når patienten har meget svært ved at gennemføre behandling er minimering af sygdomsforekomsten den mest farbare vej for at friholde patienten for ubehag. Den forebyggende indsats bør derfor vægtes tungt.

De individuelle og kollektive forebyggende foranstaltninger omfatter alle aktiviteter, der tager sigte på at forhindre sygdomssymptomer og -tilstande i tænder, mund og kæber i at opstå, eller at begrænse udbredelsen af disse, hvis de allerede er opstået.

Samarbejde med de nøglepersoner, som er omkring patienten (pårørende, støttekontaktpersoner, sygeplejefagligt eller pædagogisk personale), er helt afgørende i den forebyggende indsats. Alliancen med disse nøglepersoner i forbindelse med de daglige mundhygiejneprocedurer skal prioriteres højt, og kan bl.a. ske gennem systematisk undervisning, oplysning og andre sundhedsfremmende tiltag.

4.3.2 Undersøgelse

Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen, foretages med intervaller tilrettelagt på grundlag af odontologiske kriterier i overensstemmelse med den enkeltes behov.

Der skal i denne sammenhæng ikke alene lægges vægt på den tandsundhedsmæssige situation, men også på den enkeltes generelle tilstand, og det bør vurderes, om ændringer heri giver anledning til særlig opmærksomhed i relation til tandpleje.

Da det må forventes, at der er betydelige forskelle i tandplejebehovet i målgruppen, kan der ikke fastlægges standardkrav til undersøgelsesintervallerne. Tilrettelæggelse bør ske under hensyntagen til det forhold, at der hos en stor del af målgruppen er øget risiko for udvikling af karies på grund af den hyppige forekomst af mundtørhed som følge af anvendelse af farmaka.

4.3.3 Behandling

Nødvendige behandlinger omfatter behandling af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund og kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske behandlinger, og for børn og unge de nødvendige tandreguleringsbehandlinger.

Det forhold, at der er tale om borgere med nedsat tolerance over for de ubehageligheder, som nødvendigvis er forbundet med tandbehandling, må indgå i overvejelserne vedrørende behandlingsvalg og -metoder.

Det skal pointeres, at den diagnostiske udredning forud for behandlingsplanlægning og behandling, både hvad angår almenlidelser, og hvad angår patientens generelle situation, skal gøres så udtømmende som muligt med henblik på at tilpasse behandlingsplanen til patientens helhedssituation. I den forbindelse vil bl.a. oplysninger fra nøglepersoner omkring patienten være hensigtsmæssige, idet mange patienter, som modtager amtstandpleje, kan have svært ved at formulere deres problemer, ønsker og behov mht. tandsundhed. Vedrørende selvbestemmelse / informeret samtykke til behandling henvises til afsnit 9.4.

I forbindelse med behandling i generel anæstesi / under sedation skal det nødvendige billeddiagnostiske udstyr være til rådighed, idet mange patienter, som kun kan behandles på denne måde, vil have meget vanskeligt ved at give sufficiente anamnestiske oplysninger. Diagnoser og behandlingsplaner må derfor i vid udstrækning baseres på objektive fund.

4.3.3.1 Færdiggørelse af behandling
Hvis en patient flytter fra et amt til et andet, påhviler det tilflytningsamtet at færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre amtstandplejetilbudet.

4.4 Organisation af amtstandplejetilbudet

Amtsrådet træffer beslutning om den nærmere organisering af amtstandplejen. Amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunen varetager opgaver for amtstandplejen. Amtsrådet og kommunalbestyrelsen træffer i den forbindelse aftale vedrørende betaling for opgaven.

Ved tilrettelæggelsen af amtstandplejetilbudet bør det have høj prioritet, at der skabes mulighed for, at patientens manglende evne til at udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner kompenseres ved et nært samarbejde med de persongrupper, som omgiver patienten i det daglige. Derudover bør tandplejen, i det omfang det er muligt, kompensere for patienternes manglende evne til at give udtryk for deres tandsygdomsproblemer.

For at lette den fysiske tilgængelighed skal klinikindretningen gøres så handicapvenlig som mulig både i adgangsforhold, og med hensyn til liftning og lejring af patienten.

Endvidere skal der være adgang til elektiv tandbehandling i generel anæstesi, ligesom det nødvendige billeddiagnostiske udstyr skal være til rådighed ved sådanne behandlinger.

Derudover skal der være adgang til præmedicinering i samarbejde med speciallæge, således at patienter, som ikke tolererer behandling på anden vis, kan modtage tandbehandling under sedation.

Det er i øvrigt amtsrådets beslutning, hvorledes man nærmere vil organisere amtstandplejen.

4.5 Amtets opgaver

Amtstandplejens personale skal besidde den fornødne viden om de funktionsnedsættelser, som man møder hos patienterne, og hvorledes man håndterer de afledte problemer med hensyn til tandpleje.

4.6 Kvalitetssikring

Kvalitetssikring og vidensopsamling bør finde sted, således at det igennem systematisk dokumentation til stadighed er muligt at dokumentere resultater og videreudvikle behandlingsmetoder.

4.7 Koordination

Amtstandplejens funktioner kræver tæt koordination og samarbejde med det øvrige tandplejesystem. Samarbejdet vil bl.a. kunne omfatte undervisning og supervision fra amtstandplejen til såvel den kommunale tandpleje som sygesikringstandplejen.

4.8 Økonomi

Amtsrådet kan beslutte, hvorvidt amtstandplejen skal være vederlagsfri for modtagerne, eller om der skal være medbetaling. Ved medbetaling kan der maksimalt afkræves en betaling på 1.300 kr. årligt. For børn og unge under 18 år er et amtstandplejetilbud vederlagsfrit.

Den pligtmæssige amtstandpleje er indført blandt andet med det formål, i videst mulige omfang behandlingsmæssigt og økonomisk, at sidestille amtstandplejens patientgrupper med den øvrige befolkning. De 1.300 kr., amtsrådet kan opkræve i egenbetaling svarer derfor til den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen (1999-tal). Loftet for egenbetalingen reguleres én gang årligt på grundlag af satsreguleringsprocenten. Der vil være mulighed for at få tilskud til dækning af egenbetaling efter social- og pensionslovgivningen, det vil sige efter konkret trangsvurdering.

Amtstandplejeudvalget har i sit arbejde skønnet, at cirka 31.000 personer vil have behov for et særligt amtstandplejetilbud. Denne gruppe skønnes at udgøres af cirka 19.000 voksne personer med udviklingshæmning, cirka 7.500 voksne personer med sindslidelser, cirka 1.500 tidligere særforsorgsklienter m.fl. (f.eks. patienter med cerebral parese eller autisme) samt cirka 3.000 børn. Ud af denne samlede gruppe skønnes cirka 8.000 personer, efter amtslig visitation, at kunne modtage behandling i omsorgstandplejen (jf. Kapitel 2) eller sygesikringstandplejen.

Modtagere af amtstandpleje kan ikke tillige modtage tilskud efter lov om offentlig sygesikring.

Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste

Version 1.0 April 2001 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering