Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
"Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje"
Kapitel 1 Kommunal børne- og ungdomstandpleje
1.1 Personkreds
Den vederlagsfri forebyggende og behandlende kommunale tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk og kræver ikke tilmelding. Ved barnets optagelse i den kommunale børne- og ungdomstandpleje orienteres forældremyndighedens indehaver om tandplejens tilbud.
Børn og unge, der flytter til en anden kommune, men bevarer skolegangen i fraflytningskommunen, kan vælge fortsat at modtage det kommunale tandplejetilbud i fraflytningskommunen. Det er i den forbindelse uden betydning, om den pågældende går i kommunal eller privat skole, gymnasium, handelsskole mv., ligesom det er uden betydning, hvilken klasse den unge går i, eller om der skiftes skole i fraflytningskommunen. Vælger barnet / den unge at modtage tandplejetilbudet i skolekommunen, refunderer bopælskommunen et beløb, der svarer til skolekommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale børne- og ungdomstandpleje. For så vidt angår den gennemsnitlige udgift pr. barn, sondres ikke mellem "almindelig kommunal tandpleje" og tandreguleringsbehandlinger. Det er således skolekommunen, der skal afholde udgiften til tandreguleringsbehandling med refusion fra bopælskommunen svarende til skolekommunens gennemsnitlige udgift pr. barn. Det gælder også, hvis tandreguleringen foregår i privat praksis. I den gennemsnitlige opgørelse indgår skolekommunens samlede udgifter til almindelig tandpleje og til ortodonti.
Såfremt det anses hensigtsmæssigt at tilbyde børn og unge under 18 år forebyggende og behandlende tandpleje uden for folkeregisterkommunen, kan en anden kommune yde den af loven omfattede tandpleje og efter aftale med bopælskommunen afkræve denne refusion for de hermed forbundne udgifter.
Børn og unge under 18 år, der har ophold på døgninstitutioner omfattet af § 51 i lov om social service, er omfattet af tandplejeordningen i den kommune, hvor institutionen er beliggende, med mindre der er tale om børn og unge, der har behov for amtstandplejens specialiserede tandplejetilbud., jf. Kapitel 4.
Hvis et barn / en ung mellem 0 og 18 år ønskes udmeldt af den kommunale tandpleje, skal forældremyndighedens indehaver orienteres om mulige sundhedsmæssige ulemper ved og de økonomiske konsekvenser af, at barnet / den unge ikke omfattes af tandplejen. Udmeldelse skal foretages skriftligt af forældremyndighedens indehaver til lederen af børne- og ungdomstandplejen, der underretter kommunalbestyrelsen. Udmeldelse kan kun ske for det samlede tandplejetilbud.
Ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse kan tandpleje for børn og unge mellem 0 og 18 år tilbydes på offentlige klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen, eller ved en kombination af disse ordninger. For unge på 16 og 17 år foreligger der i kommuner, hvor der er oprettet offentlige klinikker, særlige valgmuligheder, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse, § 2, stk. 3 og 4. Det påhviler kommunen at oplyse alle 16-årige og deres forældre om, hvorledes ordningen for de 16- og 17-årige er tilrettelagt i kommunen og om de valgmuligheder, der foreligger. Det vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge valgproceduren således, at den unge kun skal melde tilbage til kommunen, hvis der ønskes et andet tandplejetilbud end det, kommunen generelt har fastlagt for de unge på 16 og 17 år.
Unge, der vælger at modtage tandpleje hos praktiserende tandlæger, meddeler kommunen, hvilken tandlæge de ønsker at benytte.
Udeblivelse kan ikke medføre, at et barn udelukkes fra den kommunale tandpleje. Udebliver et barn gentagne gange fra de regelmæssige tandlægelige undersøgelser eller behandlinger, eller forsømmer barnet at følge tandlægens anvisninger angående hensigtsmæssig tandpleje, skal tandplejen etablere kontakt med forældremyndighedens indehaver med henblik på at finde årsagen til barnets udeblivelser eller forsømmelser. Tandplejen skal i samarbejde med hjemmet og / eller andre nøglepersoner i barnets omgivelser søge at sikre barnet regelmæssig tandpleje. Dersom enhver hensigtsmæssig og rimelig foranstaltning med henblik på at sikre barnet regelmæssig tandpleje er forgæves, meddeler den kommunale tandplejes leder kommunalbestyrelsen, at man ikke ser sig i stand til at gennemføre tandplejen i overensstemmelse med lovens intentioner og dermed fagligt må fralægge sig ansvaret for barnets / den unges tandpleje. Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen meddeles forældremyndighedens indehaver.
1.2 Tandplejens indhold
Børne- og ungdomstandplejen skal søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser samt usunde kostvaner og mangelfuld mundhygiejne. For børn og unge med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, skal tandplejen udføres i samarbejde med amtsspecialtandplejen og de odontologiske landsdels- og videnscentre (jf. Kapitel 5 og 6).
1.2.1 Forebyggelse
Forebyggende foranstaltninger omfatter: Oplysningsvirksomhed om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion, herunder om god mundhygiejne, betydningen af hensigtsmæssig kost og regelmæssige undersøgelser samt følgerne af ugunstige orale vaner. Motivation til hensigtsmæssig tandpleje i videste forstand også efter afsluttet deltagelse i børne- og ungdomstandplejen. Instruktion i regelmæssig hjemmetandpleje samt medikamentel profylakse og behandling.
I relation til gennemførelsen af forebyggende aktiviteter bør man i særlig grad være opmærksom på mulighederne for anvendelse af tandplejere.
1.2.2 Undersøgelse
Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier.
Hos en stor del af børne- og ungegruppen ses i dag en høj grad af tandsundhed. Med henblik på en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse bør der derfor lægges vægt på anvendelse af tandplejere ved patientundersøgelse.
Det tilstræbes ved undersøgelserne at erkende og diagnosticere sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser, at henlede opmærksomheden på uhensigtsmæssige kostvaner og mangelfuld mundhygiejne og at kontrollere udviklingen.
Hvis forældrene ikke følger barnet til undersøgelserne, orienteres de om barnets tand-, mund- og kæbeforhold ved indtrådte væsentlige ændringer i forhold til tidligere undersøgelser.
1.2.3 Behandling
Nødvendige behandlinger omfatter interceptive og terapeutiske foranstaltninger over for sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen samt den for behandlingens gennemførelse nødvendige pædagogiske og psykologiske forberedelse. Vedrørende selvbestemmelse / informeret samtykke til behandling henvises til afsnit 9.4.
For patienter, der er henvist til amtsspecialbehandling, skal den behandling, der kan udføres i den kommunale tandplejes regi, udføres her. Således bør en interceptiv tandreguleringsbehandling udføres og afsluttes af den specialtandlæge, der er tilknyttet kommunens ortodontiske service. Det vil her være nødvendigt med et velfungerende samarbejde mellem amtsspecialtandplejen og den kommunale tandpleje, idet det vil være af betydning for det samlede behandlingsresultat, at patientens tandsæt er velforberedt til de eventuelle behandlingselementer, der kræver amtstandplejens ekspertise og / eller først kan gennemføres efter det fyldte 18 år.
1.2.3.1 Nødbehandling og tandskader
Nødbehandling som følge af akut opståede tand-, mund- og kæbeproblemer bør kunne foretages umiddelbart, selv om den akut opståede situation sker uden for
barnets / den unges folkeregisterkommune eller selv om den akutte nødbehandling må foretages hos en tandlæge, som ikke normalt har ansvaret for den
pågældendes tandpleje. For at undgå efterstående problemer omkring afholdelse af udgiften forbundet med nødbehandling, der påhviler den kommune, der
varetager tandplejen for den pågældende, bør nødbehandlingen udelukkende omfatte de indgreb, som er nødvendige for at afhjælpe den akutte situation og for at
sikre, at patientens orale tilstand er sådan, at videre behandling kan foregå hos den tandlæge / kommunale klinik, hvor barnets / den unges tandpleje normalt
foregår. Andet kan dog være aftalt.
I forbindelse med tandskader skal det pointeres, at børne- / ungdomstandplejeordningen omfatter nødvendig behandling, hvad enten skaden kan tilregnes skadelidte eller tredjemand, og der sondres ikke mellem forsæt og uagtsomhed, eller om skaden er sket i skoletiden eller i fritiden.
1.2.3.2 Tandregulering - service og organisation
Omfanget af kommunens tandreguleringsservice fastsættes på baggrund af en visitation af alle børn, således at der til ortodontisk behandling udvisiteres børn med
tandstillingsfejl (anomalier, malokklusioner), der indebærer eller med rimelig sikkerhed kan forventes at indebære skader på tænderne og deres støttevæv, fysiske
funktionsforstyrrelser eller alvorlige psykosociale problemer på grund af iøjnefaldende afvigelser i udseende. Med hensyn til kriterier for ortodontisk visitation og
ortodontiindikationer, henvises der til bilaget til Sundhedsministeriets bekendtgørelse.
Tilbud om tandreguleringsbehandling fremsættes på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt. Afslår forældremyndighedens indehaver behandling på dette tidspunkt kan der ikke senere rejses krav om gennemførelse af en behandling, som i mellemtiden kan have udviklet sig til en mere ressourcekrævende opgave. Hvis kommunen har besluttet, at et senere opstået ønske om tandregulering ikke vil blive imødekommet, skal denne praksis omtales straks, når forældre eller barn afslår behandling. Det vil sige, at afgørelsen af, om et ønske fra forældre eller barn om at iværksætte en ortodontisk behandling på et senere tidspunkt alligevel vil kunne efterkommes, ligger hos kommunen. Her vurderes det, under hvilke omstændigheder det oprindelige afslag på behandlingen er foregået, og om tandplejens ressourcer kan bære en gennemførelse af en sådan tandreguleringsbehandling.
Det bør sikres, at alle børn visiteres af specialtandlæge. Herved kan sikres et ensartet vurderingsniveau som grundlag for en hensigtsmæssig, faglig og ressourcemæssig styring af området. Dette vil i særlig grad være hensigtsmæssigt i kommuner uden offentlige klinikker.
Det bør tilstræbes, at de ortodontiske behandlinger forestås af specialtandlæger, og ansvarsfordelingen i forhold til den konkrete behandling må være klar (journalført) i de tilfælde, hvor andre behandlere (tandlæger / tandplejere / klinikassistenter) inddrages.
Det kan især for mindre kommuner være hensigtsmæssigt at indgå samarbejde om løsningen af tandreguleringsopgaven, primært for at skabe et tilstrækkeligt patientgrundlag for opbyggelse og vedligeholdelse af rutine og erfaring på området.
1.2.3.3 Færdiggørelse af påbegyndte behandlinger
Det påhviler kommunen at færdiggøre påbegyndte behandlinger, herunder ortodontisk behandling og traumebehandling. Færdiggørelse af behandling er aktuel, når
patienten er midt i et konkret behandlingsforløb, der antages at kunne afsluttes umiddelbart efter det generelle tandplejetilbuds ophør. I praksis skal dette forstås
således, at den endelige behandling skal være påbegyndt og kunne afsluttes inden for ca. et år efter det kommunale tandplejetilbuds ophør.
Det må forventes, at den kommunale tandpleje tilrettelægger sit arbejde således, at den unge, der står for at skulle forlade den kommunale tandpleje, fordi vedkommende fylder 18 år, indkaldes til sidste behandling så betids, at færdiggørelse af simpel kariesterapi vil kunne finde sted inden det fyldte 18. år, også i de tilfælde, hvor det drejer sig om simpel kariesterapi af et ikke ubetydeligt omfang. Som udgangspunkt kan en behandlingsplan, der ikke er fuldført, inden den unge fylder 18 år, ikke i sig selv sidestilles med, at patienten er midt i et konkret behandlingsforløb. I de tilfælde, hvor en planlagt kariesbehandling ikke kan afsluttes, inden patienten fylder 18 år, men måske først en til to måneder senere, bør kommunen foretage en konkret vurdering af baggrunden for den manglende afslutning af den planlagte behandling. Særlige omstændigheder vil således kunne medføre, at behandlingen falder ind under reglerne om færdiggørelse.
For ortodontiske behandlingers vedkommende gælder det, at færdiggørelse omfatter såvel den aktive fase som retentionsfasen. Pligten til færdiggørelse af traumebehandlinger gælder ikke permanente tanderstatninger, der først kan udføres, længe efter den unge har forladt den kommunale tandpleje. I disse tilfælde bør den kommunale tandpleje vejlede med hensyn til skadeserstatning mv. i forbindelse med den senere endelige behandling, herunder varetage skadesanmeldelse til forsikring.
I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om tandpleje, § 2, stk. 5-6, er der fastsat nærmere regler for betingelserne for færdiggørelse af behandlinger, der er påbegyndt i kommunal tandpleje. Understregningen af, at disse regler særligt omfatter tandregulering samt særligt kostbare behandlingsydelser (f.eks. faste og aftagelige protetiske erstatninger) er begrundet i de omkostninger og den arbejdsindsats, der normalt er forbundet med disse behandlinger.
Hos børn og unge med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, skal amtsrådet tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse § 15, stk. 3.
I tilfælde af flytning påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger efter vilkår svarende til ovenstående.
1.3 Identifikation og henvisning af patienter, der har behov for behandling i anden behandlingsinstans
Det påhviler den kommunale tandpleje at foretage tidlig identifikation af patienter med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse. Det vil typisk dreje sig om patienter med forskellige tanddannelsesforstyrrelser, f.eks. aplasier og mineraliseringsforstyrrelser.
I forbindelse med diagnostik af f.eks. aplasier og mineraliseringsforstyrrelser skal der forud for en individuel røntgenundersøgelse foreligge en klinisk motivering, og røntgenundersøgelsen skal være indiceret. Herunder skal fordele ved brug af røntgenundersøgelse opveje de risici, der eksisterer i forbindelse med anvendelse af ioniserende stråling. Såfremt røntgenundersøgelser ønskes udført på populationsniveau (typisk i forbindelse med en screening), ændres kravene til indikationsstilling noget i forhold til de krav, der gør sig gældende, når røntgenundersøgelse udføres på individuelt niveau. Således skal der på populationsniveau foreligge en overordnet vurdering af den kliniske motivering og fordele kontra risici for den gruppe af personer, man ønsker at undersøge, eller for den undersøgelsestype, man ønsker at anvende. Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at røntgenscreening af børn i den kommunale tandpleje kun bør foretages, hvis der foreligger et informeret samtykke dertil fra forældremyndighedens indehaver. Såfremt det drejer sig om unge, der er fyldt 15 år, kan informeret samtykke gives af den unge selv, men forældremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. lov om patienters retsstilling.
Det påhviler derudover den kommunale tandpleje at foretage tidlig identifikation af andre tilstande, der er så komplicerede, at behandlingsplanlægning og / eller behandling kræver et samarbejde mellem forskellige kompetencer (tand-, mund- og kæbekirurgi, protetik, ortodonti, pædodonti mv.). Netop på grund af disse tilstandes kompleksitet er der behov for specialviden på et niveau, der sædvanligvis ikke er til stede i den kommunale børne- og ungdomstandpleje eller i privat tandlægepraksis.
Bedømmelse af, om der hos den enkelte patient er tale om en odontologisk tilstand, der ubehandlet medfører varig funktionsnedsættelse, må bero på et tandlægefagligt skøn sammenholdt med kriterier, fastsat af koordinationsudvalg og relevante samarbejdsudvalg. Selv en enkelt aplasi vil kunne omfattes af definitionen, hvis f.eks. der er tale om aplasi af en fortand, hvis et aplasimellemrum ikke kan/bør lukkes ortodontisk og / eller hvis en eventuel tanderstatning ikke kan/bør indsættes før efter det fyldte 18 år.
Den tidlige identifikation, behandlingsplanlægningen samt det eventuelle behandlingstilsagn er af stor betydning for såvel barnet / den unge som for tandplejen Det påhviler derfor den kommunale børne- og ungdomstandpleje rettidigt at foretage de fornødne henvisninger af ovenfor nævnte tilstande. Herigennem kan barnet / den unge sikres et sammenhængende behandlingstilbud, idet der gennem en langsigtet behandlingsplanlægning kan tages højde for det specielle behandlingsbehov.
1.3.1 Henvisning til tand-, mund- og kæbekirurgisk sygehusafdeling
Inden patienten forlader den kommunale tandpleje, bør ekstreme vækstbetingede kæbeanomalier med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten, at såvel ortodontiske som kæbekirurgiske indgreb er nødvendige, være diagnosticerede, og de fornødne henvisninger bør foretages så tidligt som muligt (jf. bilag til Sundhedsministeriets bekendtgørelse (vedr. regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer)).
Behandlingen af sådanne vækstbetingede kæbeanomalier er henlagt til sygehusvæsenet, idet behandlingen af ekstrem vækstbetinget kæbeanomali er defineret som en sygehusopgave, og den kombinerede ortodontisk-kirurgiske behandling (orto-kir behandling) af svære tilfælde af ekstrem vækstbetinget kæbeanomali er defineret som lands- og landsdelsfunktion. For patienter, der i amtet er visiteret som lidende af en ekstrem vækstbetinget kæbeanomali, påhviler betalingsforpligtelsen i forbindelse med det samlede behandlingsbehov for så vidt angår tilstande, der er en direkte følge af den vækstbetingede kæbeanomali (dvs. den kirurgiske behandling, den tilhørende tandreguleringsbehandling samt den eventuelle protetiske og bidfunktionelle efterbehandling) amtskommunen fra det øjeblik, patienten er indvisiteret til behandling i amtet.
1.3.2 Henvisning til amtsspecialtandpleje
Børn og unge med behov for odontologisk specialbehandling kan henvises til amtsspecialtandpleje for konsultation og / eller behandling.
Afgrænsning af personkreds, nærmere henvisningskriterier samt procedurer i forbindelse med henvisning er beskrevet i Kapitel 5.
1.4 Tandlægefaglig ledelse / administration af den kommunale tandpleje
I kommuner med offentlige klinikker (klinikkommuner) ansættes en leder, der har det faglige ansvar for den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Lederen forudsættes at være tandlæge.
Hvis kommunen ønsker det, kan Sundhedsstyrelsen afgive en udtalelse om, hvilke ansøgere til en stilling som leder af den kommunale tandpleje der fagligt er kvalificeret til stillingen. De nærmere regler for afgivelse af denne udtalelse fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 1987 om bedømmelse af ansøgere til lederstillinger i den kommunale tandpleje.
I kommuner, hvor den kommunale tandpleje tilbydes hos praktiserende tandlæger, med hvem kommunen har indgået aftale (praksiskommuner), kan ansættes en tandlægekonsulent til at bistå på tandplejeområdet. Ved ansættelse af tandlægeligt hjælpepersonale skal der udpeges en tandlæge til at føre tilsyn med dette personales arbejde.
1.5 Praksiskommunernes varetagelse af den kommunale tandpleje
I praksiskommunerne må opgaverne vedrørende varetagelse af det kommunale tandplejetilbud nødvendigvis deles mellem kommunen og de praktiserende tandlæger.
Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er imidlertid de samme, hvad enten tandpleje ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse, § 3, stk. 2. Dette er ensbetydende med, at praksiskommunerne må tilbyde forebyggelse, undersøgelse og behandling, herunder ortodontisk behandling, svarende til afsnit 1.2 med underafsnit samt identifikation og henvisning af patienter, der har behov for behandling i anden behandlingsinstans, svarende til afsnit 1.3 med underafsnit.
I det følgende er fordelingen af opgaver mellem de to instanser skitseret.
1.5.1 Kommunens opgaver i praksiskommunerne
Kommunen udarbejder en plan for sin børne- og ungdomstandpleje, der indeholder en redegørelse for:
- hvilke børn og unge der er omfattet af loven
- de praktiserende tandlæger, som kommunen har indgået skriftlig aftale med om forebyggende og behandlende tandpleje, samt tilrettelæggelse af børnenes / forældrenes valg af tandlæge og betingelserne for at kunne skifte tandlæge
- navne, adresser, telefonnumre samt sygesikringsydernumre på de pågældende praktiserende tandlæger
- det maksimale antal børn, for hvem hver tandlæge skriftligt forpligter sig til at varetage tandpleje i overensstemmelse med disse retningslinier
- koordineringen af den almene og den individuelle forebyggende tandpleje, herunder koordineringen mellem de enkelte praktiserende tandlæger, skolerne og disses lærere, den kommunale sundhedstjeneste i øvrigt samt med eventuelle fælleskommunale børnetandplejeprogrammer
- tilrettelæggelse af en med den forebyggende børnetandpleje koordineret behandlende tandpleje, som angiver en entydig ansvarsplacering vedrørende det enkelte barns tandpleje, og som sikrer, at dobbeltprofylakse eller dobbeltbehandling eller undladelse af profylakse eller behandling ikke kan finde sted ved en fejltagelse
- tilrettelæggelse af et tilkaldesystem, som sikrer, at børnene indkaldes med de aftalte intervaller til den praktiserende tandlæge, som barnet (forældrene) har valgt, og som sikrer, at tandlægerne tager børnene til undersøgelse samt fornøden forebyggende og behandlende børnetandpleje i overensstemmelse med de indgåede aftaler
- tilrettelæggelse af den opsøgende virksomhed over for de børn (forældre), som ikke umiddelbart deltager i børnetandplejeordningen med de praktiserende tandlæger
- tilrettelæggelse af kommunens børnetandplejekartotek, som omfatter nødvendige oplysninger om hvert enkelt barn
- de budgetterede udgifter forbundet med kommunens plan, herunder også udgifter til aflønning af administrativt personale og øvrige administrationsudgifter, eventuelle udgifter til befordring til og fra de praktiserende tandlæger samt udgifter forbundet med kontrol og evaluering af kommunens børne- og ungdomstandplejeordning, herunder databehandling af indberetninger samt kopi af dataudtræk til de praktiserende tandlæger, som kommunen har aftaler med.
1.5.2 De praktiserende tandlægers opgaver i praksiskommunerne
De praktiserende tandlæger, som har indgået en aftale med én eller flere kommuner om tandpleje for de af loven omfattede børn og unge, modtager børnene til undersøgelse og nødvendig forebyggende og behandlende tandpleje og gennemfører i øvrigt tandplejen i overensstemmelse med de foranstående bestemmelser.
Indsendelse af indberetninger om tandsygdommenes forekomst sker til kommunen efter regler, som sundhedsstyrelsen udsender særskilt, jf. afsnit 9.2. Indberetning én gang årligt om virksomheden på børne- og ungdomstandplejeområdet i det forløbne skoleår afgives til kommunen.
De praktiserende tandlæger medvirker i kommunens arbejde med koordinering af tandplejen, herunder koordinering mellem den almene og den individuelle forebyggende og behandlende børne- / ungdomstandpleje.
De praktiserende tandlæger giver kommunen meddelelse om børn, som undlader at møde på klinikken som aftalt, med den virkning at behandling ikke kan påbegyndes eller videreføres. I disse tilfælde iværksættes den opsøgende virksomhed i overensstemmelse med kommunens plan.
1.6 Tværfagligt samarbejde i de kommunale sundhedsordninger
Børne- og ungdomstandplejen skal i samarbejde med hjemmet og andre nøglepersoner i barnets miljø søge at sikre barnet regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje. Nøglepersonerne kan typisk være ansatte i den kommunale sundhedstjeneste (f.eks. sundhedsplejersken eller kommunelægen), familiens læge, daginstitutionens personale, dagplejeren, skolens personale eller personale fra social- og sundhedsforvaltningen. Specielt skal det påpeges, at børne- og ungdomstandplejen tillige med den kommunale sundhedstjeneste og hjemmesygeplejerskeordningen er det primærkommunale ansvarsområde i den primære sundhedstjeneste (de kommunale sundhedsordninger). Det er væsentligt, at der er tæt og smidigt samarbejde disse ordninger imellem for at sikre den bedste service overfor befolkningen og for at opnå den bedste udnyttelse af ressourcerne. Specielt i relation til samarbejdet med sundhedsplejerskerne skal nævnes, at opgaven for tandplejen i relation til de 0-2 årige fortrinsvis består i at rådgive forældrene angående kost, mund- og tandhygiejne og afvænning med hensyn til funktionelle uvaner. Denne rådgivning er særdeles vigtig, da det viser sig, at mange senere opståede skader bunder i forkerte vaner, der er indledt på et meget tidligt tidspunkt i barnets liv. Denne opgave kan i vid udstrækning gennemføres af sundhedsplejerskerne - specielt i barnets første leveår, hvor sundhedsplejerskerne har regelmæssig kontakt med alle børn.
1.7 Koordination
Børne- og ungdomstandplejen skal medvirke til, at der sker en koordination med andre tandplejeaktiviteter. Det drejer sig primært om omsorgstandplejen, amtstandplejen samt anden tandpleje i amtskommunalt regi, herunder sygesikringstandpleje, amtsspecialtandplejen og sygehusvæsenets tand-, mund- og kæbekirurgiske afdelinger (jf. Kapitel 8).
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste
Version 1.0 April 2001 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering