|
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste "Retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje" I medfør af § 27 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 22. marts 2001 om tandpleje fastsættes herved følgende retningslinier for tilrettelæggelse af den kommunale og amtskommunale tandpleje. IndledningMed vedtagelsen af lov om børnetandpleje i 1971 påbegyndtes en udvikling, der medførte årgangsvis inddragelse af undervisningspligtige børn i en kommunal vederlagsfri, forebyggende og behandlende tandpleje. Ved lovændring blev denne pligt udvidet til fra 1981 at omfatte førskolebørn, og med tandplejeloven af 1986 var også unge på 16 og 17 år omfattet af et kommunalt, vederlagsfrit tandplejetilbud. Tandplejeloven af 1986 åbnede endvidere mulighed for at kommunerne kunne tilbyde tandpleje til særligt vanskeligt stillede grupper, men det var først med ændringen af loven i 1994, at kommunerne blev pålagt at tilbyde omsorgstandpleje. Der blev derigennem åbnet mulighed for, at en gruppe mennesker, der tidligere var en overset gruppe i tandplejesystemet, kunne opnå en væsentlig bedre tandsundhed. Omsorgstandplejen omfattede alle personer, der boede på primærkommunale plejehjem samt hjemmebundne ældre, der på grund af fysisk eller psykisk handicap var visiteret til omsorgstandplejen. I forbindelse med omsorgstandplejens indførelse i 1994 blev der rejst spørgsmål om tandplejetilbudene til personer omfattet af de tidligere særforsorgsbestemmelser, men det blev i første omgang besluttet at holde tandplejen for disse patientgrupper uden for omsorgstandplejen, indtil deres forhold var nærmere belyst. På sundhedsministerens foranledning blev der efterfølgende (1996) nedsat et udvalg (Amtstandplejeudvalget), der skulle beskrive tandplejetilbudene til de nævnte persongrupper samt andre grupper, der i tandmæssig henseende havde en invaliderende lidelse. Udvalget skulle endvidere overveje, om den del af tandplejen, der blev finansieret via bistandslovens § 58 (senere servicelovens § 97), med fordel kunne have hjemmel i lov om tandpleje. Endelig kunne udvalget vurdere tandplejeforholdene for andre særligt ramte grupper, f.eks. patienter med Sjögrens Syndrom. Udvalget skulle derudover komme med forslag til forbedringer, hvis der var behov for det. Som afslutning på sit arbejde afgav Amtstandplejeudvalget i juni 2000 rapporten "Tandplejetilbud til personer med særlige odontologiske behandlingsbehov". Rapporten var baseret på analysearbejdet fra fire arbejdsgrupper, mundende ud i rapporterne: "Amtskommunale tandplejetilbud til personer med sindslidelser, psykisk udviklingshæmning m.fl.", "Behandling af patienter med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse", "Tandpleje for patienter med udtalt mundtørhed (f.eks. som følge af Sjögrens Syndrom, strålebehandling i hoved-/ halsregionen mv.)" samt "Odontologiske kundskabs- og behandlingscentre for personer med sjældne sygdomme og handicap". Udvalgsarbejdet har dannet baggrund for den i december 2000 vedtagne ændring af lov om tandpleje, der således må ses som en naturlig forlængelse af den lovgivning, der har været grundlag for offentlig tandpleje i mere end 30 år. Med ændringen af tandplejeloven etableres et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der hidtil ikke, eller kun i begrænset omfang, har haft et hensigtsmæssigt tilbud om tandpleje. Med loven sker der endvidere en entydig lovgivningsmæssig placering hos amtskommunerne af såvel behandlingsansvaret som ansvaret for planlægning og koordination af behandlingstilbudene til persongrupper med behov for et specialiseret tandplejetilbud, herunder sindslidende og udviklingshæmmede personer. Derudover vil tandbehandling, der hidtil har været ydet med hjemmel i servicelovens § 97, fremover have hjemmel i lov om tandpleje. Der er dog samtidig sket en revision af både personkredsen og af tilbudene. Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse af 22. marts 2001 om tandpleje på en række områder fastlagt regler om omfanget af og kravene til den amtskommunale og kommunale tandpleje. De efterfølgende retningslinier skal i fortsættelse heraf betragtes som en række vejledende, tandlægefaglige og administrative bidrag vedrørende udførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af loven.
|