Resumé
- Begrebet whiplash anvendes både af lægpersoner og læger, som om der er tale om en velafgrænset
sygdomsenhed, hvilket ikke er tilfældet.
- Whiplash som sygdomsbegreb er medicinsk set ingen lidelse eller diagnose, men en potentiel
skademekanisme/ risikofaktor.
- Symptombilledet efter et whiplash -traume er ikke specifikt.
- Fra sammenlignelige kulturelle områder er der ringe overensstemmelse både i oplysninger om
antallet af nye og kroniske whiplash-relaterede tilfælde.
- Der er ringe medicinsk plausibilitet, dvs. relevant/realistisk sammenhæng mellem påvirkning,
vævslæsioner og symptombillede.
- Sociokulturelle faktorer påvirker forekomsten af længerevarende symptomer efter whiplash.
- Psykologiske faktorer påvirker symptomer og sygdomsoplevelse efter whiplash.
- Relevant klinisk undersøgelse og information tidligt i forløbet må anbefales. Aktivering synes at have
fordele frem for passive tiltag.
- Ved længerevarende symptomer må en tværfaglig indsats, der tager udgangspunkt i en
bio-psyko-social indfaldsvinkel, anbefales.





Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 6. juli 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen