Prognose og risikoindikatorer
I litteraturen angives, at mellem 0-80% får kroniske symptomer efter et whiplash. Den betydelige forskel i angivelsen af
længerevarende følger efter et whiplash hænger dels sammen med forskelle i udvælgelsen af personer, dels med at de
symptomer, der beskrives, er yderst almindeligt forekommende i befolkningen. Det er derfor både vanskeligt at
sandsynliggøre, om et givet symptom er udløst af et accelerations-/decelerationstraume, og det er også behæftet med
stor usikkerhed at angive risikoindikatorer.
I undersøgelserne er smerter i nakken det gennemgående symptom, og det følgende er en summarisk gennemgang af en
række follow-up undersøgelser, hvor andelen af personer med nakkesmerter (tolket som udløst af et whiplash) er
angivet fra 0 til 74%:
- 0% med nakkesmerter efter 1 år, Obelieniene 1996 (32): 210 personer (14% kvinder), der var blevet påkørt
bagfra (anmeldt og registreret af politiet), besvarede spørgeskemaer (svarprocent ved start 76, efter 1 år 95 (af
startpopulationen)) om demografiske forhold, nakkesmerter før og efter ulykken mm. Kontrolgruppe
(svarprocent ved start 78, efter 1 år 92)) var køns og aldersmatchet. Ingen (0%) i studiepopulationen havde
invaliderende eller persisterende symptomer som følge af ulykken. Det vurderes at, forventninger om
følgevirkninger efter ulykken, sygdom i familien og nakkesmerter før ulykken er vigtigere prædiktorer for
persisterende nakkesmerter end egentlige ulykkesrelaterede faktorer. Konklusionen på undersøgelsen var, at i et
land, hvor man ikke forventer symptomer eller nedsat funktion, og hvor sundhedsvæsenet sjældent er indraget,
er akutte smerter efter et whiplash hyppige, men milde eller moderate, kortvarige og ikke varige (self-limiting).
- 18% med nakkesmerter efter 2 år, Radanov 1995 (28): Efter annoncering blandt praktiserende læger blev 117
personer, heraf 58% kvinder, fulgt gennem 2 år (15% drop-outs), interviewet og undersøgt (klinisk og
paraklinisk). Ingen kontrolgruppe. 19 personer (16%) havde nakkesmerter efter 2 år, heraf 5 (4%), der
arbejdede på nedsat tid eller var ophørt med arbejde som følge af ulykken. I alt 21 personer (18%) havde efter
2 år subjektive klager, der relateredes til ulykken. Hos 4% af personerne medførte traumet en reduceret
arbejdsevne. Risikoindikatorer for kronicitet var: høj alder, rotationstraume, prætraumatisk hovedpine, stærkere
smerter i nakke og hoved umiddelbart efter ulykken, radierende smerter, flere sammensatte symptomer,
bekymring for følgevirkninger, røntgenologiske forandringer (præeksisterende osteoartrose).
- 66% med nakkesmerter efter 2 år, Norris 1983 (33): 61 konsekutive skadestue patienter. Ingen kontrolgruppe.
Ingen kønsangivelse. 34% havde abnorme fund på røntgenbilleder (osteoartrose o.lign). 40 patienter (66%)
havde nakkesmerter efter 2 år.
- 74% med nakkesmerter efter 8 -12 år, Gargan 1990 (34): Norris-kohorten (se ovenfor): 5 døde, 13 kunne ikke
spores. Af de resterende havde 74% nakkesmerter efter 8 -12 år.
Også i oversigtsarbejder er der store variationer i procentangivelserne:
- I det nyligt publicerede svenske “Vårdprogram för whiplashrelaterade besvär” (35) fra 1998 citeres Barnsley
(13), som i en ofte citeret oversigtsartikel angiver, at 10% vil have konstante svære smerter resten af livet.
- Ifølge Quebec-rapporten har mellem 29 og 66% nakkesmerter efter whiplash (efter 6 til 43 måneder), og ifølge
Freeman et al 1998 (36), som citerer 11 kohorte studier, har mellem 19 og 60% kroniske nakkesmerter efter
whiplash.
Den oven for nævnte danske undersøgelse fra 1996 (23) viste, at 25% af de personer, der henvender sig på skadestue
med nakkesmerter efter en påkørsel, fortsat har nakkesmerter efter 25 uger.
En større undersøgelse af de længerevarende konsekvenser efter et whiplash er foretaget i Sverige, hvor man i 1984
opgjorde alle anmeldelser (i alt 16.000) til forsikringsselskaber (37). Man fandt, at ca. 10% af anmeldelserne førte til en
invaliditet på mindst 1% og ca. 5% til invaliditet på mindst 10%. Det fremgår dog ikke nærmere hvad der forstås ved
invaliditet.
Fra Danmark kendes ikke fordelingen af de grupper af whiplash-patienter, der henholdsvis tager på skadestuen, til
egen læge, anmelder skaden til et forsikringsselskab eller ulykken til politiet eller undlader at reagere og blot afventer at
symptomerne forsvinder.
Hvis man tager udgangspunkt i samtlige personer, der har nakkesmerter efter et whiplash (anmeldte og ikke anmeldte),
må man formode, at kun få procent har længerevarende symptomer.
Risikoindikatorer for længerevarende symptomer efter et whiplash er søgt udredt i flere studier:
- I en norsk prospektiv undersøgelse fra 1995 (14), hvor man fulgte 107 personer med whiplash-relaterede
symptomer fra den første henvendelse på skadestuen, fandt man, at de akutte psykologiske reaktioner på
ulykken var den stærkeste indikator for vedvarende smerter efter 4 uger
- I en dansk prospektiv undersøgelse af 29 patienter (WAD grad3) fandt man, at stressudløsende
livsomstændigheder og sorg forøger risikoen for “det sene whiplash-syndrom” (15)
- I en svensk prospektiv undersøgelse fulgte man gennem et år 247 personer, der havde været udsat for et
whiplash (16). Man fandt, at psykologiske og adfærdsrelaterede faktorer øgede risikoen for udviklingen af et
kronisk smertesyndrom.
Der er meget sporadiske oplysninger om de sociale konsekvenser efter whiplash.
- En omfattende dansk undersøgelse af medlemmer af en patientforening, som havde følger efter whiplash giver
detaljerede oplysninger om langstidsfølger og sociale konsekvenser (18). Undersøgelsesgruppen bestod af 1710
medlemmer af en patientforening. Den gennemsnitlige symtomvarighed var 5 år, spændende fra 1 måned til 54
år. Alle fik tilsendt et spørgeskema indeholdende en række spørgsmål om demografiske forhold,
omstændigheder ved ulykken, kontakten med sundhedsvæsen og sociale myndigheder, foruden standardiserede
spørgsmål af psykometrisk karakter. Fire femtedele af svarpersonerne var kvinder. 60% havde haft kortere eller
længere sygefravær, og 87% havde helt eller delvist måttet opgive husligt arbejde, 40% havde fået førtidspension
og 57% havde fået tilkendt erstatning.
Der er i den foreliggende rapport foretaget en vurdering af sammenhænge mellem psykometriske mål og
sociale følgevirkninger (sygefravær, pension, erhvervsevnenedsættelse mv.), men ikke nogen analyse af
risikoindikatorer. Da ulykken for de fleste svarpersoner ligger flere år tilbage, vil det være behæftet med
betydelig usikkerhed at konkludere på svar på spørgsmål med direkte relation til ulykken, alene da det kan
være vanskeligt at huske de nærmere omstændigheder ved, og umiddelbare reaktioner på ulykken.
- En lokal opgørelse i Århus Amt fra 1995 viste, at man i løbet af 11 måneder modtog 23 sager, hvor whiplash
indgik som diagnose (38). Hvis dette tal er repræsentativt for hele landet, svarer det til, at 225 personer årligt
ansøger om pension pga. whiplash-følger, svarende til 4-5% af de personer, der årligt henvender sig på
skadestue med whiplash-symptomer.
Der er stor usikkerhed om disse tal, og det vides ikke, om oplysningerne fra Århus Amt er repræsentative for
hele landet.
- I en svensk efterundersøgelse af 255 personer, der havde været involverede i bilulykker, havde 55%, i alt 141
personer, symptomer fra nakken; disse havde ved opgørelse 2,5 år efter ulykken et samlet sygefravær, der
udgjorde 82% af alt sygefravær i den samlede gruppe (39). Undersøgelsen viste, at symptomer fra nakken efter
en trafikulykke var et prognostisk dårligt tegn i relation til sygefravær.
Delresumé:
- forekomsten af længerevarende symptomer efter whiplash synes i høj grad påvirket af sociale og kulturelle
faktorer, som indvirker på sygdomsopfattelse og sygdomsreaktioner
- det er uklart hvor mange personer, der her i landet har længerevarende symptomer efter et piskesmæld. Det må
antages, at 5-20% af alle, der henvender sig på skadestue med nakkesmerter efter en
accelerations/decelerationspåvirkning af nakken, fortsat har symptomer efter 6 måneder. En del heraf vil søge
pension
- efter 12 måneder må det formodes, at under 5% af dem, der har været udsat for whiplash, fortsat har
whiplash-associerede nakkesmerter
- stresspåvirkninger og psykiske belastninger kort efter ulykken forøger risikoen for længerevarende symptomer
efter et whiplash
- de sociale følgevirkninger i relation til whiplash kan være betydelige, og blandt de der har kroniske følger vil en
stor andel få tilkendt erstatning og pension.
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 6. juli 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen
