Det er vanskeligt at angive hvor mange personer, der indenfor en nærmere angiven tidsperiode får symptomer, der kan sættes i relation til et såkaldt piskesmæld. Ikke alene er der forskellige opfattelser af, hvordan begrebet piskesmæld skal afgrænses, men også forekomsten af symptomer påvirkes af, hvordan en undersøgelse eller udredning er foretaget, og hvordan personerne eller patienterne er udvalgt. Udvælgelsen af patienterne er sjældent beskrevet detaljeret, og kun få undersøgelser lægger vægt på bortfaldet, dvs. de personer, der er frasorterede eller er drop-outs, hvilket er uheldigt, da størrelsen af bortfaldet har stor betydning for tolkningen af undersøgelsesresultaterne.
De undersøgelser, der hidtil er publicerede, og som redegør for forekomsten af symptomer efter whiplash, er foretaget på selekterede (udvalgte) patientgrupper.
Incidensen, dvs. antallet af nye tilfælde indenfor en given periode (typisk ét år), varierer meget fra område til område. Lokale og nationale forhold som befolkningstæthed, urbaniseringsgrad, trafikforhold, hastighedsbegrænsninger o.lign. er yderst forskellige og gør det vanskeligt at sammenligne incidensen fra ét område til et andet.
Incidenstallene bygger enten på en rutinemæssig statistik eller baseres på specifik undersøgelse eller udredning.
Den rutinemæssige registrering kan fx være en politimæssig registrering af personskader, en registrering foretaget af forsikringsselskaber i forbindelse med erstatningssager eller af sygehusvæsenet, fx på skadestuer. Disse registreringer har et rent statistisk formål og indeholder ofte kun summariske informationer. Således er årsagsfaktorer til whiplash-associerede symptomer, evt. sygelige tilstande før ulykken, symptombeskrivelse, behandling og efterbehandling sjældent oplyst.
Whiplash-problemfeltet kan i princippet belyses ud fra to niveauer:
Forekomsten af længerevarende symptomer og følgevirkninger beskrives i næste kapitel, Prognose og risikoindikatorer.
Hvor mange personer bliver hvert år udsat for accelerations/decelerationspåvirkning af hoved og nakke?
Der er mindst 3 grunde til, at det er vanskeligt at få et sandt billede af hvor mange, der udsættes for whiplash-mekanismen:
Et præcist tal kendes således ikke. De foreliggende tal tager udgangspunkt i de eksisterende politi-registrerede oplysninger om trafikulykker i Danmark (20).
I 1998 blev der i hele landet anmeldt 4742 personskader til politiet efter personbilsulykker, heraf 1078 opstået ved påkørsler bagfra. Ikke alle ulykker, der resulterer i personskade, bliver dog anmeldt til politiet, og flere undersøgelser har vist, at politiets registreringer kun dækker omkring en tredjedel af de personer, der får skader efter sådanne ulykker (21,22). Dækningsgraden angiver andelen af det samlede antal personskader, der er registreret af politiet. En undersøgelse fra Odense UlykkesAnalyseGruppe (22) viser fra 1998 en gennemsnitlig dækningsgrad for personbilsulykker på 28%.
Hvis det forudsættes, at politiets registrering af påkørsler i hele Danmark dækker ca. 30% af alle personskader efter en personbilsulykke, må det antages, at ca. 16.000 personer hvert år får følger efter personbilsulykker, som resulterer i kontakt med en skadestue. Blandt de politiregistrerede tilskadekomne finder man en overvægt af de 10-24-årige og en ligelig kønsfordeling.
Det må bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftede med stor usikkerhed, og de giver ingen direkte information om antallet af personer, der udsættes for whiplash-mekanismen.
En opgørelse fra Odense Universitetshospitals skadestue for året 1996 (23) giver detaljerede oplysninger om nakkesmerter efter et whiplash.
Undersøgelsen, der er retrospektiv (bagudrettet), omfatter alle, der i 1996 var involveret i færdselsuheld i bil og blev behandlet på skadestuen, i alt 654 personer. 508 personer (81%) besvarede et udsendt spørgeskema, og ca. 49% heraf angav, at de havde haft problemer med nakkesmerter som følge af uheldet. Undersøgelsen konkluderede, at:
Denne opgørelse blev sammenlignet med data fra andre skadestuer i landet, og man fandt, at kontakthyppigheden til skadestuen i Odense kunne generaliseres til resten af landet.
Hvis man antager, at indbyggerne i resten af Danmark anvender deres lokale skadestue på samme måde (besøgshyppigheder) som i Odense, må man formode, at ca. 5-6000 personer pr. år er involveret i trafikuheld i bil og herefter bliver behandlet på skadestue, hvor de oplyser, at de har nakkesmerter som følge af uheldet. Heraf vil omkring 1200 personer have nakkesmerter i mere end 6 måneder. Til disse tal skal lægges et ukendt antal personer, der har nakkesmerter efter et accelerations/decelerationstraume af anden årsag samt et ukendt antal personer, der henvender sig til andre læger eller behandlere eller slet ikke kontakter en behandler.
Oplysninger om tidligere oplevede smerter er behæftede med stor usikkerheded risiko for fejlfortolkning. Nakkesmerter er desuden et meget almindeligt fænomen i befolkningen. Data fra DIKE’s befolkningsundersøgelse (24) viser, at 31% af befolkningen har haft smerter i nakke eller skulder inden for det sidste år. Det viser sig endvidere, at personer, der har været involveret i en ulykke og som fortsat har fysiske følgevirkninger, vil være tilbøjelige til at opleve en sammenhæng mellem ulykken og smerterne, samtidig med at de underestimerer tilstedeværelsen af symptomer inden ulykken (25,26).
Udenlandske undersøgelser viser varierende forekomst af nakkesmerter efter et whiplash:
På grund af betydelige metodeforskelle bør der tages forbehold overfor en umiddelbar sammenligning af data fra de forskellige opgørelser.
Påkørsel mellem to biler er hovedårsagen til helbredsfølger efter whiplash.
Ifølge Danmarks Statistiks registrering af ulykker i trafikken: “Færdselsuheld 1998” (20) har der i perioden 1984-1998 været et fald både i antallet af ulykker med personbil – skadeuheld, og i antallet af personskader, for personskaders vedkommende et fald på 22%. Halvdelen af alle personskader var relateret til ulykker, hvor personbiler var involveret.
I opgørelsen tages ikke stilling til dækningsgraden af politiets oplysninger.
Ifølge skadestueoplysninger fra Odense fra 1998 (22) er påkørsler bagfra skyld i 35% af alle trafikulykker med personskade. I alt 421 (230 pr. 100.000 indbyggere) personer kom til skade i sådanne ulykker i 1998. I 1990 var dette tal 276 (160 pr. 100.000 indbyggere), dvs en stigning i denne periode på 32 %. Der var dog ingen ændring i andelen af de letteste skader, som i perioden udgjorde omkring 75% af alle trafikskaderne.
Denne stigning i personskader registreret på skadestue er således ikke samstemmende med de af politiet registrerede personskader. Hvis oplysningerne fra Odense kan generaliseres til resten af landet, er det tegn på at dækningsgraden af politiets registrering generelt er faldende. Det er også muligt, at skadestuerne registrerer flere lettere skader.
Vi har ikke data, der belyser de seneste års ændringer i antallet af personer med nakkesmerter, der søger erstatning/pension efter personbilsulykker. Vi har ej heller data, der belyser sammenhængen mellem antallet af personbilsulykker og nakkesmerter.
Enkelte tal fra udlandet belyser udviklingen:
Whiplash-mekanismen (potentielle whiplash-skader) i Danmark:
Det er påfaldende, at der i en længere årrække har været et markant fald i antallet af politirapporterede trafikulykker med personskade, mens der i samme periode synes at have været en stigning i antallet af whiplash-relaterede symptomer (oplysninger fra udlandet). I denne vurdering er der taget udgangspunkt i politiets ulykkesregistrering, som på baggrund af den ringe dækningsgrad må tages med et vist forbehold.
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 6. juli 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen
