Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

 

9. Spørgsmål og svar

Nogle spørgsmål, der ofte stilles af forældre, besvares i dette kapitel.

Er børnesygdomme ikke normale at have?
Børnesygdomme er normale i en uvaccineret befolkning, idet de skyldes meget smitsomme virus eller bakterier. Det betyder dog ikke, at det er et gode eller en nødvendighed, at børn får disse sygdomme. Infektionerne er typisk så smitsomme, at næsten alle modtagelige smittes. Det er grunden til, at sygdommene oftest ses i barnealderen. Man får normalt kun sygdommene én gang. For visse børnesygdommene, vi ikke vaccinerer mod, f.eks. skoldkopper, er det en fordel at få dem som barn, da sygdommene kan have et alvorligere forløb hos voksne.

Beskytter sygdommene bedre end vaccinen?
Man kan sige, at vaccinerne er "svagere" end selve sygdommen. Men vaccinen er alligevel effektiv nok til at hindre sygdommen. Det kan dog være nødvendigt at vaccinere flere gange mod en sygdom, hvorimod man ofte kun bliver syg én gang af de sygdomme, vi vaccinerer mod. Barnet vil få flere symptomer ved sygdommene, dvs. at sygdommen forløber alvorligere. Dette er selvfølgelig den vigtigste årsag til, at vaccinerne anbefales.

Er det sundere at få modstandskraft via sygdommen?
Man bliver ikke "sund" af at få sygdommene. Når børn er akut syge af f.eks. mæslinger vil de fleste være svækkede. Da vil andre infektioner kunne tilstøde, hyppigst mellemørebetændelse eller lungebetændelse. Det diskuteres, om den stimulation, der er af immunsystemet fra de naturlige sygdomme, kan være gavnlig senere i livet. Vi møder mange andre infektioner i opvæksten, der kan stimulere immunsystemet, og det er vigtigt at undgå den risiko for alvorlig sygdom eller død, der kan være ved f.eks. en mæslingeinfektion.

Er feber sundt – renser feber kroppen?
Feber i sig selv er ikke sundt, men opstår som en følge af infektionen og er et udtryk for, at kroppen prøver at komme af med infektionen. Feber opstår pga. kampen mellem de hvide blodlegemer og virus eller bakterier.

Er der større risiko for skader ved at blive vaccineret end ved at få sygdommen?
Bivirkninger til vaccinationer forekommer 100 til 1000 gange sjældnere, end hvad der kan ses ved sygdommene.Vaccineres barnet ikke, er det fuldt modtagelig for sygdommene.

Er det risikofrit at lade sit barn vaccinere?
Nej, der er altid en risiko for, at barnet reagerer kraftigt på vaccinationen. Men det sker ekstremt sjældent og under alle omstændigheder langt sjældnere, end hvis barnet fik de naturlige sygdomme. Men hvordan det er for det enkelte barn, kan ikke forudsiges.

Kan det være farligt at give barnet så mange vaccinationer på samme tid?
Nej, som omtalt i bilag 1 er vaccinerne grundigt afprøvet, inden de tages i brug. Der er kun en ganske ringe mængde af "smitstoffet" for hver infektion i vaccinerne. For nogle af vaccinerne har det vist sig, at man ikke uden videre kan koble dem sammen og give dem i én sprøjte, blandt andet fordi der ikke vil være tilstrækkelig god virkning ved det. Formålet med at koble vacciner sammen er først og fremmest, at barnet skal have så få "stik" som muligt.

Det stigende antal børn med allergi, kan det skyldes vaccinationerne?
Det er ikke vist, at vaccinerne giver allergi. Hyppigheden af allergiske sygdomme i Danmark var i stigning længe før f.eks. MFR-vaccinationen blev indført.

Der har været enkelte undersøgelser fra Afrika og Østeuropa, der viste, at infektioner beskyttede mod allergisk sygdom formentlig på grund af en stimulation af immunsystemet. F.eks. fik børn i husstande, hvor der var mange børn og mange infektioner sjældnere eksem eller allergi. Andre undersøgelser har ikke vist en sådan sammenhæng.

Der laves mange, også danske undersøgelser, om allergi, og de kommende år vil muligvis kunne give nogle flere svar på årsagerne til allergi, herunder hvilken betydning arv, miljø og kost har.

Nogle børn kan få en akut allergisk reaktion overfor nogle af indholdsstofferne i vaccinerne, se kapitel 6.

Kan specielt MFR vaccinen give hjerneskade?
Det kan ikke udelukkes, at der i de sjældne tilfælde, hvor et barn får hjernebetændelse, kan optræde hjerneskade. Hvis det sker, vil barnet få erstatning, se kapitel 4.

Kan MFR-vaccinen give autisme?
Det har i en årrække været diskuteret, om MFR-vaccinen kunne være årsag til autisme, og især har en rapport fra England været diskuteret meget. Autisme opdages først, når barnet er mellem ét og to år, senest inden treårsalderen.Tidspunktet for, at et barn får autisme falder derfor af og til sammen med alderen for MFR-vaccinationen. Selv om man ikke kender alle årsager til, at autisme opstår, har mange opfølgende videnskabelige undersøgelser om autisme og MFR-vaccination ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem sygdommen og vaccinationen.

Kan man ikke bare vente med at give MFR-vaccination til barnet er 12 år for at se, om barnet naturligt får sygdommene?
Hvis man venter med vaccinationen, er barnet ikke beskyttet i perioden op til 12 års alderen og kan altså få sygdommen. I Holland og Irland døde i 1999 og i foråret 2000 fire børn af mæslinger, herunder tre børn under 12 år. Mange tusind blev syge og flere hundrede indlagt. Udbruddene var blandt uvaccinerede personer. Der ligger altså en beskyttelse i at lade børnene vaccinere som små. Endelig beskytter man indirekte de enkelte børn, som ikke kan få vaccinationen af andre årsager.

Er én MFR-vaccination ikke nok?
Det er det formodentlig hos langt de fleste, men der vil være ca. 5-10% som ikke slår rigtig an, d.v.s. ikke danner tilstrækkelig med antistoffer ved første vaccine. For de børn, som allerede har antistoffer, medfører en ekstra vaccination blot, at antistofferne stimuleres igen, hvilket kan være en fordel, og det giver ingen komplikationer.

Vil en kvinde, der er vaccineret mod børnesygdomme give antistoffer til sit barn på samme måde, som hvis hun havde haft sygdommene?
Mængden af antistoffer kan være mindre efter vaccination end efter sygdommen. Derfor kan det være, at vaccinerede mødre ikke overfører så mange antistoffer til barnet. I Danmark har dette ikke haft nogen betydning endnu, men man vil i fremtiden kunne rykke vaccinetidspunktet ned, hvis det bliver nødvendigt for at sikre mindre børn.

Er følgesygdommene ved mæslinger overdrevne – er børn i dag ikke stærkere, så man kunne nøjes med at vaccinere særlig udsatte grupper?
Nej, mæslinger er fortsat en livstruende sygdom og som anført har der i 1999-2000 været alvorlige mæslingudbrud i Europa blandt tidligere raske, men uvaccinerede børn. Der var tale om en højere dødelighed, end vi tidligere så ved epidemier i Danmark.

Tidligere delte man kighostevaccination op i to portioner, hvis barnet havde reageret på kighostevaccination.
Kighostevaccinationen blev tidligere lavet på en måde, som gav flere bivirkninger. I dag er bivirkningerne væsentlig mindre, så det anbefales normalt ikke at dele vaccinerne.

Hvis man ikke er vaccineret til tiden, er det så for sent?
Det er aldrig for sent at påbegynde en vaccination, og man skal ikke starte forfra, hvis barnet er kommet bagud i programmet fx på grund af sygdom.