[Forside] – [Indhold] – [Bund] – [Forrige afsnit] – [Næste afsnit]

Krigens rusmiddel

Amfetamin blev første gang syntetiseret i 1880. Det fandt ikke rigtig nogen anvendelse før engang i 30´erne. På dette tidspunkt begyndte tyske læger at bruge stoffet i behandlingen af forskellige sygdomme såsom skizofreni, morfinafhængighed og søsyge. Samtidig fandt man, at amfetamin havde en god sultstillende effekt og gjorde én vågen. Dette blev udnyttet af den tyske hær under anden verdenskrig, hvor det viste sig, at soldaterne kunne kæmpe i længere tid uden at blive sultne. Af historiske personer, der har brugt stoffet, kan nævnes Hitler, der i sine sidste leveår var psykisk afhængig af amfetamin.

Amfetamin, Methamfetamin, ICE og »Flatliner«

Amfetamin og det mere potente methamfetamin udgør, sammen med flere andre derivater af amfetaminmolekylet, en samlet familie, der alle har en centralstimulerende virkning. Til familien hører også ecstasy, som vil blive omtalt i næste kapitel.

I dyreforsøg, af den type som blev omtalt i Rusmidlerne virker forskelligt, har rotter ikke kunnet skelne virkningen af de enkelte amfetaminvarianter fra hinanden.

 

 

Fig. 9.1.

Molekylstrukturen for amfetamin og metamfetamin minder om den naturlige transmitter dopamin.

 

Methamfetamin

Methamfetamin er dannet ved at påføre amfetaminmolekylet en methylgruppe. Derved er stoffet blevet mere fedtopløseligt, hvilket gør at det får en 3-5 gange kraftigere virkning. Den psykiske virkning af stoffet er fuldstændig som amfetamins.

ICE

En ny variant af amfetamin kaldet ICE har holdt sit indtog i Amerika. Det helt specielle ved denne type amfetamin er, at det kan ryges. Efter samme princip, som blev beskrevet ved omdannelsen af kokain til crack, har man taget methamfetamin og bragt det over på en basisk form. Herved bliver ICE mere fedtopløseligt og trænger dermed hurtigere over blod-hjerne barrieren. Der opnås på denne måde en kraftigere og hurtigere indsættende rusvirkning. Prisen, der betales, er – som med de andre potente centralstimulerende rusmidler – hurtig udvikling af psykisk afhængighed.

Når methamfetamin omdannes til ICE, sker der samtidig en ændring af molekylets fordampningstemperatur. Konsekvensen bliver, at stoffet kan ryges. Dette er uheldigt, fordi mange unge ikke oplever det specielt grænseoverskridene, at prøve stoffer der indtages ved rygning. Stoffer som indsprøjtes opfattes i langt højere grad som farlige, ligesom det ikke er »trendy« at sidde med en nål i armen. Det der ud fra en biologisk betragtning gør stofferne »farlige« er hvilke receptorer, stoffet aktiverer, hvor hurtigt det trænger ind i CNS, og hvor kraftigt belønningssystemet påvirkes.

 

	% af unge
Hash	22
Amfetamin	3,5
Kokain	0,9
Heroin injektion	0,5
Rygeheroin	0,7
Ecstasy	1,4
LSD	1,1
Psilocybinsvampe	1,3

 

Tabel 7.

Antallet i % af gymnasie og HF elever der havde prøvet de angivne rusmidler. Der indgik 24.644 elever i undersøgelsen (DIKE 1997).

 

4-Methyl-Thio-Amfetamin eller 4MTA

»Flatliner« er en ny form for amfetamin, der er ved at gøre sit indtog på det illegale marked i Europa. Stoffets kemiske betegnelse er 4MTA, som står for 4-Methyl-Thio-Amfetamin. Det er endnu ikke set i Danmark, men er blevet beslaglagt af politiet i Holland, Belgien og Storbritannien.

Stoffet indtages som tabletter og har en virkning som i nogle henseender er mere kraftig end amfetamins. Dette er f.eks. tilfældet, når det drejer sig om at øge den mængde af serotonin, der afgives fra de serotonindannende neuroner, men vores viden om stoffet er begrænset.

Det farlige ved Flatliner er for det første, at stoffet har en langsomt indsættende virkning. Når tabletterne ikke har haft nogen virkning efter 10 til 20 minutter, er der en tendens til, at man spiser nogle flere tabletter. Først efter én til halvanden time indtræder virkningen, og på det tidspunkt kan personen have fået en overdosis.

Det andet problem ved Flatliner er, at man let bliver forgiftet. Den mængde der skal til, for at skabe en ruspåvirkning, er ca. 100 mg, hvorimod dødelig dosis ligger omkring 600-800 mg. I den medicinske fagterminologi taler man om, at stoffet har et lille terapeutisk vindue. Dette betyder, at afstanden fra den terapeutiske dosis til forgiftningsdosis er lille. Umiddelbart kan et terapeutisk vindue på en faktor 6-8 virke af meget, men på det illegale marked, hvor kvaliteten af varen er ukendt, har praksis vist noget andet. Set i forhold til 4MTA´s udbredelse har stoffet været skyld i forholdsvis mange forgiftningsdødsfald.

Amfetamin

Amfetamin indtages almindeligvis som piller der spises, eller som hvidt pulver, der sniffes. I denne form passerer stoffet hurtigt ind i blodet og derfra uhindret over blod-hjerne barrieren. Rusvirkningen indtræder efter få minutter, når stoffet sniffes, og noget langsommere, når det spises. De hårdt belastede stofmisbrugere indsprøjter amfetamin.

I stil med kokain blokerer amfetamin genoptagelsen af dopamin i det præsynaptiske neuron. Desuden har stoffet også en selvstændig virkning ved at øge udskillelsen af dopamin præsynaptisk. Der er således tale om en dobbeltvirkning.

Endelig giver amfetamin også en øget aktivitet af transmitterstofferne serotonin og noradrenalin. Stoffet giver dermed de samme fysiologiske virkninger som omtalt under kokain.

Til forskel fra mange andre rusmidler vil hovedparten af amfetaminet uomdannet blive udskilt i urinen. Det er således kun en mindre del af stoffet, der vil blive metaboliseret i leveren. Bestemmende, for hvor hurtigt amfetaminet udskilles, er urinens surhedsgrad altså pH. Ved en sur urin (pH<6,6) vil stoffet hurtigt blive filtreret ud i urinen, hvorimod en basisk urin vil forlænge denne proces betydeligt. I visse tilfælde med en faktor 3-5. Ved behandling af forgiftninger med amfetamin bruges denne viden, idet patientens urin gøres sur ved indgift af ammoniumklorid.

Da amfetamin nedsætter appetitten, vil en person, der bruger stoffet over flere dage, komme i en tilstand af faste. Dette medfører, at urinen bliver sur, og dermed udskilles stoffet hurtigere.

 

 

Fig. 9.2.

Amfetamin forhandles enten som pulver i små breve eller som tabletter.

Foto: Jacob Honoré.

 

Misbrug af amfetamin

Det eksperimenterende forbrug af amfetamin er i stigende grad blevet populært blandt unge i Danmark. Blandt 9. klasses elever havde 1% i 1991 prøvet stoffet, hvorimod tallet var steget til 4% ved en lignende undersøgelse i 1999. På gymnasie- og HF området havde 3,5% af 24.644 elever i 1997 prøvet at tage amfetamin. Dette svarer til, at én i hver klasse landet over har prøvet stoffet.

Der er en stigende tendens til at kombinere amfetamin med alkohol. Resultatet bliver, at man kan indtage et langt større kvantum alkohol uden at falde i søvn. Amfetaminet er nemlig mere stimulerende, end alkoholen er sløvende. Man kan derfor gå rundt med en alkoholpromille, som kunne give svær bevidsthedspåvirkning, hvis amfetaminet ikke var til stede.

Da amfetamin elimineres eksponentielt, vil stoffet være ude af kroppen mange gange hurtigere end alkoholen, der som bekendt udskilles ligefrem proportionalt (se fig. 3.2. A). Resultatet bliver, at en person, der har indtaget denne cocktail, pludselig kan falde om og miste bevidstheden. Amfetaminet er holdt op med at virke, og dermed bliver det alkoholpromillen, der er bestemmende for bevidsthedsniveauet.

Blandt narkomaner bruges amfetamin på samme måde som kokain, altså i en blanding med heroin. De fleste vil helst have kokain, men eftersom amfetamin er billigere og har en længere virkningstid, er det mere økonomisk at bruge amfetamin.

Toleransudvikling ses typisk hos amfetaminmisbrugere og udvikler sig hurtigst, hvis man indtager store doser med korte intervaller.

Hvor tolerans over for opioider hurtigt fortager sig, gælder dette ikke for amfetamin. Selv efter flere måneders stoffrihed vil den amfetaminafhængige ved genoptagelse af misbruget, kunne tåle store doser af stoffet.

En almindelig dosis for opnåelse af en rus vil hos den ikke tilvænnede ligge på ca. 15 mg. Der kendes eksempler på, at personer med tolerans har haft et dagligt forbrug på op til 15.000 mg – altså en tusind ganges forøgelse.

Et af problemerne ved det rene amfetaminmisbrug er den umotiverede vold. Personer, der er påvirket af amfetamin, er fyldt med energi, er aktive og udadvendte. Man bliver mere følsom både positivt og negativt. D.v.s. kærlige følelser opleves stærkere, men samtidig kan man blive mere irritabel og aggressiv. Omgivelserne er derfor helt afgørende for, hvordan rusen opleves. Situationer hvor en person under amfetaminrus har fejlfortolket en pludseligt opstået situation og derfor reagerer voldeligt, forekommer jævnligt.

Et almindeligt fænomen, der ses ved amfetaminmisbrug og til en vis grad ved indtagelse af kokain, er stereotypi. Herved forstås, at misbrugeren gentager det samme adfærdsmønster igen og igen. Stereotypien kan antage mange former, lige fra slikken sig om munden over rengøringsvanvid til gennemførelse af meningsløse aktiviteter, der er helt uforståelige for omverdenen.