Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse

Struktur, retningslinier og ansvarsfordeling

Kapitel 9
Konsekvenser af utilfredsstillende uddannelsesforløb

Den uddannelsessøgende læge

Under den enkelte uddannelsessøgende læges ansættelse er den uddannelsesansvarlige overlæge forpligtet til at holde sig orienteret om det uddannelsesmæssige forløb. Såvel den uddannelsessøgende læge som den kliniske vejleder er forpligtede til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis de finder forløbet utilfredsstillende. Tilsvarende forpligtelse gælder for den uddannelsessøgende læge i forhold til praksistutoren. Det skal igen understreges, at tvivl om muligheden for tilfredsstillende gennemførelse af uddannelseselementet indenfor den resterende ansættelses-periode skal være tilkendegivet forud for slutevalueringssamtalen.

I tilfælde af, at uddannelsesforløbet udvikler sig utilfredsstillende, er det den uddannelsesansvarlige overlæges/praksistutorens forpligtelse at iværksætte forbedrende foranstaltninger. I forbindelse hermed bør den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren løbende holde såvel den uddannelsessøgende læge som den kliniske vejleder orienterede om sine overvejelser og påtænkte tiltag. Tiltagene eller justeringerne bør primært foretages inden for afdelingens/praksisens rammer.

Skønnes det, trods uddannelsesmæssige justeringer og tiltag, ikke muligt indenfor afdelingens/praksisens rammer at gennemføre uddannelsen som beskrevet i målbeskrivelsen, eller, hvis 1) den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren eller 2) den uddannelsessøgende læge - ved ansættelsens udløb fortsat finder, at det opnåede uddannelsesmæssige resultat ikke er tilfredsstillende ud fra en samlet vurdering i forhold til målbeskrivelsen, skal parterne efter fremsættelse af deres overvejelser drøfte de foreliggende muligheder; herunder skal den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren vejlede og rådgive den uddannelsessøgende læge om eventuelt mere hensigtsmæssigt specialevalg.

Fastholder den uddannelsessøgende læge sit specialevalg, skal afdelingsledelsen, respektive sundhedsforvaltningen formidlet via den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren, tilbyde forlænget ansættelse på afdelingen/i praksisen i samme klassificerede stillingstype. Finder en af parterne ikke dette hensigtsmæssigt, er det den uddannelsesansvarlige overlæges/praksistutorens forpligtigelse at inddrage sygehusledelsen/praksiskoordinatoren, som herefter, normalt i samarbejde med sundhedsforvaltningen/det amtslige videreuddannelsesudvalg, tilvejebringer tilbud om tilsvarende ansættelse på anden afdeling/praksis - så vidt muligt - i umiddelbar forlængelse af den aktuelle ansættelse. Det er sygehusledelsens/ praksiskoordinatorens ansvar at sikre, at sundhedsforvaltningen/det amtslige videreuddannelsesudvalg umiddelbart orienteres, hvis der ikke kan opnås en løsning indenfor sygehusets/praksisens rammer.

Kan den uddannelsessøgende læge ikke acceptere den foreslåede ordning, skal vedkommende tilkendegive dette overfor den uddannelsesansvarlige overlæge/praksistutoren, hvorefter begge parter er forpligtigede til skriftligt at orientere Sundhedsstyrelsens 5.kontor, som herefter vil forestå det videre forløb. Sundhedsstyrelsens afgørelse vil af begge parter kunne ankes til Sundhedsministeriet. Den uddannelsessøgende læge kan medinddrage kontaktperson fra reservelægeråd/F.A.Y.L. i tilfælde af over-vejelser om forlænget ansættelse eller ændring af tjenesteforholdene.

Finder den uddannelsessøgende læge større afvigelser mellem uddannelsesstedets uddannelsesprogram, herunder indgåede aftaler ved introduktions- og justeringssamtalerne og det faktiske uddannelsesforløb, således at målbeskrivelsens krav ikke er opfyldte, bør vedkommende ikke godkende det pågældende uddannelseselement. Trods den uddannelsesansvarlige overlæges/praksistutorens eventuelle godkendelse af forløbet, skal retningslinierne som beskrevet ovenfor følges i sådanne tilfælde.

Uddannelseselementer, der ikke er godkendte af begge parter, kan ikke tælle i de formelle uddannelseskrav gældende for opnåelse af autorisation og tilladelser fra Sundhedsstyrelsen.

 

 

Uddannelseselementer, der først er godkendt efter forlænget ansættelse grundet manglende godkendelse fra en af parterne, tæller kun svarende til varigheden af den oprindeligt aftalte ansættelsesperiode.

 

Den uddannelsesgivende afdeling/praksis

Evalueringsskemaet vedrørende uddannelsesstedets uddannelsesmæssige funktion (bilag D), som den uddannelsessøgende læge har udfyldt forud for - og diskuteret i forbindelse med slutevalueringssamtalen, - indsamles på uddannelsesstedet og videresendes af afdelingsledelsen til sygehus-ledelsen/praksiskoordinatoren, som efterfølgende orienterer sygehusforvaltningen/det amtslige eller regionale videreuddannelsesudvalg/råd (se kap. 4). Det andet evalueringsskema (bilag E) og kopi heraf afleverer den uddannelsessøgende læge på uddannelsesstedet, som herefter videresender materialet til sygehusledelsen/praksiskoordinatoren og sundhedsforvaltningen/videreuddannelsesudvalget (se kap. 4).

I tilfælde af utilfredsstillende uddannelsesfunktion forelægges overvejelser af vidtrækkende karakter for uddannelsesstedet for det amtslige/regionale videreuddannelsesudvalg. Det amtslige/regionale videreuddannelsesudvalg bør også på eget initiativ, bl.a. ud fra de tilsendte evalueringer, reagere i sådanne tilfælde. Overvejelser om eventuel deklassifikation af stillinger skal under alle omstændigheder forelægges Sundhedsstyrelsens 5.kontor, som træffer den endelige afgørelse.