Stort set alle danskere vil på et eller flere tidspunkter i livet få ondt i ryggen. Der er ikke altid en klar årsag, men for langt de fleste går smerterne over af sig selv i løbet af kort tid, og de er sjældent farlige. Det bedste, du kan gøre, er at bevæge dig frem for at tage medicin. Fortsæt derfor med dine daglige aktiviteter, selvom du har ondt i ryggen.
De fleste med ondt i ryggen har det, man kalder ”almindelige rygsmerter”. Det er smerter, hvor ryggens muskler, led, nerver (strukturerne) er normale, og hvor det ikke er muligt at påvise den præcis årsag til smerterne.
Almindelige rygsmerter kaldes også akutte lænderygsmerter, uspecifikke eller nonspecifikke rygsmerter, lumbago, hekseskud, facetlåsning eller hold i ryggen.
Smerter er komplekse og kan opstå ved belastning, stress eller helt uden åbenlys årsag. Almindelige rygsmerter er en ufarlig tilstand, selvom det kan gøre meget ondt.
Nej, ved almindelige rygsmerter kan skanning, røntgen eller blodprøver ikke påvise årsagen og er derfor ikke nødvendigt.
Har du almindelige rygsmerter, er det ufarligt at bevæge sig. Vær derfor ikke bange for at gøre noget forkert ved at bevæge dig. Derimod kan inaktivitet påvirke dit helbred negativt.
Medicin helbreder eller fjerner ikke rygsmerterne. Man kan også se af forskningen, at lægemidler som paracetamol, NSAID og opioider ikke bør bruges, når du har almindelige rygsmerter. Det skyldes, at de ikke er effektive, og at al medicin har bivirkninger – og det gælder også for den medicin, du kan købe i håndkøb og naturlægemidler.
Hold dig i gang: forsøg at fastholde din normale hverdag, eventuelt med små tilpasninger
Vælg lystbetonet aktivitet: det kan være alt fra husarbejde og gåture til styrketræning.
Hvilken form for aktivitet, der virker smertelindrende, kan variere fra person til person, så prøv dig frem.
Det er meget sjældent farligt at have ondt i ryggen og de fleste behøver ikke en lægefaglig vurdering. Du skal dog søge læge med det samme, hvis du oplever:
Problemer med at holde på eller komme af med urin/afføring
Nedsat kraft i benene, problemer med at gå eller spasticitet
Meget stærke smerter efter et traume eller uheld
Føleforstyrrelser
Intense smerter over kort tid, der ikke bedres over nogle uger
Drop medicin som førstevalg ved almindelige rygsmerter
Hold dig i gang – bevægelse og daglige aktiviteter hjælper de fleste
Vær ikke bange for smerter – de er sjældent tegn på skade
Søg læge, hvis der er advarselstegn – ikke kun fordi det gør ondt
Se kampagnefilmen om rygsmerter
Mere end hver femte dansker lever med smerter, og blandt personer med lænderygsmerter er der 3.571.907 ekstra kontakter til alment praktiserende læger, svarende til 8% af alle lægebesøg, sammenlignet med personer uden lænderygsmerter.
Gå til udgivelsenOm undersøgelsen
Som led i udviklingen af kampagnen har Sundhedsstyrelsen fået gennemført en repræsentativ befolkningsundersøgelse via Epinion. Formålet med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger, valg og adfærd, når de oplever smerter i nakke, ryg eller lænd. Undersøgelsen giver blandt andet indblik i, hvor mange der ville vælge smertestillende medicin, og hvad man ellers gør for at håndtere smerterne. Læs undersøgelsen her.
Når Sundhedsstyrelsen beskriver, hvor udbredte rygsmerter er i befolkningen, anvender vi nationale sundhedsdata – herunder data fra Sundhedsprofilen. Disse data giver det mest retvisende billede af forekomsten af rygsmerter i Danmark.
Hvis du vil læse mere om udbredelsen af rygsmerter og andre helbredsforhold i befolkningen, kan du finde tallene i seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil.
