Tydeligt ansvar i folkesundhedsarbejdet

Vi skal satse på den positive motivation og undgå at være dogmatiske, for folkesundheden afhænger af den enkeltes og fællesskabernes oplyste valg. Det mener indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, som Vital har talt med i forbindelse med lanceringen af Sund hele livet. Programmet skal danne rammen om den forebyggende indsats frem til 2010

Af journalist Andreas Christensen,
Line-by-Line

– Et forsigtigt oprør med systemtænkningen i den tidligere regerings program. Sådan betegner indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen det nye sundhedsprogram. Foto: BAM

Et nyt sundhedsprogram har i den forgangne måned afløst den tidligere regerings folkesundhedsprogram. Sund hele livet, som programmet hedder, bygger videre på de foregående sundhedsprogrammer, men har alligevel en anderledes profil på et par vigtige områder.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede på en konference i september det nye program, som han over for Vital betegner som "et forsigtigt opgør med systemtænkningen i den tidligere regerings program".

Sund hele livet adskiller sig især fra folkesundhedsprogrammet på to punkter: Inddragelsen af strategier for otte store folkesygdomme (se boksen) samt introduktionen af partnerskaber mellem den enkelte, fællesskaberne og det offentlige, som en understregning af, at ansvaret for folkesundheden er et fælles anliggende. Desuden har livskvaliteten med Sund hele livet fået en mere fremtrædende plads, især i forhold til de ældre og de langvarigt syge.

Grundlæggende understreger ministeren dog kontinuiteten i forhold til VKR-regeringens forebyggelsesprogram fra 1989 og folkesundhedsprogrammet fra 1999.

Helhedssyn
Det nye sundhedsprogram vil forsøge at samle den primære, sekundære og tertiære forebyggelse.

– Nyorienteringen i programmet ligger blandt andet i, at primær forebyggelse ikke er nok, for der er jo dem, som er ramt af sygdommen.Vi forsøger altså at skabe et helhedssyn, hvor forebyggelse og behandling ses som to sider af samme sag, fastslår Lars Løkke Rasmussen.

Ministeren lægger vægt på at bringe diskussionen om forebyggelse ned på jorden. Han mener, at det er vigtigt at afmystificere forestillingen om den svære sunde livsstil og understrege, at de små ting også gør en forskel. Sund livsstil skal ikke gøres til et tema, men tænkes ind i de aktiviteter, vi i øvrigt har i vores dagligdag.

– Folk må leve deres liv, som de vil, men det er vigtigt, at det sker på et oplyst grundlag, og at man tager et ansvar for, at ens livsførelse også har konsekvenser for, hvordan andres liv bliver, siger Lars Løkke Rasmussen.

Spred de gode eksempler
Som et eksempel på et partnerskab nævner Lars Løkke Rasmussen rygestopstrategien, der har involveret flere patientforeninger, foruden offentlige aktører. Det, at forskellige aktører i samfundet er trådt sammen om en sag, har dannet springbræt for, at man lokalt, fx på arbejdspladser, har kunnet gå ind i rygestopproblematikken. – Det handler om at sprede de gode eksempler, og det er også en af idéerne med at nedsætte Det nationale råd for folkesundhed, siger Lars Løkke Rasmussen, som tror på, at området er bedre tjent med fokusering end med penge, og giver bolden videre til partnerskaberne.

– Jeg vil gerne tage et opgør med den idé, at forebyggelse bliver bedre af, at man bruger en million ekstra.Vi har i forvejen et ekstremt højt aktivitetsniveau på forebyggelsesområdet. Det såkaldte indikatorprogram og strategipapirerne vil sikre, at vi løbende er på omgangshøjde i forhold til udviklingen. Derefter er det en opgave for alle aktører at dosere deres politiske virkemidler og økonomi, så man forfølger de mål, vi har. – Der vil fortsat være afsat penge centralt, men jeg tror i højere grad på eksemplets magt og faglig evidens, og derfor ligger der i programmet også en appel til alle forskningsmiljøer om at gå mere ind i området.Vi står jo i det dilemma, at det generelle oplysningsniveau er højt, men alligevel ser vi en polarisering i livsstilen. Blandt andet derfor er det vigtigt at få bedre klarhed over, hvilke metoder som har den største effekt.

Tror ikke på kampagnerne
Lars Løkke Rasmussen tror ikke meget på de helt brede kampagner, selvom han anerkender effekten af en kampagne som Uge 40 om genstandsgrænserne. Den største effekt ser han gennem indsatser, hvor et samarbejde mellem lokale aktører faciliterer sundere levevis.

– Den aktivitet, som kommer i stand blandt folk, der kender hinanden fra fx arbejdet, foreningslivet eller lokalsamfundet har langt større effekt end ti flotte OBS-udsendelser, siger han.

Mens det offentlige altså ikke tiltænkes den store rolle på kampagnesiden, ser Lars Løkke Rasmussen lokale sundhedspersoner som vigtige aktører i indsatsen. De praktiserende læger, sundhedsplejersker og andre med kontakt til lokalbefolkningen spiller en helt afgørende rolle i udmøntningen af programmets idéer. For, som ministeren understreger: Motivationen stiger med erkendelsen af risikoen. En midaldrende, der vejer lidt for meget og ryger, er mere opmærksom på lægens råd end på et generelt kampagnebudskab.

Positiv motivation er vejen
Lars Løkke Rasmussen afviser, at programmet repræsenterer en laissez faire-holdning, altså at folk totalt set kan gøre, hvad de vil. Han ønsker blot ikke at være messende og dogmatisk. – Jeg tror sådan set på det gode i mennesket. Hvis vi stiller det rigtige vidensgrundlag til rådighed og skaber de rette rammer, så vil det flytte noget.

– Den positive motivation vil til alle tider slå den negative, hvor man understreger alt det, man ikke må. Jeg synes, der er mange træk i tiden, som viser, at vi er på rette vej. Fx medfører det forhold, at der er kamp om arbejdskraften, at der på masser af danske arbejdspladser fokuseres på at kunne tilbyde god kost, motionsrum og andre sunde tilbud.

– Interessen er der, så jeg er faktisk meget optimistisk i forhold til de lokale tiltag. Der er så meget energi derude, at hvis vi ellers kan få den ind i ordentlige rammer og få den sluppet fri, så kan vi nå langt.

Version 1.0 September 2002 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering