Vital nr.1 - april 2000

Titel: Vital nr.1 - april 2000
Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen
Anden bidragyder: Jack, Karl(Artikel), Møller Nielsen, Jette(Artikel), Kehlet, Jakob , Stickelbergs Bureau(Artikel), Christensen, Andreas , Stickelbergs Bureau(Artikel), Mørk, Mette , Stickelbergs Bureau(Artikel), Søes Rasmussen, Birgit(Artikel), Findal, Lonnie(Artikel), Fonnesbech, Jens(Artikel), Danzon, Marc(Artikel), Bulls Press(Foto), Madsen, Mads(Foto), Clausen, Anders, Billedhuset(Foto), Schytte, Jørgen(Foto), Sørensen, Søren E(Foto), Tran, Alex(Foto), Danfoss(Foto), Stasig, Stig, Foto 2maj(Foto), Stenberg, Roger(Foto), Granfelt, Lena, Billedhuset(Foto), Henriksen, Franz (Foto), J. H. Schultz Grafisk A/S (tryk + web)
Copyright: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse – og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Emneord: Forebyggelse, Folkesundhed, Sundhedsfremme
Resumé:

Sprog: dansk
Den elektroniske versions ISSN: 1600-1192
Den trykte versions ISSN: 906-2750
Version: 1.0
URL: http://www.sst.dk/nyheder/tidsskrifter /vital/index.asp
Dato: 2000-04-17
Format: html, gif, jpg, css
Inventarliste:

Publikationen kan bestilles hos:
Schultz Information
Herstedvang 10-12,
2650 Albertslund
Telefon 43 63 23 00
E-mail: sundhed@schultz.dk

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:
Vital, Sundhedsstyrelsen
Amaliegade 13
Postboks 2020
1012 København K
Telf.: 33 91 16 01
Fax: 33 93 00 18
E-mail: vital@sst.dk

Indholdsfortegnelse

Planer for sundheden
EU vil skærpe opmærksomheden på folkesundhed yderligere gennem ni handlingsprogrammer

Tyve års sundhedsfremme evalueret
The International Union for Health Promotion and Education har set på sundhedsfremmende indsatser gennem de seneste 20 år

Når unge vil dø
Hyppigheden af selvmordsforsøg stiger blandt unge piger, mens der er en overvægt af selvmord blandt unge mænd

Et blik mod Europa

Det er sundt at vende blikket ud over landegrænserne engang i mellem. Man bliver som regel klogere på sig selv og på det udgangspunkt, man tager for givet. Og med indgangen til et nyt årtusind er det naturligt at kaste et blik mod Europa. I dette nummer af Vital ser vi på, hvilke visioner og målsætninger om forebyggelse og sundhedsfremme, der er i Europa.

Det er først og fremmest WHO og EU, der har betydning for forebyggelsen i Danmark. Gennem de sidste to årtier har WHO lagt stadig mere vægt på det policyskabende og rådgivende arbejde, og ikke mindst på forebyggelsesområdet er Danmark gået aktivt ind i det regionale europæiske samarbejde. En del af det arbejde, der gøres inden for forebyggelsen herhjemme, er baseret på idégrundlag, som er fælles med det, der arbejdes ud fra i mange andre lande. For eksempel er Sund By-Netværket, De sundhedsfremmende skoler og Netværk af forebyggende sygehuse alle del af større netværk, der går på tværs af landegrænser, mens WHO’s strategi, Sundhed for Alle år 2000, har været en inspirationskilde for det danske sundhedsprogram.

Samtidig har EU en række handlingsprogrammer på sundhedsområdet, som er med til at definere bl.a. risikofaktorer, problemfelter og strategier inden for Det Europæiske Fællesskab. Evaluering af forebyggelsesindsatser gennemføres også i EU-regi.Vi har derfor mulighed for at få viden og inspiration derfra, når det gælder metoder og effektmåling.

Apropos metoder, så introducerer vi med dette nummer af Vital den første artikel i en ny serie, Fokus på metoder. Vi har også fornøjelsen af at introducere et nyt layout i farver, som giver mere liv til det indhold, der ellers ligner sig selv. En ændring er dog, at temaet bliver suppleret med artikler om andre emner. Nyt er også, at vi fremover vil give plads til en gæsteskribent, så de skiftende temaer kan blive "set med andre øjne".

Tilbage er der kun at sige god læsning. Jeg håber, at læserne vil tage godt imod det nye Vital.

WHO og forebyggelsen i Danmark

Who´s strategi "Sundhed for alle 2000" har været inspirationskilde for det danske folkesundhedsprogram

Samarbejdet inden for verdenssundhedsorganisationen WHO har traditionelt været kendt for at koncentrere sig om store globale sundhedsproblemer som kopper, difteri, tuberkulose, malaria og AIDS. WHO´s indsatser rettet mod udviklingslandene har af naturlige grunde domineret dagsordenen. Danmarks engagement i dette samarbejde har været en del af den nationale bistandspolitik, som generelt ikke har haft stor indflydelse på dansk sundhedspolitik. Dette er måske grunden til, at det til tider har været vanskeligt at overbevise om, at WHO-samarbejdet både er vedkommende og nyttigt, også for et land som Danmark.

WHO har imidlertid gennem de seneste ca. 20 år lagt tiltagende vægt på det policyskabende og rådgivende arbejde. Gennem det regionale europæiske WHO-samarbejde har Danmark - ligesom de øvrige nordiske lande - lagt betydelige kræfter i WHO´s samarbejde af netop policyskabende og rådgivende karakter, ikke mindst på forebyggelsesområdet. Dette sker i "gensidighedens interesse" – og således i en erkendelse af, at de respektive lande også selv kan få gavn af WHO-arbejdet og kan bruge det i den nationale sundhedspolitik.

Det europæiske samarbejde
I 1984 vedtog landene i WHO´s Europaregion den overordnede strategi "Sundhed for Alle år 2000", som har sat kursen for samarbejdet i årene herefter. Strategien blev udmøntet i 38 mål, som skulle være opfyldt inden år 2000. Karakteristisk for strategien var, at der blev sat fokus på livsstilssygdomme og forebyggende indsatser samt den – for mange lande helt nye angrebsvinkel – at løsningen på sundhedsproblemerne skulle betragtes som et tværsektorielt ansvar, og ikke som sundhedsvæsenets eneansvar. På denne måde blev uddannelse, boligforhold, fødevarer, miljø mv. inddraget som væsentlige elementer i sundhedsstrategien.

Boligforhold er indraget som et væsentligt element i
WHO's strategi "Sundhed for alle 2000".
Foto: Billedhuset/Jørgen Schytte

For at opdatere og videreføre "Sundhed for alle Strategien" blev der i 1998 vedtaget en ny strategi, nu med 21 mål: "Sundhed for Alle i det 21. Århundrede, "Denne strategi skal være gældende indtil opdateringen, som er planlagt til at finde sted år 2005.

Prioriteringen af livsstilssygdomme og forebyggende indsatser går igen, og nu tales om "et multisektorielt ansvar for sundhed". Et overordnet mål for strategien er at opnå fuldt sundheds potentiale for alle. Hensigten hermed er at fremme og beskytte folks sundhed livet igennem og at mindske udbredelsen af de vigtigste sygdomme og tilskadekomster, samt lindre den lidelse, de forårsager.

Ud over den fortsatte vægt på forebyggelse og sygdomsbekæmpelse, er solidaritet og lighed i adgangen til sundhed fremhævet som prioriteringer. Endvidere er der opstillet mål rettet til særlige aldersgrupper. De forskellige mål i strategien udkrystalliseres typisk i resolutioner, handlingsplaner og lignende med konkrete anbefalinger, dels til det videre samarbejde i WHO-regi, dels til landenes nationale politik.

I perioden 1992 til 1999 har der eksisteret en europæisk Alcohol Action Plan, som blev udarbejdet af WHO i samarbejde med de europæiske medlemslande. Planen omfattede en række forslag til begrænsning af alkoholrelaterede skader og ulykker og forslag til en indsats vedrørende behandling. I 1998 besluttede WHO at udarbejde en ny plan gældende for perioden 2000-2005. Denne plan blev på ny udarbejdet i et fællesskab mellem medlemslandene, hvor Sundhedsstyrelsen var den danske repræsentant.

Formålet med den nye plan er:

at øge befolkningens kendskab til alkohols skadelige virkninger
at reducere alkoholrelaterede skader i hjemmene, på arbejdspladserne og i samfundet som helhed
at begrænse de alkoholrelaterede ulykker og afledte skader heraf, herunder ulykker, vold, børnemishandling og familiekriser
at øge muligheden for effektiv behandling af personer med et storforbrug af alkohol
at beskytte børn og unge mod alkohol.

Planen blev vedtaget i september 1999 i Firenze, hvor Sundhedsministeren på Danmarks vegne tilsluttede sig planen. Planen er på mange måder identisk med initiativerne på alkoholområdet i Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008. Danmark er således langt fremme i udmøntningen af den anden Alcohol Action Plan.

Af Lars Møller, afd. læge, Sundhedsstyrelsen

Betydningen for danske prioriteringer
Folketinget vedtog i 1988, at "Sundhed for Alle år 2000" skulle danne grundlag for Danmarks sundhedspolitik. I det ny nationale program "Regeringens Folkesundhedsprogram 1999-2008" ses mange fællestræk med "Sundhed for Alle" strategien og de 21 mål,WHO har opstillet.WHO´s strategi har således – i Danmark som i flere andre europæiske lande – været en inspirationskilde for det nationale folkesundhedsprogram.

I regeringens folkesundhedsprogram ses således mål for social lighed i sundhed, og mål der omhandler tobak, alkohol og andre risikofaktorer, mål der rettes mod særlige aldersgrupper (børn, unge, ældre) samt prioritering af forskning og uddannelse inden for sundhed.

Mange og væsentlige WHO-prioriteringer findes således allerede i vedtagen dansk sundhedspolitik.

Et konkret eksempel på sammenhængen mellem WHO´s strategi og dansk forebyggelsespolitik er alkoholområdet. WHO´s handlingsplan vedrørende alkohol går nu ind i sin tredje fase, der skal være gældende for perioden 2000-2005. Denne opdaterede plan blev vedtaget af de eu-ropæiske lande i september 1999. Sundhedsstyrelsen har deltaget i det arbejde, der ligger til grund for handlingsplanen, hvilket har givet mulighed for at udvikle en national strategi, der er i tråd med WHO´s anbefalinger. Et eksempel er, at alkoholkampagnerne i Danmark rettes bredt til befolkningen – og ikke alene til misbrugere.

Et andet eksempel er WHO´s handlingsplan vedrørende tobak, hvis anbefalinger fx om indsatser særligt rettet mod unge har været en af inspirationskilderne ved udformningen af dansk strategi på tobaksområdet.

Også på andre felter end de nævnte har Sundhedsstyrelsen gjort brug af WHO´s anbefalinger som grundlag for styrelsens rådgivning i sundhedsfaglige spørgsmål. Den danske nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er således udviklet i tæt samarbejde med WHO´s Europakontor.

På lokalt/regionalt plan kan WHO-strategiens fingeraftryk ligeledes ses på forebyggelsesarbejdet i Danmark: Et tværgående WHO-initiativ, som er blevet velkendt og godt forankret i Danmark, er "Sundby-By"-Netværket med de mangefacetterede forebyggelsesprojekter, som dette har affødt i danske byområder.

Endvidere er der gennem årene set en række eksempler på lokale/regionale forebyggelsesprogrammer i form af alkohol-, tobaks- og AIDS- kampagner, hvor WHO-modeller er brugt direkte eller som inspiration.

Således har både WHO´s overordnede og mere specifikke sundhedsfaglige arbejde uomtvisteligt haft stor betydning for Danmark, fordi det har været brugbart i det nationale arbejde. Det er blot ikke altid synligt, at de tilgrundliggende anbefalinger kommer fra WHO.

WHO´s 21 mål for det 21. århundrede
Sundhed for Alle-strategien blev fornyet og opdateret i 1998, hvor Europas lande vedtog 21 mål for sundheden i det 21. århundrede. Målene er resultatet af omfattende videnskabeligt arbejde og en grundig høringsproces i de 51 medlemslande.

I introduktionen til de 21 mål siger WHO´s daværende regionaldirektør, at hensigten blandt andet er at inspirere stats,- sundheds- og andre ministre i medlemslandene for at sikre, at der bliver taget skridt til, at landenes egen sundhedspolitik og strategier bringes på linie med "Sundhed i det 21. århundrede".

Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem:

det multisektorielle ansvar for sundhed
sundhed gennem hele livet
sundhed som en grundlæggende menneskeret
solidaritet og retfærdighed på sundhedsområdet (både mellem landene og i de enkelte lande)
inddragelse af relevante sundhedspartnere (hjem, skole, arbejdsplads, lokalsamfund mm.)
enkeltpersoners og bl.a. lokalsamfundets deltagelse i og ansvar for sundhedsudviklingen
fortsat vægt på sygdomsforebyggelse- og bekæmpelse.

Disse mål sætter således dagsordenen for sundhedspolitikken indtil næste revision af målene, som er planlagt til at finde sted i år 2005.

Kilder:
Health 21 – health for all in the 21st century. An introduction to the health for all policy framework for the WHO European Region.World Health Organization Regional Office for Europe, Copenhagen,1999. European Health for All Series No 5

Health 21 – health for all in the 21st century. The health for all policy framework for the WHO Eoropean Region.World Health Organization Regional Office for Europe, Copenhagen,1999. European Health for All Series No 6

Sundhed i det 21. århundrede. Rammen for sundhed for alle politikken i WHO´s europæiske region - en dansk oversættelse. Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Sundhedsministeriet,1998

Sundhed i det 21. århundrede. Introduktion til rammen for sundhed for alle politikken i WHO´s europæiske region - en dansk oversættelse. Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Sundhedsministeriet,1998

Af Marianne Kristensen, Sundhedsstyrelsen

Sundhed på alle hylder

Sund By Butikken i Horsens er et "formidabelt sted" for eks-narkomaner, selvmordstruede og spontane demokrater – og bliver efterlignet i hele Europa Af Karl Jack

Indtil for to et halvt år siden var Flemming Sørensen narkoman. Hans stofmisbrug varede i 17 år. Men nu står han i spidsen for Nøglehullet, der samler eks-narkomaner og pårørende i kælderen til Sund By Butikken. Og dernede må der faktisk – i modsætning til oppe i selve butikken – ryges. Foto: Søren E. Sørensen/ Sund By Butikken

Et formidabelt sted. Flemming Sørensen, narkoman gennem halvdelen af sine 35 år, men nu stoffri, er ikke i tvivl: Sund By Butikken i Horsens gør en stor forskel. Ikke bare for ham selv, men for mange andre nuværende eller tidligere stofmisbrugere og deres pårørende.

For her, omkring det solide plankebord eller i de bløde stole i kælderen, føler de sig hjemme. Og langt væk fra det kommunale behandlermiljø.

Butikken på Nørretorv er faktisk et tre etagers hus og base for bl.a. foreningen Nøglehullet, som Flemming er formand for. Nøglehullet omfatter omkring 50 tidligere narkomaner, men også en del støttemedlemmer og en pårørendegruppe.

- Mange, der er, eller har været ude i narko, har nemmere ved at komme her end hos myndighederne, siger han. De kan hos os få at vide, hvor de skal henvende sig. De kan støtte hinanden og komme ind i et netværk. Og de kan se, at selv om man har været ude i stoffer, kan det lade sig gøre at få et normalt liv.

Minna Andersen, en anden storforbruger af butikkens kælder, er mor til en søn, som i 1993 døde af en overdosis. Hun siger:

- I begyndelsen var de pårørende til narkomaner sky. Man skulle helst ikke se dem komme her. De sagde heller ikke ret meget. Men vi har lært at være meget mere åbne over for hinanden.Vi kan græde sammen. Og vi kan sige fra over for vore børn, når de plager for penge til narko.

I eliten internationalt
Flemming Sørensen slår helt kontant fast, at havde dette ikke været for Sund by Butikken, ville Nøglehullet ikke have eksisteret. Men hans forening – måske også hans personlige farvel til misbruget – er kun et af mange eksempler på, hvad der sker, når en kommune satser konsekvent på sundhedsfremme. Eller spontant demokrati, som den daglige leder af butikken, Flemming Holm, kalder det.

Horsens befinder sig i den internationale elite, når det gælder Sund By-projektet – se faktaboksen s. 11. Ideen kommer fra Canada og blev i 1987 lanceret og sat i system af WHO’s europæiske afdeling. Men Horsens kom meget hurtigt med, fik allerede året efter Sund By Butikken. Og netop ideen med at åbne en butik, der har sundhed og gode livsvilkår på hylderne og meget effektivt inddrager borgerne, var Horsens først med. Ja mere end det, et stort antal tilsvarende butikker findes i dag rundt omkring i Europa, og de er kopier af den i Horsens.

- London School of Economics and Political Science lavede i 1997 en evaluering af ti sunde byer i Europa. Horsens fik en meget fornem placering, fordi vi her har haft stort held med at involvere borgerne og med at omstille os efter nye behov og ønsker.

Denne internationale anerkendelse kan Flemming Sørensen og Minna Andersen ikke bruge til noget. Men de kan ikke undgå at mærke, at Sund By Butikken er noget særligt, når de på trappen i huset møder ukrainere, som kommer til WHO-træningscentret i Horsens for at lære, hvordan man får sunde byer.

- Det afgørende er det lokale arbejde. Det er her, vi skaber det, vi kan give videre internationalt, og her vi kan lære af andre.

Som kommunal tovholder skal Inge Kristiansen følge, om Sund By Butikken lever op til byrådets enstemmige opbakning og sundhedspolitiske målsætninger. Og der skal nu laves en brugerundersøgelse for at belyse det. Men en effekt, der kan måles i sparede skatteborgerkroner, er det nærmest umuligt at registrere.

- Når jeg ser nye fællesskaber vokse op i butikken, når brugere ska ber nye rum og rammer, er jeg ikke i tvivl om den positive effekt, siger hun. Det er et modigt byråd, som giver os den chance.

Fedme og selvhjælp
De nye veje og fællesskaber, Inge Kristiansen taler om, er mange og meget forskelligartede. For tiden har omkring 40 projekter forankring i butikken. Andre er afsluttet, atter andre på vej. Mellem 200 og 400 mennesker kommer i butikken pr. uge, mange flere ringer. Flemming Holm skønner, at hans forretning har været fødselshjælper for 100 varige projekter – foruden et endnu større antal midlertidige.

Bookingen en tilfældig uge i januar viser, hvor meget forskelligt Sund By Butikken bruges til. Her er et udvalg:

5 Minutter i 12
Et af de nye projekter, der er på vej, er et forsøg på at tænke miljø, dvs. Agenda 21 fra Rio-konferencen og butikken i Horsens sammen. Et andet er en krisekontakt for selvmordstruede, 5 Minutter i 12, som for tiden hverver frivillige og åbner en krisetelefonlinje og en udrykningstjeneste fra februar.

Thomas Thomsen ser en livsopgave i at få kontakt med mennesker, der ikke ser anden udvej end at forsøge selvmord – måske som et nødråb. Ud fra egne erfaringer organiserer han for tiden projektet 5 Minutter i 12, med udgangspunkt i Sund By Butikken i Horsens. Foto: Søren E. Sørensen/ Sund By Butikken

Det projekt har givet Thomas Schlichting Thomsen et helt nyt indhold i livet. Han er uddannet tømrer og bygningstekniker, har haft egen virksomhed, men endte i en svær krise med druk og flere selvmordsforsøg.

- Min egen nedtur var nærmest klassisk, siger han. Den har jeg lagt bag mig. Nu prøver jeg at sætte mig ind i andres situation. Og jeg ved fra mig selv, at det er svært at komme ud af det, hvis man først drikker eller er på piller.

5 minutter i 12 skal være et sted, folk kan kontakte, inden de prøver at tage livet af sig. Krisetelefonen vil være bemandet om natten og i weekenderne, hvor det erfaringsmæssigt kan gå galt. Men projektet vil også være et tilbud til de mennesker, der udskrives fra et hospital oven på et selvmordsforsøg, måske efter at have afvist at tale med en psykiater, fordi de ikke føler sig sindssyge, men som alligevel savner støtte til at komme ud af den mørke tunnel.

Et bredt sundhedsbegreb
Sund By Butikken er stedet, hvor Horsens’ Sund By-engagement er mest synligt. En Sund By-gruppe har for kommunen formuleret et sundhedspolitisk handlingsprogram for 1998-2002, der tager udgangspunkt i WHO’s "Sundhed for alle år 2000"-strategi, og som byrådet har vedtaget. Ti indsatsområder er valgt ud: Børns og unges sundhed, ældres sundhed, netværk, ulighed i sundhed, arbejdsløshed og sundhed, alkohol, kost, sunde arbejdspladser, ulykker og Agenda 21 og sundhed.

For Flemming Holm er det meget vigtigt, at hans butik er placeret i borgernes øjenhøjde, et godt stykke fra det nye, flotte rådhus.

- Det største problem i Europa er ikke usund livsstil, siger han, men en generel fornemmelse af magtesløshed. Et sted som Sund By Butikken kan være med til at demokratiet fornys, og at afstanden mellem borgerne og politikerne gøres lidt mindre. For det fine her er, at politikerne lader borgerne arbejde i fred.

Hos os står folk ikke med hatten i hånden. De får en chance for at gøre noget og være med til at vise den vej, byen skal bevæge sig. Når de mærker det, får de lyst til at tage fat. Og så begynder tingene at hænge sammen.

Butikkens leder anvender, ligesom kommunen, et meget bredt sundhedsbegreb. Han vil meget hellere tale om livsvilkår end livsstil, der kun er overflade. Og han mener, at offentlige sundhedskampagner mest spreder dårlig samvittighed, men ikke rigtigt giver plads til egen indflydelse og egen aktivitet i nye former og nye fællesskaber.

- Det, det handler om for folk, er at genvinde herredømmet over deres egen hverdag. Det er fremme af sundhed, siger Flemming Holm.

Ideen med Sunde Byer, Healthy Cities, blev lanceret af WHO’s regionale kontor i København i 1987.

Der er i dag omkring 1200 byer, i Vest- og Østeuropa, i Rusland og i Centralasien, som kalder sig sunde og er led i WHO-initiativet, Healthy Cities Project, der går tilbage til 1987.

For tiden er projektet inde i sin tredje fase. Den første satsede på at skabe opmærksomhed og opbygge partnerskab og teknisk kunnen. Den anden, fra 1993, samlede sig mere om at få virkeliggjort programmer for sundhedsfremme, forebyggelse og miljøforbedring. Og den aktuelle, tredje fase fokuserer bredere på rimelige levevilkår, social udvikling og bæredygtighed.

Projektet lægger stor vægt på tværnationalt samarbejde og erfaringsudveksling, men også på at få skabt netværk af sunde byer i de enkelte lande, som er med.

39 kernebyer i 25 lande indgår nu i det internationale netværk, Healthy Cities Network. De danske medlemmer i denne superliga er Horsens og København.
I de enkelte lande har man – i de nationale netværk – langt flere Sunde Byer, altså i alt over 1.000. I det danske netværk af byer indgår følgende kommuner: Haderslev, Herlev, Holbæk, Holstebro, Horsens, København, Nordborg,Vallø og Århus. Desuden er Nordjyllands, Storstrøms, Sønderjyllands,Vejle, Vestsjællands og Viborg amter med.
Det danske netværk, der har eksisteret siden 1991, forpligter deltagerne til lokalt at arbejde for forebyggelse og sundhedsfremme og i fællesskab at udvikle metoder og materialer, som fremmer sundhed og levevilkår. Blandt midlerne er inddragelse af borgerne, udarbejdelse af planer og politikker på området og dannelsen af en koordineringsgruppe og et Sund By sekretariat.

Horsens har haft en Sund By Butik siden 1988, og til sammenligning findes 8-9 tilsvarende butikker i København.

Horsens har en særlig fremtrædende placering i det internationale netværk, der også omfatter millionbyer som Wien, Barcelona og Milano. Det viser sig på tre punkter:

På grund af sine mangeårige erfaringer med Sund By blev Horsens 1998 af WHO udpeget som hjemsted for et træningscenter, Collaborating Centre. Her gennemføres seminarer og træning af sundhedspersonale, man organiserer kurser i en lang række lande, peger på ekspertise og kobler byer sammen, som kan lære af hinanden.
Træningscentret skal fremme etableringen af Sunde Byer i de nyligt uafhængige lande, som tidligere var en del af Sovjetunionen. En af de interesserede byer er Uzhgorod i Ukraine, og folk knyttet til social- og sundhedssektorerne dér er for tiden på træningsophold i Horsens.
Horsens blev i fjor dansk videnscenter for bysundhed. Det er et led i regeringens folkesundhedsprogram.Videnscentret er ved at opbygge en database, som interesserede kan trække på, også internationalt.

Målet er handlekompetence

En bred tilgang til sundhedsbegrebet, viden, kritisk stillingtagen og personlige erfaringer er nogle af elementerne i sundhedsundervisningen på de sundhedsfremmende skoler

Lærer Frank Jensen underviste i vinters
niende klasse på Nørre Åby Kommune-
skole i udviklingsprojektet "Sundhed,
IT og den globale dimension".
Foto: Alex Tran

Da niende klasse på Nørre Åby Kommuneskole på Vestfyn havde sundhedsundervisning i vinters, arbejdede de 18 elever med spørgsmål som, hvordan deres skole skal indrettes for at få det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Og hvad et godt liv er, og hvordan unge i Danmark og andre lande har det. Altså med en ret bred tilgang til sundhedsbegrebet.

Denne tilgang er ikke speciel for Nr. Åby Kommuneskole. Alle de ca. 120 danske skoler, der er eller har været tilknyttet projektet "De sundhedsfremmende skoler", arbejder med sundhed sat ind i en større sammenhæng og på en måde, der skal sætte eleverne i stand til at sætte spørgsmålstegn ved herskende forhold og tage initiativer til forandringer.

- Sundhed er ikke blot fravær af sygdom. Det handler også om levevilkår, livsbetingelser og livsstil, og hvordan man kan påvirke disse faktorer, siger lærer Frank Jensen, Nørre Åby Kommuneskole.

Han og kollegaen Anders Ladegaard er lærere på udviklingsprojektet "Sundhed, IT og den globale dimension", som er i gang i dette skoleår på ni danske skoler.

Niende klasse har arbejdet med projekterne "At være ung i et internationalt samfund" og "Fremtidens skole".

I det sidste fik de bl.a. indblik i, hvordan man indretter en skole med et godt arbejdsmiljø. De lavede tegninger af skolen, arbejdede med ergonomiske krav til borde og stole, med krav til indeklimaet og med farvers betydning for velværet. Projektet mundede ud i en multimediepræsentation af skolens indretning, sådan som niende klasse kunne tænke sig den.

Selvfølge er relativ
De ni skoler arbejder med den internationale dimension ud fra den betragtning, at sundhedsproblemer er globale: Det, der sker langt væk, har også betydning for danskernes sundhed og trivsel. Informationsteknologien bruges som redskab til at fremme den internationale dimension.

Således har niende klasse på Nørre Åby Kommuneskole haft kontakt med en niende klasse på en skole i Drochtersen ved Hamborg. Begge klasser arbejdede bl.a. med arbejdsmiljø samtidig og udvekslede spørgsmål og svar om de lokale forhold over internet.

- Kontakten med de tyske elever giver vores elever et spejl af deres egne forhold. De finder ud af, at det, der er en selvfølge for dem, slet ikke er en selvfølge andre steder. Det er fx ikke en selvfølge for tyske elever at arbejde i fritiden eller starte med alkohol som 12-14-årige, siger Frank Jensen.

Eleverne arbejder i små grupper, så alle er aktive. De indkredser emnet, formulerer kritik og ønsker, går i dybden med delemner, indhenter skriftlig og mundtlig information og fremlægger til sidst deres arbejdsprodukt i form af fx rapport, video eller teaterstykke.

- Et væsentligt element i processen er, at eleverne forsøger at finde ud af, hvordan de selv kan præge forholdene. Altså at de bliver handlingsorienterede, siger Frank Jensen.

Omsorg og regler ikke nok
Det er just formålet med sundhedsundervisningen, formuleret i faghæfte 21 for Folkeskolen: Den skal give eleverne handlekompetence på sundhedsområdet.

Om hvorfor det er centralt for sundhedsundervisningen, siger pædagogisk konsulent Jens H. Lund, Danmarks Lærerhøjskole i Århus:

Niende klasse på Nørre Åby Kommuneskole har haft kontakt med en skole i Tyskland. Begge klasser arbejdede fx med arbejdsmiljø samtidig og udvekslede spørgsmål og svar om de lokale forhold over internet.
Foto: Alex Tran

- Det er ikke nok, at skolen sørger for, at børn har det godt og er glade og mætte, eller at opstille regler på sundhedsområdet. Regler om fx røgfri skole sikrer kun, at børnene ikke får røg i lungerne, mens de er i skole. Men der er ikke megen undervisning i nogen af delene.

- Det primære produkt af sundhedsundervisningen er ikke, at eleverne spiser sundt, ikke ryger eller drikker osv., men at de har viden om og kan engagere sig i sundhedsmæssige forhold og problemstillinger, kan tænke kritisk og få handleerfaringer ved at udvikle og formulere visioner og alternativer i forhold til sundhed.

- Omsorg, regler og handlekompetence behøver ikke udelukke hinanden. Man kan fx forestille sig, at børnene selv udvikler rygeregler. Det gør dem klogere på både regler og røg. Arbejder man med kost og lødig mad, er man kommet langt i undervisningen, hvis eleverne når til at spørge, hvorfor de ikke kan være sikre på, at mad altid har god kvalitet. Det er ikke nok at sørge for salat og gulerødder i kantinen, siger Jens H. Lund, der er tilknyttet lærerhøjskolens Forskningscenter for Miljø-og Sundhedsundervisning.

Forskellig dagsorden
Netop mad og måltider er et område, hvor Sundhedsstyrelsen gerne vil samarbejde med de sundhedsfremmende skoler, fortæller antropolog Turf Jakobsen, fuldmægtig i styrelsens tværfaglige ernæringsenhed. Enheden arbejder bl.a. med projektet "Børn, mad og måltider", hvis formål er at forbedre børns muligheder for at udvikle gode mad- og måltidsvaner.

- Vi vil gerne i kontakt med så mange aktører som muligt for at få måltider sat på skolernes dagsorden. De sundhedsfremmende skoler er bl.a. interessante, fordi de er organiseret i netværk. Denne netværksstrategi er helt i tråd med vores egen, siger han.

Sundhedsstyrelsen og de sundhedsfremmende skoler har forskellige sundhedsbegreber. Mens skolerne har en pædagogisk dagsorden, har styrelsen en sundhedsfaglig dagsorden og vil gerne nå nogle konkrete mål i form af adfærdsændringer.

Fælles udgangspunkt
- Men der behøver ikke være nogen modsætning mellem de to positioner. Man kan godt fokusere både på de snævre sundhedsmål og skolernes bredere kompetencemål, siger Turf Jakobsen.

Det viser bl.a. en antropologisk analyse, han har lavet af ti skoler med gode erfaringer med måltidsordninger som led i "Børn, mad og måltider".

Analysen blev lavet for at inddrage viden om skolernes hverdag i projektet. Ud fra den erkendelse, at det er væsentligt at tage skolehverdagen alvorligt og forstå de sociale mekanismer i skolerne, hvis en indsats skal nytte.

I det sundhedsfremmende arbejde er det vigtigt at involvere borgerne – i dette tilfælde eleverne – så de blandt andet med en sundhedsfaglig viden i ryggen kan handle i forhold til egen og andres sundhed. Det er derfor vigtigt, at tiltagene på skolerne er elevcentrerede. Her har de sundhedsfremmende skoler og Sundhedsstyrelsen et fælles udgangspunkt, siger Turf Jakobsen.

Projektet "De sundhedsfremmende skoler" startede i begyndelsen af 1990´erne, da WHO, EU og Europarådet bad en række europæiske lande komme med deres bud på, hvordan skolerne kan bidrage til den generelle sundhedsmæssige udvikling.

I Danmark er Danmarks Lærerhøjskole (DLH) national koordinator for projektet. Omkring 120 folkeskoler er eller har været tilknyttet. I øjeblikket er ca. 90 skoler med, de fleste i amtslige eller kommunale netværk. Der er netværk i 10-11 amter og desuden i enkelte kommuner.

Andre skoler er knyttet til det samlede projekt gennem udviklings- og forskningsprojekter, initieret af DLH’s Forskningscenter for Miljø- og Sundhedsundervisning for løbende at definere og præcisere nøglebegrebet handlekompetence og udvikle undervisningen. Projekterne støttes økonomisk af Sundhedsministeriet.

"De sundhedsfremmende skoler" skal betragtes som et udviklingsprojekt. Det afspejles dels i, at der stadig kommer nye skoler og netværk til, dels i den kontinuerlige forskning i og udvikling af undervisningen. Forskningsrapporter udgives løbende, og DLH har udarbejdet inspirationshæfter om sundhed og idræt, sundhed og billedkunst, sundhed og natur/teknik, sundhed og dansk og sundhed og samfundsfag.

Hver skole i de enkelte netværk har afsat ressourcelærere, der får kurser og løbende støttes af lokale DLH-konsulenter. Til netværkene er knyttet følge- eller styringsgrupper, som består af DLH-konsulenter og de amtslige eller kommunale projektledere.

Planer for sundheden

Europæerne har det i det store og hele godt, men EU har villet skærpe opmærksomheden på folkesundhed yderligere gennem ni handlingsprogrammer

Europæernes helbred er bedre end nogensinde før. Siden 1970 er den forventede levetid ved fødselstidspunktet således steget med fem år. Samtidig bruger vi stadig flere penge på at værne om vores sundhed. I løbet af de seneste 30 år er den andel af bruttonationalproduktet, der bruges til sundhedsfremme, fordoblet.

Men selv om folkesundheden har fået et gevaldigt løft, kan den sagtens blive bedre. For eksempel dør hver femte EU-borger, inden han eller hun fylder 65 – vel at mærke af sygdomme, som man kunne have undgået. Samtidig er der stadig stor forskel på, hvor god sundheden er i samfundets top og bund. Endelig dukker der nye, smitsomme sygdomme op, som for eksempel AIDS, mens andre sygdomme tager til i omfang, hvilket en aldersrelateret sygdom som Alzheimer er et eksempel på.

Skub i sundhedsarbejdet
Folkesundhed har været omtalt i flere traktater siden De Europæiske Fællesskaber blev dannet, men det var først med Amsterdamtraktaten, at der for alvor blev sat skub i sundhedsarbejdet mellem staterne i EU. Ifølge traktatens artikel 152 skal folkesundheden være sikret, når Fællesskabet tilrettelægger sine aktiviteter og sin politik. I alt ni handlingsprogrammer er vedtaget med udgangspunkt i artikel 152.

Sundhedsarbejdet er i dag placeret under den irske kommissær David Byrne i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, der fysisk har til huse på to adresser. Et egentligt program for sundhedsfremme holder til i Luxembourg, mens administrationen af de otte øvrige handlingsprogrammer hører hjemme i Bruxelles.

Hvert program har et styrelsesudvalg, der består af to repræsentanter fra hvert medlemsland. Styrelsesudvalget bistår ved to årlige møder. Kommissionen bistår med at udarbejde arbejdsprogram og at uddele midler til ansøgere.

De ni handlingsprogrammer
De ni handlingsprogrammer er fastsat inden for tidsrammen 1994-2000:

Endelig er EU-Kommissionens handlingsprogram om bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder også vedtaget under Fællesskabets indsats for folkesundheden, artikel 152.

I øjeblikket arbejder kræfter i Kommissionen på at samle samtlige handlingsprogrammer under én hat for at lette administrationen. I løbet af foråret vil det blive afgjort, om det bliver gennemført, og hvad denne ændring vil betyde for arbejdet med folkesundhed i EU-regi.

Den Europæiske Sundhedsfremmende Pris skal opmuntre folk, der er involveret i sundhedsfremmende aktiviteter, til at dele deres erfaringer med andre inden for samme arbejdsområde. Prisen uddeles i år for anden gang – første gang var i 1998, hvor et ældreprojekt fra Viborg var blandt de tre europæiske vindere.

Det europæiske netværk af sundhedsfremmende institutioner (ENHPA) står for prisen, som er på 14.000 Euro til hver af vinderne. De enkelte EU-lande udvælger et antal kandidater i forhold til landets befolkningstal, og cirka 75 projekter er med i finalen om de tre præmier. Danmark har to-tre projekter med i konkurrencen.

I år koordinerer Viborg Amt som medlem af Sund By-Netværket udvælgelsen af de danske projekter. I tilknytning til udvælgelsen giver juryen en dansk pris på 10.000 kr. til det bedste projekt. Sundhedsministeriet betaler denne pris, som yderligere skal anspore danske projekter til at melde sig til konkurrencen.

Den danske pris uddeles i løbet af foråret, mens den europæiske pris uddeles i forbindelse med en konference sidst på året.

Af Andreas Christensen,
Stickelbergs Bureau

EU-Kommissionens sundhedsfremmeprogram

EU-Kommissionens Sundhedsfremmeprogram har fra 1996 bevilget penge til projekter og netværk, der har til formål at arbejde for fremme af sundere livsstil

Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsens repræsentant i
styrelsesudvalget under EU-Kommissionens Sundheds-
fremmeprogram: - En del af de initiativer, som er sat i
værk i europæisk regi har ikke haft nogen nytteværdi for
Danmark.
Foto: Mads Madsen

Danmark deltager med to repræsentanter i et styrelsesudvalg under Kommissionen, hvis opgave er at udarbejde de årlige arbejdsprogrammer samt at fordele de 35 millioner ECU, der er afsat fra 1996-2000.

Mens Danmark har deltaget i en række af de europæiske netværk og multinationale projekter, som er blevet dannet under sundhedsfremmeprogrammet, har vi kun selv været hovedansøger på enkelte projekter. Den passive rolle skyldes, ifølge Kristin Gudnason, der har været Sundhedsstyrelsens repræsentant i styrelsesudvalget, at der ikke på dette felt har været så stærke danske lobbykræfter i EU sammenlignet med mange af de andre medlemslande.

- Danskerne har heller ikke været så udfarende med at skrive de komplicerede ansøgninger om støtte til sundhedsfremmende projekter, fortæller Kristin Gudnason.

Niveauet og indholdet i de projekter og netværk, som de andre EU-lande har fået støtte til, har heller ikke altid været lige attraktivt for Danmark.

- En del af de initiativer, som er sat i værk i europæisk regi, har ikke haft nogen nytteværdi for Danmark, fordi vi i forvejen har iværksat initiativer på de pågældende områder. Der har dog været en effekt inden for specifikke miljøer, hvor Danmark har nydt godt af det internationale samarbejde, fx omkring sunde hovedstæder, sundhedsfremmende skoler og sundhedsfremme på arbejdspladsen, siger Kristin Gudnason.

Kritik af programmet
Et hold uvildige eksperter afleverede sidste år en midtvejsevaluering af sundhedsfremmeprogrammet, og i den var der ikke mange milde ord om arbejdet for sundshedsfremme i EU-regi at læse. EU´s sundhedsfremmeprogram får bl.a. skyld for uigennemsigtighed og mangelfulde evalueringer.

Alligevel mener et flertal af medlemslandene, at programmet har effekt på den sundhedsfremmende udvikling. Kritikken går særligt på administrationen af programmet, herunder det forhold, at Kommissionen ikke altid har respekteret styrelsesudvalgets mandat til at fordele programmets midler.

Som eksempel kan nævnes, at budgettet til 1999 blev væsentlig reduceret, da man i Kommissionen besluttede at give støtte til en forebyggelsesindsats omkring Alzheimer’s sygdom.Trods medlemmernes modstand endte det med, at projektet fik støtte for sundhedsfremmeprogrammets midler.

Kommissionen havde også på forhånd besluttet at give en bevilling på tre millioner ECU til udvikling af et netværk omkring sundhed og tv/radioudsendelser.

- Dette projekt er i øvrigt et af de dyreste projekter under programmet, fortæller Kristin Gudnason, der i øvrigt mener, at arbejdet med dette projekt har været præget af træghed.

I øjeblikket står sundhedsfremmeprogrammet midt i et vadested. Der var netop taget initiativer til at forny handlingsprogrammet, da den forrige Kommission blev afsat af EU-parlamentet. Derfor er arbejdet blevet forsinket. Den nye Kommission for-venter at kunne komme med et nyt handlingsprogram for sundhedsfremme i løbet af et til to år. I den mellemliggende periode vil det nuværende program formentlig blive forlænget med ny ansøgningsfrist for projekter og netværk til efteråret.

Der gives støtte til projekter, der involverer et bredt felt af deltagerlande. Desuden er der med de nye retningslinjer fra 1999 lagt op til at støtte overordnede strategier og politikker på sundhedsfremmeområdet fremfor pilotprojekter.

Styrelsesudvalget opererer med fem områder, som kan opnå støtte:

sundhedsfremmestrategier og -strukturer
specifikke forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger
sundhedsoplysning
sundhedsundervisning
erhvervsuddannelse i folkesundhed og sundhedsfremme

Der vil formentlig blive en ansøgningsrunde for 2001 i september 2000. Yderligere information og rådgivning omkring ansøgning kan fås i Sundhedsstyrelsen eller i Sundhedsministeriet.

Tanker om fremtidens struktur
Hvordan arbejdet for sundhedsfremme i fremtiden vil udforme sig afhænger af, hvilken struktur Kommissionen beslutter sig for. Der har været tanker fremme om at samle alle ni handlingsprogrammer om folkesundhed under én paraply. Det vil betyde besparelser i administrationsudgifter, men udviklingen vil næppe være til gavn for sundhedsfremme og forebyggelse, mener Kristin Gudnason.

- Man kan frygte, at sundhedsfremme og forebyggelse vil blive nedprioriteret, hvis området skal konkurrere om bevillinger på lige fod med for eksempel kræftforbyggelse eller andre områder med større politisk bevågenhed, siger hun.

Uanset hvilken struktur, folkesundheden skal underlægges i fremtiden, vil der dog ske en ændring i, hvilke projekter, der opnår støtte. Allerede sidste år skitserede styrelsesudvalget nye retningslinjer, der peger på, at projekter og netværk, der satser på at skabe overordnede politikker og strategier, vil have større chance end pilotprojekter for at opnå støtte.

- Det er vigtigt, at udbredelsen er stor. Projekter der involverer mange medlemslande, og hvor resultaterne vil nå ud til en bred kreds, vil have større chance for at opnå støtte end de begrænsede projekter, siger Kristin Gudnason.

Tyve års sundhedsfremme evalueret

En rapport fra The International Union for Health Promotion and Education har set nærmere på en række sundhedsfremmende indsatser gennem de seneste 20 år. Rapporten giver også anbefalinger for den fremtidige europæiske sundhedsfremme

Det nytter at sætte ind over for rygning i skolerne, og netop rygestop er en af de mest effektfulde sundhedsindsatser. Det er et af de mange resultater, som præsenteres i en rapport fra The International Union for Health Promotion and Education (IUHPE). Organisationen har gennemført et etårigt forskningsprojekt, hvor man har indsamlet og vurderet resultater fra de seneste 20 års sundhedsfremme. Rapporten fra forskningsprojektet var bestilt af Europa-Kommissionen, men vurderer også sundhedsindsatser fra andre dele af verden.

Rapporten ser blandt andet på, hvilken virkning sundhedsfremmende aktiviteter har haft – sundhedsmæssigt, socialt, økonomisk og politisk. Som en del af projektet har man desuden inddraget fagfolk fra andre offentlige sektorer, politiske grupperinger, organisationer samt den private sektor i diskussioner om, hvilken rolle sundhedsfremme bør have fremover.

På baggrund af en analyse af en stor mængde litteratur om sundhedsfremmende indsatser opsummerer rapporten fra IUHPE, hvad det er, der især virker i det sundhedsfremmende arbejde. Der er imidlertid ikke tale om et best practice-katalog, der fremhæver succesfulde indsatser.

Rapporten kommer i stedet med en samlet vurdering af de internationale erfaringer på sundhedsfremmeområdet, og den giver en lang række anbefalinger for den fremtidige indsats.

Rapportens temaer
Rapporten beskæftiger sig med en lang række temaer. Det drejer sig for eksempel om politiske udfordringer som aldring, mental sundhed og det at nå grupper uden for de gængse forebyggelsesmiljøer – fx unge, der har forladt skolesystemet.

IUHPE har også set på de betydeligste sundhedstemaer som hjerte-karsygdomme og brugen af tobak, alkohol og stoffer. Hjerte-karsygdomme er den største dræber og også den førende årsag til sygdom i Europa. Af stimulanserne udgør rygning langt den alvorligste sundhedsrisiko, og det er også her resultater af vellykkede forebyggelsesindsatser virkelig kan mærkes, viser forskningsprojektet.

Som sociale udfordringer beskæftiger rapporten sig med ernæring og forebyggelse af ulykker.

Tre forebyggelsesmiljøer fremhæves i rapporten: arbejdspladsen, skolen og sundhedssektoren. En stadig mindre arbejdsstyrke skal forsørge stadig flere, og rapporten understreger vigtigheden af, at arbejdsstyrken forbliver sund og produktiv. Også skolen og sundhedssektoren fremhæves som effektive steder for sundhedsfremme.

IUHPE:The Evidence of Health Promotion Effectiveness. Shaping Public Health in a New Europe. ECSC-EC-EAEC, Bruxelles-Luxembourg, 1999.

Nordisk Ministerråd er de fem nordiske regeringers samarbejdsorgan. Samarbejdet er struktureret i sektorer, der afspejler de områder, hvor de nordiske lande ser en fordel i at samarbejde. Sundhedspolitik er et af disse områder. Og et af de prioriterede samarbejdsområder inden for sundhed er forebyggelse. Dette illustreres af, at narkotikapolitik i 1997 blev en selvstændig sektor i Nordisk Ministerråd.

De arbejdsopgaver, der prioriteres af landene, bliver varetaget dels af permanente institutioner, dels af projekter, der løber i en kortere årrække – typisk 1-3 år. Nordisk Ministerråds totale budget er ca. 720 mio. årligt.

Prioriteringen af forebyggelse er udmøntet både i projekter og i permanente institutioner.

Nordiska Nämden för Alkohol- och Drogforskning (NAD) er en af de nordiske institutioner, der har forebyggende indsatser som sin overordnede arbejdsopgave. NAD udfører forskning på alkohol- og narkotikaområdet, foretager kortlægninger af misbrugsproblemer i Norden, arrangerer forskerkonferencer om aktuelle problemstillinger og udarbejder debatoplæg til politiske diskussioner. Et eksempel er oplæg til Ministerrådsmødet i 1999, hvor sundhedsministrene diskuterede sponsorering og markedsføring af alkohol ved sportsarrangementer.

Endvidere har en række projekter til opgave at styrke vægten på det forebyggende arbejde i Nordisk Ministerråd. I de senere år har disse projekter især været rettet mod smitsomme sygdomme i de såkaldte nærområder (Baltikum, Nordvestrusland, Barents mm.). Dette sker i erkendelse af, at der i nærområderne er et stort behov for forebyggelsesinitiativer, og at smitte "ikke respekterer landegrænser".

Nordisk Ministerråd har søsat et større og længerevarende projekt vedrørende smittebekæmpelse, der især fokuserer på oplæring af det sundhedsfaglige personale. Hensigten er at forebygge og bekæmpe smittespredning i nærområderne . Problemer med resistente bakterier, tuberkulose, difteri, syfilis, AIDS mm. er kerneområder for projektet. Statens Seruminstitut deltager aktivt i dette projekt – sammen med tilsvarende institutter i de andre nordiske lande.

Nordisk Ministerråd har også iværksat en række tværsektorielle initiativer med en horisontal angrebsvinkel – der også omfatter forebyggelsespolitik i bred forstand. Et eksempel herpå er en politisk højt prioriteret satsning på børn og unge i nærområderne. Der er netop udarbejdet en handlingsplan for børn og unges opvækstvilkår, og heri peges på en række problemer, der blandt andet har betydning for den kommende generations sundhedstilstand i nærområderne.

Af Marianne Kristensen, specialkonsulent,
Sundhedsstyrelsen

Hvert andet eller tredje år afholder de nordiske lande på skift en konference om folkesundhed. Sidst var i 1999 i Kristianssand i Norge.

Arrangementets navn har i løbet af årene ændret sig fra konference for "sundhedsoplysning" via "sundhedsfremme" til det aktuelle "folkesundhed".

Ændringerne afspejler blandt andet den faglige og ideologiske udvikling inden for det sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Norden op gennem 1980’erne og 90’erne.

Formålet med konferencerne er at styrke og forny det nordiske folkesundhedsarbejde på tværs af faggrænser, sektorer og forvaltningsniveauer. Formålet er endvidere at give deltagere fra alle de nordiske lande et fagligt udbytte med relevans for deres daglige arbejde. Danmark er vært for Den 7. Nordiske Folkesundhedskonference, som afholdes den 26.-28. august 2002. Det foregår i Odense, og arrangørerne er Fyns Amt og Sundhedsstyrelsen. Det overordnede tema for denne konference bliver de nordiske landes folkesundhedsprogrammer - med fokus på metoder og redskaber til implementering og evaluering af programmerne. Den første officielle information om konferencen vil blive udsendt i slutningen af året.

Af Kristin Gudnason,
fuldmægtig, Sundhedsstyrelsen

Europæisk mastergrad i gerontologi

Et nyt projekt, som er støttet af EU-Kommissionens sundhedsfremmeprogram skal udvikle en fælleseuropæisk uddannelse inden for gerontologi

En voksende gruppe af ældre giver udfordringer inden for social- og sundhedsområdet. Et nyt projekt under EU skal udvikle en fælleseuropæisk uddannelse inden for gerontologi.
Foto: Billedhuset

Europæerne lever stadig længere. Derfor er der brug for flere eksperter, der er specielt uddannet til at tage sig af de muligheder og udfordringer, det indebærer. Ikke alene skal landene være bedre til at udnytte potentialet i de ældre befolkningsgrupper, men den voksende gruppe af ældre giver også udfordringer inden for social- og sundhedsområdet.

Det er baggrunden for EU-projektet "European Master of Gerontology" (EMG). Projektet er støttet af EU-Kommissionens sundhedsfremmeprogram, og formålet er at udvikle en fælleseuropæisk uddannelse inden for gerontologi.

- Der er brug for uddannelsen. Ser man for eksempel på Danmark, er der overhovedet ingen mulighed for at få en længere uddannelse inden for gerontologi. Det kan hænge sammen med, at der er for få studerende og lærere. Derfor er det en fordel at brede den ud til hele Europa. Der er også store fordele ved, at landene kan drage nytte af hinandens erfaringer på området, siger professor Andrus Viidik, der leder projektet på Aarhus Universitet.

Uddannelsesprogrammet skal gøre det muligt for europæiske studerende at tage en EMG i gerontologi på mere end ét europæisk universitet. De studerende skal kunne rejse rundt i flere lande, samle erfaring og kombinere uddannelsen fra de forskellige universiteter.

- En typisk studerende har en mellemlang eller lang uddannelse bag sig, og har arbejdet inden for ældreområdet i mellem fem og ti år. Den studerende skal ved hjælp af EMG kunne komme videre i systemet til en ledende stilling, siger Andrus Viidik.

Projektet skal også gennemgå den nuværende efteruddannelse og videreuddannelse på gerontologiområdet og ende med at anbefale en model for, hvordan EMG kan blive udviklet.

Projektet er et samarbejde mellem landene i EU samt Norge og Island. Det forventes afsluttet til sommer.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

I mange år har det været en udbredt dansk holdning, at livsstilsfaktorer som rygning, kost, alkohol, motion og stress er den enkeltes sag, men den holdning er nu ved at ændre sig

På Danfoss har man afholdt en motionsdag, hvor de ansatte kunne tage deres familie med og bl.a. stå på "parallelski".
Foto: Udlånt af Danfoss

I 1995 blev der dannet et EU-støttet netværk til fremme af sundhed på arbejdspladsen – Workplace Health Promotion (WHP). Danmark er repræsenteret i netværket via Arbejdsmiljøinstituttet.

Repræsentanter fra alle EU-landene samt Norge, Island og flere østeuropæiske lande mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer og idéer. Siden oprettelsen har der været gennemført projekter på store europæiske virksomheder.

I 1997 blev netværksdeltagerne enige om en definition på WHP, som blev nedfældet i Luxembourg Deklarationen. Heri fastslås det, at sundhed og velbefindende på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats. Deklarationen har således skabt grobund for et mere helhedsorienteret syn på arbejdsmiljøet.

Grøn kantine
I år lyder startskuddet for flere projekter målrettet mindre og mellemstore europæiske virksomheder.

Vejle Amt etablerede Hjertesekretariatet som projekt i 1988. I 1995 fik det status af permanent driftsopgave. Sekretariatet samarbejder med større virksomheder om sundhedsfremme. Virksomheder, der ønsker at være med, underskriver en kontrakt med sekretariatet. På virksomheden nedsættes en trivselsgruppe med repræsentanter fra fx ledelse, kantine og sikkerhedsudvalg. Gruppen planlægger sammen med en konsulent fra Hjertesekretariatet forskellige aktiviteter, som skal sættes i gang. Opgaven for Hjertesekretariatet er blandt andet at inspirere, sætte i gang og vejlede.

I mange år har det været en udbredt dansk holdning, at livsstilsfaktorer som rygning, kost, motion og stress er den enkeltes egen sag, men den holdning er nu ved at ændre sig. På flere og flere arbejdspladser samarbejder det offentlige, arbejdstagerne og arbejdsgiverne nu om sundhedsfremmende tiltag. Men det er en grundlæggende holding, at livsstilsforholdene indgår i en samlet vurdering af arbejdsmiljøet, arbejdets organisering og levevilkår. Udfordringen er at blive bedre til at udnytte arbejdspladsen som en platform for fremme af folkesundheden.

En af de arbejdspladser, der har nydt godt af sekretariatets ekspertise, er Danfoss i Kolding med 460 ansatte. Her har virksomhedens trivselsudvalg sat ind på fire områder: sund kost, motion, rygeafvænning og stresshåndtering.

Et stort udbud i kantinen betyder, at medarbejderne har mulighed for at spise sundt og fedtfattigt. Omkring 60 ansatte forsyner sig for eksempel dagligt ved salatbaren. Man bruger ikke længere smør på brødet, og tidligere tiders tandsmør på rundstykker er bandlyst.

I 1997 blev en række nationale institutioner i EU og andre lande enige om en fælles definition af sundhedsfremmebegrebet – nemlig den såkaldte Luxembourg Deklaration, som er en hensigtserklæring. Heri defineres sundhedsfremme på arbejdspladsen som "den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning".

Det hedder videre i deklarationen, at sundhedsfremme opnås ved en kombination af forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø, forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling og fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Deklarationen lægger også op til, at livsstilstemaer kan indgå som en del af det sundhedsfremmende arbejde.

Rygeafvænning
Et par gange om året afholdes der kurser i rygeafvænning. Der er plads til 10-15 personer på et hold, og interessen for at kvitte tobakken er stor. To ansatte er uddannede som rygestop-instruktører.

- Det er sværest for kvinderne at holde op. De er eksperter i at finde på undskyldninger for at begynde igen. Nogle er ligefrem panisk bange for at tage lidt på i vægt, når de kvitter tobakken. Så begynder de desværre hellere at ryge igen, fortæller rygestop-instruktør Flemming Lauritsen.

Uden for arbejdstid kan medarbejderne holde formen vedlige i virksomhedens eget motionscenter, der er indrettet med alt i moderne redskaber. Over halvdelen af de 460 ansatte er tilmeldt ordningen. To gange om ugen er der gymnastik med instruktør. Flere gange om året er der arrangementer for hele familien. For eksempel motionsløb i skoven med efterfølgende salatbord i kantinen.

Sikkerhedsrådet, som er primus motor i virksomhedens sundhedspolitik, arrangerer med jævne mellemrum foredrag om stresshåndtering, trivsel og stress. Kosteksperten Lars Okholm har for eksempel været på besøg. Endelig kan nævnes, at Danfoss i Kolding kan trække på en arbejdspsykolog, der er tilknyttet modervirksomheden i Nordborg på Als.

- De forskellige tiltag har helt klart en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Vi foretager ikke egentlige målinger af effekten. Det væsentligste for os er, at det skal være frivilligt og sjovt at være med, siger Flemming Lauritsen.

- Hjertesekretariatet følger op på, om der fx sættes nye initiativer i gang på de arbejdspladser, som sekretariatet samarbejder med. Men egentlige evalueringer foretager man ikke.

Forebyggelse på hospitaler herhjemme

Odense Universitetshospital er medlem af det nationale netværk af forebyggende sygehuse, som er en del af et internationalt netværk under WHO. Medlemskabet blev det første vigtige skridt mod en forebyggelsespolitik

Ane Friis Bendix, afdelingslæge, afdelingen for kvalitet og planlægning på Odense Universitetshospital: – Målet er, at forebyggelse bliver en integreret del af det daglige kliniske arbejde og indgår på lige fod med undersøgelse, behandling og pleje.
Foto: Alex Tran

Rygskole, astmaskole, diabetesskole og undervisning for grupper af hjerte- og nyrepatienter.

- Det er blot nogle få eksempler på det forebyggende arbejder, der var i gang på Odense Universitetshospital, længe før det nationale netværk af forebyggende sygehuse blev dannet.

- Ligesom på mange andre sygehuse foregik der en masse forebyggende arbejde rundt om på hospitalet. Men ingen havde en samlet oversigt over det, for i det daglige blev det ikke benævnt eller opfattet som forebyggende. På et hospital kan det være svært at adskille det forebyggende arbejde fra selve behandlingen, da grænsen jo ofte er flydende, konstaterer Ane Friis Bendix fra afdelingen for kvalitet og planlægning.

Da hun blev ansat som afdelingslæge for halvandet år siden, sendte hun derfor et spørgeskema ud til samtlige afdelinger for at få et overblik, og resultatet var opløftende.

- Da først opmærksomheden blev rettet imod det, viste det sig, at der foregik meget. Overalt ville man gerne arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme og gjorde det også, men hospitalet havde ikke en aktiv politik på området. Der var kun nogle få formaliserede projekter, bl.a. det store Projekt Røgfrit Miljø, som havde kørt fra 1995 til 1997, fortæller hun.

Formuleringen af en egentlig forebyggelsespolitik blev der imidlertid taget hul på et halvt år senere, da Odense Universitetshospital tilsluttede sig det nationale netværk af forebyggende sygehuse.

De første vigtige skridt
Siden da er forebyggelse for første gang nogensinde kommet med som en selvstændig handleplan i hospitalets kontrakt med Fyns Amt, og der skal nu udarbejdes en egentlig forebyggelsesplan. Forebyggelse indgår nu også i stillingsbeskrivelsen for Ane Friis Bendix, der bruger cirka en tredjedel af sin arbejdstid på at organisere og koordinere arbejdet. Forebyggelse var tillige nævnt i stillingsopslaget, da afdelingen fornylig ansatte en sygeplejerske.

- Forebyggelse er kommet på dagsordenen. Det var det første, meget vigtige skridt. Nu kommer arbejdet med at indarbejde det i personalets bevidsthed, fastslår Ane Friis Bendix. Den proces tager sin tid på et hospital, som med 8000 ansatte er blandt landets største, og i planlægningen er der afsat 1-2 år til denne første fase.

- Virkemidlerne har vi ikke fastlagt endnu. Men der skal helt sikkert en masse information ud i form af møder, temadage og artikler i personaleblade og andre blade. Blandt de oplagte emner kunne være de pilotprojekter, der er i gang. For eksempel tobaksafvænning blandt hjertepatienter eller det forebyggende arbejde, der foretages af Ulykkesanalysegruppen i samarbejde med amt og kommuner. Samarbejde mellem sektorerne er jo vigtigt i forebyggelsen, så både amtet og de fynske sygehuse er repræsenteret i det koordinationsudvalg, der er nedsat, fortæller hun.

Ildsjælene er der
En væsentlig partner er også Informationscentret på Odense Universitetshospital, som er inddraget i netværksarbejdet. Centret er det sted, hvor alle borgere kan få oplysninger om sygdom og sundhedsfremme, og det spiller i forvejen en utrolig vigtig rolle med sine oplysende arrangementer om fx sund kost eller de store folkesygdomme. Arrangementerne trækker hver gang fuldt hus – eksempelvis var der 2000 besøgende ved en "allergimarkedsdag" fornylig.

- Måske kan medlemskabet af netværket en dag føre til, at centret åbner en egentlig "forebyggelsesbutik". Hvem ved? Der er i hvert fald nogle ildsjæle rundt om på hospitalet, og der er også emner nok at tage fat på, siger Ane Friis Bendix og nævner i flæng: Ulykkesforebyggelse i hjemmet, allergi, faldforebyggelse blandt ældre, hospitalskost, forebyggelsessamtalen med patienten i et ubrudt forløb før, under og efter indlæggelsen - og så selvfølgelig De Fire Store: Tobaks- og alkoholafvænning, sund kost og motion.

- Når først vi får opbygget en organisation og får indarbejdet forebyggelse i personalets bevidsthed, vil der formentlig også komme nogle tilbagemeldinger om andre egnede områder. Til den tid er vi fremme ved fase to, som er målet: At forebyggelse er en integreret del i det daglige kliniske arbejde og indgår på lige fod med undersøgelse, behandling og pleje, siger hun.

I 1994 blev Bispebjerg Hospital modelhospital i Sund By Netværket og blev siden tilknyttet WHO’s internationale netværk, Health Promoting Hospitals. I 1998 inviterede Bispebjerg Hospital samtlige 99 sygehuse i Danmark med i et netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Forud for invitationen lå en konference, hvor Bispebjerg Hospital havde mødt bred interesse for idéen om et netværk og resultatet blev, at 34 sygehuse straks meldte sig til, yderligere fem er siden kommet til. Patientforeninger kan i øvrigt også kan blive medlem, dog kun med observatørstatus.

Det danske netværk har sekretariat på Bispebjerg Hospital, hvor cand. pharm. MPH Lillian Møller er ansat som koordinator.

Formålet med netværket er, at sygehusene kan være med til at standse stigningen i livsstilsbaserede sygdomme ved at udveksle viden og erfaringer. Idéen er, at netværket udgør en platform, hvorfra en række opgaver i det sygdomsforebyggende arbejde kan udgå. Netværkets opgaver er beskrevet i følgende programpunkter, som sygehusene tilslutter sig, når de melder sig ind:

opsamling af viden og udveksling af erfaringer
metodeudvikling og udvikling af informationsmaterialer
udvikling og afprøvning af kliniske guidelines
samarbejde om udvikling, evaluering og implementering af forebyggelsesprogrammer
samarbejde om forskningsprogrammer og dokumentation af indsats
fremme og koordinering af uddannelsesaktiviteter

Indsatsen koncentreres om områder, hvor virkningen er påvist, og man prioriterer to områder af gangen. På repræsentantskabsmødet i november 1999 valgte man hjerterehabilitering og ernæring/hospitalskost. De sygehuse, der interesserer sig specielt for disse to områder, meldte sig til tværgående arbejdsgrupper, hvis resultater løbende fremlægges i netværket og publiceres i form af rapporter.

Når et dansk sygehus melder sig til det danske netværk, bliver det samtidig medlem af det internationale netværk. Formelt sker det ved, at sygehuset underskriver WHO’s Letter of Understanding, som bl.a. indeholder erklæringer om, at sygehuset vil:

fremme menneskelig værdighed, lighed og solidaritet og professionel etik, der anerkender forskelle i behov, værdier og kultur i forskellige befolkningsgrupper
orientere sig mod kvalitetsudvikling samt mod patienters, pårørendes og personalets trivsel og velbefindende
beskytte miljøet
udnytte organisationens potentiale og udvikle sig til at blive en lærende organisation
fokusere på det brede sundhedsbegreb og på patienternes mulighed for at mestre deres sygdom - ikke kun på kurativ behandling
udnytte ressourcerne hensigtsmæssigt og allokere ressourcer på basis af deres bidrag til forbedring af sundheden
samarbejde så tæt som muligt med andre dele af sundhedssystemet og med lokalsamfundet.

Københavnerne går en sundere fremtid i møde

Et middel til at tackle uligheden i sundhed og den alt for høje dødelighed i Københavns Kommune er dialog med befolkningen

På Nørrebro i København har bydelsrådet koncentreret sig om sundhed i skolen og etniske børnefamiliers sundheds-
problemer.
Foto: Mads Madsen

Københavns Kommunes befolkning har en kortere middellevetid end resten af Danmarks. For mænd ligger den gennemsnitlige levetid mere end fire år under landsgennemsnittet, nemlig på 68,1 fremfor 72,8 år, og for kvinder ligger den mere end to år under, dvs. på 75,6 fremfor 78 år. I bydelen Kgs. Enghave er middellevetiden for mænd nede på 64,4 år og for kvinder på 73,7 år. Det er baggrunden for, at kommunen har fremlagt et høringsforslag til en folkesundhedsplan.

Ret til sundhed
I de næste fire år bliver de overordnede mål for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune borgernes ret til forebyggelse og en forøgelse af middellevetiden. Borgernes sundhed og livskvalitet skal øges, og den sociale ulighed i sundheden skal mindskes. For at nå de mål vil kommunen fokusere på de traditionelle områder tobak, alkohol, kost og motion. For det er disse faktorer, som er årsag til den høje dødelighed og forårsager uligheden i sundheden, siger Dorthe Solgaard, som er vicekontorchef i Sundhedsforvaltningen. Hun har været en central person i tilblivelsen af planen, som ventes vedtaget i foråret.

Hvor borgerne færdes
Det nye er hverken målene eller indsatsområderne. Det nye ligger ifølge Dorthe Solgaard i, at forebyggelse og forbedring af borgernes sundhed fremover skal afspejle sig i de tilbud, som kommunen udvikler til borgerne. Altså i konkretiseringen af de mål og midler, man anvender.

Kommunen har sat mange projekter i gang, men nu skal disse projekter gøres mere professionelle og effektive. Arbejdet med folkesundheden skal i højere grad være en naturlig del af de steder, hvor borgerne færdes, i lokalsamfundet, i skole og daginstitution, på arbejdspladsen og i byens rum, siger Dorthe Solgaard.

Et konkret bud på denne strategi er den "Den Sunde Arbejdsplads", som er et projekt en gruppe helsekonsulenter i sundhedsforvaltningen har udviklet til private og offentlige arbejdspladser. Inden for livsstilsområderne kost, motion, rygning, alkohol og stress har "Den sunde arbejdsplads" udviklet 40 tilbud, der imødekommer arbejdspladsernes forskellige behov. Arbejdspladserne har også mulighed for at få uddannet medarbejdere til instruktører.Tilbudene er ikke gratis, men prisen markerer, at det er et kvalitetsprodukt, arbejdspladsen køber, siger lederen af "Den Sunde Arbejdsplads", Bjarne Rasmussen. Han tilføjer, at det er vigtigt, at arbejdspladsen forholder sig aktivt. For uden et ægte engagement fra arbejdspladsens side bliver indsatsen ikke effektiv.

"Den Sunde Arbejdsplads" benytter sig af to værktøjer: Dels en kortlægning af arbejdspladsens generelle sundhedsprofil. Dels en personlig sundhedsprofil, hvor den enkelte får tilbudt en 1/2 times samtale med en konsulent. Samtalen handler bl.a. om livsstil, livskvalitet og arbejdsmiljø, og medarbejderen får foretaget en række tests af muskelstyrke, kondition, af kulilteindholdet i blodet mm. Samtalen slutter med konsulentens vurdering af medarbejderens sundhed, og medarbejderen laver sin personlige fremtidskontrakt, som fx kunne lyde:"Jeg vil holde op med at ryge".

Efter et halvt år vender konsulenten tilbage for at se, hvordan det er gået, eventuelt for at sætte nye mål sammen med medarbejderen eller intensivere arbejdspladsens indsats. Foreløbig har 700 medarbejdere på 20 arbejdspladser taget imod tilbudet, og ifølge Bjarne Rasmussen er det nu lykkedes at rokke ved arbejdspladsernes og medarbejdernes sundhed.

Et kursus i rygestop koster 3000 kr. pr. 100 ansatte, og prisen for en personlig sundhedsprofil er 450 kr. pr. ansat. Det er også muligt at få en professionel ud at lede den ugentlige motion. Det koster 400 kr. i timen.

Lokal forankring
Et konkret eksempel på kommunens bestræbelser på at udbrede diskussionen til lokalområdet er udarbejdelsen af en lokal sundhedsplan for Nørrebro. Her har bydelsrådet koncentreret sundhedsindsatsen på to områder: Sundhed i skolen og etniske børnefamiliers sundhedsproblemer.

I skolen har man omformuleret sundhedsmålene til spørgsmål, som elever og lærere derefter har arbejdet med og besvaret. De fire skoler i området er gået aktivt ind i arbejdet.

Det opsøgende arbejde over for etniske småbørnsfamilier har været noget sværere, siger ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren. Hun ser det lokale sundhedsarbejde som starten på en længere proces, som i højere grad skal tæt på den enkelte med fordele og ulemper fx i forbindelse med rygning. Ellers har indsatsen ingen værdi, siger Linda Malmgren.

- Det ser ud til, at de etniske grupper igennem dialogen har forstået at være med til at definere deres ønsker og behov. På den måde målretter vi vore tilbud til de borgere, vi er i kontakt med og giver de tilbud, som de ønsker, siger Dorthe Solgaard.

Når det gælder borgernes ønsker og behov, skal vi i kommunen blive bedre til at lytte.Vi kan skabe rammerne for sundhed og motivere til sund adfærd, og vi kan sørge for, at de rette tilbud er til stede, hvor der er brug for dem. Men hvilke tilbud, der er bedst, og hvor de skal være, det er i høj grad op til borgerne, siger Dorthe Solgaard.

Send et postkort
Kommunens ønske om at komme i dialog med borgerne om sundhedspolitikken afspejler sig i den måde, planen foreløbig har været debatteret. Da planen blev fremlagt til høring skete det bl.a. med udsendelsen af 60.000 postkort til lægekonsultationer, apoteker, biblioteker og kontorer. Her blev borgerne konfronteret med provokerende spørgsmål som: Skal overvægtige tvinges til at tabe sig? Skal det være sværere at få fat i alkohol? Skal det være din arbejdsgiver, der bestemmer hvor og hvornår, du må ryge? Er sex motion nok?

Omkring 2.000 postkort er kommet retur, og det er over det forventede antal, siger Dorthe Solgaard. Borgerne har kunnet klikke sig ind på www.folkesundhed.kk.dk, og de har kunnet give deres mening til kende via e-mail og almindelige breve.

Når planen udløber i år 2004 skal effekten af de mange indsatser måles i et sundhedsregnskab. Ikke en statistisk opgørelse, men et regnskab, som giver et billede af, om borgerne rent faktisk har benyttet tilbudene, har været tilfredse med dem, og om de efterfølgende har ændret livsstil. Først med denne måling får kommunen mulighed for at se, om den ad denne vej kan nå målet at øge middellevetiden og mindske uligheden i sundhed.

Lang kamp for sundhedsfremme i øst

De tidligere østlande slås med alvorlige sundhedsproblemer på vej mod demokratiet. Hertil kommer politiske og finansielle problemer. En gennemgribende ændring af sundhedssystemerne skal bane vejen for målrettet sundhedsfremme

Trods fremskridt i opbygningen af sundhedssystemerne, er der stigende sundhedsproblemer i de tidligere østlande. Mange dør af hjerte-karsygdomme, som har en tæt sammenhæng med kostvaner, tobaksforbrug og manglende motion. Her et glimt fra en offentllig bespisning i Riga, Letland.

Ti år efter murens fald står de tidligere østlande stadig over for meget store udfordringer på sundhedsområdet. Økonomisk og social krise øger den sociale ulighed i disse samfund samtidig med, at sundhedsbudgetterne er under pres.

De ti central- og østeuropæiske lande, der søger om optagelse i EU, bruger i gennemsnit under 300 Euro per indbygger på sundhed om året. Det er kun en femtedel af, hvad EU-landene bruger. De ti lande er Estland, Letland, Litauen, Polen,Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Slovenien.

Sundhedsvæsenerne i disse lande har indtil murens fald været baseret på sygdomsbekæmpelse, og man har ikke mange erfaringer med sundhedsfremme. Behandlingssystemerne er utidssvarende, og samtidig falder befolkningernes sundhedstilstand som følge af smitsomme sygdomme, usund livsstil og massive miljøproblemer. I flere af landene vokser andelen af selvmord desuden foruroligende.

Middellevetiden i de central- og østeuropæiske lande falder drastisk i forhold til EU. Hvor landene i 1970’erne var to-tre år bagefter EU-landene, var de ved 1990’ernes slutning mere end seks år bagud.

Fra forebyggelse til sundhedsfremme
Verdenssundhedsorganisationen WHO støtter arbejdet med at opbygge moderne sundhedsvæsener i de central- og østeuropæiske lande og de nye uafhængige stater.

I 1990 dannede WHO programmet Eurohealth som et svar på den dybe krise, som de tidligere østlandes sundhedsvæsener stod i. Programmet står for en række udviklingsprogrammer på sundhedsområdet. Eurohealth tilbyder teknisk assistance, men kanaliserer ikke mange penge til modtagerlandene. I stedet fungerer programmet som isbryder, så landene kan få midler fra for eksempel Verdensbanken eller EU.

– Sundhedssystemerne i de tidligere østlande var meget centraliserede og fokuserede på sygdomsbehandling og dataindsamling. Der var mange ansatte inden for meget specialiserede områder. Systemet gav således ikke megen plads for en koordineret indsats, fastslår David Rivett, teknisk rådgiver for sundhedsfremme og uddannelse ved WHO’s europæiske kontor i København.

– I løbet af de seneste ti år er der sket store forandringer i disse sundhedssystemer. Sociale forhold og livsstil har fået en plads i sundhedsindsatsen, som er blevet mere holistisk. Fra sygdomsforebyggelse bevæger man sig mod sundhedsfremme.

David Rivett nævner som eksempel Letland, hvor man, med støtte fra Eurohealth, har opbygget et nationalt center for sundhedsfremme. Centeret organiserer landsdækkende sundhedskampagner og rådgiver desuden regeringen om sundhedsspørgsmål.

Livsstil ikke et valg
Trods fremskridt i opbygningen af sundhedssystemerne, er der stigende sundhedsproblemer i de tidligere østlande. Mange dør af hjerte-karsygdomme, som har en tæt sammenhæng med kostvaner, tobaksforbrug og manglende motion.

Østeuropæerne har ikke noget reelt valg, når det gælder livsstilen, mener David Rivett.

– Rygning i de tidligere østlande hænger sammen med fattigdom, manglende lovgivning og udstrakt grad af manipulation fra tobaksfirmaernes side. Noget tilsvarende gælder på kost- og alkoholområdet. Dermed bliver det et meget begrænset valg, hvilken livsstil man vælger.

Særlige psykologiske forhold gør sig også gældende. De tidligere østlande har haft en kultur, hvor man var vant til at rette sig ind uden at stille spørgsmål, og derfor er det vanskeligt for mange at tage ansvar for deres egen sundhed. Desuden er det efter David Rivetts mening ikke tilstrækkeligt at appellere til personligt ansvar i en befolkning, der stadig kæmper for at overleve.

– Oplysning er ikke nok, og det er motivation heller ikke.Vi kan fortælle folk, at det er vigtigt at spise frugt. Men hvis man lever øverst i en stor boligblok med tre børn under fem år, hvis den lokale butik kun sælger dyr dåsefrugt, og der er en halv times buskørsel til den nærmeste grønthandler – hvilket valg er der så?

Billede: Foto af to mænd der 'lægger arm'

Rygning i de tidligere østlande hænger sammen med fattigdom, manglende lovgivning og udstrakt grad af manipulation fra tobaksfirmaernes side, mener David Rivett, teknisk rådgiver for sundhedsfremme og uddannelse ved WHO's europæiske kontor i København.
Foto: Mira/ Roger Stenberg

Fortæller vi i den situation folk, at de skal leve sundere, vil de sikkert afvise rådet som irrelevant for deres dagligdag. Det vil blot svække vores troværdighed.Vi må gå videre, og derfor ligger fx bolig- og trafikpolitik også inden for indsatsens rammer.

Fremmer sundhed og demokrati
David Rivett ser sundhedsfremme som en proces, som går ud på at give folk kontrol over de faktorer, der bestemmer deres egen sundhed. Sundhedsfremme har derfor meget med demokratisering at gøre, og erfaringer fra lokale sundhedsfremmeprojekter kan være modeller for demokratiske processer, mener han.

Et eksempel på sådanne projekter er de sundhedsfremmende skoler, som kombinerer sundhed og undervisning. Ifølge David Rivett har de sundhedsfremmende skoler efter syv-otte års indsats givet resultater, især i Slovenien, Polen og Tjekkiet. Succesen måles ved at undersøge, hvilke forbedringer der sker på områder som ledelse og samarbejde, sociale relationer, mobning og læringsmiljø. De nævnte områder bruges som indikatorer for, om man er på vej mod en mere sundhedsfremmende skole. Sundhedsfremmende skoler startede som pilotprojekter i enkelte østlande, men programmet er i dag også udbredt til de fleste vesteuropæiske lande.

WHO udnytter nu erfaringerne fra de sundhedsfremmende skoler i et nyt program for sundhedsfremmende arbejdspladser, hvor der skal udvikles netværk af virksomheder i Øst- og Vesteuropa.

En anden vigtig strategi for WHO er "Investment for Health". Strategien går ud på at tænke sundhed ind i alle investeringer. Det kan fx dreje sig om veje eller bebyggelser, hvor man vurderer de sundhedsmæssige konsekvenser af projekterne. WHO hjælper de enkelte lande med at anvende strategien.

Begrænset EU-støtte
EU har siden 1989 kanaliseret sundhedsstøtte til de tidligere østlande gennem Phare-programmet.

Phare blev etableret for at støtte de omfattende økonomiske og politiske ændringer i de tidligere østlande. Phare har støttet overgangen til demokrati og udviklingen af landenes økonomi ved bl.a. at skabe grundlag for nye investeringer. Programmet har fra 1990-97 bevilget knap otte milliarder ECU til økonomiske og administrative reformer inden for mange sektorer i modtagerlandene.

Fra sidste halvdel af 1990’erne er støtten til et sektorområde som sundhed imidlertid blevet nedtonet til fordel for opbygningen af institutioner, der kan administrere EU’s regelsæt, samt investeringer i administrative og sociale infrastrukturer.

De ti ansøgerlande har dog mulighed for at deltage i EU-Kommisionens handlingsprogrammer mod kræft, Aids og andre smitsomme sygdomme, narkotika samt sundhedsfremme. De kan bruge Phare-midler til at finansiere deres deltagelse i programmerne.

Dansk hjælp til Baltikum
Danmark har en række sektorprogrammer rettet mod de baltiske lande, og på sundhedsområdet er der i øjeblikket fire programmer i gang i Litauen og Estland. De fire programmer, som nærmer sig deres afslutning, sigter mod at udvikle sundhedsvæsenerne i modtagerlandene og indebærer samtidig eksport af dansk viden og know-how. På dansk side deltager blandt andet amter, kommuner, statsinstitutioner og virksomheder i programmerne. Overordnet er formålet med sektorprogrammerne at støtte reform- og demokratiseringsprocessen i østlandene, og programmerne fastlægges ud fra landenes egne behov.

Som noget nyt er man desuden i færd med etablere en samlet, tværsektoriel indsats over for børn og unge i de tre baltiske lande. Det sker i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Herudover deltager Danmark også i et fællesnordisk program mod tuberkulose i de tre baltiske lande.

Når unge vil dø

Hyppigheden af selvmordsforsøg stiger blandt unge piger, mens der er en overvægt af selvmord blandt unge mænd. På baggrund af forskning og erfaringer fra deres daglige arbejde fortæller forskningsleder Unni Bille-Brahe og adm. overlæge Gideon Zlotnik om, hvorfor unge vælger disse to forskellige udveje

Hyppigheden af selvmord har heldigvis været faldende i flere år. Men med 817 fuldbyrdede selvmord i 1997 ligger Danmark stadig højt i forhold til andre lande i Europa, og der er er overvægt af selvmord blandt unge mænd.

Unge piger begår derimod overvejende selvmordsforsøg, og hvor antallet af selvmordsforsøg i den voksne befolkning som helhed er faldet i de sidste ti år, er der sket en dramatisk stigning blandt de 15-19-årige piger.

I 1997 lå antallet af selvmordsforsøg i denne gruppe helt oppe på 380 pr. 100.000, et tal der skal ses i forhold til gennemsnittet af den voksne befolkning som helhed, hvor antallet af forsøg blandt alle over 15 år lå på 168 pr. 100.000.

Center for Selvmordsforskning i Odense har derfor interesseret sig meget for denne gruppe. Men når man spørger de unge piger om årsagen, får man ikke noget dækkende svar.

- De fleste fortæller, at de gør det på grund af problemer med deres partner. Men det kan jo ikke rigtig passe, siger forskningsleder Unni Bille-Brahe. - Unge piger har til alle tider haft hjertesorg uden derfor at gribe til selvmordsforsøg. Og en hjertesorg er nok ikke blevet dobbelt så smertefuld som den var for ti år siden. Så vi skal et lag dybere ned: Hvorfor vælger de i stigende grad selvmordsforsøget som reaktion?

Det har Unni Bille-Brahe selv en teori om, efter hun har set nærmere på denne gruppes opvækstvilkår.

- De piger, der i 1997 var 15-19 år, er døtre af den generation, der selv er vokset op i de glade tressere. Det vil sige 68-generationen, som gav støddet til gennemgribende forandringer i samfundet. Med deres ungdomsoprør gjorde de op med de gammeldags stive normer, med autoriterne og med kønsrollemønstret. De gik ind for fri kærlighed og papirløst samliv og antallet af skilsmisser steg. Skiftende partnere blev almindeligt, og det samme gjorde begrebet "dine børn, mine børn og vores børn". Familielivet blev meget ustabilt, og samtidig strømmede kvinderne ud på arbejdsmarkedet, mens børnene blev passet i daginstitutioner. Anti-autoritære ideer og principper om fri opdragelse var fremherskende i denne periode, opsummerer hun.

Rådvilde og forvirrede
Når et samfund således kasserer sine traditioner, normer og værdier på så kort tid, får det uvægerligt nogle konsekvenser.

- Den sociale kontrol bryder sammen i sådan et normløst samfund. Udgangspunktet for ungdomsoprøret var nogle generelle krav om frihed: Frihed fra undertrykkelse, overgreb og diskrimination. Men med tiden har dette frihedsbegreb ændret sig, så det nu mere handler om frihed fra offentlig indblanding, sociale forpligtelser og involvering i noget som helst udenfor éns egne cirkler. De unge har en næsten grænseløs frihed til at vælge for sig selv. Det er en tung byrde at lægge på unge skuldre, og de har svært ved at finde holdepunkter hos den forældregeneration, som selv forkastede de gældende normer før de fik skabt nogle nye, siger hun.

Unni Bille-Brahe mener, at især de unge piger er blevet efterladt i et vakuum, fordi de har skullet søge deres identitet som kvinder i en generation af mødre, som frasagde sig næsten alt hvad der var feminint og kæmpede for ligestilling på mændenes præmisser.

Afsmitning i familierne
Derimod har både drenge og piger kunnet aflæse et andet frygteligt mønster i forældregenerationen.

Når et samfund kasserer sine traditioner, normer og
værdier på kort tid, bryder den sociale kontrol sammen.
Foto: Billedhuset/ Lena Granfelt

Statistikken viser, at antallet af selvmordsforsøg steg voldsomt op gennem den sidste del af halvfjerdserne, og også antallet af selvmord steg. I 1980 var tallet det højeste der nogensinde er registreret, og stigningen var særlig høj blandt de yngre voksne - det vil sige forældregenerationen. Først i firserne skyldtes hvert fjerde dødsfald i forældregenerationen selvmord, den hyppigste dødsårsag næst efter cancer.

- Ifølge de fleste teorier om indlæring lærer børn først og fremmest ved at iagttage, hvordan andre opfører sig. Især signifikante voksne i deres omgivelser, som regel forældrene. Det gælder også til en vis grad selvmordsadfærd, der altså kan være noget man lærer som en måde at kommunikere på eller en måde at løse problemer på. At have oplevet selvmordsadfærd i familien er en meget vægtig risikofaktor. En undersøgelse viser, at risikoen for alvorlige selvmordstanker mere end fordobles og at risikoen for selvmordsforsøg mere end tredobles i de tilfælde, hvor en ung har oplevet selvmord i familien, fortæller hun.

Selvmordsadfærd i film, reklamer, spil og musikvideoer påvirker også de unge, mener Unni Bille-Brahe.

- Måske kan de afkode det intellektuelt, men følelsesmæssigt påvirker det dem, hver gang de oplever selvmord eller forsøg som en måde at løse problemer på.

Et råb om hjælp eller et farvel
At de to køn har forskellig selvmordsadfærd er en kendt sag af både Unni Bille-Brahe og Gideon Zlotnik, som er adm. overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup.

- Jeg plejer at sige, at kvinder bryder sammen, men mænd knækker. Kvinder bruger selvmordsforsøget som et dramatisk signal til omgivelserne om, at de har brug for hjælp. Mænd bruger derimod selvmordet som en løsning på et problem. For dem lykkes det.

- Noget i den maskuline psykologi gør, at mænds indre verden er en "enten/eller-verden", forklarer han.

- Den maskuline psykologiske profil er baseret på, at en mand skal kunne klare sig selv - han er The Lone Ranger. Hvor kvinder bygger netværk, som kan hjælpe og støtte dem når de er i nød, står mændene uden bagstoppere. Når en mand er trængt op i en krog, har han kun to muligheder: at slå ud med armene eller stikke en kniv i maven... Det er selvfølgelig groft trukket op, men mænd vælger generelt ret voldsomme metoder. Kvinder bruger typisk medicin, mens mænd hænger sig eller bruger våben. De bruger de mønstre, de har indlært i barndommen - at man løser sine problemer alene og på en voldsom måde.

Det, der ifølge Gideon Zlotnik kan drive en ung mand til selvmord, er når han taber ansigt. Hvor kvinder er mest bange for at miste kontrol, er mænd mest sårbare, når de bliver ramt på deres maskulinitet - når de ikke kan præstere, score eller høste medaljer, eller når de bliver til grin blandt de andre.

- Det er et udtryk, jeg hører tit. De føler, at de skal udstråle styrke og selvsikkerhed med deres krop, deres holdning, deres måde at klæde sig og handle på, og kan de ikke det, er de ikke "seje". De unge er generelt meget kropsbevidste. Unge piger skal være smukke - de gør utrolig meget ud af emballagen. Og unge mænd skal være seje. De har brug for, at vi viser dem der er andre værdier - at man ikke er, hvad man køber. Det er en stor og svær opgave, og den skal starte tidligt i socialiseringsprocessen, siger han.

Gideon Zlotnik har tidligere skrevet om drenges sårbarhed under opvæksten i bogen De stakkels drenge. Den nyeste udgave er udkommet på Hans Reitzels Forlag i 1991, og i 1998 fulgte han den op med bogen De stakkels børn, som udkom på Forlaget Nielsens.

Referencegruppen til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark er et rådgivende og koordinerende organ nedsat i tilknytning til Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Undervisningsministeriet. Gruppen blev nedsat i 1999 for en 5-årig periode. Referencegruppens hovedopgave er at følge op på "Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord" fra 1998. Referencegruppen består af sagkyndige, repræsentanter fra det frivillige sociale arbejde, amter og kommuner samt berørte ministerier. Referencegruppens sekretariat har adresse i Sundhedsstyrelsen.

Handlingsplanen kan bestilles hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund. Pris: 150 kr. eksklusive ekspedition og porto.

Se også referencegruppens hjemmeside: www.selvmordsforebyggelse.dk

Forebyggelse og sundhedsfremme – en kompleks opgave

Af Jette Møller Nielsen, freelancejournalist, i samarbejde med fuldmægtig Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen

Forebyggelse og sundhedsfremme kræver dels viden fra mange fagområder, dels valg af de rette metoder. Metodevalget afhænger bl.a. af, om indsatsen skal rettes mod individer, grupper eller hele befolkningen. Og om der satses på oplysning, rådgivning og træning i at omlægge vaner eller på ændring af levevilkår og rammer

Forebyggelse og sundhedsfremme drejer sig dels om at forhindre, at mennesker bliver syge, dels om at styrke deres ressourcer, så de bedre kan modstå de belastninger og risikofaktorer, som livet byder på.

Forebyggelse er ikke noget nyt. Alle kender betydningen af sunde boliger, lys og luft, kloakering og rent vand. Og svangreomsorg, sundhedspleje og vaccinationer er forebyggelsesindsatser med god forankring i sundhedsvæsenet.

Derimod er den forebyggende indsats, der retter sig mod livsstil, rygevaner, madvaner, motionsvaner, alkoholforbrug osv. af nyere dato. Det er et område i udvikling, der laves meget forsøgsarbejde, og metoderne er ikke givet på forhånd.

Parallelt med forebyggelsen på livsstilsområdet har der udviklet sig et begreb om sundhedsfremme. Det sigter mere bredt på at styrke individets kraft, styrke og ressourcer i forhold til de krav og de belastninger, som man møder fra samfundet.

Komplekst
Det er en meget kompleks opgave at arbejde på at øge individets ressourcer eller forebygge bestemte former for sundhedsskadelig adfærd. Det kræver viden om såvel menneskers fysiske og psykiske udrustning som de sociale vilkår, der former deres sundhed, vaner, holdninger og livsstil.

Men det kræver også kendskab til, hvordan man kan påvirke både det enkelte menneske og samfundet, så den enkelte får de bedste muligheder for et sundt liv. Hvad påvirker fx individets valg af adfærd og ændring af adfærd? Hvordan påvirker de samfundsmæssige rammer individets sundhed og valg af livsstil?

Forebyggelsesmetoder har altså rod i både samfundsvidenskabelige, psykologiske, lægefaglige, kommunikationsmæssige og pædagogiske teorier og metoder.

Valget af metoder afhænger af, om den forebyggende indsats skal rettes mod individer, grupper eller hele befolkningen, og om der satses på oplysning, rådgivning eller træning i at omlægge vaner eller på ændring af levevilkår og rammer.

Samfundets rammer
Fundamentalt skelnes mellem to sæt metoder: Det ene sæt er rettet mod at påvirke de samfundsmæssige rammer, det andet mod at påvirke individers ressourcer, viden, holdning, kompetencer og adfærd.

- Den mest slagkraftige metode til at påvirke livsstil er at påvirke de samfundsmæssige rammer, bl.a. de kulturelle påvirkninger og signaler om gode og dårlige normer, som folk udsættes for hver dag, og som har indflydelse på deres valg af vaner.

Sådanne rammer er der i alle samfund. Spørgsmålet er kun, om de motiverer til en sund eller usund livsstil, siger fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

- Rammerne kan motivere til en sund livsstil, hvis man fx mødes af et krav om røgfrihed, når man deltager i samfundslivet - på skoler, hospitaler og arbejdspladser, i transportmidler osv. Metoden kan anvendes over for alle de kendte risikofaktorer, siger hun.

Rammerne kan påvirkes gennem lovgivning eller lokalt vedtagne politikker, i et dynamisk samspil:

Lovgivning om røgfrihed vil fx gøre det nemmere at gennemføre lokale politikker, og lokale politikker vil gøre det muligt at stramme lovgivningen.

Også andre værktøjer kan påvirke de samfundsmæssige rammer: Hvis det sunde valg gøres til det nemmeste, billigste og mest kulturelt acceptable valg, bliver det lettere at tage kampen op mod usunde vaner.

Individets ressourcer
Metoder rettet mod individer eller grupper spænder fra oplysning og undervisning over bearbejdning af holdninger (fx gennem rollespil) til rådgivning og træning af omlægning af vaner (fx rygestopkurser og tab i vægtgrupper).

- Hvor indfaldsvinklen er sundhedsfremme, fokuseres der på individets ressourcer, overskud og kraft til at klare dagligdags belastninger. Det handler i høj grad om at opnå velvære, overskud og magt over eget liv, altså om at fokusere på den positive del af tilværelsen, siger sundhedskonsulent Kirsten Vinther Jensen, leder af Århus Amts sundhedsfremmeenhed.

Arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme foregår ofte på tværs af faggrupper, instanser og sektorer. På nogle områder er forebyggelsen godt forankret, mens man på andre områder må starte på bar bund. Og der bliver til stadighed sat nye indsatser i gang.

Vital ønsker at sætte fokus på de metoder, der arbejdes ud fra på forebyggelsesområdet. Denne artikel er den første i en serie om metodiske tilgange i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

Formålet med serien er at skabe større opmærksomhed om emnet og give de mange, der arbejder inden for området, et teoretisk indblik, gerne knyttet til praktiske erfaringer.

I den første artikel præsenteres en række centrale begreber og metoder. De følgende artikler vil gå mere i dybden med nogle af metoderne, for eksempel empowerment og netværkskommunikation.

Redaktionen modtager gerne forslag til emner, der ønskes taget op som led i serien.

Af Anne-Marie Borritz, redaktør, Sundhedsstyrelsen

- Vi arbejder bl.a. med den såkaldte empowerment-tilgang, som ikke blot retter sig mod individer, men også drejer sig om samspillet mellem individ, gruppe og samfund. Der tages udgangspunkt i en ligeværdig dialog mellem fagpersoner og individer eller grupper og deres styrke og ressourcer. Det handler i høj grad om at få hentet skjulte ressourcer frem hos folk i en afmagtssituation, så de kan få magt til at handle. Derfor er det afgørende, at det er individerne og grupperne selv, som definerer, hvilke problemer der er vigtige at få løst, og hvad de gerne vil have ændret. Fagpersonerne flytter sig fra at være eksperter til at være konsulenter, siger hun.

Netværk
I en sammenhængende strategi for en forebyggelsesindsats kombineres de samfunds- og individorienterede metoder ofte, da det er vanskeligt at påvirke individer i én retning, hvis de samfundsmæssige signaler trækker den modsatte vej.

- Derfor er det oplagt, at en forebyggelsesindsats foregår i de daglige miljøer, hvor mennesker lever eller arbejder. Her er en organisatorisk ramme, der kan støtte ændringen af vaner, gennem fx alkoholpolitik eller rygepolitik. Støtten kan også findes i netværk af kolleger eller kammerater, hvor holdninger og normer typisk udvikles og bearbejdes. Det er derfor, det er nemmere for en gruppe kolleger at ændre vaner, end det er for en enkeltperson i et uforandret miljø eller netværk, siger Kit Broholm.

I miljøer som skoler, hospitaler og arbejdspladser findes desuden professionelle netværk, som vil være oplagte til at formidle sundhedsbudskaber eller rådgive om, hvor man kan få støtte til at omlægge vaner.

Både private og professionelle netværk kan være målgruppe for en indsats, som sigter mod at påvirke en anden målgruppe.

- Man kan fx give forældre viden om deres handlemuligheder, hvis de vil påvirke børns og unges alkoholvaner. Eller man kan lave materiale til læger og jordemødre for at få dem til rutinemæssigt og systematisk at spørge til gravides rusmiddelvaner for at forebygge fosterskader, siger Kit Broholm.

Begrebet netværkskommunikation er centralt her. Har man klarlagt, hvilke netværk målgruppen er forankret i, både i det nære miljø (kolleger og familie) og samfundsmæssigt (organisationer, fagforeninger osv.), kan man arbejde for at koordinere signalerne i hele netværket og samarbejde med de mest troværdige eller tætteste dele af det ved formidlingen af sundhedsbudskaberne.

Forskellige niveauer
En effektiv forebyggelsesindsats kombinererer en række metoder og initiativer på forskellige niveauer, fx stat, amt og kommune. Når man udarbejder en forebyggelsesstrategi, er det vigtigt at vide, hvilke roller de forskellige niveauer har i den samlede indsats, og hvilke opgaver det er bedst at placere på de forskellige niveauer.

- En ressourcekrævende massemediekampagne, der kan skabe opmærksomhed om et problem, er en oplagt national opgave. Den kan så bruges som paraply for mere dialogbaserede lokale aktiviteter. Dokumentation såvel for risikofaktorer som for metoder er ligeledes en hel naturlig national opgave. I et lille land som Danmark med relativt få kulturelle forskelle er det også mest rationelt at udarbejde undervisningsmateriale på nationalt plan, siger Kit Broholm.

Derimod er fx rådgivende konsulentopgaver i forhold til forebyggelsesmetoder en oplagt amtslig opgave, mens de konkrete forebyggende aktiviteter i de daglige eller professionelle miljøer kun kan finde sted lokalt.

Nyt fra Tobaksskaderådet

Tobaksskaderådet sætter med to nye pjecer fokus på rygestop og vægt. Pjecerne er målrettet de rygere, der enten er meget bekymrede for at tage på i forbindelse med et rygestop eller har brug for konkrete råd til at imødegå en vægtstigning

Ny hjælp, når bukserne strammer efter rygestop

At tage et par kilo på forbindes af mange som en omkostning ved at holde op med at ryge. Generelt set er det heller ikke helt forkert, for tre ud af fire tager på, når de dropper tobakken. Typisk drejer vægtforøgelsen sig om to-tre kilo, og især kvinder opfatter dette som et problem.

Grunden til, at mange tager på, er, at de spiser mere, samt at stofskiftet ændres.

Desuden nedsættes stofskiftet ved et rygestop, så man behøver færre kalorier, end man gjorde som ryger. Det betyder, at man vil tage på i vægt, hvis man ikke ændrer en smule på sine kost- og/eller sine motionsvaner samtidig med sit rygestop.

De nye materialer afløser Tobaksskaderådet hidtidige pjece "Rygestop uden vægtproblemer" og er delt op i henholdsvis et faktahæfte og et gørdet selvmateriale.

Faktahæftet "Rygestop og vægt – Fakta og fordomme" er henvendt til de rygere, der gerne vil holde op med at ryge og er motiverede for at gøre det, men samtidig er meget bekymrede for at tage på. I hæftet gives der svar på nogle af de spørgsmål, som mange sidder med i forbindelse med et rygestop fx:

Artiklerne bygger på interviews med Tobaksskaderådets formand, overlæge Poul Ebbe Nielsen, psykolog Torsten Sonne, ernæringsekpert Regitze Siggaard, motionsfaglig ekspert Bo Ømosegaard, diætist Lotte Holm, samt på en artikel af sociologen og forfatteren Henrik Dahl.

Gør-det-selv- pjecen "Hold på vægten ved dit rygestop" henvender sig til de rygere, der lige er holdt op med at ryge, og som mangler nogle tips til at holde vægten nede. Den indeholder praktiske råd fra eks-rygere om, hvordan de har gjort. Desuden indeholder pjecen afsnit om: hvordan man kan aflede tankerne fra cigaretterne, hvor man kan tage fat, hvis man gerne vil ændre sine kostvaner eller motionsvaner, samt hvordan man kan finde frem til, hvad ens idealvægt er.

Materialerne supplerer hinanden, samt de andre materialer som Tobaksskaderådet/STOP har udgivet om at holde op med at ryge. Pjecerne er gratis, og nøglepersoner kan bestille dem i det ønskede antal hos Tobaksskaderådet på tlf. 35 37 52 00.

Ny undersøgelse:
Danskerne skodder som aldrig før

Ny undersøgelse bekræfter, at tobakken er på vej ud af mange danskeres liv. Rygeprocenten er nu 34 - den laveste, der nogensinde er målt i Danmark. Halvdelen af rygerne vil gerne holde op, og hver tiende ryger havde planer om at stoppe i forbindelse med årtusindskiftet

En ny undersøgelse gennemført af PLS-Consult for Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse viser et fortsat fald i antallet af rygere i Danmark. Mere end 100.000 er blevet eks-rygere i løbet af 1999, og 34 procent af befolkningen (over 13 år) er i dag rygere. Sidste år var tallet 35 procent og for fem år siden var 40 procent rygere. Knap 31 procent af danskerne ryger nu hver dag.

Hvor det tidligere var blandt mænd, vi så det største fald i andelen er rygere, ser det nu ud til, at faldet for alvor er slået igennem hos kvinderne. Der er i følge den nye undersøgelse kun 30 procent rygende kvinder i dag mod 33 procent for et år siden.Til gengæld viser mændenes rygning i denne undersøgelse en mindre stigning til næsten 39 procent. Der kan dog blot være tale om statistiske tilfældigheder.

Rygernes øgede lyst til at stoppe er dog entydig. 50 procent af rygerne vil gerne holde op. Sidste år sagde 43 procent af rygerne, at de gerne ville holde op. I alt har mere end 400.000 rygere planer om at stoppe, og af dem påregner 150.000 at bruge et nikotinpræparat.

De fleste rygere har et meget ambivalent forhold til deres rygning. Således ville kun 21 procent af rygerne vælge at blive rygere igen, hvis de kunne gøre beslutningen om, og 73 procent af rygerne har da også - uden held - prøvet at droppe tobakken.

Rygernes større lyst til at droppe smøgerne er formodentlig påvirket af den megen debat og fokusering på tobakken som "den store dræber" i det forløbne år. Undersøgelsen viser dog, at budskabet om en gennemsnitligt leveårstab for rygere på 8 år ikke er slået igennem hos alle. Kun 38 procent af daglig-rygerne mener, at rygere gennemsnitligt lever kortere tid end ikke-rygere!

Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview blandt 3032 danskere over 13 år af PLS-Consult for Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse i ugerne 48 - 50 i 1999. Udviklingen i rygevaner over tid kan ses på Tobaksskaderådets hjemmeside www.tobaksskaderaadet.dk

Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås hos Jørgen Falk, tlf.: 35 37 52 00

NB
Læsestof

Rapport om madordninger på 10 danske grundskoler
I forbindelse med det flerårige initiativ Børn, Mad & Måltider har Sundhedsstyrelsen gennemført en sociokulturel undersøgelse af en række velfungerende mad- og måltidsordninger på skoler landet over. Rapporten beskriver grundlaget for og den daglige praksis i de enkelte ordninger. Samtidig opstilles tre modeller for, hvilken rolle mad og måltider kan spille i skolens hverdag.

Med rapporten ønsker Sundhedsstyrelsen at give inspiration til arbejdet med mad og måltider. De mange eksempler giver stof til eftertanke og kan fremme beslutningsprocessen for skoler og kommuner, der skal tage stilling til nye initiativer omkring mad og måltider.

Rapporten Mad og måltider som en del af skolens hverdag kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. Rapporten kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf. 70 26 26 36, fax 43 63 62 45 eller e-mail sundhed@schultz.dk, pris 20 kr. ekskl. forsendelse.

Spiseforstyrrelser – se signalerne
Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, som især rammer unge og som kan være vanskelige at behandle. Der er derfor et stærkt ønske om at forebygge, selvom der ikke er sikker viden om, hvordan dette gøres. Ligesom i andre situationer, hvor børn eller unge mistrives, er der behov for, at de voksne omkring dem tør se det og tør handle.

Dette er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale om tidlig indsats mod spiseforstyrrelser. Materialet består af en bog først og fremmest rettet til sundhedspersonale samt tre pjecer, som i kortfattet form gengiver bogens indhold. Pjecerne er bl.a. beregnet til interesserede forældre.

Bogen er tænkt som en opslagsbog. Den omhandler spiseforstyrrelsessygdomme, tidlige tegn på spiseproblemer og forslag til tidlig indsats. Sidst i bogen er der et afsnit om sund psykisk udvikling hos børn.

Sundhedsstyrelsen håber, at materialet vil være til nytte i arbejdet med unge, der har problemer med krop og spisning.

Materialet om spiseforstyrrelser kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Eksemplarer af Spiseforstyrrelser kan mod betaling af forsendelsesomkostninger rekvireres hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, tlf. 70 26 26 36, fax 43 63 62 45 eller e-mail sundhed@schultz.dk.

Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer
Sundhedsstyrelsen udsendte i februar en ny undervisningsbog om rusmidler til biologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser. Formålet med bogen er at give de unge adgang til saglig og dybtgående viden om rusmidlerne, især hvorfor og hvordan de påvirker den menneskelige organisme, samtidig med at bogen giver en generel indføring i hjernens og nervecellernes normalfunktion.

Rusmidler er et emne, der er væsentligt i de fleste elevers overvejelser om livsstil, og det interesserer derfor umiddelbart mange. Bogen er imidlertid ikke et oplysningsmateriale med budskaber i traditionel forstand, men en vidensformidlende lærebog.

Undervisningsbogen er forfattet af psykiater Henrik Rindom, som er specialist på misbrugsområdet og bl.a. engageret i behandling af unge misbrugere. Den er illustreret af cand. scient. Jens Bøgeskov, mens gymnasielærer Svend Erik Nielsen har været pædagogisk konsulent.

Der er udsendt et klassesæt til alle landets gymnasie- og HTXskoler samt hf-kurser.Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, så længe oplag haves, mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr. Bemærk at hurtig bestilling tilrådes. Såvel klassesæt som enkelt-eksemplarer rekvireres hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf: 70 26 26 36, fax: 43 63 62 45, e-mail: Sundhed@schultz.dk. Endelig findes bogen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika: www.narkotikainfo.dk

Kostvejledning i primær sundhedssektor - en medicinsk teknologivurdering
Hjerte-karsygdomme er et folkesundhedsproblem, hvis årsager skal findes i arvelige forhold, levekår og livsstil. Livsstil handler bl.a. om kostvaner, og sammenhængen mellem kost, kolesteroltal og hjertesygdom er velkendt.

"Kostvejledning i primær sundhedssektor" er en såkaldt MTV-rapport, der vurderer effekten af kostvejledning fremfor medicin som middel til at nedbringe kolesteroltallet i blodet.

Ulla Ischiel Træden & Valgerõur Gunnarsdóttir: Kostvejledning i primær sundhedssektor - en medicinsk teknologivurdering. Munksgaard, 2000. Pris 128 kr.

Slut sut finale
Ringkøbing Amt vil arbejde for, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning, og at de, der ønsker at stoppe rygning, får de bedst mulige vilkår for at gennemføre og fastholde et rygestop. Rygepolitikken vil også stile efter, at der bliver flere røgfrie områder i offentlige lokaler. Som et særligt punkt ønsker amtet, at salg af tobaksvarer på amtets sygehuse bringes til ophør.

Den Medicinske Forskningsenhed i Ringkøbing Amt har desuden udgivet den nye bog Slut sut finale om rygestop. Seniorforsker, læge, dr. med. Finn Edler von Eyben har oversat bogen til dansk, og forsynet den med en række oplysninger om danske forhold, hvad angår rygning, og mulighederne for at holde op, for Verdenssundhedsorganisationen WHO. WHO giver indsatsen mod rygning en høj prioritet og har oprettet en særlig afdeling til formålet.

Slut sut finale handler om rygestop, om afhængighed og frigørelse, om vanens magt og om selvovervindelse.

Slut sut finale kan købes fra Den Medicinske Forskningsenhed, Amtsrådhuset,Torvet, Postboks 142, 6950 Ringkøbing Amt, e-mail: feve@post5.tele.dk for 20 kr.

Klubmedarbejdere er nogle af de første, som oplever risikosignaler fra de unge. Derfor er det vigtigt, at den enkelte medarbejder har indsigt og kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos større børn og unge.

Rusmiddelguiden er tænkt som en inspirations- og opslagsbog, hvor klubmedarbejderen kan få mere viden om unge og rusmidler. Bogen giver stoffer, ideer til det daglige klubarbejde og de første skridt til en rusmiddelpolitik i klubben.

Bogen giver ingen hurtige løsninger eller entydige svar. Den lægger i stedet op til en debat om egne grænser og holdninger til rusmidler. Det er udgiveren, Landsforeningen Ungdomsringen, og forfatterens håb, at rusmiddelguiden vil indgå i en konstruktiv holdningsdebat om forholdet mellem unge og stoffer, og at den vil bidrage til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik i den enkelte klub.

Det er klubbernes opgave at arbejde opsøgende over for større børn og unge. Opgaven er bl.a. beskrevet i lov om social service, der præciserer, at klubbens virksomhed skal kunne målrettes unge, der ikke ønsker at komme i klubben, men som har brug for et relevant tilbud der, hvor de er og at klubben skal kunne rette sin virksomhed mod større børn og unge med særlige behov.

Rusmiddelguiden er udarbejdet og revideret for Ungdomsringen af Steen Bach og Erik Jagd på baggrund af en udgave, der blev udsendt af Odense Kommune i 1997. Den er støttet økonomisk af Sygekassernes Helsefond og Sundhedsstyrelsen. Guiden kan bestilles hos Ungdomsringen i Vejle, tlf. 75 82 84 77.

Alkohol & afhængighed – en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel
Bogen belyser en række af de væsentligste spørgsmål og teorier om emnet og giver desuden eksempler på forskellige behandlingsmuligheder. Publikationen kan købes hos
Videnscenter om Alkohol
Jægersborg Allé 139
2820 Gentofte
tlf. 39 76 35 05
E-mail: viden@via-alkohol.dk
Hjemmeside: www.via-alkohol.dk

Unge og alkohol
Danmark er et af de lande i Europa, hvor unge har det største alkoholforbrug. En ny rapport om unge og alkohol omfatter den videnskabelige dokumentation bag Sundhedsstyrelsens indsats i forhold til unges alkoholforbrug. Dokumentationen bygger på en gennemgang af de nyeste, største og bedste danske og internationale studier, der belyser risikofaktorer bag udviklingen af et højt forbrug af alkohol blandt unge. Rapporten indeholder desuden resultater fra undersøgelser fra 1997 og 1998 af danske skoleelevers alkoholforbrug.

Unge og alkohol henvender sig til professionelle, der i deres arbejde er med til at sætte rammer for og påvirke normerne for unges alkoholforbrug.

Rapporten Unge og alkohol, i serien Forebyggelse og Sundhedsfremme 1999/16, kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf. 70 26 26 36, fax 43 63 62 45 eller e-mail sundhed@schultz.dk. Pris 70 kr. eksl. forsendelse.

Unge og alkohol – materiale til skolen og forældrene
På baggrund af den ovennævnte dokumentation har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet et materiale til skolen og forældrene. Materialet består af en pjece til skolebestyrelserne med en opfordring til at gennemføre en alkoholpolitik, et materiale til lærerne til brug ved forældremøderne, og et materiale direkte til forældrene, hvor forældre til elever i 5.-10. klasser opfordres til at lave aftaler om, hvilke regler der skal gælde for børnenes og de unges omgang med alkohol.

Dette materiale er sendt til alle grundskoler. Endelig får hver skole et eksemplar af rapporten "Unge og alkohol" til skolebiblioteket. Skolematerialet kan fås hos alkohol-og narkotikakonsulenterne i amterne og i Københavns og Frederiksberg Kommune.

Nyt

Sund By Netværket i Danmark inviterer amter og kommuner til at indtræde som medlem i netværket.

Sund By Netværket har eksisteret i ni år og er etableret som et politisk forpligtende samarbejde, der i dag består af seks amter og ni kommuner. Formålet med Sund By Netværket er, at amter og kommuner, der er medlem af netværket, er forpligtede til,

Udbyttet ved deltagelse i Sund By Netværket har først og fremmest været, at samarbejdet har været med til at sætte sundhedsfremme og forebyggelse på den politiske dagsorden. Sund By-arbejdet har medført et mere vedholdende sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i netværkskommuner og -amter samt en øget implementering af disse initiativer i medlemmernes daglige sundhedsarbejde.

Selve netværkssamarbejdet har endvidere givet medlemmerne kompetent faglig sparring og en frugtbar idéudvikling samt givet medlemmerne øgede muligheder for at realisere nogle af de idéer, som de enkelte medlemmer ville have haft svært ved at gennemføre på egen hånd.

En evaluering fra Kommunernes Landsforening viser bl.a., at alle netværkskommuner har udarbejdet egentlige sundhedsplaner med strategi- og handleplan.

For deltagelse i Netværket er opstillet en række kriterier, der bl.a. indebærer udarbejdelse af en sundhedspolitik, etablering af en koordinations-eller styregruppe, et sekretariat med sammenlagt mindst én fuldtidsansat koordinator samt en forpligtelse til at arbejde med de prioriterede opgaver, som netværket beslutter. I dag er der en særlig forpligtelse til at arbejde med sundhed på arbejdspladsen, forebyggelse af ulykker og kost og motion.

Netværket har etableret et sekretariat, der drives med midler fra de deltagende amter og kommuner gennem betaling af et kontingent. Alle medlemmer er repræsenteret i Plenum, det er netværkets øverste besluttende myndighed. Samarbejdspartner er bl.a. Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Statens Institut for Folkesundhed,AMI og andre nationale forebyggende netværk.

Siden netværkets start i 1991 har det årligt modtaget støtte fra Sundhedsministeriet i størrelsesordenen fra 1/2 til 1 million kroner til udvikling af materialer og metoder i det sundhedfremmende og forebyggende arbejde.

Indsatsen i de kommende år vil især dreje sig om at udvikle metoder og materialer, der kan medvirke til at iværksætte en række af Folkesundhedsprogrammets intentioner i medlemskommuner og – amter.

Amter og kommuner, der har interesse for at søge optagelse i Sund By Netværket bedes kontakte Sekretariatet for nærmere oplysninger. Yderligere oplysninger kan findes på Sund By Netværkets hjemmeside www.sund-by-net.dk.

Kalender

Konference om social ulighed i sundhed 27. - 29. september 2000
Københavns Kommune og Sundhedsministeriet afholder i samarbejde med WHO, Regional Office for Europe, en konference med overskriften "Reducing Social Inequalities in Health".

Yderligere oplysninger:
Københavns Kommunes
Sundhedsforvaltning
Sjællandsgade 40
2200 København N
Tlf: 35 30 35 30
Fax: 35 30 39 39
E-mail: sundby.suf@ipost.kk.dk
Konferencens hjemmeside:
www.inequalities-copenhagen.dk

Forebyggelse år 2000
Konference i Sæby, den 3.-5. maj 2000 Konference om forebyggelse og for forebyggere, politikere, embedsfolk og andre der interesserer sig for emnet. Konferenceprogram kan rekvireres hos:

Alice Thaarup/Bente Jensen,
Foldbjergcentret,
Foldbjergvej 16,
9760 Vrå
Tlf. 96 67 03 00
Fax: 98 98 14 77
E-mail: alth@fc.nja.dk

Konferencen, som henvender sig til beslutningstagere og praktikere såvel nationalt som internationalt, sætter fokus på, hvad man kan gøre for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Der vil blive præsenteret eksempler på ulighed i sundhed fra forskellige europæiske lande. Konferencen vil være bygget op omkring plenummøder samt tema-/interessegrupper med efterfølgende diskussion.

Konference om implementering af forebyggelsesaktiviteter på sygehuse
Mandag den 8. maj 2000 kl. 9.30 - 16.30 i Ingeniørforeningens Mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, København V

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark afholder sit halvårlige medlemsmøde som en åben konference over temaet "implementering af forebyggelsesaktiviteter på sygehuse".

Formålet med konferencen er at give deltagerne et indblik i organisering, finansiering og udbredelse af forebyggelsesaktiviteter på sygehuse i Danmark og at præsentere og diskutere konkrete erfaringer med indførelse af forebyggelse som driftopgave på sygehuse.

Målgruppe for konferencen er sundhedspolitikere samt ledere og medarbejdere i sundhedssektoren.

Netværkssygehuse kan deltage på konferencen med 2 personer uden beregning. Herudover er deltagerprisen for medlemssygehuse: kr. 800,-

Tilmelding til konferencen kan ske til Netværkssekretær Lise Lindgren,
Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark,
Bispebjerg Hospital,
Bispebjerg Bakke 23,
2400 København NV.
Telefon: 35 31 24 38
Fax: 35 31 63 17
E-mail:llii@bbh.hosp.dk

Med andre øjne

Sundhed i bred forstand

Udviklingen af en effektiv strategi for sundhedsfremme må involvere adskillige sektorer og partnere ud over sundhedssektoren. Samarbejde med myndigheder på alle niveauer, den sociale sektor, undervisningssektoren, miljøområdet, medier og andre er af største vigtighed.

Dette understreges også i WHO´s politik "Sundhed for alle i det 21. århundrede", hvor sundhedsfremme spiller en vigtig rolle. Sundhed bliver skabt gennem ansvar og samarbejde på tværs af sektorer for at skabe mere sundhedsfremmende fysiske, økonomiske, sociale og kulturelle miljøer for folk.

Forståelsen for, at de afgørende faktorer for sundhed ligger uden for sundhedssektoren, er vokset. Det er blevet mere accepteret at fokusere på de betingelser, der danner grundlag for sundhedsrisici, fremfor at tale om traditionelle risikofaktorer.

Sundhedsfremme må i fremtiden optræde som en del af en investering i sundhed på tværs af sektorer i højere grad, end det er tilfældet i dag.

Begrebet sundhedsfremme blev for alvor introduceret i WHO-regi ved Ottawa-konferencen i 1986. Ottawa Charteret blev herefter det ledende dokument for udviklingen af sundhedsfremme.

I perioden siden Ottawa har vi set massive forandringer i Europa – politiske, sociale og økonomiske. Disse forandringer har en kraftig indflydelse på både livsstil og levevilkår, og dermed på den generelle sundhedstilstand.

Ethvert land, som ønsker at udvikle en bæredygtig strategi for investering i sundhed, bør fokusere på politisk og ledelsesmæssig forståelse for de afgørende faktorer for befolkningens sundhed. De enkelte lande bør således anvende et bredt sundhedsbegreb, som ikke alene koncentrerer sig om sundhedssektoren. Desuden bør man se på mulighederne for at samarbejde på tværs af sektorer på alle niveauer fra det lokale til det internationale.

Der ligger således store og spændende udfordringer foran os i arbejdet med at videreudvikle sundhedsfremmebegrebet og dets potentiale som strategi i en samfundsudvikling. Denne udvikling bør have det som sit absolutte mål at tilbyde en lige adgang til sundhed for alle i det 21. århundrede.