NB
Læsestof
Rapport om madordninger på 10 danske grundskoler
I forbindelse med det flerårige initiativ Børn, Mad & Måltider har Sundhedsstyrelsen gennemført en sociokulturel undersøgelse af en række velfungerende mad- og måltidsordninger på skoler landet over. Rapporten beskriver grundlaget for og den daglige praksis i de enkelte ordninger. Samtidig opstilles tre modeller for, hvilken rolle mad og måltider kan spille i skolens hverdag.
Med rapporten ønsker Sundhedsstyrelsen at give inspiration til arbejdet med mad og måltider. De mange eksempler giver stof til eftertanke og kan fremme beslutningsprocessen for skoler og kommuner, der skal tage stilling til nye initiativer omkring mad og måltider.
Rapporten Mad og måltider som en del af skolens hverdag kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. Rapporten kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf. 70 26 26 36, fax 43 63 62 45 eller e-mail sundhed@schultz.dk,
pris 20 kr. ekskl. forsendelse.
Spiseforstyrrelser se signalerne
Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, som især rammer unge og som kan være vanskelige at behandle. Der er derfor et stærkt ønske om at forebygge, selvom der ikke er sikker viden om, hvordan dette gøres. Ligesom i andre situationer, hvor børn eller unge mistrives, er der behov for, at de voksne omkring dem tør se det og tør handle.
Dette er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale om tidlig indsats mod spiseforstyrrelser. Materialet består af en bog først og fremmest rettet til sundhedspersonale samt tre pjecer, som i kortfattet form gengiver bogens indhold. Pjecerne er bl.a. beregnet til interesserede forældre.
Bogen er tænkt som en opslagsbog. Den omhandler spiseforstyrrelsessygdomme, tidlige tegn på spiseproblemer og forslag til tidlig indsats. Sidst i bogen er der et afsnit om sund psykisk udvikling hos børn.
Sundhedsstyrelsen håber, at materialet vil være til nytte i arbejdet med unge, der har problemer med krop og spisning.
Materialet om spiseforstyrrelser kan læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.
Eksemplarer af Spiseforstyrrelser kan mod betaling af forsendelsesomkostninger rekvireres hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, tlf. 70 26 26 36, fax 43 63 62 45 eller e-mail sundhed@schultz.dk.
Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer
Sundhedsstyrelsen udsendte i februar en ny undervisningsbog om rusmidler til biologiundervisningen på de gymnasiale uddannelser. Formålet med bogen er at give de unge adgang til saglig og dybtgående viden om rusmidlerne, især hvorfor og hvordan de påvirker den menneskelige organisme, samtidig med at bogen giver en generel indføring i hjernens og nervecellernes normalfunktion.
Rusmidler er et emne, der er væsentligt i de fleste elevers overvejelser om livsstil, og det interesserer derfor umiddelbart mange. Bogen er imidlertid ikke et oplysningsmateriale med budskaber i traditionel forstand, men en vidensformidlende lærebog.
Undervisningsbogen er forfattet af psykiater Henrik Rindom, som er specialist på misbrugsområdet og bl.a. engageret i behandling af unge misbrugere. Den er illustreret af cand. scient. Jens Bøgeskov, mens gymnasielærer Svend Erik Nielsen har været pædagogisk konsulent.
Der er udsendt et klassesæt til alle landets gymnasie- og HTXskoler samt hf-kurser.Yderligere eksemplarer kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, så længe oplag haves, mod betaling af porto samt ekspeditionsgebyr. Bemærk at hurtig bestilling tilrådes. Såvel klassesæt som enkelt-eksemplarer rekvireres hos Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf: 70 26 26 36, fax: 43 63 62 45, e-mail: Sundhed@schultz.dk. Endelig findes bogen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika: www.narkotikainfo.dk
Kostvejledning i primær sundhedssektor - en medicinsk teknologivurdering
Hjerte-karsygdomme er et folkesundhedsproblem, hvis årsager skal findes i arvelige forhold, levekår og livsstil. Livsstil handler bl.a. om kostvaner, og sammenhængen mellem kost, kolesteroltal og hjertesygdom er velkendt.
"Kostvejledning i primær sundhedssektor" er en såkaldt MTV-rapport, der vurderer effekten af kostvejledning fremfor medicin som middel til at nedbringe kolesteroltallet i blodet.
Ulla Ischiel Træden & Valgerõur Gunnarsdóttir: Kostvejledning i primær sundhedssektor - en medicinsk teknologivurdering. Munksgaard, 2000. Pris 128 kr.
Slut sut finale
Ringkøbing Amt vil arbejde for, at ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning, og at de, der ønsker at stoppe rygning, får de bedst mulige vilkår for at gennemføre og fastholde et rygestop. Rygepolitikken vil også stile efter, at der bliver flere røgfrie områder i offentlige lokaler. Som et særligt punkt ønsker amtet, at salg af tobaksvarer på amtets sygehuse bringes til ophør.
Den Medicinske Forskningsenhed i Ringkøbing Amt har desuden udgivet den nye bog Slut sut finale om rygestop. Seniorforsker, læge, dr. med. Finn Edler von Eyben har oversat bogen til dansk, og forsynet den med en række oplysninger om danske forhold, hvad angår rygning, og mulighederne for at holde op, for Verdenssundhedsorganisationen WHO. WHO giver indsatsen mod rygning en høj prioritet og har oprettet en særlig afdeling til formålet.
Slut sut finale handler om rygestop, om afhængighed og frigørelse, om vanens magt og om selvovervindelse.
Slut sut finale kan købes fra Den Medicinske Forskningsenhed, Amtsrådhuset,Torvet, Postboks 142, 6950 Ringkøbing Amt, e-mail: feve@post5.tele.dk for 20 kr.
Rusmiddelguide: For voksne, der arbejder med unge
Denne rusmiddelsguide er skrevet til landets klubmedarbejdere.
Klubmedarbejdere er nogle af de første, som oplever risikosignaler fra de unge. Derfor er det vigtigt, at den enkelte medarbejder har indsigt og kan og tør handle på en mistanke om et begyndende misbrug hos større børn og unge.
Rusmiddelguiden er tænkt som en inspirations- og opslagsbog, hvor klubmedarbejderen kan få mere viden om unge og rusmidler. Bogen giver stoffer, ideer til det daglige klubarbejde og de første skridt til en rusmiddelpolitik i klubben.
Bogen giver ingen hurtige løsninger eller entydige svar. Den lægger i stedet op til en debat om egne grænser og holdninger til rusmidler. Det er udgiveren, Landsforeningen Ungdomsringen, og forfatterens håb, at rusmiddelguiden vil indgå i en konstruktiv holdningsdebat om forholdet mellem unge og stoffer, og at den vil bidrage til udarbejdelse af en rusmiddelpolitik i den enkelte klub.
Det er klubbernes opgave at arbejde opsøgende over for større børn og unge. Opgaven er bl.a. beskrevet i lov om social service, der præciserer, at klubbens virksomhed skal kunne målrettes unge, der ikke ønsker at komme i klubben, men som har brug for et relevant tilbud der, hvor de er og at klubben skal kunne rette sin virksomhed mod større børn og unge med særlige behov.
Rusmiddelguiden er udarbejdet og revideret for Ungdomsringen af Steen Bach og Erik Jagd på baggrund af en udgave, der blev udsendt af Odense Kommune i 1997. Den er støttet økonomisk af Sygekassernes Helsefond og Sundhedsstyrelsen. Guiden kan bestilles hos Ungdomsringen i Vejle, tlf. 75 82 84 77.
Alkohol & afhængighed en psykosocial og neuropsykologisk synsvinkel
Bogen belyser en række af de væsentligste spørgsmål og teorier om emnet og giver desuden eksempler på forskellige behandlingsmuligheder. Publikationen kan købes hos
Videnscenter om Alkohol
Jægersborg Allé 139
2820 Gentofte
tlf. 39 76 35 05
E-mail: viden@via-alkohol.dk
Hjemmeside: www.via-alkohol.dk
Unge og alkohol
Danmark er et af de lande i Europa, hvor unge har det største alkoholforbrug. En ny rapport om unge og alkohol omfatter den videnskabelige dokumentation bag Sundhedsstyrelsens indsats i forhold til unges alkoholforbrug. Dokumentationen bygger på en gennemgang af de nyeste, største og bedste danske og internationale studier, der belyser risikofaktorer bag udviklingen af et højt forbrug af alkohol blandt unge. Rapporten indeholder desuden resultater fra undersøgelser fra 1997 og 1998 af danske skoleelevers alkoholforbrug.
Unge og alkohol henvender sig til professionelle, der i deres arbejde er med til at sætte rammer for og påvirke normerne for unges alkoholforbrug.
Rapporten Unge og alkohol, i serien Forebyggelse og Sundhedsfremme 1999/16, kan bestilles gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, tlf. 70 26 26 36, fax 43 63 62 45 eller e-mail sundhed@schultz.dk. Pris 70 kr. eksl. forsendelse.
Unge og alkohol materiale til skolen og forældrene
På baggrund af den ovennævnte dokumentation har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet et materiale til skolen og forældrene. Materialet består af en pjece til skolebestyrelserne med en opfordring til at gennemføre en alkoholpolitik, et materiale til lærerne til brug ved forældremøderne, og et materiale direkte til forældrene, hvor forældre til elever i 5.-10. klasser opfordres til at lave aftaler om, hvilke regler der skal gælde for børnenes og de unges omgang med alkohol.
Dette materiale er sendt til alle grundskoler. Endelig får hver skole et eksemplar af rapporten "Unge og alkohol" til skolebiblioteket. Skolematerialet kan fås hos alkohol-og narkotikakonsulenterne i amterne og i Københavns og Frederiksberg Kommune.
Materialet findes desuden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk
|