Forebyggelse og sundhedsfremme – en kompleks opgave

Af Jette Møller Nielsen, freelancejournalist, i samarbejde med fuldmægtig Kit Broholm, Sundhedsstyrelsen

Forebyggelse og sundhedsfremme kræver dels viden fra mange fagområder, dels valg af de rette metoder. Metodevalget afhænger bl.a. af, om indsatsen skal rettes mod individer, grupper eller hele befolkningen. Og om der satses på oplysning, rådgivning og træning i at omlægge vaner eller på ændring af levevilkår og rammer

Foto: Billedhuset/ Jørgen Schytte

Forebyggelse og sundhedsfremme drejer sig dels om at forhindre, at mennesker bliver syge, dels om at styrke deres ressourcer, så de bedre kan modstå de belastninger og risikofaktorer, som livet byder på.

Forebyggelse er ikke noget nyt. Alle kender betydningen af sunde boliger, lys og luft, kloakering og rent vand. Og svangreomsorg, sundhedspleje og vaccinationer er forebyggelsesindsatser med god forankring i sundhedsvæsenet.

Derimod er den forebyggende indsats, der retter sig mod livsstil, rygevaner, madvaner, motionsvaner, alkoholforbrug osv. af nyere dato. Det er et område i udvikling, der laves meget forsøgsarbejde, og metoderne er ikke givet på forhånd.

Parallelt med forebyggelsen på livsstilsområdet har der udviklet sig et begreb om sundhedsfremme. Det sigter mere bredt på at styrke individets kraft, styrke og ressourcer i forhold til de krav og de belastninger, som man møder fra samfundet.

Komplekst
Det er en meget kompleks opgave at arbejde på at øge individets ressourcer eller forebygge bestemte former for sundhedsskadelig adfærd. Det kræver viden om såvel menneskers fysiske og psykiske udrustning som de sociale vilkår, der former deres sundhed, vaner, holdninger og livsstil.

Men det kræver også kendskab til, hvordan man kan påvirke både det enkelte menneske og samfundet, så den enkelte får de bedste muligheder for et sundt liv. Hvad påvirker fx individets valg af adfærd og ændring af adfærd? Hvordan påvirker de samfundsmæssige rammer individets sundhed og valg af livsstil?

Forebyggelsesmetoder har altså rod i både samfundsvidenskabelige, psykologiske, lægefaglige, kommunikationsmæssige og pædagogiske teorier og metoder.

Valget af metoder afhænger af, om den forebyggende indsats skal rettes mod individer, grupper eller hele befolkningen, og om der satses på oplysning, rådgivning eller træning i at omlægge vaner eller på ændring af levevilkår og rammer.

Samfundets rammer
Fundamentalt skelnes mellem to sæt metoder: Det ene sæt er rettet mod at påvirke de samfundsmæssige rammer, det andet mod at påvirke individers ressourcer, viden, holdning, kompetencer og adfærd.

- Den mest slagkraftige metode til at påvirke livsstil er at påvirke de samfundsmæssige rammer, bl.a. de kulturelle påvirkninger og signaler om gode og dårlige normer, som folk udsættes for hver dag, og som har indflydelse på deres valg af vaner.

Sådanne rammer er der i alle samfund. Spørgsmålet er kun, om de motiverer til en sund eller usund livsstil, siger fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.

- Rammerne kan motivere til en sund livsstil, hvis man fx mødes af et krav om røgfrihed, når man deltager i samfundslivet - på skoler, hospitaler og arbejdspladser, i transportmidler osv. Metoden kan anvendes over for alle de kendte risikofaktorer, siger hun.

Rammerne kan påvirkes gennem lovgivning eller lokalt vedtagne politikker, i et dynamisk samspil:

Lovgivning om røgfrihed vil fx gøre det nemmere at gennemføre lokale politikker, og lokale politikker vil gøre det muligt at stramme lovgivningen.

Også andre værktøjer kan påvirke de samfundsmæssige rammer: Hvis det sunde valg gøres til det nemmeste, billigste og mest kulturelt acceptable valg, bliver det lettere at tage kampen op mod usunde vaner.

Individets ressourcer
Metoder rettet mod individer eller grupper spænder fra oplysning og undervisning over bearbejdning af holdninger (fx gennem rollespil) til rådgivning og træning af omlægning af vaner (fx rygestopkurser og tab i vægtgrupper).

- Hvor indfaldsvinklen er sundhedsfremme, fokuseres der på individets ressourcer, overskud og kraft til at klare dagligdags belastninger. Det handler i høj grad om at opnå velvære, overskud og magt over eget liv, altså om at fokusere på den positive del af tilværelsen, siger sundhedskonsulent Kirsten Vinther Jensen, leder af Århus Amts sundhedsfremmeenhed.

- Vi arbejder bl.a. med den såkaldte empowerment-tilgang, som ikke blot retter sig mod individer, men også drejer sig om samspillet mellem individ, gruppe og samfund. Der tages udgangspunkt i en ligeværdig dialog mellem fagpersoner og individer eller grupper og deres styrke og ressourcer. Det handler i høj grad om at få hentet skjulte ressourcer frem hos folk i en afmagtssituation, så de kan få magt til at handle. Derfor er det afgørende, at det er individerne og grupperne selv, som definerer, hvilke problemer der er vigtige at få løst, og hvad de gerne vil have ændret. Fagpersonerne flytter sig fra at være eksperter til at være konsulenter, siger hun.

Netværk
I en sammenhængende strategi for en forebyggelsesindsats kombineres de samfunds- og individorienterede metoder ofte, da det er vanskeligt at påvirke individer i én retning, hvis de samfundsmæssige signaler trækker den modsatte vej.

- Derfor er det oplagt, at en forebyggelsesindsats foregår i de daglige miljøer, hvor mennesker lever eller arbejder. Her er en organisatorisk ramme, der kan støtte ændringen af vaner, gennem fx alkoholpolitik eller rygepolitik. Støtten kan også findes i netværk af kolleger eller kammerater, hvor holdninger og normer typisk udvikles og bearbejdes. Det er derfor, det er nemmere for en gruppe kolleger at ændre vaner, end det er for en enkeltperson i et uforandret miljø eller netværk, siger Kit Broholm.

I miljøer som skoler, hospitaler og arbejdspladser findes desuden professionelle netværk, som vil være oplagte til at formidle sundhedsbudskaber eller rådgive om, hvor man kan få støtte til at omlægge vaner.

Både private og professionelle netværk kan være målgruppe for en indsats, som sigter mod at påvirke en anden målgruppe.

- Man kan fx give forældre viden om deres handlemuligheder, hvis de vil påvirke børns og unges alkoholvaner. Eller man kan lave materiale til læger og jordemødre for at få dem til rutinemæssigt og systematisk at spørge til gravides rusmiddelvaner for at forebygge fosterskader, siger Kit Broholm.

Begrebet netværkskommunikation er centralt her. Har man klarlagt, hvilke netværk målgruppen er forankret i, både i det nære miljø (kolleger og familie) og samfundsmæssigt (organisationer, fagforeninger osv.), kan man arbejde for at koordinere signalerne i hele netværket og samarbejde med de mest troværdige eller tætteste dele af det ved formidlingen af sundhedsbudskaberne.

Forskellige niveauer
En effektiv forebyggelsesindsats kombinererer en række metoder og initiativer på forskellige niveauer, fx stat, amt og kommune. Når man udarbejder en forebyggelsesstrategi, er det vigtigt at vide, hvilke roller de forskellige niveauer har i den samlede indsats, og hvilke opgaver det er bedst at placere på de forskellige niveauer.

- En ressourcekrævende massemediekampagne, der kan skabe opmærksomhed om et problem, er en oplagt national opgave. Den kan så bruges som paraply for mere dialogbaserede lokale aktiviteter. Dokumentation såvel for risikofaktorer som for metoder er ligeledes en hel naturlig national opgave. I et lille land som Danmark med relativt få kulturelle forskelle er det også mest rationelt at udarbejde undervisningsmateriale på nationalt plan, siger Kit Broholm.

Derimod er fx rådgivende konsulentopgaver i forhold til forebyggelsesmetoder en oplagt amtslig opgave, mens de konkrete forebyggende aktiviteter i de daglige eller professionelle miljøer kun kan finde sted lokalt.

Version 1.0 April 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering