Når unge vil dø

Af Lonnie Findal

Hyppigheden af selvmordsforsøg stiger blandt unge piger, mens der er en overvægt af selvmord blandt unge mænd. På baggrund af forskning og erfaringer fra deres daglige arbejde fortæller forskningsleder Unni Bille-Brahe og adm. overlæge Gideon Zlotnik om, hvorfor unge vælger disse to forskellige udveje

Hyppigheden af selvmord har heldigvis været faldende i flere år. Men med 817 fuldbyrdede selvmord i 1997 ligger Danmark stadig højt i forhold til andre lande i Europa, og der er er overvægt af selvmord blandt unge mænd.

Unge piger begår derimod overvejende selvmordsforsøg, og hvor antallet af selvmordsforsøg i den voksne befolkning som helhed er faldet i de sidste ti år, er der sket en dramatisk stigning blandt de 15-19-årige piger.

I 1997 lå antallet af selvmordsforsøg i denne gruppe helt oppe på 380 pr. 100.000, et tal der skal ses i forhold til gennemsnittet af den voksne befolkning som helhed, hvor antallet af forsøg blandt alle over 15 år lå på 168 pr. 100.000.

Center for Selvmordsforskning i Odense har derfor interesseret sig meget for denne gruppe. Men når man spørger de unge piger om årsagen, får man ikke noget dækkende svar.

- De fleste fortæller, at de gør det på grund af problemer med deres partner. Men det kan jo ikke rigtig passe, siger forskningsleder Unni Bille-Brahe. - Unge piger har til alle tider haft hjertesorg uden derfor at gribe til selvmordsforsøg. Og en hjertesorg er nok ikke blevet dobbelt så smertefuld som den var for ti år siden. Så vi skal et lag dybere ned: Hvorfor vælger de i stigende grad selvmordsforsøget som reaktion?

Det har Unni Bille-Brahe selv en teori om, efter hun har set nærmere på denne gruppes opvækstvilkår.

- De piger, der i 1997 var 15-19 år, er døtre af den generation, der selv er vokset op i de glade tressere. Det vil sige 68-generationen, som gav støddet til gennemgribende forandringer i samfundet. Med deres ungdomsoprør gjorde de op med de gammeldags stive normer, med autoriterne og med kønsrollemønstret. De gik ind for fri kærlighed og papirløst samliv og antallet af skilsmisser steg. Skiftende partnere blev almindeligt, og det samme gjorde begrebet "dine børn, mine børn og vores børn". Familielivet blev meget ustabilt, og samtidig strømmede kvinderne ud på arbejdsmarkedet, mens børnene blev passet i daginstitutioner. Anti-autoritære ideer og principper om fri opdragelse var fremherskende i denne periode, opsummerer hun.

Rådvilde og forvirrede
Når et samfund således kasserer sine traditioner, normer og værdier på så kort tid, får det uvægerligt nogle konsekvenser.

- Den sociale kontrol bryder sammen i sådan et normløst samfund. Udgangspunktet for ungdomsoprøret var nogle generelle krav om frihed: Frihed fra undertrykkelse, overgreb og diskrimination. Men med tiden har dette frihedsbegreb ændret sig, så det nu mere handler om frihed fra offentlig indblanding, sociale forpligtelser og involvering i noget som helst udenfor éns egne cirkler. De unge har en næsten grænseløs frihed til at vælge for sig selv. Det er en tung byrde at lægge på unge skuldre, og de har svært ved at finde holdepunkter hos den forældregeneration, som selv forkastede de gældende normer før de fik skabt nogle nye, siger hun.

Unni Bille-Brahe mener, at især de unge piger er blevet efterladt i et vakuum, fordi de har skullet søge deres identitet som kvinder i en generation af mødre, som frasagde sig næsten alt hvad der var feminint og kæmpede for ligestilling på mændenes præmisser.

Afsmitning i familierne
Derimod har både drenge og piger kunnet aflæse et andet frygteligt mønster i forældregenerationen.

Når et samfund kasserer sine traditioner, normer og
værdier på kort tid, bryder den sociale kontrol sammen.
Foto: Billedhuset/ Lena Granfelt

Statistikken viser, at antallet af selvmordsforsøg steg voldsomt op gennem den sidste del af halvfjerdserne, og også antallet af selvmord steg. I 1980 var tallet det højeste der nogensinde er registreret, og stigningen var særlig høj blandt de yngre voksne - det vil sige forældregenerationen. Først i firserne skyldtes hvert fjerde dødsfald i forældregenerationen selvmord, den hyppigste dødsårsag næst efter cancer.

- Ifølge de fleste teorier om indlæring lærer børn først og fremmest ved at iagttage, hvordan andre opfører sig. Især signifikante voksne i deres omgivelser, som regel forældrene. Det gælder også til en vis grad selvmordsadfærd, der altså kan være noget man lærer som en måde at kommunikere på eller en måde at løse problemer på. At have oplevet selvmordsadfærd i familien er en meget vægtig risikofaktor. En undersøgelse viser, at risikoen for alvorlige selvmordstanker mere end fordobles og at risikoen for selvmordsforsøg mere end tredobles i de tilfælde, hvor en ung har oplevet selvmord i familien, fortæller hun.

Selvmordsadfærd i film, reklamer, spil og musikvideoer påvirker også de unge, mener Unni Bille-Brahe.

- Måske kan de afkode det intellektuelt, men følelsesmæssigt påvirker det dem, hver gang de oplever selvmord eller forsøg som en måde at løse problemer på.

Et råb om hjælp eller et farvel
At de to køn har forskellig selvmordsadfærd er en kendt sag af både Unni Bille-Brahe og Gideon Zlotnik, som er adm. overlæge på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup.

- Jeg plejer at sige, at kvinder bryder sammen, men mænd knækker. Kvinder bruger selvmordsforsøget som et dramatisk signal til omgivelserne om, at de har brug for hjælp. Mænd bruger derimod selvmordet som en løsning på et problem. For dem lykkes det.

- Noget i den maskuline psykologi gør, at mænds indre verden er en "enten/eller-verden", forklarer han.

- Den maskuline psykologiske profil er baseret på, at en mand skal kunne klare sig selv - han er The Lone Ranger. Hvor kvinder bygger netværk, som kan hjælpe og støtte dem når de er i nød, står mændene uden bagstoppere. Når en mand er trængt op i en krog, har han kun to muligheder: at slå ud med armene eller stikke en kniv i maven... Det er selvfølgelig groft trukket op, men mænd vælger generelt ret voldsomme metoder. Kvinder bruger typisk medicin, mens mænd hænger sig eller bruger våben. De bruger de mønstre, de har indlært i barndommen - at man løser sine problemer alene og på en voldsom måde.

Det, der ifølge Gideon Zlotnik kan drive en ung mand til selvmord, er når han taber ansigt. Hvor kvinder er mest bange for at miste kontrol, er mænd mest sårbare, når de bliver ramt på deres maskulinitet - når de ikke kan præstere, score eller høste medaljer, eller når de bliver til grin blandt de andre.

- En dreng eller en ung mand skal frem for alt være sej, siger Gideon Zlotnik.

- Det er et udtryk, jeg hører tit. De føler, at de skal udstråle styrke og selvsikkerhed med deres krop, deres holdning, deres måde at klæde sig og handle på, og kan de ikke det, er de ikke "seje". De unge er generelt meget kropsbevidste. Unge piger skal være smukke - de gør utrolig meget ud af emballagen. Og unge mænd skal være seje. De har brug for, at vi viser dem der er andre værdier - at man ikke er, hvad man køber. Det er en stor og svær opgave, og den skal starte tidligt i socialiseringsprocessen, siger han.

Gideon Zlotnik har tidligere skrevet om drenges sårbarhed under opvæksten i bogen De stakkels drenge. Den nyeste udgave er udkommet på Hans Reitzels Forlag i 1991, og i 1998 fulgte han den op med bogen De stakkels børn, som udkom på Forlaget Nielsens.

Version 1.0 April 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering