Københavnerne går en sundere fremtid i møde

Af Jens Fonnesbech

Et middel til at tackle uligheden i sundhed og den alt for høje dødelighed i Københavns Kommune er dialog med befolkningen

På Nørrebro i København har bydelsrådet koncentreret sig om sundhed i skolen og etniske børnefamiliers sundheds-
problemer.
Foto: Mads Madsen

Københavns Kommunes befolkning har en kortere middellevetid end resten af Danmarks. For mænd ligger den gennemsnitlige levetid mere end fire år under landsgennemsnittet, nemlig på 68,1 fremfor 72,8 år, og for kvinder ligger den mere end to år under, dvs. på 75,6 fremfor 78 år. I bydelen Kgs. Enghave er middellevetiden for mænd nede på 64,4 år og for kvinder på 73,7 år. Det er baggrunden for, at kommunen har fremlagt et høringsforslag til en folkesundhedsplan.

Ret til sundhed
I de næste fire år bliver de overordnede mål for folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune borgernes ret til forebyggelse og en forøgelse af middellevetiden. Borgernes sundhed og livskvalitet skal øges, og den sociale ulighed i sundheden skal mindskes. For at nå de mål vil kommunen fokusere på de traditionelle områder tobak, alkohol, kost og motion. For det er disse faktorer, som er årsag til den høje dødelighed og forårsager uligheden i sundheden, siger Dorthe Solgaard, som er vicekontorchef i Sundhedsforvaltningen. Hun har været en central person i tilblivelsen af planen, som ventes vedtaget i foråret.

Hvor borgerne færdes
Det nye er hverken målene eller indsatsområderne. Det nye ligger ifølge Dorthe Solgaard i, at forebyggelse og forbedring af borgernes sundhed fremover skal afspejle sig i de tilbud, som kommunen udvikler til borgerne. Altså i konkretiseringen af de mål og midler, man anvender.

Kommunen har sat mange projekter i gang, men nu skal disse projekter gøres mere professionelle og effektive. Arbejdet med folkesundheden skal i højere grad være en naturlig del af de steder, hvor borgerne færdes, i lokalsamfundet, i skole og daginstitution, på arbejdspladsen og i byens rum, siger Dorthe Solgaard.

Et konkret bud på denne strategi er den "Den Sunde Arbejdsplads", som er et projekt en gruppe helsekonsulenter i sundhedsforvaltningen har udviklet til private og offentlige arbejdspladser. Inden for livsstilsområderne kost, motion, rygning, alkohol og stress har "Den sunde arbejdsplads" udviklet 40 tilbud, der imødekommer arbejdspladsernes forskellige behov. Arbejdspladserne har også mulighed for at få uddannet medarbejdere til instruktører.Tilbudene er ikke gratis, men prisen markerer, at det er et kvalitetsprodukt, arbejdspladsen køber, siger lederen af "Den Sunde Arbejdsplads", Bjarne Rasmussen. Han tilføjer, at det er vigtigt, at arbejdspladsen forholder sig aktivt. For uden et ægte engagement fra arbejdspladsens side bliver indsatsen ikke effektiv.

"Den Sunde Arbejdsplads" benytter sig af to værktøjer: Dels en kortlægning af arbejdspladsens generelle sundhedsprofil. Dels en personlig sundhedsprofil, hvor den enkelte får tilbudt en 1/2 times samtale med en konsulent. Samtalen handler bl.a. om livsstil, livskvalitet og arbejdsmiljø, og medarbejderen får foretaget en række tests af muskelstyrke, kondition, af kulilteindholdet i blodet mm. Samtalen slutter med konsulentens vurdering af medarbejderens sundhed, og medarbejderen laver sin personlige fremtidskontrakt, som fx kunne lyde:"Jeg vil holde op med at ryge".

Efter et halvt år vender konsulenten tilbage for at se, hvordan det er gået, eventuelt for at sætte nye mål sammen med medarbejderen eller intensivere arbejdspladsens indsats. Foreløbig har 700 medarbejdere på 20 arbejdspladser taget imod tilbudet, og ifølge Bjarne Rasmussen er det nu lykkedes at rokke ved arbejdspladsernes og medarbejdernes sundhed.

Et kursus i rygestop koster 3000 kr. pr. 100 ansatte, og prisen for en personlig sundhedsprofil er 450 kr. pr. ansat. Det er også muligt at få en professionel ud at lede den ugentlige motion. Det koster 400 kr. i timen.

Lokal forankring
Et konkret eksempel på kommunens bestræbelser på at udbrede diskussionen til lokalområdet er udarbejdelsen af en lokal sundhedsplan for Nørrebro. Her har bydelsrådet koncentreret sundhedsindsatsen på to områder: Sundhed i skolen og etniske børnefamiliers sundhedsproblemer.

I skolen har man omformuleret sundhedsmålene til spørgsmål, som elever og lærere derefter har arbejdet med og besvaret. De fire skoler i området er gået aktivt ind i arbejdet.

Det opsøgende arbejde over for etniske småbørnsfamilier har været noget sværere, siger ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren. Hun ser det lokale sundhedsarbejde som starten på en længere proces, som i højere grad skal tæt på den enkelte med fordele og ulemper fx i forbindelse med rygning. Ellers har indsatsen ingen værdi, siger Linda Malmgren.

- Det ser ud til, at de etniske grupper igennem dialogen har forstået at være med til at definere deres ønsker og behov. På den måde målretter vi vore tilbud til de borgere, vi er i kontakt med og giver de tilbud, som de ønsker, siger Dorthe Solgaard.

Når det gælder borgernes ønsker og behov, skal vi i kommunen blive bedre til at lytte.Vi kan skabe rammerne for sundhed og motivere til sund adfærd, og vi kan sørge for, at de rette tilbud er til stede, hvor der er brug for dem. Men hvilke tilbud, der er bedst, og hvor de skal være, det er i høj grad op til borgerne, siger Dorthe Solgaard.

Send et postkort
Kommunens ønske om at komme i dialog med borgerne om sundhedspolitikken afspejler sig i den måde, planen foreløbig har været debatteret. Da planen blev fremlagt til høring skete det bl.a. med udsendelsen af 60.000 postkort til lægekonsultationer, apoteker, biblioteker og kontorer. Her blev borgerne konfronteret med provokerende spørgsmål som: Skal overvægtige tvinges til at tabe sig? Skal det være sværere at få fat i alkohol? Skal det være din arbejdsgiver, der bestemmer hvor og hvornår, du må ryge? Er sex motion nok?

Omkring 2.000 postkort er kommet retur, og det er over det forventede antal, siger Dorthe Solgaard. Borgerne har kunnet klikke sig ind på www.folkesundhed.kk.dk, og de har kunnet give deres mening til kende via e-mail og almindelige breve.

Når planen udløber i år 2004 skal effekten af de mange indsatser måles i et sundhedsregnskab. Ikke en statistisk opgørelse, men et regnskab, som giver et billede af, om borgerne rent faktisk har benyttet tilbudene, har været tilfredse med dem, og om de efterfølgende har ændret livsstil. Først med denne måling får kommunen mulighed for at se, om den ad denne vej kan nå målet at øge middellevetiden og mindske uligheden i sundhed.

Læs mere om Københavns Kommunes sundhedsplan på www.folkesundhed.kk.dk

Version 1.0 April 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering