Vital nr.1 - april 2000 - Forebyggelse på hospitaler herhjemme

Odense Universitetshospital er medlem af det nationale netværk af forebyggende sygehuse, som er en del af et internationalt netværk under WHO. Medlemskabet blev det første vigtige skridt mod en forebyggelsespolitik

Ane Friis Bendix, afdelingslæge, afdelingen for kvalitet og planlægning på Odense Universitetshospital: – Målet er, at forebyggelse bliver en integreret del af det daglige kliniske arbejde og indgår på lige fod med undersøgelse, behandling og pleje.
Foto: Alex Tran

Rygskole, astmaskole, diabetesskole og undervisning for grupper af hjerte- og nyrepatienter.

- Det er blot nogle få eksempler på det forebyggende arbejder, der var i gang på Odense Universitetshospital, længe før det nationale netværk af forebyggende sygehuse blev dannet.

- Ligesom på mange andre sygehuse foregik der en masse forebyggende arbejde rundt om på hospitalet. Men ingen havde en samlet oversigt over det, for i det daglige blev det ikke benævnt eller opfattet som forebyggende. På et hospital kan det være svært at adskille det forebyggende arbejde fra selve behandlingen, da grænsen jo ofte er flydende, konstaterer Ane Friis Bendix fra afdelingen for kvalitet og planlægning.

Da hun blev ansat som afdelingslæge for halvandet år siden, sendte hun derfor et spørgeskema ud til samtlige afdelinger for at få et overblik, og resultatet var opløftende.

- Da først opmærksomheden blev rettet imod det, viste det sig, at der foregik meget. Overalt ville man gerne arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme og gjorde det også, men hospitalet havde ikke en aktiv politik på området. Der var kun nogle få formaliserede projekter, bl.a. det store Projekt Røgfrit Miljø, som havde kørt fra 1995 til 1997, fortæller hun.

Formuleringen af en egentlig forebyggelsespolitik blev der imidlertid taget hul på et halvt år senere, da Odense Universitetshospital tilsluttede sig det nationale netværk af forebyggende sygehuse.

De første vigtige skridt
Siden da er forebyggelse for første gang nogensinde kommet med som en selvstændig handleplan i hospitalets kontrakt med Fyns Amt, og der skal nu udarbejdes en egentlig forebyggelsesplan. Forebyggelse indgår nu også i stillingsbeskrivelsen for Ane Friis Bendix, der bruger cirka en tredjedel af sin arbejdstid på at organisere og koordinere arbejdet. Forebyggelse var tillige nævnt i stillingsopslaget, da afdelingen fornylig ansatte en sygeplejerske.

- Forebyggelse er kommet på dagsordenen. Det var det første, meget vigtige skridt. Nu kommer arbejdet med at indarbejde det i personalets bevidsthed, fastslår Ane Friis Bendix. Den proces tager sin tid på et hospital, som med 8000 ansatte er blandt landets største, og i planlægningen er der afsat 1-2 år til denne første fase.

- Virkemidlerne har vi ikke fastlagt endnu. Men der skal helt sikkert en masse information ud i form af møder, temadage og artikler i personaleblade og andre blade. Blandt de oplagte emner kunne være de pilotprojekter, der er i gang. For eksempel tobaksafvænning blandt hjertepatienter eller det forebyggende arbejde, der foretages af Ulykkesanalysegruppen i samarbejde med amt og kommuner. Samarbejde mellem sektorerne er jo vigtigt i forebyggelsen, så både amtet og de fynske sygehuse er repræsenteret i det koordinationsudvalg, der er nedsat, fortæller hun.

Ildsjælene er der
En væsentlig partner er også Informationscentret på Odense Universitetshospital, som er inddraget i netværksarbejdet. Centret er det sted, hvor alle borgere kan få oplysninger om sygdom og sundhedsfremme, og det spiller i forvejen en utrolig vigtig rolle med sine oplysende arrangementer om fx sund kost eller de store folkesygdomme. Arrangementerne trækker hver gang fuldt hus – eksempelvis var der 2000 besøgende ved en "allergimarkedsdag" fornylig.

- Måske kan medlemskabet af netværket en dag føre til, at centret åbner en egentlig "forebyggelsesbutik". Hvem ved? Der er i hvert fald nogle ildsjæle rundt om på hospitalet, og der er også emner nok at tage fat på, siger Ane Friis Bendix og nævner i flæng: Ulykkesforebyggelse i hjemmet, allergi, faldforebyggelse blandt ældre, hospitalskost, forebyggelsessamtalen med patienten i et ubrudt forløb før, under og efter indlæggelsen - og så selvfølgelig De Fire Store: Tobaks- og alkoholafvænning, sund kost og motion.

- Når først vi får opbygget en organisation og får indarbejdet forebyggelse i personalets bevidsthed, vil der formentlig også komme nogle tilbagemeldinger om andre egnede områder. Til den tid er vi fremme ved fase to, som er målet: At forebyggelse er en integreret del i det daglige kliniske arbejde og indgår på lige fod med undersøgelse, behandling og pleje, siger hun.

I 1994 blev Bispebjerg Hospital modelhospital i Sund By Netværket og blev siden tilknyttet WHO’s internationale netværk, Health Promoting Hospitals. I 1998 inviterede Bispebjerg Hospital samtlige 99 sygehuse i Danmark med i et netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Forud for invitationen lå en konference, hvor Bispebjerg Hospital havde mødt bred interesse for idéen om et netværk og resultatet blev, at 34 sygehuse straks meldte sig til, yderligere fem er siden kommet til. Patientforeninger kan i øvrigt også kan blive medlem, dog kun med observatørstatus.

Det danske netværk har sekretariat på Bispebjerg Hospital, hvor cand. pharm. MPH Lillian Møller er ansat som koordinator.

Formålet med netværket er, at sygehusene kan være med til at standse stigningen i livsstilsbaserede sygdomme ved at udveksle viden og erfaringer. Idéen er, at netværket udgør en platform, hvorfra en række opgaver i det sygdomsforebyggende arbejde kan udgå. Netværkets opgaver er beskrevet i følgende programpunkter, som sygehusene tilslutter sig, når de melder sig ind:

opsamling af viden og udveksling af erfaringer
metodeudvikling og udvikling af informationsmaterialer
udvikling og afprøvning af kliniske guidelines
samarbejde om udvikling, evaluering og implementering af forebyggelsesprogrammer
samarbejde om forskningsprogrammer og dokumentation af indsats
fremme og koordinering af uddannelsesaktiviteter

Indsatsen koncentreres om områder, hvor virkningen er påvist, og man prioriterer to områder af gangen. På repræsentantskabsmødet i november 1999 valgte man hjerterehabilitering og ernæring/hospitalskost. De sygehuse, der interesserer sig specielt for disse to områder, meldte sig til tværgående arbejdsgrupper, hvis resultater løbende fremlægges i netværket og publiceres i form af rapporter.

Når et dansk sygehus melder sig til det danske netværk, bliver det samtidig medlem af det internationale netværk. Formelt sker det ved, at sygehuset underskriver WHO’s Letter of Understanding, som bl.a. indeholder erklæringer om, at sygehuset vil:

fremme menneskelig værdighed, lighed og solidaritet og professionel etik, der anerkender forskelle i behov, værdier og kultur i forskellige befolkningsgrupper
orientere sig mod kvalitetsudvikling samt mod patienters, pårørendes og personalets trivsel og velbefindende
beskytte miljøet
udnytte organisationens potentiale og udvikle sig til at blive en lærende organisation
fokusere på det brede sundhedsbegreb og på patienternes mulighed for at mestre deres sygdom - ikke kun på kurativ behandling
udnytte ressourcerne hensigtsmæssigt og allokere ressourcer på basis af deres bidrag til forbedring af sundheden
samarbejde så tæt som muligt med andre dele af sundhedssystemet og med lokalsamfundet.