Vital nr.1 - april 2000 - Sundhedsfremme på arbejdspladsen

I mange år har det været en udbredt dansk holdning, at livsstilsfaktorer som rygning, kost, alkohol, motion og stress er den enkeltes sag, men den holdning er nu ved at ændre sig

På Danfoss har man afholdt en motionsdag, hvor de ansatte kunne tage deres familie med og bl.a. stå på "parallelski".
Foto: Udlånt af Danfoss

I 1995 blev der dannet et EU-støttet netværk til fremme af sundhed på arbejdspladsen – Workplace Health Promotion (WHP). Danmark er repræsenteret i netværket via Arbejdsmiljøinstituttet.

Repræsentanter fra alle EU-landene samt Norge, Island og flere østeuropæiske lande mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer og idéer. Siden oprettelsen har der været gennemført projekter på store europæiske virksomheder.

I 1997 blev netværksdeltagerne enige om en definition på WHP, som blev nedfældet i Luxembourg Deklarationen. Heri fastslås det, at sundhed og velbefindende på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats. Deklarationen har således skabt grobund for et mere helhedsorienteret syn på arbejdsmiljøet.

Grøn kantine
I år lyder startskuddet for flere projekter målrettet mindre og mellemstore europæiske virksomheder.

Vejle Amt etablerede Hjertesekretariatet som projekt i 1988. I 1995 fik det status af permanent driftsopgave. Sekretariatet samarbejder med større virksomheder om sundhedsfremme. Virksomheder, der ønsker at være med, underskriver en kontrakt med sekretariatet. På virksomheden nedsættes en trivselsgruppe med repræsentanter fra fx ledelse, kantine og sikkerhedsudvalg. Gruppen planlægger sammen med en konsulent fra Hjertesekretariatet forskellige aktiviteter, som skal sættes i gang. Opgaven for Hjertesekretariatet er blandt andet at inspirere, sætte i gang og vejlede.

I mange år har det været en udbredt dansk holdning, at livsstilsfaktorer som rygning, kost, motion og stress er den enkeltes egen sag, men den holdning er nu ved at ændre sig. På flere og flere arbejdspladser samarbejder det offentlige, arbejdstagerne og arbejdsgiverne nu om sundhedsfremmende tiltag. Men det er en grundlæggende holding, at livsstilsforholdene indgår i en samlet vurdering af arbejdsmiljøet, arbejdets organisering og levevilkår. Udfordringen er at blive bedre til at udnytte arbejdspladsen som en platform for fremme af folkesundheden.

En af de arbejdspladser, der har nydt godt af sekretariatets ekspertise, er Danfoss i Kolding med 460 ansatte. Her har virksomhedens trivselsudvalg sat ind på fire områder: sund kost, motion, rygeafvænning og stresshåndtering.

Et stort udbud i kantinen betyder, at medarbejderne har mulighed for at spise sundt og fedtfattigt. Omkring 60 ansatte forsyner sig for eksempel dagligt ved salatbaren. Man bruger ikke længere smør på brødet, og tidligere tiders tandsmør på rundstykker er bandlyst.

I 1997 blev en række nationale institutioner i EU og andre lande enige om en fælles definition af sundhedsfremmebegrebet – nemlig den såkaldte Luxembourg Deklaration, som er en hensigtserklæring. Heri defineres sundhedsfremme på arbejdspladsen som "den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning".

Det hedder videre i deklarationen, at sundhedsfremme opnås ved en kombination af forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø, forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling og fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Deklarationen lægger også op til, at livsstilstemaer kan indgå som en del af det sundhedsfremmende arbejde.

I det danske folkesundhedsprogram ses arbejdspladsen som et vigtigt forebyggelsesmiljø. Målet for sundhedsfremme på arbejdspladsen, mål 12, skal realiseres ved bl.a., at:

udbrede sundhedsfremme på arbejdspladsen og styrke etableringen af sundhedsfremmende politikker
styrke integrationen af livsstilsområderne i arbejdet med arbejdsmiljøet og virksomhedernes sociale ansvar
styrke virksomhedernes sociale ansvar og mindske udstødningen.

Rygeafvænning
Et par gange om året afholdes der kurser i rygeafvænning. Der er plads til 10-15 personer på et hold, og interessen for at kvitte tobakken er stor. To ansatte er uddannede som rygestop-instruktører.

- Det er sværest for kvinderne at holde op. De er eksperter i at finde på undskyldninger for at begynde igen. Nogle er ligefrem panisk bange for at tage lidt på i vægt, når de kvitter tobakken. Så begynder de desværre hellere at ryge igen, fortæller rygestop-instruktør Flemming Lauritsen.

Uden for arbejdstid kan medarbejderne holde formen vedlige i virksomhedens eget motionscenter, der er indrettet med alt i moderne redskaber. Over halvdelen af de 460 ansatte er tilmeldt ordningen. To gange om ugen er der gymnastik med instruktør. Flere gange om året er der arrangementer for hele familien. For eksempel motionsløb i skoven med efterfølgende salatbord i kantinen.

Sikkerhedsrådet, som er primus motor i virksomhedens sundhedspolitik, arrangerer med jævne mellemrum foredrag om stresshåndtering, trivsel og stress. Kosteksperten Lars Okholm har for eksempel været på besøg. Endelig kan nævnes, at Danfoss i Kolding kan trække på en arbejdspsykolog, der er tilknyttet modervirksomheden i Nordborg på Als.

- De forskellige tiltag har helt klart en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet. Vi foretager ikke egentlige målinger af effekten. Det væsentligste for os er, at det skal være frivilligt og sjovt at være med, siger Flemming Lauritsen.

- Hjertesekretariatet følger op på, om der fx sættes nye initiativer i gang på de arbejdspladser, som sekretariatet samarbejder med. Men egentlige evalueringer foretager man ikke.