Vital nr.1 - april 2000 - EU-Kommissionens sundhedsfremmeprogram

EU-Kommissionens Sundhedsfremmeprogram har fra 1996 bevilget penge til projekter og netværk, der har til formål at arbejde for fremme af sundere livsstil

Kristin Gudnason, Sundhedsstyrelsens repræsentant i
styrelsesudvalget under EU-Kommissionens Sundheds-
fremmeprogram: - En del af de initiativer, som er sat i
værk i europæisk regi har ikke haft nogen nytteværdi for
Danmark.
Foto: Mads Madsen

Danmark deltager med to repræsentanter i et styrelsesudvalg under Kommissionen, hvis opgave er at udarbejde de årlige arbejdsprogrammer samt at fordele de 35 millioner ECU, der er afsat fra 1996-2000.

Mens Danmark har deltaget i en række af de europæiske netværk og multinationale projekter, som er blevet dannet under sundhedsfremmeprogrammet, har vi kun selv været hovedansøger på enkelte projekter. Den passive rolle skyldes, ifølge Kristin Gudnason, der har været Sundhedsstyrelsens repræsentant i styrelsesudvalget, at der ikke på dette felt har været så stærke danske lobbykræfter i EU sammenlignet med mange af de andre medlemslande.

- Danskerne har heller ikke været så udfarende med at skrive de komplicerede ansøgninger om støtte til sundhedsfremmende projekter, fortæller Kristin Gudnason.

Niveauet og indholdet i de projekter og netværk, som de andre EU-lande har fået støtte til, har heller ikke altid været lige attraktivt for Danmark.

- En del af de initiativer, som er sat i værk i europæisk regi, har ikke haft nogen nytteværdi for Danmark, fordi vi i forvejen har iværksat initiativer på de pågældende områder. Der har dog været en effekt inden for specifikke miljøer, hvor Danmark har nydt godt af det internationale samarbejde, fx omkring sunde hovedstæder, sundhedsfremmende skoler og sundhedsfremme på arbejdspladsen, siger Kristin Gudnason.

Kritik af programmet
Et hold uvildige eksperter afleverede sidste år en midtvejsevaluering af sundhedsfremmeprogrammet, og i den var der ikke mange milde ord om arbejdet for sundshedsfremme i EU-regi at læse. EU´s sundhedsfremmeprogram får bl.a. skyld for uigennemsigtighed og mangelfulde evalueringer.

Alligevel mener et flertal af medlemslandene, at programmet har effekt på den sundhedsfremmende udvikling. Kritikken går særligt på administrationen af programmet, herunder det forhold, at Kommissionen ikke altid har respekteret styrelsesudvalgets mandat til at fordele programmets midler.

Som eksempel kan nævnes, at budgettet til 1999 blev væsentlig reduceret, da man i Kommissionen besluttede at give støtte til en forebyggelsesindsats omkring Alzheimer’s sygdom.Trods medlemmernes modstand endte det med, at projektet fik støtte for sundhedsfremmeprogrammets midler.

Kommissionen havde også på forhånd besluttet at give en bevilling på tre millioner ECU til udvikling af et netværk omkring sundhed og tv/radioudsendelser.

- Dette projekt er i øvrigt et af de dyreste projekter under programmet, fortæller Kristin Gudnason, der i øvrigt mener, at arbejdet med dette projekt har været præget af træghed.

I øjeblikket står sundhedsfremmeprogrammet midt i et vadested. Der var netop taget initiativer til at forny handlingsprogrammet, da den forrige Kommission blev afsat af EU-parlamentet. Derfor er arbejdet blevet forsinket. Den nye Kommission for-venter at kunne komme med et nyt handlingsprogram for sundhedsfremme i løbet af et til to år. I den mellemliggende periode vil det nuværende program formentlig blive forlænget med ny ansøgningsfrist for projekter og netværk til efteråret.

Der gives støtte til projekter, der involverer et bredt felt af deltagerlande. Desuden er der med de nye retningslinjer fra 1999 lagt op til at støtte overordnede strategier og politikker på sundhedsfremmeområdet fremfor pilotprojekter.

Styrelsesudvalget opererer med fem områder, som kan opnå støtte:

sundhedsfremmestrategier og -strukturer
specifikke forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger
sundhedsoplysning
sundhedsundervisning
erhvervsuddannelse i folkesundhed og sundhedsfremme

Der vil formentlig blive en ansøgningsrunde for 2001 i september 2000. Yderligere information og rådgivning omkring ansøgning kan fås i Sundhedsstyrelsen eller i Sundhedsministeriet.

Tanker om fremtidens struktur
Hvordan arbejdet for sundhedsfremme i fremtiden vil udforme sig afhænger af, hvilken struktur Kommissionen beslutter sig for. Der har været tanker fremme om at samle alle ni handlingsprogrammer om folkesundhed under én paraply. Det vil betyde besparelser i administrationsudgifter, men udviklingen vil næppe være til gavn for sundhedsfremme og forebyggelse, mener Kristin Gudnason.

- Man kan frygte, at sundhedsfremme og forebyggelse vil blive nedprioriteret, hvis området skal konkurrere om bevillinger på lige fod med for eksempel kræftforbyggelse eller andre områder med større politisk bevågenhed, siger hun.

Uanset hvilken struktur, folkesundheden skal underlægges i fremtiden, vil der dog ske en ændring i, hvilke projekter, der opnår støtte. Allerede sidste år skitserede styrelsesudvalget nye retningslinjer, der peger på, at projekter og netværk, der satser på at skabe overordnede politikker og strategier, vil have større chance end pilotprojekter for at opnå støtte.

- Det er vigtigt, at udbredelsen er stor. Projekter der involverer mange medlemslande, og hvor resultaterne vil nå ud til en bred kreds, vil have større chance for at opnå støtte end de begrænsede projekter, siger Kristin Gudnason.