Planer for sundheden

Af Jakob Kehlet, Stickelbergs Bureau

Europæerne har det i det store og hele godt, men EU har villet skærpe opmærksomheden på folkesundhed yderligere gennem ni handlingsprogrammer

Foto: Bulls Press

Europæernes helbred er bedre end nogensinde før. Siden 1970 er den forventede levetid ved fødselstidspunktet således steget med fem år. Samtidig bruger vi stadig flere penge på at værne om vores sundhed. I løbet af de seneste 30 år er den andel af bruttonationalproduktet, der bruges til sundhedsfremme, fordoblet.

Men selv om folkesundheden har fået et gevaldigt løft, kan den sagtens blive bedre. For eksempel dør hver femte EU-borger, inden han eller hun fylder 65 – vel at mærke af sygdomme, som man kunne have undgået. Samtidig er der stadig stor forskel på, hvor god sundheden er i samfundets top og bund. Endelig dukker der nye, smitsomme sygdomme op, som for eksempel AIDS, mens andre sygdomme tager til i omfang, hvilket en aldersrelateret sygdom som Alzheimer er et eksempel på.

Skub i sundhedsarbejdet
Folkesundhed har været omtalt i flere traktater siden De Europæiske Fællesskaber blev dannet, men det var først med Amsterdamtraktaten, at der for alvor blev sat skub i sundhedsarbejdet mellem staterne i EU. Ifølge traktatens artikel 152 skal folkesundheden være sikret, når Fællesskabet tilrettelægger sine aktiviteter og sin politik. I alt ni handlingsprogrammer er vedtaget med udgangspunkt i artikel 152.

Sundhedsarbejdet er i dag placeret under den irske kommissær David Byrne i Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, der fysisk har til huse på to adresser. Et egentligt program for sundhedsfremme holder til i Luxembourg, mens administrationen af de otte øvrige handlingsprogrammer hører hjemme i Bruxelles.

Hvert program har et styrelsesudvalg, der består af to repræsentanter fra hvert medlemsland. Styrelsesudvalget bistår ved to årlige møder. Kommissionen bistår med at udarbejde arbejdsprogram og at uddele midler til ansøgere.

De ni handlingsprogrammer
De ni handlingsprogrammer er fastsat inden for tidsrammen 1994-2000:

• EU-Kommissionens sundhedsfremmeprogram har til formål at forbedre folkesundheden gennem information om ricisi og opfordring til sund levevis. Det sker ved at iværksætte en række informations- og undervisningsaktiviteter inden for områder som alkohol, narkotika, motion, psykisk sundhed, seksualliv og medicinforbrug.
• EU-Kommissionens handlingsprogram vedrørende forebyggelse af personskader har til formål at mindske følgerne af de ulykker, der sker i hjemmet og i fritiden. På et fælles data-net skal landene indsamle sammenlignelige oplysninger. Målet er, at der skal skabes et fælles grundlag for at kunne udpege farlige produkter samt at give anvisninger på, hvordan problemer kan løses.
• EU-Kommissionens handlingsprogram for sundhedsovervågning har til formål at finde et system til overvågning af sundhedstilstanden i EU på en måde, der gør det muligt at sammenligne data fra de enkelte lande. Kommissionen ønsker et instrument, der kan afdække tendenser i sundhedstilstanden hos den europæiske befolkning med henblik på at tilrettelægge en fornuftig sundhedspolitik.
• EU-Kommissionens handlingsprogram vedrørende forureningsrelaterede sygdomme har til formål at bekæmpe sygdomme, der forårsages, fremkaldes eller forværres af miljøforurening. Programmet skal fremme oplysning om forurenende stoffers betydning for sygdommes opståen. Desuden skal programmet styrke indsatsen for, at data fra forskellige lande bedre kan sammenlignes.
• EU-Kommissionens handlingsprogram for sjældne sygdomme har til formål at skabe et netværk, som skal åbne for, at folk i forskellige lande kan trække på erfaringer fra andre lande. Gennem netværket skal det blive muligt tidligt at diagnosticere, forebygge og behandle sjældne sygdomme. Netværket skal både kunne bruges af personer, der mere eller mindre direkte er ramt af sjældne sygdomme og af eksperter med speciale i behandling af lidelserne.
• EU-Kommissionens handlingsprogram for kræftbekæmpelse har til formål at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at nå de fastsatte mål inden for kræftbekæmpelse. Handlingsplanen omfatter 22 indsatsområder på en række væsentlige områder, blandt andet oplysning, information, uddannelse, tidlig påvisning ved screening og forskning.
• EU-Kommissionens handlingsprogram vedrørende forebyggelse af AIDS har til formål at samordne forebyggelsesprogrammer og politikker i de enkelte lande. Desuden støtter programmet ikke-statslige organisationers aktiviteter. Endelig sætter programmet samarbejdet med udviklingslandene i højsædet. 90 procent af alle hiv-smittede bor i udviklingslandene.
• EU-Kommissionens handlingsprogram til forebyggelse af narkotikamisbrug har til formål at finde metoder både til forebyggelse og behandling af narkotikamisbrug. Desuden skal programmet medvirke til at bekæmpe narkokriminalitet og øge antallet af aktioner mod narkohandel på internationelt plan.

Endelig er EU-Kommissionens handlingsprogram om bekæmpelse af vold mod børn, unge og kvinder også vedtaget under Fællesskabets indsats for folkesundheden, artikel 152.

I øjeblikket arbejder kræfter i Kommissionen på at samle samtlige handlingsprogrammer under én hat for at lette administrationen. I løbet af foråret vil det blive afgjort, om det bliver gennemført, og hvad denne ændring vil betyde for arbejdet med folkesundhed i EU-regi.

Version 1.0 April 2000 • © Sundhedsstyrelsen. Udgivet af Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk
Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering