Vital nr.1 - april 2000 - Målet er handlekompetence

En bred tilgang til sundhedsbegrebet, viden, kritisk stillingtagen og personlige erfaringer er nogle af elementerne i sundhedsundervisningen på de sundhedsfremmende skoler

Lærer Frank Jensen underviste i vinters
niende klasse på Nørre Åby Kommune-
skole i udviklingsprojektet "Sundhed,
IT og den globale dimension".
Foto: Alex Tran

Da niende klasse på Nørre Åby Kommuneskole på Vestfyn havde sundhedsundervisning i vinters, arbejdede de 18 elever med spørgsmål som, hvordan deres skole skal indrettes for at få det bedst mulige fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Og hvad et godt liv er, og hvordan unge i Danmark og andre lande har det. Altså med en ret bred tilgang til sundhedsbegrebet.

Denne tilgang er ikke speciel for Nr. Åby Kommuneskole. Alle de ca. 120 danske skoler, der er eller har været tilknyttet projektet "De sundhedsfremmende skoler", arbejder med sundhed sat ind i en større sammenhæng og på en måde, der skal sætte eleverne i stand til at sætte spørgsmålstegn ved herskende forhold og tage initiativer til forandringer.

- Sundhed er ikke blot fravær af sygdom. Det handler også om levevilkår, livsbetingelser og livsstil, og hvordan man kan påvirke disse faktorer, siger lærer Frank Jensen, Nørre Åby Kommuneskole.

Han og kollegaen Anders Ladegaard er lærere på udviklingsprojektet "Sundhed, IT og den globale dimension", som er i gang i dette skoleår på ni danske skoler.

Niende klasse har arbejdet med projekterne "At være ung i et internationalt samfund" og "Fremtidens skole".

I det sidste fik de bl.a. indblik i, hvordan man indretter en skole med et godt arbejdsmiljø. De lavede tegninger af skolen, arbejdede med ergonomiske krav til borde og stole, med krav til indeklimaet og med farvers betydning for velværet. Projektet mundede ud i en multimediepræsentation af skolens indretning, sådan som niende klasse kunne tænke sig den.

Selvfølge er relativ
De ni skoler arbejder med den internationale dimension ud fra den betragtning, at sundhedsproblemer er globale: Det, der sker langt væk, har også betydning for danskernes sundhed og trivsel. Informationsteknologien bruges som redskab til at fremme den internationale dimension.

Således har niende klasse på Nørre Åby Kommuneskole haft kontakt med en niende klasse på en skole i Drochtersen ved Hamborg. Begge klasser arbejdede bl.a. med arbejdsmiljø samtidig og udvekslede spørgsmål og svar om de lokale forhold over internet.

- Kontakten med de tyske elever giver vores elever et spejl af deres egne forhold. De finder ud af, at det, der er en selvfølge for dem, slet ikke er en selvfølge andre steder. Det er fx ikke en selvfølge for tyske elever at arbejde i fritiden eller starte med alkohol som 12-14-årige, siger Frank Jensen.

Eleverne arbejder i små grupper, så alle er aktive. De indkredser emnet, formulerer kritik og ønsker, går i dybden med delemner, indhenter skriftlig og mundtlig information og fremlægger til sidst deres arbejdsprodukt i form af fx rapport, video eller teaterstykke.

- Et væsentligt element i processen er, at eleverne forsøger at finde ud af, hvordan de selv kan præge forholdene. Altså at de bliver handlingsorienterede, siger Frank Jensen.

Omsorg og regler ikke nok
Det er just formålet med sundhedsundervisningen, formuleret i faghæfte 21 for Folkeskolen: Den skal give eleverne handlekompetence på sundhedsområdet.

Om hvorfor det er centralt for sundhedsundervisningen, siger pædagogisk konsulent Jens H. Lund, Danmarks Lærerhøjskole i Århus:

Niende klasse på Nørre Åby Kommuneskole har haft kontakt med en skole i Tyskland. Begge klasser arbejdede fx med arbejdsmiljø samtidig og udvekslede spørgsmål og svar om de lokale forhold over internet.
Foto: Alex Tran

- Det er ikke nok, at skolen sørger for, at børn har det godt og er glade og mætte, eller at opstille regler på sundhedsområdet. Regler om fx røgfri skole sikrer kun, at børnene ikke får røg i lungerne, mens de er i skole. Men der er ikke megen undervisning i nogen af delene.

- Det primære produkt af sundhedsundervisningen er ikke, at eleverne spiser sundt, ikke ryger eller drikker osv., men at de har viden om og kan engagere sig i sundhedsmæssige forhold og problemstillinger, kan tænke kritisk og få handleerfaringer ved at udvikle og formulere visioner og alternativer i forhold til sundhed.

- Omsorg, regler og handlekompetence behøver ikke udelukke hinanden. Man kan fx forestille sig, at børnene selv udvikler rygeregler. Det gør dem klogere på både regler og røg. Arbejder man med kost og lødig mad, er man kommet langt i undervisningen, hvis eleverne når til at spørge, hvorfor de ikke kan være sikre på, at mad altid har god kvalitet. Det er ikke nok at sørge for salat og gulerødder i kantinen, siger Jens H. Lund, der er tilknyttet lærerhøjskolens Forskningscenter for Miljø-og Sundhedsundervisning.

Forskellig dagsorden
Netop mad og måltider er et område, hvor Sundhedsstyrelsen gerne vil samarbejde med de sundhedsfremmende skoler, fortæller antropolog Turf Jakobsen, fuldmægtig i styrelsens tværfaglige ernæringsenhed. Enheden arbejder bl.a. med projektet "Børn, mad og måltider", hvis formål er at forbedre børns muligheder for at udvikle gode mad- og måltidsvaner.

- Vi vil gerne i kontakt med så mange aktører som muligt for at få måltider sat på skolernes dagsorden. De sundhedsfremmende skoler er bl.a. interessante, fordi de er organiseret i netværk. Denne netværksstrategi er helt i tråd med vores egen, siger han.

Sundhedsstyrelsen og de sundhedsfremmende skoler har forskellige sundhedsbegreber. Mens skolerne har en pædagogisk dagsorden, har styrelsen en sundhedsfaglig dagsorden og vil gerne nå nogle konkrete mål i form af adfærdsændringer.

Fælles udgangspunkt
- Men der behøver ikke være nogen modsætning mellem de to positioner. Man kan godt fokusere både på de snævre sundhedsmål og skolernes bredere kompetencemål, siger Turf Jakobsen.

Det viser bl.a. en antropologisk analyse, han har lavet af ti skoler med gode erfaringer med måltidsordninger som led i "Børn, mad og måltider".

Analysen blev lavet for at inddrage viden om skolernes hverdag i projektet. Ud fra den erkendelse, at det er væsentligt at tage skolehverdagen alvorligt og forstå de sociale mekanismer i skolerne, hvis en indsats skal nytte.

I det sundhedsfremmende arbejde er det vigtigt at involvere borgerne – i dette tilfælde eleverne – så de blandt andet med en sundhedsfaglig viden i ryggen kan handle i forhold til egen og andres sundhed. Det er derfor vigtigt, at tiltagene på skolerne er elevcentrerede. Her har de sundhedsfremmende skoler og Sundhedsstyrelsen et fælles udgangspunkt, siger Turf Jakobsen.

Projektet "De sundhedsfremmende skoler" startede i begyndelsen af 1990´erne, da WHO, EU og Europarådet bad en række europæiske lande komme med deres bud på, hvordan skolerne kan bidrage til den generelle sundhedsmæssige udvikling.

I Danmark er Danmarks Lærerhøjskole (DLH) national koordinator for projektet. Omkring 120 folkeskoler er eller har været tilknyttet. I øjeblikket er ca. 90 skoler med, de fleste i amtslige eller kommunale netværk. Der er netværk i 10-11 amter og desuden i enkelte kommuner.

Andre skoler er knyttet til det samlede projekt gennem udviklings- og forskningsprojekter, initieret af DLH’s Forskningscenter for Miljø- og Sundhedsundervisning for løbende at definere og præcisere nøglebegrebet handlekompetence og udvikle undervisningen. Projekterne støttes økonomisk af Sundhedsministeriet.

"De sundhedsfremmende skoler" skal betragtes som et udviklingsprojekt. Det afspejles dels i, at der stadig kommer nye skoler og netværk til, dels i den kontinuerlige forskning i og udvikling af undervisningen. Forskningsrapporter udgives løbende, og DLH har udarbejdet inspirationshæfter om sundhed og idræt, sundhed og billedkunst, sundhed og natur/teknik, sundhed og dansk og sundhed og samfundsfag.

Hver skole i de enkelte netværk har afsat ressourcelærere, der får kurser og løbende støttes af lokale DLH-konsulenter. Til netværkene er knyttet følge- eller styringsgrupper, som består af DLH-konsulenter og de amtslige eller kommunale projektledere.